Specifikke bemærkninger til KL s høringssvar over a f- faldsbekendtgørelsen og elskrotbekendtgørelsen. Kapitel 2 definitioner

Transkript

1 Specifikke bemærkninger til KL s høringssvar over a f- faldsbekendtgørelsen og elskrotbekendtgørelsen Bemærkninger til affaldsbekendtgørelsen Kapitel 2 definitioner Det er meget svært at forstå de nye definitioner i affaldsbekendtgørelse. Kompleksiteten understreges af, at Miljøstyrelsen i følgebrevet har brugt 1½ side på at udrede betydningen af de nye begreber. Det bliver en særdeles vanskelig opgave at få borgere og virksomheder til at forstå betydningen og kende forskel på de meget enslydende definitioner. Når der skal opfindes nye begreber, bør det være entydige og sigende begreber, som ikke kræver stor tolkning, og de bør som minimum ikke skabe større forvirring og kompleksitet end de begreber, der anvendes i dag. Overordnet set virker ændringen af begreberne anden endelig materialenyttiggørelse og kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse uklare og det er i teksten svært at gennemskue, hvornår genanvendelse anvendes og hvornår materialenyttiggørelse anvendes. Der opereres med 3 materialenyttiggørelser: Kildesorteret affald til materialenyttiggørelse, affald egnet til materialenyttiggørelse og anden endelig nyttiggørelse, Den 7. november 2011 Jnr K04 Sagsid Ref ACH ach@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /9 Genanvendelse indgår som en del af de 2 første definitioner; mens genanvendelse ikke er en del af anden endelige nyttiggørelse. Det er ved gennemlæsningen af bekendtgørelsen meget svært at skelne mellem de 3 definitioner. Det er uforståeligt hvorfor der står, at en indsamlingsvirksomheds indsamling kan være organiseret som en hente eller bringeordning. Hvad er pointen?

2 Kapitel 3 klassificering Ændringen af 4 Stk. 2 gør bestemmelsen yderligere kompliceret og det er uklart hvad konsekvenser er for kommunens klassificering. Kapitel 4 planlægning I 16 og 17 står, at annoncering skal ske i lokale blade. På ingen af de øvrige forsyningsområder er der krav om annoncering i lokale blade, og annonceringen kan derfor ske elektronisk. Desuden har formålet med den nyligt vedtagne "lov om planlægning, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (digital annoncering mv.)" været at forenkle gældende annonceringskrav på de områder, hvor myndighederne er pålagt at offentliggøre oplysninger om bl.a. planer og regulativer gennem annoncering i lokale blade. Kravet om annoncering i fysiske blade bør derfor udgå af affaldsbekendtgørelsen, hvilket er fint i tråd med, at der fra statslig side er fokus på, hvordan anvendelse af digitaliseringsløsninger kan medvirke til at skabe effektiviseringer. Digitale løsninger er desuden allerede vidt udbredt i kommunerne, og i mange tilfælde er det politisk besluttet, at det skal være borgernes primære adgang til informationer fra kommunen. Dette vil også være i forlængelse af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Kapitel 6 Ordninger I 28 måles kommunernes indsamlede papirmængder i forhold til potentialetal fra Miljøstyrelsen. De gældende potentialetal er fra 2005, og der er sket temmelig meget på det område siden. Der bør derfor laves nye potentialetal med jævne mellemrum, så tallene til stadighed er troværdige og ajourførte, hvis kommunerne fortsat skal måles op mod dette. Dette blev ligeledes anført, da affaldsbekendtgørelsen var i høring i 2009 og i Er Miljøstyrelsen uenig i dette? KL vurderer at kommunerne stadig har en forsyningspligt med formuleringen af 39 og dermed er der også et økonomisk udestående. 39 stk. 1. Hvad betyder det at kommunen skal sikre virksomheder adgang til en genbrugsplads i modsætning til at kommunen skal etablere en ordning? Jf. 24 skal kommunen etablere ordninger som beskrives i regulativet. Det står der ikke her. Desuden må det være en fejl at virksomhederne kan aflevere erhvervsaffald på genbrugspladserne. Genbrugspladserne kan ikke tage imod dagrenovationslignende affald, produktionsaffald og industriaffald, som også indgår i definitionen af erhvervsaffald jf. 3 nr. 22). Formuleringen i stk. 6 bør indarbejdes. 39 stk. 1. Sætning 1 og 2 bør slås sammen således at kravet om at sikre adgang til genbrugsplads knyttes til imod betaling. 39 stk. 3. Genbrugspladserne er for såvel husholdninger og erhverv et supplement til andre håndteringsmuligheder. Ved manglende kapacitet er det vel blot øvrige bortskaffelsesmuligheder, der skal benyttes? Men hvad betyder det, at kommunen ved manglende kapacitet henviser til en anden tilsvarende håndtering? Er der tale om en henvisning til affaldsregistret, så virksomheden selv kan finde afsætning eller er der tale om konkret anvisning jf. 24 stk. 6? Det kan være vanskeligt at finde en tilsvarende håndtering som en genbrugsplads. Er ordet henviser brugt for at signalere, at kommunerne ikke anviser genanvendeligt erhvervsaffald? 2

3 Et forslag til løsning er, at der kunne stå, at virksomheder skal tilmelde sig ordningen, allerede i bekendtgørelsen, så behøvede kommunen ikke ændre regulativerne i det bilag der handlede om genbrugsstationerne, og så kunne kommunen undgå høringen. Bør der ikke i denne paragraf tages højde for, at kommunerne fra 2013 skal give virksomheder, der ikke bor i kommunen mulighed for at tilmelde sig genbrugspladsordningen? Begrebet beredskabskapacitet er uheldigt, da beredskabet i kommunen er noget ganske andet. Kapitel 11 principper for kommunalbestyrelsens fasts ættelse og opkrævning af gebyrer Generelt mangler der fortsat at blive udarbejdet vejledninger til kommunerne om adskillelse af husholdninger og erhverv samt hvorledes kommunerne skal håndtere over- eller underskud mellem de enkelte regnskabsår. 58: Der bør tilføjes et passus, der gør det muligt for kommunerne at opkræve et særgebyr for ekstraomkostninger til bl.a. administration hos virksomheder, der benytter genbrugspladserne uden at lade sig registrere som erhverv, når de kører ind på genbrugspladsen, altså i strid med 39, stk. 1. En sådan mulighed vil give kommunerne et redskab til at forfølge virksomheder, der bevidst snyder sig til at benytte genbrugspladserne uden at betale for ydelsen, eksempelvis virksomheder, der kommer på genbrugspladsen forklædt som private. 61 stk. 1: Oplistningen af emner, der skal indgå i opkrævning af gebyr til dækning af kommunens generelle omkostninger bør indeholde et såsom eller og lignende, da det står skrevet som om listen er udtømmende. Vi anbefaler at der indsættes et stk. 2 svarende til den gældende 60 stk. for husholdninger. Så er der frit valg for alle. 63 stk. 1: Det virker helt unødvendigt med den detaljeringsgrad, som der forlanges af en betaling pr. besøg. Igen forlanger man nærmest de umulige, når man skriver at betalingen skal afspejle den enkelte virksomheds afleverede arter og mængder af affald. Det må være mindst lige så godt, at lave det som en gennemsnitspris pr. besøg det er jo frivilligt om virksomheden vil gøre brug af tilbuddet. Den foreslåede model vil kræve alt for megen kontrol til ingen verdens nytte. Lad kommunerne selv finde modeller til betaling ud fra nogle overordnede principper. 63 stk. 2: Kravet til abonnementsmodellen er ligeså urimeligt og umuligt. Det må være nok at der foregår en differentiering på baggrund af forsskellige typer virksomheder og at man laver brugerundersøgelser til at fastlægge denne fordeling. 65 generelt: Bestemmelsen i 65 stk. 1 og 2 skal udgå. Fritagelsesmulighederne efter den hidtidige 62 giver anledning til et stort og i mange henseender unyttigt ressourceforbrug hos virksomhederne og i kommunen. Idet omsætningsgrænsen efter 65 stk. 3 er hævet betydeligt, er det henset til ressourceforbruget og det resulterende administrationsgebyr for de resterende virksomheder vores opfattelse, at øvrige fritagelsesmuligheder efter stk. 1, 2 og 4 bør ophæves. 3

4 65 stk. 1: Det bemærkes, at oplistning af udvalgte brancher betyder, at virksomheder ændrer registrering til en af de nævnte brancher, hvilket er problematisk, da Erhvervsog Selskabsstyrelsens kontrol med virksomhedernes brancheregistrering er mangelfuld i forhold anvendelsen som grundlag for gebyropkrævning. I stk. 1 er der endvidere tilføjet en sætning "i opgørelsen af antal ansatte tæller ejeren af virksomheden med, hvis ejeren udfører arbejde for virksomheden". Dette vil være helt umuligt for kommunen at vurdere og kan kun kontrolleres ved en direkte kontakt til virksomheden, hvilket ikke er hensigtsmæssigt og alt for ressourcekrævende. 65 stk. 3: I 65, stk. 3 er omsætningsgrænsen for hvilke virksomheder, der skal fritages fra at betale gebyrer, herunder administrationsgebyr, hævet fra en årlig omsætning under kr. til over kr. Denne ændring betyder en væsentlig reduktion i antallet af virksomheder, der skal betale administrationsgebyr. Lokalt betyder det, at kun ca. 1/3 af de virksomheder, der er registreret i kommunen skal betale administrationsgebyr Dermed er der betydelig færre virksomheder til at betale den samme udgift til administration, planlægning osv., hvorved den enkelte virksomhed kommer til at betale et noget større administrationsgebyr, end det har været tilfældet tidligere. Når grænsen hæves til kr. skal virksomheder, politikere og andre altså være indstillet på, at det bliver færre virksomheder, men et betydelig større beløb de skal betale. Formålet er et administrativt enkelt system. Når grænsen sættes til kr. i stk. anbefaler vi at slette bilag 7, 8 og stk. 4 (gamle stk. 5). Der bør tilføjes et par linjer om at virksomheder, der er lukket, konkurs eller dødsboer skal fritages. De nye linjer om de nye virksomheder i stk. 3 skal udgå. Hvordan kan en nystartet virksomhed dokumentere, at virksomhedens omsætning i gebyråret (altså det indeværende år) er under ? Det vil kræve en pålidelig krystalkugle, og er urealistisk. Desuden vil det betyde, at virksomheder vil være nystartet i to år efter etablering, da de, der eksempelvis starter virksomhed i 2012, først i 2014 vil kunne vise et regnskab to år tilbage. Frem for indeværende år (gebyråret) bør omsætningsgrænsen for nystartede virksomheder vedrøre kalenderåret før, da udkastets formulering betyder, at sager ikke kan afsluttes før året efter. Fx har Frederiksberg kommune for gebyråret 2011 positive erfaringer med anvendelse af supplerende omsætningsgrænse for Der anvendes formuleringen: For offentlige institutioner og virksomheder opgøres omsætningen som summen af lønsums- og driftsudgifter. I forhold til definitionen af omsætning savnes fortsat en afklaring af de lønsumspligtige aktiviteter, som hidtil har undgået opkrævning, da de udtræk som Miljøstyrelsen har formidlet fra Skat alene tager udgangspunkt i momsindberetninger. Det vurderes, at ca. 10 % af kommunens virksomheder har lønsumspligtige aktiviteter, hvilket i praksis betyder at de berørte brancher undgår opkrævning fordi den del af virksomheden, som er momspligtig omsætter for under kr. Er det ikke problematisk? Det er uklart hvordan kommunen skal skaffe disse oplysninger. Skat har oplyst, at de ikke kan levere disse lister. Det betyder, at læger og banker m.v.kan være fritaget på omsætningen. 65 stk. 4: Denne fritagelsesmulighed skal helt fjernes fra bekendtgørelsen. Bestemmelsen, som svarer til den nuværende 62 stk. 5, er vanskelig at forvalte under hensyn til ligebehandlingsprincippet og afstedkommer forskellig kommunal praksis. Det anbefales derfor at den udgår. Hvis den bevares, så virksomhederne efterfølgende kan søge fritagelse for bl.a. administrationsgebyret, ender kommunerne helt sikkert i samme ragnarok, som i 2010 og 2011, hvor kommunerne druknede i unødvendig administration af et meget stort antal fritagelsesansøgninger fra genbrugspladsgebyret. 4

5 65 stk. 5: Bestemmelsen bør formuleres som en kan bestemmelse. Sætningen: virksomheden skal have mindst 8 uger.om fritagelse bør udgå eller omformuleres. Der ønskes en ændring af forslagets bestemmelse om, at proceduren omkring fristen og offentliggørelsen af denne skulle være tilendebragt, førend der må udsendes opkrævninger. Der kan fx stå at der kan være 8-ugers frist til ansøgning, så kan kommunerne selv vælge om de først vil sende regning ud eller om de vil informere på anden vis. Det vil være mere rationelt at kommunen kan vælge at oplyse om fritagelsesmuligheden (med fx 4 ugers ansøgningsfrist) i forbindelse med udsendelse af opkrævningerne, idet der så samtidig meddeles 4 ugers betalingsfrist. Mange virksomheder har været vant til at de kan søge fritagelse hele året rundt da der ikke har været en forældelsesfrist tidligere. dette vil give frustrationer hos virksomhederne hvis de misser den mulighed da mange virksomheder først forholder sig til gebyret når regningen foreligger. Derfor giv kommunerne valgfrihed. 65 stk. 6: Der henvises til proceduren i stk. 7, hvilket antages at skulle være stk. 5. Kapitel 13 Indberetning af data om affald 72 stk. 4: Hvad menes der med den for ordningen relevante p-nummer? Et p- nummer hænger da ikke sammen med en ordning. 72 stk. 5: Det er ikke muligt at indberette affaldsmængder fordelt på husholdninger og erhverv fra genbrugspladserne! Der bliver ikke i dag og vil heller ikke i fremtiden blive registreret, hvilke typer og hvilke mængder affald erhverv afleverer på genbrugspladserne (farligt affald kommenteres nedenfor). For farligt affald indberetter genbrugspladsen ikke affaldsdata. Det er modtageanlægget af det farlige affald, der indberetter til affaldsdatasystemet. (fx Lokalt i Aalborg er det bl.a. Mokana, som indberetter affald fra genbrugspladsen. Kommunen modtager godt nok en kvittering på det affald, den modtager fra virksomheder, men den bruger kommunen ikke til noget alt farligt affald sendes videre som husholdningsaffald og indberettes fra Mokana til affaldsdatasystemet som farligt affald fra husholdning afleveret på genbrugspladserne). Der er indføjet en nyt stk. 5 i 72, hvori der står at anlæg, der modtager affald fra genbrugspladser skal indberette fordelt på husholdnings- og erhvervsaffald. Det er urealistisk at forvente, at de enkelte modtageanlæg vil være opmærksomme på fordelingen mellem husholdninger og erhverv. En løsning er, at drøfte muligheden for, at det er en fordeling som kommunerne indfører i affaldsdatasystemet under den senere kvalitetssikring af data. 72 stk. 6: Her står nu, at for affald, der stammer fra husholdninger, skal anlæg og virksomheder, jf. stk. 1, som indberetter disse data, ved indberetningen angive kommunenummer. Dvs., at kommunerne nu er fri for at opgive P-numre. Dette bør også gøres mere tydeligt i bilag 5. I 73 henvises til, hvordan indberetterne skal indberette data for 2010 eftersom fristen for indberetning er overskredet, virker det uhensigtsmæssigt, at deadlinen stadig fremgår af bekendtgørelsen. I 73 er desuden indføjet at fristen for indberetning af 2011-data er 31. marts Vi stiller os uforstående overfor den forlængede frist, som vil give kommunerne og 5

6 Miljøstyrelsen kortere tid til at kvalitetssikre data, og anbefaler at fristen for indberetning af 2011-data bibeholdes som 31. januar Det gælder ligeledes : Det bør være virksomheden selv, der retter i affaldsdata på opfordring/ i dialog med kommunalbestyrelsen eller Miljøstyrelsen. Hvis de, der indberetter data, selv retter fejl, så undgås der fremadrettede fejl. Desuden kan de, der indberetter data, altid forstå dataene bedre. Desuden kan spredte rettelser gennemført af kommunalbestyrelsen og Miljøstyrelsen medføre uoverskuelige fejl i affaldsdataene. Derfor lad de, der indberetter, selv rette deres fejl! 76: Det bør gøres tydeligt, hvad gebyret dækker. Det bør tydeligt fremgå, hvad Miljøstyrelsens opgaver er, og hvad kommunens opgaver er, så kommunerne kan afsætte ressourcer til det arbejde mht. affaldsdata, der stadig skal udføres i kommunerne. 76, stk. 1: Generelt har denne bestemmelse betydet, at kommunerne betaler en udgift, der er højere end det beløb kommunen tidligere brugte på at indsamle valide affaldsdata. De data der er tilgængelige via affaldsdatasystemet pt. er ikke valide. Kapitel 14 Erhvervsaffald til materialenyttiggørelse Overskriften i kapitel 14 er uklar, da der her anvendes betegnelsen Erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse selvom Miljøstyrelsen selv i høringsbrevet forklarer at affald egnet til materialenyttiggørelse, også omfatter affald, som ikke er erhvervsaffald (s. 4) 77, stk. 5 og 6. Bør præciseres at det ikke er muligt at skille jord, gips og stenuld fra en blandet fraktion, hvis det først er blandet i en bunke. Der vil bare komme en affaldsmængde på sorteringsanlæggene, den såkaldte ballast, som de kommer af med via deponeringsaffaldet. Det er overhovedet ikke optimalt, og der er ingen anlæg der magter opgaven i dag efter kommunernes vurdering. Det er fint at stille listen med de 10 punkter op, som dem der skal sorteres i, men bare ikke når man nedenfor giver lov til at blande dem sammen (jord, gips og stenuld bør være undtaget). Det kunne i den forbindelse være rigtig rart at anmeldeordningen for byggeaffaldet blev genindført. Det virker uhensigtsmæssigt, at der i 79, stk. 2 punkt 1 bliver henvist til 2 anlæg og en proces (genanvendelsesanlæg, anlæg i udlandet og anden endelig materialenyttiggørelse). I samme, stk. 5, punkt 5, henvises til forbehandlingsanlæg, hvilket vel egentlig også er, hvad der menes i stk. 2, punkt 1. I 87 er tilføjet, at en virksomhed kan undlade at registrere sig som affaldstransportør, hvis den registrerer sig som indsamlingsvirksomhed. Det virker hensigtsmæssigt; men Miljøstyrelsen bør i så fald sikre, at den også kommer til at fremgå på transportørlisten. I forbindelse med ændringerne i affaldsbekendtgørelsen bør Miljøstyrelsen desuden arbejde på at forbedre brugervenligheden af Affaldsregisteret. Hvis man som virksomhed har brug for et anlæg, der kan modtage fx papiraffald, er det meget vanskelligt at fremsøge det ud fra Affaldsregisteret, da det ikke for brugeren skelner mellem rene indsamlingsvirksomheder og indsamlingsvirksomheder med forbehandling. Det er et grundlæggende problem at registeret ikke virker. 6

7 Kapitel 21 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 107: Det er uhensigtsmæssigt at fristen for de kommunale planer ligger samtidig med den nationale affaldshåndteringsplan, hvilket KL har påpeget over for Miljøstyrelsen. Dette vil besværliggøre om ikke umuliggøre, at der laves en ordentlig plan, idet den kommunale plan ikke må stride imod den nationale plan, jf. 13 stk. 4. Dette kan være svært når man ikke kender det endelige indhold af den nationale plan. Det vil kunne medføre at nogle kommuner skal lave endnu en plan hvis deres plan ikke lever op til den nationale plan, hvilket vil være spild af ressourcer. 108: Det er positivt, at fristen for erhvervsregulativet er udsat. Belært af erfaring med pressede tidsfrister anbefales det dog, at tidsfristen rykkes til tidligst 1. juli 2012 (gerne 1. januar 2013), da behandlingen i det politiske system (fagudvalg, økonomiudvalg, byråd - 1. og 2. behandling) og høringsperiode samlet kan tage mere end tre måneder. Udsættelsen skal samtidig ses i lyset af, at kommunerne rent teknisk først kan tilrette regulativet, når Miljøstyrelsens database Nstar er opdateret, hvilket først kan ske efter den endelige vedtagelse af affaldsbekendtgørelsen, da standardregulativet er et bilag til bekendtgørelsen. Er det korrekt forstået, at selv om der muligvis kun bliver ændret i den faste del (rød tekst), hvorved en offentlighedsperiode undgås, betyder det så fortsat, at regulativet skal gennem en politisk behandling for endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen? Kommunerne kan således ikke bruge de overgangsbestemmelser, der er lagt op til. Der må gives en mulighed for at vælge en overgangsbestemmelse, der er bedre i overensstemmelse med den ordning, den enkelte kommune vælger fremadrettet. Fx at der kan vælges mellem abonnement og klippekortmodel, alt efter hvilken ordning kommunalbestyrelsen har vedtaget i regulativet/gebyrbladet, og som bare ikke er nået gennem høringsprocessen endnu. Der mangler en overgangsbestemmelse for de kommuner, der er parat til at opkræve pr. besøg fra 1. januar Overgangsbestemmelsen skal sikre, at der kan opkræves et gebyr pr. besøg. Den mulighed, der er beskrevet i stk. 1 kan ikke bruges. Det vil betyde, at der skal opkræves 1 kvartal med abonnementsordning og 3 kvartaler med besøgsordning. det vil være særdeles uhensigtsmæssigt, og i praksis en stort set umulig opgave. Dertil kommer muligheden for at informere virksomhederne, det vil være særdeles udfordrende at gøre på en måde, så virksomhederne (og for den sags skyld også alle andre) kan forstå det. Vi har følgende forslag til, hvordan Miljøstyrelsen kan komme kommunerne i møde i forhold til overgangordningen for ny tilmeldeordning for erhverv på genbrugsstationerne. Som i 2010 bekendtgørelsen kan Miljøstyrelsen annullere kommunernes regulativer for så vidt angår det genanvendelige erhvervsaffald. I perioden indtil kommunerne fik deres regulativer på plads var det således udelukkende Affaldsbekendtgørelsens bestemmelser for genanvendeligt erhvervsaffald, der gjaldt. Det samme kan styrelsen gøre her ved at annullere regulativernes gebyrprincipper for erhvervs adgang til de kommunale genbrugsstationer. Opkrævningen af genbrugspladsgebyr for erhverv vil i stedet for en periode på 3-4 måneder være hjelmet i Affaldsbekendtgørelsens overgangsbestemmelser, som kunne lyde noget i retning af: 7

8 Kommunerne skal pr. 1.januar 2012 etablere adgang til en/flere kommunale genbrugspladser via en tilvalgsmodel bestående af en abonnement og/eller en klippekortsordning (evt. nærmere præciseret). Gebyr for erhvervs brug af genbrugspladsen/pladserne skal fremgå af et gebyrblad godkendt af Kommunalbestyrelsen. Gældende erhvervsaffaldsregulativer for så vidt angår erhvervs adgang til genbrugspladsen/pladserne og betaling herfor annulleres pr. 1. januar Overgangsbestemmelserne gælder indtil nye kommunale regulativer er trådt i kraft - senest d Alternativt kunne kravet om høring af regulativerne sættes ud af kraft i denne specifikke sag om tilmeldeordning for erhverv. Bilag 11 Ved gennemgang af affaldsbekendtgørelsens bilag 11 bemærkes det at branchekode og mangler. Disse to branchekoder var heller ikke med i de forrige bekendtgørelser og er de eneste af branchekoderne i 43.xx.xx der ikke er med i bilag 11. Virksomheder hjemhørende under branchekode må forventes at kunne generere betydelige mængder affald til genanvendelse. Branchekode nævnes kun med navn i bilagsteksten, og må ligeledes forventes at kunne generere betydelige mængder affald til genanvendelse. Nedenstående er kopieret fra Brancekode: Brancetekst: Nedrivning Omfatter: Nedrivning af bygninger og andre konstruktioner Brancekode: Brancetekst: Anden bygningsfærdiggørelse Omfatter: Rengøring af nybygninger efter opførelse - Anden bygningsfærdiggørelse i.a.n. - Fugefirmaer Omfatter også: Omfatter ikke: Indretningsarkitektvirksomhed, jf Generel indvendig rengøring af bygninger og andre konstruktioner, jf Specialiseret indvendig og udvendig rengøring af bygninger, jf Specifikke bemærkninger til Elskrotbekendtgørelsen 57 Lovgivningen er uklar mht. hvem der er tilsynsmyndighed for visse aktiviteter på s- mærkede virksomheder. I Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed 4 står der, at staten er tilsynsmyndighed for alle godkendelsespligtige anlæg og aktiviteter på s-mærkede virksomheder. Mens der i elektronikaffaldsbekendtgørelsen 57 står at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med visse er i elektronikaffaldsbekendtgørelsen. Som følge af ovenstående, er der delt tilsynsmyndighed på S-mærket virksomheder, der er omfattet af elektronikbekendtgørelsen. 8

9 For en konkret virksomhed i Odense Kommune, er der mellem tilsynsmyndighederne indgået en tålelig aftale om delt tilsynsmyndighed, hvor kommunen fører tilsyn med virksomhedens køleskabsshredder med henvisning til Elektronikaffaldsbekendtgørelsens 57, stk. 1. og 34 og 35, og Miljøstyrelsen Odense fører tilsyn på den øvrige del af den S-mærkede virksomhed. Det er ikke hensigtsmæssigt for virksomheden, at der kommer to forskellige myndigheds instanser og fører miljøtilsyn. Desuden er kommunens tilsynspligt på en S- mærket virksomhed ikke omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen og vil derfor ikke være omfattet af kommunens tilsynsfrekvens. Det anbefales, at elektronikaffaldsbekendtgørelsen ændres, så det fremover fremgår, at Miljøstyrelsen fører tilsyn med elektronikaffaldet på S-mærkede virksomheder. Konkret foreslås at 57 ændres til: Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse jf. dog stk.3. Stk. 2. Miljøstyrelsen fører dog tilsyn med 4-18, 19, stk. 2, 23, 25, 26, 28, 32, 36-37, 38, 47-49, 51 og 53. Stk. 3. Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse for virksomheder, hvor miljøstyrelsen har myndighedskompetencen i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. 9