Status for udfordringsretten ultimo december 2013

Transkript

1 Kommunaludvalget KOU Alm.del Bilag 50 Offentligt (01) Status for udfordringsretten ultimo december 2013 Resumé Denne status viser, at der i alt er modtaget 873 ansøgninger fra 94 kommuner og 4 regioner til udfordringsretten om dispensationer fra statslige regler. Enhed Administrationspoli tisk kontor Sagsbehandler ELI/TKH Koordineret med Sagsnr Doknr Dato Lige under halvdelen er imødekommet helt eller delvist, mens lidt over en tredjedel af ansøgningerne er afslået. De resterende ansøgninger er imødekommet på anden vis fx gennem generelle regelændringer, eller det er afklaret, at det ønskede allerede er muligt indenfor gældende regler. Aktuelt er ca. 35 ansøgninger under behandling. Statussen viser endvidere, at udfordringsretten: har fungeret som generel løftestang for regelforenklinger på tværs af flere ressortområder, har været med til at fremme anvendelsen af de eksisterende forsøgshjemler, er anvendt af næsten alle landets kommuner og regioner Indledning I forbindelse med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2013 blev det aftalt at sætte øget fokus på systematisk erfaringsindsamling, med henblik på at gode erfaringer kan forankres i den statslige regelforenklingsindsats. Som en del af dette arbejde er der indsamlet data til en tværgående status for udfordringsretten. Denne status giver et overblik over antallet af ansøgninger, status for sagsbehandlingen og igangsatte forsøg i regi af udfordringsretten. Endvidere gives en status for generelle regelforenklinger inspireret af forsøg under udfordringsretten. Formålet er at få et overblik over udfordringsretten og dens bidrag her to år før initiativet forventes afsluttet. Baggrund og fakta om udfordringsretten Udfordringsretten blev lanceret i december 2008 i et samarbejde mellem den daværende VK-regering, KL og Danske Regioner. Formålet med udfordringsretten er at give kommuner og regioner og deres institutioner mulighed for at komme med deres bud på, hvordan tingene kan gøres anderledes og mindre bureaukratisk til inspiration for den offentlige sektor som helhed. På forsøgsbasis kan skoler, daginstitutioner, plejecentre, sygehusafdelinger og andre institutioner i kommuner og regioner blive fritaget fra gældende statslige, lokale og overenskomstaftalte regler. Udfordringsrettens bidrag til den samlede afbureaukratiseringsindsats er muligheden for på forsøgsbasis at afprøve betydningen af en regelforenkling inden reglerne eventuelt ændres med virkning for alle kommuner eller regioner. Udfordringsretten baserer sig på de forsøgshjemler og dispensationsmuligheder, der allerede eksisterer i den gældende lovgivning. Det vil sige, at de enkelte fagministerier kun kan give dispensation til forsøg, hvis lovgivningen åbner mulighed for det. Ud-

2 fordringsretten er med andre ord en form for fælles promovering af de eksisterende forsøgsmuligheder og en fælles løftestang for relevansen af nye forsøgshjemler og generel regelforenkling. Initiativet blev aftalt i økonomiaftalerne for Oprindeligt var forsøg under udfordringsretten afgrænset til at løbe frem til slutningen af I forbindelse med økonomiaftalerne for 2011 blev udfordringsretten dog forlænget til udgangen af Med økonomiaftalerne for 2013 skete endnu en forlængelse af ordningen til udgangen af Status for ansøgninger 94 kommuner og 4 regioner har indsendt en eller flere ansøgninger til udfordringsretten. Initiativet er således nået ud til næsten alle landets kommuner og regioner. Tabel 1: Oversigt over ansøgninger til udfordringsretten opdelt på ressort ult. dec Ressort Antal ansøgninger Imødekommet Imødekommet fordi er allerede muligt Imødekommet delvist Søges/er imødekommet på anden vis Afslag Under behandling BM EVM FMN 1 1 FVM JM KEBMIN KM 2 2 KUM MBBL MIM SBI SKM SUM TRM 6 6 UVM ØIM Delt ressort Total Statussen viser, at der i alt er modtaget 873 ansøgninger til udfordringsretten om dispensationer fra statslige regler. Af disse er 429 imødekommet helt eller delvist, mens 331 ansøgninger er afslået. Herudover er der 46 ansøgninger, hvor ønskerne søges eller er imødekommet på anden vis fx gennem generelle regelændringer. Desuden er 2

3 det ansøgte i 35 ansøgninger allerede muligt inden for de gældende regler. Ca. 35 ansøgninger er under behandling. Fordelingen på de enkelte ministerieområder fremgår af tabel 1. Status for forsøg Som det fremgår af tabel 1, har 429 ansøgninger resulteret i et helt eller delvist forsøgstilsagn. Heraf er 305 forsøg sat i gang, mens 55 forsøg er fravalgt. I forhold til 68 forsøgstilsagn er det pt. enten uafklaret, hvorvidt disse vil blive benyttet, eller også forventes forsøgene igangsat snarest jf. tabel 2. Langt den overvejende del af forsøgstilsagnene bliver således anvendt. Tabel 2: Oversigt over forsøg under udfordringsretten opdelt på ressort ult. dec Ressort Igangsatte forsøg Nej til forsøg Uafklaret/forsøg forventes igangsat BM JM 1 KEBMIN 2 KUM 1 2 MBBL 2 MIM 11 1 SBI SKM 1 SUM 3 6 UVM ØIM 1 Delt ressort 1 Total Status for generelle regelændringer På baggrund af opsamlingen er der identificeret potentialerog allerede indført regelforenklinger på en række områder på baggrund af ansøgninger og forsøg under udfordringsretten. I det følgende præsenteres kort i tabel 3 eksempler på disse identificerede regelforenklinger. Efterfølgende uddybes med eksempler på interessante cases, hvor ansøgningerne og forsøgene har været med til at afklare, om der er et potentiale for generel regelforenkling. 3

4 Tabel 3: Eksempler på generelle regelforenklinger opdelt på ressort ult.dec Ressort Eksempler på generelle regelforenklinger på baggrund af forsøg under udfordringsretten JM MIM Reglerne vedr. arkivering af pasansøgningerne er forenklet inspireret af et forsøg i Skanderborg Kommune. Generelle forenklinger ift. digital annoncering, rottebekæmpelse og farligt affald. Forenklingen vedr. digital annoncering uddybes i case 1. SBI Generelle forenklinger vedr. socialfaglige undersøgelser ( 50- undersøgelser), lempeligere tilsynskrav i plejeboliger og plejehjem samt betaling for midlertidig hjemmehjælp. Der har i øvrigt været udfordringsretsansøgninger vedrørende klageråd, bruger og pårørenderåd og forebyggende hjemmebesøg, hvor der ikke var forsøgshjemmel. På disse områder blev der ligeledes gennemført generelle regelforenklinger. Der er også gennemført et forsøg med valg af billigst egnede handicapbil, hvor erfaringer gav grundlag for at konkludere, at der ikke var potentiale for at forenkle reglerne generelt. Dette uddybes i case 2. SUM UVM ØIM Generelle forenklinger vedr. fælles indhold for basisregistrering af sygehuspatienter og befordringstakster. Med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen lægges der op til at forenkle reglerne på en række områder bl.a. på baggrund af forsøg med elevplaner, fælles ledelse, holddannelse, kvalitetsrapporter og skolebestyrelser. Eksemplet vedr. elevplaner uddybes i case 3. Generelle regelforenklinger ift. de kommunale kvalitetskontrakter, sammenlignelig brugerinformation og annoncering af udbud ved salg af kommunens faste ejendomme. Afslag til forsøg i regi af udfordringsretten pga. manglende forsøgshjemmel er derfor i stedet blevet implementeret ved en generel ændring eller ophævelse af reglerne. Ophævelsen af reglerne om de kommunale kvalitetskontrakter og sammenlignelig brugerinformation uddybes i case 4. 4

5 Case 1: Digital annoncering efter planloven Miljøministeriet gav ti kommuner tilladelse til forsøg med øget digital annoncering i perioden 1. august december kommuner søgte om dispensation, men Miljøministeriet vurderede, at 10 kommuner var tilstrækkeligt til at afdække forsøgets regelforenklingspotentiale. Erfaringerne med forsøgene er positive, og efter forsøgenes afslutning er der gennemført en lovændring, der generelt muliggør udelukkende digital annoncering efter alle miljølove (lov nr af 21/ ). Case 2: Valg af billigst egnede handicapbil Ballerup Kommune fik i 2010 dispensation til et forsøg med fravigelse af reglerne om valg af billigst egnede handicap bil. Med forsøget fik kommunen lov til at se bort fra reglen om at støtte til køb af handicapbil skal gives til billigst egnede bil. I stedet ville kommunen benytte sig af lånerammens maksimale beløb og bevillige en egnet bil inden for lånerammen, dog maks. bilens pris. Forventningen var ved forsøgets igangsættelse, at de forventede merudgifter ved dyrere biler ville blive opvejet af frigjorte personaleressourcer. Udfordringsretten har således fungeret som løftestang for en generel regelændring på området. Evalueringen af forsøget viser, at forsøget har haft mange positive resultater såsom kortere sagsbehandlingstid, frigjorte personaleressourcer og større medarbejdertilfredshed samt stor tilfredshed blandt borgerne. Evalueringen viser imidlertid også, at forventningen om, at de forventede merudgifter ville blive opvejet af frigjorte personaleressourcer ikke blev indfriet. Forsøget var således med til at afklare, at det pga. merudgifterne ikke var relevant at forenkle reglerne generelt som afprøvet i Ballerup Kommune. Case 3: Elevplaner Undervisningsministeriet har modtaget ansøgninger fra over halvdelen af landets kommuner vedr. forsøg med elevplaner. Forsøgene går typisk ud på at fravige kravet om at medtage alle fag i elevplanerne på vilkår af, at alle fag overvejes, og at forældrene inddrages. Der er desuden en række forsøg med på anden måde at kvalificere eller forenkle udarbejdelsen af elevplanen, fx i form af nye it-løsninger eller enkle skemaer til udfyldelse. Erfaringerne fra forsøgene viser, at skoler og forældre generelt er tilfredse med forsøgene og tilkendegiver, at elevplanen er blevet mere meningsfuld. Bl.a. har forsøgene givet mulighed for at prioritere opfølgningsindsatsen til bestemte fag, hvor der har været en særlig udvikling eller særlige problemer. Evalueringerne viser også, at skolerne oplever, at arbejdet med elevplanerne er blevet mindre administrativt tungt. Det indgår i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at erfaringerne fra de igangværende forsøg med elevplaner og kvalitetsrapporter vil blive inddrageti arbejdet med revisionen af elevplanerne og kvalitetsrapporterne. Case 4: Kommunale kvalitetskontrakter og sammenlignelig brugerinformation 10 kommuner har udfordret udarbejdelsen af den kommunale kvalitetskontrakt. I kvalitetskontrakten skulle kommunalbestyrelsen opstille kvantificerbare mål for hvert serviceområde i kommunen. Udfordringerne gik blandt andet på frekvensen for udarbejdelsen af opfølgningsredegørelsen og nogle kommuner søgte om at blive helt fritaget for udarbejdelse. Blandt andet på baggrund af ansøgningerne til udfordringsretten besluttede regeringen at afskaffe kvalitetskontrakterne, da det efter regeringens opfattelse var udtryk for uhensigtsmæssig detailstyring af kommuner og regioner, der skaber unødig bureaukrati. Ligeledes udfordrede 3 kommuner reglerne om indberetning af oplysninger til brugerinformation.dk (sammenlignelig brugerinformation), som omfattede serviceinformation om dagtilbud, folkeskolen og ældreområdet på såvel kommuneniveau som institutionsniveau. På baggrund af ansøgningerne til udfordringsretten besluttede regeringen at afskaffe den sammenlignelige brugerinformation 5

6 Sammenfatning Opsamlingen viser overordnet, at der generelt har været stor opbakning til Initiativeti kommuner og regioner. Næsten alle landets kommuner og regioner har indsendt en ansøgning til udfordringsretten. Udfordringsretten har markeret sig som et nyttigt instrument i afbureaukratiseringen. Både gennem igangsættelse af forsøg, men også ved at have givet inspiration til at overveje og i en række tilfælde gennemføre generelle regelændringer på baggrund af konkrete forsøg og umiddelbart uden et forudgående forsøg.udfordringsretten har været med til at fremme anvendelsen af de eksisterende forsøgshjemler. Det vil fortsat stå centralt at sikre et godt samspil mellem forslag til udfordringsretten og den generelle afbureaukratiseringsindsats, så gode idéer og forsøg under udfordringsretten kan omsættes til generelle regelændringer til gavn for alle kommuner og regioner. Den endelige opsamling og status på udfordringsretten gennemføres parallelt med opsamlingen på frikommuneforsøget i