nstitut for Biomedicin - Anatomi Molekylær Medicin Forår 2013 CELLEBIOLOGI 2

Transkript

1 nstitut for Biomedicin - Anatomi Molekylær Medicin Forår 2013 CELLEBIOLOGI 2 Kursusundervisning Hver kursusdag à 3 timer vil som hovedregel omfatte en teoretisk gennemgang, en præparatbeskrivelse samt selvstændig mikroskopi. Afhængigt af dagens emne kan rækkefølgen og længden af præparatbeskrivelse og teoretisk gennemgang variere. Teoretisk vejledning En af holdlærerne giver en teoretisk gennemgang af dagens emne. Under og efter denne gennemgang opfordres studenterne til at stille spørgsmål i relation til det sagte eller lærebogsstoffet. Den teoretiske del afsluttes med en orientering om de præparater, der skal studeres og tegnes, idet de pågældende præparater gennemgås under samtidig demonstration med videoprojektion. Præparatbeskrivelse Ved begyndelsen af dagens kursus tager hver student en præparatkasse. Hver kasse indeholder mikroskopiske præparater af alle de væv og organer, der skal studeres i løbet af kursus. Kasserne er nummererede. Præparatkasserne må ikke fjernes fra undervisningslokalet. Ved præparatbeskrivelsen vil den ene af holdlærerne som regel opfordre hver student til at tage et bestemt, for kursusdagen karakteristisk, præparat op (det samme for alle studenter), og en af studenterne forsøger nu, med hjælp og vejledning af den ene af holdlærerne, at beskrive præparatet, først med det blotte øje og derefter med stigende forstørrelse på mikroskopet. Beskrivelsen foregår med anvendelse af mikroskop og med videoprojektion, så alle studenter kan følge med. Under beskrivelsen bør alle være aktive med at mikroskopere. Varigheden af den fælles beskrivelse vil variere meget, afhængig af emnet, og vil for nogle vævspræparater være meget kort, mens den for organers vedkommende kan være mere omfattende. I sidste tilfælde forsøges under beskrivelsen først generelle diagnoser (celletyper, vævstyper) fulgt af speciel diagnose (hvilket organ drejer det sig om?). Selvstændig mikroskopi Studenterne studerer nu med eget mikroskop de gennemgåede præparater og tegner disse. Præparaterne tegnes ved forstørrelser, der er afpasset efter hvert enkelt objekt, idet det normalt vil være rimeligt at tegne med to forskellige forstørrelser, ved nogle vævspræparater dog kun med den største forstørrelse (x40 objektiv). Det er i denne fase særdeles vigtigt, at studenten med sikkerhed identificerer de karakteristiske celletyper og strukturer i dagens præparater. Ved tvivl forsøges problemet løst i første omgang ved anvendelse af den medbragte lærebog, eventuelt ved konsultation af et atlas eller af nabostuderende. I mange tilfælde vil små grupper af læseholdsstørrelse have størst udbytte af at diskutere mikroskoperingsproblemer ved anvendelse af det mikroskop med videomonitor, der findes i hvert mikroskopilokale. Hersker der fortsat tvivl, bør holdlæreren tilkaldes, men det skal understreges, at dette først bør ske efter en personlig, aktiv indsats med henblik på problemets løsning. Hvis holdlæreren får en opfattelse af, at det drejer sig om et problem, der er fælles for et større antal studenter, bør den givne vejledning eventuelt rettes til alle tilstedeværende, der tydeligt gøres opmærksom herpå. Under mikroskopering og tegning bistår de to holdlærere desuden generelt med hjælp og vejledning. Der er her rig lejlighed til at indflette teoretiske diskussioner i relation til 1

2 enkeltproblemer ved mikroskopien. Arbejdsprotokollen bør være mærket tydeligt med navn, årskortsnummer og holdnummer. Hver side bør være nummereret, således det er muligt at give sidehenvisninger. Der anvendes blyant og almindelige farveblyanter, og de anvendte farver bør være så nær op ad de i præparatet forekommende som muligt. Ud for hver tegning anføres i samlet blok følgende oplysninger: Præparatets nummer, diagnose, forstørrelse samt farvemetode. På selve tegnin-gen markeres med pile de relevante celler og strukturer, idet der ud for pilene anføres korrekte betegnelser (kan indhentes i lærebogen). Under mikroskoperingen bør der udvises størst mulig omhu for at undgå at beskadige præparaterne, og efter mikroskoperingen skal præparaterne sættes tilbage på korrekt plads i kasserne. Dette kan ikke indskærpes kraftigt nok, idet udbedring af svind i præparat-samlingen er meget arbejdskrævende og kostbar og desuden i mange tilfælde særdeles vanskelig for især humane præparaters vedkommende. Holdlærerne kontrollerer efter hver kursusdags afslutning, at der er det samme antal kasser til stede som ved kursusdagens start. Der vil hele semesteret være adgang til individuelt at arbejde med histologi på studiesalen. Præparatkasser til dette formål er identiske med kursuskasserne og kan lånes på studiesalen mod aflevering af årskort. Tidspunkt for udlevering af præparatkasser og anvendelse af studiesalen vil blive meddelt ved opslag. Eksamen Der afholdes mundtlig eksamen i cellebiologi 1 og 2 i slutningen af juni. Orientering om eksamen findes i hæftet Eksamenspensum i Cellebiologi 1 og 2 for Molekylær medicin. Der VIL KUN kunne påregnes ca. 1 uges eksamensforberedelse i mikroskopisalene lige før eksamen i slutning af juni. Derfor vil der blive åbent for mikroskopisalen imellem 3 og 4 timer 4 eftermiddage til repetition af præparater i perioden mellem 3. og 4. kvarter. Spørgsmål i forbindelse med kurset Opstår der undervisningsmæssige problemer i løbet af semesteret, bedes i henvende jer til læreren, konservatorerne eller til: Studieadministrationen Health, Pia Vejlin Nielsen, tlf , pvn@sun.au.dk eller undervisningssekretær Marianne Frimer tlf , frimer@biokemi.au.dk Opslag Det forventes at man læser opslagene på Anatomis opslagstavler i gangen i stueetagen, undervisningsfløjen. Ændringer i skemaet og andre væsentlige oplysninger (fx vedr. eksamen) vil blive opslået her og på Anatomis elektroniske INFO-skærm. Også (xx@post.au.dk) som kommunikationsvej til studenterne kan blive brugt. BEMÆRK hjemmeside på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: Med venlig hilsen Elisabeth Skriver Knudsen esk@ana.au.dk 2

3 Institut for Biomedicin - Anatomi Molekylær medicin Forår 2013 Kursus -dag nr. CELLEBIOLOGI 2 - KURSUSPLAN Histologi, 2. semester, 3. kvarter (kursusdag 1-14) Hver kursusdag er på 3 timer Dato Emne Sider i Finn Geneser Sider i dansk udgave af Langman Præparater 1 Man 28/1 Muskelvæv (skeletmuskulatur) (til Hjertemuskulatur) 12, 70, 7 2 Ons 30/1 Muskelvæv (glat muskulatur). Kredsløbssystem (arterier) (til Mikrovaskulære system) 99, 13, Man 4/2 Kredsløbssystem (mikrovaskulære system, vener og (til Hjertet), lymfekarsystem) , 7 (kapillærer) 4 Ons 6/2 Kredsløbssystem (hjertemuskulatur og hjertet) , Man 11/2 Kirtler og sekretion. Spytkirler Ons13/2 Hypofyse. Thyroidea , Man 18/2 Parathyroidea. Binyre Ons 20/2 Ovarium. Meiose , , Man 25/2 Tuba uterina, uterus, vagina Ons 27/2 Testis. Meiose (til sædlederen), , Man 4/3 Ovulation, fertilisation, kløvning, blastocyst, implantation (til sp.2, li. 13 f.n.) Kap. 3 (53-70) Ons 6/3 Bilaminære kimskive, trilaminære Kap. 4-5 (71-95) 55 kimskive 13 Man 11/3 Den embryonale periode Kap. 6 (97-124), Den føtale periode 14 Ons 13/3 Placenta + medfødte misdannelser og prænanatal diagnostik Kap. 7 ( ) Kap. 7 ( ) Kap. 8 ( ) (Opsamling fra kursusdag 8-10) (Opsamling fra kursusdag 8-10) Mandag og onsdag: kl

4 Institut for Biomedicin - Anatomi Molekylær medicin Forår 2013 CELLEBIOLOGI 2 - KURSUSPLAN Histologi, 2. semester, 4. kvarter (kursusdag 15-28) Hver kursusdag er på 3 timer Kursus -dag nr. Dato Emne Sider i Finn Geneser Præparater 15 Fre 12/4 Generelt om immunsystemet og lymfoide væv og (til Thymus) 1, 59 organer. MALT Tonsiller (til Canalis alimentarius) 16 Man 15/4 Thymus (til Lymfeknude) Ons 17/4 Lymfeknuder (til Milten) Fre 19/4 Milt Man 22/4 Hud og hår, negle, hudkirtler, sensoriske nerve , 347 (fra Afferente (sensoriske) nerveender) (til uskeltene) 20 Ons 24/4 Mamma , 64 og Man 29/4 Åndedrætssystemet , Ons 1/5 Generelt om fordøjelsessystemet. Oesophagus. Ventrikel (til Munden) (til Det entero-endokrine system) Fre 3/5 Entero-endokrine system. Tyndtarm. Tyktarm Fre 17/5 Hepar, Galdeveje, galdeblære og Ons 22/5 Pancreas Man 27/5 Urinorganer (nyre) (til juxtaglomerulære apparat)) Ons 29/5 Urinorganer (nyre (fortsat), ureter, vesica urinaria, urethra) Mandag og onsdag: kl Fredag: , 53 4

5 PRÆPARATOVERSIGT i HISTOLOGI Vævslære. Bindevæv Præp. nr. 1: Lymfeknude. Imprægneret med sølv efter Gomori for retikulære fibre, (kanin). 2: Hud. Orcein eller resorcin for elastiske fibre, (homo). 3: Hud. Mallory-azan for kollagene fibre, (homo). 4: Hud, arvæv. HE, (homo). Arvævet lokaliseret ude i den ene side. Bemærk aktive fibroblaster med basofilt cytoplasma. Nydannede collagene fibre tyndere end omkringliggende gamle collagene fibre. 5: Sene. HE, (kanin). 6: Fedtvæv. HE. 7: Tunge. Toluidinblåt for metakromasi i mastceller, (rotte). 8: Fedtvæv. Osmium, toluidinblåt. Blod og knoglemarv Præp.nr. 9: Blodudstrygningspræparat. May-Grünwald-Giemsa, (homo). 10: Rød knoglemarv (fra knoglernarvspunktur). May-Grünwald-Giemsa, (homo). 11: Proximale tibia. HE. Rød knoglemarv og knoglevæv (kanin). Muskelvæv. Kredsløbssystem Præp.nr. 12: 1 μm plastiksnit af tværstribet muskulatur. Toluidinblåt. 13: Coronar (muskulær) arterie. Siriusfarve (kollagen farves rød og muskulatur gul) + resorcin + hæmatoxylin, (gris). 14: Mellemstor (muskulær) arterie + ledsagende vene. Orcein. 15: Aorta. HE, (kat). 16: Aorta. Orceinfarvning for elastiske lameller, (kat). 18: Hjertevæg med endocardium, myocardium og pericardium. HE. 19: Hjertemuskulatur. Nyfødt gris. Siriusfarvet (kollagen farves rød og muskulatur gul) + hæmatoxylin (kernefarvning). Bemærk tydelige Purkinjeceller. Brusk, knoglevæv, osteogenese og led Præp.nr. 20: Trachea. Hyalin brusk. HE, (kanin). 21: Strubelåg. Elastisk brusk. Orcein, (kanin). 23: Proximal tibia. Masson-Goldner Trikrom. Knoglevæv og rød knoglemarv (kanin). 24: Corpus vertebra. Uafkalket. Masson-Goldner Trikrom, (homo). 26: Afkalket humerusknogle. Toluidinblåt (cementlinjer), (homo) 27: Intramembranøs ossifikation af flade calvarieknogler. HE, (rotteunge 3 dage gammel). 28: Endochondral osteogenese. HE, (ca. 3 mdr. gammelt menneskefoster). Nervevæv Præp.nr. 29: Rygmarv. Thionin, (abe). 30: Hjernebark. Golgi, (marsvin). 31: Nerve, tværsnit. Osmium. 32: Nerve, plukkepræparat. Osmium. 33: Rygmarv med spinalganglier. Modificeret Weigert (ad modum Weil). Kirtler og sekretion. Endokrine kirtler Præp.nr. 34: Hypofyse. HE. 35: Hypofyse. Mallory. 36: Glandula thyroidea. HE. 37: Glandula parathyroidea. Human. HE. Bemærk: parathyroidea er normal, men er omgivet af patologisk thyroideavæv (papillifert thyroideacarcinom) 38: Binyre. HE. 39: Corpus pineale. HE. Reproduktionsorganer 5

6 Præp.nr. 40: Ovarium. HE. 41: Ovarium med corpus luteum og corpora albicantia. HE. 42: Tuba uterina (ampulla). HE. 43: Tuba uterina (isthmus). HE. 44. Corpus uteri (sen proliferationsfase). HE. 45: Skrab af uterusendometrie i sekretionsfase. HE. 46: Cervix uteri. HE. 47: Testis + epididymis. HE. 48: Testis. Jernhæmatoxylin, (homo). 49: Udstrygning af ejakulat. HE. 50: Ductus deferens. HE. 51: Vesicula seminalis. HE. 52: Prostata. HE. 53: Penis. HE (kan evt. være Mallory). 54: Blastocyst i uterus. HE. (mus) 55: Uterus, gravid. Tidlig placenta med forankringsvillus. HE, (homo). 56: Placenta, tværsnit. HE, (homo). 57: Navlesnor. HE, (homo). 58: Fosterhinder. Tværsnit af amnion og chorion. HE, (homo)-. Immunsystemet og lymfoide væv og organer Præp.nr. 59: Tonsil. HE. 60: Thymus fra ungt individ (uden involution). HE. 61: Lymfeknude. HE. 62: Milt. HE. Hud og brystkirtler Præp.nr. 63: Tyk hud. HE. 64: Tynd hud. HE. 65: Axilhud med hår og apokrine svedkirtler. HE. 66: Hvilende mamma. HE, (hund). 67: Mamma fra gravid. HE. 68: Lakterende mamma. HE, (hund). Fordøjelsessystemet Præp.nr. 69: Læbe. HE. 70: Tunge med filiforme og fungiforme papiller. HE, (hund). 71: Tunge med papilla vallata og smagsløg. HE. 72: Tunge med papilla foliata med smagsløg. HE. 73: Glandula parotis. HE. 74: Glandula submandibularis. HE. 75: Glandula sublingualis. HE. 77: Oesophagus. HE. 78: Ventrikel med oesophagus-cardiaovergang + corpus-fundusslimhinde. HE, (hund). 79: Ventrikel med corpus-fundusslimhinde (human). HE. 80: Ventrikel med pylorusslimhinde. HE, (hund). 81: Duodenum med Brunnerkirtler. HE. 82: Jejunum. HE. 83: Colon. HE. 84: Anus. HE. 85: Appendix vermiformis. HE. 86: Pancreas. HE. 87: Pancreas (hund). Immunhistokemisk (peroxidase) påvisning af insulin i β-celler (Langerhanske øer). 88. Lever. HE + tusch i Kupfferceller efter vital injektion i v. portae. 89. Lever. Tyndt plastsnit farvet med toluidinblåt (Disses rum etc.). 90: Galdeblære. HE. Åndedrætssystemet 6

7 92: Trachea. HE. 93: Lunge. HE. 94: Lunge. Elastinfarvet. 95: Nervus opticus. Osmium og Siriusrød (homo). Urinorganerne 96: Nyre. HE. 97: Nyre. Tyndt plastsnit farvet med toluidinblåt + snit farvet med HE. 98: Ureter. HE. 99: Vesica urinaria. HE. 100: Urethra feminina. HE, (kat). Øje og øre 91: Øjet. PAS og hæmatoxylin (homo). 95: Nervus opticus. Osmium og Siriusrød (homo). 76: Cochlea (det indre øre). Toluidinblåt. 7

8 Institut for Biomedicin - Anatomi Molekylær Medicin Forår 2013 Cellebiologi 2 2. semester Hold Tid 3. kvarter Tid 4. kvarter Aud. Holdlærer 3. kvarter Holdlærer 4. kvarter Hold 1 Hold 2 Hold 3 Mandag kl Onsdag kl Mandag kl Onsdag kl undervisning nogle fredage 328 Dennis B. Kortsen Rasmus Jensen Rikke Nielsen Kathrin Weyer Se i øvrigt skema over undervisning i CELLEBIOLOGI 2 KURSUSPLAN 8