Den gode anbringelse
|
|
- Silje Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den gode anbringelse Hvad virker? Forskning - praksis - teori Marianne Folden familieplejefaglig leder
2 Program Statistik over anbringelse af børn og unge i Danmark. Hvad siger forskningen? Barnets Reform, nye tiltag. Fra RUGO til KRITH. At anbringe i familiepleje, hvad kræver det af kompetencer hos plejeforældre? Teori, erfaringer og praksisfeltet. Plejebørns skolegang.
3 Anbringelsesstatistik over anbragte børn og unge (ast.dk) ,5% 42,6% 3,9% ,8% 42,7% 4,5% ,8% 43,3% 4,9% ,0% 43,8% 5,2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Øvrige Alm. plejefamilie Netværksplejefamilie
4 Grundig visitation Se på hele familiens ressourcer Forældreinddragelse Matchning At etablere den gode anbringelse og sikre fagligheden Fortløbende opfølgning Undervisning supervision nærværende reflekterende gennemgående konsulenter at møde barnet, hvor det er.
5 Forskning Sammenbrud i unge anbringelser 2010 SFI Tine Egelund; Turf Böcker Jacobsen, Ida Hammen, Martin Olsen, Anders Høst. Teenagere; 44% af de unge oplever et eller flere brud i anbringelsen Adskiller sig ikke nævneværdigt fra resultater i andre lande Ofte sammenbrud inden for det første år ved teenager anbringelser Begrundelser ofte antisocial adfærd hos de unge Myndighedssagsbehandlernes ressourcer/manglende tid til opfølgning For megen brandslukningtjeneste /akutanbringelser af unge Unges behov for at blive accepteret af andre unge, kolliderer med en parallelverden, hvor de voksne arbejder ud fra en professionel dagsorden, om udvikling og forandring af den enkelte unge Grupper - contra individet
6 Paradokser Anbringelsesårsagen, er ikke sjældent at det bliver udsmidningsgrunden. Nul tolerance politikken. De unges brug af hash mv. Hørt på en unge konference fra Ungdomspsykiater Søren Hertz Når de unge skal have besked på, at de skal flyttes til en ny anbringelse, foregår det ofte således: Du har ret til at komme et sted hen, hvor de bedre kan hjælpe dig med dine problemer, dine vanskeligheder kræver mere, end der hvor du er nu. De kravler så småt op af anbringelsesstigen, med tungere og tungere bagage. Måske skal man tænke forfra, med nogle af disse unge.
7 SFI - Anbragte børn/unge 2009 At der er en stor gruppe af børn, der sjældent eller aldrig ser deres forældre. At det hovedsagelig er faren, som børnene mister kontakten til. Børn i slægtspleje har oftere kontakt med deres mor, sammenlignet med børn i almindelig familiepleje. At udover tilknytningen og kontakten med forældrene er tilknytning til søskende og bedsteforældre størst. At børn der ikke er anbragt sammen med deres søskende, ofte ønsker mere samvær med dem. For mange børn er søskenderelationen vigtig og måske den eneste livslange relation, som det anbragte barn får.
8 Sammenligning mellem familiepleje og slægtsplejeanbragte børn og unge SFI rapporten - Udkommer her i foråret 2011 Foreløbige resultater Børnene oplever tættere tilknytning og relationer i slægtspleje. De føler sig elsket og udvikler sig bedre. Børn i plejefamilier kommer oftere videre i et uddannelsesforløb eller job efter grundskolen, end børn fra slægtsplejefamilierne.
9 Barnets Reform Nærhed, omsorg, tryghed Netværket skal undersøges forinden en anbringelse med henblik på ressourcer i netværket. Barnets ret til støtteperson i forbindelse med en anbringelse 68 stk. 4 Ret til anbringelse sammen med søskende 68b stk. 3
10 Barnets Reform Børns rettigheder Barnets ret til samvær med sin familie og øvrige netværk. Ændring fra reglerne for samvær med forældrene fra at være forældrenes rettighed til at være barnets rettighed - afgørelser om samvær, skal altid træffes ud fra, hvad der er til barnets bedste. Barnets mulighed for bisidder via Børns Vilkår.
11 Barnets Reform Børns rettigheder Barnet har ret til at blive hørt i forbindelse med hjemtagelse eller ændret anbringelsessted og dette har opsættende virkning, mens sagen står på. Børns klagerettigheder nu fra 12 års alderen. Klagerettighederne har opsættende virkning i forbindelse med hjemgivelse og hjemgivelsesperiode, valg eller ændring af anbringelsessted. Kan ikke iværksættes, før klagen har været behandlet ved det sociale nævn. Retssikkerhedsloven 72,stk.1
12 Barnets Reform Uddannelse - kurser Godkendelseskurser af 4 dages varighed 142 stk.3 To dages kurser årligt til plejeforældre og netværksplejefamilier 142 stk.4 4 dages kurser årligt til de kommunale familieplejere Krav og tilbud om supervision
13 Tillid, samarbejde, tryghed
14 Barnets reform Nyt barne syn? Indsatsen skal ydes med henblik på at sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer 46 Lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksen relationer og herunder vurdere om en anbringelse i en plejefamilie 66 stk. 1-3 er mest hensigtsmæssigt. ( 68a)
15 Reformen signalerer Ændret børnesyn At plejeforældre og børn udvikler nære og tætte følelsesmæssige bånd også efter anbringelsen. Sigte mod dobbelt socialisering. Tilknytning til flere nære omsorgspersoner. De fleste børn mestrer det over tid! Børn danner tilknytningsrelationer til deres nærmeste omsorgspersoner, grundet deres afgørende behov for at blive reguleret følelsesmæssigt!
16 Hvad ved vi nu! Plejebørn er i stand til at danne flere vigtige tilknytningsrelationer, som på hver sin måde bidrager til barnets udvikling. Skift fra at tale om psykologisk forældreskab i en eksklusiv forstand, til at fokusere på de forskellige tilknytningsrelationer som plejebørn danner og udvikler sig igennem hele livet.
17 Nutidens plejeforældre Mentaliseringsevne Evnen til at forstå sig selv og andre ved at danne nogenlunde præcise forestillinger om de mentale tilstande, der ligger til grund for adfærd. At forstå sig selv udefra og andre indefra. En vigtig social-kognitiv evne, som udvikles i de nære tilknytningsrelationer.
18 Mentaliseringsevne I trygge tilknytningsrelationer imellem plejeforældre og plejebørn, kan evnen til affektregulering og mentalisering udvikles. Plejeforældre som er i stand til at bevare en mentaliserende indstilling i deres samspil med plejebarnet, bevarer bedst evnen til mentalisering.
19 Plejeforholdets betydning for plejebørns følelsesmæssige og psykiske udvikling Undersøgelse foretaget af amerikaneren psykolog Mary Dozier af 50 plejebørn i alderen 6-24 mdr. efter 3 mdrs. ophold i plejefamilien. Børnene havde udviklet et tilknytningsmønster, som svarede overens med plejemors tilknytningsmønster Plejebørn, der havde plejeforældre, som var følelsesmæssigt tilgængelige og sensitive i deres omsorg overfor barnet, udviklede og udviste et trygt tilknytningsmønster i samspil med deres plejeforældre Børn med plejeforældre, der har et utrygt tilknytningsmønster, udviklede et desorganiseret tilknytningsmønster, hvilket er det mønster, med størst risiko for udvikling af psykiske sygdomme senere i livet.
20 Plejeforholdets betydning for plejebørns følelsesmæssige og psykiske udvikling Børn som anbringes i plejefamilier med et omsorgsfuldt og trygt omsorgsmiljø over tid, udviser bedre adfærdsmæssig og emotionel tilpasning, bedre skoleindlæring og evne til at reflektere over andres handlinger på en sammenhængende måde, end gruppen af anbragte børn med plejeforældre der har en utryg strategi.
21 Trygt tilknytningsmønster hos plejeforældre Er følelsesmæssigt tilgængelige for barnet. Kan adskille sine egne følelser fra barnets og kan rumme barnets forskellige følelser som vrede, tristhed og jalousi. Ser barnet som et intentionelt væsen og er nysgerrig overfor barnets følelser og tanker, som ligger bag ved handlinger og oplever barnets adfærd som meningsfulde udtryk. Reagerer ofte på barnets egne initiativer.
22 Trygt tilknytningsmønster hos plejeforældre Har en evne til at iagttage de fortløbende ændringer i barnets følelsesmæssige tilstand og afstemme og regulerer barnets frustration. Kan følelsesmæssigt afstemme sig barnets følelsesmæssige tilstande på en præcis, men ikke overvældende måde. Handler på en sammenhængende og forudsigelig måde overfor barnet.
23 Trygt tilknytningsmønster hos plejeforældre Forbliver ofte i sin egen følelsesmæssige stabile tilstand og er troværdig overfor barnet. Er i stand til at frustrere barnet i mængder, som det kan overkomme og bære, samt forstå barnets protest mod frustration. Kan bære og forstå barnets gradvise løsrivelse og dets søgen ud i verden. Et eksempel
24 RUGO Den første landsdækkende plejeforældreuddannelse Plejeforældre fortæller klip At kunne opdrage og give omsorg til et barn At kunne etablere tilknytning til et barn, baseret på nærvær, kontinuitet og kærlige følelser At kunne respektere og støtte relationer mellem barnet og dets familie At kunne håndtere konflikter i forhold til barnet og barnets familie på en respektfuld måde.
25 RUGO At kunne håndtere konflikter i forhold til barnet og dets familie på en respektfuld måde. At være udviklingsorienteret i forhold til den teknologiske udvikling. At kunne forpligte sig i et livslangt engagement. At kunne være en aktiv deltager i et professionelt team
26 Fra RUGO til KRITH 2010 Læringsmål Indsigt i egne ressourcer og personlige begrænsninger. Kan tilegne sig ny viden og nye handlekompetencer som plejeforældre. Understøtte stabilitet og sammenhæng i barnets/den unges liv. Fremme barnets selvstændighed, trivsel,sundhed og udvikling.
27 Fra RUGO til KRITH Støtte barnets samvær med forældre, pårørende og øvrige netværk til barnets bedste. Forpligtende, gensidigt samarbejde med professionelle omkring barnet til barnets bedste. Trivselsfremmende, inddragende og respektfuldt samarbejde. Kende de lovgivningsmæssige rammer for plejefamiliefunktionen. Omsorgs klip plejeforældre fortæller
28 Ressource syn Børn og unge i vanskeligheder har uanede udviklingsmuligheder. Det som umiddelbart forekommer problemfyldt, adfærdsvanskeligt, mangelfuldt eller sygt, kan opfattes som en invitation en invitation til omgivelserne om kreativt at forholde sig til, hvordan man bedst kan bidrage til udvikling af det uanede. Ungdomspsykiater Søren Hertz
29 Erfaringer - Praksis Hvad skal der til for at skabe og bibeholde et optimalt udviklingsforløb for et barn eller en ung i plejefamilier. God opbakning fra omgivelserne både i det private som offentlige netværk. Gode udviklede samarbejdsevner og nysgerrighed overfor andre mennesker og deres måde at leve på. Turde investere sig i ægte tilknytning til barnet, uden at fængsle det i følelser.
30 Erfaringer - Praksis Opmærksom på barnets udviklingsmuligheder. Huske at udfordre barnet passende. Arbejde med barnets evne til at begå sig fagligt som socialt uden for plejefamilien. Turde stille krav til barnet - medlidenhed stivner enhver udvikling. Inddrag forældre fra starten ud fra deres ressourcer og muligheder. Vær ægte i din kontakt.
31 Erfaringer - Praksis Stil krav til daginstitutionen. Fortæl personalet om barnets ressourcer. Stil krav om støtte fra kommunen. Stil krav til skolen, og vær nærværende. Giv barnet gode muligheder for at afprøve deres fritidsliv. Viften!
32 Metoder Værktøjskassen Inddragelse af netværket. Samarbejdssamtaler. Livshistorie /bøger. Netværksmøder. Netværkstegninger. Genogram. Supervision. Netværksgrupper.
33 Barnets perspektiv Lyt på barnets fortælling, vi har alle forskellige perspektiver og lagrer oplevede situationer forskelligt! Husk at barnet taler i øjebliksbilleder! Vis respekt for barnets familie, både med din handling og den måde du omtaler forældrene på til barnet og andre omkring dig, det glemmer barnet dig aldrig for! Anerkend barnets følelser!
34 Plejebørns skolegang 4 tidligere anbragte plejebørn, der i dag har en alder, hvor de kan se tilbage på deres skolegang, med en vis distance og refleksion. Nina 27 år, har været anbragt i samme plejefamilie siden fødslen. Hun har specifikke indlæringsproblemer, men har gået i normalskole med støtte, i 9. og 10. klasse på efterskole også en almindelig efterskole. Tina 21 år, har været anbragt i samme plejefamilie siden hun var 3 år gammel. Hun har gået i normalklasse i en lokal folkeskole. John 19 år, har været anbragt siden han var 9 år gammel, og gået i en normalskole fra klasse uden støtte. 9. og 10. klasse tog han på efterskole. Camilla 24 år, har været anbragt i samme plejefamilie siden hun var spæd. Har gået i folkeskole fra 0. til 8. klasse, på to efterskoler og i heldagsskole i to år.
35 Plejebørns skolegang Flere af eleverne har modtaget støtteundervisning uden for klasselokalet, om dette siger de: Camilla: Allerede i de små klasser havde jeg svært ved det faglige. Jeg havde svært ved at læse, skrive og regne og fik støttetimer fra 3. klasse. Jeg fik støtteundervisning uden for klassen i stadig flere timer og fag. Jeg hadede at være taget ud af undervisningen, fordi det afskar mig fra det fællesskab, som betød så meget for mig. Når jeg var tilbage i klassen, kunne jeg jo mærke, at jeg ikke havde været en del af forløbet og fællesskabet. Jeg følte mig fremmed og forsøgte at gøre mig usynlig og påkalde mig så lidt opmærksomhed som overhovedet muligt. Når jeg var taget ud og fik alene undervisning, tænkte jeg bare på, hvad de andre mon lavede i timerne. Jeg ventede kun på, at det skulle blive frikvarter. Jeg klarede mig nemlig rigtig godt socialt. Det betød, at jeg intet fik ud af undervisningen, havde modstand mod den og forsøgte at undvige
36 Plejebørns skolegang Engagerede lærere John: Lærerne var fokuserede på dig - i specialundervisningen De spurgte hvad har du svært ved, og understregede, at de var der for, at jeg skulle lære noget. John: De havde gode metoder. F.eks. lovede de kakao, når man var færdig med sin opgave John: Jeg fik også opgaver, som jeg kunne løse John: Ingen af lærerne vidste noget om mig, - Men sjovt nok, uanset hvor meget ballade jeg lavede, var tavlen altid visket ren næste dag.
37 Plejebørns skolegang At modtage hjælp fra plejeforældrene til lektie hjælp Tina: Mine plejeforældre forsøgte at hjælpe med lektierne, men de blev frustrerede, når jeg ikke forstod deres forklaringer og det endte med gråd og til sidst påstod jeg, at jeg ikke havde noget for. Camilla: Plejemor hjalp mig med lektierne. Jeg havde det dårligt med at skulle lave lektier. Lis blev aldrig sur, når jeg ikke kunne finde ud af det. Hun prøvede at forklare på alle mulige måder. Skar æbler ud i ¼- dele osv. Hun forsøgte virkelig at hjælpe mig. - Jeg prøvede at slippe udenom ved at sige at jeg ikke havde noget for eller havde nået det i skolen.
38 Plejebørns skolegang Om plejeforældrenes rolle: Tina. Min plejemor pressede virkelig på for, at jeg kunne komme i specialklasse, men hun kunne ikke komme igennem med det - det kunne hun mht. min søster, men hun skabte sig også meget i skolen og lavede ballade. Jeg har ikke altid haft det let med mine plejeforældre, men var det ikke for min plejemor, som hele tiden har støttet mig så var jeg her nok ikke i dag. Jeg har haft det svært rigtig svært og har nogle gange været så langt nede, at jeg slet ikke kunne overskue livet. Jeg har stadig næsten daglig kontakt med min tidligere plejemor
39 Plejebørns skolegang Om skolegangens betydning senere i livet: Nina: Jeg er så stolt af min eksamen, jeg klarede det helt selv, selv om jeg måtte slæbe mig over målstregen Fra at være en lille pige blev jeg en voksen dame Tina. Tina har været i gang med en faglig uddannelse og er dumpet til svendeprøven to gange og har opgivet at gennemføre. Hun fortæller, at hun har haft svært ved det og har haft en mester, som var meget streng og aldrig var tilfreds med det hun lavede og hun var fantastisk nervøs, når hun var til svendeprøve. Hun har gået ledig et stykke tid og skal nu ud af sin ungdomsbolig, da hun ikke længere er i uddannelse. Er pt. i praktik på et plejehjem og overvejer at søge ind som SOSU uddannelsen, men er bange for, at hun ikke kan magte det.
40 Plejebørns skolegang Camilla: Camilla er 24 år og har ikke været i noget stabilt uddannelses- eller beskæftigelsesforløb. Hun har stadig store problemer med at skrive og er nødt til at ty til kærestens hjælp i hverdagen. Hun lægger mange strategier for, hvordan hun skal undgå at andre opdager hendes vanskeligheder. Er et par gange startet i butik og det er gået godt. De har været glade for hende, men begge steder er hun lige så stille smuttet uden at sige farvel, efter at de har bedt hende om at lægge en skriftlig besked til en anden medarbejder. Har været startet på fagskole, men da de ville teste eleverne for at dele dem i undervisningshold, forlod hun skolen og kom ikke tilbage - hun vil ikke vise sin utilstrækkelighed. Hun ved, at hun må kæmpe for sin fremtid og være åben om sine vanskeligheder og bryde mønsteret det at stikke af, når noget bliver svært, men har ikke kunnet det indtil videre. Hun fortæller, at det først er indenfor de seneste par år, at hun for alvor har forstået konsekvensen af sin dårlige skolegang.
41 Plejebørns skolegang Gode råd til skolelærere John: Lærerne skal møde den enkelte som man er - fx hvis man har en dårlig dag, skal læreren kunne se det. Og det skal være ok, at have en dårlig dag. De er også vigtigt at kunne tilgive. Når man fx har lavet noget ballade, er det vigtigt, at det ikke forfølger en næste dag, og næste dag igen. Tavlen skal være visket ren hver dag I fagene skal lærerne være opmærksomme på, hvad man har svært ved. Fx matematik. Spørge til det, og også hjælpe en med at få det lært. Nina: Mit gode råd er; - gør aldrig forskel! - alle skal behandles lige, uanset om man er plejebarn eller ej.
42 Anvendt til oplægget Referencer: Anne Blom Colin, Klinisk Psykolog. Søren Hertz, Ungdomspsykiater og forfatter. Mary Dozier, Amerikansk professor. SFI undersøgelser, anbringelser af børn og unge. Ingrid Strøm, RUGO - de 7 kompetencer. KRITH, Servicestyrelsen. Fabu, erfaringer fra praksis.
43 Tak for i dag Marianne Folden Faglig leder kontakt: mobil
De unges erfaringer :
De unges erfaringer : Vi synes at det er vigtigt på en temadag som denne, at plejebørnene også kommer til orde og får mulighed for at bidrage med deres erfaringer med at være elev. I den forbindelse har
Læs mereTemaaften om forældresamarbejde
Temaaften om forældresamarbejde SL fagligt selskab for udsatte børn og unge. Tirsdag den 16. januar 2018 Oplæg v/tilsynskonsulent Marianne Thiele, nygodkendelsesteamet, Socialtilsyn Øst. Læringsmål 4 De
Læs mereMENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER
1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR
Læs mereFamilieplejen. Kurser forår 2019
Familieplejen Kurser forår 2019 Arbejdet som familieplejer Obligatorisk grunduddannelse for alle, der ønsker at blive godkendt som familieplejer. Som plejefamilie skal I kunne varetage omsorgen for plejebarnet,
Læs mereVelkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads
Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads 6 læringsmål 1. Har udviklet indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel. Løbende tilegne
Læs mereOmsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011
Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30
Læs mereVelkommen til kursusdag 3
Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt
Læs mereAnbringelse hos slægten
Anbringelse hos slægten Workshop ved konference i Vejle den 9. og 10. maj den gode anbringelse www.fabu.dk Slægtspleje netværkspleje i vores organisation 2004 - Særlig opmærksom på netværksplejefamiliernes
Læs mereNetværkspleje erfaringer
Netværkspleje erfaringer SFI konference 2011 Netværksanbringelser Marianne Folden Faglig leder, Netværksansvarlig Netværkspleje I forbindelse med anbringelsesreformen i 2006, blev der meldt et ønske, ud
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold
Læs mereMentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist
7 Mentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist Denne artikel vil kort ridse op, hvad mentalisering i sammenhæng med plejebørn er, hvorledes de forskellige tilknytningsmønstre
Læs mereVelkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet
Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling
Læs mereInspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE
Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE 1 Carsten Kirk Alstrup De fl este teenagere trives i deres plejefamilie Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som plejemor eller plejefar
Læs mereInspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE
Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage
Læs mereDet har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt
Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.
Læs mereKom i form med Barnets reform. Velkommen til 2. møde i ledernetværket
Kom i form med Barnets reform Velkommen til 2. møde i ledernetværket Dagens program 9.30 Velkomst og introduktion til dagen Kort oplæg om de politiske intentioner og indholdet i Barnets Reform om familieplejeområdet
Læs mereServicestyrelsens erfaringer med at styrke kommunernes brug af familierådslagning i Danmark
Servicestyrelsens erfaringer med at styrke kommunernes brug af familierådslagning i Danmark Nordisk familierådslagningskonference 2010 i Horsens, Helle Stærmose og Birgit Mortensen Disposition Konteksten
Læs mereNussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere
Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens
Læs mereNetværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.
Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,
Læs mereTidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Læs mereReaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?
Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereDet har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt
Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.
Læs mereHvorfor er det så svært for barnet? Hvis man
Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.
Læs mereTilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde
Læs mereOMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut
3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereNetværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.
Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereDE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende
Læs mereBørn og unge er eksperter i eget liv
Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende
Læs mereSE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen
SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereForældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011
Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv Ida Schwartz 2011 Program 1. Grundforståelser i forældresamarbejde 2. Lovgivning Barnets Reform 3. Forældresamarbejde set ud fra børn og unges perspektiver
Læs mereMentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010
Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereMentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?
Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor
Læs mereAt bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE
FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereEfteruddannelseskurser for plejefamilier, institutioner og kommunale fagpersoner
Efteruddannelseskurser for plejefamilier, institutioner og kommunale fagpersoner Samvær, tilknytning og forældresamarbejde Plejebørn i teenagealderen Efterværn og ungdomsuddannelse Samtaler og kommunikation
Læs mereNyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede
Læs mereMentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).
Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres
Læs merePS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann
PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?
Læs mereDet er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.
Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,
Læs mereAnbringelsesprincipper
Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Plejebarnets relation til plejefamiliens børn 45746 Udviklet af: Irene Rasmussen
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs mereFamilieplejernes faglighed og kompetencer
Familieplejernes faglighed og kompetencer August & september 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske
Læs mereHvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen?
Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen? Erfaringer fra en række anbringelsesforløb Tine Egelund & Turf Böcker Jakobsen, seniorforskere SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1 Oplæggets
Læs mereForældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet
Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereForældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg
Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg 23.1 2018 Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at
Læs mereICDP og Mentalisering
Relationsbaseret behandlingsarbejde- ICDP og Mentalisering Stina Nani, aut. psykolog v/familiecenter Kalvehave & Anne Linder, aut. psykolog og centerchef for Dansk center for ICDP Nikolaj Hvad er mentalisering?
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereVelkommen til kursusdag 2
Velkommen til kursusdag 2 Dagens program Kursusdag 2 08.30 08.45 Opsamling fra sidst og dagens læringsmål. 08.45 11.30 Børns udvikling og opdragelse. 11. 00 12.00 Filmen Rosa 12.00 12.45 Frokost 12.45-14.30
Læs mereIsumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender
Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale
Læs mereViden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer
Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery
Læs mereMIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge
MIT KOMMENDE SKOLEBARN Aut.psykolog Louise K. Junge LOUISE JUNGE Uddannet psykolog i 2008 Siden 2009 ansat i Svendborg PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) Særligt optaget af børns udvikling og al det
Læs mereFABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv.
FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Forskelle som ledestjerne
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereTak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereSAMMENBRAGTE FAMILIER
SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.
Læs mereBørn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje
Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef
Læs mereOplæg til FSU d. 22. maj 2015
Oplæg til FSU d. 22. maj 2015 Tema: Familieplejen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Program for temadrøftelse 1. Familieplejen i Aalborg Kommune 2. Plejefamilie i Aalborg Kommune 3. Familieplejens
Læs mereMentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Oktober 2016 1 1. Sammenfatning Flere børn i plejefamilie
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereBetydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling
Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling Af Anne Blom Corlin, klinisk psykolog Indledning Der forventes af
Læs mereDel 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med
ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror
Læs mereSamarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?
Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt? Mette Lausten VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd FORSKNINGEN SIGER: Uenighed om, hvorvidt kontakt tjener til
Læs mereTale til samråd i SOU om netværksanbringelser
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs mereAnalyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr. 2018-2515 Doknr. 566281 Dato 15-05-2018 Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion
Læs mereVesthimmerlands Ungeteam
Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde
Læs mereMentalisering og udsatte børns læring. Janne Østergaard Hagelquist
Mentalisering og udsatte børns læring Janne Østergaard Hagelquist Introduktion Arbejder i Center for Mentalisering med uddannelse, supervision, terapi og projekter Erfaring med mentalisering, behandling,
Læs mereBRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN
BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN METTE LARSEN: Antropolog, leder af VABU siden 2007 Forfatter til: Inspirationsmaterialer
Læs mereGodkendelsesramme for indplacering af plejefamilier
Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Differentieret godkendelse af plejefamilier Højeste Børn m., der ligger udover, hvad børn i plejefamilier normalt har Kommunal plejefamilie
Læs mere