SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE SELVEVALUERING VIDEREUDDANNELSESTRIN I/L FOR OFFICERER I SØVÆRNET

Transkript

1 SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE SELVEVALUERING VIDEREUDDANNELSESTRIN I/L FOR OFFICERER I SØVÆRNET Søværnets Officersskole tager i hele sit virke udgangspunkt i Forsvarets Vision 2010: Forsvaret vil være førende i rettidig indsættelse af veludrustede, veluddannede og velmotiverede militære styrker der kan løse såvel de internationale som de nationale opgaver. På baggrund af Forsvarets Vision 2010 er det skolens mål: At producere velmotiverede og veluddannede officerer til løsning af Søværnets og Forsvarets opgaver.

2 1. FOKUSOMRÅDE: FAGLIG PROFIL, FORMÅL OG KOMPETENCEMÅL 1.1. Gør rede for uddannelsens lovgrundlag, herunder værnsfælles og værnsspecifikke bestemmelser. Med baggrund i Kundgørelse for Forsvaret B.4-41, (Cirkulære om forsvarets linieofficersuddannelser) udgør SOKPUB (D), (Direktiv for Videre- uddannelsestrin I for officerer i søværnet) planlægningsgrundlaget for selve uddannelsen. Med udgangspunkt i anbefalingerne i SOK /PU2-1868/97 af 07 MAR 1997, (Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende revurdering af sammenhængen i officersuddannelserne i søværnet) blev SOKPUB (D) i 1998 ajourført og udgør i skrivende stund for 4. gang planlægningsgrundlaget for et VUT-hold Gør rede for hvordan uddannelsen indplacerer sig i det militære system inden for det pågældende værn. VUT I/L er indplaceret således i Søværnet, at den skal søge at give officerer på laveste funktionsniveau et sådant akademisk "løft", at den enkelte efter gennemgang af videreuddannelsen er rustet til at forrette tjeneste på højere funktionsniveau såvel i Søværnet som ved værnsfælles stabe og skoler. Tidsmæssigt ligger uddannelsen 3-8 år efter endt Officersgrunduddannelse (OGU). Efter endt VUT I/L kan egnede officerer optages på VUT II/L efter 6-8 år. Denne uddannelse giver, efter endt gennemgang, officeren adgang til at forrette tjeneste på det højeste funktionsniveau i forsvaret. For officerer, der fravælger VUT II/L og indgår i et horisontalt karriereforløb (HORIKA) er VUT I/L den eneste kompetencegivende videreuddannelse i den pågældende officers tjenestetid. Denne kan dog på et senere tidspunkt vedligeholdes og suppleres med en Videregående Efteruddannelse (VEU) i FAK regi Beskriv uddannelsens formål og faglige profil(-er). Angiv hvor disse er beskrevet. Formålet med uddannelsen er, at officerer tilegner sig den viden, de færdigheder og holdninger, der sætter dem i stand til grundlæggende at bestride tjeneste på højere funktionsniveau i søværnet samt ved værnsfælles stabe og skoler. (SOK- PUB (D)). Uddannelsens faglige profil er pædagogisk udtrykt ved tre metaforer, som samlet udtrykker tre roller som den færdigudannede officer skal kunne leve op til, og se sig selv i relation til. Den faglige profil præsenteres for eleverne ved introduktionskursus til uddannelsen og følges op ved forskellige lejligheder hvor der er behov for dialog mellem elever, lærere og skolestab med henblik på sikring af en samlet forståelse for uddannelsens overordnede målsætning. De tre roller er defineret som følger: 2

3 Søkrigeren Kunne virke som maskinvagthavende/tko eller vagtchef/divisionsofficer i flådens skibe generelt og som næstkommanderende og skibschef (eller tilsvarende funktioner) i flådens mellemstore enheder. Have kendskab til den militærtekniske og militærmaterielmæssige udvikling og muligheder og dens betydning for søværnets virke. Have kendskab til sammenhængen mellem doktrin, teknologi og organisation. Have kendskab til forsvarets samlede organisation og styring. Diplomaten Have forståelse for etik og besidde en god moral og herunder virke eksemplarisk ved sin optræden og væremåde. Kunne virke i et nationalt og internationalt miljø og have kendskab til det militære instruments rolle og funktion i politikken. Have kendskab til det militære instruments rolle og funktion i udenrigs- og sikkerhedspolitikken samt have kendskab til militærets rolle og funktion i konflikthåndtering. Virksomhedslederen Kunne lede underlagt personel på divisionsniveau under anvendelse af en solid viden om ledelsesteori og principper. Kunne skabe og fastholde et overblik over komplicerede og hastigt skiftende og ofte stressede situationer. Kunne udvise fleksibilitet i sin ledelse og opgaveløsning samt besidde et højt forandringsberedskab. Kunne forstå og på højere funktionsniveau anvende forsvarets forvaltningsmæssige og juridiske praksis. Forstå og kunne anvende analytiske og stabsmetodiske redskaber på højere funktionsniveau. Kunne anvende det danske sprog til formulering af skriftlige rapporter mm. med læsevenlig syntaks, korrekt stavning og tegnsætning. Kunne anvende fremmedsprog, specielt engelsk som funktionelt arbejdssprog Beskriv hvilke kompetencer uddannelsen sigter mod at give de studerende. Angiv hvor disse er beskrevet. Med baggrund i SOKPUB (D) skal uddannelsen tilføre officeren flg. kompetencer efter endt uddannelse: Faglige kompetencer: Videreudvikling af de ledelsesmæssige egenskaber, der er en betingelse for effektiv ledelse og samarbejde. Viden og færdigheder til at kunne planlægge, tilrettelægge, gennemføre og kontrollere aktiviteter inden for eget tjenesteområde. Almene kompetencer: 3

4 Viden og færdigheder til at kunne gennemføre analyser, vurderinger og beslutninger. Personlige kompetencer: Forøget indsigt i værnsfælles og værnsspecifikke forhold som grundlag for videreuddannelse og personlig udvikling. Ajourføring og udbygning af forståelse for udviklingen i den øvrige del af samfundet. Opnåelse af de fornødne forudsætninger for at kunne virke i et internationalt miljø. Uddannelsen er endvidere specielt i relation til søofficerens tre roller (beskrevet i pkt. 1.3.), forankret i tre personlige kompetencer, der søges videreudviklet i løbet af uddannelsesforløbet: Handlingskompetencen medfører bl.a. evnen til at træffe de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt. Eleverne skal bibringes det fundament, der skal til for at kunne træffe de nødvendige beslutninger til tiden. Handlingskompetence bygger kun delvis på en medfødt lederevne. Potentielle elever bliver bl.a. af psykologer vurderet m.h.p. afdækning af det nødvendige lederpotentiale inden start på OGUuddannelsen, som er en forudsætning for optagelse på VUT I/L). Handlingskompetencen skal derfor hvile på en basis af erhvervet uddannelse og erfaring. Den sociale kompetence medfører bl.a. evnen til gennem samarbejde at opnå accept og konsensus forud for, at beslutningerne tages. Den færdiguddannede officer skal efter endt VUT I/L, endeligt være i besiddelse af forandringskompetence, hvor officeren har evnen til at agere i en omskiftelig verden, hvor det kræves, at han eller hun er på forkant med udviklingen, er innovativ og har politisk tæft Gør rede for om uddannelsen sigter mod varetagelse af jobfunktioner i efterfølgende funktions- og gavnperiode og/eller mod direkte videreuddannelse. Med andre ord vurder om uddannelsen er job- og/eller studieforberedende. Med udgangspunkt i pkt sigter VUT I/L mod at gøre officeren rustet til at kunne varetage jobfunktioner på højere funktionsniveau i den efterfølgende funktionsperiode. Samtidig søges der i uddannelsen at række længere, idet den forbereder den enkelte officer på enten, efter endt funktionsperiode, at gennemgå VUT II/L eller at danne basis for en ajourføring på VEU. VUT I/L vurderes således at være såvel job- som studieforberedende Vurder om uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb. Det er fra SOS side opfattelsen, at OGU og VUT I/L i en strategisk sammenhæng skal ses som én samlet uddannelse afbrudt af en funktionsperiode, hvor officeren, som premierløjtnant efter endt OGU, primært gør tjeneste i de sejlende enheder, for dér at fundere sig praktisk og operativt inden påbegyndelse af næste uddannelsestrin. VUT I/L vurderes således at være et led i en samlet uddannelse, der dog tidsmæssigt fremstår som to selvstændige afrundede uddannelsesforløb. 4

5 1.7. Beskriv om uddannelsens faglige profil og formål påvirkes af internationale forhold. I uddannelsen søges det at give officeren de nødvendige forudsætninger for at kunne virke i et internationalt miljø. Søværnets officerer har qua værnets natur i et historisk perspektiv været vant til at færdes udenfor landets grænser i såvel krig som under fredelige forhold. Diverse internationale forhold giver derfor ingen umiddelbar grund til at ændre på uddannelsens formål og faglige profil. En ændring af dansk sikkerhedspolitik og deraf afledt ændring i Forsvarets og søværnets opgaveløsning vil naturligvis have afsmittende virkning på dele af VUT I/L - uddannelsen, idet den løbende bliver justeret til Forsvarets og søværnets behov. 5

6 2. FOKUSOMRÅDE: OMFANG, STRUKTUR OG FAGLIGT INDHOLD 2.1. Redegør for: uddannelsens struktur, herunder rækkefølgen og vægtningen mellem de forskellige fagområder/emner og fag (eventuel praktik samt uddannelseselementer som gennemføres uden for uddannelsesinstitutionen bedes også indarbejdet i redegørelsen for uddannelsens samlede struktur). Uddannelsen gennemføres principielt som en enstrenget niveauløftende generalistuddannelse og primært ved Søværnets Officersskole. Dele af uddannelsen gennemføres ved Søværnets Taktik- og Våbenskoles Kampinformationskursus (AIS). Endvidere kan dele af uddannelsen gennemføres ved værnsfælles og/ eller andre værnsspecifikke skoler. For at sikre officerer, af operativ og teknisk linie, den nødvendige generelle operative og tekniske niveauløftende videreuddannelse indenfor deres respektive tjenesteområder, kan specifikke operative og tekniske fag i begrænset omfang gennemføres taksonomisk, herunder eventuelt tidsmæssigt differentieret eller med taksonomisk differentierede slutkrav. Uddannelsen er struktureret således, at der indledningsvis prioriteres opbygning af officerernes viden og værktøj som grundlag for afslutningsvis at prioritere udvikling af officerernes analytiske egenskaber, samt evner til at arbejde såvel selvstændigt som i en projektorganisation med komplekse problemstillinger. indholdet af fagområderne/emnerne og fag (er vedlagt som bilag). Uddannelsen er struktureret i følgende fagområder og aktiviteter: Fagområde Operationer, der omfatter taktisk operative emner og fag, herunder maritime og værnsfælles operationer. I fagområdet indgår: Maritime doktriner. Principper for maritim krigsførelse. Taktisk situationsanalyse. Maritim Havret. Krigens folkeret. Forsvarets formål, opgaver og organisation. Krigsteori. Værnsfælles modul i Operationer. Fagområde Teknologi og Naturvidenskab, der omfatter generelle og teknisk operative samt naturvidenskabelige emner og fag. I fagområdet 6

7 indgår: Statistik og sandsynlighedsregning. Operationsanalyse. Kvalitetsstyring. Militærteknologi. (Datasystemer og kommunikation) under revision. Miljøledelse. Fagområde Ressourcestyring og Stabstjeneste, der omfatter ressourcestyringsmæssige og stabstjenesterelaterede emner og fag, herunder stabsmetodik og tjenestekendskab. I fagområdet indgår: Ressourcestyring, Virksomhedsøkonomi, Erhvervs- og aftaleret, Stabstjeneste, herunder dansk. Fagområde Ledelse og Organisation, der omfatter emner og fag vedrørende ledelse og organisation. I fagområdet indgår: Ledelse, Organisationsteori, Projektledelse, Briefingteknik og Interviewteknisk træning. Fagområde Statskundskab, der omfatter emner fra international politik og dansk udenrigspolitik, herunder forsvars- og sikkerhedspolitik. I fagområdet indgår: Statskundskab. Studiebesøg til Bruxelles og Mons (NATO og EU). Fagområde Idræt, der omfatter fysisk uddannelse og træning, herunder instruktørvirke på området. I fagområdet indgår: Idræt. Arbejdssikkerhed. Sundhedstjeneste. Fagområde Sprog, der omfatter sprogundervisning. I fagområdet indgår: Engelsk Tysk eller fransk inkl. studieperioder i et sprogligt miljø i Tyskland og Frankrig. Tværfaglige aktiviteter, der omfatter tværfaglige aktiviteter i form af projekter, temadage og seminarer. Indholdet af de tværfaglige aktiviteter ba- 7

8 seres på aktuelle behov og tilrettelægges, i videst muligt omfang, i samråd med uddannelsens deltagere. Herudover indgår fast: Projektopgave, Hovedopgave og Temadage Tværfaglige aktiviteter, herunder integration af fag både individuelt, gruppemæssigt og projektmæssigt. sammenhængen mellem de enkelte fagområder Som det fremgår af ovenstående, er der en del tværfaglige aktiviteter, der integrerer to eller flere fag, f.eks.: Engelsk, statskundskab samt krigsteori. Engelsk, ledelse samt organisationsteori Statistik- og sandsynlighedsregning danner bl.a. bedre forståelse for anvendelsen af opinionsundersøgelser og danner således link til statskundskab og operationsanalyse. Engelske tekster findes næsten i alle fag og sproget er i øvrigt væsentligt for forståelsen af indholdet på Maritimt Doktrin Modul, der finder sted på Søværnets Kampinformationsskole i Frederikshavn. Stabstjeneste danner link til udfærdigelse af diverse skriftlige opgaver så som projekt- samt hovedopgaver, der skal udfærdiges efter Forsvarets forskrifter Beskriv uddannelsens længde og omfang. Angiv her: uddannelsens samlede længde i måneder inkl. ferieperioder Uddannelsen har en varighed af ca. 10½ mdr. inkl. ferie og helligdage. uddannelsens samlede længde i måneder ekskl. ferieperioder 9½ mdr. uddannelsens omfang opgjort i samlet antal lektioner (angiv om lektioner har en længde af 45 eller 60 minutter). Det samlede lektionsantal andrager ca lektioner à 45 min Hvor mange timer pr. uge forventes den studerende at bruge på uddannelsen (inklusiv forberedelse)? Det samlede antal lektioner er baseret på ca. 32 timers ugentlig undervisning. Dertil kommer et forventet timeforbrug på ca timers selvstudium og forberedelse Beskriv de målsætninger der er formuleret for uddannelsen på fagniveau. 8

9 MARITIMT DOKTRIN MODUL (MDM) Det overordnede formål med MDM er, at deltagende officerer erhverver sig den viden, de færdigheder og holdninger inden for området Maritime Doktriner, således at de: Kan anvende organisationen af og samarbejdet indenfor NATO med henblik på planlægning af indsættelse og anvendelse af maritime styrker. Kan anvende principperne for maritim krigsførelse, herunder maritime doktriner. Kan analysere og vurdere en taktisk situation Fagområde Operationer Maritime Doktriner. Formålet med faget er, at deltagende officerer opnår forståelse for anvendelse af maritime styrker, herunder i samarbejde med styrker fra andre værn og civile myndigheder i forbindelse med løsning af regionale og mobile opgaver i såvel nationalt som internationalt regi. Bemærkninger: Faget gennemføres under MDM ved AIS i Frederikshavn. I forbindelse med gruppeopgaven i Rules of Engagement (ROE) skal der opstilles et ROE forslag for fredstids farvandsovervågning for SOK MAD skib. Faget koordineres med de øvrige fag i fagområdet samt fagområde statskundskab. Under hensyntagen til deltagende officerer af teknisk linies grundlæggende forudsætninger er det acceptabelt, at de ikke i fuldt omfang når samme taksonomiske niveau som officerer af operativ linie Principper for maritim krigsførelse. Formålet med faget er, at deltagende officerer skal kunne anvende principperne for maritim krigsførelse i forbindelse med analyse og vurdering af taktiske situationer. Bemærkninger. Faget gennemføres på MDM ved AIS. Faget er forudsætningsdannende for faget taktisk situationsanalyse. I forbindelse med gruppediskussionen af multitrussel scenarier anvendes udvalgte punkter fra de taktisk operative signalformater (OP- GEN/OPTASK). Under hensyntagen til deltagende officerer af teknisk linies grundlæggende forudsætninger er det acceptabelt, at de ikke i fuldt omfang når samme taksonomiske niveau som officerer af operativ linie Taktisk situationsanalyse. Formålet med faget er, at deltagende officerer skal kunne analysere og vurdere en taktisk situation, således at de kan medvirke ved udarbejdelsen af relevante ordrer m.m. som grundlag for planlægning og iværksættelse af den valgte handlemåde, herunder anvende de til rådighed værende ressourcer på den taktisk mest hensigtsmæssige måde. Bemærkninger. Faget gennemføres på MDM ved AIS. Faget Principper for maritim krigsførelse er forudsætningsdannende for dette fag. 9

10 Under hensyntagen til deltagende officerer af teknisk linies grundlæggende forudsætninger er det acceptabelt, at de ikke i fuldt omfang når samme taksonomiske niveau som officerer af operativ linie Maritim havret. Formålet med faget er, at deltagende officerer skal have forståelse for grundlaget for dansk suverænitetshåndhævelse samt mulighederne for anvendelse af maritime (magt)midler i forbindelse dermed. Bemærkninger. Faget gennemføres på MDM ved AIS. Faget koordineres med de øvrige fag i fagområdet og især faget Krigens folkeret. Under hensyntagen til deltagende officerer af teknisk linies grundlæggende forudsætninger er det acceptabelt, at de ikke i fuldt omfang når samme taksonomiske niveau som officerer af operativ linie Krigens folkeret. Formålet med faget er, at deltagende officerer udbygger deres viden og forståelse af folkerettens betydning for såvel Danmark generelt som for forsvaret og søværnet specifikt, herunder kendskab til folkerettens kilder og deres fortolkning. Endvidere at officererne bibringes forståelse af betydningen af, at inddrage krigens folkeret i den militære planlægning, samt give dem forudsætninger for at kunne uddanne undergivet personel. Bemærkninger. Faget gennemføres i koordination med de øvrige fag i fagområde Operationer og Statskundskab, hvor folkeretslige problemstillinger blandt andet integreres i relevante operative fag under MDM Forsvarets formål, opgaver og organisation. Formålet med faget er, at deltagende officerer udbygger deres viden om og forståelse af forsvarets lovmæssige, konceptuelle og alliancemæssige grundlag samt søværnets organisatoriske, ansvars- og opgavemæssige forhold. Endvidere at officererne opnår forståelse af øvrige værns opgaver, organisation, doktrinære grundlag og principielle kampformer/operationstyper samt totalforsvaret og civile organisationer med relation til forsvaret. Bemærkninger. Der planlægges gennemført et antal studiebesøg ved udvalgte kommandomyndigheder og tilsvarende civile institutioner. Væsentlige dele af faget er velegnet til gennemførelse i værnsfælles regi Krigsteori. Formålet med faget er, at deltagende officerer sættes i stand til at vurdere søkrigshistoriske og søkrigsteoretiske begivenheder med henblik på at forstå moderne anvendelse af søstridskræfter og den deraf afledte doktrinudvikling. Endvidere at officererne opnår forståelse af den væbnede konflikts væsen samt militærmagts i særdeleshed sømagts betydning for og rolle i det internationale system. Herunder at de opnår forståelse af forsvarets relationer til de internationale 10

11 organisationer set i lyset af den generelle regionale og globale sikkerheds- og forsvarspolitiske situation og udvikling. Bemærkninger. Undervisningen fokuseres på anvendelsen af søstridskræfter, men skal fremhæve paralleller til og sammenhængen med de øvrige værn. Undervisningen emnekoordineres med undervisningen på MDM og i fagområde Statskundskab. Faget gennemføres inden MDM Værnsfælles Modul i Operationer. Formålet med faget er, at officerer fra alle tre værn opnår forøget indsigt i og forståelse for værnsfælles og værnsspecifikke operationer samt operative forhold. Endvidere at skabe grundlag for videreuddannelse og personlig udvikling, der sætter den enkelte officer i stand til grundlæggende at bestride tjeneste på højere funktionsniveau i de tre værn samt ved værnsfælles stabe og skoler. Bemærkninger: Værnsfælles Modul i Operationer gennemføres som et samarbejde mellem Hærens Officersskole, Søværnets Officersskole og Flyvevåbnets Officersskole. Grundlaget for uddannelsen er Kundgørelse for Forsvaret B Det værnsfælles modul er ens for de tre officersskoler og gennemføres samtidigt. Eleverne fra de tre skoler blandes og opdeles i tre hold à ca. 40 elever. På skolerne opdeles de tre hold yderligere i fire syndikater. Modulet gennemføres over en periode på tre dage Fagområde Teknologi og Naturvidenskab Statistik og sandsynlighedsregning. Formålet med faget er, at deltagende officerer erhverver sig viden og færdigheder i matematiske metoder til løsning af sandsynlighedsproblemer og behandling af statistisk materiale Operationsanalyse. Formålet med faget er, at deltagende officerer erhverver sig et grundlæggende kendskab til problemløsning ved anvendelse af operationsanalyse Kvalitetsstyring. Formålet med faget er, at deltagende officerer udbygger deres viden om den generelle anvendelse af kvalitetssikring og -styring, herunder hvorledes disse principper anvendes i Forsvaret og søværnet Militærteknologi. Formålet med faget er, at deltagende officerer opnår kendskab til den generelle militærteknologiske udvikling med udgangspunkt i det sømilitære område. Endvidere at de orienteres om de enkelte værns planer for fremtidige materielanskaffelser. 11

12 Miljøledelse. Formålet med faget er, at deltagende officerer bibringes forståelse af forsvarets holdninger og målsætninger på miljøområdet med henblik på opfyldelse af de miljømæssige krav, der stilles til Forsvarets virksomhed Fagområde Ressourcestyring og Stabstjeneste Ressourcestyring. Formålet med faget er, at deltagende officerer udbygger deres viden og forståelse af ressourcestyring, således at de sættes i stand til at vurdere anvendelse af tilrådighedværende økonomi-, personel- og materielressourcer i forhold til den effektivitet (målopfyldelsesgrad), hvormed en pålagt opgave mest optimalt løses ud fra givne kriterier. Bemærkning: Fagplanerne er under løbende revision, henset til den gradvise implementering af Forsvarets Ressourcestyringssystem (DeMars) Erhvervs- og aftaleret. Formålet med faget er, at deltagende officerer bibringes viden om og færdigheder i brugen af erhvervs- og aftaleret, som den anvendes i forsvaret Stabstjeneste (inkl. dansk sprog og skriftlig kommunikation). Formålet med faget er, at deltagende officerer udbygger deres viden om og forståelse af stabsorganisationen og dens arbejdsformer samt bibringes færdigheder og holdninger, der fremmer sagsbehandlerens virksomhed. Bemærkninger. Undervisningen i dansk (ca. 20 timer) gennemføres i uddannelsens indledende forløb. I den efterfølgende undervisning lægges der særlig vægt på at vejlede og kommentere deltagende officerers skriftlige og mundtlige sprogbrug Fagområde Ledelse og Organisation Ledelse. Formålet med faget er, at deltagende officerer sættes i stand til - som ledere på højere niveau at varetage de ledelsesmæssige funktioner, der sikrer og fremmer effektiviteten i enheden/på tjenestestedet Organisationsteori. Formålet med faget er, at deltagende officerer bibringes forståelse af forskellige organisationsmodellers særpræg samt muligheder og begrænsninger ved ændringsprocesser Projektledelse. Formålet med faget er, at deltagende officerer bibringes forudsætninger for at kunne fungere som projektledere og projektdeltagere i Forsvaret/søværnet. 12

13 Bemærkninger. Faget gennemføres i uddannelsens første halvdel. Faget er under revision Briefingteknik (ledelse). Formålet med faget er, at deltagende officerer udbygger deres viden og færdigheder i at forberede og gennemføre en briefing Interviewteknisk træning (ledelse). Formålet med faget er, at deltagende officerer gøres fortrolige med optræden i TV/radio mediet Fagområde Statskundskab Statskundskab. Formålet med faget er, at deltagende officerer udbygger og ajourfører deres generelle indsigt og viden indenfor faget med henblik på opnåelse af en større forståelse af Forsvarets rolle, nationalt som internationalt. Bemærkninger. Faget danner udgangspunkt for og inspiration til deltagende officerers efterfølgende udvikling inden for fagområdet. I faget indgår indlæg ved eksterne foredragsholdere samt studiebesøg. Der indgår skriftligt hjemmearbejde samt udarbejdelse af mindre elevoplæg. Tyngden af faget lægges i uddannelsens anden del. Undervisningen koordineres med fagene Krigens folkeret, Krigsteori, Studietur til Bruxelles og Mons samt en eller flere temadage Studietur til Bruxelles og Mons. Formålet med turen er, at deltagende officerer ved orientering og samtaler med ansatte i NATO, WEU og EU får uddybet deres viden om organisationernes opbygning og beslutningsprocesser, samt deres betydning for europæisk sikkerhed og samarbejde. Endvidere at officererne opnår indsigt i de danske repræsentanters arbejdsmæssige forhold, således at de får forståelse af de formelle og reelle rammer, der ligger til grund for udformningen af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik Fagområde Idræt Idræt Formålet med faget er, at deltagende officerer vedligeholder og udbygger deres individuelle træningstilstand samt kendskab til træningsprincipper, -udførelse, - hjælpemidler og -faciliteter Arbejdssikkerhed Formålet med faget er, at deltagende officerer orienteres om det formelle grundlag for arbejdssikkerheden i forsvaret Sundhedstjeneste. 13

14 Formålet med faget er, at deltagende officerer orienteres om det formelle grundlag for sundhedstjenesten på den militære arbejdsplads Fagområde Sprog Engelsk. Formålet med faget er, at deltagende officerers færdigheder genopfriskes og rutineres i en sådan grad, at de såvel skriftligt som mundtligt kan kommunikere med engelsktalende personel, samt at officererne i det omfang, den øvrige uddannelse og det fremtidige virke kræver det, kan studere engelsksproget faglitteratur, samt udføre internation stabstjeneste på engelsk Tysk. Formålet med faget er, at deltagende officerer er i stand til: At kommunikere ubesværet inden for almindeligt forekommende samtaleemner samt indenfor det praktiske rejsesprog. Ubesværet at føre samtaler indenfor begrænsede velkendte emnekredse på det militærfaglige område. At studere tysksproget faglitteratur med rimeligt udbytte. Delvis ubesværet at forstå foredrag af militærfagligt og militærpolitisk indhold indenfor et velkendt område. Bemærkninger. Der kan vælges mellem tysk eller fransk. Som afslutning på faget gennemføres en sprogstudietur af en uges varighed til Tyskland Fransk. Formålet med faget er, at deltagende officerer er i stand til: At kommunikere ubesværet inden for almindeligt forekommende samtaleemner samt indenfor det praktiske rejsesprog. Ubesværet at føre samtaler indenfor begrænsede velkendte emnekredse på det militærfaglige område. At studere fransksproget faglitteratur med rimeligt udbytte. Nogenlunde ubesværet at forstå fordrag af militærfagligt og militærpolitisk indhold indenfor et velkendt område. Bemærkninger. Der kan vælges mellem tysk eller fransk. I fransk kan der vælges mellem grundkursus og udvidet kursus. For at vælge fransk på udvidet niveau kræves forkundskaber svarende til mindst et års undervisning i faget. Som afslutning på faget gennemføres en sprogstudietur af en uges varighed til Frankrig Tværfaglige aktiviteter Projektopgave. Formålet med faget er, at styrke deltagende officerers evner til gruppevis systematisk problembehandling af mere komplekse problemstillinger, herunder indsamling 14

15 og vurdering af relevante oplysninger, bearbejdelse af disse og præsentation af de fundne resultater i form af en projektrapport Hovedopgave. Formålet med faget er, at udvikle deltagende officerers evner til selvstændig og systematisk problembehandling, herunder indsamling og vurdering af relevante oplysninger, bearbejdelse af disse samt præsentation af resultater i form af en skriftlig afhandling Temadage - Tværfaglige aktiviteter. Formålet er, at deltagende officerer får mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder inden for områder, der ikke umiddelbart kan henføres til et bestemt fagområde. Eleverne står i udstrakt grad selv for emnevalg samt planlægning og afholdelse af disse dage. Eksempel på en temadag kan være indkaldelse af danske politikere til at drøfte et aktuelt emne, eller indkaldelse af militære specialister for drøftelser omkring et aktuelt emne Vurder hvordan de enkelte fagområder og fag bidrager til realisering af uddannelsens formål og faglige profil(-er). Uddannelserne omkring temaet statskundskab, giver i et samlet uddannelsesmæssigt perspektiv eleverne indblik og forståelse for sikkerhedspolitiske problemstillinger. Endvidere gives forståelse for forskellige teorier om magtpolitik, krig, krigsførelse, nedrustning, tillidsskabende foranstaltninger og våbenkontrol. Herunder gives mulighed for at kunne anvende denne forståelse i vurderingen af forskellige aktørers adfærd. Endvidere giver temaet viden om udviklingen i relevante internationale organisationer. Samlet giver temaet forståelse for emneområder, som har indflydelse på Virksomhedsmodellen, Opgaveanvisninger, Informationsbehov samt Forsvarets styring Styringskoncepter. Uddannelserne omkring temaet operationer tager sit udgangspunkt i Forsvarets formål, opgaver og organisation og giver eleverne en taktisk/operativ viden som danner forståelse for de grundlæggende taktiske forhold ved hær-, fly- og flådestyrker. Endvidere giver temaet grundlaget for anvendelsen af operative og logistiske begreber, herunder samvirket mellem de tre værn. Yderligere gives kendskab til de væsentligste regler og bestemmelser på folke- og havrettens område, samt krigens love og deres indvirkning på den operative planlægning. Endelig giver temaet forståelse for NATO s kommando- og styrkestruktur samt de i NATO og nationalt anvendte doktriner. Samlet giver temaet forståelse for Virksomhedsmodellen, Opgaveanvisninger Informationsbehov samt Forsvarets styring Styringskoncepter Temaet omkring ledelse og management giver med udgangspunkt i den enkeltes personlige udvikling en selvindsigt i viden om og færdigheder i ledelse og management inden for et bredt udsnit af områder i det militære forsvar og det omgivne samfund. Eleverne udvikler gennem uddannelserne evnen til selvstændigt eller i samar- 15

16 bejde med andre at løse større komplekse ledelsesmæssige, administrative og forvaltningsmæssige opgaver. Temaet giver eleverne mulighed for at kunne vurdere Forsvarets opgaver, opbygning og virksomhed under fredsforhold. Få forståelse for de ledelsesmæssige aspekter, der er forbundet med planlægning og styring i det offentlige, have forståelse for statens budget- og bevillingssystem samt for forsvarets program- og økonomistyring. Temaet indeholder endvidere orienteringer om forsvarets fremtidige styringskoncept (DeMap). Sidstnævnte søges udviklet i takt med implementeringen af den nye administrative virksomhedskultur. Temaet giver forståelse af principperne og metoderne i personelplanlægning- og forvaltning. Temaet omfatter således Forsvarets personelpolitik og planlægning samt principperne for forvaltning af personel og rekruttering. Temaets ressourcestyringsdel giver kendskab til Forsvarets principper omkring anvendelsen af driftsøkonomiske principper. Desuden giver temaet anledning til forståelse for forsvarets principper for indkøb og kontrahering af materiel og tjenesteydelser. Samlet giver temaet forståelse for Baggrund, Virksomhedsmodellen, Opgaveanvisninger, Informationsbehov Forsvarets Styring Styringskoncepter samt Anden tilpasning og videreudvikling. Formålet med temaet teknologi og ledelse er at udvikle elevernes holdninger og viden omkring militærteknologi, logistik og administration. Temaet bygges løbende op omkring flere emner med tilknytning til bl.a. Kvalitetsstyring, Teknologi og udvikling samt Miljø og ledelse. Emnerne giver således eleverne viden om forskellige ledelsesværktøjer, operationsanalyse, statistik og sandsynlighedsregning. Samlet giver temaet forståelse for Informationsbehov, Forsvarets styring Styringskoncepter samt Anden tilpasning og videreudvikling Gør rede for hvilke fag der er kernefag og hvilke der er støttefag for uddannelsen. Vurder prioriteringen af disse i forhold til uddannelsens formål og faglige profil. Kernefag, som skal betragtes som tilførelse af generelle kompetencer, herunder metode: Ledelse, organisationsteori og personlig udvikling Statskundskab og Krigens folkeret Individuel hovedopgave Projektopgave Krigsteori Engelsk Stabstjeneste, herunder dansk Ressourcestyringsfag Maritimt Doktrin Modul Støttefag: 16

17 Statistik og sandsynlighedsregning Operationsanalyse Miljøledelse Erhvervsret Tysk/fransk Briefing og interviewteknisk træning Forsvarets formål, opgaver og organisation Prioriteringen ligger implicit i afvejningen af kernefag kontra støttefag men ingen af fagene falder udenfor i et plot over tilførelse af kompetencer som relation til den afsatte tidsramme for den samlede uddannelse I hvilken grad er uddannelsesstrukturen fleksibel - herunder hvilke muligheder har den enkelte studerende for selv at sammensætte sit uddannelsesforløb? Som udgangspunkt er der ikke mulighed for den enkelte elev at sammensætte sit eget uddannelsesforløb, da uddannelsesstrukturen fastlægges af skolen. Der gives dog muligheder for at eleven sammen med resten af klassen og lærer i faget tilrettelægger et uddannelsesforløb, idet de vælger emner og rækkefølge indenfor de rammer der ligger i fagplanens mål og indholdsbeskrivelser Vurder balancen mellem faglig bredde i uddannelsen og den studerendes mulighed for faglig fordybelse. Det vurderes, at der er en tilstrækkelig balance mellem den faglige bredde i uddannelsen og den studerendes mulighed for faglig fordybelse, idet der i f.m. udarbejdelse af projektopgave, engelsk hovedopgave samt individuel hovedopgave gives et antal studiedage til den studerendes egen disposition. Desuden gives der i forbindelse med en række temadage mulighed for, at fordybe sig i et af klassen valgt emne. Der lægges vægt på en faglig bredde i uddannelsen, men også stor vægt på metode og teori redskaber der danner grundlag for muligheden for at fordybe sig systematisk og analytisk i ovennævnte delområder Vurder i hvilken grad de studerende forventes at forholde sig kritisk reflekterende over for undervisningen herunder om selvstændig kritisk stillingtagen honoreres. Giv eksempler herpå. Det forventes generet, at de studerende i høj grad forholder sig kritisk reflekterende overfor undervisningen. Der henvises i øvrigt til Fokusområde 7. 17

18 2.10. Gør rede for størrelsen af uddannelsens samlede pensum (curriculum) anført i normalsider. I faget engelsk læses der 250 normalsider fordelt på mange forskellige fagtekster. Der findes ikke lærebøger i faget, så det er op til den enkelte lærer i samråd med klassen at finde relevante tekster fra fagtidsskrifter, bøger, aviser etc. Ulempen er, at dette er meget tidskrævende fordelen er, at det giver lærer og studerende frie hænder til i fællesskab at finde egnede tekster. Det bliver således til dels de studerende selv, der er med til at præge indholdet af undervisningen. I statskundskab læses der ca. 750 normalsider. Tysk: Pensum er på 450 normalsider og er en kombination af læst tekst, film/nyheder og fagspecifikke foredrag samt autentisk tysk i Berlin, som er vægtet højt i pensum. De øvrige fag fordeler sig således: Krigens Folkeret: 250 normalsider Krigsteori: 300 normalsider Maritimt Doktrin Modul: 200 normalsider Statistik og sandsynlighedsregning: 335 normalsider Operationsanalyse: 250 normalsider Ressourcestyring: 250 normalsider Erhvervsret: 302 normalsider Stabstjeneste: 297 normalsider Organisationsteori: 572 normalsider Projektledelse/forberedelse: 100 normalsider Ledelse: 1500 normalsider Fransk: 139 normalsider Uddannelsens samlede pensum udgør således, uden ty/fr.: 5356 normalsider. Inkl. fransk: 5495 normalsider. Inkl. tysk: 5806 normalsider Beskriv den procentvise fordeling af pensum (curriculum) på henholdsvis: dansksproget litteratur af danske forfattere 50 % dansksproget litteratur af udenlandske forfattere 20 % fremmedsproget litteratur 30 % Gør rede for den procentvise fordeling i pensum (curriculum) på henholdsvis: gennemgang af teori, metode og begreber 40 % gennemgang af empirisk materiale 60 % 18

19 Gennemgang af teorier, metoder og begreber indgår som en integreret del af undervisningen - (induktivt og deduktivt). Empirien bibringes i høj grad af de studerende/officererne selv - idet deres erfaringer anvendes i undervisningsforløbet Beskriv om uddannelsens indhold er påvirket af internationale forhold. Da uddannelsens formål blandt andet er, at ajourføre og udbygge officerernes forståelse for udviklingen i den øvrige del af samfundet samt bibringe dem de fornødne forudsætninger for at kunne virke i et internationalt miljø, er det en selvfølgelighed, at uddannelsens indhold bliver påvirket af internationale forhold, specielt i fag som statskundskab, krigsteori samt engelsk Hvis der indgår et praktikelement i uddannelsen beskriv og vurder da: Punktet har ingen relevans i f.m. VUT I/L. praktikkens formål herunder hvor dette er beskrevet målsætninger i forbindelse med praktikken herunder hvor disse er beskrevet praktikkens længde og omfang om praktikken er obligatorisk eller frivillig principper og processer vedrørende fordeling af praktikpladser vejledning og støtte af de studerende forud for, under og efter praktikforløb om der eksisterer krav til praktikvejledernes faglige og pædagogiske kompetencer Vurder sammenhængen mellem uddannelsens teoretiske og praktiske elementer i forhold til uddannelsens formål og faglige profil(-er). Punktet har ingen relevans i f.m. VUT I/L Gør rede for hvordan praktikforløb kvalitetssikres. Herunder beskriv og vurder hvordan det sikres at der sker en tilstrækkelig værditilvækst for den enkelte studerende. Punktet har ingen relevans i f.m. VUT I/L Gør rede for hvilke prøver og eksaminer der er knyttet til eventuelle praktikforløb herunder hvad prøverne skal måle og/eller teste. 19

20 Punktet har ingen relevans i f.m. VUT I/L (For uddannelser på VUT I og VUT II forkursusniveau) Beskriv hvilken indflydelse den forudgående funktions- og gavnperiode har på undervisningen og uddannelsens faglige indhold. F.eks. bør det anføres om og hvordan de studerendes praktiske erfaringer herfra inddrages i undervisningen og hvilken betydning dette har for uddannelsens faglige indhold. Officerernes forudgående funktions- og gavnperiode har stor indflydelse på undervisningen og dennes faglige indhold. Civile lærere kan med stor fordel inddrage officerernes fagekspertise og erfaringer i undervisningen til at højne fagets faglige indhold. Officererne får også ved indbyrdes briefinger større indsigt i hinandens funktionsområder/specialer. De studerendes praktiske erfaringer indgår i et projektarbejde. Projektet ligger i uddannelsens 1. halvår. Projektet laves i grupper og tager udgangspunkt i en række problemer og opgaver, som søværnets forskellige tjenestesteder har bedt skolen om at undersøge. De studerende vælger, ud fra et "opgavekatalog", selv emne og gruppesammensætning. Desuden indrages de studerendes erfaringer i valg af emner og undervisningsmetoder. Eleverne bruger de erfaringer de tidligere har tilegnet sig i formidlingsteknik og undervisningslære til at undervise hinanden. Lærerrollen bliver her konsulenten formidling af især empirisk stof kan eleverne til en vis grad klare selv. 20

21 3. FOKUSOMRÅDE: DE STUDERENDE Beskriv uddannelsens militære og civile adgangsforudsætninger/optagelseskrav, herunder: uddannelsesmæssige adgangsforudsætninger/optagelseskrav Officersgrunduddannelsen (OGU) i Søværnet. Endvidere skal den enhedsuddannelse med tilhørende efteruddannelser, der er en forudsætning for vel gennemført tjeneste på laveste funktionsniveau inden for ledergruppen være bestået. (Efteruddannelser er f.eks. pilotuddannelse, fiskeriofficersuddannelse, diverse våbenuddannelser, ubådsuddannelser, chefuddannelse m.fl.) erhvervsmæssige adgangsforudsætninger/optagelseskrav Har gennemført tjeneste på laveste funktionsniveau tilfredsstillende og vurderes egnet til tjeneste på kommende højere funktionsniveau. praktiske adgangsforudsætninger/optagelseskrav Skal være vurderet egnet til tjeneste på højere funktionsniveau og skal i denne forbindelse være vurderet egnet til at løse ledelsesmæssige opgaver på divisionsniveau. I forbindelse med ansøgning om optagelse på VUT I/L skal officerens tjenestested afgive en FORPUBS til Søværnets Operative Kommando på den pågældende. I denne FORPUBS skal der lægges vægt på, om officeren vurderes egnet til at gennemgå uddannelsen. Officeren skal være klar til at påtage sig opgaver inden for følgende områder: Ledelsesmæssige opgaver: - Planlægning og tilrettelæggelse af aktiviteter indenfor tjenesteområdet - Koordinering af øvrige divisioners aktiviteter. - Koordinering af aktiviteter med andre militære myndigheder. - Koordinering af aktiviteter med civile myndigheder. - Afholdelse af personeludviklingssamtaler. - Afgivelse af personelbedømmelser. - Tilsikre et godt arbejdsklima og samarbejde. - Kontrollere effekten i tjenesteområdet. Administrative opgaver: - Beholdningskontrolansvarlig. - Økonomisk ansvarlig. - Tilrettelægning af arbejdstid og frihed. - Forestå ceremoniel. 21

22 - Føring af journaler og ajourføring af bestemmelser. - Udfærdigelse af diverse rapporter. Uddannelsesmæssige opgaver: - Udarbejdelse af sejl- og øvelsesplaner. - Uddannelsesplanlægning og tilrettelæggelse. - Klarlægning af uddannelsesbehov. Juridiske opgaver: - Tilsikre at eget tjenestested følger givne regler, love m.m. - Ansvarlig vedr. havmiljø både intern og ekstern. - Bistå rettergangschefen - Ansvarlig for militær sikkerhed. Fagspecifikke opgaver: - Fungerer som vagtchef, maskinchef og chef. - Tilrettelægger og varetager ABCD-tjenesten. - Forestå drift og vedligeholdelse af materiel. - Operativ føring af personel. Øvrige opgaver: - Forhandle på tjenestestedets vegne med overordnede, underlagte og sidestillede myndigheder. - Fungere som forbindelsesofficer til andet værn og til udenlandsk myndighed. - Indgå i international stab. - Indgå i national stab. fysiske adgangsforudsætninger/optagelseskrav Officerer skal kunne honorere de til enhver tid gældende vedligeholdende aldersgraduerede fysiske krav til almen træningstilstand, jf. SOKPUB personlige adgangsforudsætninger/optagelseskrav Officeren skal vurderes at være i besiddelse af de holdninger og normer som tjenesten på laveste funktionsniveau kræver, samt være vurderet egnet til studievirke, til tjeneste på højere funktionsniveau og være sikkerheds- godkendt. gør rede for hvor beslutningskompetencer vedrørende adgangsforudsætninger/optagelseskrav er placeret. 22

23 Den enkelte officer oplyses i forbindelse med sit virke om ansøgningsfrister til VUT I/L uddannelsen. Når den enkelte føler sig klar og via gennemførte personeludviklingssamtaler får tilkendegivelser, der bekræfter denne parathed, fremsendes ansøgning om optagelse via kommandovejen til Søværnets Operative Kommando. Den enkelte ansøgers lokale chef udarbejder på denne baggrund en personelbedømmelse. Bedømmelsen og ansøgningen fremsendes via NIV III chefen som påtegner ansøgningen til Søværnets Operative Kommando. Den endelige vurdering af ansøgningen gennemføres i Søværnets Operative Kommando på baggrund af bedømmelse og påtegning Vurder adgangsforudsætninger/optagelseskrav i forhold til uddannelsens formål og faglige profil(-er). Hele VUT I/L er baseret på, at en ung premierløjtnant efter at have forrettet tjeneste i de spidse ender, (primært søværnets sejlende enheder samt skoler), i en periode på mellem 3 8 år, søger om at gennemgå videreuddannelsen med det formål for øje, at kunne bestride stillinger på højere funktionsniveau. Det vurderes derfor, at adgangsforudsætningerne og optagelseskravene passer fint overens med uddannelsens formål og faglige profil Angiv antallet af ansøgere til uddannelsen, antallet af studerende på uddannelsen, antallet af dimittender og omfanget af frafald i nedenstående tabel: Optagelsesår? Antal ansøgere Antal studerende Antal dimittender Antal frafaldne 0 1* 0 2** 1*** Note: *Afgang efter eget valg pga. tilbud om arbejde uden for forsvaret. ** 1 afgik efter indstilling om afgang fra uddannelsen fra SOS side. 1 har gennemført uddannelsen, men er ikke af SOS og SOK vurderet egnet til tjeneste på højere funktionsniveau pga. egen holdning til tjenesten. *** 1 elev havde ikke bestået sin hovedopgave med et tilfredsstillende resultat. Vedkommende skal udarbejde ny hovedopgave m.h.p. udnævnelse i september Oversigt over studerende. Optagelsesår Antal optagne 1) pr. uddannelsesstart 52,5 87,2 90,9 97,1 Alder ved studiestart: 1) år år år år år år 51< år 0 0 9,5 66,7 23, ,4 50,0 14,7 5, ,3 76, ,2 57,6 18,

24 1) og 2) Adgangsgivende eksamen: 1) Studentereksamen, Hf eksamen, Hhx-eksamen 2) Htx-eksamen 3) Andet (fx erhvervskolebaggrund) 1) og 2) For studerende med studentereksamen: Karaktergennemsnit ved adgangsgivende eksamen: Uoplyst Hvor mange studerende har ved optag en erhvervskompetencegivende uddannelse 1): 100* 100* 100* 100* Hvor mange studerende har ved optag en kort videregående uddannelse 1) : Hvor mange studerende har ved optag en mellemlang videregående uddannelse 1) : Hvor mange studerende har ved optag en universitetsuddannelse (gennemført bachelor eller kandidatuddannelse) : Note: 1) Angivet i procent af ansøgertallet det pågældende år. 2) Kun OGU skal besvare oplysninger i række tre og fire i ovenstående skema om adgangsgivende eksamen og de studerendes gennemsnit. * Alle officerer har qua gennemgang af OGU enten en skibsfører eller en udvidet maskinmestereksamen Vurder om der gennem de seneste år er sket kvalitative forandringer i uddannelsens rekrutteringsgrundlag. Vurder i forhold til såvel uddannelsesmæssige, faglige og personlige kompetencer. I f.m. VUT I/L vurderer SOS, at der ikke inden for de seneste år er sket kvalitative forandringer i forhold til ovenstående tre kompetencer, idet OGU har givet det samme rekrutteringsgrundlag siden indførelsen af erhvervskompetence som skibsfører/udvidet maskinmester allerede på KTASP II uddannelsen, hvilket slog igennem i forhold til VUT I/L fra Beskriv om uddannelsen optager studerende med civilt merit. Findes der i givet fald procedurer på uddannelsen som sikrer et tilstrækkeligt kvalitetsniveau på centrale parametre. I f. m. VUT I/L optager SOS officerer, der har civilt merit indenfor områder, der skønnes egnede til meritering i forhold til videreuddannelsen. I forbindelse med ønske om meritoverførsel, følges procedurerne i SOS bestemmelseskompleks Hvilke kompetencer tester Forsvarets Personeludviklings- og Bedømmelsessystem (FORPUBS), og hvad er dens formål? 24

25 Det er i forsvaret en grundlæggende antagelse, at en hvilken som helst person påtager sig en bestemt rolle, som den pågældende påtager sig afhængigt af, hvad personen lægger i rollen, og afhængigt af, hvad omgivelserne enten kræver eller forventer, at vedkommende skal foretage sig. Med udgangspunkt i ovenstående har forsvaret skabt FORPUBS som et værktøj til at afbalancere (og sikre) overensstemmelsen mellem de arbejdsvilkår organisationen giver den enkelte medarbejder, og det sæt af funktionsbetingelser medarbejderen har. FORPUBS tester med henblik på aktuel status og afdækning af udviklingspotentiale: Analytiske anlæg Initiativ Dømmekraft Handlekraft Ansvarsfølelse Modstandskraft Orden Personlig adfærd Fantasi Delegering Samarbejde Udtryksevne Faglig viden Faglige færdigheder Lederevne Pædagogiske anlæg Planlægning Helbredstilstand Træningstilstandsprøve 3.8. Beskriv hvilken betydning Forsvarets Personeludviklings- og Bedømmelsessystem (FORPUBS) har for uddannelsens rekruttering og optag. FORPUBS er og bliver det vigtigste enkeltsystem vedr. rekruttering og optag på VUT I/L. Allerede ved afslutningen af kadetaspirant I perioden er den enkelte bedømt efter dette system, hvilket betyder, at Forsvaret på tidspunkt for optagelse på VUT I/L har en række FORPUBS på den enkelte, som dækker minimum 8 års tjeneste og uddannelse. Dette er sikkerheden for, at personel udpeget til uddannelsen også forventes at bestå VUT I/L Har Forsvarets Personeludviklings- og Bedømmelsessystem (FORPUBS) en betydning for om uddannelsen samlet set kan bestås. Ved afslutning af uddannelsen udarbejder SOS en FORPUBS på baggrund af den enkelte elevs virke på skolen. Denne har direkte betydning for udnævnelse til højere 25

26 funktionsniveau og har dermed indirekte betydning for uddannelsen. Uddannelsen kan bestås, men Forsvaret kan vælge ikke at bruge kompetencen Beskriv omfanget af studieoverskridelse og frafald fra uddannelsen. Vurder baggrunden for disse tal. Studiet er tilrettelagt, så overskridelser af terminer m.m. ikke er mulig. Studiet er i princippet en engangsforestilling, der afsluttes med en udnævnelse til kaptajnløjtnant (såfremt uddannelsens forløb er gennemført tilfredsstillende jf. pkt 3.9.) og derefter tjeneste i Søværnet i mindst det i tjenestepligtsaftalen angivne antal måneder. Frafaldet fra uddannelsen er minimal; siden 1998 har der kun været et tilfælde, hvor en studerende er blevet indstillet til afgang fra uddannelsen samt 1 tilfælde, hvor den studerende afgik pga. tilbud om arbejde uden for Forsvaret. 2 har gennemført uddannelsen med et ikke tilfredsstillende resultat som bevirkede, at de ikke blev udnævnt til kaptajnløjtnant Gør rede for hvordan uddannelsen håndterer studieoverskridelse og eventuelt frafald fra uddannelsen, herunder fx gennem hjælpestrategier. Konstateres gennem et uddannelsesforløb, at en officer har problemer med studiet, bliver denne støttet også med ekstra uddannelsesmæssige ressourcer, hvis dette er løsningen. Er forholdet, at officeren på grund af udefra kommende påvirkninger f.eks. i familien ikke kan fuldføre uddannelsen bliver denne frakommanderet skolen og tilgår sin oprindelige tjeneste igen. Søværnets Operative Kommando vil via dialog med officeren sikre optagelse igen på et tidspunkt, hvor officeren har overskud til at gennemføre uddannelsen. Officeren vil blive opfordret til at søge igen Beskriv om uddannelsen modtager udenlandske studerende på studieophold og om uddannelsens egne studerende tager på studieophold i udlandet, herunder om studieophold i udlandet kan udløse merit. Uddannelsen modtager normalt ikke udenlandske studerende og tager ej heller på studieophold i udlandet. Uddannelsen havde dog på hold 1998/1999 en lettisk elev, der efter endt uddannelse fik meritoverført sin uddannelse til Letland Beskriv om uddannelsen modtager udenlandske studerende på studieophold og om uddannelsens egne studerende tager på studieophold i udlandet, herunder om studieophold i udlandet kan udløse merit. (Tabel) Antal meritoverførsler til udlandet Antal meritoverførsler fra andre uddannelser i Danmark

27 4. FOKUSOMRÅDE: UNDERVISNING, UNDERVISNINGSKOMPETENCER OG UDDANNELSESMILJØ Gør rede for de uddannelsesprincipper og undervisningsmetoder der anvendes på uddannelsen. Lærerne har i princippet metodefrihed, men fagenes mål skal opnås ved hjælp af de retningslinier, der er angivet i de Pædagogiske principper for Forsvaret (FKO PUB PP 180-1), samt kodeks for Søværnets Officersskole af SEP Skolen lægger stor vægt på, at undervisningen gennemføres som et samarbejde mellem stab, lærer og elever (trekantsdialog) om at nå de for undervisningen fastsatte mål. Her skal især peges på, at eleverne i størst mulig grad aktiveres under differentierede undervisningsmetoder, samt at undervisningen gennemføres på en sådan måde, at eleverne selvstændigt kan vise initiativ, tage beslutninger og løse problemer og opgaver. Uddannelsen foregår med deduktiv samt induktiv indlæring herunder debat i klassen. Debatten er blandt andet afledt af den teori og de aktuelle artikler, der er forberedt af den enkelte kursist. Dette suppleres med skriftlige opgaver, individuelt eller i grupper. Herudover forbereder elever undervisning i relevante afgrænsede områder. Kurset er planlagt med temadage, der arrangeres af kursister og lærere i samråd. Til at supplere den daglige undervisning afholdes foredrag og forelæsninger med ressourcepersoner udefra. Der udarbejdes to større skriftlige opgaver, henholdsvis i gruppe og individuelt Angiv den relative brug af forskellige undervisningsformer på uddannelsen i nedenstående tabel: Forelæsning Skriftlige opgaver Holdundervisning Projektarbejde Vejledning Selvstudium Udenlandsaktivitet 10 % 40 % 15 % 5 % 10 % 12 % 8 % 100% I alt 4.3. Beskriv hvordan undervisningen sigter på at være selvstændighedsfremmende for de studerende. En del af undervisningen foregår som lektioner, forberedt og gennemført af en eller flere elever. Dette kan være i såvel stof af generel karakter, såvel som stof den enkelte elev har særligt kendskab til eller interesse i. Derudover er der en del gruppearbejde, der kan foregå på skolen eller i hjemmet. Undervisning giver den enkelte rum for at vælge emne og indhold indenfor givne rammer. Der foregår løbende dialog mellem underviser og kursist, og den enkelte får således derigennem indflydelse. Tilrettelæggelsen af undervisningen giver den enkelte frihed under ansvar. Ek- 27

28 sempel er undervisning i idræt, hvor der ikke er modtaget instruktion, og alle har honoreret de gældende fysiske krav I hvilket omfang foregår der tværfaglig undervisning? Giv eksempler herpå. Der foregår tværfaglig undervisning i varierende omfang, alt efter fagenes egnethed til at indgå i et tværfagligt forløb. Specielt i engelsk og statskundskab foregår der tværfaglighed, ofte med inddragelse af faget krigsteori, især hvor internationale forhold giver grundlag for diskussion i en trefoldighed. Desuden inddrages engelsk i faget ledelse, hvor en del indlæg i den afsluttende ledelsesuge gives på engelsk, ligesom eleverne skal foretage interviews på engelsk. To eksaminer afholdes tværfagligt: Statskundskab/Folkeret og ledelseseksamen, der omfatter Psykologi, organisationsteori samt ledelsesfagene Gør rede for de pædagogiske og indlæringsmæssige begrundelser der ligger til grund for de anvendte undervisningsformer. Generelt: Der lægges vægt på, som tidligere beskrevet, at eleverne inddrages i planlægning og tilrettelæggelse af uddannelsen dog med et klart element af læreroplæg og lærerstyring Der lægges desuden vægt på, at eleverne lærer at anvende teorier og metoder, der gør dem i stand til at foretage analyser til at anvende empiri på en systematisk måde. Dvs. de får redskaber som de løbende kan anvende - til at tilegne sig ny viden og forståelse for den nationale og internationale udvikling også efter endt uddannelse. I begyndelsen af undervisningsforløbet er indholdet bestemt og styret af læreren for så senere at blive mere elev bestemt her fungerer læreren mere som konsulent. Som et dækkende eksempel på de pædagogiske og indlæringsmæssige begrundelser der ligger til grund for de anvendte undervisningsformer, angives i det følgende, de for faget engelsk gældende: Forelæsning/foredrag med efterfølgende diskussion: Foretages ved eksterne indfødte forelæsere. Dette tilsigter en opøvelse - gennem dialog mellem forelæser og deltagere - af den studerendes lyttefærdig og mundtlige sprogfærdighed. Et godt supplement til den daglige undervisning. Holdundervisning: bruges i begrænset omfang ved instruktion i nyt stofområde. Gruppearbejde, dialog, diskussioner praktiseres med henblik på indøvelse af evne til analyse og kritisk stillingtagen. Vejledning (individuel eller gruppe) foretages i forbindelse med løsning af opgaver samt i forbindelse med skriftlige eksamensopgaver. 28

29 Skriftlige opgaver løses for at indlære skriftlige sprogfærdigheder: Kunne udtrykke sig på et korrekt og nuanceret engelsk, kunne beherske den elementære grammatik, udvidelse af ordforråd, evne til at uddrage væsentlige informationer af en tekst ( summaries ) og som optakt til løsning af eksamensopgave. Selvstudium anvendes i forbindelse med løsning af grammatikopgaver, idet de studerende på basis af selvlæst teori skal omsætte dette til praksis gennem løsning af opgaver. Sikrer en optimal indlæring, idet opgaver løses i umiddelbar tilknytning til teoridelen der er skræddersyet til opgaverne Beskriv eventuelle krav om deltagelse i undervisningen herunder mødepligt. Ja, der er mødepligt til undervisningen idet officererne får fuld løn under uddannelsesforløbet Beskriv og vurder i hvilken grad der i uddannelsen tages hensyn til de studerendes faglige, erhvervsmæssige og personlige erfaringer og i hvilken grad disse lægges til grund for og/eller inddrages aktivt i uddannelsen og undervisningen. Officerernes faglige, erhvervsmæssige og personlige erfaringer tillægges stor vægt i f.m. undervisningen og dennes faglige indhold. Civile lærere kan med stor fordel inddrage officerernes fagekspertise og erfaringer i undervisningen til at højne fagets faglige indhold. Officererne får også ved indbyrdes briefinger større indsigt i hinandens tjenesteområder. Som tidligere nævnt i pkt , så indgår de studerendes praktiske erfaringer i et projektarbejde. Projektet ligger i uddannelsens 1. halvår. Projektet laves i grupper og tager udgangspunkt i en række problemer og opgaver, som søværnets forskellige tjenestesteder har bedt skolen om at undersøge. De studerende vælger, ud fra et "opgavekatalog", selv emne og gruppesammensætning. Desuden inddrages de studerendes erfaringer i valg af emner og undervisningsmetoder. Eleverne bruger de tidligere lærte erfaringer som de har tilegnet sig i formidlingsteknik og undervisning til gensidig undervisning. Lærerrollen bliver her konsulenten formidling af især empirisk stof uddelegeres til eleverne. Officerernes generelle ledelseserfaring bliver ligeledes medinddraget under hele uddannelsesforløbet ikke mindst i forbindelse med fagene ledelse og organisationsteori. I tilfælde, hvor der er officerer, der har særlige forudsætninger/erfaringer på områder, der direkte relaterer sig til pensum, inddrages de selvfølgeligt som ressourcepersoner eller forestår dele af undervisningen Gør rede for i hvilket omfang der inddrages forskningsmetode og videnskabsteori i uddannelsen og inden for de enkelte fagområder. Giv eksempler herpå. Formålet og målet med udarbejdelsen af projektopgaver, engelsk hovedopgave, afsluttende projektopgave i ledelse og den afsluttende individuelle hovedopgave 29

30 tilgodeser dette spørgsmål. De nævnte opgaver er ikke forskningsopgaver i videnskabelig forstand. Men den videnskabelige ambition om at basere sig på viden og ikke tro skal dog afspejle sig i de nævnte opgaver. I ovennævnte opgaver, som skal indeholde metode, empiri og teori, tages udgangspunkt i anvendelse af systematiske fremgangsmåder til at indhente informationer, som kan belyse det valgte emne (eller problem). Man kan undersøge, hvad andre har skrevet, og/eller man kan selv indsamle data og bearbejde disse. Søværnets Officersskoles Vejledningssamling (SOS VEJSAM) giver overblik over den uddannelsesstrategiske sammenhæng omkring denne del af uddannelsen Gør rede for i hvilket omfang uddannelsen inddrager erfaringer fra praktik og viden om centrale tendenser i professionen og om metoder til at udvikle professionen samt udføre kvalitets- og udviklingsarbejde. Som nævnt i pkt ses OGU og VUT I/L - uddannelsen i en strategisk sammenhæng som én samlet uddannelse afbrudt af en funktionsperiode, hvor officeren, som premierløjtnant efter endt OGU, primært gør tjeneste i de sejlende enheder, for dér at fundere sig praktisk og operativt inden påbegyndelse af næste uddannelsestrin. Deraf følger, at uddannelsen som noget ganske naturligt i høj grad inddrager erfaringer fra eleverne, der jo har fingeren på pulsen mht. viden om operative tendenser i professionen. Med henblik på, at opdatere elevernes viden om mere langsigtede tendenser indenfor professionen, afholdes bl.a. aktuelle foredrag med relevante repræsentanter fra Søværnets og Forsvarets kommandomyndigheder m.fl. Forud for det værnsfælles modul i operationer, afholdes en temadag, hvor Søværnets Operative Kommando, Søværnets Materielkommando samt Søværnets Taktiske Stab briefer om centrale tendenser og udviklingsretninger. Det værnsfælles modul i operationer udvikler elevernes forståelse for værnsfælles operationer samt indblik i, hvordan de øvrige værn opererer. Sidst i uddannelsesforløbet gennemgår eleverne et fire ugers kursus på AIS med det formål at udvikle deres taktiske forståelse Angiv personaleforbruget (i årsværk) på uddannelsen i nedenstående skema: Personaleforbrug Militære fasta nsatte 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 Militære timelærere 0,43 0,43 0,43 0,43 0,43 Civile fastansatte 0,24 0,24 0,24 0,12 0,12 Civile timelærere 0,38 0,38 0,38 0,52 0,52 30

31 4.11. Gør rede for undervisernes formelle uddannelsesniveauer (både civile og militære). Alle militære timelærere har været gennem Videreuddannelsestrin II/L. Med baggrund i en normal gymnasieuddannelse med en efterfølgende 5 årig officersgrunduddannelse, en 1 årig VUT-I samt en 1-årig VUT-II har alle de militære lærerkræfter mellem 17 og 19 års uddannelse bag sig. Jf. DUN (Dansk Uddannelsesnomenklatur, udgivet i fællesskab af Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet) har alle undervisere dermed opnået et uddannelsesniveau som svarer til DUN 7. De civile lærere har alle et uddannelsesniveau der som minimum svarer til kandidatniveauet (DUN 7) Har uddannelsen formuleret krav til undervisernes kompetenceniveau? Der skal skelnes mellem: faglige kompetencekrav akademiske kompetencekrav pædagogiske kompetencekrav angiv hvor ovennævnte krav er beskrevet. Der findes ikke nogle formulerede krav til underviserens kompetenceniveau, men det er kutyme, at undervisere på VUT I/L skal have et uddannelsesniveau der som minimum svarer til DUN 7, jf. pkt Der er ikke nogen krav om, at underviserne skal have pædagogisk kompetence. (F.eks. pædagogikum o.l.) Gøres der brug af undervisere fra civile videregående uddannelsesinstitutioner? (fx universiteter, centre for videregående uddannelse (CVU) og erhvervsakademier) Hvis ja, angiv da: forbrugets omfang i (bedes angivet i årsværk) hvilke institutioner underviserne kommer fra begrundelser for brug af civile undervisere I statskundskab inviteres foredragsholdere fra DUPI COPRI fra Kbh s Universitet og journalister fra medierne. Deres funktion er at komme ind i uddannelsesforløbet som specialister. Det giver eleverne motivation til og også ansvar for at sætte sig ind i stoffet. Desuden vil det faglige niveau og den faglige aktualitet blive styrket. Det giver også skolen og lærere gode kontakter og faglige referencerammer Beskriv om uddannelsens fastansatte undervisere samtidig underviser på civile uddannelsesinstitutioner. Nej, det er ikke tilfældet. 31

32 4.15. I hvilken grad gives fastansatte undervisere mulighed for videre- og efteruddannelse samt anden faglig og pædagogisk kompetenceudvikling. Er der formuleret krav hertil? Der bedes skelnet mellem efter- og videreuddannelse ved civile og militære uddannelsesinstitutioner. Der er ikke formuleret krav til faglig og pædagogisk efteruddannelse. I samråd med faggruppelederene fremsender lærerene ønsker og behov for kurser og efteruddannelse. Relevante ønsker og behov støttes og anbefales normalt af skolen Gør rede for hvordan faste undervisere og timelærere rekrutteres til uddannelsen. Stillingsopslag i relevante fagblade for de fastansattes vedkommende. For timelæreres vedkommende vikarbureau men fortrinsvis ved personlige kontakter med de fastansatte lærere/allerede ansatte timelærere. Det hænder også, at SOS gør brug af uopfordrede ansøgninger, hvis skolen har et behov herfor, der matcher ansøgningen I hvilken grad er det at være underviser på uddannelsen: eftertragtet blandt militært personel Funktionen som underviser på SOS er eftertragtet. Som underviser gives der mulighed for opbygning af netværk. Den enkelte underviser betragter ikke sig selv som egentlig lærer på VUT I/L, men som formidler og katalysator. Den enkelte underviser får mindst lige så stor udbytte af tiden som eleverne på kursus. meritgivende for fremtidig militær karriere Funktionen som underviser indgår og vurderes på lige fod med øvrige vurderinger i FORPUBS og er dermed endnu en kompetence. Som selvstændig kompetence giver den ikke merit, men det kan konstateres at også i Forsvarets Koncernledelse er der admiraler og generaler med uddannelsesmæssig baggrund Vurder hvilken betydning det har for undervisningen at uddannelsens militære undervisere er omfattet af rotationsordninger. Beskriv intensiteten i disse rotationer. Flertallet af de militære undervisere på skolen er omfattet af den generelle rotationsordning, som alle officerer i Forsvaret deltager i. Intensiteten af rotationerne skifter noget, men generelt forretter man tjeneste hvert sted i en periode på 2-4 år. Det betyder, at langt de fleste militære undervisere på skolen har et meget bredt erfaringsgrundlag fra søværnet og Forsvaret, og derfor kan tilrettelægge undervisningen, så den er mest muligt up-to-date. Samtidig har det givet et kendskab til de vil- 32

33 kår, eleverne bagefter skal virke under, hvorved de kan give et fyldestgørende svar på langt de fleste af de jobrelaterede spørgsmål, eleverne stiller. De militære undervisere rotere dog ikke så hurtigt at alle er nye hvert år, der sikres således kontinuitet Beskriv om uddannelsen er koblet til produktion af ny viden inden for relevante og for uddannelsen centrale fagområder. Sådanne videnskoblinger kunne være forskning eller forsøgs- og udviklingsarbejder. Uddannelsen bedes give sin definition på hvilken karakter dens eventuelle kobling til produktion af ny viden har. Eksempler på relevante koblinger mellem uddannelsen og produktion af ny viden kunne være: aktiviteter på selve uddannelsesinstitutionen at faste undervisere både underviser og genererer ny viden deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer samarbejde med militære forskningsinstitutioner samarbejde med civile forskningsinstitutioner samarbejde med internationale forskningsinstitutioner eller enkeltpersoner at undervisere har gennemført universitetsuddannelse på bachelor, kandidateller masterniveau at undervisere har gennemført forskeruddannelse på ph.d. niveau brugen af forskningsaktive undervisere på uddannelsesinstitutionen gennem inddragelse af nationale eller internationale forskningsresultater i undervisningen inddragelse af danske eller internationale resultater fra forsøgs- og udviklingsarbejder i undervisningen selvstændige bevillinger til forskning eller vidensgenerering på uddannelsen Hvis uddannelsen har sådanne koblinger bedes der redegjort herfor. Hvis uddannelsen på anden vis (end ved ovenstående eksempler) er koblet til produktion af ny viden indenfor relevante og for uddannelsen centrale fagområder bedes der redegjort herfor. Der er koblet produktion af ny viden på nogle få af de nævnte områder. Undervisere har gennemført uddannelser på bachelor, kandidat og master niveau. Der anvendes desuden - som eksterne foredragsholdere og vejledere - forskningsaktive undervisere. Der inddrages også nationale og internationale forskningsarbejder i undervisningen. Der samarbejdes med Forsvarsakademiet, herunder Fakultetet for Højere Militær Uddannelse, Fakultetet for Ledelse, Militærpsykologi og Pædagogik, samt Forsvarets Forskningstjeneste Gør rede for hvilken rolle og betydning koblinge(r) til ny viden har for uddannelsen. Generelt: Kobling til ny viden løfter lærerkvalifikationer og giver eleverne en forståelse af de enkelte fags udvikling. 33

34 Statskundskab: Kobling til ny viden giver både lærer og elever inspiration til den løbende udvikling i af faget. Det gælder såvel teori og analysemetoder og inddragelse af nye emneområder i tæt forbindelse med den nationale og internationale udvikling Samarbejder uddannelsen med faglige miljøer og professionsområder inden for uddannelsens virksomhedsområde nationalt og/eller internationalt med henblik på udvikling? Ja, Uddannelsen er i konstant dialog med forsvarets øvrige uddannelsesinstitutioner, herunder specielt Hærens og Flyvevåbnets Officersskoler samt Forsvarsakademiet og det civile uddannelsessystem, med henblik på nye tendenser, ny viden mm. Endeligt finder et tæt samarbejde sted mellem officersakademier i norden og i europæisk sammenhæng, med henblik på erfaringsudveksling og vidensdeling indenfor fælles interesseområder Beskriv uddannelsens sociale uddannelsesmiljø. Gør rede for forhold som har betydning for at uddannelsesmiljøet på den pågældende officersuddannelse er noget særligt (fx mentorordning, introduktionsforløb, idrætsaktiviteter, løn, boligforhold etc.). Uddannelsens sociale miljø søges grundlagt gennem et introduktionskursus, der foregår som første programpunkt på uddannelsen. Her gennemføres bl.a. gruppearbejder, sociale arrangementer m.v., der har til formål at give eleverne kendskab til hinanden og til uddannelsen. De elever, der ikke i forvejen er bosat i skolens nærhed, bliver indkvarteret i Nyboder. Derved bor flertallet af eleverne meget nær hinanden. Da man samtidig er væk fra familien, bliver det naturligt for de fleste at mødes, fra tid til anden, efter skoletid for fælles lektielæsning, eller blot for at pleje anden social omgang. Kursisterne aflønnes med fuld løn under hele uddannelsen og modtager rejsegodtgørelse efter gældende regler på udlandsrejser og midlertidig udstationering. I samarbejde med Hærens og Flyvevåbnets officersskoler afholdes et værnsfælles operativt modul, hvor fokus i høj grad er opbygning af sociale relationer med en passende udveksling af faglig viden. Der foregår på tværs af skolens kurser aktiviteter arrangeret af henholdsvis skolen og eleverne, f.eks. skolens fælles idrætsdag med deltagelse af stab, VUT-elever samt kadetter. Desuden har skolen også en række aktuelle foredrag, hvor alle på tværs af uddannelserne deltager Beskriv de støtte- og vejledningsfunktioner uddannelsen tilbyder de studerende forud for og under uddannelsesforløbet. Til VUT-uddannelsen er der tilknyttet en holdofficer. Denne udsender primo april en første velkomstskrivelse, der primært har til formål at byde officererne velkomne på uddannelsen samt få afklaret behov for indkvartering under uddannelsen samt valg af sprog (tysk eller fransk, grundkursus eller fransk, udvidet). Ved samme lejlighed tilbydes de kommende elever at tage kontakt til holdofficeren, hvis der skulle være 34

35 spørgsmål i f. m. uddannelsen. Ultimo maj/primo juni udsendes der en opfølgende og mere udførlig skrivelse, hvori formålet med uddannelsen samt uddannelsesforløbets tidsmæssige rammer skitseres, herunder hvilke uger, eleverne skal på eksterne aktiviteter (Enten til udlandet eller på kurser i Danmark). Desuden vedlægges fagplaner samt uddannelsesdirektiv. To til tre uger før studiets start kan elever, der har bopæl i provinsen og har krav på indkvartering under studiet, flytte ind i en af de elevboliger, som SOS disponerer over i Nyboder. Elevboligerne er fuldt møbleret og inkluderer endvidere komfur og køleskab samt telefon og telefonlinie. Eleverne skal dog selv betale for samtalerne. Ved studiets start bruges den første uge på et introduktionskursus, hvor eleverne og holdofficeren samt øvrige nøglepersoner fra SOS stab deltager. Holdofficeren er gennem hele forløbet forbindelsesled mellem klassen og staben og har til sin hjælp en klasseformand i hver VUT-klasse. Holdofficeren er vejleder til dels på det faglige, men primært på det personlige plan. Han udfærdiger og forelægger midtvejsbedømmelser samt personelbedømmelser (FORPUBS) ved uddannelsens afslutning. I forbindelse med udarbejdelsen af hhv. projektopgaver og individuelle hovedopgaver, får hver syndikat/elev udpeget en vejleder, som faglig sparringspartner for at sikre, at eleverne kommer så godt gennem processen som muligt I hvilket omfang har de studerende medindflydelse på uddannelsens rammer, tilrettelæggelse og indhold og har de demokratisk repræsentation i styrende organer? Uddannelsens rammer: Det ligger Søværnets Officersskole meget på sinde, at de enkelte undervisere er meget fleksible mht. tilrettelæggelse og indhold af de respektive fag. Eleverne er derfor i de fleste fag inddraget i udvælgelse af stof, emner og anden tilrettelæggelse af faget. Eleverne har udover den daglige adgang til samtaler med lærere og skolestab formelt skemasat timer med holdofficeren, og timer med skolens chef, hvor f.eks. uddannelsens rammer og indhold ofte er på dagsorden. Endvidere arbejder skolen med en åben-dør politik som sikrer elevens/klassens mulighed for en samtale når behov opstår. Styrende organer: Skolen har nedsat et studieråd med repræsentation fra alle klasser. Endvider er officererne repræsenteret i skolens samarbejdsudvalg ved HODrepræsentanten (Hovedorganisationen af officerer i Danmark). Ledelsen opfordrer eleverne til at fremkomme med ønsker og forslag til forbedringer I hvilket omfang har de studerende klageadgang vedrørende uddannelsens indhold, tilrettelæggelse samt prøver og eksaminer? Klager omkring ovennævnte forhold kan altid indbringes for skolens ledelse. En klage kan indbringes mundtligt eller skriftligt. Klagen skal præcisere og begrunde klagepunkterne. Skolens ledelse skal kvittere (enten mundtligt eller skriftligt) for klagen og meddele klageren en termin for forventet afgørelse i sagen. 35

36 I f.m. klager gøres der, i h. t. forvaltningsloven 25 opmærksom på, at der kan klages over afgørelsessager til Søværnets Operative Kommando. 5. FOKUSOMRÅDE: PRØVER OG CENSORER. 36

37 5.1. Gør rede for uddannelsens løbende prøver og afsluttende eksaminer, herunder: prøverne og eksaminernes antal Resultatkontrol foretages som del- og slutkontrol. Forløbskontrol gennemføres jævnligt. Der afholdes slutkontrol i form af eksamen eller afsluttende prøve i alle fag/fagkombinationer af 30 timers varighed eller derover. Ved prøver/eksaminer bedømmes efter 13-skalaen, jf. SOKBST Der gennemføres skriftlig eksamen i fagene: Stabstjeneste. Operationsanalyse. Erhvervsret. Statistik og sandsynlighedsregning. Individuel hovedopgave. Der gennemføres endvidere mundtlig eksamen i fagene: Engelsk. Tysk. Fransk. Ledelse. Statskundskab. Krigens folkeret. Forsvar af projektopgave. prøverne og eksaminernes placering i uddannelsesforløbet Statistik og sandsynlighedsregning: Projektopgave, aflevering: Forsvar af projektopgave: Stabstjeneste: Operationsanalyse: Forsvar af engelsk hovedopgave: Statskundskab/Krigens folkeret: Tysk/fransk: Erhvervsret: Individuel Hovedopgave, aflevering: Ledelsesprojekt: Skriftlig bedømmelse af Hovedopgave: Medio oktober. Medio november. Primo december. Medio januar. Medio februar. Medio februar. Medio marts. Medio marts. Medio marts. Ultimo april. Primo maj. Primo juni. prøveformer og eksamensformer Der anvendes individuel mundtlige såvel som skriftlige eksamensformer. Endvidere foretages gruppeeksamination i f. m. projektopgave samt ledelsesprojekt. Fagene Statskundskab og Krigens folkeret har i et par år udgjort en tværfaglig eksamen, der bliver udleveret til eleverne og skal afleveres 24 timer senere. Eleverne kan vælge at aflevere en skriftlig individuel eller gruppebesvarel- 37

38 se, der i omfang differentieres efter antal deltagere i gruppen (max. 3 medlemmer). I den afsluttende tværfaglige eksamen i ledelsesprojekt indgår organisationsteori, psykologi samt ledelsesfagene. anvendelsen af 13-skalaen eller anden vurderingstypologi 13-skalaen. vægtning mellem intern og ekstern censur Søværnets Officersskole følger Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 513 af 22. august , stk. 2. prøverne og eksaminernes faglige og pædagogiske begrundelse Idet VUT I/L er en niveauløftende videreuddannelse, der skal sætte den enkelte officer i stand til at kunne virke på et højere funktionsniveau efter endt uddannelse, er SOS meget bevidst om, at skolen skal kvalitetssikre den enkelte officer til den efterfølgende tjeneste. Dette udmøntes i form af ovennævnte differentierede eksamensformer, under hvilke officererne skal kunne demonstrere evne til, under anvendelse af en selvstændig analytisk indgangsvinkel, at kunne indgå i projektgrupper med komplekse problemstillinger. hvordan prøverne bruges til at teste de studerendes faglige progression Forløbskontrol foretages af den enkelte lærer og giver vedkommende indblik i, hvorvidt den enkelte elev har forstået det docerede stof i forhold til sidste forløbskontrol. Dette bidrager til den enkelte lærers billede af den enkelte elevs faglige progression og giver ved elevvurderingsmøderne input til det helhedsbillede, der kendetegner den enkelte elev, herunder faglig, men ligeledes holdningsmæssig progression. om prøver bruges til at teste de studerendes selvstændighed Ved netop at kombinere de ovenfornævnte eksaminer, tester Søværnets Officersskole i de individuelle eksaminer selvstændigheden hos den enkelte officer I forbindelse med brugen af censorer bedes der gjort rede for: eksplicitte principper for valg af censorer eksplicitte kompetencekrav til censorer fra hvilke civile uddannelsesinstitutioner der rekrutteres og hvor ofte begrundelse for brug af eksterne censorer procedurer for rekruttering af eksterne censorer, herunder faste samarbejder om interne og eksterne censorer udarbejder tilbagemeldinger som finder anvendelse i udvikling af uddannelsen. Eventuelt samarbejde mellem censorer og censorformandskab 38

39 Uddannelsen anvender i videst muligt omfang eksterne censorer. Eksterne censorer vælges, fordi skolen på denne måde får en uvildig bedømmelse af undervisningens faglige niveau. Samtidig måles niveauet i forhold til fagligt niveau og indhold af tilsvarende uddannelser på andre uddannelsesinstitutioner. Censorerne vælges efter deres faglige kompetence, hvor der er vægt på en forståelse for og kundskaber i relation til analyse og problembehandling. Den typiske censor vil være akademisk uddannet og ofte vil denne komme fra universiteter, seminarer og fra forskningsinstitutioner. Der findes ikke faste procedurer for rekruttering af eksterne censorer, og der eksisterer ikke noget egentlig formaliseret tilbagemeldingssystem til skolen. Censorerne foretager en tilbagemelding enten skriftligt eller mundtligt afhængig af faget. I f.m. den individuelle hovedopgave gives der en skriftlig tilbagemelding på 7 9 sider til den enkelte elev vedr. dennes præstation. Skolen får derved, gennem den interne vejleder, indirekte en tilbagemelding på uddannelsen og denne tilbagemelding anvendes i uddannelsens udvikling Afsluttes uddannelsen med en afgangsopgave eller afhandling? Hvis ja, beskriv og vurder da de formelle krav til opgaven, herunder: opgavens type Individuel hovedopgave. opgavens omfang (i tid og sideantal/ord) Opgaven som er beskrevet i SOS Vejledningssamling (SOS VEJSAM) løber over en 4½ måneders periode, sideløbende med den øvrige undervisning, men dog med ca. 14 indlagte studiedage. Opgaven skal omfatte ca. 30 sider, svarende til ca. tegn En side er her defineret som 2275 tegn (Ariel, 12 pitch.). Såfremt opgaven ligger væsentligt uden for disse grænser (+/- ca. tre sider), vil det have en negativ indflydelse på bedømmelsen. Herudover kan der indgå bilag og appendiks i den individuelle hovedopgave. inden for hvilke af uddannelsens fagområder hovedopgaven primært skrives Emnerne er i princippet valgfrie, men de fleste vælger at skrive om et emne, der har med forsvaret at gøre. De fleste vælger at skrive om et af følgende fagområder: Ledelse Statskundskab Taktik Teknik. 39

40 opgavens niveau, herunder teori-, empiri- og/eller metodekrav Formålet med den individuelle hovedopgave er at videreudvikle deltagende officerers evne til individuel systematisk problembehandling af mere komplekse problemstillinger, herunder: Indsamling og vurdering af relevante oplysninger. Bearbejdelse af disse oplysninger. Præsentation af de fundne resultater i form af en individuel hovedopgave. Strukturere fremstillingen og præsentere stoffet i en sproglig og indholdsmæssigt klart formuleret og disponeret form. Udbygge evnen hos den enkelte til at systematisere og strukturere et problemorienteret emneområde. At tilegne sig viden om udviklingen indenfor områder af relevans for uddannelsen og for den kommende tjeneste som officer på højere funktionsniveau. Generelle krav til opgavebesvarelsen Problemformulering og formål. Grundlaget for udarbejdelsen af hovedopgaven er en problemformulering. Denne problemformulering kan udvikles og nuanceres under arbejdet med opgaven. Problemformuleringen er styringsredskabet i løsningen og besvarelsen af opgaven. Der udarbejdes et formål med hovedopgaven, hvoraf det fremgår, hvilken interesse praktisk og/eller teoretisk og hvilke interessenter, der knytter sig til hovedopgavens løsning. Metode. Den metode, der anvendes ved problemløsningen, skal fremgå af opgavebesvarelsen. Der skal ligeledes være en eksplicit begrundelse for det foretagne valg af metode. Valg af dataindsamlingsmateriale skal begrundes og diskuteres. Det skal være muligt for læseren at vurdere pålideligheden af anvendt datamateriale, denne pålidelighed skal diskuteres i opgaven. Endvidere skal det forklares, hvordan opgavens teori og empiri hænger sammen. Det skal fremgå hvilke problemer og usikkerhed, der er ved anvendelsen af metoden. Teorianvendelse. 40

41 Der skal anvendes teori(er) 1 i forbindelse med udarbejdelsen af hovedopgaven. Teori kan anvendes: Som hjælp til strukturering og operationalisering af problemformuleringen. Til at diskutere metode. Til analyse af data. Til at underbygge (del)konklusioner. hvilken vejledning og feedback der gives i forbindelse med opgaven Generelt. Omfanget og karakteren af vejledningen kan variere og afhænger bl.a. af emnet, den rådige tid til udarbejdelsen af hovedopgaven samt de studerendes og vejlederens forudsætninger. I det følgende er anført en række generelle forhold omkring vejledningsforløbet og brugen af vejlederen. Ansvar. Det er vigtigt at fastslå, at det er de studerende, der bærer ansvaret for opgaven. Det er således de studerende, der skal tage initiativ til brug af den interne vejleder og i øvrigt styre processen. Vejlederen er en ressourceperson, der bruges som sparringspartner og proceskonsulent til at udvikle de studerendes egne ideer. Vejlederen er således ikke en arbejdsgiver, bibliotekar, ordbog, eller korrekturlæser. Vejlederens rolle. Det er ikke vejlederens ambitioner, der skal opfyldes. Vejlederen skal derfor ikke vejlede efter, hvilke krav vedkommende ville stille til sig selv eller kontrollere, om opgaven indeholder alle de pointer, som vejlederen ville have medtaget. Indhold. Hovedvægten i vejledningen vil ligge inden for diskussion af problemformulering, metode, teori, dataindsamling og disponering. Det vil typisk være nødvendigt at diskutere udkastet hertil mere end én gang. Herudover vil vejlederen eventuelt kunne virke som formidler i f.m. udpegning af relevante enkeltpersoner og myndigheder. Vejlederen er ikke garant for hovedopgaven. Vejlederen må ikke forhåndsgodkende hovedopgaven eller dele heraf. Vejlederen bør derfor ikke læse det færdige udkast igennem og komme med forslag til (nye) forbedringer. 1 Karakteren og omfang af opgavens teori afhænger af emnet herunder den faggruppe, hvorunder opgaven henføres. Fx vil teori i faggruppe taktik (fx doktriner) adskille sig fra den teori der finder anvendelse i samfundsfag under faggruppe ledelse (fx international politik), som igen vil adskille sig fra faggruppe teknik (fx teknologiske koncepter). 41

42 Omfang. Der er ikke fastsat en formel tidsmæssig grænse for vejledningens omfang (administrativt planlægges der dog med et samlet forbrug af timer til vejlederrollen/bedømmelse på otte timer). Vejledningsbehovet afhænger bl.a. af emnets karakter og sværhedsgrad. Udgangspunktet er, at de studerende skal have adgang til den nødvendige og tilstrækkelige vejledning. Forløb. Vejledningsforløbet kan opdeles i to faser: Første fase, der omfatter perioden fra hovedopgavens formulering til afleveringen af den foreløbige problemformulering. Anden fase, der omfatter perioden fra dette tidspunkt og indtil afleveringen af skitseforslaget. Tredje fase, der omfatter perioden fra dette tidspunkt og indtil afleveringen af hovedopgaven. Tyngden i vejledningen vil typisk ligge i første og anden fase. For at få det bedst mulige ud af vejledningsmøderne anbefales det de studerende at: Udarbejde en plan for den samlede udarbejdelse af hovedopgaven med terminerne for aflevering af foreløbig problemformulering og skitseforslag som milestones og evt. drøfte planen med vejlederen. Udarbejde en plan (dagsorden) for vejledningsmøderne og fremsende den til vejlederen inden mødet sammen med evt. skr. materiale i passende tid inden vejledningen. Herunder kan det med fordel præciseres, hvilke forhold der i særlig grad ønskes drøftet. hvad der lægges vægt på i forbindelse med bedømmelse af hovedopgave, og hvordan den bedømmes Bedømmelsen af den individuelle hovedopgave indgår som en del af den samlede bedømmelse på VUT I/L. Forfatteren modtager en skriftlig tilbagemelding, som indledningsvis er udfærdiget af den eksterne bedømmer/censor, og efterfølgende konfereret med skolens interne bedømmer/vejleder hvor følgende forhold er behandlet: 1. INDLEDNING 2. PROBLEMFORMULERING 3. REDEGØRELSESDEL 4. ANALYSEDELEN 5. KONKLUSIONEN 6. DRØFTELSE OG PERSPEKTIVERINGEN 7. FORM OG SPROG 8. KILDEMATERIALE OG NOTEAPPARAT 9. HELHEDSINDTRYK 42

43 Karakter. På baggrund af de bedømte forhold som nævnt under generelt, fastsættes afslutningsvis mellem intern bedømmer/vejleder en karakter som udtrykker en samlet vurdering af opgavens kvalitet. hvordan stilles der krav om selvstændighed i afgangsopgaven Ved at den skal udarbejdes individuelt samt indeholde en dækkende kildehenvisningsliste. anfør karaktergennemsnit i nedenstående tabel Karaktergennemsnit Afgangsopgave * 7,65 8,40 7,60 7,58 Samlet gennemsnit * 8,63 8,90 8,80 8,94 Note: * : Tal er ikke tilgængelige, da uddannelsen før 1998 var en 6 mdr. generalistuddannelse, som ikke omfattede en egentlig analytisk hovedopgave Gør rede for hvordan der sikres sammenhæng mellem prøver og eksaminer og uddannelsens formål og kompetencemål? Prøver og anden kontrol afholdes løbende i uddannelsesforløbet. Det sker som hjemmeopgaver, mindre skoleopgaver og anden lærerkontrol. Her får både elev som lærer mulighed for at måle sin viden i forhold til de mål der ligger i de enkelte fagplaner mv. Eksaminerne skal repræsentere en naturlig afslutning på de enkelte fag. Her måles både elevernes faglige viden og analytiske evner. Eksaminerne tager udgangspunkt i de uddannelsesforløb, der er udarbejdet med udgangspunkt i fagplanerne, der indeholder formål og målbeskrivelser for de enkelte fag. Dette indgår i en helhed set i relation til uddannelsens formål og kompetencemål Beskriv hvilke typer af information der fremgår af uddannelsens endelige eksamensbevis, fx uddannelsens niveau, indhold og sigte. Herunder om eksamensbevis også udarbejdes på fremmedsprog. På eksamensbeviset er anført, at vedkommende har gennemført og bestået Videreuddannelsestrin I for ledere i Søværnet i perioden 200xxxxx 200xxxx. Det er underskrevet af Chefen for Søværnets Officersskole samt bærer dennes laksegl hvorigennem der løber en flettet rød og hvid snor, fastholdende det indstukne eksamensbevis, hvorpå de enkelte karakterer fremgår. Det fremgår ligeledes hvorvidt officeren har gennemgået diverse kurser, i hvilke der ikke gives karakter f.eks. formidlingskonference m.m. Eksamensbeviset bliver normalt ikke udarbejdet på fremmedsprog. 43

44 6. FOKUSOMRÅDE: ORGANISATION OG FACILITETER Gør rede for uddannelsens ledelsesforhold, herunder indenfor hvilke områder uddannelsen har beslutningskompetence og inden for hvilke områder beslutningskompetencen tilfalder en højere myndighed. Udgør kompetencefordelingen mellem uddannelsen og andre myndigheder en udfordring i forbindelse med sikringen af faglig sammenhæng mellem uddannelsesniveauer? Chefen for Søværnets Officersskole er ansvarlig for uddannelsens planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol, herunder uddannelsens faglige sammensætning og fagenes indbyrdes fordeling. Chefer for søværnets specialskoler, værnsfælles skoler og/eller andre værnsspecifikke skoler er overfor Chefen for Søværnets Officersskole ansvarlig for tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af de dele af uddannelsen, der måtte gennemføres ved deres skole. Chefen for Søværnets Officersskole er bemyndiget til direkte at forhandle med myndigheder i og udenfor forsvaret om opgavens løsning. Chefen for Søværnets Officersskole har, som de øvrige af Søværnets skolechefer, sæde i Søværnets Operative Kommandos uddannelsesudvalg, hvor udveksling af erfaringer samt tendenser indenfor uddannelsesområdet finder sted. Idet Søværnets Officersskole er ansvarlig for både Officersgrunduddannelsen samt Videreuddannelsestrin I/L, søværnet, sikres den faglige sammenhæng mellem disse to uddannelsesniveauer af Chefen for Søværnets Officersskole Beskriv placeringen af det administrative ansvar for uddannelsen. Chefen for Søværnets Operative Kommando har det administrative ansvar for uddannelsen Gør rede for hvor det faglige og pædagogiske ansvar for uddannelsen er placeret. Det faglige ansvar er placeret hos de enkelte Faggruppeledere. Det pædagogiske ansvar ligger overordnet hos Chefen for Uddannelsesafdelingen, som endeligt overfor Chefen for Søværnets Officersskole er ansvarlig for den samlede uddannelse Beskriv uddannelsesinstitutionens fysiske rammer og støttefaciliteter samt deres betydning for uddannelsen, herunder: undervisningslokaler biblioteksfaciliteter IT-faciliteter teknisk udstyr kantine andre relevante faciliteter 44

45 Søværnets Officersskole er som institution den ældste af sin art i verden og har eksisteret siden 26. februar De nuværende fysiske rammer ligger på Marinestation København på Nyholm i København. Skolen blev indviet i 1939 og var i starten kostskole, hvor kadetterne boede på skolen. I midten af tresserne ophørte denne ordning og indkvarteringsfaciliteterne blev løbende ombygget til kontorer og klasselokaler i takt med skolens større og større indtag af kadetter samt øvrige elever, herunder elever på VUT I/L. UDDANNELSESMIDLER Skolen disponerer over A/V-materiel til undervisningsbrug. Bestilling af A/V-materiel og i forbindelse hermed evt. bestilling af foredragssal eller TV-lokale sker ved henvendelse til uddannelsesstøtteelementet. Skolens uddannelsesstøtteelement forvalter og tilvejebringer uddannelsesmidler af mere generel karakter, som eksempelvis modeller, plancher, kort, videobånd, lysbilleder, navigationsgrej og bøger m.m. Nærmere oplysninger om det materiel, der er til rådighed, fås ved henvendelse til elementet. Såfremt en lærer ønsker at anvende uddannelsesmidler fra elementet, instruerer han klasseformanden herom. Klasseformanden foranlediger materialet afhentet/afleveret. Lærere, der ønsker reproduktion af uddannelsesmidler af blivende karakter såsom lærebøger, kompendier og skrivelser m.m., afleverer materialet til FGL med bemærkning om antal og form (fotokopiering, duplikering, samling eller indbinding) samt færdiggørelsestidspunktet. Chefen for Uddannelsesafdelingen træffer afgørelse om prioriteringen af større reproduktionsarbejder, samt tilser at rettigheder f.s.v.a. ophavsret ikke tilsidesættes. UDDANNELSESTEKNOLOGISKE HJÆLPEMIDLER På skolen er der etableret et uddannelsesnetværk (LAN) som forbinder 3 databarer og de enkelte klasserum med en central server. Databarerne er placeret lodret over hinanden med en databar på hver af skolens 3 etager. Databar II fungerer som simulationsklasse Operativsystemet, der styrer netværket er Microsoft Windows NT (altid seneste version). Uddannelsesnetværket er et såkaldt åbent netværk, hvorved der menes, at alle netværkets Pc er har adgang til den øvrige omverden via Internettet. Databaren i stueetagen og databaren på 2. sal er udstyret med 14 PC er, der alle er forsynet med seneste version af Microsoft Office. Microsoft Office indeholder tekstbehandlingsprogrammet MS Word, MS Excel, MS Access og MS Power Point. Endvidere er disse Pc er bestykket med et antal programmer, som skolens faggruppelærere i samråd med lærerne har ønsket at stille til rådighed for kadetterne i undervisnings øjemed. Disse programmer kan enten være traditionelle gør det selv programmer, oplysningsprogrammer (f.eks. Janes Fighting Ships), egentlige programmer til projektarbejde (f.eks. Delphi objekt programmeringssoftware) eller interaktive programmer hvor kadetterne skal opnå en korrekt besvarelse inden de får lov til at fortsætte til næste opgave. Skolen råder over fjernbetjente video/dataprojektorer, der kan tilsluttes en PC eller video med henblik på præsentation i vægformat (typisk 5 x 4 meter). Projektorerne er farveprojektorer, der har en opløsning, der svarer til en standard PC monitor. Lærere er velkommen til at medbringe og benytte deres egne Pc er i undervisningsøjemed. Alle skolens Pc er er forsynet med de sidst nye anti-virus programmer, men eftersom uddannelsesnetværket er et åbent netværk kan skolen ikke garantere 45

46 for evt. driftsforstyrrelser som følge af virusangreb i de tilfælde, hvor der er transporteret data fra en Pc er til en anden. Det anbefales derfor, at lærere, der ønsker at benytte Pc baseret undervisning retter henvendelse til skolens Edb systemadministrator for udlån af en bærbar Pc. Skolen er meget opmærksom på nutidens krav og ønsker i relation til teknologiunderstøttet undervisning. Lærerne opfordres derfor til åbent og fordomsfrit, men med skyldigt hensyn til de økonomiske rammer, at fremsætte ønsker og forslag til anskaffelser og udvikling inden for dette område. Kun derved kan skolen forbedre undervisningsformen og holde trit med omverden. På skolen findes en mindre kantine, hvor kaffe, brød samt diverse småfornødenheder kan erhverves. Der drives som sådan ikke cafeteriavirksomhed på SOS, idet Forsvarets Cafeterier har en filial på den nærliggende marinekaserne, men smørrebrød kan bestilles til afhentning Gør rede for de studerendes forudsætninger for at anvende uddannelsens faciliteter, herunder i hvilken grad der gives undervisning/træning i brug af bibliotek, IT faciliteter og andre tekniske støttefaciliteter. I f.m. Introduktionskursus, afdækkes de fysiske forhold herunder faciliteter på skolen. Det forudsættes, at deltagende officerer behersker IT på brugerniveau, således at særlig undervisning på dette område ikke er nødvendig for gennemgang af uddannelsen. Undervisning i ny software kan meddeles som ekstraundervisning efter behov Beskriv uddannelsens inddragelse af IT i undervisningen og pædagogiske strategier herfor. IT-anvendelsen ved SOS er tæt forbundet med uddannelserne og vilkårene for drift og styring generelt (her medtages alene IT i relation til uddannelserne). Det er en del af skolens uddannelsespolitik, at undervisning i IT skal understøtte uddannelsen i almindelighed indenfor relevante fag og emner. Med baggrund i den teknologiske udvikling i samfundet generelt (herunder Forsvaret), vurderes løbende behov og muligheder for implementering af IT i uddannelsen. Eksempelvis skal nævnes, at uddannelse i PC-kørekørt gennemføres før OGU en, som en forudsætningsdannende disciplin for at gennemføre såvel denne uddannelse som VUT I/L. Visse eksaminer gennemføres på PC som en naturlig afledt konsekvens af IT som understøttende for uddannelsen og som en naturlig afledt konsekvens af den videreuddannede søofficers brug af IT i jobfunktionen. Den videreuddannede søofficer fungerer naturligt i et miljø, hvor anvendelsen af IT markant er til stede. Skolens pædagogiske strategi reflekterer denne forudsætning. 46

47 7. FOKUSOMRÅDE: KVALITETSSIKRING OG AJOURFØRING Har uddannelsen en kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingsfilosofi. Forsvaret og søværnet har omfattende kvalitetssikring og -udvikling. Dette er nærmere beskrevet i FKODIR LE (Kontrol i Forsvaret). Kvalitetssikringen bygger herudover på tilbagemelding fra brugerne af skolens elever, nemlig tjenestesteder og enheder (skibe). Derved menes en tæt dialog med myndigheder og tjenestesteder omkring kvaliteten af de elever som officersskolen producerer. Ved denne konstante dialog med efterfølgende vurdering af behov for ændring af uddannelserne, eller dele deraf, sikres kvaliteten. Denne dialog vil yderligere blive beskrevet under pkt Filosofien bag søværnets og for den sags skyld hele Forsvarets uddannelses- og udviklingssystem er i øvrigt nærmere beskrevet i publikationerne FKOPUB PS (Ledelse og Uddannelse) og FKOPUB PS (Undervisning i praksis). Bøgerne udvikles og redigeres løbende af Forsvarsakademiet, Institut for Ledelse og Pædagogik Gør rede for om uddannelsen har et evaluerings- og kvalitetssikringssystem, herunder om der foretages vurdering af uddannelsen som helhed af dele af uddannelsen og/eller af fagområder eller enkelte fag. SOS har et system, hvor hvert fag evalueres ved fagets afslutning. Ved afslutning af hele uddannelsen holdes der en helhedstilbagemelding, hvor alle faggruppeledere samt skolens ledelse er til stede og modtager feedback fra de studerende. Som afrunding af hele uddannelsen afholdes der, efter at de studerende er dimitteret, et afsluttende evalueringsmøde, hvor de studerendes helhedstilbagemelding formidles til lærerne. Desuden giver dette møde mulighed for refleksion og way ahead for det næste hold. Kvalitetssikring og udvikling foretages gennem Forsvarets kontrolvirksomhed som beskrevet i FKODIR LE Kontrollen er opdelt i 3 hovedområder Inspektion, Ledelse/revision og Rapportering. Inspektion Der foretages omfattende inspektionsvirksomhed inden for Forsvarschefens område i h. t. FKOBST Inspektionsvirksomheden for søværnet specifikt er omhandlet i SOKBST 205-2(B). Søværnets specialtjenesteinspektører foretager inspektion af enhederne (brugerne) indenfor deres respektive ansvarsområder i h.t. Instruks for Specialtjenesteinspektører (SOKBST (A)). Endvidere inspiceres brugerne samt skoler af værnsfælles myndigheder såsom Forsvarets Idrætsinspektør og Forsvarets Interne Revision (Forvaltning). Ledelse/revision Udviklingen foregår løbende dels igennem Forsvarets Pædagogiske Råd (B.2-4) og dels igennem diverse uddannelsesudvalg både i værnsfælles regi og i søværnets regi i h.t. SOKBST som omhandler Søværnets Uddannelsesudvalg. Endvidere har søværnet repræsentation i Søfartsstyrelsens Uddannelsesråd. 47

48 Rapportering Alle inspektioner bliver som rapport tilsendt Søværnets Operative Kommando (SOK). Endvidere rapporterer SOS i lighed med øvrige skoler 2 gange årligt til SOK. Ved årsskiftet produktrapporteres udførligt for hele skolens produktion. Rapporterne er med til at danne baggrund for ressourcetildeling og prioritering af uddannelsesmidlerne i søværnet. Kvalitetsudviklingsfilosofien bygger på den cyklus, som er angivet i nedenstående sløjfe. Erfare Handle Reflektere Beslutte Udtænke Figur: Princip for uddannelsesudvikling i søofficersuddannelserne Beskriv de evaluerings- og kvalitetssikringsmetoder som finder anvendelse på uddannelsen. Hvem inddrages, hvordan er ansvar og kompetence er fordelt og hvilke procedurer sikrer resultaternes implementering? Ved fagenes afslutning udleveres evalueringsskemaer, der udfyldes af de enkelte studerende og afleveres til læreren. Holdofficeren beholder originalen og læreren får en kopi til eget brug. Holdofficeren kan derefter ud fra et i skemaerne indeholdt pointsystem samt prosa danne sig et billede af undervisningens kvalitet. Dette sammenholdt med holdofficerens tilstedeværelse i et vist antal lektioner i hvert fag, giver et samlet billede af faget, underviserens faglige formåen og formidlingsevne samt elevernes holdning til faget. Hvis justeringer er nødvendige tager holdofficeren kontakt til Chefen for Uddannelsesafdelingen eller den ansvarlige faggruppeleder for yderligere foranstaltning. Som nævnt tidligere har søværnet og Forsvaret et omfattende kvalitetssikrings- og udviklingssystem. Søværnets Specialtjenesteinspektører (Søværnets Taktik- og Våbeninspektør og Søværnets Teknikinspektør) har hver deres fagområder (SOKBST (A) som kontrolleres ved alle brugere jævnligt. Endvidere foretagere SOK en 48

49 lang række af forskellige typer inspektion af alle brugere samt af alle skoler med underliggende kurser, som ligeledes foregår jævnligt over en årrække. Der foregår samtidigt en løbende debat mellem chefer i søværnet på alle niveauer og SOK samt i Søværnets Uddannelsesudvalg, som blandt andet også vedrører alle typer uddannelser. Søværnets uddannelser er dynamiske og justeres jævnligt hvilket også er foretaget med VUT I/L senest i På baggrund af input til SOK udformes SØ- VÆRNETS OPERATIVE KOMMANDOS DIREKTIV FOR VIDEREUDDANNEL- SESTRIN I FOR OFFICERER I SØVÆRNET. Direktivet danner herefter grundlag for hele uddannelsens udformning og indgår som kapitel 1 i SOKPUB (D), der er den samlede uddannelsesplan for hele VUT I/L uddannelsen. SOKPUB (D) er uddannelsens dokumentation Gør rede for hvilke områder uddannelsens kvalitetssikring og udvikling omfatter. Der kan f.eks. hentes inspiration i fokusområderne som dækningsfelter. Idet VUT I/L er en niveauløftende videreuddannelse, der skal sætte den enkelte officer i stand til at kunne virke på et højere funktionsniveau efter endt uddannelse, er SOS meget bevidst om, at skolen skal kvalitetssikre den enkelte officer til den efterfølgende tjeneste. Dette udmøntes i form af de i pkt differentierede eksamensformer, under hvilke officererne skal kunne demonstrere evne til, under anvendelse af en analytisk indgangsvinkel, at kunne indgå i projektgrupper med komplekse problemstillinger såvel som kunne arbejde selvstændigt. Der arbejdes løbende med justeringer af eksamensformer, således at der indeholdt i de respektive afsluttende eksaminer i udstrakt grad gives åndeligt rum til at fokusere på processen, hvilket sikrer optimering og sikrer et godt produkt. Der foretages ligeledes løbende justeringer af uddannelsens omfang, struktur og faglige indhold, alt sammen for at kvalitetssikre og udvikle VUT I/L så den fremstår som en opdateret og tidssvarende uddannelse. Se eksempel herpå i pkt Som nævnt tidligere finder der kvalitetssikring og udvikling sted indenfor stort set alle områder. Stabstjeneste udvikles f.eks. løbende af FKO i overenstemmelse med NATO procedure for området. Forvaltningsfagene undergår løbende udvikling ved FAK Center for Forvaltning. MDM-modulet udvikles af Søværnets Taktik- og Våbeninspektør, som også deltager i udvikling af doktriner både nationalt og i NATOregi gennem repræsentation i relevante komiteer og udvalg. Ledelsesmodulerne udvikles løbende af FAK Institut for Ledelse og Pædagogik. Teknologi og teknologiledelse udvikles løbende af Søværnets Teknikinspektør i overensstemmelse med den teknologiske udvikling i Forsvaret og indfasning af nye systemer Beskriv om uddannelsen kvalitetssikres og udvikles i forhold til både nationale og internationale krav og standarder. Det er SOS opfattelse, at uddannelsen til fulde lever op til og udvikles i forhold til nationale såvel som internationale krav og standarder for en søofficer der skal bestride funktioner som kaptajnløjtnant. Et forhold der dokumenteres igennem danske officerers tilstedeværelse og resultater på udenlandske kurser. Endvidere sikres kvaliteten af uddannelserne generelt ved drøftelser med bl.a. NATO-partnere omkring indhold og pædagogik i de nationale uddannelser. NATO sætter i denne sammenhæng, de fleste internationale krav til søofficerer. Overholdelsen af disse krav 49

50 sikres gennem Søværnets Taktik- og Våbeninspektør, der deltager i relevante arbejdsgrupper. Rapporter både efter enheders og enkeltpersoners deltagelse i international tjeneste og tilbagemeldinger fra f.eks Udenrigsministeren viser, at danske officerer har en meget høj status uden for landets grænser. Nationale krav til søofficerer udformes af i sidste ende af søværnet selv på baggrund af politikernes og statsadministrationens ønsker og behov Beskriv eventuelle eksisterende civile meritaftaler, samarbejds- eller udvekslingsaftaler for studerende eller tidligere vurderinger af uddannelsens civile værdi. Videreuddannelsen som søofficer på SOS er i sagens natur ikke en civil uddannelse, hvorfor der ikke indtil nu har eksisteret egentlige meritaftaler, alene af den grund, at uddannelsen i sig selv som f.eks. civilingeniøruddannelsen, lægeuddannelsen, teologiuddannelsen m.m. er kendt, accepteret og brugt af staten gennem mere end 300 år. Gennem hele perioden er personel uddannet på SOS brugt som ledere og chefer i staten. Stillinger på alle niveauer i den statslige administration er ligeledes besat af søofficerer. Status og værdimæssigt er personel fra SOS indplaceret i statens højeste lønrammer og deres faglige forhold varetages af Akademikernes Centralorganisation - AC. 50

51 8. FOKUSOMRÅDE: PERSPEKTIVERING Gør rede for uddannelsens værdigrundlag. Søværnets Officersskole har et kodeks et værdigrundlag. Det tager udgangspunkt i De styrende principper for virksomheden i søværnet og er udtryk for de værdier, officersskolen lægger til grund for officersuddannelserne i søværnet, dvs. inkl. VUT I/L. Værdierne bygger på en række forudsætninger: Søværnets og officersskolens virksomhedskultur. Menneskesyn. Adfærdsnormer Søværnets og officersskolens virksomhedskultur. Søværnets historie og livet om bord i flådens skibe er skabere af vore traditioner. Eller sagt på en anden måde, et snart 500 år gammelt værn (1509) og en 301 år gammel skole er arnestederne for vor kulturs tilblivelse og bevarelse. Kulturbærerne og kulturbevarerne igennem tiden har været og er stadigvæk personellet. Der er således en ubrydelig sammenhæng mellem vore værdier og vor kultur. Skolens og Niels Juuls valgsprog: Nec temere nec timide eller Hverken ubesindigt eller frygtsomt udtrykker essensen i vor kultur. Man skal aldrig være bange for at gøre noget, men skal gøre det med omtanke, præcision og omhu Menneskesyn. Da forsvaret er en del af det danske samfund, skal officersskolen som holdningspræger for søværnets fremtidige ledere løse sine opgaver i overensstemmelse med det danske samfunds og det øvrige forsvars menneskelige og samfundsmæssige værdier. Holdningsmæssigt må skolen derfor følge med tiden og være i overensstemmelse med den generelle udvikling inden for pædagogik, ledelse og management. For at leve op til dette må vi: Respektere hinanden som ligeværdige kollegaer gennem tillid og accept. Være bevidst om, at alle er alles ansvar. Alles ansvar er både individuelt og kollektivt. Arbejde for fællesskabet (søværnet, kollegaerne og skolen). Udvise respekt for og være parat til at kæmpe for den demokratiske samfundsform som søværnet i sin natur er med til at forsvare. 51

52 Adfærdsnormer. Vi vil udføre vore pligter, før vi hævder vores ret. Dette medfører ikke, at man ikke kan være uenig og der åbent kan føres en kritisk dialog. Konstruktiv debat er en nødvendighed for en dynamisk udvikling og må på ingen måder undertrykkes. Vi vil stille høje krav til os selv, før vi stiller dem til andre samt fremme de fælles værdier gennem det gode eksempel. Vi vil selv være det bedste eksempel. Vi vil udøve et aktivt ansvar for pålagte opgaver og andres ansvar fratager os ikke for at hjælpe dem med at udøve dette ansvar. At forhold og ting er andres ansvar fritager os ikke for at hjælpe andre med at udøve dette ansvar. Det at andre ikke lever op til deres ansvar fritager os ikke for det kollektive ansvar. Vi vil være ærlige og troværdige for derigennem at vinde andres respekt og accept. At lede er sammen med og ved hjælp af andre at skabe vilkår og nå målene. Vi vil kunne begå os i enhver situation, være fleksible og forandringsberedte En officer skal som alle andre gode ledere kunne virke under alle forhold, hvilket kræver stor indsigt i mange forhold og stor tilpasningsevne. Vi vil vise respekt for arbejdet, herunder udvise præcision og orden. Det er ikke nok at vise respekt for andre mennesker, men rettidig omhu med arbejdet er også en nødvendighed. Vi vil være stolte over officersgerningen og bære uniform med stolthed og respekt. Disciplin og ceremoniel i overensstemmelse med udviklingen er stadigvæk et væsentligt islæt i såvel den enkeltes som skolens dagligdag. Officersskolen anser det som sin pligt at bevare og vedligeholde denne side af søværnets og Officersskolens 52

53 kultur. Denne identitet er et af skolens ydre kendetegn og medvirkende til det gode omdømme og ry Beskriv relevante udviklinger i uddannelsen, udviklingernes baggrund og deres konsekvens. I forbindelse med udviklingen af VUT uddannelsen, blev der, bl.a. med baggrund i dels elevernes feedback, dels gennemført inspektioner samt dels chefgruppens ½årlige møder og feedback, foretaget nedenstående justeringer af uddannelsen. Justeringen trådte ikraft den 6. august 2001: For at opnå et mere kontinuert uddannelsesforløb på SOS, er ledelsesugerne og ledelsesseminaret samt maritimt doktrin modul (MDM) henlagt til sidst i uddannelsen. Derved kan alle eksaminer afsluttes på SOS inden MDM påbegyndes. Dansk og Stabstjeneste er forsøgt samlet og lagt i uddannelsens første halvdel, således at en ensartet og sproglig korrekt udfærdigelse af skrivelser samt projekt og hovedopgaver tilstræbes. Personlig udvikling er blevet forøget til 30 timer med det formål at opnå en større forståelse hos den enkelte kursist for, hvilke muligheder VUT I/L rummer både på det personlige, men også det professionelle plan. Faget starter allerede på introduktionskurset, der som noget nyt er blevet forlænget fra 2 til 4 dage med det formål at give et bedre fælles afsæt inden den egentlige undervisning starter. De traditionelle forvaltningsfag: materielforvaltning, økonomiforvaltning samt personelforvaltning er blevet beskåret, men til gengæld indeholdt i faget: De- Map-DeMars, hvor en mere ledelsesmæssig indsigt søges skabt. Virksomhedsøkonomi er bortfaldet, idet det er SOS vurdering, at det allerede er doseret på OGU. Faget projektledelse er blevet omstruktureret og tilpasset mere målrettet til den projektopgave, kursisterne starter på i september. Faget består nu af 12 timers projektforberedelse inkl. metodelære og projektkulturer samt 10 timers projektledelse. Der er i forbindelse med projektopgave og individuel hovedopgave indlagt 16 skemafri studiedage. Der er som forberedelse til forsvar af projektopgave indlagt to dage med formidlings-/briefingteknik. Fagene fransk og tysk har endelig opnået et kontinuert forløb fra primo oktober til medio marts, hvilket skulle give optimale vilkår for sprogindlæringen, idet de ikke længere er afbrudt af MDM samt ledelsesseminaret og ILP 41. Kursus på TKS er blevet nedlagt og de bæredygtige fag som Teknologi og teknologiledelse samt kvalitetsstyring er nu indeholdt i den almindelige skemalægning på SOS. SOS Uddannelsesdirektiv for VUT I/L uddannelsen er udarbejdet med henblik på at optimere uddannelsesforløbet samt knæsætte de retningslinier SOS mener uddannelsen skal følge. Ny SOS BST vedrørende instruks for klasseformanden er udarbejdet med det formål, at uddelegere mere ansvar og flere opgaver til klassen og derved opnå en større grad af ansvarlighed blandt eleverne. 53

54 8.3. Beskriv og vurder de udfordringer som uddannelsen forventes at stå overfor i fremtiden, herunder hvordan disse udfordringer imødekommes. I takt med DeMars implementering i forsvaret, er det en af de store udfordringer, at få de ledelsesmæssige aspekter i dette ledelsesværktøj indført i undervisningen. Derudover har uddannelsen efter at have kørt p.t. i 4 år, efterhånden fundet sine rammer. Det er kun små justeringer og optimering af uddannelsen, herunder større fagintegration, der løbende vil finde sted som en naturlig udvikling og ajourføring af uddannelsen Hvilke forandringer eller udviklinger bør uddannelsen prioritere i fremtiden og kan det få implikationer i forhold til uddannelsens civile værdi? Se pkt Beskriv og vurder minimum tre styrker og tre svagheder ved uddannelsen som den ser ud i dag - alle forhold, herunder også tidligere omtalte, kan inddrages. Udfold gerne yderligere hvis muligt. Styrker: Uddannelsens unikke styrke er en videreudvikling af de tilførte kompetencer på OGUen, et efterfølgende virke som premierløjtnant, samt endelig en robust overbygning omkring generelle kompetencer på VUT I/L, til brug for såvel nationalt- som internationalt virke. Stor omstillingsparathed. Uddannelsen er fleksibel med en stor grad af handlefrihed og med mulighed for nye uddannelsestiltag. Uddannelsesforholdene er ideelle, idet officererne udgår af praktisk tjeneste og kan hellige sig et studium med løn. Uddannelsen er bredt favnende og berører mange aspekter af officersgerningen, hvilket sikrer en naturlig afveksling. Uddannelsen er naturligt motiveret, idet officererne efterfølgende løftes til højere niveau, med deraf følgende type stillinger og løn. Uddannelsen er i sin natur videregående og gør det muligt med et højt ambitionsniveau. Uddannelsen giver mulighed for inddragelse af reelle problemstillinger fra officerernes egne praktiske erfaringer. Interaktionen mellem andre uddannelsesinstitutioner nationalt såvel som internationalt og forsvarets store internationale engagement er en stor styrke, 54

55 idet uddannelsen konstant er i spil i forhold til officerens virke omkring virkelighedens opgaveløsning på ledelsesniveau i en national og en international sammenhæng. De afsatte ressourcer styrker uddannelsen. Studieture til udlandet, betalte lærebøger, undervisningsmateriel samt internatkurser. Valget og brugen af ressourcerpersoner. I forbindelse med temadage, foredrag og den daglige undervisning med forelæsninger benyttes fremragende og yderst kompetente personer. Det er en styrke at uddannelsen favner bredt og omhandler mange emner. Den enkelte har således mulighed for at tilegne sig generelle videnskompetencer over en bred horisont. Svagheder: Den enkelte officer har et stort obligatorisk pensum. SOS binder meget af officerernes rådige kapacitet i et obligatorisk og bundet uddannelsesforløb. Den enkelte har derfor ikke den fornødne tid til selvstændig fordybelse indenfor af eleven udvalgte områder. Den geografiske spredning med afviklingen af MDM-modulet i Frederikshavn giver en manglende naturlig udveksling og samspil i fagområde Operationer. En bedre integration af fagene kunne give en bedre udnyttelse af tiden og muligvis hæve niveauet. Ikke tilstrækkelig brug af IT-teknologi i uddannelsen. Skolens fysiske kapacitet er i underkanten af det tilstrækkelige. Der kan argumenteres for, at den studerende ikke har overblik nok til at se fagene i en større sammenhæng. Skolen skal derfor i et elevperspektiv være bedre til at synliggøre målene for uddannelsen Overvej om uddannelsen har et nationalt eller internationalt forbillede. Der samarbejdes, som tidligere nævnt, med en række udenlandske myndigheder og officersskoler omkring generelle tendenser indenfor uddannelser på VUT I niveau. Der kan således ikke peges på et enkelt forbillede, men militære dele af uddannelsen gennemføres med samme målsætning som i andre NATO-lande Vurder om uddannelsen har en civil parallel for så vidt angår: uddannelsens faglige indhold 55

56 uddannelsens metodegrundlag uddannelsens undervisningsformer uddannelsens pædagogik Uddannelsen er i relation til de fire nævnte parametre samlet møntet på, at officererne som individer og i samspil ved uddannelsens afslutning, kan udfylde de tre definerede roller ved udøvelsen af de tre definerede kompetencer (handlings- social- og forandringskompetence). Uddannelsens elementer indeholder naturligt elementer fra civile paralleller, men en egentlig sammenligning kan ikke foretages. Dog skal nævnes, at en grundlæggende forudsætning for VUT uddannelsen er gennemgang af OGU, der blandt andet indeholder den civile skibsføreruddannelse, der i civilt regi er berammet til 5-6 år. Det er en stor styrke for officererne, at de har flerårig tjeneste bag sig, idet de derved bedre kan identificere sig med de situationer de kan blive konfronteret med på det kommende højere funktionsniveau. Dette bevirker, at den enkelte officer ved hvor uddannelseskræfterne skal sættes ind for at optimere egne evner. Dette har også en afsmittende effekt mht. udvikling af uddannelsen som et hele, idet officererne har haft en mulighed for at se hvad tjenesten på det højere funktionsniveau kræver. Undervisningsformen er primært baseret på klasseundervisning hvor der er tid til uddybende diskussioner og udveksling af synspunkter, både i relation til undervisnings relateret materiale men også erfaringsbaserede situationer. I relation til den civile pædagogik og metode er undervisningsformen på officersskolen meget effektiv (mødepligt og afleveringspligt), hvilket er en forudsætning for en hurtig og udbytterig gennemgang af undervisningsmaterialet. Den samlede VUT I/L (indeholdende de beskrevne og evaluerede faser inkl. OGU) fremstår således, som en seksårig uddannelse på højt niveau Endelig - afslutningsvis vil vi bede uddannelsen overveje hvilken civil uddannelse den bedst kan sammenlignes med og hvorfor? Uddannelsen er, som beskrevet i pkt. 1.6., afslutningen af et samlet uddannelsesforløb, der skal ses i en strategisk sammenhæng, hvor OGU og VUT I/L ses som én samlet uddannelse. VUT I/L uddannelsen afslutter den studieudviklende uddannelse og giver officeren den ballast, tjenesten som skibschef og sagsbehandler kræver. Uddannelsen sikre samtidig den enkelte det udviklingspotentiale der ved fortsat udvikling kan sikre optagelse på VUT II/L. Den samlede uddannelse efter endt VUT I/L fremstår således som en seksårig uddannelse. Afslutningsvis skal det anføres, at uddannelsen i sagens natur er unik, og derfor ikke kan sammenlignes med nogen specifik civil uddannelse. Dette skal sammenholdes med Forsvarets Ledelsesprincip nr. 1 (Forsvaret skal kunne kæmpe) og uddannelsens ultimative formål som tillige er Forsvarets raison d étre: Forsvaret kan kun løse sine opgaver, når dets enheder kan kæmpe. Det er officersskolens vurdering, at den samlede uddannelse efter endt VUT I/L lægger sig tæt op af en universitær kandidatuddannelse. 56

57 57