PISA 2015 PISA Høring Fokus på social ulighed
|
|
|
- Bo Jensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt PISA 2015 PISA Høring Fokus på social ulighed 7. december 2016 Vibeke Tornhøj Christensen, KORA
2 Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede resultater PISA 2015 social ulighed
3 Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede resultater PISA 2015 social ulighed
4 Formålet med PISA Måle, hvor godt unge kan bruge deres kompetencer i forhold til fremtidens udfordringer. Hvordan kompetencerne udvikler sig over tid. Sammenligne lande og regioner. Forhold af betydning for kompetencerne.
5 Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede resultater PISA 2015 social ulighed
6 Resultater fordelt på domæner Naturvidenskab Læsning Matematik
7 Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede resultater PISA 2015 social ulighed - Elevkarakteristika - Skolekarakteristika
8 Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede resultater PISA 2015 social ulighed - Elevkarakteristika - Skolekarakteristika
9 Hvordan måles socioøkonomiske baggrundsforhold Køn Forældreuddannelse Forældre stillingskategori Indvandrerbaggrund/sprog talt i hjemmet ESCS-indekset
10 PISA-indekset for økonomisk, social og kulturel status (ESCS) PISA-indekset for økonomisk, social og kulturel status (ESCS) er sammensat af følgende komponenter: Forældrenes højeste uddannelsesniveau (målt i antal år) Forældrenes højeste erhvervsmæssige stillingskategori Familiens velstandsniveau Familiens kulturelle besiddelser Uddannelsesmæssige ressourcer i hjemmet Antallet af bøger i hjemmet De endelige ECSC-værdier beregnes således, at den gennemsnitlige OECD-elev har scoren 0, og standardafvigelsen for OECDelevpopulationen er 1.
11 Hvor meget betyder den sociale baggrund i Danmark? Domæne Forklaret variation ud fra ESCS-indekset Naturvidenskab 10,4 Læsning 10,1 Matematik 10,9
12 Sammenholdt med andre lande ,4 8,2 Forklaret variation i naturfagsscoren 16,8 12, ,1 4,9 7,8 12,9
13 Udvikling over tid ,6 10,4 Forklaret variation i naturfagsscoren 2006 og ,6 8,2 1,2 12,2 11-0,4 1,8 8,2 10-2,6 7,5-1,4 14,4 12,9 6 4, Danmark Norge Sverige Finland Island OECD-gns
14 Hvor meget betyder den sociale baggrund i Danmark? Naturvidenskab Læsning Matematik Laveste fjerdedel 2. fjerdedel 3. fjerdedel Øverste fjerdedel
15 Sammenholdt med andre lande Forskel i naturfagsscoren laveste og højeste fjerdedel
16 Naturfagscore efter indvandrerbaggrund Uden indvandrer baggrund 1. gen. indvandrere 2. gen. indvandrere Forskel uden og 1. gen Forskel uden og 2. gen Danmark Norge Sverige Finland Island OECD gns
17 Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede resultater PISA 2015 social ulighed - Elevkarakteristika - Skolekarakteristika
18 Betydning af skolens elevsammensætning Sammenhængen mellem elevernes naturfagsscore og elevsammensætningen på deres skole Tre kategorier: 1. Skoler, hvor eleverne fortrinsvis har svage socioøkonomiske baggrunde, er defineret som den fjerdedel af skoler, som ligger lavest på skolernes ESCSindeks for det enkelte land. 2. Skoler, hvor den socioøkonomiske baggrund af eleverne ligger omkring landsgennemsnittet, er defineret som de to fjerdedele af skoler, som ligger i den anden og tredje kvartil på skolernes ESCS-indeks for det enkelte land. 3. Skoler, hvor eleverne fortrinsvis har stærke socioøkonomiske baggrunde, er defineret som den fjerdedel af skoler, som ligger højest på skolernes ESCSindeks for det enkelte land.
19 Skolens elevsammensætning og naturfagsscoren i Danmark Fortrinsvis svage socioøkonomiske baggrunde Gennemsnitlige socioøkonomiske baggrunde Stærke socioøkonomiske baggrunde
20 Danmark Norge Sverige Finland Island Singapore Japan Estland OECD 64 Forskel ml. gennemsnits/blandede og svage Forskel ml. stærke og gennemsnits/blandede
21 Varians i naturfagsscoren Mål for spredningen i scoren Lav varians: eleverne scorer mere ens Høj varians: eleverne scorer mere forskelligt
22 Land Total varians Danmark 90,9 Norge 103,3 Sverige 117,1 Finland 103,2 Island 92,8 Singapore 119,7 Japan 97,4 Estland 88,1 OECD 100,0
23 Danmark Norge Sverige Finland Island Singapore Japan Estland OECD Varians imellem skoler Varians inden for skolerne
24 Opsamling Social baggrund betyder generelt mindre i de nordiske lande end i OECD som gennemsnit I Sverige betyder den noget mere; på Island noget mindre end i Danmark Danmark har generelt stor lighed og scorer samtidig over OECD gennemsnittet
25 Tak for opmærksomheden!
Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
International sammenligning af elevers forældrebaggrund
Christine Skovgaard International sammenligning af elevers forældrebaggrund Baggrundsnotat til PISA Etnisk 2015 International sammenligning af elevers forældrebaggrund Baggrundsnotat til PISA Etnisk 2015
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.)
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 43 Offentligt PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) Hvad er PISA? PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning
TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA
TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig
PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015
PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig
TIMSS 2015 RESULTATER
TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup [email protected] Sara Kirkegaard [email protected] Maria Nøhr Belling [email protected] Vibe Thorndal
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
FORÆLDRENES SKOLEVALG
24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,
Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet
Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
REGISTERANALYSE TIL ARBEJDET MED EN NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI
REGISTERANALYSE TIL ARBEJDET MED EN NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI Rapport April 2017 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RESUMÉ 3 2. INDLEDNING
Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU
Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold,
Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A
Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni
Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
De internationale læseundersøgelser. Seniorforsker Jan Mejding, 2011
De internationale læseundersøgelser Seniorforsker Jan Mejding, 2011 Jan Mejding Forudsætninger: 1971 Læreruddannet m. musik og engelsk som linjefag 1983 Cand. Pæd. Psych. 1987 Licentiat på Danmarks Pædagogiske
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Orienteringsmøder 15.-16. januar 2015
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Orienteringsmøder 15.-16. januar 2015 Introduktion PISA er en meget vigtig temperaturmåling på læringen i skolen Vi vil gøre os umage for klart at
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
MORGENSALON Kan vi lære noget af finske dagtilbud?
MORGENSALON Kan vi lære noget af finske dagtilbud? Program 08.40 Turen går til: Finland Oplæg ved Jannik Schack 08.50 Hvad bidrager en tænketank på dagtilbudsområdet med? ved Trine Venbjerg Hansen, seniorkonsulent,
En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik?
En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik? FIP-International Økonomi Århus Business College 11. marts 2016 Kirsten Vejlstrup, Roskilde Handelsskole Hvad håber jeg at finde ud af? Lærer vi eleverne
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid. PISA Etnisk 2009. Etniske og danske unges resultater i PISA 2009
Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid PISA Etnisk 2009 Etniske og danske unges resultater i PISA 2009 Publikationen PISA Etnisk 2009 Etniske og danske unges resultater i PISA
Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.
Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse
Udviklingen i matematik målt i de danske PISA rapporter
Nationaløkonomisk Tidsskrift 149 (2011): 126-135 Udviklingen i matematik målt i de danske PISA rapporter Hans Bay Professionshøjskolen UCC, E-mail: [email protected] Siden den første PISA rapport udkom i december
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i
PISA 2012. Undersøgelsen. En sammenfatning. Niels Egelund
PISA 2012 Undersøgelsen En sammenfatning Niels Egelund Niels Egelund PISA 2012-undersøgelsen - En sammenfatning 1 Publikationen PISA 2012-undersøgelsen. En sammenfatning kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Mobilitet på tværs af generationer
Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...
Viceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
PISA Etnisk 2012. PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund
Vibeke Tornhøj Christensen, Niels Egelund, Eskild Klausen Fredslund og Torben Pilegaard Jensen PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på
Danmark - Fra et kundeperspektiv
Danmark - Fra et kundeperspektiv EPSI Kunde 2015 OM VORES KUNDEUNDERSØGELSER 2015 - Et sammendrag af undersøgelser foretaget i 2015 Vi fanger kundeoplevelsen, dvs. det som kunderne oplever, ser og hører
En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares
30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og
Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Tryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
Læreruddannelsen i Århus samfundsfag. Leif Brondbjerg og Carsten Linding Jakobsen
Læreruddannelsen i Århus samfundsfag Leif Brondbjerg og Carsten Linding Jakobsen 1 Samfundsfag i skolen - En undersøgelse af samfundsfag 2010 i Danmark med fokus på politiske kundskaber, demokratisk dannelse
Social arv og den udvidede familie. Mads Meier Jæger Sociologisk Institut, KU
Social arv og den udvidede familie Mads Meier Jæger Sociologisk Institut, KU Baggrund #1 Jeg er sociolog, og min forskning handler om social arv Hvad er social arv? Den omstændighed, at børn ligner deres
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...
BERETNING OM EVALUERING OG KVALITETSUDVIKLING AF FOLKESKOLEN 2011
April 2011 UDKAST BERETNING OM EVALUERING OG KVALITETSUDVIKLING AF FOLKESKOLEN 2011 Afgivet af Formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen Klausuleret indtil den 4. maj
Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse
Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail [email protected] www.skolestyrelsen.dk Hovedresultater
