Notat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen.

Transkript

1 Notat Emne: Til: Kopi til: Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen Den 15. august 2013 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Baggrund Socialforvaltningens vision er social inklusion. Indsatserne over for børn og unge iværksættes i bund og grund for at påvirke børnenes og de unges livsbaner i en mere positiv retning, end der ellers havde været tilfældet. Men hvordan ved vi, om vi lykkes med indsatserne? Hvordan får vi viden om, om brugerne faktisk får det bedre? Der er ikke megen hjælp at hente i forskningen. Som professor Vibeke Lehmann Nielsen konstaterer i en nyligt udkommet rapport 1 : I Danmark ved vi meget lidt om, hvilke resultater børn og unge med særlige behov opnår ved en given social indsats. På den baggrund har Aarhus Kommune siden strukturreformen været en kommunal pioner i arbejdet med at dokumentere resultater på det specialiserede socialområde for børn og unge. Dette arbejde har gennem de senere år fået stor national bevågenhed, og Aarhus Kommune har derfor i forskellige sammenhænge været med til at bidrage til den nationale dagsorden på området. Familier, Børn og Unge Jægergården 8100 Aarhus C Sagsnr. Journalnr. Sagsbeh. BSM/NKP/MB Telefon Direkte telefon Telefax E-post familierbu@aarhus.dk E-post direkte hsat@aarhus.dk Eksempelvis iværksatte KL i 2011 et projekt, hvor Aarhus Kommunes koncept for resultatdokumentation er blevet afprøvet i 14 kommuner. I sin opsamling på projektet konkluderer professor Lehmann Nielsen, at Aarhus-skemaerne er et dækkende og meningsfuldt redskab, hvorefter hun giver en række anbefalinger til videreudvikling og forbedringer i forhold til koncept, implementering og anvendelse af data. I Aarhus er vi også blevet klogere og med afsæt i vore erfaringer med resultatdokumentation igangsættes ultimo august 2013 projekt RETHINK RESULTATDOKUMENTATION, som præsenteres i dette notat. Desuden præsenteres resultaterne for Vibeke Lehmann Nielsen (sommer 2013), Udviklingsprojekt om resultatdokumentation med udgangspunkt i barnets handleplan Erfaringer og anbefalinger, Aarhus Universitet.

2 Resultatdokumentation i Aarhus Kommune Der findes ingen lovkrav om, hvordan kommunerne skal arbejde med dokumentation på det sociale område. Socialforvaltningen i Aarhus Kommune har dog siden 2008 gennemført resultatdokumentation af sociale indsatser til udsatte børn og unge og fra 2010 også til børn og unge med handicap. Resultatdokumentation anvendes til at blive klogere på, om vores indsatser gør en reel forskel. Samtidig bidrager resultatdokumentation til at sikre den lovmæssige systematiske opfølgning på indsatsen, tværgående dialog og opstilling af mål for det enkelte barn/den unge. Der tages udgangspunkt i fem faktorer (jf. SEL 50), som har afgørende betydning for børn og unges trivsel; 1) Udvikling og adfærd, 2) Familieforhold, 3) Skole, daginstitution og beskæftigelse, 4) Fritidsforhold og venskaber samt 5) Sundhedsforhold. Herudover er udvalgt tre specifikke faktorer for henholdsvis børne-, unge- og handicapområdet 2. I figur 1 er de otte faktorer på ungeområdet illustreret. Figur 1: Resultatdokumentationskonceptet for ungeområdet Som foregangskommune i arbejdet med resultatdokumentation har Aarhus Kommune gået foran. Det betyder, at vi har været de første til at høste frugterne af arbejdet med resultatdokumentation, men må det erkendes også været de første, der har mødt de mange udfordringer, man møder som first-mover. Som opfølgning på de resultater og erfaringer, der hidtil er gjort med resultatdokumentation, igangsættes Projekt RETHINK RESULTATDOKUMENTATION i efteråret Projektet har til formål at kvalitetssikre og løfte arbejdet med resultatdokumentation. Det kræver for det første en bedre kobling af resultatdokumentation til de eksisterende faglige redskaber og metoder, så fundamentet for en daglig anvendelse af resultatdokumentation 2 Børn: 6) Selvhjulpenhed, 7) Tilknytning og 8) Kriminalitet Unge: 6) Hverdagsliv, 7) Misbrug og 8) Kriminalitet Handicap: 6) Selvhjulpenhed, 7) Kommunikation og 8) Livsduelighed Side 2 af 7

3 styrkes. For det andet kræver det en ensartet tilgang og forståelse af resultatdokumentation samt en stærk registreringsdisciplin. Projektet rummer to spor, hvor spor 1 koncentrerer sig om implementeringen af det nyudviklede koncept til området for børn og unge med handicap. Spor 2 omfatter et servicetjek af børne- og ungekoncepterne, et efterfølgende implementeringsboost af resultatdokumentation på udførerområdet samt implementering af resultatdokumentation på myndighedsområdet. Projektet bygger videre på erfaringer fra det hidtidige arbejde med resultatdokumentation fra både medarbejder- og ledelsesniveau. Det er et fokuspunkt, at konceptet skal forankres således, at FBU vil stå godt rustet i forhold til eventuelle fremtidige nationale dokumentationsredskaber. Figur 2 illustrerer de forskellige spor i Projekt RETHINK RESULTATDOKUMENTATION. Figur 2: Projekt RETHINK RESULTATDOKUMENTATION Side 3 af 7

4 Overordnede resultater fra 2012 Nedenfor præsenteres de overordnede 2012-resultater for hhv. børne-, unge- og handicapområdet. Resultatdokumentation blev først implementeret på ungeområdet, hvorfor det er det eneste område, hvor der er opsat egentlige budgetmål i Resultaterne fra børne- og handicapområderne er i 2012 alene fulgt med nøgletal. Resultaterne fra handicapområdet stammer fra det gamle koncept, som i 2013 er blevet revideret i et projekt i samarbejde med Region Midtjylland og Metodecentret. De helt overordnede resultater opgøres ved af sammenlægge andelen af indsatser, hvor de individuelt opstillede mål i handleplanen opnås, eller der blot opleves fremgang. Børneområdets 2012-resultater Af tabel 1 ses resultaterne på børneområdet. Det er væsentligt at bemærke, at der på alle otte områder er sket en positiv udvikling, når der sammenlignes med resultaterne i Tabel 1: Resultater på området for udsatte børn Ungeområdets 2012-resultater I budget 2012 var opstillet følgende mål på ungeområdet: Side 4 af 7

5 Af figur 3 fremgår de samlede resultater for ungeområdet opstillet grafisk. Inden for Udvikling og adfærd ses fx, at 55 % af de unge opnår en positiv udvikling (defineret ved den procentvise sum af de tre grønne felter). Figur 3: Resultater på ungeområdet 2012 Tabel 2 nedenfor opsummerer fordelingerne i figur 2, og angiver derved den samlede andel unge (igen de grønne felter i figur 3), der opnår fastholdelse, progression og/eller målopfyldelse på hver af de otte faktorer for både 2011, 2012 samt budgetmålene for Som det fremgår, er der på alle områder afvigelser i forhold til budgetmålene for Tabel 2: Resultater på ungeområdet Side 5 af 7

6 Socialforvaltningen har forsøgt at afdække begrundelserne for 2012-resultaterne. Det er bl.a. konstateret, at ambitionsniveauet for de individuelle mål er steget fra 2011 til Hvis man på individuelt niveau opstiller mange ambitiøse mål vil det være sværere at indfri det overordnede budgetmål. Det er derfor fremadrettet et fokuspunkt at sikre en stærk registreringsdisciplin og en ensartet tilgang til opstillingen af individuelle mål i handleplanen. Individuelle mål bør være ambitiøse, men også realistiske. Man kan vælge at se bort fra de individuelle mål og alene se på, hvordan brugerne har udviklet sig på de enkelte områder. Disse resultater ses af tabel 3. Som det fremgår, skete der i 2012 en gennemsnitlig forbedring på 27 % ift. indskrivningstidspunktet på tværs af de otte dimensioner. Tabel 3. Gennemsnitlig forbedring på ungeområdet i 2012 Gennemsnitlig forbedring (%) Udvikling og adfærd 33 Familieforhold 25 Skole og beskæftigelse 25 Sundhedsforhold 21 Fritid og venskaber 21 Hverdagsliv 25 Misbrug 25 Kriminalitet 40 Gennemsnitlig forbedring 27 Anm.: Belastningsgrad for Gennemsnitlig udvikling ift. indskrivningstidspunktet. Indtil videre findes der ikke data fra andre kommuner, der gør det muligt at lave direkte sammenligninger. På den baggrund kan det være vanskeligt at konkludere, hvorvidt de aarhusianske resultater i en større sammenhæng er gode eller mindre gode. Handicapområdets 2012-resultater Der ses for 2012 meget positive resultater på handicapområdet (se tabel 4). Resultaterne stammer imidlertid fra det gamle koncept, som har været kritiseret for ikke at være tilstrækkeligt differentieret og anvendeligt til at afdække udvikling på handicapområdet. Derfor har Aarhus Kommune sammen med Region Midtjylland og med støtte fra Metodecentret igangsat en proces med videreudvikling af konceptet. Status er, at det nu foreligger et revideret koncept, som forventes at blive implementeret i efteråret Der vil ikke være direkte sammenlignelighed mellem resultaterne fra det gamle og det nye koncept. Side 6 af 7

7 Tabel 4: Resultater på området for børn og unge med handicap Side 7 af 7