Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park Plejeplan

Transkript

1 gladsaxe.dk Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park Plejeplan August 2006

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... side 1 1. SAMMENFATNING... side 2 2. HIDTIDIG PLANLÆGNING... side Regionplan for Københavns Amt Fredninger og generel beskyttelse. 2.3 Kommuneplan, Gladsaxe Kommune OMRÅDEBESKRIVELSE... side Historie. 3.2 Afvandingsforhold. 3.3 Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park i større landskabelig sammenhæng. 3.4 Delområde A: Gyngemosen, nord. 3.5 Delområde B: Høje Gladsaxe Park, fælleden mod vest. 3.6 Delområde C: Høje Gladsaxe Park, fælleden/overdrevet mod nord og øst. 3.7 Delområde D: Høje Gladsaxe Park, moseområdet mod sydøst. 3.8 Delområde E: Gyngemosen, syd. 4. PLEJEPLAN... side Delområde A: mellem Gyngemosestien og Høje Gladsaxe. Mål, plejebehov og metode. 4.2 Delområde B: fælleden mod vest. Mål, plejebehov og metode. 4.3 Delområde C: fælleden/overdrevet mod nord og øst. Mål, plejebehov og metode. 4.4 Delområde D: moseområdet mod sydøst. Mål, plejebehov og metode. 4.5 Delområde E: Gyngemosen syd. Mål, plejebehov og metode. 4.6 Oversigt éngangsindgreb. 4.7 oversigt løbende pleje. 5. BAGGRUNDSMATERIALE... side 47 Bilag A: Kendelse om fredning af Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen Kortbilag 1: Eksisterende forhold Kortbilag 2: Plejeplankort Plejeplan for Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park Udarbejdet af Københavns Amt og Gladsaxe Kommune Konsulent: LANDSKABSARKITEKTERNE ROSKILDE, landskabsarkitekter MDL Eventuelle spørgsmål vedrørende plejeplanen kan rettes til: Gladsaxe Kommune, By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret Søborg Tlf: Københavns Amt Naturafdelingen Stationsparken Glostrup Tlf:

3 INDLEDNING Der er den 13. juli 2000 afsagt kendelse om fredning af Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park. Det er fastlagt i kendelsen, at der skal udarbejdes plejeplan for området, hvilket nærværende plejeplan er udtryk for. Plejeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i fredningskendelsens bestemmelser og sigter, som anført i kendelsen, på at: Opretholde og muliggøre en forbedring af de biologiske, landskabelige og rekreative værdier, der er knyttet til Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park. Regulere almenhedens ret til færdsel i området. Sikre området som en del af det regionale system af grønne områder, specielt sammenhængen med Utterslev Mose, Vestvolden og Hjortespringkilens grønne områder. Frem til den 31. december 2006 er Københavns Amt tilsynsmyndighed for samtlige områder omfattet af plejeplanen jf. naturbeskyttelseslovens 73 stk. 1, mens plejemyndigheden er delt mellem Gladsaxe kommune og Københavns Amt. Gladsaxe kommune er plejemyndighed for Høje Gladsaxe Park og Københavns Amt for Gyngemosen. Skellet mellem plejemyndighedernes områder fremgår af bilag A: Kendelse om fredning af Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen. Nærværende plejeplan indeholder forslag til en justering af fordelingen af plejemyndighedernes områder. Efter den 31. december 2006 er Gladsaxe Kommune plejemyndighed og tilsynsmyndighed for hele arealet. Plejeplanen skal afstemmes og samordnes med plejeplanerne for de tilgrænsende områder. Det drejer sig om plejeplanen for Vestvolden og Københavns kommunes plejeplan for Utterslev Mose. Hensigten med denne samordning er at bibeholde oplevelsen af ét sammenhængende, grønt område. Københavns Amt og Gladsaxe Kommune har på baggrund af fredningskendelsen i fællesskab ladet nærværende plejeplan udarbejde med henblik på en vurdering af, hvilke mål der skal opstilles for plejen og hvilke midler der skal til for at opnå disse mål. Plejeplanen er gældende i 5 år fra dens vedtagelse. Plejeplanen er således den ramme hvor plejemyndigheden kan foretage pleje indenfor. Plejeplanen består af en historisk beskrivelse af området, samt en beskrivelse af hvordan hvert enkelt delområde ser ud i dag. Derefter beskrives mål og plejeaktiviteter for hvert delområde. Til sidst er der udarbejdet en oversigt der beskriver prioritet og ansvarlig myndighed for plejeaktiviteterne. De historiske oplysninger er hentet fra forskellige skriftlige kilder samt Geodætisk Instituts Kortblade, jf. afsnittet Baggrundsmateriale. Side 1 af 47

4 1. SAMMENFATNING 1.1 Generelt Plejeplanens områder er beliggende mellem Vestvoldens afslutning og Høje Gladsaxe-bebyggelsen med Hillerød motorvejen som gennemskærende barriere. Områderne har forbindelse mod syd til Utterslev Mose og mod nord til den østvest-gående del af Hjortespringkilen, som bl.a. rummer Fedtmosen og Smørmosen. Hjortespringkilen er udpeget som regionalt friluftsområde og biologisk spredningskorridor. Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park indgår via sammenhængen til kilen i et større, regionalt system af biologisk og rekreativt interessante områder. Gyngemosen fremstår hovedsagligt som et egentligt moseområde med mindre, parkprægede delområder. Størstedelen af Høje Gladsaxe Park fremstår som et ekstensivt plejet parkområde. En del af Høje Gladsaxe Park plejes intensivt som boldbaner, mens andre dele henligger som naturområder. Både Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park indgår i en grøn sammenhæng, der rækker langt ud over plejeplanens afgrænsning og området er både lokal park, men også en del af et sammenhængende, bynært, regionalt friluftsområde. Gyngemosens tilgængelighed varierer fra god i områderne nord for Hillerødmotorvejen til næsten utilgængeligt moseområde syd for Hillerødmotorvejen. Der er ligeledes variationer i brugen af områderne fra parkpræget brug nord for Hillerødmotorvejen til det nærved uberørte syd for Hillerødmotorvejen. Plejeplanen opstiller en række mål for Gyngemosens og Høje Gladsaxe Parks fremtidige rekreative brug og biologiske indhold. Generelt er det målet at styrke og tydeliggøre naturindholdet samtidig med, at det bliver muligt for beboerne i de omkringliggende by- og boligområder, at komme tæt på naturen og opleve den på nærmeste hold. Gyngemosens og Høje Gladsaxe Parks position i en regional sammenhæng som en del af bindeleddet mellem Utterslev Mose og Hjortespringkilens øst-vest-gående friluftsområde skal fastholdes. Målene for plejeplanens områder er i rapporten fordelt på delområder. Delområdernes udstrækning er vist på figur 1. I forlængelse af plejeplanen skal der udarbejdes en formidlingsstrategi. Formidlingsstrategien vil indeholde naturvejlederarrangementer, skiltning og oplysningstavler i området samt orientering om større plejeindgreb. Side 2 af 47

5

6 1.2 Plejeplanens delområder. Plejeplanen er opdelt i delområder, hver med sine karakteristika. Delområde A: Gyngemosen nord. Delområde B: Høje Gladsaxe Park, fælleden mod vest. Delområde C: Høje Gladsaxe Park, fælleden mod nord og øst. Delområde D: Høje Gladsaxe Park, moseområderne mod syd. Delområde E: Gyngemosen syd. Delområderne A, D og E har overvejende karakter af naturområder, mens delområderne B og C har overvejende parkkarakter. Der er glidende overgange mellem de to udtryk Delområde A: Gyngemosen nord. Afgrænses mod vest af et mindre boligområde, en børneinstitution og et nyttehaveområde. Afgrænsningen mod øst udgøres af skråningerne op til Høje Gladsaxe-bebyggelsen. Mod nord afsluttes området af Gyngemosevej og mod syd udgøres grænsen af en parallel linje 30 meter fra Hillerødmotorvejen. Plejen skal sikre, at der mod øst bevares åbne, græsdækkede områder i mellem klart afgrænsede træplantninger. Området må ikke springe i skov. Den rekreative brug af delområdet skal uanset konsekvenserne af en evt. vandstandshævning kunne opretholdes på det nuværende niveau. Det skal således være muligt at færdes i området i samme omfang som det er i dag. Fremtidig pleje i området kan evt. omfatte en vandstandshævning, der har som mål at fremme tørvemosens naturlige plante- og dyreliv. Det er vigtigt at pointere, at forud for en vandstandshævning skal der foretages tilbundsgående undersøgelser af mulighederne for og biologiske og tekniske konsekvenser af et sådant indgreb. Det skal således undersøges nærmere om en vandstandshævning er mulig og ønskelig Delområde B: Høje Gladsaxe Park, fælleden mod vest. Henligger som græsslette med bøgeplantninger som grænser mod syd mod arealerne ned til Hillerødmotorvejen. Mod nord er Høje Gladsaxe-bebyggelsen grænse, mens et reguleret vandløb danner grænse mod øst. Mod vest er en glidende overgang til delområde A, markeret ved stien klippet i græsset. Den fremtidige pleje skal sikre at området opretholdes som en åben, bevoksningsfri zone mellem Høje Gladsaxe-bebyggelsen og bøgeplantningerne mod syd. Adgangen til området opretholdes på det nuværende niveau. Belysning af stien mod Høje Gladsaxe opretholdes, ligesom denne sti fortsat skal være i asfalt. Side 3 af 47

7 1.2.3 Delområde C: Høje Gladsaxe Park, fælleden/overdrevet mod nord og øst. Grænsen mod vest dannes af institutionen Mosen samt beplantningen og grøften der strækker sig mod syd fra Mosen. Grænsen mod syd er den gennemgående asfaltsti fra øst mod vest, og den tætte randplantning afgrænser mod øst. Den nordlige grænse udgøres af en grøft med stejle brinker på en længere strækning. Delområdets fremtidige pleje skal sikre, at de tendenser der er til dannelse af mindre vådområder mod syd (langs asfaltstien) fastholdes og udbygges samt at eksisterende vådområder og vandhuller opretholdes. I den forbindelse ændres brinkerne på en delstrækning af grøften mod nord og vest. Den nuværende afveksling mellem bevoksninger og græsflader skal opretholdes og det skal i den forbindelse sikres, at området ikke springer i skov. Den nuværende rekreative brug af delområdet opretholdes. Områdets stier i asfalt opretholdes på det nuværende niveau. Herunder skal den øst-vest-gående asfaltsti opretholdes som forbindelse, men kan af hensyn til opretholdelsen og evt. etableringen af vådområder gives et andet forløb i nyt tracé. Det er tilladt at færdes med løsgående hunde i en mindre del af området Delområde D: Høje Gladsaxe Park, moseområderne mod syd. Mod vest danner stibroen en tydelig grænse. Grænsen mod nord er den øst-vest gående asfaltsti. Mod syd er grænsen det skovagtige bælte ca. 40 meter fra Hillerødmotorvejen. Grænsen mod sydøst er dels en trampet sti og dels grænsen mod Københavns Kommune, som kan være svær at erkende i terrænet. Den fremtidige pleje skal sikre, at de sammenhængende moseområder bevares i deres nuværende udstrækning og de for tørvemoser karakteristiske plantesamfund fremmes. Den nuværende afveksling mellem bevoksninger og græsflader skal opretholdes og det skal i den forbindelse sikres, at området ikke springer i skov. Delområdets fremtidige pleje skal desuden sikre, at de tendenser der er til etablering af mindre vådområder fastholdes og udbygges. Den nuværende rekreative brug af delområdet opretholdes, idet det dog er ønskeligt, at længerevarende ophold i vådområderne reduceres. Dette forsøges opnået bl.a. gennem udtyndinger i plantningerne omkring tørvegravene Delområde E: Gyngemosen syd. Afgrænses mod nord af en linje 20 meter forskudt parallelt med Hillerødmotorvejen. Mod vest er naboerne en række børneinstitutioner, Gyngemoseværket og Blågaard Seminarium. På de øvrige sider grænser området op til Københavns kommune. Side 4 af 47

8 Den fremtidige pleje i delområdet skal sikre at opretholde det uberørte præg området har i dag. De sammenhængende moseområder skal bevares i deres nuværende udstrækning og de karakteristiske plantesamfund fremmes. Adgangen til og den rekreative brug af området skal ikke ændres. Ved en evt. vandstandshævning i delområde A må det forudses at større arealer i delområde E end i dag vil blive ufremkommelige til fods. Vandstandshævningen vil sandsynligvis også påvirke naboarealerne i Københavns Kommune. Det skal således undersøges nærmere om en vandstandshævning er mulig og ønskelig. Side 5 af 47

9 2. HIDTIDIG PLANLÆGNING Afgrænsning Plejeplanens afgrænsning fremgår af figur 2. Figur 2 Plejeplanens afgrænsning Ejendomsforhold Alle de omhandlede matrikler ejes af Gladsaxe kommune. Plejeplanen omfatter følgende matrikler: - 5a, Buddinge - 5c, Buddinge - 5e, Buddinge - 9d, Mørkhøj - 1lø, Mørkhøj - 6b, Buddinge Side 6 af 47

10 2.1 Regionplan for Københavns Amt 2005 Plejeplanområdet er beliggende i Hjortespringkilens sydøstligste hjørne. Københavns Amt har i samarbejde med Gladsaxe, Herlev, Ballerup og Ledøje-Smørum kommuner udarbejdet et arbejdsnotat (nr. 4) fra 1994, som fastlægger en strategiplan for planlægning, administration og realisering af Hjortespringkilen. Strategiplanen for Hjortespringkilen lægger i hovedtræk op til at: styrke det regionale friluftsområdes sammenhæng fra øst til vest styrke områdets naturindhold og dermed dets funktion som biologisk spredningskorridor forbedre forholdene for friluftslivet øge de offentligt tilgængelige områder fastholde Hjortespringkilens udstrækning Arbejdsnotatet ligger til grund for Regionplan for Københavns Amt Plejeplanens områder er i Regionplan 2005 udpeget som regionale friluftsområder og indgår som sådanne i en større regional sammenhæng med bl.a. Utterslev Mose, Vestvolden og den øvrige del af Hjortespringkilen. På figur 3 ses områdets placering i de regionale friluftsområder. Københavns Amts generelle målsætning for de regionale friluftsområder er at sikre bynære og offentligt tilgængelige grønne arealer, som er egnede til at opfylde befolkningens behov for arealer til almene friluftsformål. Der er i Regionplan 2005 ikke udpeget andre interesser i plejeplanområdet. Stier Langs området (parallelt med Hillerødmotorvejen) løber Københavns Amts hovedsti nr. 1 med forbindelse til Hjortespringkilens øst-vest-gående strøg (Smørmosen og Fedtmosen). Derfra er der videre stiforbindelse mod vest. Via stiforløb syd for Hillerødmotorvejen er der forbindelse til Vestvolden. Disse stiforløb kan fra Høje Gladsaxe Park nås via stibroen over motorvejen. De asfalterede stier i Høje Gladsaxe Park forbinder området med de omkringliggende bebyggelser og institutioner og har forbindelse til kommunens overordnede net af cykelruter. Biologi Den øst-vest-gående del af Hjortespringkilen er udpeget som biologisk spredningskorridor. Plejeplanområdet er ikke udpeget som en del af denne spredningskorridor. 2.2 Fredninger og generel beskyttelse Plejeplanens områder er omfattet af fredningskendelse af 13. juli 2000 vedrørende Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen. Fredningen har til formål at: Side 7 af 47

11 Opretholde og muliggøre en forbedring af de biologiske, landskabelige og rekreative værdier, der er knyttet til Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen. Regulere almenhedens ret til færdsel i området. Sikre området som en del af det regionale system af grønne områder, specielt sammenhængen med Utterslev Mose, Vestvolden og Hjortespringkilens grønne områder. Der må ikke foretages ændringer i områdets tilstand med mindre sådanne ændringer er tilladt direkte i fredningskendelsen, eller tillades eller foretages af plejemyndighederne. Plejemyndighed for Høje Gladsaxe Park er Gladsaxe Kommune mens plejemyndighed for Gyngemosen er Københavns Amt. Efter den 31.december 2006 er Gladsaxe Kommune plejemyndighed for hele området. Denne plejeplan er udarbejdet i et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune og Københavns Amt. Plejeplanen skal redegøre for de plejeforanstaltninger og anlægsarbejder der tænkes udført, herunder eventuelle ændringer i almenhedens adgang til områderne. Derudover skal der foretages en afstemning og samordning med plejeplanerne for de tilgrænsende områder. Det drejer sig om plejeplanen for Vestvolden og Københavns kommunes plejeplan for Utterslev Mose. Hensigten med denne samordning er at bibeholde oplevelsen af ét sammenhængende, grønt område. 3-områder Fredningskendelsen fastslår, at tiltag der er en følge af plejeplanen ikke kræver særlig dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper. Plejeplanens områder rummer følgende beskyttede naturtyper: søer (Bøgebjerghullet og de åbne vandflader i delområderne A, C, D og E), moseområderne i delområderne A, D og E samt engarealer delområde D. Habitatdirektivet Danmark skal som medlem af EU i henhold til habitatdirektivets artikel 12 indføre en streng beskyttelse af en række plante- og dyrearter, udanset om de forekommer indenfor et beskyttelsesområde eller ej. Disse arter fremgår af direktivets bilag 4 og kaldes derfor bilag 4 arter. I Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park er habitatdirektivets bestemmelser interessante med hensyn til en række flagermus arter, stor vandsalamander samt spidssnudet frø, idet disse arter med nogen sandsynlighed kan findes i området. Side 8 af 47

12

13 2.3 Kommuneplan, Gladsaxe Kommune 2005 Grønne områder og anlæg Det er Byrådets mål: at kommunens grønne præg skal bibeholdes og styrkes, at kvaliteten af de grønne områder skal sikres ved vedligeholdelse og forbedringer med et varieret plante- og dyreliv. Planlægningsmæssigt skelnes mellem to hovedtyper af grønne områder. De grønne hovedtræk omfatter naturområder og større parker som Hareskoven, Aldershvile Slotspark, Radiomarken, Smør- og Fedtmosen samt kolonihaveområderne, og områder til fritidsformål, som omfatter mindre parker og idrætsanlæg i bydelene. Høje Gladsaxe Park indgår som en væsentlig del af kommunens grønne områder og udgør sammen med Gyngemosen et stort sammenhængende grønt område i kommunens sydøstlige del. Høje Gladsaxe Park er ikke udpeget som en del af de grønne hovedtræk. Stier Jf. pkt. 2.1 er der forbindelse til kommunens cykelrutenet. Forbindelsen er via hovedsti nr. 1 langs Hillerødmotorvejen og Gladsaxe Møllevej samt via Gyngemosestien, Høje Gladsaxe og Vandtårnsvej. Side 9 af 47

14 3. OMRÅDEBESKRIVELSE Dette afsnit indeholder en registrering af eksisterende forhold. Plejeplanen fremgår af afsnit 4. Kortbilag over eksisterende forhold og plejeplankort findes bagest som indstik. Registreringen rummer en kort historisk redegørelse, en kort beskrivelse af de overordnede afvandingsforhold i området, en generel landskabsbeskrivelse, en registrering af arealanvendelsen samt af den nuværende pleje. Omtalen af biologiske forhold er baseret på Københavns Kommunes: Naturovervågning af parkerne Utterslev Mose, Kirkemosen og Gyngemosen samt notat fra besigtigelse af Gyngemosen udarbejdet af Københavns Amt. Det vurderes, at resultaterne af disse registreringer også vil kunne anvendes i forbindelse med Høje Gladsaxe Park, idet registreringerne er foretaget i tilgrænsende områder der for en stor del indeholder de samme naturtyper og er under samme brugstryk. 3.1 Historie I nedenstående oversigt er i stikord redegjort for udviklingen i området. Udviklingen der omtales er gældende for et større område end det der konkret er omfattet af plejeplanen og skal derfor ses som en generel oversigt over områdets udvikling. Årstal/periode 1770 erne Betydende udvikling Gårdene udskiftes, landbrugets struktur ændres. Gårde i området: Hyldegård, Lundegård, Enghavegård og Grønnemosegård. Hyldegårds og Lundegårds jorder indgår i dag i Høje Gladsaxe Park. Uopdyrkede moseområder: Gyngemosen, Grønnemose samt moseområde mod syd ind til grænsen mod Københavns Kommune. Grønnemose er beliggende ca. hvor det nuværende regnvandsbassin af samme navn er placeret. De øvrige dele af det nuværende parkområde er opdyrket På Lundegård etableres bomuldsspinderi, som går fallit i Landbrugsdriften i området fortsætter op gennem 1800-tallet erne Københavns Kommune opkøber store arealer i Gladsaxe Kommune. Heriblandt gårdene Hyldegård, Enghavegård og Gyngemosegård. Hensigten er at sikre plads til byggeri af boliger og mulighed for anlæg af en større vej mod nord (Hillerødmotorvejen). Side 10 af 47

15 1938 Lundegård købes af Gladsaxe Kommune. Landbrugsdrift fortsættes i forpagtning Arkitekt Vilhelm Lauritzen udarbejder dispositionsplan for Høje Gladsaxe-området. Den danner afsæt for byudviklingen i området, der senere fører til opførelsen af Høje Gladsaxe Egnsplanrådet fremlægger Fingerplanen, som bl.a. gør Gladsaxe Kommune til en del af de grønne kiler i mellem de tætte byområder, der strækker sig ud fra København langs S-togs linierne. I den grønne kile der strækker sig gennem Gladsaxe Kommune udgør Smør- og Fedtmosen og de grønne områder langs Hillerødmotorvejen en væsentlig del. Hovedgrebet i Fingerplanen er fastholdt frem til i dag Hillerødmotorvejen anlægges over flere etaper. 1. etape fra Utterslev til Mørkhøj anlægges i 1950, 2. etape frem til Gladsaxe Ringvej 10 år senere og endelig 3. etape videre gennem Hareskoven frem til Farum i Vejanlægget deler de hidtil sammenhængende moseområder i Gyngemosen i en sydlig og nordlig del Sidste år for høst på Lundegård. Landbrugsdriften ophører som led i forberedelserne til opførelsen af Høje Gladsaxe Høje Gladsaxe-bebyggelsen detailplanlægges og opføres og Høje Gladsaxe Park disponeres og anlægges. Herefter opføres ikke bebyggelse i større omfang indenfor eller i umiddelbar nærhed af plejeplanområdet Lundegård nedrives og dets jorder overgår til parkområdet i forbindelse med Høje Gladsaxe Deklaration vedr. de ubebyggede arealer ved Høje Gladsaxe. Arealerne skal være offentligt tilgængelige og i karakter fremstå i sammenhæng med Gyngemosen og Utterslev Mose Overfredningsnævnet udsteder tillægskendelse vedr. beplantning m.v. i Høje Gladsaxe Park Fredningskendelse vedr. Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen Plejeplan udarbejdes. Side 11 af 47

16 Udviklingen i områderne i og omkring Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park afspejler den generelle udvikling i Gladsaxe Kommune. Frem til 1. verdenskrig har kommunens landsbystruktur være intakt og hovederhvervet været landbrug og gartneri. Derefter tager byudviklingen fart og fra 1920 og ca. 50 år frem udvikles kommunen til den bykommune som kendes i dag. 3.2 Afvandingsforhold. Vandløb og vådområder i planområdet fungerer som recipienter for overfladevand fra store dele af Høje Gladsaxe og Søborg. Den tekniske udformning af vandløbene er bestemt af denne funktion, således at vandet hurtigt kan føres videre til moseområder og søer. Vandløb og vådområder har via rørføringer under Hillerødmotorvejen forbindelse til Gyngemosen syd og hvorfra der er overløbsmulighed til kloaksystemet. Vedligeholdelsen af vandløbene har som overordnet mål at opretholde vandløbenes evne til at videreføre vand hurtigt, så overløb og oversvømmelser kan undgås. I den forbindelse er underføringerne under Hillerødmotorvejen kritiske, idet det er dimensionerne på rørunderføringerne, der er bestemmende for den hastighed vandet kan videreføres med. 3.3 Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park i større landskabelig sammenhæng. Høje Gladsaxe Park er del af en markant højderyg i landskabet. Højderyggen ligger som afslutning af bebyggelsen Høje Gladsaxe ned mod Gyngemosen. Gyngemosen er beliggende i en større lavning i terrænet, der mod nord afgrænses af Høje Gladsaxe og mod syd af Bellahøj. Lavningen rummer bl.a. også Utterslev Mose og strækker sig fra Tuborg Havn i øst ved Øresund og videre ind i landet til Motorring 3. Gyngemosens og Høje Gladsaxe Parks nære omgivelser er større byggerier med forskellige funktioner. De landskabeligt mest markante er boligbebyggelserne Høje Gladsaxe mod nord og nordøst og Tingbjerg mod sydøst, TV-byen mod sydvest og Blågård Seminarium/Enghavegård Skole mod sydvest. Hillerødmotorvejen præger de sydlige dele af området dels med sin udstrækning og dels via støjpåvirkningen. Som del af en grøn kile mellem bymæssigt prægede områder er Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park et vigtigt led i forbindelsen fra Gladsaxe og Utterslev Mose/København og videre mod Hjortespringkilens øst-vest-gående, sammenhængende friluftsområde. Hjortespringkilen strækker sig fra Smør- og Fedtmosen i Gladsaxe kommune mod øst og frem til Stormosen i Ledøje-Smørum kommune mod vest. 3.4 Delområde A: Gyngemosen nord. Landskab Landskabeligt er området i høj grad præget af, at nærmeste nabo er Høje Gladsaxe. Bebyggelsen præger hele oplevelsen af området dels med sine massive bygningskroppe, men i særlig grad som følge af de voldsomme terrænreguleringer Side 12 af 47

17 der har været en følge af byggeriet. Høje, stejle skråninger danner en brat og iøjnefaldende barriere mellem byggeri og mose, en barriere som kun vanskeligt kan forceres til fods. Arealanvendelse og tilgængelighed I den centrale del findes større sammenhængende tørvemoseområder med tørvegrav. Indslag af grupper af birk og el dominerer i disse områder. I den største vandflade står smukke og markante elletrunter. Langs vandløbet længst mod nord findes en del opvækst af hyld. Langs områdets vestlige grænse mod børneinstitutionen er en tæt plantning af el og poppel. De østlige dele af området henligger som ekstensivt plejet græs med spredte trægrupper på arealerne op mod Høje Gladsaxe-bebyggelsen. Trægrupperne består af forskellige hjemmehørende arter som eg, naur og tjørn med underplantninger af større buske, hvoraf forskellige typer af kornel dominerer. Et område mod nordvest er under tilgroning med tjørn og andre vedplanter, hvilket også er tilfældet på arealerne mellem planområdet og Bykrogen/Hjortestien. Sidstnævnte tilgroning skaber en del skyggegener for beboerne i området. En mindre del af den centrale del af området er ligeledes under tilgroning med hovedsagligt tjørn, jf. kortbilag over eksisterende forhold. Det nord-syd gående, asfalterede stiforløb bevæger sig gennem en tæt plantning af el (på vestsiden af stien, ind mod moseområdet) og eg med underplantning af overvejende kornel og pil. Elletræerne på vestsiden afløses af en stor, markant gruppe pil, hvor stien drejer mod nordvest. Langs Gyngemosevej findes naturgasledning, som en del af distributionsnettet. Ledningen befinder sig udenfor plejeplanområdet. I den sydlige del af område A ved Gyngemosestien føres en vandforsyningsledning til Høje Gladsaxe gennem området. Ved birketræerne er stophaner på ledningen. Området fungerer som kvarterspark og er basis for hundeluftning, motionsløb, gåture og lignende. Et enkelt sted er etableret et legekrat, hvor der også findes en rutschebane på skråningen op mod Høje Gladsaxe. Området benyttes selvsagt hovedsagligt af beboere fra Høje Gladsaxe, men også beboere fra Tingbjerg har via stibroen over Hillerødmotorvejen nem adgang til området. De dele af området der ligger nærmest motorvejen er støjpåvirkede, hvilket gør længevarende ophold mindre attraktivt. Tilgængeligheden til området er generelt god. I moseområderne er det muligt at bevæge sig hele vejen rundt om mosen ad dels stier i græs/grus og mod øst ad stien i asfalt. En del af den gennemgående asfaltsti er dog oversvømmet ved høj vandstand i moseområderne. Adgang til stierne i moseområderne fra Høje Gladsaxe er vanskelig på grund af de høje skråninger. Der er enkelte muligheder for adgang via stier i klippet græs, men også disse er stejle og vanskelige at forcere for gangbesværede. Biologi vand Et stærkt reguleret vandløb har sit udspring i områdets nordspids og løber mod syd gennem området. Det fortsætter under motorvejen over i Gyngemosen syd. Side 13 af 47

18 Vandløbet modtager vand fra hele Høje Gladsaxe-området syd for Gladsaxevej og Vandtårnsvej. Det har videre forbindelse under Hillerødmotorvejen til delområde E. Vandføringen er lille; vandet er nærmest stillestående, og vandløbet er stedvis tørlagt længst opstrøms. At dømme efter plantevæksten har vandløbets nedre del en rimelig vandkvalitet. Der så ikke ud til at forekomme vandplanter (udover liden andemad) i den sydlige tørvegrav hvilket tyder på ringe vandkvalitet, men en evt. forekomst af vandplanter her lod sig ikke afgøre med sikkerhed. Et evt. ringe iltindhold i tørvegraven kan muligvis tilskrives et tydeligvis meget stort nedfald af blade fra den omgivende trævækst. Asfaltstien (Gyngemosestien) er af og til oversvømmet på en lavtliggende del af stistrækningen ligesom de lavestliggende dele af bevoksningen samme sted bliver oversvømmet i perioder med megen nedbør og deraf følgende meget vand i moseområderne. - plantevækst Langt størstedelen af moseområderne vest for Gyngemosestien er tilgroet med kvælstofelskende høje stauder som stor nælde, løgkarse, alm. mjødurt, lodden dueurt, burresnerre, sildig gyldenris og kåltidsel med et tæt bunddække af alm. cypresmos. Desuden ses bl.a. butbladet skræppe, engnellikerod og kærtidsel samt på lidt mere tør bund: døvnælde, hvid snerre og pindsvinekartebolle. Nogle mindre rørsumpe i tilknytning til nuværende og tidligere tørvegrave domineres af kærstar, tagrør, høj sødgræs og bredbladet dunhammer; desuden forekommer kattehale. Hist og her i hele området findes der pilekrat og smålunde af rødel. De indførte arter alm. liguster og hvid kornel udgør hyppige indslag her. Også prydplanten mangeblomstret rose forekommer selvsået. Af stor interesse er forekomster flere steder langs Gyngemosestien den mindre almindelige og kalkyndende busk rød kornel. Den sydlige del af det gennemgående vandløb er domineret af vandstjerne; desuden forekommer lancetbladet ærenpris. Et pilekrat i nord huser almindelige vedboende svampearter som zinnobersvamp, teglfarvet labyrintsvamp og en art af lædersvamp. Den overvejende del af området øst for Gyngemosestien udgøres af tæt græsdække, som i mindre områder er under tilgroning med tjørn disse områder er ved at springe i skov. - dyreliv Af fuglearter noteredes en række almindelige arter af spurvefugle, bl.a. gærdesmutte, jernspurv, rødhals, vindrossel, sjagger, skovskade, husskade, bogfinke og stillits. I den store tørvegrav i sydenden rastede et par gråænder. Spurvehøg og tårnfalk er set i området. Mosegris forekommer almindeligt. Side 14 af 47

19 Det er sandsynligt at der kan findes stor vandsalamander, spidssnudet frø samt arter af flagermus i området. Disse arter er opført på Habitatdirektivets bilag 4. Nuværende pleje Den nuværende pleje varetages af Gladsaxe Kommune og kan opdeles som følger: Græspleje: - Rabatslåning langs asfaltsti: 2 til 3 gange årligt - græsstier/trampede stier: 2-3 gange i vækstsæsonen med slagleklipper - græspleje i øvrigt: afslåning med slagleklipper 1 gange i vækstsæsonen ved bænken 2 gange pr. måned - afklippet materiale fjernes ikke Vand: - grøfter/vandløb: oprensning foretages 1 gang hvert år, maskinelt. Gælder for de 2 vandløb der afvander Høje Gladsaxe-området Bevoksningspleje: - langs stierne foretages beskæring af grene efter behov og oprydning efter stormfald m.v. 1 gang årligt. Opvækst holdes væk i forbindelse med græsplejen. Der tillades opvækst i et vist omfang efter konkret vurdering på stedet. - sumpområdet vest for græsstien der løber gennem mosen slås om muligt af 1 gang årligt i august-september. Området vurderes at være under tilgroning af gyldenris. Vedligehold: - snerydning og glatførebekæmpelse foretages på den asfalterede sti - papirkurve tømmes for affald 1 gang ugentligt - graffiti på inventar bekæmpes løbende - af hensyn til vandafledningen foretages der rabatskæring langs asfaltstien efter behov med ca. 2-3 års mellemrum - løbende oprydning af gamle cykler papir m.m. Plejeniveauet kan overordnet beskrives som opdelt i henholdsvis park med natur islæt samt natur. Områderne øst for Gyngemosestien har præg af park mens de tilgrænsende moseområder i højere grad har naturpræg. Det sydlige vandhul med elletrunter er oprenset for ca. 20 år siden. Der er ikke foretaget oprensning af vandhullerne siden. Side 15 af 47

20 3.5 Delområde B Høje Gladsaxe Park, fælleden mod vest. Landskab Delområdet er en fortsættelse af den østligste del af område A. Landskabeligt er delområdet præget af de nærmeste naboer Høje Gladsaxe og Hillerødmotorvejen. Også i dette område er terrænreguleringer udført i forbindelse med Høje Gladsaxe-byggeriet meget tydelige. Dog er terrænreguleringerne ikke så bratte i deres afslutning mod plejeplanområdet. Skråningerne er blødere i formen og farbare til fods, men dog stadig markante. Fra asfaltstien der gennemskærer delområdet er der en smuk udsigt mod øst over store dele af de lavtliggende dele af områderne C og D og herfra videre ind over Københavnsområdet. Arealanvendelse og tilgængelighed Delområdet består af et sammenhængende græsareal, gennemskåret af en nordsyd-gående asfaltsti. Området ligger som et åbent areal mellem Høje Gladsaxe og Hillerødmotorvejen og stibroen over denne. Den nordlige grænse er Høje Gladsaxes nærfriarealer, som henligger som kort klippet græs. Mod øst danner et reguleret vandløb med en markant række ask på den østlige side overgang til delområde C vandløbet kommer fra nord og fortsætter mod syd til moseområderne. Mod syd og vest udgør karakteristiske bøgeplantninger en smuk rumlig afgrænsning ned mod Hillerødmotorvejen. Mod vest går delområdet uden tydelig grænse over i delområde A. I området findes en naturgasledning jf. kortbilag over eksisterende forhold. Ledningen er en del af HNG s fordelingsnet, og der må ikke graves nærmere end 5m fra en sådan ledning før den er påvist af HNG. HNG skal i øvrigt altid kontaktes forud for evt. terrænforandringer i nærheden af ledningen. Delområdet fungerer sammen med delområde A som kvarterspark for brugere fra primært Høje Gladsaxe-bebyggelsen. Delområdet anvendes til friluftsaktiviteter som delområde A De dele af området der ligger nærmest motorvejen er støjpåvirkede, jf. område A, hvilket påvirker de rekreative anvendelsesmuligheder negativt. Det er ikke et område, hvor længerevarende ophold er en indlysende aktivitet. Jo længere bort man kommer fra motorvejen jo mere udholdelig bliver støjen dog. Tilgængeligheden til området er god. Asfaltstien fører gennem området og derudover er det muligt at færdes i det lange græs. Området har karakter af gennemgangsområde, der passeres til fods eller på cykel. Sydøst for asfaltstien findes enkelte trampede spor. Sporene er koncentreret omkring og i de markante bøgeplantninger og har forbindelse til Høje Gladsaxe. Arealerne anvendes til gåture (med og uden hund) og løbeture. Bænkepladserne, der findes spredt i området, er i så dårlig forfatning, at det ikke er sandsynligt, at de kan anvendes til længerevarende ophold. Side 16 af 47

21 Biologi vand Der findes ikke vandløb, søer eller permanente vådområder i delområdet. Der er tendens til dannelse af et mindre vådområde i delområdets sydlige del tæt ved stibroen. Området er fugtigt og har forekomster af bl.a. star ssp. - plantevækst I de veludviklede bøgeplantninger med underskov af alm. liguster og bunddække af lundrapgræs, er ved besigtigelser fundet et særdeles rigt svampeflor, typisk for bøgeskov. Arter som rynket køllesvamp, lille giftskørhat, okkergul skørhat, kamfermælkehat og dråbeplettet mælkehat er fundet. De øvrige plantninger i delområdet begrænser sig til hegnsplantningen af ask, tjørn og slåen der danner ramme omkring børneinstitutionen Mosen. Den altovervejende del af området udgøres af et tæt dække af langt græs. - dyreliv Muldskud af mosegris forekommer. Almindelige arter af spurvefugle holder til i plantningen omkring børneinstitutionen Mosen samt de tilgrænsende områders plantninger, jf. delområde A. Spurvehøg og tårnfalk er set over områdets åbne dele. Syv arter af flagermus findes på Habitatdirektivets bilag 4. Det er muligt at nogle af disse arter forekommer i området, Nuværende pleje Den nuværende pleje varetages af Gladsaxe Kommune og er som følger: Græspleje: - rabatslåning langs asfaltsti: 2-3 gange årligt - græsstier/trampede stier: 1-3 gange i vækstsæsonen med slagleklipper - græspleje i øvrigt: afslåning med slagleklipper 1 gang i vækstsæsonen ved bænke 2 gange pr. måned - afklippet materiale fjernes ikke Bevoksningspleje: - Langs stierne foretages beskæring af grene efter behov og oprydning efter stormfald m.v., 1 gang årligt. Opvækst holdes væk i forbindelse med græsplejen. - der er foretaget udtynding i bøgeplantningerne for ca.10 år siden Vedligehold og renhold: - snerydning og glatførebekæmpelse foretages på asfalterede stier - de to asfaltstier i området er 2002 forsynet med nyt slidlag - af hensyn til vandafledningen foretages der rabatskæring langs asfaltstier efter behov med ca. 2-3 års mellemrum - løbende oprydning af gamle cykler, papir m.m. Plejeniveauet for delområde B kan overordnet beskrives som parkpræget og hænger i den sammenhæng sammen med de østlige dele af delområde A. 3.6 Delområde C Høje Gladsaxe Park, fælleden/overdrevet mod nord og øst Landskab Delområdet karakteriseres af markante og enkelte steder voldsomme terrænformationer. Der er dels tale om resultaterne af terrænreguleringer i forbindelse med byggeaktiviteterne i området og dels den markante naturlige højderyg der afslutter Høje Gladsaxe-området ned mod Gyngemosen. Terrænet er afvekslende mel- Side 17 af 47

22 lem højtbeliggende udsigtspunkter, bratte skråninger og slugter. Området gennemskæres af en bevokset nord-sydgående, brat skråning, der deler området i en østlig og en vestlig del. Den vestlige del grænser op til børneinstitutionen Mosen. Som alle andre steder i Høje Gladsaxe Park opleves Høje Gladsaxe-bebyggelsen som et markant fikspunkt i landskabet. Hillerødmotorvejen påvirker området via støjen fra trafikken en oplevelse der aftager jo længere borte man befinder sig fra motorvejen. Arealanvendelse og tilgængelighed Den helt overvejende del af området henligger som ekstensivt plejet græs. To steder klippes græsset tæt til boldspil et større område centralt og højt beliggende samt et mindre område mod nordøst i tilknytning til institutionerne heriblandt Høje Gladsaxe Skole og flere børneinstitutioner. Plantningerne består af to hovedtyper: plantede randplantninger med varierende sammensætning og selvsåede krat af tjørn med opvækst af andre løvtræer. Krattene af tjørn er koncentrerede på skråningsarealer centralt og mod sydøst i området. Derudover findes flere markante solitærtræer og trægrupper jævnt fordelt i området. Skråningen der deler området i en vestlig og østlig del er ligeledes bevokset. I den vestlige del findes det mindre vandhul Bøgebjerghullet med bevoksning af store, markante piletræer på nord-, øst- og sydside. En del af områdets nord- og vestsider afgrænses af vandløb, som fungerer som afvandingskanaler for Høje Gladsaxe-området. Et mindre vandløb afvander et lille fladvand tæt ved den øst-vest gående asfaltsti. Den sydøstlige del af området udgøres af tætte krat med tjørn som dominerende art. I området findes en naturgasledning jf. kortbilag over eksisterende forhold. Ledningen er en del af HNG s fordelingsnet, og der må ikke graves nærmere end 5m fra en sådan ledning før den er påvist af HNG. HNG skal i øvrigt altid kontaktes forud for evt. terrænforandringer i nærheden af ledningen. Sammen med delområderne A og B fungerer delområde C som kvarterspark for brugere fra primært Høje Gladsaxe-bebyggelsen. Delområdet anvendes til friluftsaktiviteter som delområde A og desuden uorganiseret boldspil på de klippede græsarealer. Krattet på skråningen mellem den østlige og vestlige del bruges tydeligvis til leg, hvilket Bøgebjerghullet også bærer præg af. I tilknytning til Mosen er en mindre del af området hegnet området bruges af institutionen til dyrehold. Endelig skal det nævnes, at der findes et legeområde i bevoksningen umiddelbart vest for den lille, cirkulære boldbane. Legeområdet benyttes af de nærliggende institutioner. Den øst-vest-gående sti er en flittigt benyttet cykelforbindelse. Stien anvendes bl.a. af pendlere til og fra arbejde. Side 18 af 47

23 Inventaret i form af bænke, papirkurve m.v. bærer præg af, at området er tiltænkt parkfunktioner. Bænkepladserne der findes spredt i området er teknisk set i orden, men komforten varierer med placeringen og orienteringen. Nordvendte bænke er f.eks. ofte fugtige og med alger på siddefladerne. Der er anvendt flere forskellige typer af bænke ligesom vedligeholdelsesstandarden varierer. En udskiftning og istandsættelse pågår. Det er tilladt at færdes med løsgående hunde i den del af området der ligger nord for den øst-vest-gående asfaltsti. Tilgængeligheden til området er god. Der er asfalterede stiforløb hele vejen i områdets rand og derudover er der en sti i klippet græs fra øst frem til boldbanen. Færdsel i området i øvrigt vanskeliggøres af det kuperede terræn og det lange græs, men det er muligt at komme frem overalt. Eneste undtagelser er de tætte krat af tjørn, der er stort set uigennemtrængelige. Der er dog spor efter menneskelig færdsel i nogle af krattene. I den øvrige del af området er der flere trampede spor. Biologi vand Vandløbet der løber fra områdets nordlige grænse gennem børneinstitutionen og videre mod syd til moseområderne i delområde D er stærkt reguleret. Vandløbet har videre forbindelse under Hillerødmotorvejen og til Gyngemoseværket. Vandløbet har plumret vand, men god strøm og en del vandplanter. På en del af forløbet (mod nord) udvides vandløbet til et mindre, fugtigt område med pil og højstauder. Bøgebjerghullet har uklart og stillestående vand og kun ganske få vandplanter. Brinkerne bærer præg af intensiv brug til leg. Det lille fladvand tæt ved den øst-vest-gående sti har ret klart vand og rig undervandsvegetation. Der findes bredbladet dunhammer og en art af star. Fra dette fladvand løber et lille vandløb med god strøm mod syd til moseområderne. - plantevækst De selvsåede, tætte krat af tjørn har spredt opvækst af forskellige løvtræer: eg, røn, ahorn og birk. Randplantningerne er sammensat af forskellige hjemmehørende skovtræarter: eg, ahorn, lind, ask og el. Underplantningen udgøres af forskellige buske som roser, liguster, tjørn, mirabel, slåen, hassel og andre. På et mindre areal i områdets nordøstlige hjørne består randplantningen af en renbestand af ask uden underplantning. De markante solitærtræer og trægrupper består af hjemmehørende arter primært eg og røn. I tjørnekrattene findes flere steder forskellige lavarter på tjørnene ligesom mosser og bregner er almindeligt forekommende i bunden. Tjørnekrattene afspejler tydeligt den bevoksningsmæssige udvikling der er i gang i området, idet de danner en overgangsfase fra de overdrevslignende, åbne græsarealer til egentlig skovbevoksning. Tjørnene danner læ og giver et mikroklima der giver andre løvtræer mulighed for at udvikle sig i ly af tjørnene. Side 19 af 47

24 - dyreliv Almindelige arter af spurvefugle forekommer, bl.a. gærdesmutte, jernspurv, rødhals, sjagger, skovskade, husskade og bogfinke. Spurvehøg og tårnfalk er set i området. Mosegris forekommer almindeligt og muldskud er hyppige i området. Det er sandsynligt at der kan findes stor vandsalamander, spidssnudet frø samt arter af flagermus i området. Disse arter findes på Habitatdirektivets bilag 4. Nuværende pleje Den nuværende pleje varetages af Gladsaxe Kommune og er som for delområderne A og B: Græspleje: - rabatslåning langs asfaltstier: 2-3 gange årligt - græsstier/trampede stier: 1-3 gange i vækstsæsonen med slagleklipper - græspleje i øvrigt: afslåning med slagleklipper 1 gang i vækstsæsonen ved bænke 2 gange pr. måned - græsarealer til boldspil klippes 1 gang pr. uge i vækstsæsonen - afklippet materiale fjernes ikke Vand: - grøfter/vandløb: oprensning foretages hvert år, maskinelt. Oprensning og vedligeholdelse af grøfter i henhold til målsætning som anført under pkt Bevoksningspleje: - Langs stierne foretages beskæring af grene efter behov og oprydning efter stormfald m.v., 1 gang årligt. Der foretages ikke rydninger eller anden pleje. Opvækst holdes væk i forbindelse med græsplejen. Der tillades opvækst i et vist omfang efter konkret vurdering på stedet jfr. udviklingen af tjørnekrattene. Vedligehold og renhold: - snerydning og glatførebekæmpelse foretages på asfalterede stier - papirkurve tømmes for affald 1 gang ugentligt - graffiti på inventar bekæmpes løbende - den øst-vest-gående asfaltsti er i 2002 forsynet med nyt slidlag - af hensyn til vandafledningen foretages der rabatskæring langs asfaltstier efter behov med ca. 2-3 års mellemrum - løbende oprydning af gamle cykler papir, mm. Plejeniveauet kan overordnet beskrives som parkpræget med natur islæt, jfr. Bevoksningsudviklingen. 3.7 Delområde D Høje Gladsaxe Park, moseområderne mod syd. Landskab Arealanvendelse og tilgængelighed Området er lavtliggende, for foden af skråningerne op mod Høje Gladsaxe. Området afsluttes med en markant stigning i terrænet mod øst op mod stikrydset. Mod vest afsluttes området mod stibroen af en meget markant og smuk plantning af bøgetræer omkring et mindre vandhul. Den vestlige del af område D består af et engareal omgivet af markante plantninger med varierende karakterplanter. Plantningerne der afgrænser mod nord består overvejende af henholdsvis lind og eg med underplantninger af alm. liguster, dunet gedeblad og alm. hyld. Engen er møbleret med små grupper af tjørn, hvortil opholdspladser er knyttet. Side 20 af 47

25 Centralt på engen er en større flade oversvømmet. Engen afsluttes mod øst af en delvis tilgroet tørvegrav med pil, birk og kornel som dominerende arter. Tørvegraven fortsætter mod plejeplanområdets østlige afgrænsning. Den omgives hér af tætte plantninger med el, pil og kornel som dominerende arter. Tørvegraven afsluttes mod nord og nordøst af partier af rørskov som går over i et areal med langt græs. Mod Hillerødmotorvejen veksler åbne partier med tætte plantninger og området grænser op til områder i Københavns kommune og vejarealer under Vejdirektoratets administration. På dette sted er der synlige forskelle i intensiteten af plejen de forskellige plejemyndigheder lægger i områderne. Mens Høje Gladsaxe Park plejes med lav intensitet og har karakter af naturområde med parkprægede delområder er det omvendte tilfældet for naboområderne i Københavns Kommune og Vejdirektoratets arealer, der fremtræder med et mere parkdomineret udtryk. Delområdet fungerer sammen med de øvrige delområder som en del af kvartersparken for brugere fra Høje Gladsaxe og Tingbjerg. Inventaret i området bærer præg af, at det er tiltænkt parkfunktioner. Bænkepladserne der findes spredt i området er teknisk set i orden, men komforten varierer med placeringen og orienteringen. Nordvendte bænke er f.eks. ofte fugtige og med alger på siddefladerne. Der er anvendt flere forskellige typer af bænke. De dele af området der ligger nærmest motorvejen er støjpåvirkede, hvilket påvirker de rekreative anvendelsesmuligheder negativt. Det er ikke et område, hvor længerevarende ophold er en indlysende aktivitet. Tilgængeligheden til den vestlige del af området er god. Asfaltstier afgrænser mod nord, syd og vest. Derudover findes adskillige trampede spor, især på det åbne græsareal. Der er også spor efter menneskelig færdsel og aktivitet inde i de tætte krat af kornel og pil. Dette skal sammenholdes med opsatte kondombokse på træer, henkastede glidecremetuber m.v. Tilgængeligheden til de centrale og østlige moseområder er begrænset. Dels er der kun en enkelt sti i klippet græs der fører ind i området fra øst og dels er området generelt fugtigt og visse steder vådt med blød bund. Der er spor efter menneskelig færdsel og aktivitet inde i de tætte krat af kornel og pil ligesom der også kan findes spor efter færdsel i tjørnekrattene mod syd. Området anvendes flittigt til gå- og løbeture. Bænkepladserne, der findes mange af spredt i området, er i så dårlig forfatning, at det ikke er sandsynligt, at de kan anvendes til længerevarende ophold. Flere steder findes nedslidte redskaber fra en motionsbane. Bl.a. er der to steder etableret muligheder for at komme over områdets vandløb. Biologi vand Et vandhul lige øst for stibroen over motorvejen er uklart. Det modtager tilløb af et vandløb fra syd langs motorvejen. Side 21 af 47

26 Den vestlige del af delområdet fremstår som en oversvømmet kultureng med et betydeligt indslag af planter fra tør bund, hvilket vidner om at oversvømmelse normalt ikke forekommer varigt her. Sammesteds er der et nord-syd-gående vandløb som udspringer i nærheden af Høje Gladsaxe. Det har videre forbindelse under Hillerødmotorvejen til delområde E. Vandløbet har plumret vand, men god strøm og en del vandplanter. Dette vandløb modtager et tilløb fra en brilleformet tørvegrav i øst, ligeledes med god strøm. Den brilleformede tørvegrav er i sydenden stærkt præget af stort nedfald af blade og mangler her undervandsvegetation. Nordenden huser derimod en tæt undervandsvegetation der vidner om god vandkvalitet. Øst for denne tørvegrav ligger en klarvandet tørvegrav, hvis bund et enkelt sted er okkerfarvet, muligvis som følge af vældaktivitet. Hvor den åbne vandflade er tættest ved stien i klippet græs er der tendens til en udvidelse af vådområdet mod syd. Gruppen af elletræer i kanten af tjørnekrattet står i meget fugtig jord, ligesom stien på denne del er hævet med grus for ikke at stå under vand. - plantevækst Langs områdets sydvestlige rand, dvs. langs stien ved motorvejen, har græsvegetationen et anstrøg af overdrev med hyppig forekomst af arter som prikbladet perikon, krybende potentil, lancetvejbred, gul snerre og alm. hvene og med et betydeligt indslag af de typiske overdrevsbuske alm. og engriflet hvidtjørn samt slåen. Desuden ses bl.a. rank vejsennep, engstorkenæb (forvildet), vild kørvel, pastinak, horsetidsel og draphavre. Tørvegraven er under tilgroning med tæt pilekrat og sildig gyldenris. Gyldenris og andre højstauder forekommer også i et område mod nord mellem rørskoven og asfaltstien. Tørvegraven omgives i øvrigt af rørskov med indslag af tætte bevoksninger af kornel, tjørn, birk og pil. Her er fundet et par halvsjældne svampearter, dels den halvsjældne spisesvamp judasøre på alm. hyld, som er hyppig her, dels prægtig skørhat som vokser på tørvejord. Den nordlige del af den brilleformede tørvegrav huser en tæt bestand af undervandsplanten vandrøllike. Af moseplanter forekommer sammesteds bl.a. engnellikerod, kærtidsel, blågrøn/sø-kogleaks, blærestar og engrørhvene. På den oversvømmede kultureng vokser bl.a. agerkål, hvid snerre og engrævehale. De to førstnævnte er tørbundsarter. I det uklare vandhul ved stibroen samt i dettes tilløb forekommer vandstjerne sp. sparsomt. Det nord-syd-gående vandløb har en rig forekomst af vandstjerne sp. og brøndkarse sp. Den sydvestlige del af området udgøres af tæt krat af tjørn med indslag af for- Side 22 af 47

27 skellige løvtræarter: eg, birk og el. Buske som liguster, rose og gedeblad forekommer. I tjørnekrattene findes flere steder forskellige lavarter på tjørnene ligesom mosser og bregner er almindeligt forekommende som bundvegetation. Tjørnekrattene afspejler tydeligt den bevoksningsmæssige udvikling der er i gang i området, idet de danner en overgangsfase fra de overdrevslignende, åbne græsarealer til egentlig skovbevoksning. Tjørnene danner læ og giver et mikroklima der giver andre løvtræer mulighed for at udvikle sig i ly af tjørnene. Københavns kommune har udpeget arealerne umiddelbart sydvest for delområdet som en vigtig svampelokalitet. Der er i krattene der danner overgang mellem Gladsaxe og Københavns kommuner uforstyrret fugtig jordbund, hvor der er fundet Hvid Køllesvamp, der er indikatorart for vigtige svampelokaliteter. - dyreliv Det overdrevslignende parti langs motorvejen overraskede ved at rumme en stor forekomst af tuer. Disse skyldes antagelig gul engmyre, da der ellers ikke ses muldskud i denne del af området. Gul engmyre er en karakterart for gamle enge og overdrev. Gråand, blishøne, grønbenet rørhøne og nattergal findes i Bademosen (Københavns kommune). Almindelige arter af spurvefugle findes i området bl.a.: gærdesmutte, rødhals, sjagger, musvit, husskade, skovskade, dompap og bogfinke. Musvåge, tårnfalk og spurvehøg vides i øvrigt at findes i området. Det er sandsynligt at der kan findes stor vandsalamander, spidssnudet frø samt arter af flagermus i området. Disse arter findes på Habitatdirektivets bilag 4. Nuværende pleje Den nuværende pleje varetages af Gladsaxe Kommune og er som følger: Græspleje: - rabatslåning langs asfaltstier: 2-3 gange årligt - græsstier/trampede stier: 1-3 gange i vækstsæsonen med slagleklipper - græspleje i øvrigt: afslåning med slagleklipper 1 gang i vækstsæsonen ved bænke 2 gange pr måned - afklippet materiale fjernes ikke Vand: - grøfter/vandløb: oprensning foretages 1 gang hvert år, maskinelt. Oprensning og vedligeholdelse af grøfter i henhold til målsætning som anført under pkt Bevoksningspleje: - Langs stier foretages beskæring af grene efter behov og oprydning efter stormfald m.v., 1 gang årligt. Der foretages ikke rydninger eller anden pleje. Opvækst holdes væk i forbindelse med græsplejen. Der tillades opvækst i et vist omfang efter konkret vurdering på stedet jf. udviklingen af tjørnekrat Side 23 af 47