Servicestyrelsens erfaringer med at styrke kommunernes brug af familierådslagning i Danmark

Transkript

1 Servicestyrelsens erfaringer med at styrke kommunernes brug af familierådslagning i Danmark Nordisk familierådslagningskonference 2010 i Horsens, Helle Stærmose og Birgit Mortensen

2 Disposition Konteksten Forandringsteorien Tidligere aktiviteter ift. familierådslagning Nuværende aktiviteter Perspektivering

3 Inddragelse eller ej? 3 minutter til gode fif

4 Konteksten FRS Introduceret som et tilbud et projekt Ikke visitation af særlige målgrupper eller situationer Knyttet til Serviceloven 47: Kommunalbestyrelsen skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk Pres på kommunernes økonomi besparelser Mere viden (forskning, internationale erfaringer) Børnesyn: Intentionelle, aktører, meningsskabere (Sommer, 2010)

5 Barnets Reform ændringer af Serviceloven Sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssig relationer og øvrige netværk [ ] Sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk [formålsparagraffen]

6 Barnets Reform, særligt i forhold til anbringelser 54: skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om støtte til forældrene særskilt plan for støtten til forældrene 68: kommunen skal ved valg af anbringelsessted lægge vægt på anbringelsesstedets muligheder for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer vælge samme anbringelsessted som søskende, medmindre Hjælpe barnet eller den unge med at finde støtteperson i egen familie eller netværk 71: barnet har ret til samvær og kontakt m. forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v.

7

8 Tidligere aktiviteter Implementeringsprojekt Samarbejde med seks kommuner Formål: at undersøge og overkomme barrierer mod anvendelse af familierådslagning som metode i børneog ungesager Resultat: overblik over hvad, der hæmmer hhv. fremmer brugen

9 Hæmmer og fremmer For at kunne implementere metoden autentisk, kan man ikke adskille de konkrete møder fra dominerende normer i organisationen og det menneskesyn, der hersker. Første fase i implementering er mobilisering af ressourcer i organisationen - det vil sige kulturen, normerne og værdierne, den eksisterende viden og kundskaber samt relationerne mellem mennesker. Det er mobiliseringen, der skal frigøre ressourcer, engagement, opmærksomhed, energi og forståelse for, at man skal til at arbejde på en ny måde. Mobiliseringen skal ske både i egen organisation og i forhold til professionelle samarbejdspartnere samt i familierne og deres netværk

10 Inddrag.nu Inddrag.nu følger op på erfaringerne og gør viden tilgængelig Konsulentbistand (helt gratis!) Pjecer til familier og professionelle Krav om ledelsesmæssig opbakning Erfaringer: afgørende betydning at der er vedvarende ledelsesmæssig fokus

11 Tidligere aktiviteter Nationale indsatser omkring familierådslagning Nationale forsøgsprojekt Evalueringer Kurser, Forskning i børneperspektivet Implementeringsprojekt Inddragelse er vigtig det kan ske på flere måder, afhængig af kontekst, organisation, medarbejdere m.m.

12 Tidligere aktiviteter Inddrag.nu Tilbud om gratis konsulenthjælp. Konsulenterne rekvireres via hjemmeside Servicestyrelsen visiterer Hjemmeside m. viden om tre metoder: Metoderne er: familierådslagning, netværksmøder, forudsigelsesdialoger Tilbud om erfamøder for praktikere, der arbejder med metoden

13 Nuværende projekt Del af samlet ungepakke Fokus på forebyggelse af kriminalitet Anden målgruppe - frontpersonale Hovedaktiviteter

14 Primære målgrupper Unge i fare for at begå kriminalitet Unge, som allerede har begået kriminalitet Særligt frontpersonale mange tidligere indsatser for sagsbehandlere Skoler Ungdomsklubber Ungdomsskoler SSP-medarbejdere Gadeplansmedarbejdere Boligsociale medarbejdere M.fl.

15 Særligt ift. ungdomskriminalitet Ofte mange involverede fagpersoner Evt. vanskeligt forældresamarbejde pga. belastende problemer og eventuel mistillid Ofte en problemstilling knyttet til barnets eller den unges relationer behov for at involvere netværket Usikkerhed på handlemuligheder en stressfaktor Ofte fattige familier Manglende oplevelse af deltagelse (Bryderup, 2010)

16 Hovedaktiviteter Informationskampagne 2010, opfølgning i 2011 og 2012 Tilbud om kurser i inddragelse Tilbud om gratis konsulenthjælp Videreudvikling af hjemmesiden Tilbud om Erfamøder første i januar

17 Perspektiver netværk i et bredere perspektiv negativ kapabilitet ledelse af anden orden (hvordan lede nogen, der styrer sig selv) Afmystificering

18 Perspektiver Børn og unges netværk har flere betydninger end de rent fysiske familiebånd. Når ressourcer skal mobiliseres har voksne ofte ét perspektiv mens børn og unge har flere. Flere platforme Flere muligheder for on-line nærvær Børn og unge i og af Netværkssamfundet

19 Negativ kapablitet A state in which a person is capable of being in uncertainties. Mysteries, doubts, without any irritable reaching after fact & reason [Keats, 1817] En menneskelig kapacitet til: At kunne rumme egne og andres vanskelige følelser At leve med og tolerere flertydighed og paradokser At være tilfreds med halv viden At tolerere angst og frygt At forblive i en tilstand af usikkerhed for at tillade fremkomsten af nye tanker og forestillinger At deltage på en ikke-forsvarsmæssig måde i forandringer, uden at blive overvældet af det stadigt nærværende prs mod blot at reagere

20 Ledelse af anden orden hvordan lede nogen, der leder sig selv? Ledelse af samarbejdsprocesser, koordinering uden egentlig kompetence Vigtigste at lytte til eksperterne Egne holdninger, fordomme og meninger må ikke dominere samarbejdet Indtage afventende position Nysgerrig position Rammesættende position Kortet er ikke terænnet

21 Afmystificering Whats in it for me? Tydelighed om rammer herunder samordnere Ikke en mirakelkur, men en veludviklet metodik

22 Læs meget mere på