Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Fælles AKUT Afdelingen er en del af Akutcenteret på Aarhus Universitetshospital (AUH). Fælles AKUT Afdelingen består af Hospitalsvisitation, kommandozone, Traumecenter, Skadestue, Center for Voldtægtsofre, Akutafsnit 1, 2 og 3, Lægevagtsvisitation og konsultation. Dit kliniske undervisningsforløb afvikles i vores akutafsnit 1,2 eller 3, men for at hjælpe dig til at få overblik over organisationen som helhed præsenteres alle Fælles AKUT Afdelingens afsnit nedenfor: Hospitalsvisitationen er fælles for AUH. Alle akutte patienter visiteres gennem hospitalsvisitationen og sættes i hensigtsmæssigt forløb. Patienten kan visiteres på flere måder, via; lægeambulance, henvisning fra almen praktiserende læge, fra vagtlægen eller fra andet sygehus Kommandozonen er området hvor patienten modtages og triageres (hastegradsvurderes). Et team bestående af akutlæge, ansvarshavende sygeplejerske, sekretær og serviceassistent sikrer at patienten påbegynder relevant udrednings- og behandlingsforløb Traumecenteret danner indgang for liggende patienter, f.eks. patienter med akut opståede medicinskeog/eller abdominalkirurgiske lidelser, patienter der er livstruende syge, eller multitraumatiserede patienter. Skadestuen varetager behandling og ambulantkontrol af patienter med akutte skader Center for Voldtægtsofre modtager ofre til samtale, rådgivning og evt. undersøgelse og sporsikring efter voldtægt, eller forsøg herpå Akutafsnit 1 modtager uafklarede abdominalkirurgiske og medicinske patienter Akutafsnit 2 modtager uafklarede ortopædkirurgiske og medicinske patienter Akutafsnit 3 modtager uafklarede abdominalkirurgiske, medicinske og geriatriske patienter Lægevagtvisitationen og konsultation bemandes af praktiserende læger, der modtager og behandler patienter i samarbejde med sygeplejersker fra Fælles AKUT Afdeling Afdelingens vision er at levere patientforløb med kvalitet og sikkerhed på højt specialiseret niveau samt forskning på internationalt niveau. Afdelingen arbejder derfor målrettet med at optimere akutte patientforløb. Oversygeplejerske Pia Stie-Svendsen og ledende overlæge Ole Mølgaard udgør afdelingsledelsen i Fælles AKUT Afdeling. Det daglige ledelsesmæssige ansvar i afsnittene varetages af afdelingssygeplejersker i tæt ledelsesmæssigt samarbejde med overlæger fra kirurgisk og medicinsk regi. I alle afsnit er der sygeplejersker med funktion som kliniske vejledere. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Lene Røge Aagaard er ansat i Fælles AKUT Afdelingen til at varetage opgaver omkring grunduddannelser, herunder sygeplejeuddannelsen. Du finder Fælles AKUT Afdelingen på: Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, Bygning 7 stuen, 8000 Aarhus C. Dog er Akutafsnit 3 beliggende på Tage Hansens gade 2, Indgang 1D stuen, 8000 Aarhus C. Læs eventuelt mere om afdeling på: Side 1 af 11

2 Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I Fælles Akut Afdelingen arbejder mange forskellige personalekategorier sammen i teams omkring den enkelte patient. Dette med henblik på at sikre hensigtsmæssige patientforløb på et højt fagligt niveau med den enkelte patient i centrum. Noget af personalet er ansat direkte i Fælles AKUT Afdelingen, andre er ansat i hospitalets øvrige afdelinger. I Fælles AKUT Afdelingen udgør sygeplejersker den største personalegruppe. Desuden er der ansat serviceassistenter, sekretærer og akutlæger. Røntgenpersonale, bioanalytikere, anæstesipersonale, terapeuter, farmaceuter samt læger i hoveduddannelse og speciallæger er ansat i hospitalets øvrige afdelinger men kommer i Fælles AKUT Afdelingen ved tilkald eller i en planlagt vagtstruktur. Serviceassistenterne i Fælles AKUT Afdelingen har ansvar for rengøring i afdelingen og transport af patienter samt diverse serviceopgaver. Endvidere er serviceassistenterne tværfaglige samarbejdspartnere, fx omkring forflytning og mobilisering af patienter. Sekretærerne har en central funktion i afdelingen. Deres opgave er blandt andet at registrere patienterne ved ankomst og udskrivelse samt at varetage administrative opgaver i tæt samarbejde med sygeplejerskerne. Sekretærerne skriver ligeledes dikterede skadekort og journaloptagelser. Akutlægerne har base i kommandozonen bag skadestuens reception. Akutlægerne har bl.a. ansvar for triage af akutte patienter, håndtering af situationer med ophobning af patienter (crowding), hospitalsvisitationen og opfølgning på uhensigtsmæssige forløb. Sygeplejerskerne i afdelingen varetager pleje og behandling af den akutte patient. Derudover tager alle sygeplejersker del i uddannelse af kolleger, studerende og elever. I alle afsnit er der sygeplejersker med funktion som specialeansvarlig med ansvar for den faglige udvikling af udvalgte områder. Der findes endvidere sygeplejersker med funktion som introduktions- og oplæringsansvarlig og sygeplejersker, der arbejder målrettet med fx hygiejne, sår og dokumentation / klinisk proces. I afdelingen er der ansat to socialsygeplejersker i et projekt i forhold til udsatte borgere i Aarhus Kommune, som bliver indlagt på hospitalet. Socialsygeplejerskernes opgave er at støtte socialt udsatte patienter under indlæggelsen. De har en brobyggende og koordinerende funktion mellem patient, hospitalspersonale, kommune og andre samarbejdspartnere og skal bidrage med viden om psykiatriens og Aarhus Kommunes tilbud om behandling og støtte. Afdelingen samarbejder med mange af hospitalets øvrige afdelinger; især ortopædkirurgisk, radiologisk, medicinsk, abdominalkirurgisk, anæstesiologisk og geriatrisk afdeling herunder geriatrisk team og akutteamet. I tilknytning til de forskellige aktiviteter vil der typisk indgå tværfagligt samarbejde mellem plejepersonale (fra både primær- og sekundærsektor), læger, radiografer, serviceassistenter, bioanalytikere, sekretærer, fysio- og ergoterapeuter. Side 2 af 11

3 Patientkategorier/borgerkategorier Akutafsnit 1, 2 og 3 modtager akutte uafklarede ABC-stabile patienter over 15 år med medicinske-, ortopædkirurgiske-, abdominalkirurgiske- og geriatriske lidelser til korttidsindlæggelse. Patienterne er meldt gennem hospitalsvisitationen og modtages direkte i det enkelte akutafsnit eller via Skadestuen eller Traumecenteret. Du vil fx møde patienter med symptomer på, eller diagnoser som pneumoni, febrilia, erysipilas, pyelonefrit, urinvejssymptomer, UVI, sepsis, diabetes, KOL, astma, lungeemboli, DVT, lipotymi, atrieflimren, hjerteinsufficiens, ketoacidose, forgiftning, commotio, fraktur, absces, compartment syndrom, gastrointestinal blødning, appendicit, mave og flanke smerter. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Fælles AKUT Afdelingen modtager mange forskellige patientkategorier med såvel medicinske som kirurgiske problemstillinger til modtagelse og korttidsindlæggelse. Sygeplejeproblemstillingerne i akutafsnittene er centreret om at afklare, accelerere, overdrage eller afslutte patientforløb. Generelle sygeplejeproblemstillinger i afdelingen kan være knyttet til respiration, cirkulation, ernæring, mobilisering, kommunikation, smerter, sansning, udskillelse og psykosociale aspekter. Observation, vurdering, intervention og evaluering af pleje- og behandlingsindsatsen er central, men der er naturligvis også fokus på patientens og de pårørendes oplevelse og reaktion på den akutte indlæggelse. Mange patienter oplever følelsen af afmagt i forbindelse med akut modtagelse og indlæggelse. Det at støtte patienterne i at mestre denne følelse er en væsentlig del af sygeplejen. Det er sygeplejerskens opgave at skabe ro og tryghed omkring patienten, for derved at forebygge unødig angst hos den akut syge patient. Til de kliniske sygeplejefaglige problemstillinger knytter sig mange koordineringsopgaver med henblik på at skabe kontinuitet, rettidighed og veltilrettelagte patientforløb på tværs af specialer og sektorer. Dette kan eksempelvis være koordinering i forhold til tværfaglige samarbejdspartnere, overflytning af patienter til andre afdelinger, udskrivelse af patienter, tidstro registrering og dokumentation, koordinering af diverse undersøgelser samt koordinering og prioritering af dagens opgaver i samarbejde med den enkelte patient. Det gode patientforløb forudsætter en høj grad af patientinvolvering. Et samarbejde, hvor sygeplejersken og de tværfaglige samarbejdspartnere medinddrager patienten og eventuelle pårørende, fx ved at gøre faglige vurderinger og handlinger forståelige ud fra patientens perspektiv. Dette skal sikre, at omdrejningspunktet for pleje og behandling bliver dét, der er vigtigt for patienten, og at patienten ikke føler sig tingsliggjort, men derimod inddraget som en helt central samarbejdspartner. I akutte situationer er fokus nødvendigvis det biomedicinske, livreddende eller stabiliserende. Sygeplejehandlingerne bygger herefter på et behandlende, et forebyggende, et sundhedsfremmende, et lindrende og et rehabiliterende perspektiv. Side 3 af 11

4 Typiske kliniske sygeplejeopgaver Opgaverne i akutafsnittene er centreret omkring modtagelse og triagering af akutte patienter, afklaring af medicinske, kirurgiske og sygeplejemæssige problemstillinger og planlægning af det videre behandlings- og plejeforløb. Typiske kliniske sygeplejeopgaver kan både være af udførende, formidlende, ledende og udviklende karakter. Nogle patienter har brug for hjælp til at varetage grundlæggende fysiologiske behov som udskillelse, ernæring, kropspleje, mobilisering og sufficient respiration, mens andre er mere selvhjulpne. Som sygeplejestuderende på Modul 4 vil dit primære fokus være det udførende aspekt af sygeplejerskens virksomhedsområde, men i de tildelte patientforløb får du også mulighed for at arbejde med konkrete formidlende, ledende og udviklende aspekter af sygeplejen. I det følgende kan du se eksempler herpå. Det udførende aspekt Relationelle aspekter og etik: kommunikere på en værdig og tillidsfuld måde med patient og pårørende, så de bibeholder deres selvværd og integritet under indlæggelse hjælpe patient og pårørende med at udtrykke behov og følelser medvirke til at skabe et godt miljø i afdelingen, så patienten føler sig tryg hjælpe patienten til at skabe kontakt til andre, fx familie, andre patienter, hjemmepleje og andre samarbejdspartnere vurdere patientens behov for støtte, kontakt og omsorg, og tilbyde patienten dette vejlede vedrørende hygiejne, væskeindtagelse, ernæring, udskillelse, mobilisering og aktivitet forberede og vejlede patienten til forskellige mindre komplicerede prøver og undersøgelser samt deltage i disse deltage i informationssamtaler og støtte patienten efterfølgende deltage i indlæggelsessamtale og planlægge sygeplejen på baggrund af de indhentede oplysninger deltage i udskrivelse af patient deltage i etiske overvejelser vedrørende pleje og behandling af den enkelte patient Patientperspektiv: inddrage patientens erfaringer med sygdom, pleje og behandling i tilrettelæggelsen af den grundlæggende sygepleje hjælpe patienten med at planlægge sin dag ud fra vaner og interesser samt ud fra viden om sygdom og fundamentale behov respektere patientens tro og forsøge at tilgodese eventuelle ønsker i forbindelse med dette vise respekt for den enkelte patients identitet og selvværd uanset religion og kultur Hygiejne: udføre korrekt håndhygiejne og forebygge kontaktsmitte udføre hygiejne i skyllerum og køkken overholde de hygiejniske principper ved pleje af patient, herunder deltage i pleje af patient med sår, dræn, PVK og katheter adskille rent og urent i arbejdssituationer Side 4 af 11

5 bruge desinfektionsmidler på en hensigtsmæssig måde opsamle og forsende prøvemateriale til diverse undersøgelser udføre mundpleje og kende til virkning og bivirkning til de mest brugte mundplejemidler udføre nedre toilette hjælpe patienten med brusebad og sengebad observere patientens hud og slimhinder samt udføre almindelig hudpleje, hårpleje, barbering, og decubitusprofylakse kende de mest anvendte hudplejemidler i afdelingen og vurdere, hvornår de forskellige midler bør anvendes udføre sengeredning med og uden patient i sengen håndtere sengelinned og patienttøj hygiejnisk korrekt sikre æstetik omkring patienten og på sengestuen (oprydning, udluftning, opfyldning etc.) Påklædning: hjælpe patienten med passende påklædning og afklædning under hensyntagen til patientens blufærdighed vurdere patientens behov for ren påklædning i forskellige situationer hjælpe patienten med at få eget tøj på også under sygdom Ernæring: observere og vurdere patientens kost- og drikkevaner udføre ernæringsscreening anrette og servere mad indbydende og være opmærksom på spisemiljøet kende og anvende afdelingens almindelige og supplerende kosttilbud vurdere hvornår patienten har brug for hjælp til spisning hjælpe patienten med at spise og drikke på en respektfuld måde beregne væske- og energibehov, anvende kostregistreringsskema og væskeskema herunder samarbejde med patienten omkring dette kende hovedprincipperne i kost til patienterne og anvende denne viden i handling måle blodsukker hos diabetespatient vejlede patienten i hensigtsmæssig ernæring og i afdelingens kosttilbud deltage ved ernæring til mere komplekse patienter, herunder fx sondeernæring og væsketilskud vurdere behovet for at inddrage relevante fagpersoner, fx klinisk diætist observere og vurdere om patienten drikker tilstrækkeligt, og hvis ikke komme med handlingsforslag hertil Udskillelser: hjælpe patienten i forbindelse med toiletbesøg (bækken, bækkenstol, urinkolbe, stomi) og udvise hensyn til patientens blufærdighed i forbindelse med dette observere udskillelser og vurdere udseende, mængde, lugt, farve, hyppighed og afvigelser i forhold til det normale. Ved afvigelser komme med handlingsforslag vurdere patientens behov for forskellige former for hjælpemidler fx bleer samt vejlede og støtte patienten i brugen af disse vejlede patient i forbindelse med prøvetagning fra fx urin-, ekspektorat- og afføring samt tage prøver fra og forsende dem Side 5 af 11

6 kende de mest almindelig årsager til kvalme og komme med forslag til forebyggelse af kvalme og opkast. Deltage i administration af de mest almindelige medicinske præparater til forebyggelse og behandling af kvalme være opmærksom på risikofaktorer i forhold til obstipation og vejlede patienten i forebyggelse administrere de mest anvendte laksantia (under vejledning) og kende virkning og bivirkning til disse redegøre for risikofaktorer, der kan medvirke til nedsættelse af urinudskillelse og komme med forslag til forebyggelse og afhjælpning af problemet deltage i anlæggelse og pleje af katheter Respiration og cirkulation: måle puls og blodtryk, saturation og respirationsfrekvens og vurdere værdierne i forhold til normalværdierne kende de mest almindelige årsager til påvirkning af blodtryk og puls, og handle på afvigelserne pleje patient med afvigelser i puls og blodtryk deltage i at optage EKG deltage i påsætning af telemetri dokumentere observationer fx TOKS observere tegn på kredsløbsinsufficiens eksempelvis ødemer og deltage i sygepleje til patienter med kredsløbsproblemer observere og beskrive hoste og ekspektoration vurdere normal respiration, observere afvigelser og handle på afvigelser kende de mest almindelige årsager til påvirkning af respirationen hos den akutte patient og hjælpe patienten med bedring af respirationen. Administrere ordineret iltterapi herunder kende observationer og sygepleje til patient i iltterapi hjælpe patienten med indtagelse af inhalationsmedicin og observere patienten i forbindelse hermed Vurdere kapillærrespons Temperaturregulering: måle temperatur, vurdere værdier og handle på afvigelser pleje patient med feber Sanser, nervesystem og bevægeapparat: observere patientens sanser herunder lugt, smag, syn, hørelse og føle (tryk, berøring, smerte, ligevægt og temperatur) samt deltage i sygepleje hos patient med påvirkede sanser udføre smerteregistrering, herunder instruere patient i anvendelse af smerteskala hjælpe patienten med at bruge høreapparat og briller observere patientens mentale kapacitet, herunder bevidsthedsniveau og de kognitive processer deltage i sygepleje til patient med påvirket bevidsthed og/eller svækket hukommelse Mobilisering: observere behov for mobilisering og handle herpå vurdere behov for fysioterapi og ergoterapi og deltage i det tværfaglige samarbejde observere for komplikationer som følge af immobilitet, deltage i forebyggelse af immobilitetskomplikationer og pleje patient der har fået immobilitetskomplikationer Side 6 af 11

7 medinddrage patient i forbindelse med fysiske aktiviteter under hensyntagen til patientens formåen bruge forflytningsteknikker og de mest anvendte hjælpemidler til forflytninger udføre korrekt lejring af patient under hensyntagen til både patientens specielle behov og ergonomisk korrekt forflytningsteknik Søvn og hvile: observere patientens søvn og hvile samt deltage i plejen af patient med påvirket søvn hjælpe patienten med at opretholde normale døgnrytme være opmærksom på og afhjælpe de faktorer, der kan forstyrre hvile og søvn hos den akutte patient kende sygeplejetiltag og hjælpemidler, der kan afhjælpe søvnproblemer eventuelt deltage i sygepleje i en aftenvagt eller i en nattevagt, for at få indsigt i patienters søvn og sygepleje knyttet hertil Det formidlende aspekt deltage i information- og vejledning af patienten om forebyggelse og sundhedsfremme i relation til fx kroniske sygdomme som diabetes, inkompenseret hjerte og KOL dokumentation af sygeplejen i EPJ bidrage med patientspecifikke informationer ved mono- og tværfaglige konferencer Det ledende aspekt Tilrettelægge den daglige pleje for tildelte patienter under hensyntagen til andre aktiviteter patienten skal deltage i eksempelvis træning med terapeuter eller undersøgelser på andre afdelinger Det udviklende aspekt begrunde konkrete sygeplejevurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Typiske patientforløb/borgerforløb Patientforløbene er akutte, og der stiles mod hurtig afklaring af behandlings- og sygeplejeproblemer, så patienterne visiteres korrekt videre i sundhedssystemet eller tilbage til eget hjem. Sygeplejemetoder I den daglige praksis anvender sygeplejersken flere forskellige metoder til at vurdere, planlægge, udføre og koordinere sygepleje til den akutte patient. Sygeplejeprocessen: Dataindsamling knyttet til patientens behov og funktioner via observationer, målinger og samtale Analyse af data Mål med sygeplejen og plan for sygeplejeinterventioner Evaluering af den udførte sygepleje Dokumentation af sygepleje i EPJ Side 7 af 11

8 Triagering af patienter ud fra vitalparametre og symptomkortene i DEPT Smertevurdering og scoring vha. diverse smertescoringsredskaber Risikoscreening for trykskade, sepsis og MRSA Ernæringsscreening ISBAR Observationsskemaer, fx: Glasgow Coma Scale TOKS Skema for hovedtraumer ABCDE-principper Udviklings- og forskningsmetoder fx monitoreringsaktiviteter og audits. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder I Fælles Akut Afdeling arbejdes der målrettet med at understøtte og optimere høj kvalitet og sikkerhed i det akutte patientforløb. Der er kontinuerligt fokus på kvalitetssikring, udvikling og forskning. Der arbejdes med kvalitetsudviklingsprojekter relateret til aktuelle områder fx klinisk logistik, DEPT og patientovergange Afdelingen indgår i Dansk Tværfagligt Register for hoftenære lårbensbrud og Dansk Apoplexiregister Afdelingen er med til at udarbejde patientforløbsbeskrivelser Afdelingen lægger kontinuerligt dokumenter i e-dok, som er Region Midts elektroniske dokumentsamling, hvori alle kan finde reviderede og opdaterede dokumenter om politikker, retningslinjer og instrukser for pleje og behandling Der arbejdes kontinuerligt med implementering af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), der overordnet skal understøtte og fremme systematisk, kontinuerlig selvevaluering og kvalitetsforbedring i de omfattede institutioner, eksempelvis i form af hygiejne- og journalaudit og medicintracer Der arbejdes med udarbejdelse og implementering af kliniske retningslinjer og instrukser Der afprøves nye arbejdsgange og indretning i form af prototyper med henblik på udflytningen til det nye universitetshospital fx elektronisk medicinskab, sengestuer og kontorfaciliteter Fælles AKUT Afdelingen danner, i samarbejde med blandt andet Center for Akutforskning, ramme for forskning og udvikling af fremtidens akutte patientbehandling Der forskes, i relation til Stafet-projektet, med henblik på identifikation, udvikling og afprøvning af individuelt tilpassede udskrivelser til patienter, der udskrives direkte fra fælles akutafdelinger til videre opfølgning i primærsektor Afdelingen afvikler et pilotprojekt i forhold til udsatte borgere i Aarhus Kommune, med henblik på at sikre en bedre og mere ligeværdig behandling af socialt udsatte, når de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. I den forbindelse er der ansat 2 socialsygeplejersker Side 8 af 11

9 Der igangsættes løbende flere It- understøttende initiativer blandt andet for at kunne håndtere det store patient-flow i afdelingen Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Læringsmiljø: Fælles AKUT Afdelingen ønsker at tilbyde et dynamisk og innovativt læringsmiljø. Det er vores mål at uddannelse integreres med klinisk praksis og forskning, så patienten modtager og oplever dygtighed, sikkerhed og sammenhæng i patientforløbet, og at du som studerende modtager og oplever gode og veltilrettelagte lærings- og uddannelsesforløb (4). Derfor stiller pædagogisk kompetente og engagerede kliniske vejledere og velkvalificeret personale deres faglige ekspertise til rådighed hver dag. I kontakten med patienterne vil du møde mange forskellige mono- og tværfaglige samarbejdspartnere. Du har mulighed for at følge patienten gennem behandlingssystemet eksempelvis fra Skadestuen til akutafsnit, radiologisk afsnit, operation, ambulatorium, specialeafsnit og måske til eget hjem. Tilrettelæggelse af den kliniske undervisning Den kliniske vejleder er din faglige sparringspartner, rollemodel og bedømmer. Den kliniske vejleder planlægger og koordinerer uddannelsesforløbet i samarbejde med dig. (5). Den kliniske undervisning foregår i autentiske sygeplejesituationer i relation til patientforløb. De patientforløb du deltager i, vil være udvalgt ud fra deres læringsmæssige værdi i forhold til målene for Modul 4 og din individuelle kliniske studieplan. Udover den kliniske vejleder vil du også blive fulgt og vejledt af forskellige navngivne sygeplejersker i funktion som daglig vejleder. I forløbet vil du ligeledes møde afdelingens uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som står til rådighed som ressourceperson i uddannelsesmæssige spørgsmål for både dig og din vejleder. Dit kliniske uddannelsesforløb bliver tilrettelagt, så du med stigende selvstændighed varetager sygeplejen til udvalgte patienter. Din selvstændighed udvides gradvist, i takt med at dine sygeplejefaglige kompetencer øges. Vejlednings- og evalueringsaktiviteter m.v. Introduktion afholdes ved starten af dit kliniske undervisningsforløb. Ca. 14 dage før studiestart får du tilsendt et velkomstbrev med en nærmere beskrivelse af introduktionen og mødeplanen til den første periode i afdelingen. Planlægningsmøde afvikles inden for de første 14 dage af modulet. Her vil den kliniske vejleder, sammen med dig planlægge din kliniske undervisningsperiode med udgangspunkt i dit skriftlige oplæg til din individuelle kliniske studieplan (IKS). Ugentlige refleksionskonferencer, vejlednings- og evalueringssamtaler afvikles individuelt eller i mono- og tværfaglige grupper. Den kliniske vejleder planlægger og afholder ugentlige konferencer eller samtaler i samarbejde med afsnittets uddannelsessøgende. Indholdet kan være refleksion, undervisning, planlægning, feedback og evaluering. Du er altid velkommen til at bede din kliniske vejleder om en individuel samtale ved behov. Side 9 af 11

10 Afsluttende evalueringssamtale afholdes efter den interne kliniske prøve. Indholdet i samtalen er en dialog om dit opnåede kompetenceniveau samt din evaluering af det kliniske undervisningstilbud. Fastlagt og planlagt studieaktivitet Du skal gennemføre en fastlagt studieaktivitet i den kliniske undervisningsperiode, som du vil blive præsenteret for i forbindelse med introduktionen. Du skal gennemføre en planlagt studieaktivitet, der afholdes i form af et seminar. I seminaret deltager tilknyttede underviser fra sygeplejeuddannelsen, øvrige studerende fra Fælles AKUT Afdelingen, Klinisk vejleder og eventuelt den uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Forventninger til den studerende Vi forventer at du tager ansvar for egen læring, blandt andet ved at du: Åbent fremlægger dine forudsætninger, studieerfaringer, vejledningsønsker og behov Forbereder dig Viser studieaktivitet ved at opsøge læringsmuligheder, møde velforberedt og evaluere egen læring Øver dig i de beskrevne sygeplejefaglige opgaver Udfylder og gemmer din evaluering af det kliniske uddannelsestilbud før den interne kliniske prøve, og drøfter denne med klinisk vejleder, før du sender skemaet elektronisk til sygeplejerskeuddannelsen at Er til stede gennemsnitligt 30 timer ugentligt du tager ansvar for v vedrørende klinisk pensum Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere i Fælles AKUT Afdelingen har alle flere års erfaring som sygeplejerske og klinisk vejleder. De kliniske vejledere har hele eller dele af Den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse og hele eller dele af uddannelsen til akutsygeplejerske. Flere af de daglige vejledere har gennemført kursus for daglig vejledere. Krav vedrørende klinisk pensum Pensumlisten fremsendes sammen med velkomstbrev før studiestart. Litteraturen vil overvejende være tilgængelig i akutafsnittene i form af masterkopi eller bøger, som kan benyttes. Pensum består af sider. Der indgår desuden et selvvalgt pensum på sider, som du dokumenterer i eportfolio, senest en uge før intern klinisk prøve med henblik på godkendelse hos klinisk vejleder. Pensum inddrages i den daglige vejledning, ved refleksion og i fastlagt klinisk studieaktivitet samt til eksamen. Side 10 af 11

11 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at deltage i den interne kliniske prøve, skal du være studieaktiv. Det indebærer at du: Deltager aktivt i de sygeplejeopgaver, der er beskrevet ovenfor Udarbejder en individuel klinisk studieplan (IKS) og løbende anvender og ajourfører denne og andre elementer i eportfolio Afvikler den fastlagte studieaktivitet Afvikler den planlagte studieaktivitet (seminar) som beskrevet i bilag 2 i modulbeskrivelse for Modul 4, Sygeplejeuddannelsen i VIA (6) Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio Kilder 1. Styrket Akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen. København: Sundhedsstyrelsen, Akutplan Region Midtjylland. Oktober Danske Regioner: Notat - et sammenhængende akutsystem, Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital, Uddannelsesrådet Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje. Somatiske og psykiatriske hospitaler og socialpsykiatri. Rådet for Klinisk Undervisning for Det Regionale Sygeplejefaglige Råd Modulbeskrivelse for Modul 11, Sygeplejeuddannelsen VIA Udarbejdet af: Kliniske Vejledere i Fælles AKUT Afdelingen: Rikke Sofie Lund Stougaard Nielsen, Katrine Riis Hansen, Lena Rai Andresen, Trine Kvist Hoffmann og Uddannelsesansvarlig Sygeplejerske Lene Røge Aagaard Ledelsesansvarlig: Oversygeplejerske Pia Stie-Svendsen. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, juli Side 11 af 11