SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE SELVEVALUERING OFFICERSGRUNDUDDANNELSEN

Transkript

1 SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE SELVEVALUERING OFFICERSGRUNDUDDANNELSEN Søværnets Officersskole tager i hele sit virke udgangspunkt i Forsvarets Vision 2010: Forsvaret vil være førende i rettidig indsættelse af veludrustede, veluddannede og velmotiverede militære styrker der kan løse såvel de internationale som de nationale opgaver. På baggrund af Forsvarets Vision 2010 er det skolens mål: At producere velmotiverede og veluddannede officerer til løsning af Søværnets og Forsvarets opgaver.

2 1. FOKUSOMRÅDE: FAGLIG PROFIL, FORMÅL OG KOMPETENCEMÅL 1.1. Gør rede for uddannelsens lovgrundlag, herunder værnsfælles og værnspecifikke bestemmelser: Grundlæggende er uddannelsen forankret i Lov nr. 122 af 27. februar om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.. Af lovens paragraf 1. Stk. 6. fremgår det, at Forsvaret skal råde over styrker af alle tre værn, hvis størrelse, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de i loven specificerede opgaver gældende for hele Forsvaret. Uddannelsen er med udgangspunkt i lov nr. 122, forankret i Kundgørelse for Forsvaret B. 4-41, Cirkulære om Forsvarets linieofficersuddannelser. Endeligt er cirkulæret udmøntet i Søværnets Operative Kommandos Direktiv (SOK DIR) for Officersgrunduddannelsen i søværnet Gør rede for hvordan uddannelsen indplacerer sig i det militære system inden for det pågældende værn: Kadetten skal tilfredsstille de grundlæggende krav, der stilles for antagelse som kadetaspirant. Herudover skal kadetten have gennemgået kadetaspirant I og II-uddannelsen, som samlet set er en marineingeniør- eller skibsføreruddannelse, eller en hertil ækvivalerende uddannelse. Uddannelsen er en militær lederuddannelse og indplaceres således, at den pågældende kadet, efter bestået uddannelse, udnævnes til premierløjtnant af linien og indplaceres på forsvarets ledelsesniveau som sektionsofficer, divisionsofficer, næstkommanderende, maskinchef, chef eller tilsvarende Beskriv uddannelsens formål og faglige profil(-er). Angiv hvor disse er beskrevet: Uddannelsens formål er konkret beskrevet i SOK PUB (D): SØVÆRNETS OFFICERSGRUNDUDDANNELSE. Stadigt ændrede vilkår for søværnets og Forsvarets virke stiller krav om en dynamisk udvikling af uddannelserne på Søværnets Officersskole (SOS), hvorfor SOS jævnligt indenfor givne rammer udvikler og foretager justeringer af uddannelserne. Formålet med Officersgrunduddannelsen er at kvalificere og tilføre kadetterne den viden, de færdigheder og de holdninger, der kvalificerer dem til at forrette tjeneste på Forsvarets ledelsesniveau i flådens skibe og operative tjenestesteder i land. Uddannelsens faglige profil er pædagogisk udtrykt ved tre metaforer, som samlet udtrykker tre roller, som den færdigudannede officer skal kunne leve op til, og se sig selv i relation til. Den faglige profil transformeres til kadetterne ved introduktionskursus til uddannelsen og følges op ved forskellige lejligheder, hvor der er behov for dialog mellem kadetter, lærere og skolestab med henblik på sikring af en samlet forståelse for uddannelsens overordnede målsætning. 2

3 De tre roller er defineret som følger: Søkrigeren Kunne virke som maskinvagthavende eller vagtchef i flådens skibe generelt og som skibschef (eller tilsvarende funktioner) i flådens mindste enheder. Have kendskab til den militærtekniske og militærmaterielmæssige udvikling og muligheder og dens betydning for søværnets virke. Have kendskab til sammenhængen mellem doktrin, teknologi og organisation. Have kendskab til forsvarets samlede organisation og styring. Diplomaten Have forståelse for etik og besidde en god moral og herunder virke eksemplarisk ved sin optræden og væremåde. Kunne virke i internationale opgaver i regi af FN, NATO eller OSCE. Kunne virke i et nationalt miljø og have kendskab til det militære instruments rolle og funktion i politikken. Have kendskab til det militære instruments rolle og funktion i udenrigs- og sikkerhedspolitikken samt have kendskab til militærets rolle og funktion i konflikthåndtering. Virksomhedslederen Kunne lede underlagt personel på sektionsniveau under anvendelse af en solid viden om ledelsesteori og principper. Kunne skabe og fastholde et overblik over komplicerede og hastigt skiftende og ofte stressede situationer. Kunne udvise fleksibilitet i sin ledelse og opgaveløsning samt besidde et højt forandringsberedskab. Kunne forstå og på laveste funktionsniveau anvende forsvarets forvaltningsmæssige og juridiske praksis. Forstå og kunne anvende analytiske og stabsmetodiske redskaber på laveste funktionsniveau. Kunne anvende det danske sprog til formulering af skriftlige rapporter mm. Med læsevenlig syntaks, korrekt stavning og tegnsætning. Kunne anvende fremmedsprog, specielt engelsk som funktionelt arbejdssprog; 1.4. Beskriv hvilke kompetencer uddannelsen sigter mod at give de studerende. Angiv hvor disse er beskrevet. Der bedes skelnet mellem: Faglige kompetencer (fx evne til at kunne virke inden for professionsfeltet, mm.) Almene kompetencer (fx evne til at kunne anvende teori og metode, evne til systematisk og analytisk at kunne generere ny viden, mm.) Personlige kompetencer (fx samarbejdskompetence, handlingskompetence mm.) Uddannelsen er i relation til søofficerens tre roller (beskrevet i pkt. 1.3.), forankret i tre kompetencer: Handlingskompetencen medfører bl.a. evnen til at træffe de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt. Kadetterne skal bibringes det fundament, der skal til for at kunne træffe 3

4 de nødvendige beslutninger til tiden. Handlingskompetence bygger kun delvis på en medfødt lederevne (potentielle kadetter bliver bl.a. af psykologer vurderet m.h.p. afdækning af det nødvendige lederpotentiale inden start på uddannelsen), men skal hvile på en basis af erhvervet uddannelse og erfaring. Den sociale kompetence medfører bl.a. evnen til gennem samarbejde at opnå accept og konsensus forud for, at beslutningerne tages. Den færdiguddannede officer skal endeligt være i besiddelse af forandringskompetence, hvor officeren har evnen til at agere i en omskiftelig verden, hvor det kræves, at han eller hun er på forkant med udviklingen, er innovativ og har politisk tæft Gør rede for om uddannelsen sigter mod varetagelse af jobfunktioner i efterfølgende funktions- og gavnperiode og/eller mod direkte videreuddannelse. Med andre ord vurder om uddannelsen er job - og/eller studieforberedende. Målet med uddannelsen er såvel job- som studieforberedende, idet uddannelsen er opbygget og tilrettelagt med et relevant og højt fagligt niveau, der bl.a. skal skabe de nødvendige forudsætninger for elevernes kommende tjeneste på laveste ledelsesfunktionsniveau, samt de nødvendige forudsætninger til de fremtidige videregående uddannelser og efteruddannelser i forsvaret. Officersskolens uddannelser (OGU og Videreuddannelsestrin I/L) skal altså skabe en strategisk sammenhæng igennem uddannelsesforløbet med det formål at kunne leve op til de krav, der stilles til officerer på laveste funktionsniveau og videre til stabsofficerer på højere funktionsniveau. Herved opnås kompetencenyttiggørelse og jobtilfredshed i et fremadrettet perspektiv. Samtidigt tages der i uddannelserne hensyn til, at den enkelte officer skal kunne kvalificere sig til gennemgang af Videreuddannelsestrin II/L eller fortsætte i det horisontale karriereforløb, med sidstnævnte forhold in mente at Videreuddannelsestrin I/L for officerer bestemt for det horisontale karriereforløb, er den sidste egentlige kompetencegivende videreuddannelse Vurder om uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb. Uddannelsen repræsenterer et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, men er ligeledes en forudsætningsdannende uddannelse med henblik på videre uddannelse. Udannelsen giver altså kompetencer, der sikrer, at den enkelte officer er i stand til at udvikle sig i sit faglige virke og derigennem være et større aktiv for Søværnet, men er samtidig en forudsætningsdannende uddannelse med henblik på senere optagelse på Søværnets Videreuddannelsestrin I Beskriv om uddannelsens faglige profil og formål påvirkes af internationale forhold. Forsvaret og herunder også søværnet har i de senere år været inde i en udviklingsproces med rationaliseringer og øget decentralisering, der har medført store forandringer på alle niveauer. Samtidig har de senere års betydelige ændringer i situationen i det europæiske område og i Verdens brændpunkter og de dermed ændrede vilkår for Danmarks sik- 4

5 kerhedspolitik stillet krav om bl.a. en øget dansk militær indsats i international ramme. Det kan forventes, at situationen i verden omkring os også i de kommende år kan udvikle sig på en tilsvarende dynamisk måde. Den enkelte kadet får gennem uddannelsen mulighed for at tilegne sig Forsvarets og søværnets situation. Den faglige profil vil derfor ændres, i takt med at Danmarks sikkerheds- og udenrigspolitik ændres. 5

6 2. FOKUSOMRÅDE: OMFANG, STRUKTUR OG FAGLIGT INDHOLD 2.1. Redegør for: uddannelsens struktur, herunder rækkefølgen og vægtningen mellem de forskellige fagområder/emner og fag (eventuel praktik samt uddannelseselementer som gennemføres uden for uddannelsesinstitutionen bedes også indarbejdet i redegørelsen for uddannelsens samlede struktur). Som led i personelordningen af 1983 (P83) etableredes en uddannelsesstruktur for ledere i Forsvaret omfattende en OGU, en VUT I/L og en VUT II/L. OGUen, som den introduceres i dag, er således skabt i lyset af ovennævnte personelordning og uddannelsesstruktur. Generelt er uddannelsen en lederuddannelse, hvor de studerende ved optagelse på Kadetaspirant II - delen (KTASP II) udnævnes til kadetter og dermed gives militær ledelseskompetence. Kadetterne bruger og øver denne kompetence gennem hele forløbet. OGU - uddannelsen indeholder følgende specialmoduler, som er adskilt for de to uddannelsesretninger. Specialmodulerne relaterer sig til den pædagogiske ide omkring roller og kompetencer. Specialmodul O-linien (obligatorisk for alle kadetter af den operative linie). Navigatoriske tjenestestedsbestemmelser, 20 lektioner O-rumstjeneste, 231 lektioner kommunikation, 134 lektioner kommunikationssikkerhed og kryptosystemer, 31 lektioner data, 40 lektioner togt, 130 dage = ½ år våben, 274 lektioner fjernkending, 40 lektioner engelsk, 130 lektioner havariuddannelse for vagtchefer/vagthavende officer 35 lektioner arbejdsmiljø. 12 lektioner Specialmodul T-linien (obligatorisk for alle kadetter af den tekniske linie). Taktik, 20 lektioner kommunikation, 69 lektioner våben, 35 lektioner engelsk, 180 lektioner matematik, 160 lektioner fysik, 90 lektioner radarlære, 70 lektioner sonarlære, 80 lektioner skibsteknik, 60 lektioner datamatteknik, 230 lektioner elektronik, 110 lektioner togt- og praktikperiode 100 dage = 5 md. arbejdsmiljø. 32 lektioner 6

7 Fællesfagmodul O- og T-linien (obligatorisk for alle kadetter af respektive linier). Fællesfagmodulet, der principielt er ens for O- og T-linierne, indeholder fag med respekt for de ikke fagspecifikke generelle militærfaglige kompetencer, samt fag med respekt for de generelle kompetencer. Modulet er p.t. under udvikling, og de angivne lektioner er derfor kun vejledende. Fagene er som følger: Pædagogik, ledelse, uddannelse, samarbejde og psykologi, herunder ledelses- og pædagogiske kurser. 150 lektioner Retorik - og talerteknik. 25 lektioner Etik og moral. 10 lektioner Hoved- og projektopgaver, herunder metodelære lektioner Udarbejdelse af hovedopgave 2 (ca. tidsforbrug 160 lektioner) Stats- og samfundskundskab. 130 lektioner Forsvarets ordning og organisation, Folkeretten, herunder Krigens Folkeret og Havret. 40 lektioner Krigskundskab. 100 lektioner Overlevelses- og krigsfangeøvelse. 40 lektioner Engelsk. 125 lektioner Økonomiforvaltning. DeMAP / DeMARS Materielforvaltning. (Ressourceledelse og -styring) Personelforvaltning. 161 lektioner Faget er integreret i andre fag Virksomhedsøkonomi. (Civilt perspektiv på Ressourceledelse og -styring) Retslære. Efterretnings- og sikkerhedstjeneste. Idræt. Ceremoniel. Orienteringer og studieture omkring forhold i og udenfor Forsvaret og søværnet, herunder eskadreorienteringer. 70 lektioner 30 lektioner 6 lektioner 82 lektioner 24 lektioner 65 lektioner Fagområder og fag er beskrevet i: SOK PUB (D) SØVÆRNETS OFFICERSGRUNDUDDANNELSE. sammenhængen mellem de enkelte fagområder: Sammenhængen er beskrevet som i pkt Beskriv uddannelsens længde og omfang. Angiv her: uddannelsens samlede længde i måneder inkl. Ferieperioder 1 Der gives ikke særskilt studiefri til udarbejdelse af hovedopgave, denne udarbejdes sideløbende i studieforløbet. 2 Hovedopgavens omfang er sider af ca anslag (arial pitch 12). 7

8 Uddannelsestiden (der er inkl. ferie i overensstemmelse med ferieloven), eksamen m.v. fordeler sig således: TEORI PRAKTIK/KURSUS Specialmodul O-linien Ca. 4,1 md. 10,4 md. Specialmodul T-linien Ca. 5,4 md. 9,6 md. Fællesfagmodul Ca. 8,0 md. 8,0 md. Varighed af uddannelsen er for operativ linie ca. 22,5 md. og for teknisk linie ca. 23 md. uddannelsens omfang opgjort i samlet antal lektioner (angiv om lektioner har en længde af 45 eller 60 minutter). Ca lektioner med en lektionslængde på 45 minutter Hvor mange timer pr. uge forventes den studerende at bruge på uddannelsen (inklusiv forberedelse)? Den samlede undervisningstid er baseret på ca. 6 timers daglig tilstedeværelsesundervisning. Derudover kan lægges hjemmearbejde i ca. 2-3 timer om dagen i gennemsnit på forberedelsestid. Endeligt forventes det, at kadetten forbereder sig til de enkelte lektioner, hvilket svarer til yderligere 2 timer pr. dag Beskriv de målsætninger der er formuleret for uddannelsen på fagniveau. Målsætningerne fremgår af SOKPUB (D) 2.5. Vurder hvordan de enkelte fagområder og fag bidrager til realisering af uddannelsens formål og faglige profil(-er). Uddannelserne omkring temaet statskundskab, giver i et samlet uddannelsesmæssigt perspektiv kadetter indblik og forståelse for sikkerhedspolitiske problemstillinger. Endvidere gives forståelse for forskellige teorier om magtpolitik, krig, krigsførelse, nedrustning, tillidsskabende foranstaltninger og våbenkontrol. Endvidere gives mulighed for at kunne anvende denne forståelse i vurderingen af forskellige aktørers adfærd. Endeligt giver temaet viden om udviklingen i relevante internationale organisationer. Samlet giver temaet forståelse for emneområder, som har indflydelse på Virksomhedsmodellen, Opgaveanvisninger, Informationsbehov samt Forsvarets styring Styringskoncepter. Uddannelserne omkring temaet operationer tager udgangspunkt i Forsvarets formål, opgaver og organisation, og giver kadetter en taktisk/operativ viden, som danner forståelse for de grundlæggende taktiske forhold ved hær-, fly- og flådestyrker. Endvidere giver temaet grundlaget for anvendelsen af operative og logistiske begreber, herunder samvirket mellem de tre værn. Yderligere gives kendskab til de væsentligste regler og bestemmelser på folke- og havrettens område, samt krigens love og deres indvirkning på den operative planlægning. Endelig giver temaet forståelse for NATO s kommando- og styrkestruktur samt de i NATO og nationalt anvendte doktriner. Samlet giver temaet forståelse for Virksomhedsmodellen, Opgaveanvisninger Informationsbehov samt Forsvarets styring Styringskoncepter 8

9 Temaet omkring ledelse og management giver med udgangspunkt i den enkeltes personlige udvikling en selvindsigt i viden om, og færdigheder i ledelse og management inden for et bredt udsnit af områder i det militære forsvar og det omgivne samfund. Kadetterne udvikler gennem uddannelserne evnen til, selvstændigt eller i samarbejde med andre, at løse større komplekse ledelsesmæssige, administrative og forvaltningsmæssige opgaver. Temaet giver kadetterne mulighed for at kunne vurdere Forsvarets opgaver, opbygning og virksomhed under fredsforhold. Endvidere at få forståelse for de ledelsesmæssige aspekter, der er forbundet med planlægning og styring i det offentlige. Der gives mulighed for forståelse for statens budget- og bevillingssystem samt for Forsvarets program- og økonomistyring. Temaet indeholder endvidere orienteringer om Forsvarets fremtidige styringskoncept (DeMAP). Sidstnævnte søges udviklet i takt med implementeringen af den nye administrative virksomhedskultur. Temaet giver forståelse af principperne og metoderne i personelplanlægning- og forvaltning. Temaet omfatter således Forsvarets personelpolitik og planlægning, principperne for forvaltning af personel og rekruttering. Temaets ressourcestyringsdel giver kendskab til Forsvarets principper omkring anvendelsen af driftsøkonomiske principper. Desuden giver temaet anledning til forståelse for forsvarets principper for indkøb og kontrahering af materiel og tjenesteydelser. Samlet giver temaet forståelse for Baggrund, Virksomhedsmodellen, Opgaveanvisninger, Informationsbehov, Forsvarets Styring Styringskoncepter samt Anden tilpasning og videreudvikling. Formålet med temaet teknologi og ledelse er, at udvikle kadetaspiranter og kadetters holdninger og viden omkring militær teknologi, logistik og administration. Temaet bygges løbende op omkring flere emner med tilknytning til bl.a. Kvalitetsstyring, Teknologi og udvikling samt Miljø og ledelse. Emnerne giver således kadetterne viden om forskellige ledelsesværktøjer, operationsanalyse og matematisk statistik. Samlet giver temaet forståelse for Informationsbehov, Forsvarets styring Styringskoncepter samt Anden tilpasning og videreudvikling Gør rede for hvilke fag der er kernefag og hvilke der er støttefag for uddannelsen. Vurder prioriteringen af disse i forhold til uddannelsens formål og faglige profil. Kernefag der skal betragtes som tilførelse af generelle kompetencer, herunder metode: Krigskundskab Ledelse, uddannelse og samarbejde Hovedopgave Ressourcestyringsfag Støttefag, som er repræsenteret ved de resterende fag, og som skal betragtes som tilførelse af specifikke kompetencer. 9

10 Prioriteringen ligger implicit i afvejningen af kernefag kontra støttefag men ingen af fagene falder udenfor i relation til tilførelse af kompetencer med henblik på at agere i de tre roller I hvilken grad er uddannelsesstrukturen fleksibel - herunder hvilke muligheder har den enkelte studerende for selv at sammensætte sit uddannelsesforløb? Strukturen er som udgangspunkt ikke fleksibel. På OGU kan kadetterne som udgangspunkt ikke sammensætte deres eget uddannelsesforløb. I særlige tilfælde, såfremt søværnet har behov for særlige kompetencer, skræddersys OGU-uddannelsen efter søværnets behov, som f.eks hvis uddannelsen gennemføres på baggrund af en civil ingeniøruddannelse og derfor sideløbende udvides med maritime elementer fra marineingeniøruddannelsen Vurder balancen mellem faglig bredde i uddannelsen og den studerendes mulighed for faglig fordybelse. På funktionsuddannelsen (KTASP I og KTASP II) bliver viden klarlagt. OGU-uddannelsens fællesdel giver, i nogen grad som en modsætning til funktionsuddannelsen, mulighed for at søge viden og derigennem opnå den forventede kompetence. Den ultimative faglige fordybelse finder sted i f.m. udarbejdelse af kadetforedrag og midtvejsopgaver i faget Statskundskab, Søkrig og Ledelse. Endeligt igennem den afsluttende hovedopgave. Balancen mellem faglig bredde og fordybelse bliver målt i en afsluttende helhedsvurdering af den enkelte kadet i relation til den forventede opnåede forståelse for balance imellem ovenstående. Hovedopgaven skal betegnes som en skriftlig rapport. Det endelige produkt har et omfang svarende til anslag, og arbejdsprocessen indeholder følgende faser: a. Emnevalg. b. Foreløbig opgaveformulering. c. Arbejdsplan. d. Foreløbig kendskab til litteratur og andre kilder. e. Præcisering og afgrænsning af opgaveformulering (problemformulering). f. Indsamling og gennemgang af kilder og data. g. Redegøre, analysere og konkludere, dvs. en systematisering af den indsamlede viden, således at opgaveformuleringen (problemformuleringen) bliver besvaret. h. Drøftelse og perspektivering Vurder i hvilken grad de studerende forventes at forholde sig kritisk reflekterende over for undervisningen herunder om selvstændig kritisk stillingtagen honoreres. Giv eksempler herpå. Besvarelsen af dette spørgsmål tager sit udgangspunkt i det hidtidige uddannelsessystem, som grundlæggende var og er beregnet til at formidle viden fra lærer til kadet. Det nævnte udgangspunkt var tilfredsstillende, så længe viden var begrænset, overskuelig og lang- 10

11 tidsholdbar. Det er den ikke længere, derfor skal uddannelsessystemet tilpasses i overensstemmelse hermed og kadetterne tilpasses denne nye virkelighed. Svaret på denne udfordring er personlig udvikling med det primære sigte at lære den enkelte kadet at lære og være bevidst om, at man selv er ansvarlig for egen læring og uddannelse i det langsigtede perspektiv. Tilværelsen er ikke længere opdelt i en massiv læreproces i starten, efterfulgt af et langt og ubrudt arbejdsliv. Tilværelsen former sig som en konstant vekselvirkning mellem uddannelse og arbejdsperioder, hvor læreprocesser er en væsentlig del af arbejdsperioden. Dette er også reflekteret i uddannelsens studieudviklende opbygning. Ovennævnte udgangspunkt er i overensstemmelse med søværnets og officersskolens strategiske tilgang til søofficerens samlede uddannelse og praktikperioder, set i relation til en søofficers samlede tjenesteperiode. Endvidere er ansvarligheden som leder (og kommende leder) koblet op på en nødvendig konstruktiv, kritisk stillingtagen til de vilkår, som bydes og gives. Dette indebærer også en konstruktiv kritisk kadettilgang til kvaliteten af uddannelsen eller elementer deri. Eksempel på en konstruktiv, kritisk kadettilgang tilføres skolens ledelse i forbindelse med uddannelsesevalueringer. Evalueringer som foretages løbende under uddannelsesforløbet for de enkelte fag, og som formelt foretages efter endt delforløb eller forløb. Dette system indebærer, at skolens ledelse konstant bliver tilført kadetperspektiver på givne uddannelsesforløb, og at kadetterne har lejlighed til at bidrage med vurderinger på samme. På baggrund af tilbagemeldinger og vurderinger af disse justerer SOS uddannelsen og de anvendte lærerressourcer m.h.p. optimering og sikring af stadig dynamisk udvikling Gør rede for størrelsen af uddannelsens samlede pensum (curriculum) anført i normalsider. Uddannelsens samlede pensum udgør således 6000 normalsider Beskriv den procentvise fordeling af pensum (curriculum) på henholdsvis: dansksproget litteratur af danske forfattere Der anlægges en kvalitativ vurdering, som svarer til ca. 50 procent. dansksproget litteratur af udenlandske forfattere Der anlægges en kvalitativ vurdering, som svarer til ca. 25 procent. fremmedsproget litteratur Der anlægges en kvalitativ vurdering, som svarer til ca. 25 procent Gør rede for den procentvise fordeling i pensum (curriculum) på henholdsvis: gennemgang af teori, metode og begreber. Ca. 35 procent. gennemgang af empirisk materiale 11

12 Ca. 65 procent Beskriv om uddannelsens indhold er påvirket af internationale forhold. Som beskrevet i pkt får den enkelte kadet på uddannelsen mulighed for at tilegne sig aktuel viden og indsigt i forhold, der i dag påvirker og på længere sigt forventes at påvirke Forsvarets og søværnets situation. Afvejningen skal ses i relationen mellem kernefag og støttefag. Den faglige profil er naturligt afhængig og afspejles i høj grad i uddannelsen - af de opgaver, der er beskrevet for Forsvaret. I relation til at Forsvaret og søværnets opgaver i stadig stigende grad er fokuseret på internationale operationer, er uddannelsens indhold i allerhøjeste grad påvirket af internationale forhold Hvis der indgår et praktikelement i uddannelsen beskriv og vurder da: praktikkens formål herunder hvor dette er beskrevet: OGUen er struktureret i flg. moduler, som i øvrigt fremgår af SOK PUB (D): Fællesfagsmodul O- og T-linien, Specialfagsmodul O-linien samt Specialfagsmodul T-linien I alle tre fagmoduler indgår praktik. Den grundlæggende tilgang i forskellen på praktik/fagspecifik uddannelse og teori under uddannelsen kan beskrives som forskellen på, at gøre tingene rigtigt (specifikke kompetencer), og gøre de rigtige ting (generelle kompetencer). målsætninger i forbindelse med praktikken herunder hvor disse er beskrevet Formål og mål med de enkelte fagforløb er beskrevet i SOKPUB (D). praktikkens længde og omfang Fremgår af SOKPUB (D). om praktikken er obligatorisk eller frivillig Praktik indgår som obligatoriske discipliner. principper og processer vedrørende fordeling af praktikpladser Emnet er ikke relevant for denne fase. Praktikperiode/togt er selvstændigt beskrevet under OGU-SVN fase III og OGU-SVN fase IV. vejledning og støtte af de studerende forud for, under og efter 12

13 praktikforløb: Emnet er ikke relevant for denne fase. Praktikperiode/togt er selvstændigt beskrevet under OGU-SVN fase III og OGU-SVN fase IV. om der eksisterer krav til praktikvejledernes faglige og pædagogiske kompetencer: Emnet er ikke relevant for denne fase. Praktikperiode/togt er selvstændigt beskrevet under OGU-SVN fase III og OGU-SVN fase IV Vurder sammenhængen mellem uddannelsens teoretiske og praktiske elementer i forhold til uddannelsens formål og faglige profil(-er). Sammenhængen mellem uddannelsens teoretiske og praktiske elementer ligger implicit i en forståelse af uddannelsens opdeling i procesafhængige og procesuafhængige kvalifikationer, som illustreret ved nedenstående model. De procesafhængige kvalifikationer har direkte tilknytning til en given arbejdsopgave, mens de procesuafhængige kvalifikationer kun har en indirekte eller slet ingen tilknytning til den konkrete arbejdsopgave. PROCESAFHÆNGIGE KVALIFIKATIONER PROCESUAFHÆNGIGE KVALIFIKATIONER SPECIFIKKE KVALIFIKATIONER GENERELLE KVALIFIKATIONER PERSONLIGE EGENSKABER OG HOLDNINGER Det fremgår heraf, at de procesafhængige henholdsvis de procesuafhængige kvalifikationer yderligere underopdeles i specifikke og generelle kvalifikationer samt personlige egenskaber og holdninger. Figuren illustrerer endvidere, at der til en given konkret proces knytter sig en nøje defineret specifik kvalifikation. Herved forstås typisk en fysisk/teknisk arbejdsproces, hvortil de specifikke kvalifikationer traditionelt erhverves gennem uddannelse. Arbejdet kan dog ikke udføres uden eksempelvis et lystmotiv, som er personafhængigt men procesuafhængigt, og derfor en kvalifikation der hidrører under de procesuafhængige kvalifikationer. De generelle kvalifikationer er et udtryk for en bredere forståelse for den sammenhæng, arbejdet udføres i. Et godt eksempel er et nødvendigt kendskab til hele søværnets organisation i f.m. udførelsen af en given konkret tjeneste som vagtchef/maskinvagthavende. 13

14 2.16. Gør rede for hvordan praktikforløb kvalitetssikres. Herunder beskriv og vurder hvordan det sikres, at der sker en tilstrækkelig værditilvækst for den enkelte studerende. Kvalitetssikringen generelt er inddelt som følger: UDDANNELSESFORLØBET Kvalitetssikringen foretages for at sikre, at den studerendes personlige mål og de opstillede uddannelsesmål nås. Denne gennemføres efter omstændighederne, dels gennem kursusdebatter, dels gennem evaluering af gennemført praktik og evaluering af opgaveresultater. UDDANNELSENS RESULTAT Ved afslutningen af uddannelsen gennemføres en sammenfattende vurdering af uddannelsens mål og den studerendes personlige resultat. I denne kontrol, der kan bestå af både en skriftlig tilbagemelding og en kursusdebat, vil der blive inddraget resultater af afsluttende prøver i fag- eller temaområder. Endvidere kan denne kontrol foretages i uddannelsesforløbet ved afslutningen af større sammenhængende temaer eller fagområde. Der afholdes dog altid en evaluering ved afslutningen af uddannelsen. BEDØMMELSER Ved uddannelsens afslutning skal der udfærdiges en personelbedømmelse for den enkelte studerende. Under kursus foretages derfor en løbende og en afsluttende bedømmelse af de studerendes samlede indsats og forhold under uddannelsen. Den samlede bedømmelse indeholder to hovedområder: Bedømmelse af individuelle faglige præstationer (fagspecifikke kompetencer) og bedømmelse af individuelle ressourcer, normer og øvrige forhold (individrelaterede kompetencer i relation til den omgivende gruppe/organisation). Til de faglige præstationer henregnes også praktikperioder, hvorfra der bliver givet individuelle bedømmelser udarbejdet af chefer uden for skolens uddannelsesstruktur Gør rede for hvilke prøver og eksaminer, der er knyttet til eventuelle praktikforløb, herunder hvad prøverne skal måle og/eller teste. Emnet er ikke relevant for denne fase. Praktikperiode/togt er selvstændigt beskrevet under OGU-SVN fase III og OGU-SVN fase IV. 14

15 3. FOKUSOMRÅDE: DE STUDERENDE Beskriv uddannelsens militære og civile adgangsforudsætninger/optagelseskrav, herunder: uddannelsesmæssige adgangsforudsætninger/optagelseskrav Grundlæggende som beskrevet under adgangskrav for optagelse på KTASP I uddannelsen. Derefter skal KTASP I uddannelsen være gennemført med et tilfredsstillende resultat og kadetten skal være bedømt egnet ved optagelseskommisionen inden optagelse på marineingeniør- eller skibsføreruddannelsen (KTASP II). Endeligt er det en forudsætning, at kadetten har bestået enten marineingeniør- eller skibsføreruddannelsen før optagelse på OGU-uddannelsen. erhvervsmæssige adgangsforudsætninger/optagelseskrav Der anlægges en individuel vurdering af adgangsforudsætninger for kadetter, som måtte have en ækvivalerende uddannelse. praktiske adgangsforudsætninger/optagelseskrav Praktiske forudsætninger tager udgangspunkt i den hidtidige uddannelse, hvor praktiske kompetencer indgår som en del af bedømmelsesgrundlaget ved optagelseskommissionen umiddelbart før optagelse på KTASP II uddannelsen. fysiske adgangsforudsætninger/optagelseskrav Som beskrevet under optagelseskrav ved KTASP I uddannelsen. personlige adgangsforudsætninger/optagelseskrav Som beskrevet under optagelseskrav ved KTASP I uddannelsen. gør rede for hvor beslutningskompetencer vedrørende adgangsforudsætninger/optagelseskrav er placeret. Beslutningskompetencen ligger ved Chefen for Søværnets Officersskole 3.2. Vurder adgangsforudsætninger/optagelseskrav i forhold til uddannelsens formål og faglige profil(-er). Ved afslutning af KTASP II uddannelsen udfærdiges en personelbedømmelse for den enkelte studerende, som beskriver den studerendes samlede indsats og forhold under uddannelsen. Bedømmelsen fokuserer på individuelle faglige præstationer (fagspecifikke kompetencer) samt bedømmelse af individuelle ressourcer, normer og øvrige forhold (indi- 15

16 vidrelaterede kompetencer i relation til den omgivende gruppe/organisation). Denne bedømmelse danner grundlaget for egnetheden ved optagelse på OGU uddannelsen Angiv antallet af ansøgere til uddannelsen, antallet af studerende på uddannelsen, antallet af dimittender og omfanget af frafald i nedenstående tabel: 1997 O / T 1998 O / T 1999 O / T 2000 O / T 2001 O / T Antal ansøgere Som studerende Som studerende Som studerende Som studerende Som studerende Antal studerende 22 / 7 22 / 9 29 / / O / 13 T Antal dimittender 21 / 7 21 / 9 27 / / 8 Registrering udestår Antal frafaldne 1 / 0 1 / 0 2 / 0 1 / 0 Registrering udestår 3.4. Oversigt over studerende: Optagelsesår O / T O / T O / T O / T Antal optagne pr. uddannelsesstart 22 /9 29 /10 29 /11 24 /13 Alder ved studiestart angivet i procent: år år år år år år 51< år 40,9 / 33,3 59,1 / 44,4 0,0 / 22,2 10,3 / 0 48,3 / 30 37,9 / 70 3,4 / 0 58,6/ 18,2 41,4/ 72,7 0,0 / 9,1 83,3 / 23,1 8,3 / 69,2 8,3 / 7,7 Adgangsgivende eksamen: 1) Studentereksamen, Hf eksamen, Hhx-eksamen 2) Htx-eksamen 3) Andet (fx erhvervskolebaggrund) For studerende med studentereksamen: Karaktergennemsnit ved adgangsgivende eksamen: Uoplyst Hvor mange studerende har ved optag en erhvervskompetencegivende uddannelse 1): Funktions - uddannelse Funktions - uddannelse Funktions - uddannelse Funktions - uddannelse Ej relevant Ej relevant Ej relevant Ej relevant En Forudsætning (Funktionsudd.) En Forudsætning (Funktionsudd.) En Forudsætning (Funktionsudd.) En forudsætning (Funktionsudd.) Hvor mange studerende har ved optag en kort videregående uddannelse : Hvor mange studerende har ved optag en mellemlang videregående uddannelse : Hvor mange studerende har ved optag en universitetsuddannelse (gennemført bachelor eller kandidatuddannelse) : Ej relevant Ej relevant Ej relevant Ej relevant 100 % * * skibsofficer 100 % * 100 % * 100 % * Ej relevant Ej relevant Ej relevant Ej relevant 16

17 3.5. Vurder om der gennem de seneste år er sket kvalitative forandringer i uddannelsens rekrutteringsgrundlag. Vurder i forhold til såvel uddannelsesmæssige, faglige og personlige kompetencer. På det uddannelsesmæssige område er der ikke væsentlige forandringer. Dog ses der en ændring, som relaterer sig til indholdet i de uddannelser, som danner grundlaget for optagelsen på søofficersuddannelsen. Med baggrund i det ændrede indhold i de forudsætningsdannende uddannelser ses en ændring i specielt de faglige kompetencer. Fagområderne er matematik, fysik, kemi og dansk (som relaterer sig til KTASP I og KTASP II uddannelsen). Disse ændringer har betydet, at uddannelse med henblik på opnåelse af specifikke kompetencer i højere grad end tidligere, skal understøttes indenfor de nævnte fagområder. For så vidt angår de personlige kompetencer har der i de senere år været en tendens til (i lighed med den resterende del af samfundet), at den enkelte kadet har større fokus på sig selv i relation til organisationen. Summarisk kan kadetselvforståelsen listes som følger: Ansættelse opfattes som individuel udvikling. Kadetterne ønsker større medindflydelse og medansvar. Fleksibilitet i ansættelsen. Behov for et godt nærmiljø Beskriv om uddannelsen optager studerende med civilt merit. Findes der i givet fald procedurer på uddannelsen, som sikrer et tilstrækkeligt kvalitetsniveau på centrale parametre. Der gives merit for studerende med en civil styrmands- og skibsførereksamen på den operative linie. På marineingeniørretningen gives merit for studerende med maskinmesteruddannelse eller tilsvarende ingeniøruddannelse. Det er fælles for begge uddannelser, at optagelse på OGU-uddannelsen for personel med specifikke kompetencer, som ligger udover de i den samlede søofficersuddannelse indlagte fagspecifikke kompetencer, og som er udset til på sigt at bestride specialfunktioner, meriteres for disse særlige kompetencer, såfremt de personlige kompetencer opfylder kravene Hvilke kompetencer tester Forsvarets Personeludviklings- og Bedømmelsessystem (FORPUBS), og hvad er dets formål? Det er i forsvaret en grundlæggende antagelse, at en hvilken som helst person påtager sig en bestemt rolle, som den pågældende påtager sig afhængigt af, hvad personen lægger i rollen, og afhængigt af, hvad omgivelserne enten kræver eller forventer, at vedkommende skal foretage sig. Med udgangspunkt i ovenstående har forsvaret skabt FORPUBS, som et værktøj til at afbalancere (og sikre) overensstemmelsen mellem de arbejdsvilkår, organisationen giver den enkelte medarbejder, og det sæt af funktionsbetingelser medarbejderen har. 17

18 FORPUBS tester med henblik på aktuel status og afdækning af udviklingspotentiale: Analytiske anlæg Initiativ Dømmekraft Handlekraft Ansvarsfølelse Modstandskraft Orden Personlig adfærd Fantasi Delegering Samarbejde Udtryksevne Faglig viden Faglige færdigheder Lederevne Pædagogiske anlæg Planlægning Helbredstilstand Træningstilstandsprøve 3.8. Beskriv hvilken betydning Forsvarets Personeludviklings- og Bedømmelsessystem (FORPUBS) har for uddannelsens rekruttering og optag. FORPUBS repræsenterer en afdækning af kadetternes resultater og potentialer, hvilket gør systemet meget betydningsfuldt. (Betydning og sammenhæng er principielt beskrevet i publikationen Ledelse og uddannelse (LOU) pp ) Har Forsvarets Personeludviklings- og Bedømmelsessystem (FORPUBS) en betydning for om uddannelsen samlet set kan bestås. Der er som beskrevet ovenfor (pkt og 3.8.) og i LOU en nøje sammenhæng mellem rekrutteringstest, mandsopdækning i form af holdofficerens og holdassistentens følgeskab samt andre interessenters vurdering af kadetten under hele KTASP I uddannelsen, og egnethedsvurdering ved optagelseskommission før påbegyndelse af KTASP II uddannelsen. De akkumulerede FORPUBS benyttes således til en samlet beskrivelse af den enkelte kadet Beskriv omfanget af studieoverskridelse og frafald fra uddannelsen. Vurder baggrunden for disse tal. Omfanget af studieoverskridelse og frafald er på ganske få procent. Baggrunden herfor er den ovenfor anførte sammenhæng (pkt. 3.9.). 18

19 3.11. Gør rede for hvordan uddannelsen håndterer studieoverskridelse og eventuelt frafald fra uddannelsen, herunder fx gennem hjælpestrategier. Studieoverskridelse defineres i denne uddannelse som, at kadetten dumper, mister motivationen, selv erkender evt. manglende potentiale, eller af skolens ledelse bliver vurderet ikke egnet til videre uddannelse. Sidstnævnte baseres på en helhedsvurdering af kadettens specifikke og generelle kompetencer (herunder menneskelige kompetencer). Hjælpestrategier iværksættes i form af en vurdering af rationalet omkring et år mere på det aktuelle uddannelsesår, ekstra undervisning i specifikke fag, understøtning og coaching igennem holdofficer eller faggruppeleder Beskriv om uddannelsen modtager udenlandske studerende på studieophold og om uddannelsens egne studerende tager på studieophold i udlandet, herunder om studieophold i udlandet kan udløse merit. Efter de tre baltiske landes selvstændighed blev det fra politisk hold bestemt, at kadetter fra de tre baltiske lande kunne tilbydes en søofficersuddannelse i Danmark. Der har således været tilknyttet udenlandske kadetter i de enkelte uddannelsesfaser siden To estiske kadetter dimitterede fra SOS i 2001, og de sidste baltiske kadetter forventes at dimittere i Enkelte egne kadetter tilbydes hvert år, efter endt uddannelse, studieophold af kortere varighed hos andre lande (fx USA). Studieophold i og fra udlandet er af kortere varighed (typisk i en 5 ugers periode) og giver merit som øvrig praktik Beskriv om uddannelsen modtager udenlandske studerende på studieophold, og om uddannelsens egne studerende tager på studieophold i udlandet, herunder om studieophold i udlandet kan udløse merit. (Tabel) Antal meritoverførsler til udlandet 0 2 (baltere) 1(balter) Antal meritoverførsler fra andre uddannelser i Danmark

20 4. FOKUSOMRÅDE: UNDERVISNING, UNDERVISNINGSKOMPETENCER OG UDDANNELSESMILJØ Gør rede for de uddannelsesprincipper og undervisningsmetoder der anvendes på uddannelsen. Lærerne har i princippet metodefrihed, men fagenes mål skal opnås ved hjælp af de retningslinier, der er angivet i de Pædagogiske principper for forsvaret (FKO PUB PP 180-1), samt kodeks for Søværnets Officersskole af SEP Skolen lægger stor vægt på, at undervisningen gennemføres som et samarbejde mellem stab, lærer og kadetter (trekantsdialog), om at nå de for undervisningen fastsatte mål. Her skal især peges på, at kadetterne i størst mulig grad aktiveres under differentierede undervisningsmetoder, samt at undervisningen gennemføres på en sådan måde, at kadetter selvstændigt kan vise initiativ, tage beslutninger og løse problemer og opgaver. Skolen har sat fokus på en ny pædagogisk ide, hvor begreberne Virksomhedslederen, Søkrigeren og Diplomaten giver den samlede uddannelsesmæssige helhedsforståelse, hvor bl.a. fagintegration er et nødvendigt middel til opnåelse af de samlede kompetencer. Fagintegration går ud på at tilsikre en sammenhæng i de områder, der undervises på i de forskellige dele af uddannelsen. Integration skal sørge for, at undervisningen ikke alene tager udgangspunkt i det enkelte fag, men at de enkelte fag netop indgår som delelementer af den samlede meddelte undervisning. Under gennemførelsen af undervisningen kontrollerer kadetter og lærer forløbet ved forløbskontrol. Herved skabes mulighed for evt. straks at gribe ind med ændringer/ justeringer, såfremt behov erkendes, i stedet for at vente til undervisningen er gennemført. Medlemmer af skolens stab tilstræber med udgangspunkt i den ovenfor nævnte trekantsdialog at overvære og monitere væsentlige dele af undervisningen. Dette giver bl.a. et indtryk af kadetternes engagement i undervisningen, samt et grundlag for at relatere sig til klassens tilbagemelding over undervisningens forløb, herunder anvendt pædagogik Angiv den relative brug af forskellige undervisningsformer på uddannelsen i nedenstående tabel: Forelæsning Holdunde rvisning Skriftlige opgaver Projektarbejde Vejledning Selvstudium Udenlandsaktivitet 10 % 25 % 15 % 10 % 20 % 15 % 5% 100% 4.3. Beskriv hvordan undervisningen sigter på at være selvstændighedsfremmende for de studerende. Jf. pkt. 1.3, sigter hele uddannelsen på at være selvstændighedsfremmende, hvilket er en grundlæggende antagelse i undervisningen. Den færdiguddannede officer forventes at I alt 20

21 kunne fungere selvstændigt under alle forhold nationalt såvel som internationalt, såvel i fred som i krig I hvilket omfang foregår der tværfaglig undervisning? Giv eksempler herpå. Tværfagligheden tager sit udgangspunkt i den pædagogiske idé omkring uddannelsens målsætning f.s.v.a. tilførsel af kompetencer m.h.p. udfyldelse af de tre roller. Eksempler på tværfaglighed er relationerne mellem faget engelsk og våbenlære (kanoner, missiler, miner, torpedoer m.v.). Af andre eksempler kan nævnes forholdet mellem statskundskab, engelsk og folkeret Gør rede for de pædagogiske og indlæringsmæssige begrundelser, der ligger til grund for de anvendte undervisningsformer. Her henvises til pkt Beskriv eventuelle krav om deltagelse i undervisningen herunder mødepligt. Da skolens kadetter modtager løn fra Forsvaret, betragtes deres tjeneste som værende at modtage undervisning og derigennem at uddanne sig til søofficer. Implicit i dette ligger, at der er mødepligt samt krav om deltagelse i planlagte aktiviteter Beskriv og vurder i hvilken grad der i uddannelsen tages hensyn til de studerendes faglige, erhvervsmæssige og personlige erfaringer, og i hvilken grad disse lægges til grund for og/eller inddrages aktivt i uddannelsen og undervisningen. Kadetter, som er optaget på skolen, er udvalgt på grundlag af en helhedsvurdering. Dette betyder, at kadetter på SOS samlet repræsenterer en gruppe af mennesker med varierende faglige, erhvervsmæssige og personlige erfaringer. Endvidere er det et krav, at kadetter er i stand til at samarbejde i enhver situation og sammenhæng. De pædagogiske principper tilsiger, at den enkelte kadets kompetencer skal medinddrages mest muligt i den enkelte undervisningssituation bl.a. i form af kadetstyret undervisning. Disse to forhold koblet op på hinanden medfører en sikkerhed for det i spørgsmålet nævnte hensyn og grund for medinddragelse Gør rede for i hvilket omfang der inddrages forskningsmetode og videnskabsteori i uddannelsen og inden for de enkelte fagområder. Giv eksempler herpå. Formålet og målet med udarbejdelsen af projektopgaver, midtvejsopgaver og den afsluttende hovedopgave i den sidste del af den teoretiske uddannelse tilgodeser dette spørgsmål. Hovedopgaven er netop en opgave, hvor alle elementer af uddannelsen bruges, og produktet i sin endelige form afspejler egne undersøgelser og afprøvninger. Den videnskabelige ambition om at basere sig på viden og ikke tro skal afspejles i opgaven. I hovedopgaven, som skal indeholde metode, empiri og teori, tages udgangspunkt i anvendelse af systematiske fremgangsmåder til at indhente informationer, som kan belyse det valgte emne (eller problem). Man kan undersøge, hvad andre har skrevet, og/eller man kan selv indsamle data og bearbejde disse. Søværnets Officersskoles Vejledningssamling (SOS VEJSAM) giver overblik over den uddannelsesstrategiske sammenhæng omkring denne del af uddannelsen. Uddannelsen i 21

22 sin helhed er stadig udviklende. De uddannede officerer vil da også i deres kommende dagligdag opleve, at de som officerer er midt i det militære håndværks udvikling Gør rede for i hvilket omfang uddannelsen inddrager erfaringer fra praktik og viden om centrale tendenser i professionen og om metoder til at udvikle professionen samt udføre kvalitets- og udviklingsarbejde. Som beskrevet i fokusområde 1 har Forsvaret og herunder også søværnet i de senere år været inde i en udviklingsproces med rationaliseringer og øget decentralisering, der har medført store forandringer på alle niveauer. Samtidig har de senere års betydelige ændringer i situationen i det europæiske område og verdenen generelt og de dermed ændrede vilkår for Danmarks sikkerhedspolitik stillet krav om bl.a. en øget dansk militær indsats i international ramme. Det kan forventes, at situationen i verden omkring os også i de kommende år vil udvikle sig på en tilsvarende dynamisk måde. Det har i uddannelsens elementer høj prioritet igennem varierede lærerkræfter rekrutteret i og udenfor Forsvaret, aktuelle foredrag m.v. at sikre den enkelte kadets mulighed for at tilegne sig aktuel viden og indsigt i forhold, der i dag påvirker og på længere sigt forventes at påvirke Forsvarets og søværnets situation, og de deraf afledte opgaver for de kommende officerer. Gennem forelæsning fra eksempelvis officerer der for nyligt har været udsendt i internationale operationer, tilføres eleverne den sidst opdaterede viden om maritime internationale operationer Angiv personaleforbruget (i årsværk) på uddannelsen i nedenstående skema: Personaleforbrug Militære fastansatte Militære timelærere 1,7 1,6 1,7 1,7 1,7 Civile fastansatte Civile timelærere 1,0 1,0 1,0 1,1 1, Gør rede for undervisernes formelle uddannelsesniveauer (både civile og militære). Jf. DUN (Dansk Uddannelses-Nomenklatur) har hovedparten af skolens undervisere opnået et uddannelsesniveau, som svarer til DUN 7 og 8, idet hovedparten af alle militære timelærere har været gennem Videregående Uddannelses Trin II/L. Med baggrund i en normal gymnasieuddannelse med en efterfølgende 5 årig officersuddannelse, 1 årig VUT-I samt en 1-årig VUT-II har alle de militære lærerkræfter 19 års uddannelse bag sig, og hertil skal tillægges den indhøstede erfaring som officer i Forsvaret. De civile lærere har, for hovedpartens vedkommende, alle et uddannelsesniveau, der som minimum svarer til Cand. Jur. eller Cand. Mag. eller tilsvarende, herunder bl.a. navigationslærer (uddannet på DTU). 22

23 4.12. Har uddannelsen formuleret krav til undervisernes kompetenceniveau? Der skal skelnes mellem: faglige kompetencekrav akademiske kompetencekrav pædagogiske kompetencekrav angiv hvor ovennævnte krav er beskrevet. Spørgsmålet er delvist besvaret i pkt Endvidere sker der ved ansættelse af lærerkræfter en vurdering af de ovennævnte kompetencer hos skolens respektive faggruppeledere, Chefen for Uddannelsesafdelingen og ved skolens øverste ledelse. Der er ingen steder formelt nedskrevet, hvilke krav der stilles, idet undervisere repræsenterer en bred vifte af faglige kompetencer og derfor alene vurderes i et helhedsperspektiv f.s.v.a. akademiske og pædagogiske kompetencekrav i relation til det fagspecifikke område Gøres der brug af undervisere fra civile videregående uddannelsesinstitutioner? (fx universiteter, centre for videregående uddannelse (CVU) og erhvervsakademier) Hvis ja, angiv da: forbrugets omfang i (bedes angivet i årsværk) hvilke institutioner underviserne kommer fra begrundelser for brug af civile undervisere Generelt inddrages foredragsholdere fra mange forskellige organisationer (fx DUPI, COPRI, journalister, Københavns Universitet m.v.). Denne medinddragelse skal relateres til et behov for tilførsel af ekspertviden på specifikke områder, som kan tilføre uddannelsen aktuelt og specifikt stof. Omfanget af forbruget er dokumenteret under pkt , idet civile timelærere er et udtryk for anvendelsen. Derudover skal der tillægges ca. 0,5 årsværk i form af foredragsholdere Beskriv om uddannelsens fastansatte undervisere samtidig underviser på civile uddannelsesinstitutioner. Skolens fastansatte lærere er fuldtidsbeskæftiget på SOS I hvilken grad gives fastansatte undervisere mulighed for videre- og efteruddannelse samt anden faglig og pædagogisk kompetenceudvikling. Er der formuleret krav hertil? Der bedes skelnet mellem efter- og videreuddannelse ved civile og militære uddannelsesinstitutioner. Der er ikke formuleret krav til faglig og pædagogisk efteruddannelse. Lærerene og skolen gør dog et stort arbejde for, at den enkelte følger og tager del i foredrag, studiekredse, studierejser m.m. inden for eget faglige område Gør rede for hvordan faste undervisere og timelærere rekrutteres til uddannelsen. 23

24 Lærerene bliver udvalgt som beskrevet i pkt Endvidere ansættes faste lærere efter opslag af stillingen i dagspressen. De udvælges herefter af et til formålet nedsat ansættelsesudvalg med repræsentanter for skolens ledelse samt repræsentanter for de faglige organisationer. Som eksempel kan nævnes Dansk Magisterforening I hvilken grad er det at være underviser på uddannelsen: eftertragtet blandt militært personel. Funktionen, som underviser på SOS, er eftertragtet. Som underviser gives der mulighed for opbygning af netværk, ligesom der er lejlighed til at formidle og fungere som katalysator i uddannelsesprocessen. Underviseren får, i lighed med kadetterne, et stort udbytte af at fungere i uddannelsesmiljøet. Det ligger implicit i søofficerens/officerens metier at uddanne (herunder at lede mennesker og videreformidle budskaber). De nødvendige kompetencer er tilført de militære undervisere i f.m. uddannelsen, efteruddannelse, kurser og den efterfølgende tjeneste, og er derfor naturligt og attraktivt for officeren. meritgivende for fremtidig militær karriere. Funktionen som underviser indgår og vurderes på lige fod med øvrige vurderinger i FOR- PUBS og er dermed endnu en kompetence. Som selvstændig kompetence giver den ikke merit, men det kan konstateres, at der også i Forsvarets Koncernledelse sidder admiraler og generaler med uddannelsesmæssig baggrund. Endeligt er der i relation til kompetenceudvikling af søofficeren/officeren et krav om undervisningserfaring og erfaring fra skolestabsfunktioner i funktionsbeskrivelser ved besættelse af visse stillinger typisk i stillinger som relaterer sig til personel og uddannelse Vurder hvilken betydning det har for undervisningen, at uddannelsens militære undervisere er omfattet af rotationsordninger. Beskriv intensiteten i disse rotationer. Militære underviseres rotationsordninger tager deres udgangspunkt i den individuelle kompetenceudvikling i form af en kombination af formel uddannelse (vidensopbygning) samt praktisk tjenesteforløb. Formålet er en større indsigt og viden omkring organisationen (Forsvaret og søværnet). En afledt virkning er derfor respektive underviseres forskellige indgangsvinkel til et givent pensum, hvilket vurderes at være sundt for fagligheden. Intensiteten i rotationen, som er betragtelig, vurderes at være en styrke for tilførsel af nuanceret faglighed. Rotationsprincippet har endvidere den fordel, at lærerkræfter ikke "kører fast", og derudover sikrer princippet, at fagligheden er aktuel og opdateret Beskriv om uddannelsen er koblet til produktion af ny viden inden for relevante og for uddannelsen centrale fagområder. Sådanne videnskoblinger kunne være forskning eller forsøgs- og udviklingsarbejder. Uddannelsen bedes give sin definition på, hvilken karakter dens eventuelle kobling til produktion af ny viden har. Eksempler på relevante koblinger mellem uddannelsen og produktion af ny viden kunne være: 24

25 aktiviteter på selve uddannelsesinstitutionen at faste undervisere både underviser og genererer ny viden deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer samarbejde med militære forskningsinstitutioner samarbejde med civile forskningsinstitutioner samarbejde med internationale forskningsinstitutioner eller enkeltpersoner at undervisere har gennemført universitetsuddannelse på bachelor, kandidat- eller masterniveau at undervisere har gennemført forskeruddannelse på ph.d. niveau brugen af forskningsaktive undervisere på uddannelsesinstitutionen gennem inddragelse af nationale eller internationale forskningsresultater i undervisningen inddragelse af danske eller internationale resultater fra forsøgs- og udviklingsarbejder i undervisningen selvstændige bevillinger til forskning eller vidensgenerering på uddannelsen Hvis uddannelsen har sådanne koblinger bedes der redegjort herfor. Hvis uddannelsen på anden vis (end ved ovenstående eksempler) er koblet til produktion af ny viden indenfor relevante og for uddannelsen centrale fagområder, bedes der redegjort herfor. På uddannelsen arbejdes der med koblingen mellem de grundlæggende elementer i vidensproduktionsprocessen: Problemformuleringer Empiri Data Teori Begrebsdannelse Analyser og tolkninger Konklusion og svar Specielt i kernefagene arbejdes der med de grundlæggende elementer med henblik på afprøvning af syntesefasen, som primært relaterer sig til midtvejsprojekt og den afsluttende hovedopgave. Der arbejdes endvidere på begge retninger på linjeorienterede projekter (f.eks. projekter omkring anskaffelse af nye undervandsbåde og projekter omkring Standard-flex enheder). Der tages i denne del af uddannelsen hensyn til den store faglige ballast, som kadetterne besidder. I forskellige sammenhænge igen primært relateret til kernefagene - tilføres uddannelsen ny viden ved aktuelle foredrag m.v. Tilførelsen af ny viden danner derefter grundlag for emneområder og temaer, som benyttes i samspillet med den almindelige undervisning. Forskningsaktive personer benyttes også som censorer på hovedopgaver. Endeligt finder et tæt samarbejde sted mellem officersakademier i norden og i europæisk sammenhæng med henblik på erfaringsudveksling og vidensdeling inden for fælles interesseområder Gør rede for hvilken rolle og betydning koblinge(r) til ny viden har for uddannelsen. 25

26 Uddannelsen er i konstant dialog med forsvarets øvrige uddannelsesinstitutioner og det civile uddannelsessystem med henblik på nye tendenser, nye viden mm Samarbejder uddannelsen med faglige miljøer og professionsområder inden for uddannelsens virksomhedsområde nationalt og/eller internationalt med henblik på udvikling? Henvisning til pkt og Beskriv uddannelsens sociale uddannelsesmiljø. Gør rede for forhold som har betydning for, at uddannelsesmiljøet på den pågældende officersuddannelse er noget særligt (fx mentorordning, introduktionsforløb, idrætsaktiviteter, løn, boligforhold etc.). I sin natur løses søværnets opgaver typisk om bord i enheder (skibe), hvor alle er afhængige af hinanden i relation til opgaveløsning. SOS benytter i pædagogisk sammenhæng et udtryk, som har tæt tilknytning til grundlaget for forståelsen for Human Ressource Management og den deraf afledte kompetenceudvikling at de menneskelige ressourcer: Vi skal ikke alle sammen kunne alt men tilsammen skal vi kunne det hele. Det sociale miljø er præget af det miljø, søofficeren løser sine opgaver i, nemlig den sejlende enhed (skibet). Enheden fremstår i relation til opgaveløsning med et samlet output til den omkringliggende organisation. Et miljø der således for at løse givne opgaver skal lægge stor vægt på team-work og gruppedynamik. I et deraf afledt rationale fungerer klasseformanden/klassetørnen i de enkelte klasser, som ansvarlig i relation i klassens fælles opgaveløsninger. Ved optagelse på KTASP II uddannelsen, som ligger før den egentlige OGUuddannelse, gennemføres et tredages introduktionskursus, som har til formål at afdække forventninger, målsætninger for uddannelse og vilkår. Endvidere arbejdes der på introkurset med gruppedynamikker for derigennem at sikre kadetternes fokus på team-work. Dette introkursus følges op ved påbegyndelse af OGU-uddannelsen ved en dialog omkring forskellen på funktionsuddannelsen (KTASP II) og generalistuddannelsen (OGU). Mentorordninger etableres formelt i form af holdofficersfunktion med relation til faggruppelederfunktionen (se nedenstående figur). Holdofficer (Personlig udvikling) Målepunkter Elevudvikling Faggruppeleder (Faglig udvikling) Figur. Kvalitetssikring af kadetterne i uddannelsesforløbet. Idrætsaktiviteter, som har en høj prioritet i uddannelsen i form af store nationale og internationale arrangementer og stævner, understøtter den gruppeorienterede tilgang til uddannelsen samt sikrer "korpsånden". For at sikre optimale studievilkår tilbydes kadetter, som ikke har naturlig adgang til bolig under uddannelsen, en studiebolig i Nyboder. Nyboder er hjemsted for flertallet af Offi- 26

27 cersskolens kadetter, hvorfor der er basis for en videreudvikling af kadettens individuelle sociale kompetencer samt kompetencen som holdspiller i en større enhed. Efter den ordinære undervisning er overstået, sker der en betydelig vidensdeling og -bearbejdning i forbindelse med løsning af fælles projekter og hjemmeopgaver. Endeligt skal der gøres opmærksom på, at kadetter på SOS modtager fuld løn under uddannelsen, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med den daglige mødepligt og krav om resultater Beskriv de støtte- og vejledningsfunktioner uddannelsen tilbyder de studerende forud for og under uddannelsesforløbet Generelt. Udover den personlige vejledning tilbydes vejledning ved udarbejdelse af opgaver som angivet nedenfor. Omfanget og karakteren af vejledning kan variere og afhænger bl.a. af emne, den rådige tid til udarbejdelsen af opgaven m.v. samt de studerendes og vejlederens forudsætninger. I det følgende er anført en række generelle forhold omkring vejledningsforløb og brugen af vejlederen Ansvar. Det er vigtigt at fastslå, at det er de studerende, der bærer ansvar for en given opgave. Det er således de studerende, der skal tage initiativ til brug af vejlederen og i øvrigt styre processen. Vejlederen er en ressourceperson, der bruges som sparringspartner og proceskonsulent til at udvikle de studerendes egne ideer. Vejlederen er således ikke en arbejdsgiver, bibliotekar, ordbog, eller korrekturlæser Vejlederens rolle. Det er ikke vejlederens ambitioner, der skal opfyldes. Vejlederen skal derfor ikke vejlede efter, hvilke krav vedkommende ville stille til sig selv, eller kontrollere, om en given opgave indeholder alle de pointer, som vejlederen ville have medtaget Indhold. Hovedvægten i vejledningen vil ligge inden for diskussion af fx problemformulering, metode, teori, dataindsamling og disponering. Det vil typisk være nødvendigt at diskutere udkastet hertil mere end én gang. Herudover vil vejlederen eventuelt kunne virke som formidler i f.m. udpegning af relevante enkeltpersoner og myndigheder. Vejlederen er ikke garant for en given opgave. Vejlederen må ikke forhåndsgodkende en given opgave eller dele heraf. Vejlederen bør derfor ikke læse et eventuelt færdigt udkast igennem og komme med forslag til (nye) forbedringer Omfang. Der er ikke fastsat en formel tidsmæssig grænse for vejledningens omfang (administrativt planlægges der dog med et samlet forbrug af timer til vejlederrollen/bedømmelse). Vejledningsbehovet afhænger bl.a. af emnets karakter og sværhedsgrad. Udgangspunktet er, at de studerende skal have adgang til den nødvendige og tilstrækkelige vejledning Forløb. Vejledningsforløbet kan opdeles i to faser: 27

28 Første fase, der omfatter perioden fra en given opgaves formulering til afleveringen af den foreløbige problemformulering (skitseforslaget). Anden fase, der omfatter perioden fra dette tidspunkt og indtil afleveringen af projektopgaven. Tyngden i vejledningen vil typisk ligge i første fase. For at få det bedst mulige ud af vejledningsmøderne anbefales det de studerende at: Udarbejde en plan for den samlede udarbejdelse af en given opgave med terminerne for aflevering af foreløbig problemformulering (skitseforslag) som milestones og evt. drøfte planen med vejlederen. Udarbejde en plan (dagsorden) for vejledningsmøderne og fremsende den til vejlederen inden mødet sammen med evt. skr. materiale i passende tid inden vejledningen. Herunder kan det med fordel præciseres, hvilke forhold der i særlig grad ønskes drøftet I hvilket omfang har de studerende medindflydelse på uddannelsens rammer, tilrettelæggelse og indhold, og har de demokratisk repræsentation i styrende organer? Kadetterne har igennem trekants-dialogen (mellem elev lærer skolestab) en konstant medindflydelse på ovennævnte forhold. Kadetterne har udover den daglige adgang til samtaler med lærere og skolestab formelt skemasat timer med holdofficeren og timer med skolens chef. Endvidere arbejder skolen med en åben-dør politik som sikrer kadettens/klassens mulighed for en samtale, når behov opstår. Kadetterne/klasserne er endeligt repræsenteret i skolens studieråd, hvor principielle problemer omkring uddannelse drøftes med henblik på eventuel afklaring af givne problemstillinger. Endeligt er kadetterne repræsenteret i skolens Samarbejdsudvalg I hvilket omfang har de studerende klageadgang vedrørende uddannelsens indhold, tilrettelæggelse samt prøver og eksaminer? Klager omkring ovennævnte forhold kan altid indbringes for skolens ledelse. En klage kan indbringes mundtligt eller skriftligt. Klagen skal præcisere og begrunde klagepunkterne. Skolens ledelse skal kvittere (enten mundtligt eller skriftligt) for klagen og meddele klageren en termin for forventet afgørelse i sagen. I f.m. klager gøres der i h. t. forvaltningslovens 25 opmærksom på at der kan klages over afgørelsessager til Søværnets Operative Kommando. Umiddelbart inden afslutning af OGU-uddannelsen gennemføres en "kamin-passiar" med Forsvarschefen samt Chefen for Søværnets Operative Kommando for derigennem at få lejlighed til at drøfte givne og oplevede problemstillinger med Forsvarets og søværnets øverste ledelse uden om den formelle kommandovej. 28

29 5. FOKUSOMRÅDE: PRØVER OG CENSORER Gør rede for uddannelsens løbende prøver og afsluttende eksaminer, herunder: prøverne og eksaminernes antal prøverne og eksaminernes placering i uddannelsesforløbet prøveformer og eksamensformer anvendelsen af 13-skalaen eller anden vurderingstypologi vægtning mellem intern og ekstern censur prøverne og eksaminernes faglige og pædagogiske begrundelse hvordan prøverne bruges til at teste de studerendes faglige progression om prøver bruges til at teste de studerendes selvstændighed Fokusområdet er forankret i SOK PUB (D), hvoraf det også fremgår, hvilken kontrolform der benyttes, og angives i hvilket omfang. Samtidig er Forsvarets Bedømmelsessystem en vigtig og meget oplysende kontrolforanstaltning. Kadetten vurderes løbende både i forbindelse med tjenesten på skolen og i forbindelse med praktisk operativ tjeneste. Netop effekten af denne meget brede bedømmelse er også skolens sikkerhed for, at den pædagogiske ide, skolen benytter, og uddannelsens faglige indhold står mål med de operative krav Antallet af eksaminer, deres form og krav skal passe nøje til de gældende mål og dermed til de opgaver, som de færdiguddannede officerer stilles overfor, og skal være i overensstemmelse med den pædagogiske idé for uddannelsen. Eksamen tilrettelægges af en eksamenskommission normalt bestående af faggruppelederen, læreren og 1 censor. Eksamen aflægges sædvanligvis over for læreren og den udpegede censor. Eksaminer kan - afhængig af fagkombination/faget - afholdes som skriftlig eksamen, som en afløsningsopgave, som mundtlig eksamen eller som kombination heraf Skriftlig eksamen anvendes, hvor målene kræver, at kadetten skal kunne løse en konkret opgave selvstændigt inden for et relativt kort tidsrum. De skriftlige opgaver og rammerne for tid og hjælpemidler til løsningen fastsættes af eksamenskommissionen. Anvendelse af hjælpemidler skal være tilpasset de givne mål Hovedopgave anvendes i f.m. synteser, hvor målene ikke kræver en kort tidsramme, og hvor udnyttelsen af omfattende kildemateriale er en betingelse for løsningen af opgaven. Hovedopgaven præsenteres ved et mundtligt resumé, hvorefter mundtlig eksamination finder sted. 29

30 Mundtlig eksamen anvendes, hvor skriftlig eksamen eller hovedopgave ikke er hensigtsmæssig eller ikke kan udgøre en fyldestgørende kontrol. Eksamenskommissionen opsætter skriftligt en række spørgsmål og opgaver, som i indhold tilsammen i videst mulig omfang dækker alle de til pågældende mål nødvendige kundskaber eller færdigheder, og som så vidt muligt har ens sværhedsgrad. Hver eksaminand trækker selv sit spørgsmål. Efter oplysning om spørgsmålets/opgavens ordlyd vil der kunne gives en forberedelsestid inden eksaminationen, såfremt vedkommende mål ikke taler herimod (krav til egentlig udenadslære, hurtige beslutninger o.s.v.). Hvorvidt der skal gives forberedelsestid samt varigheden heraf skal på forhånd være fastsat af eksamenskommissionen Eksaminer er principielt offentlige Kadetter kan efter eget ønske aflægge eksaminer på et tidligere tidspunkt end det i planen fastsatte, såfremt de i hvert enkelt tilfælde har opnået skolechefens godkendelser heraf. Skolechefens afgørelse af spørgsmålet vil dels afhænge af, om det kan godtgøres, at de pågældendes kvalifikationer ligger rimeligt nær eksamenskravene, dels være betinget af de praktiske muligheder for de tidligere eksaminers gennemførelse og hensynet til den samlede klasse i øvrigt Når en kadet på grund af sygdom eller anden ham utilregnelig årsag har måttet udeblive fra fastsat eksamen, underkastes han en særlig eksamen, sygeeksamen. I særlige tilfælde, hvor en kadet har måttet udeblive fra den samlede eksamen og/eller ved langvarige sygdomme, kan SOK efter skolens indstilling bestemme, at sygeeksamen bortfalder, og at kadetten henvises til næstfølgende eksamen. I så tilfælde træffes tillige særlig bestemmelse for hans undervisning eller tjeneste i det mellemliggende tidsrum Såfremt en kadet overtræder givne bestemmelser for en eksamen ved at medføre ikke tilladte hjælpemidler eller ad anden uretmæssig vej gør forsøg på at skaffe sig eller meddele hjælp til besvarelse af en opgave, kan chefen bortvise kadetten fra eksamen. Sker en sådan bortvisning, indberetter SOS straks herom til SOK, der derefter tager stilling til, om kadetten skal afgå fra skolen uden adgang til senere at indstille sig til eksamen, om kadetten kan forblive i uddannelsen, men med tilladelse til at indstille sig til ny eksamen, eller om kadetten kan nedrykkes til et senere hold og sammen med dette gå op til næstfølgende eksamen Al bedømmelse i forbindelse med de uddannelser, der gennemføres ved Søværnets Officersskole, sker på grundlag af Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 513 af 22 JUN I alle tilfælde, hvor en præstation skal bedømmes med en karakter (talværdi), anvendes 13-skalaen. Ved enhver prøve og eksamen ved Forsvarets skoler, hvor uddannelsens omfang og formål gør det rimeligt, og hvor det er tilstrækkeligt at konstatere, om uddannelseskravet er opfyldt eller ej, anvendes bedømmelsen: "Bestået Ikke bestået" ved vurderingen af eksaminandens adfærd i prøvesituationen. 30

31 Bestemmelsen om hvilken af de foranstående nævnte bedømmelsesformer, der skal benyttes, fastsættes af den for skolen foresatte myndighed. Såvel de eksaminerende (heri medregnet censorer) som eksaminanden skal på forhånd have et så indgående kendskab som muligt til de mål, der er opstillet for uddannelsen, og til den adfærd, som det ønskes, eksaminanden skal udvise heroverfor. Bedømmelsen foretages på grundlag af den adfærd, eksaminanden udviser under prøvesituationen. Adfærden er den måde, hvorpå eksaminanden gennem sin fremstilling viser sin viden om, forståelse af og færdighed i at anvende de begreber og data, der indgår i uddannelsen. Eksaminandens viden fremgår af den sammenstilling af begreber, metoder og data, som han foretager, og af omfanget af denne sammenstilling. Eksaminandens forståelse fremgår af hans begrundelser for, at den fremkaldte viden tages op i den foreliggende sammenhæng, af hans vurdering af den foretagne sammenstilling af begreber, metoder og data og af hans kritiske vurdering af forskellige former for generalisering ud fra den beskrevne sammenhæng. Eksaminanden anvender sin viden ved at vise, hvorledes foreliggende principper kan benyttes til en syntese, der fører til løsningen af problemstillinger af kendt type. Eksaminanden kan, hvis prøvesituationen gør det muligt, vise, hvordan problemer af ikke kendt type kan løses ved at anvende foreliggende principper i nye kombinationer og derigennem opstille løsningsmuligheder. Beståelseskriterierne for uddannelserne på SOS, fremgår af de respektive uddannelsesplaners afsnit 7: KONTROL. I fag, hvor der i henhold til uddannelsesplanerne ikke gives en talværdi for præstationen, men kun "Bestået" eller "Ikke bestået", skal skolen anbefale, at 13-skalaen anvendes som grundlag for vurderingen af præstationen. Såfremt præstationen ville blive vurderet til en talværdi på 6 eller derover, betegnes præstationen med "Bestået". Bliver præstationen vurderet til 5 eller derunder, betegnes præstationen "Ikke bestået" For at bestå uddannelsen kræves, at gennemsnittet af samtlige eksamens- og standpunktskarakterer er mindst 6,0. For kurser og enkeltfag på kurser samt for praktikperioderne kan gælde andre beståelseskriterier. Disse vil fremgå af den enkelte fagplan, men er sikkerheden for at alle enkeltelementer af uddannelsen i sig selv er bestået Såfremt en kadet gennemfører sit studie med ikke tilfredsstillende præstationer og standpunkter i enkelte fag (karaktererne 5, 03 og 00 eller IKKE BESTÅET ), træffer skolechefen afgørelse om, hvorvidt den pågældende skal oprykkes til næste klasse, indstilles til en fornyet eksamen i faget, anbefales til afgang fra uddannelsen eller gå klassen om. 31

32 5.2. I forbindelse med brugen af censorer bedes der gjort rede for: eksplicitte principper for valg af censorer eksplicitte kompetencekrav til censorer fra hvilke civile uddannelsesinstitutioner der rekrutteres og hvor ofte begrundelse for brug af eksterne censorer procedurer for rekruttering af eksterne censorer, herunder faste samarbejder om interne og eksterne censorer udarbejder tilbagemeldinger, som finder anvendelse i udvikling af uddannelsen. Eventuelt samarbejde mellem censorer og censorformandskab Spørgsmålet er besvaret i pkt. 4.1., idet de samme principper for læreransættelse lægges til grund for valg af censorer. Det skal dog bemærkes, at skolen i sit censorkorps i høj grad benytter sig af censorer fra et højere niveau Afsluttes uddannelsen med en afgangsopgave eller afhandling? Hvis ja, beskriv og vurder da de formelle krav til opgaven, herunder: opgavens type opgavens omfang (i tid og sideantal/ord) inden for hvilke af uddannelsens fagområder hovedopgaven primært skrives opgavens niveau, herunder teori-, empiri- og/eller metodekrav hvilken vejledning og feedback der gives i forbindelse med opgaven hvad der lægges vægt på i forbindelse med bedømmelse af hovedopgave, og hvordan den bedømmes hvordan stilles der krav om selvstændighed i afgangsopgaven anfør karaktergennemsnit i nedenstående tabel Karaktergennemsnit 1997 O / T 1998 O / T 1999 O / T 2000 O / T 2001 O / T Afgangsopgave 8,8 / 9,6 9,2 / 9,1 8,7 / 8,0 9,2 / 10,0 9,1 / 8,7 Samlet gennemsnit 9,05 / 8,97 9,16 / 9,20 9,02 / 8,93 9,28 / 9,32 9,2 / 9,2 Spørgsmålet er besvaret i pkt. 2.8., pkt og formelt forankret i Fagplan F

33 5.4. Gør rede for hvordan der sikres sammenhæng mellem prøver og eksaminer og uddannelsens formål og kompetencemål? Grundlæggende skal alle eksaminer repræsentere en naturlig afslutning på et givent uddannelsesforløb. Såfremt et uddannelsesforløb er forandret i processen undervejs i forhold til det oprindelige, anlægges en revurdering omkring uddannelsens naturlige afslutning. Alle prøver og eksaminer skal have relevans, og skal kunne indgå i et pædagogisk plot i relation til de tidligere beskrevne kompetencer: Handlingskompetence Omstillingskompetenc Social kompetence, og søofficerens tre roller: Kompetencer Søkrigeren Virksomhedlederen Diplomaten Eksamen Diplomaten Eksamen Krigeren Eksamen Virksomhedslederen Figur. Pædagogisk plot. Fag 5.5. Beskriv hvilke typer af information der fremgår af uddannelsens endelige eksamensbevis, fx uddannelsens niveau, indhold og sigte. Herunder om eksamensbevis også udarbejdes på fremmedsprog. Det fremgår af det endelige uddannelsesbevis, hvilke fag kadetten har gennemgået på uddannelsen. Det fremgår ligeledes, hvilken karakter den enkelte kadet har opnået. Uddannelsesbeviset skal ses i relation til de ved uddannelsens afslutning afgivne FOR- PUBS. I FORPUBS medtages de menneskelige og faglige vurderinger med henblik på kompetenceudvikling af den enkelte officer i relation til organisationen. Uddannelsesbeviset udfærdiges på dansk. Såfremt en kadet har behov for yderligere dokumentation for uddannelsesforløbet (f.eks. på engelsk), eller dele heraf, kan skolen udfærdige en sådan. 33

34 6. FOKUSOMRÅDE: ORGANISATION OG FACILITETER Gør rede for uddannelsens ledelsesforhold, herunder indenfor hvilke områder uddannelsen har beslutningskompetence, og inden for hvilke områder beslutningskompetencen tilfalder en højere myndighed. Udgør kompetencefordelingen mellem uddannelsen og andre myndigheder en udfordring i forbindelse med sikringen af faglig sammenhæng mellem uddannelsesniveauer? SOS organisation og opgavekompleks er grundlæggende forankret i flg. bestemmelseskompleks: SOKBST (B), Opgaver og Organisation for Søværnets Officersskole. SOS er underlagt Søværnets Operative Kommando. Ved Chefen for Søværnets Officersskoles fravær udpeges stedfortrædende chef i overensstemmelse med Forsvarsministeriets gældende bestemmelser herfor. Navn på stedfortrædende chef bekendtgøres i tjenestestedets bestemmelseskompleks. SOS gennemfører sagsbehandling inden for områder, der knytter sig til uddannelsesvirksomheden efter Søværnets Operative Kommando bestemmelse. SOS samarbejder med en række myndigheder i forsvaret, herunder Forsvarsakademiet, Fakultetet for Militær ledelse og pædagogik, Hærens Officersskole, Flyvevåbnets Officersskole, søværnets skoler m.fl. SOS samarbejder, som en del af det internationale samarbejde, med forskellige udenlandske officersskoler vedrørende uddannelse af officerer, udvekslingsbesøg m.v. SOS samarbejder endvidere med Søfartsstyrelsen og de højere læreanstalter. SOS er ansvarlig for den overordnede koordination og sammenhæng i officersuddannelsen fra begyndelsen af kadetaspirant I-uddannelsen til udnævnelse til premierløjtnant. SOS har tilsynsmyndighed for de dele af den samlede officersuddannelse fra kadetaspirant I til premierløjtnant, der foregår ved andre myndigheder, skoler og enheder. SOS udgiver i tilslutning til gældende uddannelsesplaner direktiver for den praktiske uddannelse om bord i skibene og ved institutioner og myndigheder for den uddannelse, der foregår der. Chefen for Søværnets Officersskole har rettergangsmyndighed over tilkommanderet fast personel i overensstemmelse med Forsvarsministeriets bekendtgørelser samt efter forudgående aftale. Chefen for Søværnets Officersskole varetager arbejdsgiveransvaret for skolen. Skolens kobling til den omkringliggende organisation og samfund f.s.v.a. uddannelse sikres gennem skolens medlemskab af uddannelsesråd og andre organer, som rækker ud i det civile uddannelsesmiljø. På grundlag af det angivne bestemmelseskompleks, og ovenstående generelle retningslinier samt endeligt de af Søværnets Operative Kommando givne uddannelsesdirektiver skal SOS: Planlægge og koordinere kadetaspirant I-uddannelsen. Planlægge, tilrettelægge, gennemføre og kontrollere: kadetaspirant II-uddannelsen (KT ASP II), 34

35 officersgrunduddannelsen (OGU), videreuddannelsestrin I, Leder (VUT I/L) og forkursus for VUT II/L. Planlægge og gennemføre udenlandske kadetters uddannelse ved Søværnets Officersskole. Udarbejde forslag i samarbejde med Søværnets Taktik- og Våbeninspektør og Søværnets Teknikinspektør til relevante dele af uddannelses- og fagplaner for ovennævnte uddannelser. Forestå koordinering af ovennævnte uddannelser med andre myndigheder, skoler og enheder for de dele af undervisningen, der finder sted uden for Søværnets Officersskole. Udvikle uddannelsesindhold og -metode på uddannelserne. Holde sig orienteret om udviklingen på de områder, der har relation til skolens virksomhed og uddannelsernes indhold. Afgive militære lærere til undervisning i sømilitære fag ved øvrige værns officersskoler, samt til censorer ved prøver såvel i den teoretiske som i den praktiske uddannelse af kadetaspiranter, Medvirke ved rekruttering af kadetaspiranter I og forestå udvælgelsen af kadetaspiranter II. Varetage administrative funktioner som tjenestested, herunder varetage opgaven som personelmyndighed, budgettere og kontrollere tildelte ressourcer for skolens drift, udføre etablissementsforvaltning i samarbejde med Marinestation København, samt udføre miljøledelse i samarbejde med Marinestation København Beskriv placeringen af det administrative ansvar for uddannelsen. Organisationen er strukturelt ledet af en chef og en næstkommanderende. Dernæst er SOS opdelt i opgaveområder fordelt på aktuelt to afdelinger med hver en afdelingschef, og et antal faggruppeledere. Sidstnævnte er produktansvarlige for bidrag til skolens respektive uddannelser. Strukturen er i nedennævnte pkt. beskrevet med overordnede opgaveområder. Uddannelsesafdelingen. Uddannelsesafdelingen planlægger, tilrettelægger og gennemfører uddannelsesvirksomheden på baggrund af uddannelsesdirektiver og -planer udgivet af Søværnets Operative Kommando samt: Planlægger og koordinerer uddannelserne med andre skoler, institutioner, skibe m.v. for de dele af undervisningen, der finder sted uden for Søværnets Officersskole. Ansætte lærere på baggrund af indstilling fra faggruppelederne. Planlægger, tilrettelægger og koordinerer efteruddannelse af skolens lærerstab. Udarbejder og fremlægger forslag til nye uddannelsesplaner og justeringer til godkendte planer. Fremsætter forslag til nye fagplaner. Udarbejder interne uddannelsesbestemmelser og ordrer. Anskaffer og forvalter uddannelsesmateriel. Forestår skolens reproduktions- og forlagsvirksomhed. 35

36 Forestår holdofficerernes virksomhed. Medvirker ved udarbejdelse af budgetforslag. Udfører kontrol af gennemført undervisning. Udarbejder eksamens- og årsprogrammer. Gennemfører procedurer til sikring af, at fastsatte uddannelsesmål nås. Evaluerer uddannelsens kvalitet. Vurderer og udvikler undervisningsteknologi til støtte for uddannelserne. Medvirker til bedømmelse og vurdering af kadetterne. Udarbejder og ajourfører skolens aktivitetsoversigt. Medvirker ved rekrutteringsaktiviteter. Foretager uddannelsesrapportering. Faggrupperne. Faggrupperne er ansvarlige for uddannelsernes faglige indhold, herunder: Planlægger, tilrettelægger, gennemfører og kontrollerer det faglige forløb af uddannelserne i samarbejde med Uddannelsesafdelingen. Udarbejder forslag til nye fagplaner og justering af godkendte planer. Anviser lærere og censorer til Uddannelsesafdelingen. Medvirker ved udarbejdelse af budgetoplæg. Giver efter Chefen for Søværnets Officersskole bestemmelser bidrag til personelbedømmelser. Varetager kontakten til de øvrige officersskoler, Forsvarsakademiet samt øvrige uddannelsesinstitutioner, der knytter sig til fagområdet. Administrationsafdelingen. Administrationsafdelingen varetager følgende opgaver: Forestår virksomheden som personelmyndighed. Varetager sekretariats-, signal- og posttjeneste, personeladministration af militært og civilt personel i medarbejderstaben samt kadetter. Foretager lønrapportering. Varetager efteruddannelse og udvikling af skolens medarbejdere. Forestår budgetlægning, herunder budgetkontrol og opfølgning. Samarbejder med Marinestation København om etablissementsforvaltning. Administrerer Søværnets Officersskole legater. Varetager skolens miljøledelse Gør rede for hvor det faglige og pædagogiske ansvar for uddannelsen er placeret. Overordnet er det faglige og pædagogiske hierarki som beskrevet i pkt Som beskrevet i pkt ligger det interne faglige ansvar i den aktuelle organisation hos de enkelte faggruppeledere. Det pædagogiske ansvar ligger i den interne organisation hos Chefen for Uddannelsesafdelingen, som endeligt overfor skolens øverste ledelse er ansvarlig for den samlede uddannelse. 36

37 6.4. Beskriv uddannelsesinstitutionens fysiske rammer og støttefaciliteter samt deres betydning for uddannelsen, herunder: undervisningslokaler biblioteksfaciliteter IT-faciliteter teknisk udstyr kantine andre relevante faciliteter UDDANNELSESMIDLER Skolen disponerer over A/V-materiel til undervisningsbrug. Bestilling af A/V-materiel og i forbindelse hermed evt. bestilling af foredragssal eller TVlokale sker ved henvendelse til uddannelsesstøtteelementet. Skolens uddannelsesstøtteelement forvalter og tilvejebringer uddannelsesmidler af mere generel karakter som eksempelvis modeller, plancher, kort, videobånd, lysbilleder, navigationsgrej og bøger m.m. Nærmere oplysninger om det materiel, der er til rådighed, fås ved henvendelse til elementet. Såfremt en lærer ønsker at anvende uddannelsesmidler fra elementet, instruerer han klasseformanden herom. Klasseformanden foranlediger materialet afhentet/afleveret. Lærere, der ønsker reproduktion af uddannelsesmidler af blivende karakter såsom lærebøger, kompendier og skrivelser m.m., afleverer materialet til FGL med bemærkning om antal og form (fotokopiering, duplikering, samling eller indbinding) samt færdiggørelsestidspunktet. Chefen for Uddannelsesafdelingen træffer afgørelse om prioriteringen af større reproduktionsarbejder samt tilser, at rettigheder f.s.v.a. ophavsret ikke tilsidesættes. UDDANNELSESTEKNOLOGISKE HJÆLPEMIDLER På skolen er der etableret et uddannelsesnetværk (LAN) som forbinder 3 databarer og de enkelte klasserum med en central server. Databarerne er placeret lodret over hinanden med en databar på hver af skolens 3 etager. Samtlige klasser på SOS er udstyret med internetadgang. Databar II fungerer som simulationsklasse. Operativsystemet, der styrer netværket, er Microsoft Windows NT (altid seneste version). Uddannelsesnetværket er et såkaldt åbent netværk, hvorved der menes, at alle netværkets PC er har adgang til den øvrige omverden via internettet. Databaren i stueetagen og databaren på 2. sal er udstyret med 14 PC er, der alle er forsynet med seneste version af Microsoft Office. Microsoft Office indeholder tekstbehandlingsprogrammet MS Word, MS Excel, MS Access og MS Power Point. Endvidere er disse PC er bestykket med et antal programmer, som skolens faggruppelærere i samråd med lærerne har ønsket at stille til rådighed for kadetterne i undervisnings øjemed. Disse programmer kan enten være traditionelle gør det selv programmer, oplysningsprogrammer (f.eks. Janes Fighting Ships), egentlige programmer til projektarbejde (f.eks. Delphi objekt programmeringssoftware) eller interaktive programmer, hvor kadetterne skal opnå en korrekt besvarelse, inden de får lov til at fortsætte til næste opgave. Skolen råder over flere fjernbetjente video/dataprojektorer, der kan tilsluttes en PC eller video med henblik på præsentation i vægformat (typisk 5 x 4 meter). Projektorerne er farveprojektorer, der har en opløsning, der svarer til en standard PC monitor. 37

38 Lærere er velkommen til at medbringe og benytte deres egne PC er i undervisningsøjemed. Alle skolens PC er er forsynet med de sidst nye anti-virus programmer, men eftersom uddannelsesnetværket er et åbent netværk, kan skolen ikke garantere for evt. driftsforstyrrelser som følge af virusangreb i de tilfælde, hvor der er transportert data fra en PC er til en anden. Det anbefales derfor, at lærere, der ønsker at benytte PC baseret undervisning, retter henvendelse til skolens Edb systemadministrator for udlån af en bærbar PC. Skolen er meget opmærksom på nutidens krav og ønsker i relation til teknologiunderstøttet undervisning. Lærerne opfordres derfor til åbent og fordomsfrit, men med skyldig hensyn til de økonomiske rammer, at fremsætte ønsker og forslag til anskaffelser og udvikling inden for dette område. Kun derved kan skolen forbedre undervisningsformen og holde trit med omverden Gør rede for de studerendes forudsætninger for at anvende uddannelsens faciliteter, herunder i hvilken grad der gives undervisning/træning i brug af bibliotek, IT faciliteter og andre tekniske støttefaciliteter. I f.m. Introduktionskursus afdækkes de fysiske forhold herunder faciliteter på skolen. Endvidere gennemfører de studerende i et tidligt forløb i uddannelsen en PC-uddannelse, som er forudsætningsskabende for en fri afbenyttelse af alle skolens faciliteter, herunder IT-faciliteter. Som beskrevet i pkt er kadetternes adgang til litteratur ubegrænset, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at Forsvaret har to biblioteker af meget høj standard hvad angår litteratur og personlig vejledning. Det ene bibliotek, Marinebiblioteket, ligger 100 meter fra Officersskolen og det andet, Garnisonsbiblioteket, er placeret på Kastellet Beskriv uddannelsens inddragelse af IT i undervisningen og pædagogiske strategier herfor. IT-anvendelsen ved SOS er tæt forbundet med uddannelserne og vilkårene for drift og styring generelt (her medtages alene IT i relation til uddannelserne). Det er en del af skolens uddannelsespolitik, at undervisning i IT skal understøtte uddannelsen i almindelighed inden for relevante fag og emner. Med baggrund i den teknologiske udvikling i samfundet generelt (herunder Forsvaret) vurderes løbende behov og muligheder for implementering af IT i uddannelsen. Eksempelvis skal nævnes, at uddannelse i PC-kørekørt gennemføres før OGUen som en forudsætningsdannende disciplin for at gennemføre uddannelsen. Visse eksaminer gennemføres på PC som en naturlig afledt konsekvens af IT som understøttende for uddannelsen og som en naturlig afledt konsekvens af den færdiguddannede søofficers brug af IT i jobfunktionen. Den færdiguddannede søofficer fungerer naturligt i et miljø, hvor anvendelsen af IT markant er til stede. Skolens pædagogiske strategi reflekterer denne forudsætning. 38

39 7. FOKUSOMRÅDE: KVALITETSSIKRING OG AJOURFØRING Har uddannelsen en kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingsfilosofi. Kvalitetssikringen bygger på tilbagemelding fra brugerne af skolens kadetter, nemlig tjenestesteder og enheder (skibe). Derved menes en tæt dialog med myndigheder og tjenestesteder omkring kvaliteten af de kadetter som officersskolen producerer. Ved denne konstante dialog med efterfølgende vurdering af behov for ændring af uddannelserne, eller dele deraf, sikres kvaliteten Gør rede for om uddannelsen har et evaluerings- og kvalitetssikringssystem, herunder om der foretages vurdering af uddannelsen som helhed af dele af uddannelsen og/eller af fagområder eller enkelte fag. SOS har en formel kvalitetssikring, som bringes i spil efter afslutning af hvert fag over en vis længde, og ved afslutning af et samlet uddannelsesforløb. Udover den interne evalueringsproces på Officersskolen foregår der også en ekstern evaluering af selve Officersskolen. Denne evaluering bliver varetaget af Søværnets Operative Kommando i form af inspektioner på officersskolen og har til formål at sikre, at Officersskolen til stadighed leverer et produkt, der lever op til de krav og standarder, der er sat til uddannelserne på Søværnets Officersskole. P.t. er et EDB-baseret evalueringssystem under udvikling til brug for alle forsvarets linjeofficersuddannelser. Formålet med det nye system er en mere systematisk tilgang (og vurdering af) alle uddannelsens aspekter. Det nye system forventes implementeret i 3. kvartal Kvalitetsudviklingsfilosofien bygger på den cyklus, som er angivet i nedenstående sløjfe. Erfare Handle Reflektere Beslutte Udtænke Figur: Princip for uddannelsesudvikling i søofficersuddannelserne. 39

40 7.3. Beskriv de evaluerings- og kvalitetssikringsmetoder som finder anvendelse på uddannelsen. Hvem inddrages, hvordan er ansvar og kompetence fordelt, og hvilke procedurer sikrer resultaternes implementering? Ved uddannelsen eller fagenes afslutning udleveres evalueringsskemaer, der udfyldes af de enkelte studerende og afleveres til læreren. Holdofficeren beholder originalen, og læreren får en kopi til eget brug. Holdofficeren kan derefter ud fra et i skemaerne indeholdt pointsystem samt prosa danne sig et billede af undervisningens kvalitet. Dette sammenholdt med holdofficerens tilstedeværelse og vurdering i et vist antal lektioner i hvert fag giver et samlet billede af faget, underviserens faglige formåen og formidlingsevne samt kadetternes holdning til faget. Hvis justeringer er nødvendige, tager holdofficeren kontakt til CH/U eller den ansvarlige faggruppeleder for yderligere foranstaltning. Justering eller ændring iværksættes inden for givne rammer af skolen selv. Ved væsensforskellige ændringer i uddannelsesforløb fremsendes forslag til ændringer til skolens nærmest foresatte myndighed (Søværnets Operative Kommando) Gør rede for hvilke områder uddannelsens kvalitetssikring og udvikling omfatter. Der kan f.eks. hentes inspiration i fokusområderne som dækningsfelter. Kvalitetssikringen omfatter alle fag. Endvidere sikres kvaliteten af andre aktiviteter, igennem dialog mellem involverede interessenter (herunder kadetter) med relation til det i figuren angivne princip for uddannelsesudvikling Beskriv om uddannelsen kvalitetssikres og udvikles i forhold til både nationale og internationale krav og standarder. Kvalitetssikring gennemføres f.s.v.a. funktionsuddannelserne bl.a. igennem krav i STCW konventionen af 1995 med efterfølgende ændringer. Søfartsstyrelsen skal af samme årsag i efteråret 2002 foretage en auditering af nævnte uddannelser. Endvidere sikres kvaliteten af uddannelserne generelt ved drøftelser med bl.a. NATOpartnere omkring indhold og pædagogik i de nationale uddannelser Beskriv eventuelle eksisterende civile meritaftaler, samarbejds- eller udvekslingsaftaler for studerende eller tidligere vurderinger af uddannelsens civile værdi. Civile Meritaftaler: Uddannelsen som søofficer på Søværnets Officersskole er i sagens natur ikke en civil uddannelse, hvorfor der ikke til nu har eksisteret egentlige meritaftaler, alene af den grund at uddannelsen i sig selv giver kompetence som søofficer, på samme måde som f.eks. en læge eller en revisor opnår kompetence inden for deres fag. Uddannelsen som søofficer er kendt, accepteret og brugt af staten igennem mere end 300 år. En del af uddannelsen som søofficer indeholder uddannelse som skibsofficer, som tidligere hed skibsfører eller udvidet maskinmester. Uddannelserne civilt og militært er ikke ens, men for begges vedkommende opfyldes internationale love og bestemmelser med ret til erhvervelse af sønæringsbeviser. Søfartsstyrelsen (SFS), udpeget af Erhvervsministeriet, som eneste danske myndighed, der må udstede internationalt gældende certifikater på det maritime område, har med søværnet sikret, at uddannelserne har samme status. Det er endvidere sikret, at personel, der måtte forlade Forsvaret efter gennemført officersuddannelse, gives civilt sønæringsbevis og godskrives sejltid i h. t. eksisterende aftale. 40

41 Det skal samtidig bemærkes, at der internationalt ikke stilles krav om, at et dansk orlogsskib foreviser sønæringsbeviser, hvorfor sådanne ikke udstedes til tjenestegørende personel. Det militære ID-kort og status som statsskib er i den sammenhæng rigeligt. Samarbejds- eller udvekslingsaftaler for studerende: Søværnets Officersskole har tæt samarbejde med både Danmarks Tekniske Universitet og med Søfartsstyrelsen. De to institutioner er samarbejdsparter inden for udviklingen af maritime og tekniske uddannelser på Søværnets Officersskole og støtter inden for uddannelsen både med egentlig uddannelse og med kontrol. Vedr. maritime forhold er der af Erhvervsministeriet nedsat to uddannelsesråd; et vedr. tekniske maritime uddannelser og et vedr. navigatoriske uddannelser. Søværnet er af ministeriet udpeget som medlem i begge råd, og er som følge heraf direkte aktører i udviklingen inden for det civile uddannelsessystem. Tidligere vurderinger af uddannelsens civile værdi: Personel uddannet på Søværnets Officersskole er i 300 år brugt som ledere og chefer i staten. Stillinger på alle niveauer i den statslige administration er besat også af søofficerer. Status- og værdimæssigt er personel fra Søværnets Officersskole indplaceret i statens akademiske lønrammer, og deres faglige forhold varetages af Akademikernes Centralorganisation - AC. Søværnets Officersskole er rekrutteringsmæssigt ikke en del af Den Koordinerede Tilmelding til Videregående Uddannelse (KOT). Forsvaret og dermed søværnet har eget rekrutteringssystem og er derfor ikke listet fyldestgørende i f.eks. Uddannelses og Erhvervsvalget udgivet af Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning. ved sammenligning med Uddannelses og Erhvervsvalget konstateres, at videregående uddannelser listes i uddannelser af 1 2 år, 3 4 år og 5 6 år. Uddannelsen som civil skibsofficer er listet som en 5 6 årig uddannelse, og denne er del af søofficersuddannelsen, som samlet er på 5 fulde arbejdsår. Af Forsvarets rekrutteringsmateriale fremgår da også, at uddannelsen som linieofficer i søværnet er en uddannelse af 5 års varighed efter gymnasial uddannelse og med efterfølgende ansættelse som tjenestemand i staten med løn- og ansættelsesforhold henført til AC. 41

42 8. FOKUSOMRÅDE: PERSPEKTIVERING Gør rede for uddannelsens værdigrundlag. Søværnets Officersskole har et kodeks et værdigrundlag. Det tager udgangspunkt i De styrende principper for virksomheden i søværnet og er udtryk for de værdier, officersskolen lægger til grund for officersuddannelserne i søværnet, dvs. inkl. VUT I/L. Værdierne bygger på en række forudsætninger: Søværnets og officersskolens virksomhedskultur. Menneskesyn. Adfærdsnormer Søværnets og officersskolens virksomhedskultur. Søværnets historie og livet om bord i flådens skibe er skabere af vore traditioner. Eller sagt på en anden måde, et snart 500 år gammelt værn (1509) og en 301 år gammel skole er arnestederne for vor kulturs tilblivelse og bevarelse. Kulturbærerne og kulturbevarerne igennem tiden har været og er stadigvæk personellet. Der er således en ubrydelig sammenhæng mellem vore værdier og vor kultur. Skolens og Niels Juuls valgsprog: Nec temere nec timide eller Hverken ubesindigt eller frygtsomt udtrykker essensen i vor kultur. Man skal aldrig være bange for at gøre noget, men skal gøre det med omtanke, præcision og omhu Menneskesyn. Da forsvaret er en del af det danske samfund, skal officersskolen som holdningspræger for søværnets fremtidige ledere løse sine opgaver i overensstemmelse med det danske samfunds og det øvrige forsvars menneskelige og samfundsmæssige værdier. Holdningsmæssigt må skolen derfor følge med tiden og være i overensstemmelse med den generelle udvikling inden for pædagogik, ledelse og management. For at leve op til dette må vi: Respektere hinanden som ligeværdige kollegaer gennem tillid og accept. Være bevidst om, at alle er alles ansvar. Alles ansvar er både individuelt og kollektivt. Arbejde for fællesskabet (søværnet, kollegaerne og skolen). Udvise respekt for og være parat til at kæmpe for den demokratiske samfundsform som søværnet i sin natur er med til at forsvare. 42

43 Adfærdsnormer. Vi vil udføre vore pligter, før vi hævder vores ret. Dette medfører ikke, at man ikke kan være uenig, og der ikke åbent kan føres en kritisk dialog. Konstruktiv debat er en nødvendighed for en dynamisk udvikling og må på ingen måder undertrykkes. Vi vil stille høje krav til os selv, før vi stiller dem til andre samt fremme de fælles værdier gennem det gode eksempel. Vi vil selv være det bedste eksempel. Vi vil udøve et aktivt ansvar for pålagte opgaver, og andres ansvar fritager os ikke for at hjælpe dem med at udøve dette ansvar. At forhold og ting er andres ansvar, fritager os ikke for at hjælpe andre med at udøve dette ansvar. Det, at andre ikke lever op til deres ansvar, fritager os ikke for det kollektive ansvar. Vi vil være ærlige og troværdige for derigennem at vinde andres respekt og accept. At lede er sammen med og ved hjælp af andre at skabe vilkår og nå målene. Vi vil kunne begå os i enhver situation, være fleksible og forandringsberedte En officer skal som alle andre gode ledere kunne virke under alle forhold, hvilket kræver stor indsigt i mange forhold og stor tilpasningsevne. Vi vil vise respekt for arbejdet, herunder udvise præcision og orden. Det er ikke nok at vise respekt for andre mennesker, men rettidig omhu med arbejdet er også en nødvendighed. Vi vil være stolte over officersgerningen og bære uniform med stolthed og respekt. Disciplin og ceremoniel i overensstemmelse med udviklingen er stadigvæk et væsentligt islæt i såvel den enkeltes som skolens dagligdag. Officersskolen anser det som sin pligt at bevare og vedligeholde denne side af søværnets og Officersskolens kultur. Denne identitet er et af skolens ydre kendetegn og medvirkende til det gode omdømme og ry. 43

44 8.2. Beskriv relevante udviklinger i uddannelsen, udviklingernes baggrund og deres konsekvens. Udviklingerne i uddannelsen sikres naturligt igennem skolens virkelighedsopfattelse som bl.a. er beskrevet i pkt. 1.7., hvoraf den naturligt afledte konsekvens er en konstant forandringsproces. Endvidere skal peges på indførelse af værdibaseret uddannelse, som har til formål at bidrage til kadetternes grundlæggende antagelser om ansvar for egen læring. Endvidere skal der peges på implementering af pædagogisk idé i uddannelserne, som har til formål at sikre kadetter, lærere og interessenter i øvrigt, en samlet grundlæggende forståelse for uddannelsens sammenhæng. Det nævnte grundlag skal ses i sammenhæng med forståelsen for uddannelsesmæssige forskelle med relation til specifikke kvalifikationer ( at gøre tingene rigtigt ) og generelle kvalifikationer ( at gøre de rigtige ting ). Konkret skal her peges på en stor udfordring i uddannelsens ressourcestyringsdel, som omfatter: Økonomiforvaltning. Materielforvaltning. Personelforvaltning. DeMAP / DeMARS (Ressourceledelse- og styring) Emnet repræsenterer forsvarets relativt nye koncept omkring anvendelsen af driftsøkonomiske principper, hvilket har givet anledning til nytænkning også på uddannelsesområdet. Indførelsen af ressourcestyringstemaet har grundlæggende haft til formål at sikre kadetternes forståelse for forsvarets driftsøkonomiske tilgang i et ledelsesperspektiv Beskriv og vurder de udfordringer som uddannelsen forventes at stå overfor i fremtiden, herunder hvordan disse udfordringer imødekommes. Ufordringer i fremtiden vurderes i mindre omfang at kunne henføres til udvikling af fag eller fagområder. Dette vurderes at kunne håndteres på tilfredsstillende vis. Den største udfordring vurderes at ligge i fagintegration og en større brug af IT i uddannelsesøjemed. Udfordringen f.s.v.a. fagintegrationen vurderes at kunne henføres til en udvikling af stabens (såvel militær- som lærerstab) forståelse for behovet for en større integration af de enkelte fag. Endeligt ligger der for skolen en stor udfordring i at skabe bedre vilkår for kadetternes personlige udvikling i uddannelsesforløbet. Konceptet, som benyttes p.t., er godt nok, men der savnes en større tilstedeværelse fra faggruppeledere og holdofficerer i den processuelle del af uddannelsen. Dialogen mellem kadet / lærer / stab har sit svage punkt i netop stabsofficerens for lidt synlige tilstedeværelse i undervisningen. Dette forhold skal styrkes igennem en organisationsændring, som sikrer en afsættelse af flere ressourcer til den egentlige uddannelse (organisationsændringen er beskrevet andetsteds i denne rapport) Hvilke forandringer eller udviklinger bør uddannelsen prioritere i fremtiden, og kan det få implikationer i forhold til uddannelsens civile værdi? Den i pkt nævnte tilstedeværelse i den processuelle del af uddannelsen har høj prioritet, og har i øvrigt ingen implikationer i forhold til uddannelsens civile værdi. 44

45 8.5. Beskriv og vurder minimum tre styrker og tre svagheder ved uddannelsen som den ser ud i dag - alle forhold, herunder også tidligere omtalte, kan inddrages. Udfold gerne yderligere hvis muligt. Uddannelsens unikke styrke er kombinationen af funktionsuddannelsen (marineingeniør- eller skibsføreruddannelsen) og en robust lederuddannelse til brug for såvel nationalt- som internationalt virke. Endvidere ses en stor styrke i det i pkt beskrevne koncept for kvalitetssikring af den enkelte kadets udvikling. Uddannelsen er i et samlet perspektiv anlagt som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Endeligt er interaktionen mellem andre uddannelsesinstitutioner nationalt såvel som internationalt og forsvarets store internationale engagement en stor styrke, idet uddannelsen konstant er i spil i forhold til officerens virke omkring virkelighedens opgaveløsning på ledelsesniveau i en national og en international sammenhæng. Af svagheder skal nævnes: Ikke tilstrækkelig brug af IT-teknologi i uddannelsen. Skolens fysiske kapacitet er i underkanten af det tilstrækkelige. Skolen ser et behov for yderligere tilførelse af personelressourcer m.h.p. at skabe bedre vilkår for uddannelsen. (Denne svaghed skal dog overordnet ses i lyset af Forsvarets samlede ressourceknaphed, hvor officersskolens status f.s.v.a. tildelte personelressourcer har en naturlig relation til Forsvarets og søværnets (som organisation) samlede ressourceknaphed Overvej om uddannelsen har et nationalt eller internationalt forbillede. Spørgsmålet er besvaret i relation til det tidligere beskrevne tætte samarbejde med udenlandske samarbejdspartnere. Der kan således ikke peges på et enkelt forbillede, men militære dele af uddannelsen gennemføres med samme målsætning som i andre NATOlande Vurder om uddannelsen har en civil parallel for så vidt angår: uddannelsens faglige indhold uddannelsens metodegrundlag uddannelsens undervisningsformer uddannelsens pædagogik Uddannelsen er i relation til de fire nævnte parametre samlet møntet på, at kadetterne som individer og i samspil ved uddannelsens afslutning, kan udfylde de tre definerede roller ved udøvelsen af de tre definerede kompetencer (handlings-, social- og forandringskompetence). Uddannelsens elementer indeholder naturligt elementer fra civile paralleller, men en egentlig sammenligning kan ikke foretages. Dog skal nævnes, at en grundlæggende forudsætning for OGU uddannelsen er gennemgang af den civile skibsføreruddannelse, der i civilt regi er berammet til 5-6 år. Hertil kommer en toårig lederuddannelse, hvilket bevirker, 45

46 at uddannelsen løfter sig over det civile niveau, hvis sammenligningen sker i relation til den civile skibsfører. Undervisningsformen er primært baseret på klasseundervisning, hvor der er tid til uddybende diskussioner og udveksling af synspunkter. I relation til den civile pædagogik og metode er undervisningsformen på officersskolen meget effektiv (mødepligt og afleveringspligt), hvilket er en forudsætning for en hurtig og udbytterig gennemgang af undervisningsmaterialet. Den samlede officersgrunduddannelse (indeholdende de beskrevne og evaluerede faser) fremstår således som en femårig uddannelse på højt niveau Endelig - afslutningsvis vil vi bede uddannelsen overveje hvilken civil uddannelse den bedst kan sammenlignes med og hvorfor? Uddannelsen er som beskrevet i pkt unik, og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med nogen civil uddannelse. Dette skal sammenholdes med uddannelsens ultimative formål, som rummes i Forsvarets grundlæggende rationale: Forsvaret skal kunne kæmpe. Afslutningsvis anlægges en kvalitativ vurdering, der sidestiller en nyudnævnt linjeofficer med øvrige uddannelser på 5 år. Den akkumulerede 5-årige Officersuddannelse indeholder dels en lang civil maritim lederuddannelse dels en militær lederuddannelse, der sikrer linjeofficeren ansættelse på lederniveau i statens tjeneste. Samlet er beskrevet en lang videregående studieudviklende uddannelse på 5 år. Det er officersskolens samlede vurdering, at denne uddannelse niveaumæssigt ligger mellem en universitær bachelor og en kandidatuddannelse. 46