Retningslinier for seminar- og hovedopgavearbejdet på HD 2. del.

Transkript

1 Retningslinier for seminar- og hovedopgavearbejdet på HD 2. del. Seminar Seminararbejdet består i udarbejdelse og diskussion af en skriftlig rapport. Den studerende udarbejder en større skriftlig rapport (se fagbeskrivelse for omfang) over et teoretisk eller praktisk emne f.eks. indenfor et af specialets fag. Rapporten udarbejdes under vejledning af en af studiets tilknyttede lærere, som samtidig fungerer som eksaminator. Såvel fag som emne for rapporten vælges af den studerende selv i samråd med vejlederen, som også godkender en problemformulering (2-3 linier) og en opgavetekst (5-10 linier). Seminaret bedømmes med en karakter efter 7-trinsskalaen eller med bestået/ikke bestået (se fagbeskrivelsen), og karakteren gives af vejlederen uden medvirken af en censor. Emnevalg og vejledning Der er mange muligheder for at vælge et hensigtsmæssigt emne indenfor et fagområde som man enten gennem sit daglige arbejde eller studiet har fattet interesse for. Når man skriver om et teoretisk emne, bør valget af problemstilling foretages således, at man gennem opgaven enten sammenbinder flere forskellige teorier og/eller modeller, som er gennemgået i et eller flere fag, eller således at opgaven giver en teoretisk behandling af et emne, som går videre end de teorier og modeller, som er præsenteret i undervisningen. Det kan være en fordel at tage udgangspunkt i en problemstilling med en vis relevans i ens daglige arbejdssituation. Skrives der om et praktisk emne bør man være opmærksom på, at man ikke på betryggende vis kan løse alverdens problemer på relativt få sider. Det er derfor særdeles vigtigt at man forholdsvis tidligt i hele processen får foretaget en række afgrænsninger af den praktiske problemstilling, således at den er håndterbar indenfor de begrænsninger, der ligger for opgaveskrivningen. Disse afgrænsninger bør altid aftales med både vejledere og den virksomhed/opdragsgiver, man skriver opgave om. Husk i denne forbindelse, at opgaven først og fremmest er et led i din HD-uddannelse og først i anden række er en konsulentopgave for opdragsgiveren. Behandles et praktisk problem som inddrager en konkret virksomhed, organisation eller lignende, er det vigtigt, at man er opmærksom på nogle rimelige, men ufravigelige etiske retningslinier. Disse retningslinier er optrykt i afsnittet om hovedopgave - side 9. Det skal i forbindelse med spørgsmålet om fortrolige oplysninger anføres, at det er næsten umuligt at sikre fuld fortrolighed omkring indleverede seminaropgaver. Det må derfor anbefales, at der sikres fortrolighed af eventuelle data. Som nævnt ovenfor har dette ingen indflydelse på vurderingen af seminaret. 1

2 Generelt kan det siges, at din vejleders opgave består i at yde dig nødvendig fagkyndig bistand i forbindelse med opgaveskrivningen Hvad der ligger i nødvendig faglig bistand kan kun vanskeligt defineres, da dette i meget høj grad vil afhænge både af det valgte fagområde, det valgte emne (herunder også om det drejer sig om et teoretisk eller et praktisk emne), og af din vejleders fornemmelse af din faglige forståelse for opgavens problemstillinger. Dog anbefales det meget kraftigt, at man straks efter tildeling af en vejleder aftaler at mødes med denne for at diskutere/få godkendt en problemformulering og en (foreløbig) disposition for opgaven. Kun herved sikres det, at dine og din vejleders forventningen svarer nogenlunde ti1 hinanden. Det anbefales, at du allerede inden det første møde med din vejleder har sat dig ind i det valgte emnes overordnede problemstillinger, og at du i en vis udstrækning har gjort dig bekendt med, hvad der kan findes af litteratur om emnet. Det er ikke din vejleders opgave at formulere hverken emnevalg, problemformulering, afgrænsninger eller disposition. Din vejleder vil ofte ud fra dine udkast kunne give dig relevante forslag til ændringer og/eller tilføjelser, samt henvisninger til litteratur, men det er først og fremmest dig selv, der skal være den aktive part. Efter det første møde skulle du være i stand ti1 på egen hånd at gå i gang med litteraturstudier og undersøgelser i overensstemmelse med den aftalte plan. I den udstrækning du støder ind i problemer, som du ikke umiddelbart er i stand ti1 at løse på egen hånd, har du mulighed for at rekvirere yderligere vejledningsmøder med din vejleder. Af hensyn ti1 din vejleders andre arbejdsopgaver er der sat en formel begrænsning herpå, således at du i forbindelse med seminaropgaven i alt har krav på et rimeligt antal vejledningsmøder. (Det er en ret og ikke en pligt). Det er vigtigt, at du nøje overvejer, hvorledes du vil udnytte dine vejledningsmøder. Det er ofte hensigtsmæssigt, at samle flere spørgsmål/emner sammen, inden du henvender dig til din vejleder. For at få så meget ud af vejledningsmøderne som muligt, anbefales det, at du forbereder dig grundigt til disse. Nedskriv de konkrete spørgsmål du ønsker at få svar på eller at diskutere med din vejleder. Aftal eventuelt med din vejleder at du sender en side eller to på forhånd. Vær også opmærksom på, at det ligger uden for vejledningens rammer at godkende større eller mindre dele af din opgave under vejledningen. Erfaringsmæssigt får den studerende mest ud af vejledningen, hvis man betragter og bruger sin vejleder som diskussionspartner. Forvent ikke at din vejleder fortæller dig, nøjagtigt hvad du skal gøre. Indhold, struktur og omfang I den skriftlige rapport (seminaropgaven) skal den studerende give en fremstilling af den valgte problemstilling. Rapporten skal indeholde en redegørelse for, hvilket problem eller problemområde opgaven beskæftiger sig med, herunder også en afgrænsning af de emneområder som betragtes som liggende udenfor opgavens rammer; en beskrivelse af de metoder og/eller modeller, som er blevet benyttet ved opgavens besvarelse; en diskussion af og stillingtagen til de løsningsmuligheder, som de pågældende modeller og metoder angiver, samt en sammenfatning og konklusion vedrørende den formulerede problemstilling. Det er vigtigt, at de benyttede modeller, metoder, synspunkter m.v. dokumenteres ved henvisning ti1 de kilder (bøger, artikler, virksomhedsmateriale, interviews, o.1.) man har gjort brug af. 2

3 Strukturelt bør opgaven opbygges i en række selvstændige men sammenhængende delafsnit. Delafsnittene placeres således i forhold til hinanden, at opgaven indledes med en problemformulering samt en beskrivelse af de kriterier som mulige løsninger vil blive vurderet på. Derefter beskrives alternative løsningsmuligheder, og de enkelte alternativer diskuteres i relation til de tidligere beskrevne kriterier. På grundlag af denne diskussion uddrages herefter de nåede konklusioner. Hvis der er tale om en teoretisk problemstilling, kan det eventuelt være relevant efterfølgende at relatere de fremkomne teoretiske konklusioner ti1 de praktiske løsninger på problemet, der eventuelt kan observeres i virkelighedens verden. Opgaven kan i så fald afsluttes med en sammenfatning og samlet konklusion. Noter som henviser til kilder til konkrete modeller o.1. kan anføres i teksten eller som fod- eller slutnoter. Uanset at man løbende i opgaven har henvist til sådanne kilder, skal opgaven altid indeholde en samlet fortegnelse over den litteratur og andre kilder, der er benyttet ved udarbejdelsen. Litteraturfortegnelsen placeres sidst i opgaven (men før eventuelle bilag). Med hensyn til brugen af bilag, som bl.a. har betydning ved udmålingen af opgavens omfang (se herom nedenfor), bør man følge den generelle regel, at figurer, tabeller, opstillinger o.l., som indgår centralt i opgavens besvarelse bør indsættes i selve teksten på det sted, hvor figurens, tabellens, eller opstillingens konkrete oplysninger indgår. Større tabeller eller opstillinger f.eks. indeholdende generelle data, som benyttes løbende i opgaven (f.eks. hele regnskaber), bør som hovedregel placeres i bilag. Opgaven skal være forsynet med en forside, som angiver 1. opgavens titel, 2. dit studium - HD-XXXXXXX 3. opgaveløsers navn/navne. og fødselsdato - gerne CPR-nummer, og 4. vejleders navn. Vedrørende formkrav i øvrigt gælder følgende (hvor intet andet er udtrykkeligt anført) En side defineres som en A4 side med halvanden linieafstand (ca. 350 ord pr. side), 12 pitch, margen hele vejen rundt: 2,5. Omfanget defineres som tekstsider incl. referencer, eksklusiv eventuelle bilag. Vær i øvrigt opmærksom på, at i.h.t. 4 i Bekendtgørelse nr af 20. november 2000 om Eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet skal der ved bedømmelsen af større skriftlige opgaver, der er affattet på i dansk, udover det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Hvis man er to om en opgave, er det et ufravigeligt krav, at opgaven er affattet således, at den enkelte studerendes selvstændige bidrag kan bedømmes særskilt. Dette betyder i praksis, at opgavens indholdsfortegnelse (eller et forord til opgaven) skal indeholde oplysninger om, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte afsnit. Enkelte mindre afsnit (normalt opgavens problemformulering og den afsluttende konklusion) kan dog anføres som værende fælles. 3

4 Seminarafvikling Den mundtlige behandling foregår på stort set samme måde som en almindelig mundtlig eksamen. Seminaret omfatter aflevering og individuel mundtlig bedømmelse af seminarrapporten. Eksamen er uden forberedelse, og der gives én samlet karakter for seminaret og det mundtlig forsvar. Eksaminationen er uden ekstern censor med bedømmelsen bestået/ikke bestået eller 7-trinsskalaen. Oversigt over tilmeldings- og afleveringsfrister for seminarer I forbindelse med seminarskrivning og afvikling er der en del frister og tidspunkter, som den studerende skal være opmærksom på. Da fristerne kan variere en smule fra år til år, udsender HD-sekretariatet hvert år en meddelelse med de gældende frister. Se fagbeskrivelsen for angivelse af de omtrentlige frister: Der henvises i øvrigt ti1 studieordningens 6 samt 10, stk. 5 og 6 for nærmere bestemmelser omkring seminarer. Hovedopgave Formålet med hovedopgaven er at give den studerende mulighed for at afprøve de i studiet indlærte teorier og modeller på en større samlet problemstilling, samt at beskrive og sammenfatte de fundne resultater i en større skriftlig rapport. Fagbeskrivelsen angiver antal sider. Rapporten udarbejdes under vejledning af en af studiets tilknyttede lærere, som samtidig fungerer som eksaminator ved den afsluttende mundtlige behandling. Hovedopgaven og den mundtlige behandling bedømmes med karakter efter 7-trinsskalaen. Der medvirker en ekstern censor ved eksaminationen/karaktergivningen. Emnevalg og vejledning Mange af de forhold som er nævnt vedrørende seminararbejdet gælder også arbejdet med hovedopgaven: problemformulering, afgrænsning, metodevalg, disponering af opgaven og arbejdstid samt brug af vejleder. Men med hovedopgaven bliver det muligt at komme mere i dybden med problemstillingen såvel teoretisk som empirisk (ikke mindst hvad angår sidstnævnte). For både teoretiske og praktiske emner gælder, at vejlederens opgave (ligesom ved seminaret) består i at yde nødvendig fagkyndig bistand i forbindelse med opgaveskrivningen. Det vil dog være rimeligt at forvente, at vejlederen omkring hovedopgaven primært vil fungere som faglig diskussionspartner. Kun i begrænset omfang vil vejleder være den, der går aktivt ind og fremsætter forslag ti1 modeller og løsninger. Straks efter tildeling af en vejleder bør den studerende aftale et møde med denne for at diskutere og få godkendt en problemformulering, en opgavetekst og en (foreløbig) disposition for opgaven. For at kunne udarbejde et udkast til en problemformulering og en grov disponering af opgaven, bør den studerende allerede inden det første møde med vejlederen have sat sig ind i det ønskede emnes overordnede teoretiske problemstillinger og i en vis udstrækning have gjort sig bekendt med, hvad der findes af litteratur om emnet. Det er ikke vejleders opgave at formulere hverken emnevalg, problemformulering, afgrænsninger 4

5 eller disposition. Vejleder vil, i forbindelse med diskussionen af den studerendes udkast ti1 problemformulering og disposition, ofte kunne give relevante forslag ti1 ændringer og/eller tilføjelser, samt henvisninger til litteratur. Hvis den studerende støder ind i problemer, som ikke umiddelbart kan løses på egen hånd, er der mulighed for at rekvirere yderligere møder med vejlederen. Af hensyn til vejleders andre arbejdsopgaver er denne mulighed begrænset til et rimeligt antal vejledningsmøder. For at få så meget som muligt ud af de sidste vejledningsmøder, anbefales det, at man samler flere spørgsmål/emner sammen, inden man henvender sig ti1 sin vejleder, og at man kommer velforberedt til alle vejledningsmøder. Nedskriv de konkrete spørgsmål og problemer der ønskes diskuteret. Aftal eventuelt med vejlederen, at man sender en side eller to på forhånd. Vær især opmærksom på, at det ligger uden for vejledningens rammer at gennemlæse og godkende større eller mindre dele af hovedopgaven under vejledningen. Indhold, struktur og omfang Hovedopgaven skal struktureres og skrives, således at den kan løses som et selvstændigt afrundet værk. Dette indebærer bl.a., at hvis man skriver om et praktisk emne for en konkret virksomhed, vil det være nødvendigt i en vis (mindre) udstrækning også at give en generel beskrivelse af den pågældende virksomheds virkefelt og generelle struktur (samt naturligvis en mere detaljeret beskrivelse af strukturen i den eller de funktioner, som opgavens problemområder omhandler). Hovedopgaven skal generelt indeholde følgende dele: a) Problemformulering. Der skal redegøres for indholdet af det valgte emne. Det er vigtigt, at den konkrete problemformulerings relevans begrundes, f.eks. gennem en relatering af problemstillingen ti1 den/de virksomhedsfunktioner, som berøres af det behandlede problem, eller gennem relatering ti1 større og mere overordnede problemstillinger i eller omkring en virksomhed, hvori det behandlede problem indgår. Der er endvidere vigtigt at præcisere, hvilke afgrænsninger der er foretaget, samt så vidt muligt at begrunde disse. b) Model- og metodevalg. De anvendte modeller og metoder skal præsenteres, og der skal argumenteres for det hensigtsmæssige i deres anvendelse. c) Selve undersøgelsen - eller hvis der er tale om en ren teoriopgave: den teoretiske diskussion (det anbefales generelt ikke at lave rene teoriopgaver). Indholdet her afhænger naturligvis stærkt af det valgte emne, men generelt bør denne del af opgaven indeholde en beskrivelse, diskussion og vurdering af situation og problem samt af de relevante løsninger på det formulerede problem. Det er her særdeles vigtigt at have dokumentationen i orden. I udarbejdelsen af hovedopgaven skal den studerende angive den litteratur og andre kilder, der er benyttet. Det må fremgå klart af 5

6 opgavebesvarelsen, hvad der er direkte gengivelse af fremmed stof (dvs. citater). Anvendes der oplysninger, citater eller argumentationer fra fremmed litteratur, lovtekster og lignende, skal der i noteform (fodnoter eller slutnoter) henvises ti1 kilden med angivelse af forfatter, titel, årstal og sidetal. Søger den studerende oplysninger fra firmaer eller andre personer, skal det oplyses, hvem oplysningerne er søgt hos, og under hvilken form (f.eks. telefonsamtale, interview, spørgeskema, brev eller lignende), de er givet. Det skal endvidere angives, om der er benyttet fremmed hjælp ti1 indsamling og/eller bearbejdning af materiale, og i hvilket omfang dette er sket. Hvis de i det foregående forlangte oplysninger ikke er givet på tilfredsstillende måde, eller hvis de indhentede oplysninger og den benyttede hjælp har været af et sådant omfang, at de i væsentlig grad har præget besvarelsen, kan eksaminator og censor forkaste opgaven. d) Konklusion. Hovedopgaven må lede frem ti1 tydelige konklusioner, der kan ses i direkte sammenhæng med den opstillede problemformulering. Det er her et godt råd at sikre sig, at der er en direkte sammenhæng mellem det hovedafsnit, som indeholder opgavens problemformulering, og det hovedafsnit, som indeholder konklusionen. Hvis disse to afsnit læses alene skal der stadig kunne findes en meningsfuld korrespondance. e) Noter og bilag. Fodnoter eller slutnoter kan med fordel benyttes ti1 at henvise ti1 anvendt litteratur og andet kildemateriale. Det skal dog understreges, at notehenvisninger på ingen måde kan erstatte en samlet litteraturfortegnelse i opgavens slutning. Bilag kan med fordel bruges ti1 præsentation af statistisk grundmateriale, der er udarbejdet eller benyttet af den studerende i forbindelse med opgaveløsningen, og som danner et generelt grundlag for de i teksten fremsatte vurderinger og ræsonnementer. f) Resume. Der skal ti1 hovedopgaven udarbejdes et kort resume, der afleveres sammen med hovedopgaven. I resumeet skal der gives en kort sammenfatning af, hvad hovedopgaven drejer sig om. Resumeet skal være på 1-2 normalsider. Det udarbejdede resume kan enten afleveres særskilt ved siden af hovedopgaven eller være indsat forrest i hovedopgaven (i så fald udenfor den ordinære sidenummerering). Opgaven skal være forsynet med en forside, som angiver 1. opgavens titel, 2. dit studium - HD-XXXXXX 3. opgaveløserens navn/navne og fødselsdato - gerne CPR-nummer, og 4. vejleders navn. Opgaven kan besvares af en eller to studerende (afhængigt af speciale - se fagbeskrivelsen). Hvis mere end 1 studerende udarbejder en fælles hovedopgave, er det et ufravigeligt krav, at opgaven er affattet således, at den enkelte studerendes selvstændige bidrag kan bedømmes særskilt. Dette betyder, at det af opgavens indholdsfortegnelse eller et særligt forord ti1 opgaven skal fremgå, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte afsnit. Enkelte mindre afsnit (normalt opgavens problemformulering og den afsluttende konklusion) kan dog anføres som værende fælles. 6

7 Mundtlig behandling Hovedopgaven evalueres på grundlag af den skriftlige rapport og en afsluttende mundtlig behandling af rapporten. Der medvirker en ekstern censor ved den afsluttende behandling, og der gives en individuel karakter efter 7-trinsskalaen. Den mundtlige behandling foregår på stort set samme måde som en almindelig mundtlig eksamen, dog med em længere varighed. Studerende som har udarbejdet en fælles hovedopgave eksamineres individuelt. Den mundtlige behandling indledes med, at den studerende giver en mundtlig fremlæggelse af den udarbejdede hovedopgave. Hertil gives normalt ca minutter. Herefter vil lærer og censor foretage en overhøring og stille uddybende spørgsmål indenfor hovedopgavens område. Overhøring og uddybning vil i nogen udstrækning forme sig som en diskussion mellem opgaveløser og lærer/censor, og kan bevæge sig ind på faglige områder, som ikke er direkte berørt i opgaven, men som må skønnes at have en klar relevans. Den mundtlige behandling vil vare ca. 60 minutter (incl. evaluering). Til orientering er det et krav: at der skal gives en individuel karakter umiddelbart efter at den studerende har været til eksamen, at efterfølgende studerende ikke må overhører eksamen af den forudgående at den efterfølgende studerende ikke må kende resultatet af den forudgående at problemformuleringen og konklusionen skal være fælles Oversigt over tidsfrister og -terminer for hovedopgaver I forbindelse med hovedopgaveskrivning og -afvikling er der en del frister og tidspunkter, som den studerende skal være opmærksom på. Da fristerne kan variere en smule fra år ti1 år udsender HDsekretariatet hvert år en meddelelse med de gældende frister. Se fagbeskrivelsen for angivelse af de omtrentlige frister. Der henvises i øvrigt ti1 studieordningens 10, stk. 8 for nærmere bestemmelser omkring afviklingen af hovedopgaven. 7

8 Generelt om vejledningsarbejdet Den studerende har i forbindelse med seminar og hovedopgavearbejdet ret ti1 at benytte den vejleder, som er blevet udpeget. Vejleder har pligt til at udføre vejledningen i det omfang, det er normeret til. Der vil dog ofte være stor forskel på hvor meget vejledning den enkelte studerende har brug for. Vær opmærksom på, at normeringen er inklusive forberedelse af eksamination. Den studerende har ret, men ikke pligt, ti1 at bruge vejleder og vejleder har pligt ti1 at give vejledning på den studerendes foranledning (dvs. at vejleder ikke behøver at tage initiativet). Det er hensigtsmæssigt, at vejledningen finder sted i overensstemmelse med de efterfølgende retningslinier. Vejleder bør tidligt i forløbet godkende en problemformulering og en opgavetekst (som dog kan justeres hen ad vejen). Senere bør vejleder godkende den metodiske og teoretiske indfaldsvinkel, en disposition og disponering af opgaven. I den udstrækning, den normerede tid tillader det, kan den studerende endvidere henvende sig ti1 vejlederen angående andre forhold. Den studerende kan henvende sig ti1 sin vejleder med henblik på at diskutere spørgsmål, den studerende er i tvivl om i forbindelse med udfærdigelsen af seminaret eller hovedopgaven (metode, teori, forståelsesproblemer i almindelighed). Vejleder kan også blive bedt om oversigtligt at se hele seminaret/hovedopgaven igennem med henblik på at give den studerende en tilbagemelding om, hvorvidt det er fornuftigt at aflevere eller der skal arbejdes yderligere med opgaven. Det skal ligeledes fremhæves, at de vejledende tilbagemeldinger ti1 de studerende ikke er nogen garant for den studerende med hensyn ti1 karakterniveauet. Vejledningen er med andre ord overordnet, det er den studerende, som gennem opgaven demonstrerer sine evner, og den studerende har naturligvis selv det fulde ansvar for den endelige besvarelse. 8

9 Retningslinier for kontakt ti1 virksomheder o.lign.: Vælger den studerende en opgave, der indebærer kontakt ti1 konkrete virksomheder, må følgende retningslinier indskærpes: a) Inddragelse af konkrete virksomheder i hovedopgaven aftales med vejleder. b) Besøg hos virksomheder bør ikke finde sted, før alle de oplysninger, som kan uddrages af officielle og andre (statistiske) publikationer er gennemgået og udnyttet fuldt ud. c) Det må betragtes som en stor elskværdighed fra virksomhederne, at der stilles tid til rådighed for de studerende. Derfor bør besøg forberedes grundigt fra den studerendes side. Heri ligger, at der må være tale om at stille klart formulerede spørgsmål. d) Det bør være en selvfølge, at man telefonisk eller pr. brev aftaler tid til besøget på forhånd. e) Den studerende bør erindre at mange af de oplysninger, der har den studerendes interesse, hører blandt "forretningshemmeligheder". Det kan derfor være vanskeligt at få præcise tal. Det skal i den forbindelse understreges, at vurderingen af hovedopgaven ikke er afhængig af, hvorvidt oplysningerne er fuldt korrekte. Det er den metodiske behandling af de indhentede oplysninger, der er afgørende. f) Udtrykkelige såvel som stiltiende aftaler mellem opgaveløser på den ene side og personer/virksomheder på den anden om datadiskretion, ophavsret osv. SKAL overholdes. g) Alt i alt bedes den studerende erindre, at det er en uomgængelig forudsætning for gennemførelse af praktiske opgaver, at der finder et gnidningsløst samarbejde sted mellem erhvervslivet og de studerende. En enkelt studerende kan ved f.eks. uetisk optræden ødelægge meget for sine kammerater både af samme og af senere årgange. Studienævn for Åben Uddannelse, 18. december