for Esbjerg Kommune Faktahæfte

Transkript

1 for Kommune Faktahæfte

2 Erhvervsstruktur Kommune er mest specialiseret inden for energi/miljø. Derudover er det de traditionelle erhvervsområder, der dominerer billedet. Der er flest beskæftigede inden for bygge/bolig- og fødevareområdet. Væksten i beskæftigelsen inden for de forskellige erhverv viser dog, at udviklingen går mod et skift i erhvervsstrukturen. Antallet af beskæftigede inden for transport og fødevareområdet har været faldende, mens beskæftigelsen inden for møbler/beklædning, turisme og især energi/miljø har været stigende. Uddannelse Andelen af borgere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er på niveau med gennemsnittet for hele Region Syddanmark, mens væksten i andelen af højtuddannede borgere er lavere end på regionsplan. Andelen af beskæftigede på de private arbejdspladser med en mellemlang eller lang videregående uddannelse ligger lidt under gennemsnittet i Region Syddanmark. Inden for transport og energi/miljø er billedet dog omvendt. Det giver det interessante billede, at på de to områder, hvor Kommunen er mest specialiseret, er andelen af højtuddannede også højere end inden for disse områder på landsplan. Dog er beskæftigelsen inden for transportsektoren i tilbagegang. Befolkningsbevægelse Pendlingen er steget betydeligt fra 1997 til 27. Kommune er en indpendlingskommune, dvs. en kommune som har flere arbejdspladser end bosatte borgere i beskæftigelse. Den største gruppe af pendlere findes mellem Kommune og Varde Kommune. Udviklingen fra 1997 til 27 tyder på, at Kommunens svage fraflytningstrend fortsætter. Nettofraflytningen har ikke været blandt borgere med bestemte indkomster, men er jævnt fordelt på alle indkomstgrupper. Den forventede befolkningsudvikling viser, at der er udsigt til en befolkningsudvikling, der ligger under gennemsnittet for Region Syddanmark og hele landet. Når udviklingen for de enkelte aldersgrupper tages i betragtning ses, at årsagen til det forventede lille fald i befolkningens størrelse er, at Kommunen kan se frem til et større fald i andelen af unge og borgere i den arbejdsaktive alder end i regionen og resten af landet generelt. Indkomst og priser De beskæftigede borgere har en erhvervsindkomst, som er på niveau med regionsgennemsnittet, mens den disponible indkomst er lidt højere end gennemsnittet i regionen. 1 Indhold side Befolkning og arbejdsstyrke 2-3 Erhvervsstruktur 3-6 Uddannelse 7-8 Befolkningsbevægelse 9-12 side Indkomst og priser Kommune som lokal attraktion Kommune som regional dynamo Kommune som storby 19-21

3 Befolkning og arbejdsstyrke Figur 4.9: Befolkningsfremskrivning Indeks: 27= Sydjylland Region Syddanmark Danmark År 2 Kilde: Grafen viser den forventede befolkningsudvikling fra 27 til 225 i kommunen, i Sydjylland, i Region Syddanmark og i hele landet Figur 4.1: Befolkningsfremskrivning i Kommune fordelt på alder Kilde: Grafen viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen fra 27 til 225 for de -14 årige (børn- og unge), de årige (befolkningen i den erhvervsaktive alder) og de 65+ årige (de ældre).

4 Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 27 til aldersopdelt -14 år år 65+ år -16% -1% 6% Sydjylland -12% -6% 52% 38 Region Syddanmark -1% -5% 52% Danmark -7% -3% 5% Kilde: Erhvervsstruktur Figuren viser den forventede procentvise tilvækst (eller det forventede fald) fra 27 til 225 i antallet af borgere i den pågældende alderskategori. Ressourceområde Figur 1.1: Kommunes erhvervsstruktur 27 Øvrige erhverv Bygge/bolig Fødevarer Transport Energi/miljø It/kommunikation Møbler/beklædning Turisme Medico/sundhed Antal beskæftigede i den private sektor 8 3 Erhvervsstrukturen er beskrevet ved opdeling på ressourceområder Kilde: Særkørsel fra Danmarks i modsætning Statistik. til traditionelle Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 27 (målt pr. nov. 26) fordelt på ressourceområder. Se appendiks 1 for en nærmere forklaring af ressourceområder. opdelinger på brancher og sektorer. Årsagen er, at den traditionelle inddeling ikke altid opfanger den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, f.eks. mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Ressourceområdeopdelingen søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg.

5 Figur 1.3: Kommunes erhvervsstruktur 27 - andel beskæftigede Øvrige erhverv 23,3% 24,7% Bygge/bolig 22,7% 23,4% Ressourceområde Fødevarer Transport Energi/miljø It/kommunikation Møbler/beklædning 8,4% 3,7% 5,5% 6,3% 4,7% 4,4% 13,% 11,7% 16,5% 18,6% 1 Turisme Medico/sundhed 3,4% 4,% 2,5% 3,1% Region Syddanmark % 5% 1% 15% 2% 25% 3% Andel beskæftigede i den private sektor 4 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af arbejdspladser i kommunen og i Region Syddanmark i den private sektor for 27 (målt pr. nov. 26). Sektoren er opdelt på ressourceområder. Ressourceområde Figur 1.4: Kommunes specialisering Energi/miljø Transport Fødevarer Møbler/beklædning Bygge/bolig Operationel Service Handel (Engros/Detail) Turisme Metalindustri Øvrige erhverv Videnservice It/kommunikation Medico/sundhed s samlede beskæftigelseandel af den private sektor i DK (2,25 %),% 1,% 2,% 3,% 4,% 5,% 6,% 7,% 8,% Kommunens andel af de beskæftigede i hele landet indenfor det pågældende ressourceområde 11 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver et billede af, hvilke ressourceområder i kommunen, der har relativt mange beskæftigede og relativt få beskæftigede (målt på antal private arbejdspladser i kommunen), sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for den pågældende branche i hele landet. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser inden for samtlige ressourceområder, der er placeret i den pågældende kommune. Tallene er for 27 (opgjort nov. 26).

6 Figur 1.5: Udvikling i erhvervsstrukturen Ressourceområde Operationel Service Energi/miljø Videnservice Turisme Bygge/bolig Møbler/beklædning Øvrige erhverv Medico/sundhed Handel (Engros/Detail) Alle brancher Metalindustri Transport It/kommunikation Fødevarer og Fanø Hele landet 12-2% -1% % 1% 2% 3% 4% Vækst i beskæftigelsen Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede på arbejdspladserne i kommunen og i hele landet i den private sektor fra 23 (nov. 22) til 27 (nov. 26). Udviklingen vises både for de enkelte ressourceområder og for de fire største tværgående ressourceområder. Bemærk: Data for 23 findes kun samlet for og Fanø. For at kunne vise udviklingen korrekt dækker 27-tallet også både og Fanø. Antal private arbejdspladser Antal offentlige arbejdspladser Figur 1.6a: Antal private og offentlige arbejdspladser i Kommune 27 Vækst i Kommune Vækst i Region Syddanmark Vækst i Danmark ,8 % 2,5 % 3,4 % ,6 % 1,4 %,6 % 1 Regional Udvikling / Strategi og analyse

7 Ændring i andel (pct-point) 2 1,5 1,5-1 Figur 1.8: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Kommune Turisme Medico/sundhed It/kommunikation -,5 Øvrige erhverv Bygge/bolig Kommunes andel af samtlige beskæftigede i den private sektor i DK (2,3%) Møbler/beklædning Fødevarer Transport s andel af den private beskæftigelse i 27 Energi/miljø 15 6 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet, i den private sektor, der er placeret i kommunen. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser, og modsat for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser i den pågældende kommune ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet. Ressourceområder, der ligger over den vand- Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i kommunen. Se appendiks 2 for en nærmere forklaring. Bemærk: Af kildehensyn indeholder figuren data for både og Fanø rette linje, er således områder, hvor kommunen har vundet større andele/tabt mindre andele end for de samlede ressourceområder i kommunen. Altså områder hvor udviklingen i antal arbejdspladser har været bedre end den gennemsnitlige udvikling for samtlige arbejdspladser i den private sektor i kommunen. Omvendt er ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje områder, hvor kommunen har tabt/vundet færre arbejdspladser i tiårs intervallet, end den gennemsnitlige udvikling i andelen af kommunens arbejdspladser ud af det samlede antal arbejdspladser i den private sektor i hele landet.

8 Uddannelse Figur 3.2: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU - 27 kort over hele landet 21 7 Kilde: Figuren viser andelen af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension. Figur 3.4: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 27 kort over hele landet 23 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i kommunerne i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunerne), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).

9 Figur 3.6: Vækst i andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU/LVU kort over hele landet 25 8 Kilde: Figuren viser væksten fra 1997 til 27 i andelen af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Andel MVU/LVU'ere Figur 3.7: Uddannelse fordelt på ressourceområder 27 5% 45% 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % 6,4% Møbler/beklædning Danmark (Gnsn. 13,8%) (Gnsn. 8,7%) 3,% 4,7% turisme,serviceerhverv 3,1% 6,% 6,3% 6,4% 4,3% Fødevarer Transport 11,3% 8,2% Bygge/bolig 18,3% Øvrige erhverv Ressourceområde 1,4% 23,6% It/kommunikation 1,8% 11,7% Energi/miljø 15,2% 34,5% Medico/sundhed 3,4% 26 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort på ressourceområder.

10 Befolkningsbevægelse Figur 4.1: Overordnede pendlingsmønstre i Kommune Vækst Indpendling Antal ,9% I procent af antal arbejdspladser 16,6 % 19,3 % - Antal ,2 % 28 Udpendling I procent af antal beskæftigede borgere 12,2 % 14,8 % - Nettoindpendling Totalt antal Kilde: Figuren giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene. Tal vedrørende indpendling viser hhv. antal indpendlere til kommunen og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder i Kommune, som har bopæl uden for kommunens grænser. Tal vedrørende udpendling viser hhv. antal udpendlere og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede borgere med bopæl i Kommune, som arbejder uden for kommunegrænsen. Nettoindpendlingen defineres som indpendlere fratrukket udpendlere. Figur 4.2: Pendlingsafstande fra i bil 29 Kilde: Kort og matrikelstyrelsen. Farverne på figuren viser, hvor langt man nå, hvis man kører i bil fra centrum af byen og så hhv. 3 minutter og 6 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 4 km/t, på motortrafikveje 8 km/t, på motorveje 1 km/t og på andre veje er 7 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.

11 Figur 4.3: Udpendling fra Kommune 27 og Fanø København Århus Ringkøbing-Skjern Haderslev Billund Uden for Danmark Kolding Tønder Vejen Varde 1 Kilde: Figuren viser udpendlingsmønstre for borgere i kommunen, og giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (27-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 27). Søjlerne viser de nye kommuner, som flest af kommunens borgere pendler til Figur 4.4: Indpendling til Kommune 27 og Ålborg Odense Vejle Århus Billund Haderslev Kolding Fanø Tønder Vejen Varde Kilde: Figuren beskriver indpendlingsmønstre for folk, der arbejder inden for kommunens grænser, men som er bosat uden for kommunen. Her gives både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (27-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 27). Søjlerne viser de nye kommuner, hvor flest indpendlere bor.

12 Figur 4.6: Flytninger fra Kommune 27 og 1997 Antal Vejle Ringkøbing-Skjern Haderslev Tønder Odense Kolding København Århus Vejen Varde Tilflytningskommune Kilde: Figuren viser de kommuner, som flest fraflyttere fra kommunen flyttede til. Her gives både et aktuelt billede af fraflytningerne (27-tal) og et billede af udviklingen over tid i fraflytningsmønstrene (fra 1997 til 27). Antal Figur 4.7: Flytninger til Kommune 27 og Vejle Ringkøbing-Skjern 191 Haderslev Kolding Odense Århus København Fraflytningskommune Tønder Vejen Varde Kilde: Figuren viser, hvor de fleste af kommunens tilflyttere boede forud for flytningen (opdelt på de nye kommuner). Her gives både et aktuelt billede af tilflytningerne (27-tal) og et billede af udviklingen over tid i tilflytningsmønstrene (fra 1997 til 27).

13 Figur 4.8: Nettotilflytning til Kommune fordelt på indkomst kr kr. -75 Bruttoindkomst kr kr kr kr kr Antal tilflyttede borgere 12 Indkomst og priser Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver en indkomstmæssig beskrivelse af de voksne (over 15 år), som er flyttet til eller fra kommunen i årets løb.på den vandrette akse vises antallet af nettotilflytninger, som er tilflyttere fratrukket fraflyttere. Den lodrette akse viser en indkomstmæssig opdeling af nettotilflytterne. Eksempelvis er et plus på 3 ud for indkomstniveauet kr. udtryk for, at der er flyttet 3 voksne personer mere til kommunen med det pågældende indkomstniveau, end der er flyttet fra kommunen. I figuren vises flytninger i 27, mens indkomstdata for til- og fraflytterne er fra det forrige år (26). Ekskluderet er personer med negativ indkomst og personer med uoplyst indkomst. Figur 5.1: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 26 Geografisk enhed Erhvervsindkomst pr. beskæftiget Region Syddanmark Hele landet Vejle Middelfart Kerteminde Kolding Fredericia Nyborg Assens Fanø Aabenraa Sønderborg Vejen Nordfyns Haderslev Faaborg-Midtfyn Billund Varde Svendborg Odense Tønder Langeland Ærø Kilde: Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst for de beskæftigede borgere i den enkelte kommune i regionen, for Region Syddanmark og for hele landet. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.

14 Figur 5.2: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 26 - kort over hele landet 4 Kilde: Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst for de beskæftigede borgere i de enkelte kommuner. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde. Figur 5.3: Disponibel indkomst pr. indbygger 26 Geografisk enhed Disponibel indkomst pr. indb. Region Syddanmark Hele landet Fanø Vejle Kolding Fredericia Middelfart Kerteminde Billund Svendborg Varde Haderslev Aabenraa Nyborg Sønderborg Odense Faaborg-Midtfyn Nordfyns Assens Vejen Ærø Tønder Langeland Regional Udvikling / Strategi og analyse

15 Kommune i den regionale udviklingsmodel Den regionale udviklingsmodel er et indikatorbaseret værktøj til måling af rammerne for det gode liv i kommuner og regioner. De fire overordnede fokusområder er følgende: Vækst Tre datakilder: SWOT-analysen Bosætning Erhvervsanalyse/Experian Kultur Vækstanalyser/Den regionale udviklingsmodel Service Personlige indsigter/masterclass en Hvert af disse fokusområder har fire underordnede indeks. Data, der indgår i de underordnede indeks er standardiseret, så de fordeler sig på samme skala. Denne skala går fra til 2, hvor 1 angiver landsgennemsnittet. Jo højere Kommune scorer på de forskellige indeks, jo bedre er Kommunen placeret i forhold til de øvrige kommuner. Det betyder, at et højt indekstal altid skal tolkes positivt også når det er en negativ indikator, der måles på. Eksempelvis i forhold til trafikomkomne jo højere indekstal desto færre trafikomkomne. 14 Figurerne viser Kommune som lokal attraktion, hvor Kommunes indikatorer sammenlignes med nabokommunerne (Varde, Vejen, Haderslev, Fanø og Tønder), som regional dynamo, hvor indikatorerne sammenlignes med Region Syddanmark og som storby, hvor indikatorerne sammenlignes med Danmarks øvrige 9 største byer (København, Århus, Odense, Ålborg, Randers, Kolding, Vejle, Horsens og Roskilde). Yderligere forklaring til Den Regionale Udviklingsmodel kan findes her: pdf/ metodehndbogfebruar27.pdf Kommune som lokal attraktion som lokal attraktion 1 som loka l attra ktion In dikatorer fra Den regionale udviklin gsmodel Vækst 99 Bosætning 13 Inno vation/ik T Me n. ressourcer Fysiske rammer Iværksætteri B oligkvalitet Tryghe d Na tur Tilgæ ngelighe d Uddannelse O f. S ervice tilb ud Foreningsliv S undhed Beskæftige lse O f. nøg letal O plevelser M use er Service 13 Nabokommu nerne Kultur 11 Kilde: O xford Research 2 8

16 som lokal attraktion 2 B osæ tning i og nabokommunerne. Bosætnin gsin dikatorer fra Den regionale u dviklin gsmodel som lokal attraktion 2 m2 pris 14 B osæ tning i Offentlig og nabokommunerne. trans. Tid 12 Ejerboliger Bosætnin gsin dikatorer fra Den regionale u dviklin 1 gsmodel Bil trans. Tid 8 Instal. Mangler Tilgængelighed 12 6 Boligkvalitet 11 Bredbånd 4 Grundskyld 2 m2 pris 14 Kyststrækning Offentlig trans. Tid 12 Ejerboliger Tra fikomk om ne Natur Kyststrækning 96 Tilgængelighed 12 Boligkvalitet 11 Bil trans. Tid 1 8 Instal. Mangler Skovareal 6 Trafiktilskadekomne 4 Bredbånd B efolkningstæ thed 2 Tyveri og hærværk Grundskyld Person kriminalitet Tra fikomktryghed ne 95 Skovareal Nabokom munerne Trafiktilskadekomne Kilde: O xford Research 2 8 B efolkningstæ thed Tyveri og hærværk Person kriminalitet Natur 96 Tryghed 95 Kilde: O xford Research 2 8 Nabokom munerne 15 som lokal attraktion 3 Kultur i og nabokommunerne Kulturindikatorer fra Den regionale udviklingsmodel som lokal attraktion 3 Oplevelser Teatre mv. 12 Kultur i og nabokommunerne Kulturindikatorer fra Den regionale udviklingsmodel 1 Turistattr. 8 Oplevelser 98 Elitesport Kultur udg. Turistattr. His. seværdigh. Elitesport Kultur udg. Museer 94 Teatre mv. His. seværdigh. Kilde: Oxford Research 28 Museer Museer 94 Kilde: Oxford Research 28 Museer Uddannelse a company Erhvervsudd.* in the Oxford Group Erhvervsudd.* Stats museer Korte * Foreninger Mellemlange* Idrætsklubber Lange* Foreninger Nabokommunerne Idrætsklubber Stats museer Korte * Nabokommunerne Mellemlange* Udg. sport/fritid Udg. sport/fritid Uddannelse 113 Lange* Foreningsliv 98 Foreningsliv 98

17 som lokal attraktion 4 Service i og nabokommunerne Serviceindikatorer fra Den regionale udviklingsmodel som lokal attraktion 4 Offentlige service 11 Offentlige nøgletal 11 Service i og nabokommunerne Skat 14 Serviceindikatorer fra Den Ældreudgifter regionale udviklingsmodel 12 Skat/service 1 Offentlige Børnehavepriser service 11 8 Offentlige Off. gæld nøgletal Dagplejepriser 2 Skat 14 Ledighed Ældreudgifter 12 1 Skat/service Idrætsfaciliteter Børnehavepriser 8 6 Off. Ældreledighed gæld 4 Dagplejepriser Sygefravær 2 Indvandrerebeskæf. Ledighed Sup. Sundhedsvirk. Ungdomsledighed Idrætsfaciliteter Sundhed 14 Sygefravær Kilde: Oxford Research Sup. 28 Sundhedsvirk. Ældreledighed Indvandrerebeskæf. Beskæftigelse 16 Nabokommunerne Ungdomsledighed 16 Sundhed 14 Kilde: Oxford Research 28 Nabokommunerne Beskæftigelse 16 som lokal attraktion 5 Vækst i og nabokommunerne Vækstindikatorer fra Den Regionale udviklingsmodel som lokal attraktion 5 Fysiske rammer 11 Menneskelige res 96 Videregåendeudd Vækst i og nabokommunerne 12 Vækstindikatorer Udg. fra Den Erhvervsservice Regionale udviklingsmodel Grundskoleudd 1 Kontorareal 8 Højtudd Fysiske rammer 11 Menneskelige res 96 6 Erhvervsareal 4 Primærindkomst Videregåendeudd 2 Udg. Erhvervsservice Grundskyld 12 1 Grundskoleudd Gazelleansatte Kontorareal 8 Højtudd Finansierings aktører Erhvervsareal Overlevelsesfrekvens Grundskyld Nyetableringer IKT-niveau Globalisering Primærindkomst FoU erhverv Gazelleansatte Iværksætteri Finansierings 96 aktører Overlevelsesfrekvens Kilde: Oxford Research 28 Nyetableringer Globalisering Innovation 13 Nabokommunerne FoU erhverv IKT-niveau Iværksætteri 96 Innovation 13 Kilde: Oxford Research 28 Nabokommunerne

18 som regional dynamo 1 Kommune som regional dynamo som regiona l dynamo In dikatorer fra Den regionale u dviklin gsmodel som regional dynamo 1 Vækst 99 Bosætning 13 Bo lig kva lite t som regiona Ivæ rksæ l dynamo tte ri 1 In dikatorer fra Den regionale u dviklin gsmodel 8 In no va tion /IK T 6 Tilgæ n ge lig h ed Vækst 99 4 Bosætning 13 2 Me n. res s o urce r O f. Se rvicetilb Ivæ rksæ u d tte ri In no va tion /IK S un T d h e d Me n. res s o urce r Service 13 Fys is ke ra m m e r Fys is ke ra m m e r B e s kæ ftig els e Bo lig kva lite t Of. n øgle ta l Tryg h ed Tryg h ed Op le vels e r N a tu r Ud d a nn e ls e N a tu r Fo re n in gs liv Mu se etilgæ r n ge lig h ed Ud d a nn e ls e Kultur 11 O f. Se rvicetilb u d Kilde: O xford Research 2 8 Service 13 E s bje rg S un d h e d Kilde: O xford Research 2 8 B e s kæ ftig els e E s bje rg R e g ion S ydd a n m a rk som regional dynamo 2 B osæ tning i og Region Syddanmark Bosætnin gsin dikatorer fra Den regionale u dviklin gsmodel Offe ntlig tra ns. Tid Of. n øgle ta l R e g ion S ydd a n m a rk B osæ tning i og Region Syddanmark Bil trans. Tid 1 Bosætnin gsin dikatorer fra Den regionale u dviklin gsmodel Tilgængelighed 12 Boligkvalitet 11 m2 pris 15 Op le vels e r Eje rbo lige r Mu se e r Fo re n in gs liv som regional dynamo 2 Insta l. Mangl e r Kultur 11 5 Bre dbånd Gru ndsky ld Tilgængelighed 12 Boligkvalitet 11 K yststræ kning Offe ntlig tra ns. Tid m2 pris 15 Tra fikomkomne Eje rbo lige r Skova r e a l Bil trans. Tid 1 Trafiktilskade komne Insta l. Mangl e r Be folkningstæthed Tyve ri og hæ rvæ rk Bre dbånd Person 5 krim inalitet Gru ndsky ld 17 Natur K 96 yststræ kning Tra fikomkomne Tryghed 95 Es bjerg Re gion Syddanm a rk Skova r e a l Trafiktilskade komne Kilde: O xford Research 2 8 Be folkningstæthed Tyve ri og hæ rvæ rk Person krim inalitet Natur 96 Tryghed 95 Es bjerg Re gion Syddanm a rk

19 som regional dynamo 3 Kultur i og Region Syddanmark som dynamo 3 Kulturindikatorer fra Den regionale udviklingsmodel Oplevelser 98 Uddannelse 113 Erhvervsudd.* Kultur i og Region Syddanmark 14 Kulturindikatorer fra Den Teatre regionale mv. udviklingsmodel Korte * 12 1 Turistattr. Mellemlange* Oplevelser 98 8 Uddannelse Erhvervsudd.* 4 Elitesport 14 Lange* Teatre mv. 2 Korte * 12 1 Turistattr. Mellemlange* Kultur udg. 8 Foreninger 6 4 Elitesport Lange* His. seværdigh. 2 Idrætsklubber Museer Udg. sport/fritid Kultur udg. Foreninger Stats museer Museer His. 94 seværdigh. Idrætsklubber Foreningsliv 98 Region Syddanmark Museer Udg. sport/fritid Kilde: Oxford Research 28 Stats museer Museer 94 Region Syddanmark Foreningsliv Kilde: Oxford Research 28 som regional dynamo 4 Service i og Region Syddanmark Skat Serviceindikatorer fra Den 12 Ældreudgifter regionale udviklingsmodel 1 Service i og Region Syddanmark som dynamo 4 Serviceindikatorer fra Den regionale udviklingsmodel Offentlige service 11 Offentlige nøgletal 11 8 Offentlige Børnehavepriser service 11 Offentlige Off. gæld nøgletal 11 6 Dagplejepriser Ældreudgifter Børnehavepriser Idrætsfaciliteter Dagplejepriser Sygefravær Sup. Sundhedsvirk. 4 Skat Skat/service Ledighed Skat/service Off. gæld Ældreledighed Indvandrerebeskæf. Ledighed Ungdomsledighed Idrætsfaciliteter Sundhed 14 Sygefravær Sup. Sundhedsvirk. Kilde: Oxford Research 28 Ældreledighed Indvandrerebeskæf. Beskæftigelse 16 Region Syddanmark Ungdomsledighed Sundhed 14 Kilde: Oxford Research 28 Region Syddanmark Beskæftigelse 16

20 som regional dynamo 5 som regional dynamo 5 Vækst i og Region Syddanmark Vækstindikatorer fra Den Regionale udviklingsmodel Vækst i og Region Syddanmark Vækstindikatorer Fysiske rammer fra Den 11 Regionale udviklingsmodel Menneskelige res 96 Fysiske rammer 11 Videregåendeudd Menneskelige res Udg. Erhvervsservice Grundskoleudd Videregåendeudd 1 Udg. Kontorareal Erhvervsservice Grundskoleudd Højtudd 6 Kontorareal Erhvervsareal Højtudd Primærindkomst 2 Erhvervsareal 4 Primærindkomst Grundskyld 2 Gazelleansatte Grundskyld Gazelleansatte Finansierings aktører Globalisering Finansierings Overlevelsesfrekvens aktører Nyetableringer Overlevelsesfrekvens Nyetableringer FoU erhverv Globalisering IKT-niveau FoU erhverv IKT-niveau Iværksætteri 96 Kilde: Iværksætteri Oxford Research Kilde: Oxford Research 28 Region Syddanmark Region Syddanmark Innovation 13 Innovation Kommune som storby som storby 1 som storby 1 som storby In dikatorer fra Den regionale u dviklin gsmodel som storby In dikatorer fra Den regionale u dviklin gsmodel Vækst 99 Bosætning 13 Boligkvalitet Vækst Bosætning 13 Fysiske rammer Tryghed Boligkvalitet 12 Iværksætteri Fysiske rammer 14 1 TryghedNatur 12 8 Iværksætteri 1 Natur 6 Innovation/IKT 8 Tilgængelighed 4 Innovation/IKT 6 2 Tilgængelighed Men. ressourcer 4 Uddannelse 2 Men. ressourcer Of. Servicetilbud Uddannelse Foreningsliv Of. Servicetilbud Sundhed Foreningsliv Museer Sundhed Beskæftigelse Beskæftigelse Service 13 Kilde: Service O xford 13 Research 2 8 Kilde: O xford Research 2 8 Oplevelser Museer Of. nøgletal Oplevelser Of. Gennemsnit nøgletal af storbyerne Gennemsnit af storbyerne Kultur 11 Kultur 11

21 som storby 2 Bre dbånd K yststræ Offe kntlig n in g tra ns. Tid B i l tr a n s. T i d S ko va re a l Be Bre folkningstæ dbånd the d som storby 2 B osæ tning i og de ni øvrige storbyer Bosætnin gsin dikatorer fra Den regionale u dviklin gsmodel Tilgængelighed 12 - a company in the Oxford Group Boligkvalitet - 11 B osæ tning i og de ni øvrige storbyer Bosætnin gsin dikatorer fra Den regionale u dviklin gsmodel m 2 p ri s Offe ntlig tra ns. Tid Tilgængelighed B i l tr a12 n s. T i d Eje r b o li g e r In staboligkvalitet l. M a n g l e r 11 5 m 2 p ri s G ru n d sky l d Eje r b o li gt era r fi ko m k o m n e In sta l. M a n g l e r T ra fik til sk a d e k o m n e T y v e ri o g G ru hæn rv d sky æ rk l d Pe rson krim ina litet K yststræ k n in g T ra fi ko m k o m n e S ko va re a l T ra fik til sk a d e k o m n e Natur 96 Tryghed 95 Be folkningstæ the d T y v e ri o g hæ rv æ rk Pe rson krim ina litet De 9 andre storbyer K ilde: O xford Research 2 8 Natur 96 Tryghed 95 2 K ilde: O xford Research 2 8 De 9 andre storbyer som storby 3 Kultur i og i de 9 andre storbyer. Kulturindikatorer fra Den regionale udviklingsmodel Oplevelser 98 Uddannelse 113 Erhvervsudd.* Kultur i og i de 9 andre storbyer. 14 Teatre mv. Korte * Kulturindikatorer fra Den regionale udviklingsmodel 12 Turistattr. Oplevelser Mellemlange* Uddannelse Erhvervsudd.* 4 Elitesport 14 Teatre mv. 2 Korte * 12 Lange* Turistattr. 1 Mellemlange* Kultur udg. 8 Foreninger 6 Elitesport His. seværdigh. Kultur udg. Museer 94 His. seværdigh. som storby 3 Museer Stats museer Lange* Idrætsklubber Udg. sport/fritid Foreninger De 9 andre storbyer Museer Udg. sport/fritid Kilde: Oxford Research 28 Stats museer Museer Foreningsliv 98 Idrætsklubber Foreningsliv 98 De 9 andre storbyer Kilde: Oxford Research 28

22 som storby 4 Service i og i de 9 andre storbyer Serviceindikatorer fra Den regionale udviklingsmodel som storby 4 Offentlige service 11 Offentlige nøgletal 11 Service i og i de 9 andre storbyer Skat Serviceindikatorer fra Den 12 Ældreudgifter regionale udviklingsmodel 1 Skat/service Offentlige service 11 Børnehavepriser 8 Off. Offentlige gæld nøgletal 11 6 Dagplejepriser Ældreudgifter Idrætsfaciliteter Børnehavepriser Dagplejepriser Sygefravær Sup. Sundhedsvirk. 4 2Skat Ledighed Skat/service Off. Ældreledighed gæld Indvandrerebeskæf. Ledighed Ungdomsledighed Idrætsfaciliteter Sundhed 14 Sygefravær Sup. Sundhedsvirk. Kilde: Oxford Research 28 Ældreledighed Indvandrerebeskæf. Beskæftigelse 16 De 9 andre storbyer Ungdomsledighed Sundhed 14 De 9 andre storbyer Beskæftigelse 16 Kilde: Oxford Research som storby 5 Vækst i og i de 9 andre storbyer Vækstindikatorer fra Den regionale udviklingsmodel som storby 5 Fysiske rammer 11 Menneskelige res 96 Videregåendeudd Vækst i og i de 9 andre storbyer 12 Vækstindikatorer Udg. fra Den Erhvervsservice regionale udviklingsmodel Grundskoleudd 1 Kontorareal Fysiske rammer 11 8 Højtudd Menneskelige res 96 6 Erhvervsareal 4 Primærindkomst Videregåendeudd 2 12 Udg. Erhvervsservice Grundskoleudd Grundskyld 1 Gazelleansatte Kontorareal 8 Højtudd 6 Finansierings aktører Erhvervsareal 4 2 Globalisering Primærindkomst Overlevelsesfrekvens FoU erhverv Grundskyld Nyetableringer IKT-niveau Gazelleansatte Finansierings aktører Iværksætteri 96 Overlevelsesfrekvens Nyetableringer Kilde: Oxford Research 28 Globalisering Innovation 13 De 9 andre storbyer FoU erhverv IKT-niveau Iværksætteri 96 De 9 andre storbyer Innovation 13 Kilde: Oxford Research 28

23 November 28 Foto: Torben Meyer, Byhistorisk Arkiv Byrådssekretariat Torvegade Tlf: