Salmer: Lihme Den signede dag 598 O, Gud du ved og kender 633 Har hånd du lagt 678 Guds fred er glæden Mel.

Transkript

1 Ordsp 3,27-35, 1 Joh 1,5-2,2, Luk 16,1-9 Salmer: Lihme Den signede dag 598 O, Gud du ved og kender 633 Har hånd du lagt 678 Guds fred er glæden Mel.: Görlitz 1648) Lem Den signede dag 309 Bøj O Helligånd os alle 598 O, Gud du ved og kender 633 Har hånd du lagt 438 Hellig hellig, hellig 477 Som korn (svensk melodi) 678 Guds fred er glæden Mel.: Görlitz 1648) Det er en af de virkeligt provokerende og forargende fortællinger i Det nye Testamente, vi har for os i dag. Det var den allerede da den blev fortalt. Det kan vi se af, at Lukas, der som den eneste af evangelisterne bringer lignelsen, lader den efterfølge af en hel række andre Jesus-ord, der formodentlig har skullet gøre lignelsen mere spiselig læserne. I sig selv er lignelsen ikke svær at forstå: en mand i en betroet stilling er blevet afsløret i underslæb overfor sin chef. Og for nu ikke at skulle stå helt alene i verden efter at han er blevet fyret, indkalder han alle firmaets kreditorer en for en under 4 øjne og lader dem nedskrive deres gæld i gældsbrevene, sådan at de alle sammen kommer i taknemmelighedsgæld til ham. Og ikke nok med 1

2 at Jesus fortæller denne historie, han roser også bedrageren, fordi han handler klogt. Der er sådan set ikke noget at tage fejl af: bedrageren foretager en et smart træk, der er ligeså ulovligt som det han ellers har foretaget sig. Og bedre bliver det jo ikke af, at begrundelsen for dette smarte træk er, at han ikke orker at arbejde og er for fin til at tigge. Der er nogle der mener, ar det slet ikke er en historie, Jesus finder på, men en begivenhed der faktisk har fundet i sted i nabolaget, som han i lignelsen henviser til. Under alle omstændigheder siger Jesus med lignelsen til disciplene: her har I et eksempel på en mand der var i stand til at finde en udvej, da alt var ved at bryde sammen for ham. Lukas har formodentlig tænkt sig at vi skulle forstå lignelsen om en opfordring til at øve godgørenhed, det kan man se af at han lader lignelsen efterfølge af en opfordring til at bruge sine penge til at give almisser af, og i samme retning peger vel også, at Lukas fortæller lignelsen om den rige mand og Lazarus umiddelbart efter: hvis den rige mand i Lazarus-historien havde brugt sine penge til godgørenhed, var han aldrig havnet i dødsrigets pinested. Men dermed har Lukas også presset Jesu fortælling mere end den kan holde til. Jesu historie handler ikke om godgørenhed. Den handler om bedrag. Og vi hører i fortællingen ikke en lyd om at de skyldnere der får deres gæld nedskrevet skulle være i nogen form for nød. Tværtimod fremtræder de som handelsforbindelser, der modtaget varer, de endnu ikke har betalt for. Og for bare at give et begreb om hvad det er for tal, der opereres med, så svarer de 100 tdr hvede, der tales om, omregnet til datidens forhold svarer til udbyttet af 42 ha. Så det er ikke småslanter, der tales om. 2

3 Hvorfor holder Jesus sådan en bedrager frem som forbillede for sine disciple? Det gør han faktisk slet ikke. Men både Jesus og hans disciple regnede med verdens snarlige undergang, hvor hele den uretfærdige og ondskabsbefængte virkelighed skulle gå til grunde og en helt ny og vidunderlig virkelighed skulle bryde frem. Og så er det Jesus siger til disciplene: I sidder her og er en del af den uretfærdige verden, der snart skal forstå. I er fedtet ind i den på alle mulige måder. I er lige så meget på spanden som den mand, der blev afsløret i underslæb var. Hvordan vil i slippe ud af det? Og så besvarer Jesus selv sit spørgsmål med lignelsen. For lignelsens pointe er: Svindleren, i har hørt om, han handlede faktisk klogt i den knibe han var i, for han sørgede for at der var nogen der var afhængige af ham, når han blev smidt på porten. Han ville jo kunne trække dem med i faldet, hvis han afslørede, at de også havde svindlet. Så mon ikke de ville være villige til at sørge for at han fik en problemfri tilværelse, bare for at få ham til at holde mund! Hvad kan disciplene bruge det til i deres krisesituation, hvor de sidder og er del af en verden, der er lige på nippet til at skulle forgå? Ja, de må jo gribe ud efter den eneste, der kan redde dem. Som sagt ser det ud til at Lukas har tænkt, at det der skulle redde disciplene var at give almisser. Men som vi også har set, er det faktisk ikke det, lignelsen handler om, og jeg mener slet ikke at ordene om at skaffe sig venner ved hjælp af den uretfærdige mammon har hørt med til lignelsen, da Jesus fortalte den. 3

4 Nej, hvad kan de gøre, når jordens skælver og skrider sammen, når himlen falder ned over dem og sol, måne og stjerner formørkes? De kan råbe til Jesus Guds søn, der er kommet til dem og har fortalt dem om at Gud elsker dem. De kan stole på, at det var virkelighed, hvad Jesus fortalte dem og ikke bare noget han fandt på. Jamen det står der da ikke spor om i lignelsen, indvender vi. Nej, men lignelsen slutter med, at bedrageren gjorde, hvad han havde mulighed for i sin krisesituation. Og sådan skal disciplene også gøre det eneste,de har mulighed for i deres krisesituation, som er altings undergang, og det eneste de har at holde sig til i den situation, det er Jesus, som ikke kommer fra verden og ikke er af verden, men som kommer fra himlen og er af Gud. Og så er det da rigtigt nok, at det at høre sammen med Jesus indebærer at være god mod andre og give til dem der har brug for det. Men det er ikke gaverne som sådan, der kan redde dem, men det at holder sig til Jesus og holder ham fast på, hvad han har sagt til dem. Det store spørgsmål er så: hvad denne lignelse så at sige os? Vi regner jo for de flestes vedkommende ikke med jordens snarlige undergang, sådan som Jesus og disciplene gjorde. Ja, for det første kan det jo være, at vi tager fejl i vores tillid til verdens stabilitet, men for det andet er vi jo omgivet af kaos til alle sider. Der er krige omkring os, og vi deltager selv i dem. Der er sygdomme og ulykker, der knuser folks tilværelse hver eneste dag også hos os. Der er mennesker hvis tilværelse slås i stykker af stress. Så kaos er der nok af også i vor virkelighed 4

5 Lignelsen fortæller os, at når vores tilværelse bryder sammen, så må også vi være lynsnare og kloge, som bedrageren i fortællingen var det. Og det vi kan gribe ud efter og holde os til, når alt bryder sammen om os, det er akkurat som det var for disciplene, der er kommet til os fra Gud for at fortælle os, at vi hører hjemme hos Gud, og som også vi sørge for, at det er hos Gud i hans evige virkelighed vores historie ender. Amen 5