Nr. 1. januar/februar årg.

Transkript

1 Nr. 1. januar/februar årg. Reformationsåret

2 Redaktionelt: Ansvarshavende redaktør: Kirsten Schmidt. Deadline for næste nr. af Orø Kirkeblad marts / april 2017 er torsdag d. 2. februar. Kirkenettet vrimler med forslag til konfirmandundervisning over Luther-temaet, og Roskilde Stift har udskrevet en kagekonkurrence under sloganet: Luther lagkage. Og der er noget at fejre. Selv den katolske pave Frans har udtalt, at den reformation, Luther satte i gang, var nødvendig. Også den katolske kirke havde brug for en reformation på flere planer. Reformationsåret Året 2017 er kåret til reformationsår, fordi det efter sigende var d. 31. oktober 1517, at den katolske munk og professor i teologi Martin Luther hamrede sine 95 teser imod afladshandlen op på kirkedøren i Wittenberg og dermed skød reformationen i gang. Og det er altså 500 år siden i år. I den anledning er Den danske Folkekirke, også kaldet Den evangelisk-lutherske Folkekirke, gået fuldstændigt Luther-amok. Der vil blive holdt foredrag om Luther i de fleste sogne, der er lavet Luther-musicals og en kæmpestor dyr Luther-opera i samarbejde med Tyskland. Men måske skal vi være en smule tilbageholdende med alt det Luther-halløj. Det kommer let til 2

3 at se ud, som om det er personen Martin Luther, vi fejrer i år, og ikke den reformation, han gav startskuddet til. Martin Luther er den eneste person, der nævnes ved navn i Danmarks Riges Grundlov. Han nævnes faktisk i to paragraffer, nemlig» 4. Den evangelisklutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten«og» 6. Kongen skal høre til den evangelisklutherske kirke«hele Danmark i almindelighed - og kongen i særdeleshed - skal altså følge den fortolkning af kristendommen, som Luther gav. OK, han sagde og gjorde meget, der var vigtigt. Mange af hans handlinger, hans taler og skrifter har haft enorm betydning for den måde, vi opfatter Gud, Jesus, troen og præster på i dag. F.eks. er det hans fortjeneste, at Bibelen er den bog, der i dag er oversat til flest sprog overhovedet. Før Luther oversatte hele Bibelen og sørgede for, at den blev trykt og solgt så billigt som muligt, kunne den kun fås på latin, og det var kun præster og andre lærde, der kunne læse den. Ved gudstjenesterne foregik alt andet end prædiken på latin før reformationen. Men Grundtvig protesterede i sin tid imod, at man kaldte folkekirken for evangelisk-luthersk, og hvis man kigger ind under skørterne på Luther, kan man godt forstå, at det er en lidt betænkelig sag at have den mands navn indføjet i sin tro. I foråret hørte jeg Cand. mag. i filosofi Peter Tudvad holde et foredrag på Liselund: Luthers dunkle sider, og jeg tænkte straks, at inden reformationsåret bliver skudt i gang som Lutherår, vil jeg skrive i kirkebladet om Luthers dunkle sider, så vi kan holde ham lidt ud i strakt arm. Det er særligt Luthers syn på jøder, på kvinder og på bondeoprøret, der er interessant i den forbindelse, set med nutidens briller. Om jøderne: Martin Luther havde nogle ret ekstreme synspunkter angående jøder. I 1523 havde han revset 3

4 folk for antisemitisme. Men han sluttede med at true jøderne med, at hvis de ikke omvendte sig, kunne det tænkes, at han endte med at skrive noget andet. Det spiller dog en afgørende rolle, at tiden var en anden, og at begreber som økumeni var ganske fremmede for den kristne kirke den gang. Anderledes troende skulle omvendes, kun som kristne gav det mening at beskæftige sig med dem. Og Luther skrev om jøderne: Det er ikke muligt at omvende jøderne, for de er af natur forstokkede udgav han så: Om jøderne og deres løgne. Luther beskrev jøderne som et hadefuldt folkefærd og opfordrede kristne til at jage dem og ødelægge deres ejendom i en syv-punkts handlingsplan, hvorfra følgende er hentet: 4 Jeg vil give mit betænksomme råd. Først, at man skulle tænde ild på deres synagoger og skoler og kaste jord hen over det, der ikke vil brænde, så at intet menneske nogensinde skulle se en sten eller en slagge af det. [ ] For det andet må man ligeledes sønderbryde og ødelægge deres huse. For de bedriver det samme uvæsen i dem som i deres skoler. Derpå kan man lade dem indrette sig under et tag eller i en stald, ligesom sigøjnerne, for at de skal forstå, at de er ikke herrer i vort land, således som de praler af, men derimod fangen i landflygtighed, således som de uden ophør skriger op om og beklager sig over lige overfor Gud. [ ] For det fjerde, at man under dødsstraf forbyder deres rabbinere vedblivende at undervise. [ ] For det femte: At man fuldstændig ophæver jødernes beskyttelse på vejene. Thi de har intet at gøre på landet, eftersom de dog ikke er herrer eller offentligt ansatte eller er handelsmand eller lignende. De skal blive hjemme. [ ] For det syvende: At man giver de

5 unge, stærke jøder og jødinder plejl, økse, rive, spade, spinderok, ten i hånden og lader dem tjene deres brød i deres ansigts sved. Luther forsvarede sine ret ukristelige forslag med, at som øvrighedens undersåt kan man godt udføre ting, som man ikke kan som kristen. Det 3. Rige kunne i den grad bruge Luther. Allerede i 1923 roste Hitler Luther's syn på jøderne:»luther var en stor mand, en kæmpe. I ét tag brød han gennem tusmørket, og han så jøderne, som vi først i dag er begyndt at se dem«. Krystalnatten skete natten til Luther's fødselsdag, og den evangelisk-lutherske biskop Martin Sasse udgav få uger efter Krystalnatten et genoptryk af Luthers værk, og skrev begejstret i forordet, at»den 10. november 1938, på Luthers fødselsdag, brænder synagogerne i Tyskland«. Biskoppen kaldte Krystalnatten for»kroningen på Førerens gudsvelsignede kamp for fuldt ud at befri vort folk«, og kaldte Martin Luther for»en tysk profet [...] der drevet af sin samvittighed var blevet den største antisemit i sin tid«, og»en Advarer af sit folk imod jøderne«. Om kvinderne: Luther havde som munk på egen krop mærket umuligheden af at udslette det kønslige begær. Det er derfor, ifølge Luther, bedre at gifte sig end at brænde af begær. Det er sagt på den pæne måde. Men Luther kunne ikke nære sig imod at gå videre. Han mente, at ægteskabet er til for at holde kønsdriften i ave, derfor kan man lige så godt gifte sig med tyrkiske kvinder. Ægteskabet er et rent kødeligt forhold. Ægteskab og horeri er det samme, når man ser på akten. Kvinder er skabte til enten at være hustruer eller prostituerede. En kvinde skal stå seksuelt til rådighed for sin mand. Vil hun ikke, må han tvinge hende, vil hun stadig ikke, må øvrigheden 5

6 tvinge hende, vil hun stadig ikke, må øvrigheden slå hende ihjel. Desuden sagde Luther om kvinderne: Lad dem bare bære børn indtil døde, de er der af samme grund. Det var den bibelske skabelsesberetning, der lå til grund for Luthers forståelse af kvindens rolle, og det helt afgørende var, at kvinden var skyld i syndefaldet. For Luther var den offentlige verden mandens, og hjemmet var kvindens. Han skriver et sted, at Gud har givet kvinden en bred bag, så hun kan sidde stille og styre hjemmet. Dette var når den gode Doktor Luther udtalte sig offentligt. Det ser heldigvis ud til, at hans forhold til sin kone, den tidligere nonne, Katharina von Bora, var præget af stor hengivenhed fra begges side. Det gav ham dog ikke anledning til at tilbagekalde sine udtalelser om kvindernes plads. Det tyske bondeoprør i 1525: Jesu fattige fremtræden i evangelierne udgjorde en skarp kontrast til den katolske kirkes pragtglæde, pavens og biskoppernes magtbrynde og kirkens konstante krav om penge. Reformationen havde sat spørgsmålstegn ved den katolske kirkes legitimitet, og bønderne rundt omkring på kirkens og klostrenes godser drømte om frihed. Bønderne var i vid udstrækning inspireret af Martin Luthers skrift: Et kristenmenneskes frihed. De opsatte et 12-punkts program, hvor de ville af med hoveriarbejde, tiende og den slags, og de ønskede, at alt skulle være fælles. Luthers tidligere elev Tomas Müntzer var chefteologen bag bondeoprøret i Thüringen. Han havde tilsluttet sig reformationen efter at have læst Luthers 95 teser, men Müntzers reformation var i højere grad politisk. Han 6

7 opfordrede bønderne til at slå de gudløse ned og oprette gudsriget. Luther foretog en prædikenrejse for at få bønderne på ret køl igen, men de lyttede kun til Müntzer, og kaos og anarki truede. Luther citerer hele tiden Paulus brev til Romerne kap. 13,1-4, som var baggrund for Luthers lære om de to regimenter: Enhver, der har myndighed, har fået den af Gud, og derfor er det oprør imod Gud, hvis man sætter sig op imod statsmagten, fyrsterne, præsterne o.s.v., og disse har som Guds tjenere til opgave at straffe dem, der gør noget forkert også ved at gribe til sværdet. Med blodsudgydelse frem for bønner kan fyrsterne tjene Gud. sagde Luther, og: Der er ingen djævle tilbage i Helvede, for de er alle sammen faret i bønderne. Luther omtalte denne sag, som om det var et korstog. Fyrsterne kunne ende som martyrer, hvis de faldt. Tidligere havde han frataget paven rettet til at sende folk i krig bønder blev slået ihjel på to timer i Frankenhausen. Fyrsterne mistede 5 mand eller så. Müntzer blev taget til fange, tortureret og halshugget bønder og menigmand var involveret i bondeoprøret, hvoraf ca blev dræbt eller henrettet efter Luthers opfordring: Slå dem ned som gale hunde. Der er ingen tvivl om, at disse begivenheder og Luthers ensidige stillingtagen for fyrsterne imod almuen blev enden på den folkelige begejstring for reformationen. Reformationen var fra nu af mest teologernes og fyrstemagtens projekt. Måske kom de voldsomme blodsudgydelser bag på Luther. Han udviste i hvert fald en vis brødbetyngethed umiddelbart efter, men allerede et år efter forsvarede han dem Nu kommer denne artikel let til at stå som et opgør med Luther som sådan. Det er den ikke ment som. Men jeg vil gerne pille lidt af 7

8 helte- eller måske helgenglorien af ham. Luther var ingen Lichtgestalt Lysskikkelse, som vi skal beundre eller dyrke. Han var et menneske med alle menneskets fejl og mangler, som han også altid selv gjorde opmærksom på. Luther sagde selv, at vi i ethvert trosspørgsmål skal se efter, om det driver på Kristus det betyder det samme som det populære nutidige slogan: WWJD, What Would Jesus Do?. Og det kunne han nok selv have haft brug for en gang imellem. Naturligvis er det ikke Luthers skyld, at nazisterne forfulgte jøderne. Det gjorde de jo alligevel, de kunne bare bruge ham til at legitimere deres forbrydelser. Naturligvis er Luthers kvindesyn farvet af det unaturlige klosterliv med dets cølibat og skyld og skam over seksualiteten. Og naturligvis ville Luther ikke have opfordret til nedslagtning af bønderne, hvis han havde stoppet op og havde spurgt sig selv, om det nu driver på Kristus ligesom Paulus skulle have gjort inden han skrev det famøse brev til romerne om til enhver tid at bøje sig for myndighederne, fordi de er indsat af Gud. Vi kan lære meget af Luthers teologi. Den kan ikke erstatte evangeliet om Jesus Kristus, men Luther var et vigtigt skridt på en vej, hvor vi stadig famler os videre. Kirsten Schmidt Luther mannakorn! Min søde kollega i Ugerløse Kirke Sara Mikaelsson, har i anledning af reformationsåret lavet en samling mannakorn med udelukkende Luther-citater (ikke de dunkle). Dette kæmpearbejde har hun givet videre til alle sine kollegaer i Holbæk Provsti. Derfor vil årets mannakorn i skålen i våbenhuset i år være Luthercitater i hvert fald så længe lager haves. Kirsten Schmidt 8

9 Og vi skal høre om byen Assisi, som er 3 km lang og ½ km bred og indeholder ca. 30 kirker. Vi blev vist rundt af en dansk fransiskanermunk på 82 år, Broder Theodor, som konverterede til katolicismen som 40-årig, og som var fuld af gode røverhistorier. Alle er velkomne, gratis adgang. Kirsten Schmidt Foredrag: Assisi og dens helgener. Søndag d. 29. januar kl Det kan måske virke paradoksalt at begynde reformationsåret med et foredrag om to af den katolske kirkes helgener og deres by. Da jeg imidlertid var på studietur med Holbæk Provstis præster i september 2016, lovede jeg Orø Menighedsråd at holde foredrag om turen i år. De fleste har hørt om Frans af Assisi, som blev fader til Fransiskanerne, men kender I også Santa Clara, hans kvindelige kollega, som startede Clarissernes nonneorden? Vi skal høre om dem begge og deres utrolige liv i tilbedelse og selvvalgt fattigdom. 9

10 Fastelavn i Kirken og Brugsen: Igen i år går Kirken og Brugsen sammen om at lave en ekstra festlig fastelavnsfest for Orøs børn søndag d. 26. februar. Kl er der børnegudstjeneste i kirken. Vi håber, at rigtigt mange børn vil komme udklædt. Det vil gøre gudstjenesten ekstra flot og festlig. kl (ca.) er der boller og saft i kirkens tårnrum. kl er der tøndeslagning i Hallen med slik til børnene. Kirsten Schmidt Et farvel. Fra 1. februar må vi sige farvel til vores organist, Susanne Kammersgaard, som har været hos os siden 1. oktober Heldigvis har Susanne tilbudt at spille som vikar af og til, blot ikke længere fast. Jeg vil gerne personligt takke Susanne for et godt samarbejde igennem årene og ønsker hende alt godt fremover. Kirsten Schmidt 10

11 Menighedsrådet. Der blev ikke menighedsrådsvalg på Orø i I de næste fire år består Orø Menighedsråd derfor af følgende: Poul Hurup, Line Porting, Steen Sejer, Jette Maja Porting, Kirsten Rasmussen og Kirsten Schmidt, Nana Skytte er suppleant. På det konstituerende menighedsrådsmøde d. 9. november 2016 konstituerede Orø Menighedsråd sig således: 1. Som formand valgtes Poul Hurup. 2. Som næstformand valgtes Line Porting. 3. Som kasserer valgtes Steen Sejer. 4. Som kontaktperson valgtes Jette Maja Porting. 5. Som kirkeværge valgtes Steen Sejer. 6. Den bygningssagkyndige er ubesat. 7. Som sekretær valgtes Kirsten Schmidt. 8. Som bygningskyndigt udvalg valgtes Poul Hurup og Steen Sejer. 9. Som underskriftberettigede valgtes formanden og kassereren. 10. Som valgbestyrelse blev valgt Line Porting, Steen Sejer og Jette Maja Porting. 11. Steen Sejer blev valgt som formand for valgbestyrelsen. Menighedsrådet Menighedsrådsmøder i Orø menighedsråd har fastlagt møder for hele 2017: 11/1, 1/2; 1/3; 5/4; 10/5; 21/6; 9/8; 6/9; 11/10; 1/11 og 6/12. Det er hver gang onsdage fra kl i Kirkehuset ved præstegården. Menighedsrådet 11

12 Fælles kirkebogføring i Holbæk Provsti Personregistrering og kirkebogføring i Orø sogn er overtaget af Det fælles Kirkekontor i Holbæk Provsti. Det er stadig muligt at få lavet en attest hos den lokale præst, Kirsten Schmidt, efter forudgående aftale. Adressen er:det fælles Kirkekontor, Holbæk Provsti, Klosterstræde 7, 4300 Holbæk tlf dfk@km.dk Åbningstider: ma fre samt tors Orø Menighedsråd. Åbningstider, Orø Kirke: Orø kirke er åben hver dag mellem kl og I våbenhuset er forskelligt læsestof om kirken. Du kan også tage et mannakorn og/eller tænde et lys i lysgloben i tårnrummet. Orø Menighedsråd. Nb: døren låser automatisk, så husk at lukke den efter dig. 12

13 Indsamlinger i 2017: Menighedsrådet har fastsat indsamlinger indtil december 2017: Jan.-feb.: Menighedsplejen. Mar.-apr.: Folkekirkens Nødhjælp. Maj-juni: Menighedsplejen. Juli-aug.: Frelsens hær. Sept.-okt.: Menighedsplejen. Nov.-dec.: Red barnet. Om Menighedsplejen: i julen samler vi ind til Julehjælp til betrængte familier. Vi er ved at få et specielt mobil nummer til MobilePay og det bliver offentlig gjort på facebooksiden: Orø Sogn og Kirke samt i Orø Nyt. Hvis man ønsker at donere et beløb, kan man også sende pengene direkte til: Menighedsrådets Støttekonto: Reg. Nr. 1726, Kontonummer: Hvis du har en god ide til, kvad vi kan bruge menighedsplejen til, kan du skrive det til: Orø Menighedsråd, Att. Menighedsplejen, Bygaden 54B, Orø, 4300 Holbæk eller til: rf@oroekirke.dk. Menighedsrådet. 13

14 Kirkens hjemmeside: Orø Kirke kan besøges på internetadressen Man kan også downloade kirkebladet. Webmaster Gogo Næsted, Bygaden 16, Orø. På facebooksiden Orø sogn og kirke kan man følge med i begivenheder i kirken m.m. Menighedsrådet Menighedsrådsmøder Næste menighedsrådsmøder er onsdage d. 1. februar og d. 1 marts kl i Kirkehuset. Menighedsrådsmøderne er åbne for offentligheden. Dagsorden for menighedsrådsmøderne ligger fremme i kirkens våbenhus og på kirkens hjemmeside en uge før. Samtidig vil en udskrift af protokollen være fremlagt i våbenhuset og på hjemmesiden. Menighedsrådet. Kirkekaffe: Der er kirkekaffe den første søndag i hver måned i Kirkehuset ved præstegården. 14

15 Sognepræst: Kirsten Schmidt, Bygaden 54A Orø, , Mandag fri. Det fælles Kirkekontor, Holbæk Provsti : Klosterstræde Holbæk Tlf /e.mail dfk@km.dk Åbningstider ma fre samt tors Graver: Henriette Oxbøll, , henriette.oxbll@live.dk Mandag og lørdag fri, Menighedsrådsformand: Poul Hurup, , hurup@pc.dk Kirkeværge: Steen Sejer, , sejer66@os.dk Kontaktperson: Jette Porting: , jette@gis-international.com Øvrige medarbejdere ved Orø Kirke: Organist: vakant fra 1. februar Kirkesanger: Tine Hagedorn-Olsen Øvrige informationer: Orø Kirkes kontor er lukket om mandagen, idet det er præstens og graverens ugentlige fridag (undtagen i tilfælde af dødsfald) 15

16 29. januar: Foredrag: Assisi kl februar: Fastelavnsgudstjeneste kl januar, 1. søndag efter Hellig3konger januar, 2. søndag efter H3K januar, 3. søndag efter H3K Steen N. Nielsen 29. januar, 4. søndag efter H3K februar, sidste søndag e. H3K Kirkekaffe 12. februar, Septuagesima februar, Seksagesima februar, Fastelavn Børnegudstj. 5. marts, 1. søndag i fasten Kirkekaffe 16