Sundhed på dit sprog

Transkript

1 Sundhed på dit sprog En undersøgelse af tyrkiske og kurdiske kvinders sundhedsopfattelser, samt dennes betydning for modtagelsen af to kommunikative produkter. Roskilde Universitet forår 2015 Projektet er udarbejdet af Alberte Bjerg Knudsen, Amanda Camilla Vestergaard og Mia Natalie Nielsen. Projektet tager udgangspunkt i workshoppen skrift/billede samt fagmodulkursus 2 kommunikation: aktører, processer og kontekster, og er lavet i samarbejde med vejleder Tine Mark Jensen.

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Afgrænsning... 3 Motivation... 4 Problemfelt... 4 Problemformulering Hvordan er målgruppens sundhedsopfattelse, og hvad betyder denne for deres modtagelse af kommunikationsprodukterne?... 4 Målgruppe... 4 Præsentation af kommunikationsprodukterne... 6 Hermeneutik og forforståelser... 7 Perspektiver på kultur... 8 Interkulturel kommunikation... 9 Metode Spørgerammen for interviewene Validitet Analysemetode Receptionsteori Beskrivelse af interviews Kategorisk analyse Mad Kultur Motion Mental sundhed Helbred Receptionsanalyse Forståelse Motivation Konstruktionsbevidsthed og holdning Kommunikative overvejelser på baggrund af analysen Kommunikationsmedierne Modtagelse af teksterne Modtagelse af billederne Mediets distribution

3 Konklusion Litteraturliste Overvejelser i forhold til formidlingsartiklen Formidlingsartiklen

4 Indledning De danske borgers sundhed bliver i dag varetaget af landets regioner og kommuner. Sundhed på dit sprog er et gratis tilbud, der blandt andet findes i Albertslund Kommune. Projektet er lavet af Sundhedsstyrelsen, med det formål at forbedre sundhedstilstanden blandt de etniske minoriteter i de deltagende kommuner (Duus & Mygind, 2008: 2). Sundhed på dit sprog er udarbejdet grundet mangel på sundhedsfremmende interventioner rettet mod etniske minoritetsgrupper (Sifolkesundhed, 2012). Målet med projektet er, at borgerne får mere viden om sund kost, motion, rygning, diabetes, tandpleje med mere. Dette kan bidrage til, at de lever længere, får flere gode leveår og dermed lever et sundere og mere aktivt liv (Albertslund Kommune). Albertslund Kommune gør brug af uddannede sundhedsformidlere, hvis opgave er at skabe kontakt til de etniske minoritetsgrupper og rekruttere dem til tilbuddet, samt at formidle viden om sundhed til målgruppen. Sundhedsformidlerne er, ligesom målgruppen, kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Kommunens tre sundhedsformidlere taler tilsammen 10 forskellige sprog foruden dansk, hvilket mindsker den ellers eksisterende sprogbarriere, da det gør det muligt at formidle sundhedsviden til målgruppen på deres modersmål. Sundhed på dit sprog foregår som dialogmøder mellem borgeren og sundhedsformidleren, enten på tomandshånd eller i større forsamlinger. Grundet sundhedsformidlernes kulturelle baggrund sikres der en tryghed hos deltagerne, og deres ansættelse i kommunen forstærker deltagernes opfattelse af autoritet og troværdighed (Ibid.). Afgrænsning Dette projekt er fokuseret omkring projekt Sundhed på dit sprog i Albertslund Kommune. Projektet er dermed afgrænset fra andre kommuner, som også er en del af projekt Sundhed på dit sprog. Valget af Albertslund Kommune bunder i, at det er en af de kommuner, som har en af de største procentdele af borgere med ikke-vestlig baggrund (Hvidovre Kommune, 2011). Dette betyder, at der er mulighed for at nå flere i Albertslund Kommune. 3

5 Motivation Vores motivation for at arbejde med problematikken omkring etniske minoriteters sundhed bunder i, at vi finder den interkulturelle kommunikation interessant. I dette tilfælde er det interessant at se nærmere på, hvad det i virkeligheden er, der spiller ind, når der kommunikeres til mennesker med en anden kulturel baggrund end ens egen. Problemfelt Problematikken hos Albertslund Kommune er, at al deres kommunikation afhænger af tre sundhedsformidlere og deres netværk. Samtidig opleves der fra kommunens side en begrænsning, når sundhedsformidlerne er syge, på barsel eller på anden vis er forhindret i at arbejde. Kommunens kommunikation af projektet er derfor begrænset, og den når kun ud til en snæver del af målgruppen. Problematikken med dette er, at det er vanskeligt at komme i kontakt med målgruppen på anden vis: Der er en kulturel- og sproglig barriere, hvilket gør det svært at nå målgruppen og gøre dem interesseret i projekt Sundhed på dit sprog og dermed at rekruttere dem til projektet. Formålet med vores kommunikationsprodukter er at udfylde de huller, der på nuværende tidspunkt er i Albertslund Kommunes kommunikationsstrategi. Vi har derfor udarbejdet kommunikationsprodukter, som ikke afhænger af sundhedsformidlernes indsats, men som derimod kan underbygge deres arbejde. For at få et indblik i, hvordan vi bedst muligt kan nå målgruppen kommunikativt, ønsker vi med dette projekt at få en udvidet forståelse af målgruppen. Problemformulering Hvordan er målgruppens sundhedsopfattelse, og hvad betyder denne for deres modtagelse af kommunikationsprodukterne? Målgruppe Dette afsnit er et referat af målgruppeafsnittet fra kommunikationsplanen (Bilag 3). Når man skal kommunikere projekt Sundhed på dit sprog ud til de etniske minoriteter i Albertslund 4

6 Kommune, er det vigtigt at være bevidst om, at det er forskellige virkemidler, der vil virke på de forskellige minoriteter. Vi har derfor valgt at afgrænse målgruppen, for at sikre os, at kommunikationsprodukterne er forståelige og giver mening for dem, som de når ud til. Vi har ud fra dette rettet kommunikationen i vores produkter mod Albertslund Kommunes største etniske minoritetsgruppe, som er den tyrkiske og kurdiske (Hvidovre Kommune, 2011). Vi har valgt denne målgruppe for at kunne ramme flest muligt i Albertslund Kommune. Vi har i udarbejdelsen af produktet været opmærksomme på, at denne målgruppe har tyrkisk/kurdisk baggrund, hvilket indebærer en bestemt kultur og religion, som kan medføre en sproglig barriere, eftersom ikke alle kan læse, tale eller forstå det danske sprog lige godt. Vi vil yderligere afgrænse os til at fokusere på kvinder i alderen år. Vi antager, at tyrkiske og kurdiske kvinder (fremover omtalt som kvinderne) i denne alder oftest er dem, der laver mad og interesserer sig for sund livsstil, og dermed kan videreføre den sunde livsstil, og den viden de får ved projekt Sundhed på dit sprog til deres mænd og børn. Vi har valgt at rette kommunikationen mod førstegenerationsindvandrer, da vi antager, at disse har lavere uddannelsesniveau end andengenerationsindvandrer, og at de således også har et større informationsbehov om sund livsstil (Sepstrup, 2010: 173). Der kan argumenteres for, at projekt Sundhed på dit sprog er relevant for målgruppen, da man i Danmark oplever problemer med de etniske minoriteters sundhed (Singhammer, 2008: 32). Dette betyder ikke nødvendigvis, at målgruppen vil finde en subjektiv relevans ved projektet (Sepstrup, 2010: 166). Den subjektive relevans afhænger i dette tilfælde af, om kvinderne vil finde kommunikationsprodukterne, som er udarbejdet til projekt Sundhed på dit sprog, relevante for dem. For at kvinderne skal opleve en subjektiv relevans ved produkterne, indeholder de informationer, som kan dække den manglende viden, målgruppen har om projekt Sundhed på dit sprog. Samtidig indeholder produkterne de informationer, vi antager, at målgruppen vil opleve som de mest nyttige. 5

7 Præsentation af kommunikationsprodukterne I dette afsnit beskriver vi vores kommunikationsprodukter og de tilhørende overvejelser, vi har gjort os i udformningen. Kommunikationsprodukterne udgøres af en plakat og en flyer (Bilag 4, 5). Hensigten er, at de skal sende et budskab til modtagerne om, at deltagelse i projekt Sundhed på dit sprog kan bidrage til en sund livsstil. Kommunikationsprodukterne har til formål at gøre målgruppen opmærksom på projektet, samt give dem nyttige informationer, såsom hvordan de skal tilmelde sig. Det er dermed produkternes handlingsanvisning, at målgruppen skal tilmelde sig projekt Sundhed på dit sprog. Vi har valgt at gøre brug af plakaten som medie, fordi den indeholder mange visuelle elementer, som fanger folks opmærksomhed. Derudover har vi valgt at lave en flyer, fordi den nemt kan tages med og således give yderligere information om tilbuddet. Både plakaten og flyeren bærer overskriften: Dialog, kost og motion, som sammen med al anden tekst på produkterne er skrevet på både dansk og tyrkisk. Dette er gjort for at undgå en sproglig barriere, som kan forhindre målgruppen i at læse teksterne på produkterne. Valget af overskriften tager udgangspunkt i resultaterne fra en stikprøve, der viste, at tidligere deltagere fra projektet var mest tilfredse med disse elementer i projektet (Hvidovre Kommune, 2011). Både plakaten og flyeren skal hænge i sociale boligbyggerier, hvor vi antager at størstedelen af beboerne er folk med anden etnisk baggrund. I venstre side af plakaten har vi valgt at placere et billede af en kvinde iført tørklæde, fordi det indikerer, at hun kommer fra den samme kultur som målgruppen, og for at vise, at plakaten henvender sig til tyrkere og kurdere. Til højre for billedet er der et citat, som giver et indblik i projekt Sundhed på dit sprog, og som igen tager udgangspunkt i resultaterne fra stikprøven, hvormed vi har fokus på, at der en humoristisk tilgang til dialogerne (Ibid.). Under citatet er der placeret en rød boble, hvori der er skrevet GRATIS, som skal tydeliggøre, at det ikke kræver noget økonomisk for målgruppen at deltage. Valget af farven rød i både overskriften og boblen bunder i, at rød er en farve, der fanger læserens øje, og fordi farven komplimenterer farverne på plakatens billede. 6

8 Flyeren består af en forside og en bagside, hvor den ene side er skrevet på dansk, og den anden er skrevet på tyrkisk. Under flyerens overskrift er der placeret tre billeder, der afspejler henholdsvis dialog, kost og motion. På hver side af flyeren er der, som på plakaten, placeret en boble med teksten GRATIS. Flyerens tekst er udformet som en artikel, hvori der indgår et citat fra en tidligere deltager, hvilket skal være med til at vise, hvordan Sundhed på dit sprog er relevant for målgruppen. Dette bidrager med en anden stemme end Albertslund Kommunes (Jørgensen & Reienecker m.fl., 2008: 133). For at undgå for store informationsomkostninger, har vi tydeliggjort tilmeldingen til projektet ved at lave underoverskriften tilmelding og undgået henvisninger til internetsider (Sepstrup, 2010: 177). Flyeren skal desuden deles ud af sundhedsplejersker, sagsbehandlerer og tidligere deltagere af projekt Sundhed på dit sprog, der skal fungere som gatekeepers (Jacobsen, 2012: 39). De kan muligvis præsentere Sundhed på dit sprog som en tiltalende mulighed, frem for noget målgruppen får presset ned over hovedet af Albertslund Kommune. Hermeneutik og forforståelser I dette afsnit redegøres der for projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt. Vi har valgt at inddrage Hans-Georg Gadamers hermeneutiske tilgang, som er relevant, da han arbejder med begreberne forforståelse og horisontsammensmeltning. Dette kan give et indblik i, hvordan man blandt andet kan forstå en kultur, der ikke er den samme som ens egen (Gadamer, 2007: 292). Forforståelser er, ifølge Gadamer, noget, som vi sjældent bemærker, at vi har, men det er afgørende for, hvordan vi opfatter et fænomen. Forforståelser skal opfattes som noget, der altid er tilstede og er en nødvendighed for at kunne forstå (Vallgårda og Koch, 2012: ). Vi har derfor valgt at nedskrive vores forforståelser for at klargøre dem. Alberte: Jeg har altid tænkt på tyrkiske kvinder som nogle der går meget op i madlavning, bruger meget tid på det, og laver store mængder mad af gangen. Det er noget de er sammen om, og madens smag er vigtig for dem. Der bruges mange krydderier, meget olie og friturestegning, og hvide ris samt hvidt brød indgår oftest i deres måltider. Jeg har en forståelse af, at de går op i friske råvarer, men ikke økologi, som jeg tror er noget, som danskere går mere op i. 7

9 Amanda: Mine forforståelser om de tyrkiske kvinder fra Albertslund er præget af tanker om, at de ikke går op i motion og sund kost. Jeg forestiller mig, at de går mest op i at maden skal smage godt, og at dette indebærer en masse salt og olie. Derudover forestiller jeg mig også, at madlavningen i hjemmet udføres at kvinden, og at manden ikke deltager aktivt i madlavningen. Mia: Mine tanker om målgruppen er, at de har en anden madkultur og sundhedsopfattelse, som indebærer: At de spiser på andre tidspunkter end etniske danskere, at måltiderne er deres samlingspunkt, og at det er kvinderne, der udelukkende har ansvaret for madlavningen. Mit indtryk er, at deres mad indeholder meget dej, hvidt brød, salt og olie. Samtidig anser jeg især den ældre del af målgruppens forhold til motion som begrænset. Vi bruger Gadamers hermeneutik til at være opmærksomme på vores egne forforståelser i mødet med kvinderne. I mødet mellem vores egne forforståelser og kvindernes forståelser skabes der grundlag for en horisontsammensmeltning. Gadamers horisontsammensmeltningsteori handler om, hvordan der i mødet mellem to forståelseshorisonter skabes en tredje horisont og dermed en ny forståelse (Gadamer, 2007: ). Dette kan bruges, da vi søger at sætte os ind i kvindernes opfattelser og forståelser, og dermed forsøger at se ud over vores egne forståelseshorisonter og ikke være begrænset af disse. Vi kommer på denne måde nærmere en forståelse af forskellen mellem vores egen kultur og den kurdiske/tyrkiske kultur, samt forskellen i den opfattelse vi kan have af kampagnen. En eventuel forskel i opfattelsen af kampagnen kan blandt andet skyldes den forskel, hvorved sundhed som fænomen opfattes i de forskellige kulturer. Perspektiver på kultur Når man arbejder med et kulturelt problem, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser om, hvordan man forstår kultur. Dette er vigtigt i og med, at ens kulturforståelse har indflydelse på, hvordan man griber problemet an, og hvilket resultat man kommer frem til. I dette afsnit benytter vi os af teoretiker Mohan J. Dutta, som arbejder med forståelser af kultur. 8

10 I udformningen af kommunikationsprodukterne traf vi vores valg ud fra en undersøgelse og antagelser om kvindernes tro, værdier og normer. Denne tilgang tager afsæt i det Dutta kalder for et kultursensitivt perspektiv på kultur (Dutta, 2007: 325). Inden for perspektivet er der fokus på at skabe effektiv sundhedskommunikation, der går overens med de værdier, tro og normer der er i den enkelte kultur, så der kan skabes kulturelt relevant materiale, der kan virke overtalende på den bestemte kultur (Ibid.). I og med at vi har arbejdet med kulturbegrebet på denne måde, skal vi være opmærksom på, hvilke ulemper der er ved tilgangen. Dutta beskriver, at kulturen bliver gjort til et objekt, og den bliver dermed placeret i en fastsat ramme af stabile konstruktioner som et redskab for sundhedskommunikatøren (Ibid.: 316). Det vil sige, at man hurtigt kan komme til at blive meget generaliserende og overse nogle vigtige aspekter. Det kultursensitive perspektiv giver et udgangspunkt for at kunne sige noget om hele målgruppen, men det formår ikke at se kultur som noget mere komplekst. Gennem interviewene med kvinderne sker der en bevægelse i retningen af et mere kulturcentreret perspektiv, hvor vi går i dialog med kvinderne. Således forsøger vi at få et mere nuanceret indblik i deres sundhedsopfattelse. Dette perspektiv søger at ændre de sociale strukturer, der omgiver udførelsen af sundhedskommunikationen (Ibid.: 310). Dette gøres gennem dialog blandt den befolkning, der befinder sig i kulturen, hvor sundhedskommunikationen skal nå ud. Dermed gives en stemme til dem, der normalt ikke bliver hørt, hvorved det undersøges, hvad de mener, der mangler (Ibid.). Det kulturcentrerede perspektiv kan dermed illustrere kompleksitet og nuancer hos kvinderne og deres kultur, da dette perspektiv i højere grad tillader at inddrage og involvere kvinderne og deres forståelser. Interkulturel kommunikation Dette afsnit redegør for, hvordan vi gør brug af Iben Jensens teori om interkulturel kommunikation til at finde ud af, hvordan vi kan arbejde med det kulturcentrerede perspektiv. Teorien og dens fire redskaber erfaringspositioner, kulturel forudforståelse, kulturel selvforståelse og kulturelle fikseringspunkter (Jensen, 1998: 97-98) uddyber det kulturcentrerede perspektiv. Vi kan dermed bruge denne teori til at blive opmærksom på de stereotype forestillinger, man som afsender let kan komme til at opstille, når man skal kommunikere med en 9

11 gruppe, der er anderledes og fjern fra en selv. Vi vil gøre yderligere brug af Jensens begreber i afsnittet om kommunikative overvejelser. Det første redskab erfaringspositioner handler om erfaringer. Vi forstår og fortolker kvinderne og deres sundhedsopfattelser ud fra egne erfaringer og oplevelser, som vi har tilegnet os gennem vores opvækst, mens kvinderne kan have vidt forskellige erfaringer, hvorfra de forstår og fortolker sundhed og deres tilværelse (Ibid.: 99). Den måde vi fortolker vores tilværelse på og handler efter sker gennem erfaringspositioner. Disse danner rammerne for det næste redskab, kulturel forudforståelse. Det omhandler de forståelser, man har forud for en anden. Vi bruger erfaringer, viden, oplevelser, følelser og holdninger til at skabe et forenklet billede af de andre gennem vores normer og kulturelle værdier. I mødet med kvinderne er vi opmærksomme på, at vi har sådanne forudforståelser om dem, og vi forsøger at åbne op for disse. Opmærksomheden på egne forudforståelser er desuden essensen af den hermeneutiske tilgang, som vi ligeså gør brug af, når vi forsøger at undersøge og forstå kvinderne. En vigtig pointe ved den kulturelle forudforståelse er, at selvom kvinderne har den samme kulturelle baggrund, så betyder det ikke, at de har ens erfaringer med sundhed (Ibid.: ). Vi vil derfor være opmærksomme på, at vi ikke kommer til at generalisere og betragte kvinderne som ens på baggrund af deres kulturelle baggrund. Redskabet kulturel selvforståelse omhandler den måde, som vi i hverdagens kulturmøder fortolker og fortæller om os selv på en måde, som vi gerne ville kunne se os selv. Det er de forestillinger som konstrueres i mødet mellem os og kvinderne fra et andet kulturelt fællesskab, der er interessante her (Ibid.: 109). Vi ønsker at fremstå som værende åbne og på ingen måde dømmende over for kvinderne, og derfor indleder vi interviewene ved at fortælle om vores interesse for at høre om deres holdninger til sundhed, samt at der ikke er rigtige eller forkerte svar (Bilag 1). Dette er vores måde at fortælle om os selv, men kvinderne har også bestemte måder at fremstille sig selv. Det kan være tilfældet, at de ønsker at skabe en fremstilling af dem selv som værende interesserede i sundhed, og dette skal vi have in mente. Det fjerde redskab kulturelle fikseringspunkter er både personligt bestemte punkter og dele af fælles strukturer, som omhandler noget, aktørerne selv identificerer sig med. I interkulturelle 10

12 møder fastholdes personers opfattelser af sig selv og hinanden, og kulturelle fikseringspunkter skal som redskab bruges til at få øje på, hvor personlige- og kulturelle værdier forenes og kan støde sammen med det, som interviewpersonen repræsenterer (Jensen, 1998: 112). I mødet med kvinderne er vi dermed opmærksomme på, om der er bestemte emner, der betyder meget for kvinderne, og som de identificerer sig med. Metode For få en bedre forståelse af målgruppen og finde ud af, hvordan målgruppen modtager de udarbejdede kommunikationsprodukter til promoveringen af projekt Sundhed på dit sprog, har vi foretaget kvalitative interviews. Vi har benyttet den kvalitative metode, da den kan bruges til, at få kvinderne vi har interviewet til at sætte deres egne ord på deres hverdag og opfattelse af vores kommunikationsprodukter (Kvale & Brinkmann, 2009: 100). Ved brug af den kvantitative metode, som ofte udføres i form af spørgeskemaundersøgelser, kunne vi have fået en mere repræsentativ undersøgelse af målgruppen, men som til gengæld ville have udelukket de nuancerede besvarelser, som vi søgte i vores undersøgelse (Thisted 2011: 104). Vi benyttede de kvalitative interviews da de gav os muligheden for at fremhæve det relevante og interessante i samtalen, hvilket kvantitative spørgeskemaer ikke kunne gøre. Med den kvalitative metode kunne vi desuden undgå misforståede spørgsmål og dermed få mulighed for at skabe en detaljeret og dybdegående samtale imellem os og interviewdeltagerne (Kvale & Brinkmann, 2009: 100). Successenariet var, at vi fik fire enkeltmandsinterviews med fire tyrkiske/kurdiske kvinder i alderen år fra Albertslund Kommune, som ikke havde deltaget i projekt Sundhed på dit sprog. Vi foretrak enkeltmandsinterviews frem for gruppeinterviews, da vi antog, at målgruppen ofte ville møde kampagnen alene og ikke i grupper. Men da det har været meget svært at komme i kontakt med målgruppen, måtte vi nøjes med tre interviews med fire kvinder, som ikke nødvendigvis var en del af målgruppen. Udvælgelsen af interviewdeltagerne vil vi komme ind på senere. 11

13 Spørgerammen for interviewene Inden interviewene udformede vi en spørgeramme, som var semistruktureret (Ibid.: 19). De semistrukturerede interviews bestod af færdigformulerede spørgsmål omkring interviewpersonens sundhedsopfattelser, så vi kunne sikre, at vi fik svar, der kunne bruges til at besvare problemformuleringen. Samtidig var der forholdsvis åbne rammer, som gjorde det muligt at skabe en samtalebaseret kommunikation, hvor intervieweren kunne følge op på de svar, der blev givet, og interviewdeltageren kunne uddybe disse svar (Ibid.). Denne fremgangsmåde gjorde det muligt for intervieweren at møde interviewpersonen med åbenhed overfor hendes livssituation og hendes meninger om kommunikationsprodukterne. Interviewerens egen forståelse var dermed ikke styrende for interviewet, men i og med at der var udformet specifikke spørgsmål på forhånd, kunne det ikke undgås, at disse forforståelser havde en indflydelse på interviewets gang (Ibid.: 20). I udformningen af spørgsmålene havde vi fokus på at være påpasselige med at spørge ind til kvindernes kultur, da vi ikke ønskede at signalere, at vi ikke så dem som en del af den danske kultur. Derfor havde vi ikke på forhånd formuleret så mange spørgsmål om kultur, men i stedet besluttede vi at stille opfølgende spørgsmål, hvis kvinderne selv udtalte sig om deres kultur. Derudover arbejdede vi også med, at spørgsmålene skulle være åbne og ikke lyde belærende. Vi brugte derfor vendinger som: Hvad tænker du? i stedet for Forstår du? (Bilag 1). Validitet Validitet er et kvalitetskrav som vedrører gyldigheden af en undersøgelse. Her undersøger man, om forskningsmetoden er velegnet til at undersøge og beskrive det, man ønsker (Vallgårda & Koch, 2012: 82). Vi vil i det følgende inddrage John Polkinghornes teori om validitet. I dette projekt har vi benyttet os af den kvalitative metode, hvorfor vi har en narrativ tilgang, idet vi søger de narrative sandheder, som interviewpersonerne producerer (Polkinghorne, 2007: 479). Disse kommer til udtryk i analysen i form af deres værdier, holdninger, kultur, erfaringer og vurdering af vores kampagne. Det vil i forbindelse med denne undersøgelse sige, at deltagernes udtalelser i interviewene hver især skaber en fortælling om deres holdninger og erfaringer inden for sundhed, som er med til at påvirke deres opfattelse af kampagnen. Polkinghorne mener, at 12

14 man kan tale om graden af validitet, snarere end om noget er validt eller ikke-validt. Han mener, at validiteten af den videnskabelige undersøgelse og den viden, der er blevet produceret, afgøres af, om analysen indeholder tilstrækkelig evidens, og at argumentationen for dette underbygges af den nyproducerede viden (Ibid.: 474). Graden af validitet i vores undersøgelse afhænger derfor, ifølge Polkinghorne, af de udtalelser fra kvinderne, som vi bruger til at give et begrundet og argumenteret svar på vores problemformulering (Ibid.: 477). Analysemetode Analysen af interviewene består af to dele. Den første del handler om at få en bedre forståelse af målgruppen. I denne sammenhæng benytter vi os af en kategorisk analyse, som har fokus på målgruppens sundhedsopfattelse (Halkier, 2012: 75). Ved brug af den kategoriske analyse inddeles kodningerne i kategorier (Ibid.: 76). På denne måde afhænger kategorierne både af, hvad interviewpersonerne kommer ind på i interviewene, men også af de emner, som vi kommer ind på gennem de spørgsmål, vi har formuleret på forhånd. Igennem den kategoriske analyse kan vi dermed få en udvidet forståelse af målgruppen og en forståelse af deres sundhedsopfattelse. Den anden del handler om at få en forståelse af, hvordan målgruppen opfatter kommunikationsprodukterne. I denne sammenhæng har vi valgt at lave en receptionsanalyse, som tager udgangspunkt i Kim Schrøders multidimensionale model. Vi har valgt at tage udgangspunkt i denne model, fordi den arbejder med produktafprøvning og derfor fokuserer på ikke bare et men forskellige elementer, som påvirker modtagelsen af et kommunikationsprodukt. Vi kan dermed bruge denne analysemetode til at få et indblik i, hvorfor målgruppen modtager kommunikationsprodukterne på en bestemt måde. Receptionsteori I dette afsnit beskriver vi Kim Schrøders receptionsteori med fokus på hans multidimensionale model. Som afsender af vores kommunikationsprodukter har vi en foretrukken opfattelse af disse produkter. Men ifølge Schrøder er afsenderens foretrukne opfattelse ikke nødvendigvis den samme opfattelse, som modtagerne har af produktet (Schrøder, 2003: 64). Den multidimensionale model beskriver fem elementer, som påvirker folks opfattelse af medier. De 13

15 fem elementer som modellen belyser er motivation, forståelse, konstruktionsbevidsthed, holdning og handling (Ibid.: 68). Elementet forståelse handler om modtagernes betydningsdannelse (Ibid.: 65). I dette projekt ses der på, hvordan kvinderne forstår indholdet i produkterne. Når der ses på modtagerens motivation, handler det om relationen mellem produktet og modtagerens livsverden. Dette indebærer modtagernes interesser, erindringer, nysgerrighed, identifikation og samhørighed (Ibid.: 68). I projektet handler det dermed om, hvilken motivation kvinderne har for at læse plakaten og tage en flyer. Det tredje element er konstruktionsbevidsthed. Dette element vedrører relationen mellem modtageren og produktet (Ibid.). I dette tilfælde handler det om at se på, hvorvidt kvinderne er kritiske overfor produkterne, eller om de forholder sig ukritiske til dem. Modtagernes holdning udgør modellens fjerde element. Elementet omhandler modtagernes subjektive holdninger. Dette indebærer modtagernes accept og afvisninger men også enighed og uenighed (Ibid.). Det handler dermed om kvindernes holdning til virkemidlerne i produkterne samt produkterne som helheder. Det sidste element i Schrøders model er handling. Inden for dette element kigges der på, hvordan modtagerne bruger produkternes indhold (Ibid.). I dette projekt handler det dermed om, hvorvidt kvinderne mener, at de vil tage en flyer, og om de, efter at have læst den, mener, at de vil tilmelde sig projekt Sundhed på dit sprog. Beskrivelse af interviews I dette afsnit beskriver vi de tre interviews, som vi har foretaget, samt de forhold de er foretaget under. Interviewpersonerne er anonyme, og navnene er derfor opdigtede. I de tre interviews var der en interviewer og en observatør til stede. Observatørs rolle var at supplere intervieweren, når dette var nødvendigt. Observatørens tilstedeværelse kan både sikre svar på spørgsmål som intervieweren ikke får stillet, men det kan også betyde, at man hurtigere kan komme til at afbryde interviewpersonen, når man er to der stiller spørgsmål fremfor en. Derfor besluttede vi os for at observatøren kun bød ind, når intervieweren kiggede på observatøren og på denne måde signalerede, at det var i orden at byde ind. Alle interviewene er afholdt på steder, som er velkendte og trygge for interviewpersonerne således, at der er større 14

16 sandsynlighed for, at de følte sig tilpas og trygge nok til at tale frit og forholdsvist ærligt. Derudover er alle interviewpersonerne muslimer. Det første interview er et enkeltpersonsinterview med tyrkiske Özge på 40 år, som bor i lejlighed med sin mand og sine to døtre på henholdsvis 14 og 18, samt en yngre dreng. Hun bærer til dagligt tørklæde. Hun kom til Danmark som 14-årig og har i Danmark taget en uddannelse som ernæringsassistent. Dette betyder, at Özge ikke er en af de personer som projekt Sundhed på dit sprog forsøger at ramme, da hun grundet sin uddannelse har en stor grundlæggende viden inden for sundhedsområdet. Derudover kommer hun fra Hedehusene, og hun er derfor ikke en del af vores målgruppe. Vi har valgt at interviewe Özge alligevel, da hun igennem sin omgangskreds har en indsigt i målgruppens liv og holdninger. Til hverdag arbejder hun som ernæringsassistent i en børnehave i Ishøj Kommune. Det skal nævnes, at observatøren kender Özge. Dette har resulteret i, at Özge enkelte gange siger nogle ting som tyder på, at hun prøver at give et tilfredsstillende svar. Dette kommer blandt andet til udtryk i dette citat, hvor observatøren spørger ind til kvinden på plakaten: Ja Jeg tror altså, at øhm du har mere, altså jeg vil heller ikke fortolke sådan forkert, men altså det er sådan det mere hjemmegående og dem der har brug for og vide lidt mere om og har ligesom en lille. Har behov for en lille skub og sådan nogen ting så sådan tror jeg (Bilag 2: linje ). Det andet interview er et enkeltpersonsinterview med kurdiske Gül på 38 år, som kom til Danmark for omkring 20 år siden. Hun bærer ikke tørklæde. Gül bor i lejlighed med sin mand og tre børn i Ballerup, og til hverdag arbejder hun som rengøringsassistent på et sygehus. I og med at Gül ikke kommer fra Albertslund, er hun ikke en del af målgruppen. Vi har valgt at interviewe hende alligevel, da hun bor i et boligområde, som minder meget om det boligområde i Albertslund, hvor plakaterne er tiltænkt at skulle hænge. Derudover passer hun ind i målgruppen på alle andre områder. På denne måde kan hun give os en indsigt i målgruppens tankegang og sundhedsopfattelse. Gül taler ikke flydende dansk, og derfor deltog hendes ene datter og søn i interviewet og hjalp med at oversætte, når der opstod sproglige udfordringer. Børnenes tilstedeværelse kan have betydet, at Gül følte sig mere tryg, men det kan også have resulteret i, at der var nogle ting hun ikke fik fortalt, fordi hun ikke ville fortælle det foran børnene. 15

17 Det tredje interview er et interview med to kurdiske kvinder, Fatma på 53 år og Nuran på 55 år, som bor i Albertslund, og begge har boet i Danmark siden Begge kvinder bærer tørklæde. Kvinderne havde begge deltaget i projekt Sundhed på dit sprog, og det gjorde det derfor sværere for os at få viden om deres sundhedsopfattelser, da disse vil være påvirket af dialogmøderne, som de har deltaget i. Vi har alligevel valgt at interviewe dem, da de inden deltagelsen i projektet, var en del af målgruppen. Det var desuden svært for os at få dem til at kommentere vores kommunikationsprodukter, fordi de hverken kunne læse den danske eller den tyrkiske tekst. Vi ville gerne have haft to enkeltmandsinterviews med hver af kvinderne, men det blev til et interview med to interviewpersonerne, da kvinderne havde fået at vide af sundhedsformidleren fra projektet, at de ville blive interviewet i grupper. Vi ønskede ikke at gøre kvinderne nervøse ved at ændre på den interviewform, som de havde forventet. Dette resulterede i, at Fatma var meget dominerende gennem hele interviewet, hvilket kan have påvirket Nurans svar. De to kvinder havde meget begrænsede evner i at tale dansk, så sundhedsformidleren var til stede under interviewet for at oversætte og uddybe vores spørgsmål. Dette kan have resulteret i, at sundhedsformidleren både har forenklet vores spørgsmål og deres svar, og muligvis sorteret vigtige detaljer fra. Kategorisk analyse Vi vil i det følgende afsnit arbejde med kategorisk analyse. Vi har derfor udarbejdet nogle kategorier ud fra samtaleemnerne i interviewene. Vi har lavet overkategorien: sundhed og underkategorierne: mad, kultur, motion, mental sundhed, helbred og kultur. Med disse kategorier vil vi undersøge interviewpersonernes sundhedsopfattelse. Mad For Özge og Gül, i henholdsvis interview 1 og 2, fylder madlavningen meget i deres hverdag, da det er dem, der står for at lave mad til deres familier (Bilag 2: linje 64-70, ). For Özge betyder det meget, at aftensmåltidet bruges til at danne et samlingspunkt for familien, så de kan få snakket sammen (Bilag 2: linje 68). I interview 3 ser både Fatma og Nuran det som en selvfølge, at det er dem der står for madlavningen (Bilag 2: linje 1200). Når Fatma, Nuran og Gül beskriver hverdagens madlavning, kommer de ikke ind på mændenes rolle, hvorimod Özge 16

18 kort nævner, at hendes mands madkunstskaber er begrænsede (Bilag 2: linje 132). Det kunne derfor tyde på, at det er kvinderne, der har ansvaret for madlavningen, og på denne måde er det kvinderne, der har indflydelse på, hvad deres familier spiser i hjemmet. For Özge handler sundhed om, at kroppen skal fungere, hvilket hun mener den gør ved den rette kost og næringsindtag (Bilag 2: linje ). Maden er for Özge det vigtigste element inden for sundhed. Når hun laver mad er det vigtigt, at den smager af noget, at den ser godt ud, og at den skal dække kroppens behov (Bilag 2: linje 111, 121, 126). Özge serverer altid grøntsager og gerne flere forskellige for at få hele familien til at spise dem, og hvis det er denne slags forkælelse, der skal til for, at hendes børn spiser grøntsager, så synes hun det er helt i orden (Bilag 2: linje ). For Gül har maden en mindre betydning i forhold til sundhed, ikke desto mindre betyder maden meget i hendes hverdag. Gül laver, som den eneste af de kvinder vi har interviewet, hovedsageligt traditionel kurdisk mad. For hende er det ligesom for Özge vigtigt, at maden smager af noget. Gül opfatter dog krydderierne som det sunde element i maden: (..) Vi bruger mere krydderi. Og det er derfor, hvor vi bruger meget krydderi betyder det vi har ikke lavet så meget usund mad. Fordi krydderier hjælper til en sundhed til kropperne og lungerne og maven. (..) (Bilag 2: linje ). Desuden nævner Gül, som den eneste af kvinderne, økologi som en del af hendes sundhedsopfattelse. Hun mener, at økologi er dyrt, og det kan dermed opfattes som en grund til, at hun ikke altid får det købt, selvom hun foretrækker det (Bilag 2: linje 596, ). For Fatma og Nuran er maden, ligesom for Özge, det vigtigste for at dække kroppens behov. For dem er sund mad, at den er fedtfattig. Fatma anser grøntsager som sund mad, mens Nuran foretrækker frugt (Bilag 2: linje 1130, 1138). Igennem interviewet viser det sig, at Fatma og Nurans tilgang til mad har ændret sig ved deltagelse i projekt Sundhed på dit sprog : De handler efter nøglehulsmærket, foretrækker kylling og fisk fremfor rødt kød, og de har skiftet de hvide ris ud med bulgur (Bilag 2: linje ). Kultur Kvinderne har en anden kulturel baggrund end dansk, og dennes betydning for deres sundhedsopfattelse kommer ligeledes til udtryk i interviewene. For Fatma og Nuran har deres kultur betydning for madlavningen. De har bestemte kulturelle retter, som de stadig laver en 17

19 gang i mellem, og som indeholder det usunde hvide mel og margarine. Det virker ikke som om, at Fatma og Nuran laver kurdisk mad lige så ofte som Gül, men at det kun er noget de laver, når de bliver trætte af den danske mad og savner noget andet. Gül har i højere grad holdt fast i det at være kurder. Hun laver meget kurdisk mad, selvom hun anser den danske mad for at være sundere (Bilag 2: linje 515). Gül er meget opmærksom på, hvad hun har fra henholdsvis sin kultur og den danske kultur, hvilket ses, da hun ofte opstiller modsætninger mellem disse kulturer (Bilag 2: linje ). For Fatma og Özge er den kurdiske/tyrkiske kultur derimod ikke noget, de identificerer sig med længere. Det kommer blandt andet til udtryk, når Fatma siger, at Tyrkiet er mere fremmed for hende end Danmark (Bilag 2: linje ), og Özge nævner, at hun er lige så meget dansker som tyrker (Bilag 2: linje ). Kvindernes madkultur har dermed vist sig at være meget forskellig. Denne forskel kan skyldes, at Özge, Fatma og Nuran er blevet skolet i, hvad sund mad er gennem henholdsvis deres uddannelse og deltagelse i projekt Sundhed på dit sprog. Özge udtrykker som den eneste af kvinderne et kendskab til, hvordan maden skal sammensættes for at dække kroppens næringsbehov. Hvor Özge taler om, at maden skal dække vitamin- og mineralbehovet ved at sammensætte kosten korrekt, fortæller Gül om hendes problematik ved mangel på D-vitamin, hvor hun som løsning tager et kosttilskud (Bilag 2: linje , 538). Deres opfattelse af kostens funktion og betydning for kroppen er derfor meget forskellig, hvilket afspejler sig i deres madkultur. På trods af disse forskelligheder, har kvinderne det til fælles, at de er opmærksomme på, at den tyrkiske/kurdiske mad blandt andet indeholder meget fedt, hvidt brød og ris. Özge, Fatma og Nuran erstatter, i modsætning til Gül, disse ingredienser med alternativer eller mindsker indholdet af dem. Motion Kvinderne opfatter motion som en del af en sund livsstil, og motion har derfor en betydning for deres sundhedsopfattelse. Özge har et fitnessmedlemskab: Jo jo det er i city 2 fitness. Der hvor der er kun for kvinder. Der har jeg det. Det er tæt på og det er også rart at være kun med kvinder synes jeg. Der kommer vi. Også mine piger (Bilag 2: linje 94-95). Hun kommer der med hendes døtre, når hun føler, hun har tid og overskud til det (Bilag 2: Linje 79-80). Özge har valgt at benytte et fitnesscenter, hvor der kun er adgang for kvinder, hvilket hun synes er rart, da det 18

20 giver anledning til også at gøre træningen hyggelig. Gül har ikke som Özge et formål med at gøre kroppen stærk og komme i god form ved at motionere: (..) Og blir, hvad hedder det, kroppen bliver rigtig tung og så træthed. Så bagefter jeg tager min veninder eller nabo og jeg siger kom vi skal tage en tur efter mad. Så bliver det bedre (..) (Bilag 2: linje ). For Gül handler det om at mærke efter i sin krop, hvad det er, den har brug for. Hvis den har brug for at bevæge sig eller komme ud i naturen, så er det det hun gør. Desuden vil hun gerne kombinere det med socialt samvær med veninder eller familie. Fatma og Nurans forhold til motion har ændret sig siden de deltog i projekt Sundhed på dit sprog. Inden projektet dyrkede de ingen motion, men nu bruger Fatma løbebåndet cirka 15 minutter, når hun kommer i forsamlingshuset, og begge kvinderne deltager i fælles gåture, som sundhedsformidlerne arrangerer (Bilag 2: linje , 1253). For Fatma har muligheden for at kunne motionere stor betydning for, at hun kommer i forsamlingshuset: Det er også mest derfor jeg kommer herovre. Benytter det udstyr herovre ik. Og vi har det også rigtig hyggeligt herovre (Bilag 2: linje ). Fælles for kvinderne er, at der indgår et socialt element, når de dyrker motion. Fællesskabet med andre kvinder danner en hyggelig ramme om motionen, og dette kan være en ekstra motivationsfaktor for, at kvinderne kommer i fitnesscentre, forsamlingshuset eller ud og gå en tur. Mental sundhed For kvinderne handler sundhed også om, hvordan de har det psykisk. Gül anser mental sundhed som det vigtigste for hendes eget og andres velbefindende: (..) Du skal bare fortsætte for din vej.. Du skal ikke tænke for meget og du skal bare glad og stabil og frisk og hvis, hvordan skal jeg blive frisk? Fordi det er så også i hjernen. Det er hjernen der automatisk giver for kroppen (..) (Bilag 2: linje ). Hun mener, at en positiv tankegang kan fjerne smerter i kroppen, og få kroppen til at blive mere frisk, samt at det er vigtigere end sund mad, motion og medicin (Bilag 2: linje ). Özge nævner ikke mental sundhed som et bærende element i hendes sundhedsopfattelse. Hun taler om en følelse af god samvittighed, når hun har trænet og en glæde hun får, når hun spiser mad, fordi hun kan lide det, og det samtidig er godt for hendes krop (Bilag 2: linje 105, ). Dermed siger Özge, at hun ved, hvad der kan være med til at gøre hende glad, og det stræber hun efter at opnå. Hun har derfor også fokus på det mentale aspekt inden for sundhed, selvom hun måske ikke selv er opmærksom på det. Fatma omtaler derimod 19

21 den negative måde, hvorpå hun påvirkes psykisk af sin mands sygdom: (..) Det er ikke kun fysisk. Der er en anden del i det, altså psykisk. Samtidig så sidder din mand der og altså med den sygdom ik øh. Så bliver man også altså påvirket af det ik (Bilag 2: linje ). Modsat Gül har hverken Fatma eller Özge den sundhedsopfattelse, at deres mentalitet har betydning for deres sundhed. Derimod opfatter de det psykiske som følelser, der bliver påvirket af, hvad de foretager sig, hvem de er sammen med, og hvordan dem de omgås har det. Denne opfattelse af mental sundhed viser sig at have en stor betydning for deres grundlæggende sundhedsopfattelse: Gül mener, at det mentale forbedrer den fysiske sundhed, mens Fatma og Özge mener, at den fysiske og sociale sundhed har betydning for, hvordan man får det mentalt. Helbred Kvinderne forbinder ligeså sundhed med helbred. Helbredets betydning kommer til udtryk, når Özge omtaler sin dårlige ryg, som hun forsøger at rette op på gennem træning. Hun vil gerne passe på sin ryg, så hun kan bevare sit gode helbred og være sund (Bilag 2: linje 86-90). Gül har haft sin søns sygdomme tæt inde på livet, hvorigennem hun har fået en større viden om sundhed (Bilag 2: linje ). Sønnens sygdomsforløb har muligvis gjort, at Gül er begyndt at gå mere op i sundhed og sætte sig mere ind i, hvad der skal til for at bevare eller forbedre sit og sin families helbred. Fatma har ligeledes haft sygdom tæt på sig, da hendes mand er i dialyse, og hun selv har fået fjernet sin livmoder og æggestokke. For hende handler sundhed i høj grad om at have et godt helbred, da det ellers ikke er muligt at leve sit liv på en hensigtsmæssig og ønsket måde. Fatma siger om konsekvenserne ved et dårligt helbred: Altså du kan heller ikke gøre alle de ting du går og ligesom ønsker kan man sige. Øh for eksempel kan man sige, hvis du vil tage ud og spise eller hvis du vil komme ud og sidde ved en cafe og drikke en kop the eller en kop kaffe altså. Det er ikke sådan at du gør bare. Det kan du ikke. Så er der altid de der vanskeligheder ved dig ik. Øh. Fordi hendes mave er fyldt med vand og altså på den måde er det ligesom svært.. (..) (Bilag 2: linje ). Fatmas oplevelser med sygdomme har gjort, at hendes sundhedsopfattelse i høj grad fokuserer på helbred, og hvor stor betydning et dårligt helbred har på hverdagen. Det er desuden fælles for Gül og Fatma, at de er en smule skeptiske overfor det danske sundhedssystem. Fatma oplever, at det danske sundhedssystem er langsom til at konstatere, hvad folk fejler (Bilag 2: linje ), og Gül oplever, at danske læger er for 20

22 hurtige til at stille diagnoser og give medicin, som kan være forkert og gøre skade (Bilag 2: linje ). Denne skepsis illustrerer, at Fatmas sundhedsopfattelse indebærer, at sygdom er noget der hurtigt skal findes hjælp til at gøres noget ved, og at Güls opfattelse af sundhed indebærer, at sygdom er noget, der skal tages god tid til at undersøge og finde korrekt medicinering til. Receptionsanalyse Gennem den kategoriske analyse har vi undersøgt kvindernes sundhedsopfattelse, som kommer til udtryk i første del af interviewene. I dette afsnit benyttes Kim Schrøders receptionsanalyse til at undersøge anden del af interviewene, og hvordan målgruppen modtager vores kommunikationsprodukter. Interview 3 inddrages her kun delvist, da interviewpersonerne hverken kan læse dansk eller tyrkisk. Den skriftlige kommunikation som vores kommunikationsprodukter afhænger af, når derfor ikke ud til dem som modtagere. Men dette understreger vigtigheden af forskellige kommunikationsformer, når der arbejdes med rekruttering af målgruppen til et kommunalt sundhedsprojekt. Forståelse Özge giver udtryk for, at når hun læser flyeren, så forstår hun det som noget, der omhandler råd og vejledning til sund kost og motion: Nej, ikke helt. Altså jeg tænker altså der mære være.. Det er vejledninger. Altså det er ting til råds. Der er nogen der ligesom snakker om maden, og der er nogen der snakker om hvad hedder det motion og viser nogle øvelser. Vejleder til steder som man kan træne. Det er sådan jeg forstår det. Det er ikke der, hvor man skal gøre det. Sådan tænker jeg ikke. Det er ligesom øh, man snakker om tingene, og så får man vejledninger til de steder, hvor man henvende sig. Sådan tror jeg (Bilag 2: linje ). Hun forstår, at projekt Sundhed på dit sprog ikke handler om at træne og lave sund mad i et fællesskab, men derimod at indgå i en dialog med andre om emner inden for sundhed. Gül forstår kommunikationsprodukterne, som noget der omhandler sundhed. Det virker som om, at Gül også forstår, at det handler om at gå i dialog om forskellige emner inden for sundhed, samt få vejledning til at blive sund (Bilag 2: linje ). Fatma og Nuran kan hverken læse den tyrkiske eller den danske tekst på kommunikationsprodukterne, og det er derfor meget tydeligt, at de ikke forstår, hvad det handler om (Bilag 2: linje ). 21

23 Motivation Gennem interviewene illustreres kvindernes motivation for at læse plakaten og tage en flyer. Det virker på Özge som om, at det fanger hendes opmærksomhed, at teksten på plakaten ikke kun står på dansk men også på tyrkisk. Da hun bliver spurgt, hvad det første hun lægger mærke til på plakaten er, svarer hun: Så tænker jeg øh Så det det er også noget der ligesom øh skal fange de to sprog Eller det etniske. Sådan tænker jeg i hvert fald. Fordi det er ligesom tørklædet der ligesom bringer den frem. At det er ligesom til jer Sådan tænker jeg det når jeg ser den først (Bilag 2: linje ). Hun føler, at det appellerer til hende, når det står skrevet på tyrkisk, og det ses tydeligt, at hun identificerer sig med sproget, da hun bliver spurgt, om det er noget, der er relevant for hende: Det er det ja. Det er det. Fordi jeg er ligesom i den gruppe. Tænker jeg. Altså andet sprog, tyrker [peger på billedet af kvinden] og øh alle har noget med kost og motion at gøre. Det er jo vores dagligdag det består af. Vores krop, sundhed, så det tror jeg helt sikkert (Bilag 2: linje ). Dette kan illustrere Özges motivation for at læse plakaten. Gül føler sig på samme måde tiltalt af, at plakaten står skrevet på to sprog, da der på den måde ikke udelukkes nogen og skabes afstand mellem tyrkere og danskere. Hun bliver spurgt, hvad hun tænker, at projekt Sundhed på dit sprog går ud på, når hun har set plakaten: (..) Det er ikke sådan en øh i er danskere vi er kurdere eller tyrkere. Sundhed så er det sundhed, så er det en verdens sundhed. Men alligevel det, plakaten den er rigtig god, som de siger, kost og motion ik? Jeg synes det er det samme, det er ikke noget forskelligt. Nej (Bilag 2: linje ). Identifikationen med det tyrkiske sprog og åbenheden over for flere kulturer kan illustrere Güls motivation for at læse plakaten. Derudover er hun meget positiv over for de tre billeder, der er valgt til flyeren, som hun mener passer godt til overskrifterne dialog, kost og motion (Bilag 2: linje ). Denne positivitet kan være en motivation for, at Gül har stor interesse i at ville tage en flyer og undersøge projektet nærmere (Bilag 2: linje ). For Fatma og Nuran er det kvinden på plakaten, som de identificerer sig med, og som tiltaler dem: (..) Selvfølgelig lægger man også mærke til øh damen ik. Hun er en køn dame. Hun er også en af os (..) (Bilag 2: linje ). Ingen af kvinderne kan læse, så for dem er det ikke teksten der motiverer dem, men derimod kvinden, som gør dem nysgerrige (Bilag 2: linje 1456), og som de desuden mener at kunne genkende et sted fra (Bilag 2: linje ). 22

24 Konstruktionsbevidsthed og holdning Billeder Kvinden på plakaten bærer et tørklæde, hvilket er det første både Özge og Gül lægger mærke til. Özge siger: Altså hun er de, den model dame, eller ikke model, men de type damer som altså går med de tørklæder, lidt moderne damer i øjeblikket. Hun er en af dem. Sådan vil jeg tro. Jeg ved ikke. Der er mange måder at gå med tørklæde på. Mange måder at gøre det på. Men hun er Den som øh [stilhed] I dagens Danmark nu. Det tror jeg (Bilag 2: linje ). Özge mener, at kvinden på billedets tørklæde er meget moderne, hvorfor hun mener, at plakaten henvender sig til de yngre tyrkiske kvinder. Hun mener derfor også, at tørklædet sender et forkert signal, fordi det ikke altid er dem der bærer tørklæde, der ved mindst om sundhed: Hvis der kommer en anden model uden tørklæde, så var det ligesom mere åben for alle, altså ligesom kig her, hør der er de her ting og det er til alle sammen. Ikke rigtig begrænset. Så det er ligesom alle unge, gamle, åben, lukket, alle (Bilag 2: linje ). Ifølge Özge vil en kvinde uden tørklæde nå ud til en større gruppe kvinder, da hun mener, at flere kvinder vil opfatte projektet for irrelevant, fordi de ikke bærer tørklæde. Gül er også kritisk overfor tørklædet. Hun mener, at tildækningen med tørklædet får det til at se ud som om, at kvinden mangler D-vitamin, hvilket får hende til at se usund ud (Bilag 2: linje ). Fatma og Nuran føler derimod, at de kan identificere sig med kvinden, da de ser noget af sig selv i hende og mener, at billedet skaber blikfang (Bilag 2: linje ). Desuden er Özge kritisk overfor flyerens billede af dialog. Hun mener ikke, at en kvinde med et tørklæde illustrerer dialog, og hun foreslår derfor, at der i stedet kunne være flere kvinder på billedet, så det tydeliggøres, at det handler om dialog og socialt fællesskab (Bilag 2: linje ). Gül har derimod kun ros til flyerens billeder, og mener at det er tydeligt, hvad de skal vise (Bilag 2: linje 908). Tekst Özge og Gül mener, at teksterne på plakaten og flyer er gode og forståelige. Özge: Altså der står meget kort og kontant hvad det går ud på (Bilag 2: linje 336). For Özge er det tydeligt, at 23

25 hun forstår hvad projektet går ud på, og hun kan se, hvordan tilmeldingen foregår (Bilag 2: ). Begge kvinder mener, at det er godt, at kommunikationsprodukterne er to sproget. Özge siger: Det synes jeg er meget godt. Både øhm, dansk og tyrkisk fordi vi har øh vi har også rigtig mange øh tyrkere, der ikke rigtig kan læse eget sprog også omvendt. Der er rigtig mange tyrkere der måske kommer senere ikke kan dansk. Så der er ligesom begge sprog. Så hvis de ikke kan det sådan læse den ene sådan så kigge på den anden så... Det synes jeg er meget godt at der er begge sprog. Så tænker man også, at det er måske lavet specielt til det.. til den gruppe (..) (Bilag 2: linje ). Hun mener, at de to sprog tydeliggør, at projektet henvender sig til tyrkiske og kurdiske kvinder, fordi de også kan læse det på deres modersmål. Gül udtrykker samme holdning til, at teksterne står på to sprog (Bilag 2: linje ). At teksten også står på tyrkisk, kan derfor have betydning for, at vores kommunikationsprodukter når ud til målgruppen, som er første generations indvandrer. Disse kan ifølge Gül og Özge have svært ved at læse og forstå det danske sprog. Overskrift Det er begrænset, hvad kvinderne i interviewene knytter af kommentarer til overskriften Dialog, kost og motion, men Gül udtaler: Jo men, jeg kan godt mærke, jeg skal tage flyer og læse hvad har det kost, hvad er dialog, og fordi dialog betyder ikke danske damer som indvandre damer, så jeg vil gerne høre hvad er det hun har sagt, hvad er er hendes mening også. Jeg vil gerne tage med, eller jeg vil gerne, jeg vil gerne læse (Bilag 2: ). For Gül skaber overskriften og især ordet dialog en interesse for, hvad projektet handler om, og hvad sundhedsformidleren har af viden og holdninger omkring sundhed. De emner vi har valgt at sætte fokus på i overskriften, passer med kvinderne i interviewenes sundhedsopfattelse, da det i den kategoriske analyse blev klart, at kvinderne blandt andet forbinder sundhed med mad, motion og socialt fællesskab. Farver Özge udtaler sig som den eneste af kvinderne om farverne på kommunikationsprodukterne: Øhm, det kunne blive en bedre farve. Den her måske med skoen. En af de der skrigende. En af de der moderne sko efterhånden. Nike skoene med skrigende farve. Farve giver noget mere synes jeg. Så det kunne være en mere blank farve i billedet. Det synes jeg. Det kunne fylde lidt mere 24

26 (Bilag 2: linje ). Hun mener, at farverne kunne være mere friske, da det ville skabe mere opmærksomhed. Gratis-boble Özge er den eneste af kvinderne der bemærker og kommenterer gratis-boblen i højre hjørne af både plakaten og flyeren. Hun siger: (..) Så står der også gratis sådan højt og tydeligt (Bilag 2: linje ). I og med at hun nævner boblen så kort, og at hun er den eneste der nævner den, kunne det tyde på, at vi har tillagt det for stor betydning. Helhed For kommunikationsprodukteterne som helhed virker kvinderne overordnet set positive. Gül viser stor interesse i projektet, Özge roser projektet, men hun er også den af kvinderne, der er mest kritisk og kommer med konstruktiv kritik i forhold til udførelsen af både plakat og flyer. Fatma og Nuran mener, at produkterne er pæne, men føler ikke, at de er henvendt til dem, eftersom de ikke kan læse (Bilag 2: linje 1376). Alligevel formår især plakaten at vække opmærksomhed hos Fatma og Nuran, hvilket gør, at de ønsker at vide mere om projektet. Ud fra billedet med frugt og grøntsager på flyeren udtaler Fatma og Nuran også, at de godt kan se, at projektet handler om sundhed (Bilag 2: linje ). Problemet med kommunikationsprodukterne i forhold til Fatma og Nuran er, at de ikke kan læse sig til, hvordan de skal få informationer om projektet, og hvordan de skal tilmelde sig. Handling I og med at vi har lavet to sammenhængende produkter, åbner elementet handling op for to spørgsmål: Vil kvinderne tage en flyer efter at have set og læst plakaten? Og vil kvinderne tilmelde sig projekt Sundhed på dit sprog efter at have læst flyeren? Özge og Gül giver begge udtryk for, at de ville tage en flyer, efter at have set plakaten. Özge har sine forbehold: Altså hvis jeg er en af dem der har altså, dem der bliver fanget af eller har brug for noget om kost og motion, så tager jeg helt sikkert sådan en øh det der dimser der hænger, for at jeg ligesom ved hvor det er henne, hvad kan de. Så tror jeg helt sikkert Det er de tanker jeg 25

27 får. Og så tager jeg bare sådan et nummer eller vejledning (Bilag 2: ). Citatet indikerer, at Özge ikke føler sig som en del af målgruppen, da hun ikke mener, at hun mangler information om sundhed. For Özge er det dermed en forudsætning, at man føler et behov for viden om sundhed, før man vælger at tage en flyer. Det tyder derimod på, at Gül vil tage en flyer, så hun kan få projekt Sundhed på dit sprog uddybet: Jeg vil gerne tage en, sådan en flyer. Så jeg kan godt gå hjem, kigge på internet, så jeg vil gerne læse, fordi jeg kan godt læse og skrive fra dansk, men nogen ting, jeg forstår ikke så meget. Men der, det står på tyrkisk, jeg kan godt læse og jeg vil gerne høre hvad har i mening om, hvad har i projekt sådan en, giver folk med meninger og sundhed og hvad de har. Så jeg vil gerne læse (Bilag 2: linje ). Dette leder os videre til spørgsmålet om, hvorvidt kvinderne vil tilmelde sig projekt Sundhed på dit sprog efter at have læst flyeren. Gül er endnu engang positiv over for kampagnen og giver udtryk for, at hun ville tilmelde sig projektet, hvis det var i hendes egen kommune (Bilag 2: ). Özge ville derimod ikke tilmelde sig til projektet, da hun ikke ser sig selv som en del af målgruppen: Altså, nu tror jeg ikke det er min øh min målgruppe, eller eller jeg synes ikke jeg føler mig i den der gruppe. Så tror ikke jeg gør det. Det ikke, altså jeg føler ikke det er relevant (Bilag 2: linje ). Kommunikative overvejelser på baggrund af analysen Vi vil i det følgende reflektere over, hvad kvindernes sundhedsopfattelse og respons til kommunikationsprodukterne, giver os af overvejelser i forhold til at kommunikere til målgruppen. Kommunikationsmedierne Vi er igennem vores undersøgelse blevet opmærksomme på, at der er en stor gruppe kvinder, som er analfabeter, og som vores kommunikationsprodukter derfor ikke når ud til. Denne gruppe var vi ikke på forhånd opmærksomme på, men vi er efter undersøgelsen blevet bevidste om, at de er en målgruppe for sig selv. Dette betyder, at der skal udarbejdes en ny kommunikationsstrategi, for at kunne kommunikere til denne gruppe kvinder. Fatma og Nuran var begge analfabeter, og det var tydeligt under interviewet, at den skriftlige kommunikationsform ikke kunne nå dem, 26

28 hvorfor en mundtlig kommunikationsstrategi på deres eget modersmål kunne være den rette tilgang. Vores undersøgelse viste samtidig, at det medie vi har valgt, godt kan nå den del af vores målgruppe, som kan læse. Både Özge og Gül gav udtryk for, at de gerne ville tage en flyer for at få mere information om projektet. En fordel ved det medie vi har valgt, er derfor, at plakaten skaber blikfang, og giver den mest nødvendige information, som modtageren har brug for, for at træffe en beslutning om at tage flyeren. Vælger modtageren at tage en flyer, kan hun let tage den med sig, og fordybe sig i den derhjemme, eller når tiden er til det. Modtagelse af teksterne I interviewene gav alle kvinderne udtryk for, at de forstod, hvad projektet gik ud på, og Gül gav udtryk for, at hun gerne ville deltage. Dette kunne tyde på, at den simple skrivestil, som vi har valgt at holde teksten i, er vejen frem, når man vil nå målgruppen. Derudover var kvinderne også tilfredse med, at teksten både stod på tyrkisk og på dansk. Vi havde først antaget, at dette ville være en hjælp til de kvinder, der ikke kunne dansk, men det viste sig også at skabe en identifikation hos kvinderne, når de så den tyrkiske tekst. De tosprogede tekster er dermed et virkemiddel, der bør overvejes, når der skal skabes kontakt til målgruppen. En anden overvejelse vi gjorde os i udformningen af teksten til både plakaten og flyeren var, at det skulle være tydeligt at deltagelse i projekt Sundhed på dit sprog var gratis. I og med at dette ikke var en af de ting, som kvinderne lagde vægt på i deres tilbagemeldinger på kommunikationsprodukterne, kunne det tænkes, at kvinderne ikke tillægger dette ligeså stor værdi, som vi først havde antaget. Dette kan skyldes, at vi havde antaget dette ud fra vores egne erfaringspositioner og kulturelle forudforståelser. For at nå disse kvinder kunne man dermed have fokuseret mere på nogle andre ting ved projektet, som de fandt mere relevante for dem. Eksempelvis kunne man have lagt mere vægt på at beskrive, at projektet ikke kun handler om fysisk sundhed men også mental sundhed, som synes at betyde meget for kvindernes sundhedsopfattelse. Det kunne dermed tyde på, at kvinderne ville opleve en større relevans, hvis der var fokus på det mentale sundhedsaspekt af projektet frem for det økonomiske aspekt. Derudover valgte vi, at to ud af de tre aspekter i overskriften skulle handle om sundhed. Vi valgte de sundhedsaspekter, som vi antog ville illustrere kvindernes opfattelse af sund livsstil. I interviewene havde alle kvinderne fokus på især kost, men også motion, da de beskrev deres 27

29 opfattelse af, hvad sundhed er. Dette kunne tyde på, at kost og motion er nogle af de rigtige aspekter at fokusere på ved projektet, når man vil nå denne gruppe. I og med at kvinderne også fokuserede på den mentale sundhed, kunne det også have været relevant at inddrage dette i overskriften. En bemærkelsesværdig ting der kom til udtryk i interviewene med Özge og Gül var, at de holdt af at læse på internettet. Derudover viste Gül en interesse for at læse videre om projekt Sundhed på dit sprog på internettet. I udformningen af teksten til flyeren havde vi valgt ikke at henvise til en internetside, da vi antog, at dette kunne øge informationsomkostningen. Men det tyder derimod på, at kvinderne har en større interesse for at læse på internettet, end vi først havde antaget. Det kunne dermed være relevant at gøre sig nogle overvejelser om, hvorvidt man skulle indsætte et link som henviste til projektets hjemmeside, da dette kunne være noget der fangede kvindernes interesse. Modtagelse af billederne Det var tiltænkt, at plakatens billede af kvinden med tørklædet skulle skabe blikfang og appellere til vores målgruppe. Men både Gül og Özge var særdeles kritiske over for, at kvinden bar tørklæde. Gül mente ikke, at kvinden illustrerede sundhed, da hun kom til at se bleg og usund ud på grund af tildækningen af tørklædet, og Özge mente, at tørklædet var for moderne og derfor ikke henvendte sig til vores målgruppe. Dette kunne tyde på, at for at nå målgruppen, kunne vi have valgt en lidt ældre kvinde uden tørklæde og uden så meget sminke, så hun kom til at se mere hverdagslig ud, og knap så moderne. Özge nævner ligeså, at flere af kvinderne i vores målgruppe ikke bærer tørklæde, og Gül opfatter sundhed som noget der er for alle, uanset om de bærer tørklæde eller ej. Dette kunne tyde på, at vi har opfattet tørklædet som et kulturelt fikseringspunkt for målgruppen, da vi udformede kommunikationsprodukterne. Det viste sig, at dette ikke var kvindernes opfattelse. Modsat kan der argumenteres for, at tørklædet er noget der har skabt blikfang og identifikation i og med, at alle kvinderne nævner det. Derfor kunne der tilføjes et billede af en kvinde uden tørklæde sammen med kvinden med tørklædet, for at illustrere, at projekt Sundhed på dit sprog er åbent for alle, og ikke kun for dem, der bærer tørklæde. Fatma og Nuran mener desuden, at kunne genkende kvinden med tørklædet, og dette fanger deres opmærksomhed. Det kunne dermed også tænkes, at kvinden på plakaten kunne have 28

30 været en kendt tyrkisk/kurdisk kvinde, hvor genkendeligheden kunne tiltrække opmærksomhed til plakaten. Özge mener ikke, at flyerens billede af dialog illustrerer dialog tydeligt, og hun foreslår selv, at der kunne være flere kvinder til stede på billedet, så der vises, at det både handler om dialog og socialt fællesskab. Både Fatma, Nuran, Gül og Özge finder det desuden hyggeligt og motiverende at dyrke motion i fællesskab med andre kvinder. Et billede der i højere grad illustrerede kvindefællesskab, kunne dermed også tænkes at skabe yderligere opmærksomhed, da det sociale fællesskab har en betydning for alle kvindernes sundhed. Mediets distribution Det kunne tyde på, at valget af mediets distribution i lejlighedsopgange i Albertslund Kommune var en velfungerende beslutning. De fire kvinder vi har interviewet bor alle i sociale boligbyggerier i deres kommune, hvilket bekræfter den antagelse, vi havde lavet ud fra vores erfaringspositioner. Kvinderne havde alle det tilfælles, at de befinder sig meget i deres hjem, hvorfor mediernes placering giver god mening. I analysen viste det sig, at en stor del af kvindernes sundhedsopfattelse indebærer socialt samvær med især andre kvinder. Det ville derfor være oplagt, at vi på vores kommunikationsprodukter, tydeliggjorde muligheden for, at dialogmøderne kunne holdes i fællesskab med andre kvinder. Desuden kunne vi på produkterne opfordre kvinderne til at tage deres veninder med. Af samme årsag kunne nuværende deltagere af projekt Sundhed på dit sprog i mange tilfælde fungere som gatekeepers, da projekt Sundhed på dit sprog kan danne en ramme for kvindefællesskabet. Derudover kunne tidligere deltagere i nogle tilfælde fungere som gatekeepers, da de har en stemme, der er uafhængig af kommunen. Sagsbehandlere og sundhedsplejersker har derimod ikke særlig stor berøringsflade med kvinderne. Denne opfattelse har vi, da kvinderne ikke nævner, at de har kontakt med kommunen, og at de desuden ikke har små børn. Det kan derfor være nødvendigt at genoverveje, hvem der ellers kunne fungere som gatekeepers. Gatekeepers skulle gerne være nogle, der har kontakt med en stor del af målgruppen. Da Gül og Fatma har det til fælles, at de har haft meget kontakt med det danske sundhedssystem, kunne det være oplagt at 29

31 bruge de praktiserende læger som gatekeepers. Disse kunne dele flyers ud eller henvise til projekt Sundhed på dit sprog. Konklusion Vores projekt er skrevet ud fra det kulturcentrerede perspektiv, hvilket indebærer at vi er gået i dialog med vores målgruppe. Dette har vi gjort i form af semistrukturerede kvalitative interviews, der har givet os en nuanceret indsigt i kvindernes sundhedsopfattelser og disses betydning for kvindernes modtagelse af kommunikationsprodukterne. Ud fra undersøgelsen er vi blevet bevidste om, at der er en større gruppe kvinder, som er analfabeter. Disse kan vi ikke nå med skriftlig kommunikation, og der vil derfor kræves en anden kommunikationsstrategi. På baggrund af vores analyse og refleksioner kan vi konkludere, at kvinderne vi interviewede har forskellige måder at læse og afkode vores kommunikationsprodukter, hvilket ikke på alle punkter stemmer overens med vores intenderede læsninger. Plakatens billede af kvinden med tørklædet afkodes kun af Fatma og Nuran i overensstemmelse med vores intenderede læsning som noget, der skulle skabe blikfang og appellere til kurdiske og tyrkiske kvinder. Özge og Gül er mere kritiske overfor kvinden med tørklædet, da de ikke mener, at hun henvender sig til målgruppen, og at hun ikke illustrerer sundhed. Özge og Gül opfatter derimod kommunikationsprodukternes to sprog som værende noget, der mindsker den sproglige barrierer, hvilket stemmer overens med vores intention. Derudover læser både Gül og Özge produkterne som noget, der handler om at indgå i en dialog om sundhedsrelaterede emner, og på trods af at de ikke kan læse, så afkoder Fatma og Nuran også produkterne som noget, der omhandler sundhed. Kommunikationsprodukterne illustrer blandt andet kost og motion og disse sundhedsaspekter indgår ligeså i kvindernes sundhedsopfattelse. Dette kan betyde, at nogle fra målgruppen kan opleve en relevans ved projekt Sundhed på dit sprog. Projektet indebærer desuden andre aspekter af sundhed, som ikke på samme vis får tillagt værdi i produkterne. Et sundhedsaspekt kvinderne italesætter meget, men som ikke har fået nogen plads i produkterne, er mental sundhed. Dette aspekt har på forskellig vis stor betydning for kvinderne. Det kan have den betydning, at nogle fra målgruppen kan opleve manglende relevans i forhold til projekt 30

32 Sundhed på dit sprog. Beslutningen om at udelade mental sundhed på kommunikationsprodukterne kan skyldes, at vi har udarbejdet produkterne ud fra vores egne erfaringspositioner og kulturelle forudforståelser. Nogle elementer, såsom at projektet er gratis, og at kvinden på plakaten bærer tørklæde, har vi derfor tillagt for meget værdi, hvor andre aspekter såsom mental sundhed er blevet tillagt for lidt værdi i forhold til, hvad målgruppen finder relevant. På trods af dette modtager kvinderne kommunikationsprodukterne som helhed på samme måde, som vi intenderede: Kvinderne modtager produkterne med en interesse for projekt Sundhed på dit sprog, som skabes af en identifikation til deres kultur og deres sundhedsopfattelse, hvilket kan medføre at de tilmelder sig projekt Sundhed på dit sprog. 31

33 Litteraturliste Si-folkesundhed (2012): Etniske minoriteters sundhed Tilgængelig på: dhed.aspx (besøgt 3/4-15) Albertslund kommune: Sundhed på dit sprog Tilgængelig på: (besøgt 14/4-15) Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009): Interview. Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 6. oplag. København: Hans Reitzel Forlag Gadamer, H-G. (2007): Sandhed og metode: Grundtræk af en filosofisk hermeneutik. 2. udgave. Århus: Arne Jørgensen og Academica. Hvidovre Kommune (2011): Vestegnssamarbejdet Sundhed på dit sprog - status første år. Tilgængelig på: (besøgt 12/4-15) Dutta, M (2007): Communicating about culture and health: Theorizing culture-centered and cultural sensitivity approaches. Purdue University Duus, L. & Mygin, A. (2008): Sundhed på dit sprog. Københavns kommune Jacobsen, J. (2012): 29 spørgsmål, 2. udgave, 2. oplag. Frederiksberg: Samfundslitteratur Jensen, I. (1998): Interkulturel kommunikation - i komplekse samfund, 1. udgave. Frederiksberg C: Roskilde Universitetsforlag 32

34 Reienecker, L. & Stray, P. m.fl. (2008): Den formidlende artikel - forhold dig til læseren. København: Samfundslitteratur Vallgårda, S. & Koch, L. (2012): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udgave, 2. oplag. København: Munksgaard. Schrøder, K. (2003): Generelle aspekter ved mediereception? - Et bud på en multidimensional model for analyse af kvalitative receptionsinterviews. Mediekultur Sepstrup, P. (2010): Tilrettelæggelse af information. Kommunikations og kampagneplanlægning. København: Academica Singhammer, J. (2008): Etniske minoriteters sundhed. Center for folkesundhed, Region Midtjylland Thisted, J. (2011): Forskningsmetoder i praksis, 1. udgave, 2. oplag. København: Munksgaard 33

35 Overvejelser i forhold til formidlingsartiklen Vi har valgt, at artiklen skal formidles til de ansatte, som er involverede i projekt Sundhed på dit sprog i Vestegnens Kommuner. Vi antager, at denne gruppe vil finde vores resultater interessante, da de arbejder med mange af de samme problemstillinger som Albertslund Kommune. Vi har valgt Vestegnens Kommuner, fordi de har et indbyrdes samarbejde, hvor Albertslund Kommune også indgår. På denne måde kan vores projekts resultater danne baggrund for en diskussion til møderne, hvor kommunerne samles. I projekt Sundhed på dit sprog er der ansat mange med forskellige uddannelsesniveauer. Der er alt fra kommunikationsmedarbejdere med universitetsuddannelser til sundhedsformidlere, som kun har været igennem et kort uddannelsesforløb, der er skræddersyet til projektet. Desuden er det ikke alle sundhedsformidlerne der har dansk som deres modersmål. Vi vil derfor holde formidlingsartiklen i et sprog, som er forståeligt for alle dem, der er involverede i projektet. Budskabet i artiklen er, at der er en gruppe kvinder, der kan nås gennem skriftlig kommunikation. Handlingsanvisningen er, at kommunerne skal gå i dialog med hinanden, og diskutere om der skal laves noget skriftlig kommunikation, som understøtter sundhedsformidlernes arbejde. Vi vil forsøge at skabe flere indgangsvinkler til artiklen i form af diverse underoverskrifter, et citat og en faktaboks. Faktaboksen vil ligeså give et overblik over undersøgelsen. Desuden vil vi inddrage et citat, så der høres en anden stemme end kun vores i omtalen af interessen for den skriftlige kommunikation. Vi vil derudover indsætte et billede i starten af artiklen for at skabe blikfang. Under billedet vil vi indsætte en billedtekst, som omhandler kernen i vores undersøgelse, da vi antager, at billedets blikfang også får læseren til at læse billedteksten. Artiklen skal formuleres som en tidsskriftartikel, der skal bringes i kommunernes nyhedsmagasin, som vi antager udkommer til de ansatte en gang om måneden. Vi har valgt, at artiklen skal distribueres på denne måde, da vi antager, at mange af dem vi forsøger at nå, læser nyhedsmagasinet. 34

36 Formidlingsartiklen Sundhed på dit sprog: Mere skriftlig kommunikation? En undersøgelse fra Roskilde Universitet viser, at skriftlig kommunikation kan medvirke, at flere deltager i projekt Sundhed på dit sprog. Hvad kan vi gøre, for at få flere til at deltage i projekt Sundhed på dit sprog? Dette har været et af de spørgsmål, der har præget diskussionerne til møderne kommunerne imellem. Studerende fra Roskilde Universitet har undersøgt mulighederne for skriftlig kommunikation. Interesse for skriftlig kommunikation I dag afhænger al kommunikationen af sundhedsformidlerne. For at få endnu flere deltagere foreslår de studerende at udvide med skriftlig kommunikation. I en dialog med tyrkiske og kurdiske kvinder er der fundet frem til, at de har er en interesse for skriftlig kommunikation. Om dette siger Gül på 38 år: Jeg vil gerne tage en, sådan en flyer. Så jeg kan godt gå hjem, kigge på internet, så jeg vil gerne læse, fordi jeg kan godt læse og skrive fra dansk, men nogen ting, jeg forstår ikke så meget. De studerende har forsøgt at undgå den sproglige barriere, der kan opstå ved skriftlig kommunikation, ved at skrive al tekst på både dansk og tyrkisk. Kvinderne har været positive over, at de kunne læse produkterne på deres modersmål. 35

37 Fakta om undersøgelsen Tre interviews af fire kvinder. Kvinderne var tyrkere og kurdere i alderen år. Kvindernes sundhedsopfattelse og modtagelse af en plakat og flyer blev undersøgt. Undersøgelsen blev foretaget af tre studerende fra Roskilde Universitet. Opfattelse af sundhed Hver enkelt kvindes opfattelse af sundhed har betydning for, hvordan de modtager et skriftligt produkt. Nogle kvinder opfatter den rette kost som det vigtigste for at kunne være sund, mens andre mener, at motion eller mental sundhed er det vigtigste. Det betyder, at et skriftligt kommunikationsprodukt skal indeholde disse forskellige opfattelser af sundhed. Dette kan øge sandsynligheden for, at kvinderne tilmelder sig projektet. Gennem dialogen med kvinderne blev det også klart, at det er kvindefællesskabet, der tiltaler dem. Dette kunne være et af de vigtigste fokuspunkter, når der skal kommunikeres skriftligt til kvinderne. En mulighed Undersøgelsen fra Roskilde Universitet kunne dermed tyde på, at der er god grund til at overveje skriftlig kommunikation som en mulighed for, at få flere deltagere til projektet. Til næste møde kommunerne imellem er skriftlig kommunikation derfor på dagsordenen. Vi ser frem til en åben dialog. 1