Fordeling & levevilkår

Transkript

1 Fordeling & levevilkår 00

2 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1

3 2 Fordeling og levevilkår 2008

4 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen mellem de rigeste og fattigste er blevet større, og formuerne koncentreres i stigende grad hos den rigeste del af befolkningen. Derudover har antallet af fattige været stigende siden 2001, og hvad værre er, så er der flere og flere, der sidder fast i fattigdom i en længere periode. I den anden ende af indkomstskalaen finder vi eliten i Danmark, som er kendetegnet ved høje indkomster, store formuer og topstillinger på arbejdsmarkedet. Zoomer man helt ind på den absolutte top og bund, bliver forskellene på rig og fattig i Danmark endnu mere åbenlys. Skattelettelserne fra VK regeringen har været med til at øge forskellen mellem rig og fattig. Skattelettelserne er i høj grad givet til de rigeste, og ejendomsværdiskattestoppet giver en stor gevinst til de rigeste boligejere, mens lejere ingen gevinst får. Også når man ser på arbejdsmiljøet, er der store uligheder på det danske arbejdsmarked. Dårligt arbejdsmiljø giver både forringet livskvalitet for den enkelte, og samtidig forøges risikoen for tidlig tilbagetrækning betydeligt med dårligt arbejdsmiljø. Disse uligheder i indkomster og i arbejdsliv er fokus i denne udgave af Fordeling og Levevilkår. Dels for at give et billede af uligheden i indkomster og arbejdsliv i Danmark og dels for at kortlægge omfanget af fattigdom og betydningen af dårligt arbejdsmiljø for arbejdslivet. Endelig analyseres konsekvenserne af VK's skattelettelser, og det undersøges, hvordan skatten kan omlægges uden at ændre i byrdefordelingen. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2008 AErådet 3

5 Udgivet af: AErådet - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, København V. Telefon: [email protected] Web: Fax: Redaktion: Lars Andersen - Jonas Schytz Juul Derudover har følgende bidraget: Jakob Mølgaard - Kristine Juul Pedersen - Jarl Quitzau - Jes Vilhelmsen Omslag: EntenEller A/S Tryk: EKS-Skolens Trykkeri ApS Layout: Annette Topholm ISBN: ISSN (papirform): Fordeling og levevilkår 2008

6 Indholdsfortegnelse Indkomst og ulighed 1. Udvikling i indkomster og formuer Flere hænger fast i fattigdom Et billede af eliten i Danmark Stor forskel på rig og fattig i Danmark Skat 5. VK's samlede skattelettelser giver 15 gange mere til de rigeste end de fattigste Lettelse af topskatten uden ændring i byrdefordelingen Ulighed i arbejdsliv 7. Stor ulighed i arbejdsmiljøbelastninger Dårligt arbejdsmiljø øger udstødning fra arbejdsmarkedet AErådet 5

7 1. Udvikling i indkomster og formuer Stigningen i de disponible indkomster har ikke været lige store for alle indkomstgrupper fra 2001 til De 10 procent rigeste har haft en langt større indkomstfremgang end de 10 procent fattigste. Det betyder, at indkomstforskellene er blevet større i perioden. Fra 2001 til 2005 har uligheden været stigende og er vokset relativt mest sidst i perioden. Nettoformuerne er i gennemsnit steget med omkring 70 procent fra 2001 til Det er især kommet de velstillede med høje disponible indkomster til gode. I kapitlet belyses også de store kommunale forskelle, der er i disponibel indkomst, ulighed samt i nettoformuerne. Udviklingen i den disponible indkomst I perioden er den disponible indkomst - dvs. indkomsten efter skat - i gennemsnit steget med 2,2 procent om året, når der korrigeres for den generelle inflation i perioden. Det svarer til, at de årige i gennem-snit har fået kr. målt i priser mere til forbrug i løbet af de fire år. I 2005 var den gennemsnitlige disponible indkomst for de årige på kr. opgjort i 2008-priser Det indkomstbegreb, der bruges i dette kapitel, er den husstandsækvivalerede disponible indkomst, som er et mål for den enkeltes forbrugsmuligheder, når der er taget højde for de stordriftsfordele, der er forbundet med at bo flere sammen i en familie. I boks 1 er datagrundlaget og indkomstdefinitionen nærmere beskrevet. Stigningen i de disponible indkomster har ikke været lige store for alle indkomstgrupper. Som det fremgår af tabel 2 har de fattigste 10 procent af de årige i gennemsnit kun haft en stigning på 0,8 procent om året siden 2001, hvor de 10 procent rigeste til sammenligning i gennemsnit har oplevet en årlig realvækst på ikke mindre end 2,5 procent. Det viser tydeligt, at indkomstforskellene er blevet større i perioden. Det skal dog understreges, at det ikke nødvendigvis er de samme personer, der befinder sig i de enkelte indkomstgrupper år efter år. Målt i 2008-priser svarer det til, at den fattigste indkomstgruppe i 2005 havde kr. mere til forbrug, end de fattigste Tabel 1. Udvikling i den disponible indkomst fra (2008-priser) Gennemsnitlig årlig real- Stigning i disponibel Disponibel indkomst vækst i disponibel indkomst indkomst i 2005 Procent kr kr år 2,2 18,6 219,6 Hele befolkningen 2,4 18,4 204,1 Anm.: Da seneste dataår i registrene er 2005, er indkomstniveauerne kørt frem til 2008 med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 6 Fordeling og levevilkår 2008

8 Boks 1. Opgørelse af den disponible indkomst I dette kapitel er det udviklingen i - og fordelingen af - den disponible indkomst, der er i fokus - dvs. indkomsten efter skat. I den disponible indkomst indgår et beregnet afkast af ejerbolig som skal opfange de forhold, at boligejere besidder et formueaktiv i kraft af ejerboligen, som giver et afkast, der består i, at ejeren frit kan bo i ejendommen uden at betale husleje. I modsætning hertil skal lejere betale husleje ud af den disponible indkomst. For at gøre indkomsterne mellem ejere og lejere sammenlignelige beregnes derfor et såkaldt imputeret afkast af ejerboligen, som tillægges ejerens øvrige indkomster. Afkastet beregnes som fire procent af den aktuelle ejendomsvurdering i hele perioden. Samme fremgangsmåde anvendes af Finansministeriet, jf. "Fordeling og Incitamenter, juni 2004". For at kunne sammenligne de disponible indkomster mellem individer er det hensigtsmæssigt at korrigere indkomsterne for forskelle i familiernes størrelse og sammensætning. Det skyldes, at det er økonomisk fordelagtigt at bo som par, fordi en række udgifter som f.eks. boligudgifter kan deles. De disponible indkomster er derfor korrigeret med ækvivalensfaktoren, der grundlæggende er et mål for hvor mange "enlige" voksne, en familie indkomstmæssigt svarer til. Ækvivalensfaktoren beregnes som (antal voksne + antal børn) 0,6. En familie med to voksne uden børn har f.eks. en ækvivalensfaktor på 1,52. Den disponible indkomst for et familiemedlem beregnes som den samlede familieindkomst divideret med ækvivalensfaktoren. Alle familiemedlemmer - herunder eventuelle børn - får således tildelt samme disponible indkomst. I en familie med to voksne, der hver har en disponibel indkomst på henholdsvis og kr., vil de begge i fordelingsanalysen optræde med en disponibel indkomst på ( )/1,52 = Den familiemæssige ækvivalering af indkomsterne medfører således en omfordeling indenfor familien. 10 procent havde i I den modsatte ende af indkomstfordelingen har de 10 procent rigeste fået kr. mere til forbrug, end den tilsvarende gruppe havde i Den stigende ulighed kan alternativt belyses ved, at de 10 procent rigeste i 2001 havde en disponible indkomst, der var 4,4 gange større end de fattigste 10 procent. I 2005 havde de 10 procent rigeste derimod en disponibel indkomst, der var 4,8 gange større end den disponible indkomst for de 10 procent fattigste. Som det ses i figur 1, er gennemsnitlige disponible indkomst steget med mere end 10 procent for de rigeste fra 2001 til 2005, når der tages højde for den generelle prisudvikling i perioden. Til sammenligning har de 10 procent fattigste i gennemsnit kun haft en realvækst i den disponible indkomst på 3,1 procent siden Som det også ses af figuren, har de 10 procent fattigste siden 2003 dog haft en forholdsvis pæn fremgang i den disponible reale indkomst. I perioden 2001 til 2003 havde de rigeste en moderat indkomstfremgang, hvil- Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 7

9 Tabel 2. Udvikling i den disponible indkomst opdelt på indkomstgrupper fra , år (2008-priser) Gennemsnitlig årlig realvækst Stigning i Disponibel indkomst i disponibel indkomst disponibel indkomst 2005 Procent kr kr. 10 procent fattigste 0,8 2,6 87,3 2. decil 1,5 8,2 138,0 3. decil 1,9 11,5 161,7 4. decil 2,1 14,7 181,1 5. decil 2,3 17,1 198,9 6. decil 2,3 19,2 217,1 7. decil 2,4 21,4 237,4 8. decil 2,5 24,3 262,0 9. decil 2,5 28,3 296,6 10 procent rigeste 2,5 39,2 415,5 Alle 2,2 18,6 219,6 Kilde: AE på baggrund lovmodellens datagrundlag ket blandt andet skal ses i sammenhæng med en ugunstig udvikling på aktiemarkederne og en opbremsning af den økonomiske aktivitet fra 2001 til Fra 2003 til 2005 er indkomsten for de rigeste 10 procent igen steget forholdsvis kraftigt, hvilket skal ses i lyset af, stigende boligpriser og aktiekurser samt lettelsen i mellemskatten, der trådte i kraft i Med henblik på nærmere at belyse, hvad der er baggrunden for, at den fattigste tiendedel af befolkningen har haft en Figur 1. Udvikling i den disponible indkomst for forskellige indkomstgrupper, år, faste priser, indeks (2001=100) Fattigste 10 procent Rigeste 10 procent Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 8 Fordeling og levevilkår 2008

10 Tabel 3. Bidrag til realvækst i disponibel indkomst fra 2001 til 2005, år Realvækst i Bidrag til realvækst i indkomstkomponenter disponibel indkomst Fattigste 10 pct. Rigeste 10 pct. Fattigste 10 pct. Rigeste 10 pct. Realvækst i procent Procent enhed Disponibel indkomst 3,1 10,4 3,1 10,4 - Markedsindkomst -6,2 1,6-3,9 2,7 - Overførsler 2,7-4,0 2,2-0,1 - Afkast af ejerbolig -11,3 39,6-0,8 4,6 - Positiv kapital indkomst -12,1 6,3-0,3 1,0 - Negativ kapitalindkomst -21,6-9,3 3,4 1,1 - Skatter -6,8-1,2 2,6 1,1 Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag dårligere indkomstudvikling siden 2001 end andre indkomstgrupper, er der i tabel 3 vist, hvor meget de enkelte indkomstkomponenter bidrager til ændringen i den disponible indkomst i perioden. Som der fremgår af tabellen, er der flere forklaringer på den store forskel i realvæksten i den disponible indkomst mellem de rigeste og de fattigste. For det første bidrager markedsindkomsten (løn- og virksomhedsindkomsten) isoleret set til at reducere den disponible indkomst med 3,9 procent enheder for de fattigste 10 procent, mens stigningen i markedsindkomsten for de 10 procent rigeste bidrager til en stigning i den disponible indkomst på 2,7 procent enheder. Denne forskel illustrerer, at den gunstige udvikling i beskæftigelse og produktivitet frem til 2005 ikke samlet har givet et "løft" i den laveste ende af indkomstfordelingen. For det andet viser tabellen, at de 10 procent fattigste har oplevet et lille fald i den disponible indkomst på 0,8 procent enhed, der kan henføres til afkastet af ejerbolig, mens det tilsvarende bidrag for de rigeste 10 procent udgør en stigning på 4,6 procent enheder. Denne forskel afspejler først og fremmest, at det kun er en relativ lille andel af lavindkomstgruppen, der bor i ejerbolig, og at denne andel har været faldende i perioden og dermed mere end opvejet stigningen i boligpriserne. For det tredje viser tabellen, at udviklingen i den positive kapitalindkomst (renteindtægter, aktieindkomst mv.) indebærer, at den disponible indkomst er reduceret med 0,3 procent enheder blandt de 10 procent fattigste, mens det tilsvarende bidrag for de 10 procent rigeste udgør en stigning på 1,0 procent enhed. Denne forskel afspejler, at afkastet af aktier, obligationer mv. i høj grad er koncentreret hos de højeste indkomstgrupper. For det fjerde viser tabellen, at udviklingen i den negative kapitalindkomst isoleret set har bidraget med en vækst i den disponible indkomst på 3,4 procentenheder for de fattigste 10 procent af befolkningen. En af forklaringerne på dette markante bidrag er den faldende rente, som har betydet, at renteudgiften blandt de fattigste er faldet forholdsvis meget. Grunden til, at rentefaldet i særlig grad Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 9

11 har betydning for de fattigste indkomstgrupper, er, at renteudgifterne for denne gruppe udgør en større andel af den disponible indkomst end for andre indkomstgrupper - herunder de rigeste. Som det ses af tabel 4, er der også store forskelle i den gennemsnitlige disponible indkomst kommunerne imellem. I Hørsholm, Rudersdal samt Gentofte kommuner havde de årige i gennemsnit disponible indkomster på mere end kr. i På Langeland, Læsø og Samsø kommuner var den gennemsnitlige disponible indkomst væsentlig mindre og lå i 2005 i omegnen af kr. Med andre ord var den gennemsnitlige disponible indkomst i Hørsholm Kommune næsten 80 procent højere end niveauet på Langeland. Som det fremgår af figur 2, er det især nordsjællandske kommuner samt kommuner omkring hovedstadsområdet, der har de relativt største gennemsnitlige disponible indkomster. I den anden ende af indkomstskalaen er det især udkantsområderne, der havde relativt lave disponible indkomster i Men også Københavns og Odense kommuner lå blandt de kommuner, hvor de gennemsnitlige disponible indkomster var lave. Udvikling i indkomstfordelingen Udviklingen i indkomstfordelingen kan beregningsmæssigt sammenfattes i ét overordnet ulighedsmål. I forbindelse med fordelingsanalyser benyttes ginikoefficienten typisk som mål for den indkomstmæssige ulighed. Ginikoefficienten er et indeks mellem 0 og 100, hvor 0 svarer til, at alle personer har samme indkomstniveau, mens en ginikoefficient på 100 svarer til, at hele indkomstmassen er koncentreret hos en enkelt person. En stigning i ginikoefficienten er således et udtryk for, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige. Som det fremgår af figur 3, har den indkomstmæssige ulighed stort set været stigende siden 2001 for både de årige og for befolkningens som helhed. Fra 2000 til 2001 ses imidlertid et lille fald i ulighedsindekset, som kan henføres til bidraget fra faldende aktieindkomster. Fra Tabel 4. Gennemsnitlig disponibel indkomst for top 10 og bund 10, årige (2008-priser) Top 10 Bund 10 Kommune Disponibel indkomst Kommune Disponibel indkomst i 2005 i kr kr. Hørsholm 330,5 Langeland 187,2 Rudersdal 323,9 Læsø 190,8 Gentofte 320,2 Samsø 191,7 Allerød 283,9 Lolland 194,2 Dragør 278,6 Bornholm 194,6 Lyngby-Taarbæk 278,1 Morsø 198,3 Furesø 271,7 Tønder 199,3 Solrød 268,2 Thisted 199,7 Vallensbæk 268,0 Vesthimmerland 200,2 Egedal 259,8 København 200,6 Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 10 Fordeling og levevilkår 2008

12 Figur 2. Gennemsnitlig disponibel indkomst for de årige (2008-priser) Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag til 2005 har uligheden igen været stigende og er vokset relativt mest sidst i perioden. Som det ses af tabel 5, er ginikoefficienten samlet set steget med 0,8 procent enheder fra 2001 til Den stigende ulighed skal primært ses i lyset af udviklingen i de direkte skatter. Derudover har de stigende boligpriser i perioden også bidraget til den stigende ulighed. Årsagen til, at de direkte skatter har bidraget til at øge uligheden, skal blandt andet ses i sammenhæng med fastlåsning af ejendomsværdiskatten samt at grænsen for betaling af mellemskatten blev hævet med Forårspakken i Elementer, der hver især har bidraget til at øge uligheden. Baggrunden for, at afkastet af ejerbolig har bidraget til større ulighed, er for det første, at denne form for indkomst er mere ulige fordelt i 2005 sammenlignet med Og for det andet udgør afkastet af ejerbolig en større andel af den disponible indkomst i 2005 sammenholdt med Afkastet af ejerbolig er med andre Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 11

13 Figur 3. Udvikling i indkomstuligheden (Gini-koefficienten), årige årige Hele befolkningen Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. ord steget mere end den "normale" indkomst. Som det fremgår af tabel 5, er uligheden i markedsindkomst reduceret i perioden. Det skyldes blandt andet, at markant flere er kommet i beskæftigelse de seneste år. Ovenfor er der udelukkende set på udvikling i indkomstfordelingen frem til 2005, idet der i det anvendte datagrundlag ikke foreligger indkomstoplysninger, som er mere aktuelle. I tabel 6 er uligheden vist på kommuneniveau for de kommuner, der har henholdsvis størst og mindst ulighed i kommunen. Som det ses af tabellen, er uligheden størst i Gentofte Kommune, når den måles ved ginikoefficienten. Uligheden er ligeledes stor i Hørsholm, Rudersdal samt Frederiksberg kommuner. Uligheden i f.eks. Gentofte Kommune kan skyldes forskellen på at være rig og meget rig. I de anden ende af ulighedsskalaen finder vi Favrskov, Struer samt Faaborg- Tabel 5. Bidrag til ændring i ulighed for årige, 2001 til 2005 Bidrag til ulighedsindeks Ændring Procent enhed Procent enhed Markedsindkomst mv. 43,7 41,0-2,7 Overførsler -5,6-5,5 0,1 Afkast af ejerbolig 2,9 4,0 1,1 Positiv kapitalindkomst 3,2 3,2-0,1 Negativ kapitalindkomst -2,5-2,3 0,3 Direkte skatter -19,9-18,2 1,7 I alt 21,4 22,2 0,8 Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 12 Fordeling og levevilkår 2008

14 Tabel 6. Ulighed på kommuneniveau for top 10 og bund 10 (Gini-koefficienten), årige Top 10 Bund 10 Kommune Ulighed i 2005 Kommune Ulighed i 2005 Indeks Indeks Gentofte 31,3 Favrskov 18,1 Hørsholm 29,8 Struer 18,2 Rudersdal 29,8 Faaborg-Midtfyn 18,3 Frederiksberg 26,7 Hedensted 18,3 Lyngby-Taarbæk 26,2 Skanderborg 18,4 København 25,9 Assens 18,5 Århus 24,3 Nyborg 18,6 Fredensborg 23,6 Odder 18,6 Allerød 22,9 Halsnæs 18,7 Furesø 22,6 Stevns 18,7 Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag Midfyn kommuner, hvor uligheden i kommunerne er forholdsmæssig lav. I figur 4 er uligheden i de enkelte kommuner vist for samtlige kommuner. Som det ses af figuren, er uligheden især stor i landets største byer. Det skal blandt andet ses i lyset af, at der er et forholdsvist stort antal studerende i disse byer samt at der lever mange lavindkomstfamilier og svage i storbyerne. Men det er ikke kun i de store kommuner, at uligheden er stor. I mange af de velstillede kommuner omkring Hovedstaden og i Nordsjælland er uligheden også stor. Formueudvikling og formuefordeling Til belysning af forskellene i forbrugsmuligheder mellem befolkningsgrupper er det udover indkomsten også relevant at se på størrelsen og fordelingen af formuen. For eksempel har de kraftigt stigende boligpriser betydet, at forbrugsmulighederne for mange boligejere er steget meget kraftigt. Som der fremgår at tabel 7, steg den gennemsnitlige nettoformue for personer over 17 år fra kr. i 2001 til kr. i dvs. en stigning på kr. Det svarer til en realvækst i nettoformuen på over 70 procent i perioden. Opdeles nettoformuen i en netto boligformue (friværdi) og finansiel formue (netto) viser tabel 7, at stigningen primært kan henføres til stigende friværdier for boligejere, når formuen fremskrives til Samtidig viser opgørelsen, at friværdierne udgør omkring 86 procent, dvs. langt hovedparten af nettoformuen. Det skal bemærkes, at pensionsformue ikke indgår i opgørelsen. Da opbygning af formue typisk sker ved, at der opspares en del af den disponible indkomst, er der er en meget klar sammenhæng mellem indkomst- og formueniveauet. Denne sammenhæng fremgår af figur 5, der blandt andet viser, at de 10 procent af befolkningen, der har de høje- Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 13

15 Figur 4. Ulighed på kommuneniveau (Gini-koefficienten), årige Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. ste indkomster i gennemsnit, har en nettoformue på næsten 1,9 mio. kr. pr. person. Til sammenligning har de 10 procent af befolkningen med de laveste indkomster i gennemsnit en nettoformue på kr. Nettoformuen for de 10 procent med de højeste indkomster er således mere end 26 gange større end nettoformuen for de 10 procent med de laveste indkomster. Formuen vil typisk stige igennem livsforløbet i takt med, at opsparing fra indkomst akkumuleres og boligejere gradvist afdrager på gæld i huset. Der er med andre ord en tydelig sammenhæng mellem alderen og størrelsen af nettoformuen. Som det fremgår af figur 6, har personer over 70 år en gennemsnitlig nettoformue på omkring 1.1 mio. kr. pr. person, mens unge stor set ikke har nogen nettoformue. 14 Fordeling og levevilkår 2008

16 Tabel 7. Udvikling i den gennemsnitlige nettoformue for personer over 17 år, 2008-priser Ændring Realvækst i pct i perioden kr. Hele perioden Pct. pr. år. Nettoformue ,9 8,1 - boligformue, netto ,2 8,7 - finansiel formue, netto ,9 4,8 Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Samtidig viser figuren, at specielt ældre boligejere har en stor nettoformue, hvilket fortrinsvis afspejler, at mange ældre boligejere ikke har nogen gæld (eller kun en meget lille gæld i forhold til værdien af ejerboligen). I gennemsnit har de over 70-årige boligejere en formue i omegnen af 2 mio. kr. Som det fremgår af tabel 8, er der store regionale forskelle i borgernes formuer. I Rudersdal Kommune har den voksne del af borgerne en gennemsnitlig formue på knap 3,7 mio. kr. Og i Gentofte og Allerød kommuner ligger den gennemsnitlige formue også pænt over de 3 mio. kr. I Frederikshavn og Hjørring er den gennemsnitlige formue langt mindre og lå i 2005 i omegnen af kr. Med andre ord har borgerne i Rudersdal Kommune i gennemsnit en formue, der er næsten 7,5 gange større end borgerne i Frederikshavn. Forklaringen på de store regionale forskelle i formuen skal især ses i sammenhæng med de relativt store forskelle i boligpriser. Men som det er vist ovenfor, er der også betydelige forskelle i indkomstniveauet kommunerne imellem. Figur 5. Nettoformue fordelt på indkomstgrupper, kr. (2008-priser) Fattigste 10 procent D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 Rigeste 10 procent Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 15

17 Figur 6. Nettoformue fordelt på alder, kr. (2008-priser) år år år år år år Alle år år Boligejer år år år år år Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. Som det ses af figur 7, er de gennemsnitlige formuer størst omkring hovedstadsområdet. Københavns Kommune skiller sig ud ved at være den kommune på Sjælland, hvor borgerne i gennemsnit har den laveste formue. Derudover ses det, at de laveste gennemsnitlige formuer især findes i Nordjylland, Sønderjylland og Bornholm. Tabel 8. Formuer fordelt på kommuneniveau for top 10 og bund 10, personer over 17 år (2008- priser) Top 10 Bund 10 Kommune Formue i 2005 Kommune Formue i kr kr. Rudersdal Frederikshavn 493 Gentofte Hjørring 505 Allerød Vesthimmerland 539 Hørsholm Vejen 549 Dragør København 563 Lyngby-Taarbæk Thisted 569 Furesø Tønder 571 Fredensborg Bornholm 579 Vallensbæk Lemvig 580 Gribskov Sønderborg 591 Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 16 Fordeling og levevilkår 2008

18 Figur 7. Gennemsnitlige fremskrevne nettoformuer i 2008 fordelt på kommuner, personer over 17 år Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 17

19 2. Flere hænger fast i fattigdom Antallet af personer, der har været fattige i mindst tre år i træk, er steget med over personer fra 2001 til 2005, svarende til en stigning på næsten 35 procent Og antallet af længerevarende fattige er fortsat stigende. Derimod lå antallet af fattige i 2005 på samme niveau som året før, men er siden 2001 steget med omkring personer, så der i 2005 var fattige. Omkring børn lever i fattigdom i Danmark, og alene i Københavns Kommune er der omkring børn, der lever i fattigdom. Omkring 2 procent af de beskæftigede var ramt af fattigdom i 2005, mens det drejer sig om 26 procent af kontanthjælpsmodtagerne. Antallet af kontanthjælpsmodtagere, der lever i fattigdom, har især været stigende siden 2003 blandt andet som følge af kontanthjælpsloftet. I kapitlet er fattigdom og længerevarende fattigdom også beskrevet på kommunalt niveau. Udvikling i antallet af fattige I 2005 var der godt personer, der levede i (relativ) fattigdom i Danmark. Det er stort set det samme antal som året før, men siden 2001 er antallet af fattige steget med omkring personer. Som det fremgår af figur 1, steg antallet af fattige især forholdsmæssigt meget i perioden fra 2002 til Og alene fra 2003 til 2004 steg antallet af fattige med knap personer, svarende til en stigning på omkring 8 procent Den relativt store stigning i antallet af fattige fra 2003 til 2004 skal blandt andet ses i sammenhæng med indførelse af kontanthjælpsloftet, der forringede de økonomiske vilkår for kontanthjælpsmodtagere. Antallet af fattige er her defineret som personer, der har en indkomst, der er un- Figur 1. Udvikling i antal fattige, personer Under 50 procent af median Under 50 procent af median (ekskl. studerende) Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 18 Fordeling og levevilkår 2008

20 der halvdelen af den typiske indkomst (medianindkomsten). Denne definition anvendes af OECD og er f.eks. også benyttet i vismandsrapporten fra efteråret Baggrunden for, at vi har anvendt OECD's definition, er, at Danmark ikke har en officiel fattigdomsgrænse. I boks 1 er opgørelsesmetoden beskrevet nærmere. Ved opgørelser over omfanget af fattige kan man diskutere, hvorvidt det er rimeligt at medtage studerende, da der er tale om en selvvalgt situation, som normalt vil medføre en forholdsvis høj indkomst efter endt uddannelse. Dermed kan lav indkomst i uddannelsestiden ses som en god investering for den enkelte - og for samfundet. Hvis man udelader de studerende af analysen, reduceres antallet af fattige i 2005 fra personer til Boks 1. Sådan opgøres fattigdom i analysen Fattige er defineret som antallet af personer med en indkomst under halvdelen af medianindkomsten, hvor medianindkomsten er en betegnelse for den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Der er således (pr. definition) præcis 50 procent af befolkningen, der har en indkomst, der er større end medianindkomsten, mens 50 procent af befolkningen har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Datagrundlaget for analysen er modelbefolkningerne i lovmodellen, og der er anvendt præcis samme indkomstdefinition, som Finansministeriet benytter i forbindelse med indkomstfordelingsanalyser. Konkret er det den husstandsækvivalerede disponible indkomst, der er benyttet - dvs. indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer. Det skal dog nævnes, at Finansministeriet ikke betegner gruppen med en indkomst under 50 procent af medianen som fattige, men derimod som personer med relativ lav indkomst. I analyserne, hvor studerende er udeladt, er det - inden husstandsækvivaleringen - valgt at fjerne studerende over 17 år fra datamaterialet. Herefter er foretaget en ny husstandsækvivalering på baggrund af de nye (reducerede) familier. I de tilfælde, hvor en enlig studerende har hjemmeboende børn under 18 år, er disse børn også fjernet fra datamaterialet. Ved afgrænsning af fattige sammenholdes de nye husstandsækvivalerede indkomster med 50 procent af medianen for hele befolkningen - dvs. inklusiv studerende. Baggrunden for, at der er valgt at foretage en ny husstandsækvivalering på baggrund af familiesammensætningen eksklusiv studerende, er, at en simpel udeladelse af studerende på baggrund af de reelle husstandsækvivalerede indkomster vil have nogle uhensigtsmæssige konsekvenser. F.eks. vil en person, der lever sammen med en studerende, kunne blive betegnet som fattig på grund af den studerendes lave indkomst, mens vedkommende selv har en indkomst over fattigdomsgrænsen. Med den fremgangsmåde, som er valgt, vil den samlevende til den studerende ikke blive betegnet som fattig, mens det vil være tilfældet, hvis man havde anvendt den "normale" husstandsækvivalering. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 19

21 personer. Når de studerende er udeladt af beregningen, steg antallet af fattige med personer fra 2001 til 2005, mens der var et mindre fald på knap 800 personer fra 2004 til Fattige lever i storbyerne og udkantsområderne Som det ses af tabel 1, har Københavns Kommune langt flere fattige end de øvrige kommuner. I Københavns Kommune var 65 ud af indbyggere ramt af fattigdom i Tønder, Samsø samt Ishøj kommuner har også forholdsmæssig mange fattige, idet mere end 50 ud af indbyggere var ramt af fattigdom i Solrød Kommune er den kommune, hvor der er færrest fattige set i forhold til indbyggertallet. I Solrød Kommune var omkring 14 ud af indbyggere fattige i Allerød og Egedal kommuner er også blandt de kommuner, der har færrest fattige. I figur 2 er antallet af fattige pr indbyggere vist på kommuneniveau. Som det fremgår af figuren, er der mange kommuner på Sjælland, hvor der i forhold til antallet af indbyggere er få fattige. I Middelfart, Favrskov og Skanderborg kommuner er der også forholdsmæssigt få fattige. Derimod er der et forholdsvis stort antal fattige i landets største byer, ligesom der er forholdsmæssigt mange fattige i udkantsområderne. Antallet af fattige i landets største byer skal blandt andet ses i lyset af, at der lever mange lavindkomstfamilier i storbyerne. Flere hænger fast i fattigdom Der er en forholdsvis stor indkomstmobilitet i Danmark. Det betyder, at det ikke nødvendigvis er de samme personer, der befinder sig i gruppen af fattige år efter år. Men på trods af en generelt høj indkomstmobilitet i Danmark er der et stadig større antal personer, der lever i fattigdom i lang tid. Som det ses af figur 3, var der knap personer i 2005, der havde levet i fattigdom i mindst tre år i træk. Det svarer til, at omkring en fjerdedel af de fattige i Tabel 1. Antal fattige pr indbyggere fordelt på kommuner, 2005 Top 10 Bund 10 Kommune Antal fattige pr. Kommune Antal fattige pr indbyggere indbyggere København 65,5 Solrød 13,9 Tønder 53,2 Allerød 15,1 Samsø 53,1 Egedal 16,5 Ishøj 51,4 Greve 18,3 Albertslund 49,1 Vallensbæk 18,5 Langeland 45,4 Dragør 19,4 Lolland 44,7 Frederikssund 19,9 Århus 44,5 Tårnby 19,9 Odense 44,5 Glostrup 20,8 Lemvig 44,5 Furesø 21,5 Anm.: Opgørelsen er ekskl. studerende. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 20 Fordeling og levevilkår 2008

22 Figur 2. Antal fattige pr indbyggere fordelt på kommuner, 2005 Anm.: Opgørelsen er ekskl. studerende. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag har været fattige mindst tre år. Og som det fremgår af figuren, er antallet af personer, der lever i længerevarende relativ fattigdom, steget med over personer fra 2001 til 2005, svarende til en stigning på næsten 35 procent Hvis de studerende indgår i beregningen, er der i omegnen af personer, der har været fattige i mindst tre sammenhængende år Når man ser på den længerevarende fattigdom, er der en klar tendens til, at fattigdomsproblemet er stigende. Samtidig er der en tendens til, at den længerevarende fattigdom udgør en stigende andel af den samlede fattigdom. I 2001 var det 21,7 procent af de fattige, som havde været fattige i tre sammenhængende år, mens denne andel var steget til 24,4 procent i Som det ses af tabel 2, har København, Samsø og Tønder kommuner langt flere længerevarende fattige pr indbyggere end de øvrige kommuner. I Københavns Kommune var mere end 16 ud af indbyggere ramt af længerevarende Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 21

23 Figur 3. Antal personer, der har været fattige i mindst tre sammenhængende år Under 50 procent af median Under 50 procent af median (ekskl. studerende) Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. fattigdom i 2005, og i Tønder og Samsø kommuner var personer ud af indbyggere ramt af længerevarende fattigdom. I Allerød, Solrød og Egedal kommuner var der derimod mindre end tre personer pr indbyggere, der havde været fattige i mindst tre sammenhængende år. Det er især udkantsområderne, der er præget af længerevarende fattigdom. Det fremgår af figur 4, som giver et billede af andele af fattige i hele landet. Det ses også af figuren, at Københavns Kommune er den eneste af de største byer, der ligger i toppen med hensyn til længerevarende fattigdom. Århus, Odense og Ålborg kommuner havde ligesom Køben- Tabel 2. Antal længerevarende fattige pr indbyggere fordelt på kommuner, 2005 Top 10 Bund 10 Kommune Antal længerevarende fattige pr. Kommune Antal længerevarende fattige pr indbyggere indbyggere Samsø 17,7 Allerød 2,5 Tønder 16,8 Solrød 2,8 København 16,5 Egedal 2,9 Læsø 15,9 Fanø 4,0 Langeland 15,4 Vallensbæk 4,2 Lemvig 14,5 Lyngby-Taarbæk 4,3 Thisted 13,8 Tårnby 4,3 Vesthimmerland 13,0 Køge 4,3 Jammerbugt 12,9 Skanderborg 4,4 Hjørring 12,8 Lejre 4,6 Anm.: Opgørelsen er ekskl. studerende. Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 22 Fordeling og levevilkår 2008

24 havns Kommune forholdsmæssigt mange "midlertidigt" fattige, men borgerne hænger tilsyneladende ikke i samme grad fast i fattigdom, som tilfældet er i Københavns Kommune. Mange børn lever i fattigdom Selv når studerende udelades af analysen, er der mange børn og unge i gruppen af fattige. Af det samlede antal fattige på personer er under 30 år, mens der til sammenligning kun er omkring personer over 60 år, der har en indkomst under fattigdomsgrænsen. Målt som andel af aldersgruppen svarer det til, at omkring 5 procent af børnene bor i fattige familier. Hvis studerende indgår i opgørelsen af fattige, er det omkring 4 procent af børnene, der lever i fattigdom. Derimod er det kun godt 1 procent af de ældre over 59 år, der lever i relativ fattigdom. Figur 4. Antal længerevarende fattige pr indbyggere fordelt på kommuner, 2005 Anm.: Opgørelsen er ekskl. studerende. Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 23

25 Ser man på antallet af børn der lever i fattigdom, viser figur 5, at det drejer sig om børn alt afhængig af, om studerende medtages i analysen eller ej. Samtidig viser tabel 3, at antallet af børn, der lever i fattigdom, steg med personer fra 2001 til 2005, svarende til en stigning på mellem procent. Alt afhængig af, om studerende indgår i opgørelsen af fattige eller ej, lever et sted mellem hvert 20. og hvert 25. barn i fattigdom. Det betyder, at rigtig mange børn i en lang række sammenhænge ikke har de samme muligheder som deres jævnaldrende kammerater. Og selvom det ikke nødvendigvis er de samme børn, der befinder sig i gruppen af fattige år efter år, vil en opvækst med fattigdom stille barnet dårligere på en lang række områder. Der er store kommunale forskelle på hvor mange børn, der lever i fattigdom. Som det ses af tabel 4, er der alene i Københavns Kommune omkring børn eller 7,4 procent af børnene, der lever i relativ fattigdom. Det betyder, at omkring hvert 14. barn lever i fattigdom i Københavns Kommune. I Tønder og på Samsø lever henholdsvis hvert 12. og hvert 11. barn i relativ fattigdom. I Egedal, Allerød og Hillerød kommuner er det omvendt kun omkring hvert 62. barn, der lever i fattigdom. Figur 5. Aldersfordeling for personer under fattigdomsgrænsen, år procent af median 50 procent af median (ekskl. studerende) Anm.: Ved at udelade de studerende fra opgørelsen over fattige reduceres antallet af fattige i aldersgruppen år som ventet. Derudover øges det opgjorte antal fattige børn, hvilket kan virke overraskende. Baggrunden er, at børnefamilier, hvor en studerende lever sammen med en ikke-studerende, typisk er kendetegnet ved, at studerende er over 25 år og har en forholdsvis pæn indkomst på grund af deltidsjob mv. Udeladelsen af den studerende ved beregning af den husstandsækvivalerede indkomst indebærer således, at den ikke-studerende skal forsørge børnene, og da børn og voksne vægter ens i husstandsækvivaleringen, trækker det i retning af, at flere børn bliver betegnet som fattige. Se boks 1 for en nærmere beskrivelse af husstandsækvivaleringen. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag 24 Fordeling og levevilkår 2008

26 Tabel 3. Udvikling i antallet af børn der lever i fattigdom, personer Ændring i personer Børn i fattigdom 36,0 49,6 47,8 11,8 Børn i fattigdom (ekskl. studerende) 48,3 60,3 59,4 11,1 Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Især mange fattige blandt kontanthjælpsmodtagere Arbejdsmarkedsstatus har stor betydning for, om man lever et liv med risiko for fattigdom eller ej. Som det ses af tabel 5 er det kun omkring 2 procent af de beskæftigede, der lever i fattigdom, mens den tilsvarende andel for kontanthjælpsmodtagerne er 26 procent Det betyder med andre ord, at hver fjerde kontanthjælpsmodtager var fattig i Andelen af fattige kontanthjælpsmodtagere har været stigende de seneste år. Hvor det i 2001 var hver femte kontanthjælpsmodtager, der var ramt af fattigdom, er det i dag mere end hver fjerde. Antallet af fattige kontanthjælpsmodtagere steg især fra 2003 til Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at de økonomiske vilkår for kontanthjælpsmodtagere blev væsentligt forringet, da kontanthjælpsloftet blev indført. Udviklingen i antallet af fattige kontanthjælpsmodtagere er stærkt bekymrende især set i lyset af, at fattigdommen også rammer kontanthjælpsmodtagernes børn. Antallet af børn i fattige familier steg samlet med fra 2003 til Tabel 4. Børn, der lever i fattigdom, fordelt på kommuner, 2005 Top 10 Bund 10 Kommune Antal Fattige børn Kommune Antal Fattige børn Fattige børn i procent Fattige børn i procent Samsø 81 9,3 Egedal 159 1,5 Tønder 795 8,2 Allerød 102 1,6 København ,4 Hillerød 180 1,7 Langeland 162 7,0 Solrød 90 1,7 Lolland 555 6,1 Vallensbæk 48 1,7 Lemvig 330 6,1 Dragør 54 1,8 Ishøj 300 5,7 Glostrup 78 1,8 Odense ,4 Greve 228 1,9 Vesthimmerland 486 5,4 Tårnby 162 2,0 Varde 645 5,3 Frederikssund 219 2,1 Hele landet ,1 Hele landet ,1 Anm.: Kommuner, hvor antallet af fattige børn er under 40, indgår ikke i beregningerne. Studerende indgår i beregningerne, jf. anmærkningen i figur 2. Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 25

27 Tabel 5. Fattige opdelt på arbejdsmarkedsstatus, beregnet som andel fattige på ordningen, Beskæftigelse 2,0 2,1 2,2 2,2 2,2 Ledige 6,7 7,0 7,2 8,8 9,7 Kontanthjælp 20,6 21,2 21,4 25,6 26,2 Revalidering 8,5 8,2 8,5 8,3 8,8 Førtidspension 1,1 1,1 1,2 1,3 1,4 Efterløn 0,6 0,6 0,5 0,6 0,6 Pension 0,7 0,8 0,8 0,8 0,9 I alt 3,1 3,3 3,4 3,7 3,7 Anm.: Studerende indgår ikke i beregningerne. Socioøkonomisk status er bestemt ud fra RAS statistikken. Ledige omfatter også arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Som det også ses af tabellen, er der en forholdsmæssig stor andel af ledige og personer på revalidering, som er ramt af fattigdom. Knap 10 procent af de ledige lever i fattigdom, mens det gælder omkring 9 procent af revalidenderne. Antallet af fattige ledige skal ses i sammenhæng med, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere også indgår i ledighedstallet. 26 Fordeling og levevilkår 2008

28 3. Et billede af eliten i Danmark Eliten i Danmark består af ca personer. Næsten 75 procent af eliten er mænd, og de bor primært nord for København. Eliten har ejerbolig, et højt uddannelsesniveau og de er enten lønmodtagere på højt niveau, topledere eller selvstændige. Elitens nettoformue er stor og er et resultat af både en stor boligformue, men også en stor opsparing på anden vis. Eliten bestrider stillinger især indenfor IT- og finanssektoren og særligt mange har job med høje uddannelseskrav såsom læger, økonomer, jurister, ingeniører og arkitekter. Kort om eliten - hvem er de, hvor bor de og hvad er deres indkomst? Som et mål for hvor velstillet og privilegeret, en person er i samfundet, er det almindeligt at bruge vedkommendes indkomst. I dette afsnit vil vi forsøge at brede billedet af, hvem der er privilegeret, lidt mere ud. Det sker ved at bruge andre parametre end kun indkomsten som et mål for, hvorvidt en person er i eliten i Danmark eller ej. For at få et lidt bredere billede af de privilegerede i samfundet er der også skelet til personens alder og uddannelse. Når der tages hensyn til personens alder, skyldes det, at indkomsten typisk stiger med alderen frem til 50'erne. Unge vil derfor meget sjældent indgå i en definition af eliten, hvis det alene er indkomsten, der måles ud fra. Elite i dette afsnit inkluderer derfor unge mennesker med relativt høje indkomster. Der er også skelet til personens uddannelse. En videregående uddannelse giver ofte privilegier såsom større indflydelse på arbejds- pladsen og i samfundet, interessante job og bedre karrieremuligheder i fremtiden. Derfor er personer med en videregående uddannelse og en relativ høj indkomst medtaget i eliten. Tabel 1 viser en oversigt over de tre elitetypers størrelse og indkomst. Den unge elite består af knap personer, der alle er under 35 år. De fleste personer i ungdomseliten har en lang videregående uddannelse. Ungdomseliten er den gruppe indenfor eliten med relativt flest børnefamilier, og Frederiksberg kommune har den største andel af denne gruppe boende. Den unge elites gennemsnitlige årlige bruttoindkomst er lidt under kr. Uddannelseseliten indeholder knap personer. Næsten 85 procent af dem er mænd, og deres gennemsnitsalder er 51 år. Fire femtedele af uddannelseseliten lever i parforhold, over 90 procent Tabel 1. Elitetyperne og deres indkomst Antal Gns. bruttoindkomst Ung elite kr. Erhvervsfaglig elite kr. Uddannelseselite kr. Hele eliten kr. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 27

29 Definition af eliten I starten af 2007 opstillede AErådet i samarbejde med Ugebrevet A4 tre definitioner for, hvornår en person kan siges at være i eliten. Dette blev gjort ud fra hovedkriteriet indkomst, men med skelnen til både alder og uddannelse. Tankegangen bag definitionerne var, at hvis man er ung og samtidig har en særlig høj indkomst, vil det forventes, at man i fremtiden vil ende på et indkomstniveau svarende til eliten. Derudover er videregående uddannelser i sig selv en adgangsbillet til attraktive job, hvorfor indkomstkravet for at være i eliten for personer med videregående uddannelser er lavere. Denne analyse bygger på de seneste registerdata fra 2005, som fremskrives til Indkomstgrænserne for 2008 er: - Den unge elite: Hvis man er 35 år eller yngre og har en årlig bruttoindkomst på kr. eller mere. - Uddannelseseliten: Hvis man har en videregående uddannelse og en årlig bruttoindkomst på kr. eller mere. - Den erhvervsfaglige elite: En årlig bruttoindkomst på kr. eller mere. af gruppen er boligejere. Derudover er det branchen, Videregående uddannelsesinstitutioner, der har den største andel ansatte fra uddannelseseliten. Deres årlige bruttoindkomst er næsten kr. i gennemsnit. Den erhvervsfaglige elite består af knap personer. Den gennemsnitlige alder er 52 år. IT-branchen er den største aftager af personer fra den erhvervsfaglige elite, og Hørsholm er den kommune, hvor erhvervseliten udgør den største andel af befolkningen. Den erhvervsfaglige elite har en gennemsnitlig bruttoindkomst på godt kr. Over halvdelen af personerne i gruppen har ingen hjemmeboende børn. Langt flere mænd end kvinder i eliten Set under ét er der i alt godt personer i eliten i 2008, hvoraf næsten tre fjerdedele er mænd. Den største elitegruppe er uddannelseseliten, hvor knap halvdelen af den samlede elite befinder sig. Tabel 2. Andelen af mænd og kvinder i elitegrupperne Mænd Kvinder i procent Ung elite 77,6 22,4 Erhvervsfaglig elite 83,9 16,1 Uddannelseselite 72,5 27,5 Hele eliten 76,8 23, personer Total 249,8 75,6 Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag 28 Fordeling og levevilkår 2008

30 Figur 3. Gennemsnitlig årlig bruttoindkomst, 2008 Mænd Kvinder Forskel kr. Ung elite 581,9 563,5 18,4 Erhvervsfaglig elite 920,9 837,5 83,4 Uddannelseselite 838,7 688,4 150,3 Samlet elite 804,3 689,4 114,9 Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Eliten har en gennemsnitlig årlig bruttoindkomst på godt kr. i 2008, hvilket er vist i tabel 3. Det er især den erhvervsfaglige elite, der trækker gennemsnittet op. Når eliten ses under ét, tjener kvinderne næsten kr. mindre om året end mændene. Forskellen er mindst for den unge elite, hvor differensen blot er kr., mens forskellen er størst for uddannelseseliten, hvor mændene tjener over kr. mere end kvinderne. Eliten har formuer på over 1,5 mio. kr. Elitens formueforhold er særdeles forskellige fra resten af den voksne befolkning. Sammenligner man den gennemsnitlige nettoformue, viser tabel 4, at eliten har en formue på 1,8 mio. kr., hvilket er næsten 1,4 mio. kr. mere end den gennemsnitlige voksne befolkning udenfor eliten. Næsten 35 procent af den samlede befolkning har en negativ formue. I eliten er der knap 20 procent, der har en negativ formue. Samtidig har over 27 procent af eliten en nettoformue på over 2 mio. kr., hvorimod kun ca. 7 procent af resten af befolkningen over 17 år har en så stor formue. Også internt i eliten er der store forskelle. Den erhvervsfaglige elite har langt den største gennemsnitlige nettoformue, over 2,3 mio. kr., mens den unge elite blot har en gennemsnitlig formue på ca kr., ikke langt fra den samlede befolknings formue. Dette skyldes især, at den Tabel 4. Nettoformue fordelt på intervaller Alle andre Ung elite Erhvf. elite Udd. elite Hele eliten (Over 17 år) i procent Negativ formue 34,9 17,7 14,0 19,7 34, ,8 9,7 9,9 12,8 31, ,7 8,5 7,6 9,2 8, ,2 12,7 15,2 14,3 9, ,0 9,2 11,4 9,8 5, ,2 7,3 8,4 6,9 3,4 Over ,2 34,9 33,5 27,3 6, kr. Gennemsnitlig nettoformue 402, , , ,0 413,3 Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 29

31 Tabel 5. Nettoformue og nettoboligformue Nettoformue Nettoboligformue kr. Ung elite 402,5 364,9 Erhvervsfaglig elite 2.344, ,4 Uddannelseselite 2.142, ,2 Alle andre (Over 17) 413,3 374,5 Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag lavere alder i den unge elite medfører, at de ikke har haft lige så lang tid til at spare op som de to andre elitegrupper. Dette understøttes af andelene af personer med formuer på 1 mio. kr. og opefter for de tre elitetyper. De store forskelle mellem eliten og den samlede befolkning og de interne forskelligheder i eliten kan især forklares ved, at flere fra eliten ejer egen bolig og derved har større formuer i form af ejendomsværdi. Tabel 5 illustrerer dette. Den viser, at langt størstedelen af den erhvervsfaglige elite og uddannelseselitens store nettoformuer stammer fra store nettoboligformuer. Derimod er nettoboligformuerne for den unge elite ca kr. lavere, end den er for den gennemsnitlige dansker over 18 år, hvilket skyldes, at ældre har større friværdi i deres bolig end unge. Kommunerne nord for København er populære blandt eliten Hvis man ser på, hvor eliten bor, målt som elitens andel af indbyggerne over 18 år i kommunen, tegner der sig et billede af, at eliten især bor i kommuner nord for København. I tabel 6 ses de ti kommuner med den største andel af befolkningen over 17 år, som tilhører eliten. Kommunerne med den største andel indbyggere i eliten er Rudersdal, Hørsholm og Gentofte kommune, hvor knap Tabel 6. Elitens andel af den voksne befolkning - Top ti kommuner Eliten Hele eliten Ung elite Erhvf. elite Udd. elite i procent Rudersdal 29,7 3,6 6,3 19,8 Hørsholm 28,3 2,8 6,4 19,1 Gentofte 28,2 3,3 6,1 18,9 Allerød 22,1 3,8 5,0 13,3 Lyngby-Taarbæk 21,8 3,4 3,4 15,0 Furesø 21,7 2,6 5,3 13,8 Dragør 18,3 2,3 6,6 9,3 Fredensborg 16,7 2,6 3,9 10,3 Frederiksberg 15,6 4,3 2,5 8,8 Vallensbæk 14,8 3,2 5,5 6,1 Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag 30 Fordeling og levevilkår 2008

32 Figur 1. Elitens andel af kommunen, i procent Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag 30 procent af de voksne indbyggere er i eliten. Det er især uddannelseseliten, der udgør en stor andel med ca. 20 procent af denne elitetype i kommunen. På listen finder man også Frederiksberg kommune, hvor den største andel af folk fra den unge elite bor. De udgør lidt over Tabel 7. Top ti kommuner for hver elitetype Ung elite Erhvf. elite Udd. elite Frederiksberg Hørsholm Hørsholm Rudersdal Dragør Rudersdal Lyngby-Taarbæk Rudersdal Gentofte Allerød Gentofte Lyngby-Taarbæk Solrød Vallensbæk Furesø København Furesø Allerød Gentofte Greve Fredensborg Vallensbæk Allerød Dragør Hørsholm Hillerød Frederiksberg Egedal Solrød Gladsaxe Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 31

33 4 procent af kommunens indbyggere over 17 år. I tabel 7 er top ti kommunerne for hver af de tre elitetyper skitseret. Den viser, at eliten er stærkt repræsenteret i mange af de samme kommuner, men at der er forskel på hvor store andele, de udgør af den samlede voksne befolkning i kommunen. Samtlige top ti kommuner ligger i eller omkring København. Kommunen med de største eliteandele udenfor hovedstadsområdet er Skanderborg kommune, hvor ca. 10 procent af indbyggerne er i eliten. Den overordnede fordeling af eliten på landsplan er illustreret på landkort i figur 1. Elitens boligtype er forskellig både fra resten af befolkningen, men også elitegrupperne imellem. Figur 2 viser, at omkring 90 procent af både den erhvervsfaglige elite og uddannelseseliten er boligejere. Til sammenligning er det blot 60 procent af resten af befolkningen over 17 år, der ejer deres bolig. Der er også en større andel boligejere i den unge elite end i resten af den voksne befolkning. Knap 75 procent af den unge elite er boligejere. Familieforhold i eliten Generelt er elitens familieforhold ikke meget forskellig fra resten af befolkningens. Dog er der bemærkelsesværdige forskelle elitetyperne imellem. Tabel 8 viser, at der er relativt flere i den unge elite, der har hjemmeboende børn end i de andre elitegrupper. Omvendt er det i den erhvervsfaglige elite, at der er det relativt færreste, der har hjemmeboende børn. Forklaringen på dette er, at den erhvervsfaglige elite i gennemsnit er ældst, hvorfor flere børn er flyttet hjemmefra. Den unge elite har den største andel af enlige uden børn og den største andel af samboende med hjemmeboende børn. Uddannelseseliten er den elitegruppe med de relativt flest samboende par. Figur 2. Andelen af boligejere fordelt på grupper 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Alle andre (Over 17 år) Ung elite Erhvf. Elite Udd. elite Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag 32 Fordeling og levevilkår 2008

34 Tabel 8. Eliten fordelt på børnefamilier og status Ung elite Erhvf. elite Udd. elite i procent Enlig u. hjemmeboende børn 22,1 15,6 15,5 Enlig m. hjemmeboende børn 2,0 3,0 4,2 Samboende u. hjemmeboende børn 23,7 38,5 31,2 Samboende m. hjemmeboende børn 52,3 42,9 49,1 Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag IT-service, finansiering og høj uddannelse kendetegner elitens job Når eliten deles op på hvilke brancher, de er beskæftiget i, tegner der sig et billede af en bred branchefordeling. Dog er der enkelte brancher, hvor større andele af eliten er ansat end andre. Den branche, hvor den største andel af personer fra eliten er ansat, er IT-service med knap 6 procent. Tabel 9 viser de ti brancher, hvor flest fra eliten er ansat. Udover IT-service er mange i eliten ansat som læger, tandlæger eller dyrlæger, på hospitaler og i ingeniør-/arkitektbrancher. Andre brancher med store elitekoncentrationer er forretningsservice og pengeinstitutioner, gymnasier og videregående uddannelser samt generel offentlig administration. I tabel 10 er top ti brancherne med flest personer fra hver elitegruppe illustreret. Den unge og erhvervsfaglige elite er nogenlunde ensartet fordelt på brancher. Uddannelseselitens top ti brancher er derimod præget af denne gruppes høje uddannelsesniveau. Tabel 11 viser de ti brancher, hvor eliten udgør den største andel af de beskæftigede i branchen. I denne tabel finder man stadig IT-service på førstepladsen, hvor knap 45 procent af de beskæftigede i branchen er fra eliten. Energisektoren er repræsenteret på listens andenplads som Tabel 9. Eliten og resten af befolkningen fordelt på brancher - top ti Alle andre Ung elite Erhvf. elite Udd. elite Hele eliten (Over 17 år) i procent It-service 8,8 5,3 4,6 5,7 1,0 Læger, tandlæger og dyrlæger 1,3 0,9 7,1 4,1 1,3 Hospitaler 3,3 0,8 5,8 3,9 2,5 Ingeniører og arkitekter 3,2 1,2 5,5 3,8 0,9 Engroshandel med maskiner og udstyr 5,2 5,0 2,5 3,8 1,2 Anden forretningsservice 4,3 3,0 3,5 3,5 2,0 Gymnasier og erhvervsfaglige skoler 0,8 0,5 5,5 3,1 1,0 Pengeinstitutter 3,3 4,0 2,1 2,9 1,0 Generel offentlig administration 1,3 1,9 3,2 2,4 1,4 Videregående uddannelsesinstitutioner 0,4 0,4 4,0 2,2 0,6 Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 33

35 Tabel 10. Top ti brancher for elitegrupperne Ung elite Erhvf. elite Udd. elite IT-service IT-service Læger, tandlæger og dyrlæger Engroshandel m. maskiner mv. Engroshandel m. maskiner mv. Hospitaler Anden forretningsservice Pengeinstitutter Ingeniører og arkitekter Hospitaler Engroshandel m. tekstiler mv. Gymnasier og erhvervsfaglige skoler Pengeinstitutter Anden forretningsservice IT-service Ingeniører og arkitekter Forsikring Videregående udd. institutioner Post og tele Entreprenørvirksomhed Anden forretningsservice Entreprenørvirksomhed Post og tele Generel offentlig administration Medicinalindustri Hjælpevirksomhed til transport Organisationer og foreninger Engroshandel m. tekstiler mv. Landbrug Offentlig sektoradministration Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag en sammensat branche, i hvilken næsten 43 procent er i eliten. De andre store eliteintensive brancher er den finansielle sektor og brancher med uddannelseskrævende stillinger såsom ingeniører, revisorer, økonomer, arkitekter, jurister. Højt uddannelsesniveau blandt eliten I figur 3 er elitens jobstatus sammenlignet med den generelle befolkning. Denne tegner et tydeligt billede af, at eliten især befinder sig i høje stillinger. Over halvdelen af eliten befinder sig i de socioøkonomiske grupper: selvstændige, topledere og lønmodtagere på højeste niveau. Blandt resten af befolkningen over 17 år er det kun godt 10 procent, der befinder sig i disse stillingsgrupper. I befolkningen over 17 år er der derimod en markant større andel lønmodtagere på grundniveau og andelen af "ledige eller uden for arbejdsstyrken" er 18 Tabel 11. Brancher med størst andel af elite, top ti Hele eliten Ung elite Erhvf. elite Udd. elite i procent IT-service 44,2 15,4 11,1 17,8 Olie og gas* 43,1 11,6 11,6 19,9 Finansiel service 37,5 8,8 15,4 13,2 Forsikring 32,6 5,6 15,7 11,2 Rådgivende ingeniører og arkitekter 32,6 6,2 2,7 23,6 Medicinalindustri 31,4 11,0 1,6 18,8 Realkreditinstitutter 31,1 7,0 11,3 12,9 Forskning og udvikling 30,8 5,2 0,5 25,2 Revision og bogføring 30,6 8,0 6,1 16,4 Advokatvirksomhed 29,7 9,5 1,2 19,0 Note: Olie og gas indeholder "Mineralolieindustri", "Gasforsyning" og "Udvinding af olie og naturgas" Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag 34 Fordeling og levevilkår 2008

36 procent, over dobbelt så stor som elitens andel af samme gruppe. Uddannelsesmæssigt adskiller eliten sig også fra den samlede befolkning. Tabel 12 viser, at elitens uddannelsesniveau er væsentligt højere end den voksne befolknings. Næsten 40 procent af eliten har en videregående uddannelse, mens det tilsvarende tal for resten af befolkningen blot er knap 3 procent. For ufaglærte personer er det omvendt. Næsten 40 procent af den voksne befolkning udenfor eliten er ufaglærte. I eliten er det kun knap 9 procent, som er ufaglærte. Figur 3. Samfundets socioøkonomiske status 100% Selvstændig eller medhjælper 80% Topleder 60% Lønmodtager højeste niveau 40% 20% 0% Eliten Alle andre (Over 17 år) Lønmodtager mellemniveau Lønmodtager grundniveau Ledig eller uden for arbejdsstyrken Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Tabel 12. Elitens uddannelsesniveau Hele eliten Alle andre (Over 17 år) i procent Ufaglært 8,8 38,7 Gymnasial 6,0 7,7 Erhvervsfaglig 22,8 34,3 Kort videregående uddannelse 5,9 4,1 Mellemlang videregående uddannelse 17,9 12,6 Lang videregående uddannelse 38,7 2, personer Total 325, ,5 Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 35

37 4. Stor forskel på rig og fattig i Danmark Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne procent, har store indkomster og formuer, lang uddannelse og topstillinger, har de svageste lave indkomster, negativ formue, ingen uddannelse og en meget ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Mænd udgør den største andel af både den gyldne procent og de svageste, og de svageste mænd har også en lavere indkomst end de svageste kvinder. Indvandrere fra mindre udviklede lande er kraftigt overrepræsenterede blandt de svageste og kraftigt underrepræsenterede blandt den gyldne procent. Antallet af personer i den svageste gruppe er steget med over 50 procent fra I dette kapitel fokuseres der på den absolutte top og den absolutte bund blandt personer fra år. Formålet er at undersøge, hvor stor forskel der er på den absolutte top og bund i Danmark, blandt personer, der aldersmæssigt har gode muligheder på arbejdsmarkedet. I de forrige kapitler blev der fokuseret på en bredere gruppe af fattige og en bredere gruppe af eliten i Danmark, men her zoomes der helt ind på den absolutte bund, de svageste, og den absolutte top, den gyldne procent. De svageste er en gruppe af personer i den erhvervsaktive alder, som har hængt fast i fattigdom i længere tid, ingen formue har og som har en meget ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er altså en gruppe, som har det allersværest, selvom de har en alder, hvor man normalt har de bedste muligheder på arbejdsmarkedet. Den gyldne procent er den absolutte top blandt personer i den erhvervsaktive alder. Disse personer har meget høje indkomster og store formuer. For at være en del af den gyldne procent skal man være blandt den ene procent i den erhvervsaktive alder, der har de højeste indkomster. Indkomsten måles ved den disponible indkomst, der er det beløb, man har til rådighed efter skat. Den præcise definition af de to grupper er angivet i boks 1. Med disse definitioner udgør den gyldne procent og gruppen af de svageste hver én procent af befolkningen mellem år. Det er vist i tabel 1. Forskellen i både indkomster og formuer er meget stor for den gyldne procent og de svageste. Den gyldne procent har en årlig gennemsnitlig disponibel indkomst, Tabel 1. Oversigt over de svageste og den gyldne procent Antal i personer Andel af årige i pct. De svageste 25,9 1,0 Den gyldne procent 26,0 1,0 Andre 2.544,9 98,0 Anm.: Afgrænsningen af de svageste og den gyldne procent er angivet i boks 1. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 36 Fordeling og levevilkår 2008

38 Boks 1. Definition af de svageste og den gyldne procent De svageste - Fattig i de seneste to år. Fattigdomsgrænsen er halvdelen af medianindkomsten målt ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. - Nettoformuen må maksimalt være 2 x fattigdomsgrænsen. - Maksimal beskæftigelse på 20 procent i løbet af de seneste to år. - Kun årige. - Studerende og selvstændige er ikke med. Den gyldne procent - Skal være blandt den procent af de årige, der har den højeste indkomst målt ved individuel disponibel indkomst. dvs. indkomst efter skat, på knap kr., mens de svageste har godt kr. om året. Den gyldne procent har altså den samme indkomst om måneden, som de svageste har på et helt år. Ser man på bruttoindkomsten, dvs. indkomsten før skat, så har den gyldne procent næsten 1,8 mio. kr. om året, mens de svageste har knap kr. Den gyldne procent har altså en bruttoindkomst, der er 20 gange større end de svagestes. Og mens de svageste i gennemsnit har en negativ formue, så har den gyldne procent en gennemsnitlig formue på 3,4 mio. kr. Dette er vist i tabel 2. Flest mænd både blandt de rigeste og de svageste Mænd udgør langt den største andel af de rigeste. Hele ni ud af ti personer i den gyldne procent er således mænd. Også blandt de svageste udgør mænd den største andel. Blandt de svageste er seks ud af ti personer mænd. Udover, at mænd udgør den største andel af de svageste, så har de også en mindre indkomst, end kvinderne blandt de svageste har. Mens mænd i den svageste gruppe har en gennemsnitlig disponibel indkomst på kr., har kvinderne blandt de svageste en disponibel indkomst på knap kr. Dette er illustreret i tabel 3. Tabel 2. Indkomster og formuer for de svageste og den gyldne procent, 2008 De svageste Gylden procent Andre kr. Disponibel indkomst 70,6 895,5 204,2 Bruttoindkomst 89, ,3 322,0 Formue -73, ,4 328,5 Anm.: Afgrænsningen af de svageste og den gyldne procent er angivet i boks 1. Data er fra 2005, hvor indkomster er fremskrevet med lønudviklingen, og formuen er fremskrevet med huspriser, aktiekurser og renter på detaljeret niveau til Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 37

39 Tabel 3. Kønsfordeling for de svageste og den gyldne procent Svageste Gylden procent Andre Pct. Andel mænd 60,9 88,2 49,8 Andel kvinder 39,1 11,8 50, kr. Disp. indkomst mænd 65,1 893,0 219,9 Disp. indkomst kvinder 79,1 913,5 188,6 Anm.: Som tabel 2. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Det fremgår af tabel 3, at kvinderne i den gyldne procent har en højere gennemsnitlig indkomst, end mændene i gruppen har. Forskellen mellem de to indkomster er dog så relativ lille, at den ligger inden for den statistiske usikkerhed. Mange unge blandt de svageste Mange blandt de svageste er i aldersgruppen år, mens der er forholdsvis få over 50 år. For den gyldne procent er det lige omvendt. Den gyldne procent er meget underrepræsenteret blandt de yngste og overrepræsenteret blandt de årige. I figur 1 er aldersfordelingen for de to grupper vist. Af figuren kan man aflæse, at over to procent af de årige er blandt de svageste, mens under ½ procent af de årige er i den svage gruppe. Samtidig ses det, at blot 0,1 procent af de årige er i den gyldne procent, mens 1,4 procent af de årige er i denne gruppe. Figur 1. Aldersfordeling for de svageste og for den gyldne procent Pct år år år år år år år Svageste Gylden pct Anm.: Afgrænsningen af de svageste og den gyldne procent er angivet i boks 1. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 38 Fordeling og levevilkår 2008

40 I gennemsnit er de svageste ti år yngre end den gyldne procent. Mens de svageste har en gennemsnitsalder på 37 år, har den gyldne procent en gennemsnitlig alder på knap 47 år. Til sammenligning har hele gruppen af årige en gennemsnitalder på 42 år. Indvandrere kraftigt overrepræsenterede blandt de svageste Indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande er meget overrepræsenterede i den svage gruppe. Mens blot 0,7 procent af danskerne er i den svage gruppe, så er hele 5,2 procent af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande i den svage gruppe. Også indvandrere og efterkommere fra mere udviklede lande er overrepræsenterede, og 2,6 procent fra denne etniske gruppe er blandt de svageste. Indvandrere og efterkommere fra mere udviklede lande er også overrepræsenterede i den gyldne procent. Det dækker bl.a. over udlændinge på forskerordningen. De har ofte en meget høj disponibel indkomst, da de slipper meget billigere i skat. Omkring halvdelen af de personer fra mere udviklede lande, som er i den gyldne procent, er på forskerordningen. I figur 2 er andelen af hver etnisk gruppe, der er blandt de svageste eller i den gyldne procent, vist. Selvom indvandrere og efterkommere er overrepræsenterede blandt de svageste, udgør de ikke den største andel af gruppen. To ud af tre blandt de svageste er danskere, mens én ud af tre er indvandrer eller efterkommer. I den gyldne procent er over 93 procent danskere, mens de resterende knap syv procent er indvandrere og efterkommere primært fra mere udviklede lande. Mange højtuddannede og topledere i den gyldne procent Den gyldne procent er kraftigt overrepræsenteret blandt personer med en lang videregående uddannelse. Over fem procent af personer med en lang videregående uddannelse er i den gyldne procent. Også Figur 2. Andel svage og gyldne i forskellige herkomstgrupper Pct Dansker Fra mere udviklede lande Fra mindre udviklede lande Svageste Gylden pct Anm.: Afgrænsningen af de svageste og den gyldne procent er angivet i boks 1. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 39

41 personer med mellemlange videregående uddannelser og bachelorer er overrepræsenterede. Over halvdelen af de svageste er ufaglærte. Det svarer til, at over to procent af de ufaglærte er blandt de svageste. Derudover er personer med en gymnasial uddannelse som den højest fuldførte også overrepræsenterede i gruppen. Dette er illustreret i figur 3. Omkring 11 procent af topledere i alderen år er i den gyldne procent. Derudover er også selvstændige og lønmodtagere på højeste niveau overrepræsenterede i gruppen. For de svageste er ledige og personer uden for arbejdsstyrken kraftigt overrepræsenteret i gruppen. Således er 4,8 procent af personer uden for arbejdsstyrken i den svage gruppe, mens 3,4 procent af de ledige er i denne gruppe. Dette er illustreret i figur 4. Det ses af figur 4, at der er personer i den svage gruppe, der er lønmodtagere. Det skyldes, at de har været i beskæftigelse i en mindre del af året, og derfor er registreret som i beskæftigelse i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, selvom de ikke har fuldtidsbeskæftigelse gennem hele året. Det er svært at sige noget generelt om hvilke brancher, der beskæftiger personer fra den svage gruppe, da der netop er så få i beskæftigelse. Den eneste branche, hvor den svage gruppe er overrepræsenteret, er restaurationsbranchen, hvor 1,5 procent af de ansatte mellem år er fra den svage gruppe. Der tegner sig et tydeligere billede for den gyldne procent, selvom de er beskæftiget i mange forskellige brancher. De brancher, hvor den gyldne procent specielt er overrepræsenteret, er olie og gas, advokatvirksomheder, revision og realkreditinstitutioner. Derudover er mange fra den gyldne procent ansat i IT-branchen. De ti brancher med den største andel af den gyldne procent ansat er vist i tabel 4. Figur 3. Andel svage og gyldne i forskellige uddannelsesgrupper Pct Ufaglært Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU og bachelorer LVU Svageste Gylden pct. Anm.: Afgrænsningen af de svageste og den gyldne procent er angivet i boks 1. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 40 Fordeling og levevilkår 2008

42 Figur 4. Andel svage og gyldne i forskellige socioøkonomiske grupper Pct Selvstændig Topleder Lønmodtager høj niveau Lønmodtager Lønmodtager ml niveau grundniveau Ledig Uden for arb. styrken Svageste Gylden pct. Anm.: Afgrænsningen af de svageste og den gyldne procent er angivet i boks 1. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. De svageste bor i København, den gyldne procent nord for København Mange i den svage gruppe bor i de store byer, som København, Odense, Århus og Esbjerg. Næsten én ud af fire i den svage gruppe bor i Københavns kommune. Det svarer til, at 2,4 procent af de årige i København tilhører den svageste gruppe. Udover Københavns kommune, er den svage gruppe også overrepræsenteret på Frederiksberg samt nogle kommuner tæt på København som Albertslund, Høje- Taastrup og Ishøj. I yderkantsområder som Lolland og Langeland er der også en overrepræsentation af den svage gruppe. Den gyldne procent bor i høj grad nord for København. De ni kommuner med den største andel af den gyldne procent ligger alle nord for København. Helt i top ligger Tabel 4. Top ti brancher for den gyldne procent Branche Pct. af alle ansatte Antal i personer Olie og gas* 6,4 0,3 Advokatvirksomhed 6,1 0,5 Revision og bogføring 5,1 0,8 Realkreditinstitutter 5,1 0,4 Lufttransport 4,9 0,3 Finansiel service 4,7 0,2 Skibsfart 4,4 0,4 Ejendomsmægler 3,9 0,5 Forsikring 3,7 0,5 IT-service 3,5 1,4 Anm.: Kun årige er taget med. Afgrænsningen af den gyldne procent er angivet i boks 1. * Olie og gas indeholder "Mineralolieindustri", "Gasforsyning" og "Udvinding af olie og naturgas" Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 41

43 Hørsholm og Gentofte, hvor næsten ni procent af de årige tilhører den gyldne procent. I tabel 5 er de ti kommuner med den største koncentration af henholdsvis de svageste og den gyldne procent vist. Det er værd at bemærke fra tabel 5, at Frederiksberg både ligger på top ti over kommuner med den største andel af de svageste og med den største andel af den gyldne procent. I figur 5 er der lavet et Danmarkskort, hvor de kommuner med overrepræsentation af henholdsvis de svageste og den gyldne procent er vist. De helt mørke kommuner er de kommuner, hvor den gyldne procent er overrepræsenteret. De grå kommuner er der, hvor de svageste er overrepræsenterede. Kommuner, hvor ingen af de to grupper er overrepræsenterede, er ikke farvelagt. Som det ses af figuren, er den gyldne procent udelukkende overrepræsenteret i kommuner, der ligger omkring København, mens de svagestes overrepræsentation er spredt mere ud i landet. Det skal bemærkes, at der er to kommuner, Frederiksberg og Gladsaxe, hvor både de svageste og den gyldne procent er overrepræsenterede. Kraftig stigning i antal svage I det seneste år udgør de svageste én procent af de årige. Går man tilbage til 2001, så udgjorde de svageste kun omkring 0,6 procent af de årige. Samlet er antallet af svage steget fra knap personer i 2001 til personer i Det er en stigning på over 50 procent. I figur 6 er udviklingen i andelen af de årige, der er i den svage gruppe, vist fra Årsagen til den kraftige vækst i den svage gruppe er først og fremmest, at der er blevet flere, der hænger fast i fattigdom i to år, hvilket er et af kriterierne for at være blandt de svageste. Mens der var omkring årige, der både var Tabel 5. Top ti kommuner med størst andel svage og gylden procent Top ti - Svageste Top ti - Gylden Andel af svageste i pct. Andel i den gyldne procent af alle årige ift. alle årige København 2,4 Hørsholm 8,9 Lolland 1,6 Gentofte 8,7 Albertslund 1,5 Rudersdal 7,6 Høje-Taastrup 1,4 Lyngby-Taarbæk 4,2 Frederiksberg 1,4 Furesø 3,1 Odense 1,4 Allerød 2,8 Langeland 1,4 Dragør 2,8 Århus 1,3 Fredensborg 2,5 Esbjerg 1,2 Solrød 2,3 Ishøj 1,1 Frederiksberg 2,1 Anm.: Afgrænsningen af de svageste og den gyldne procent er angivet i boks 1. Kun kommuner med mere end 30 observationer er taget med i tabellen. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 42 Fordeling og levevilkår 2008

44 Figur 5. Kommuner, hvor hhv. de svageste og den gyldne procent er overrepræsenterede Anm.: Afgrænsningen af de svageste og den gyldne procent er angivet i boks 1. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. fattige i 2000 og 2001, var der næsten årige, der var fattige i både 2004 og Derudover er der relativt flere, der har en nettoformue, der er lavere end kravet for at være i den svageste gruppe. Der er nogen udskiftning i den gyldne procent og blandt de svageste, om end den ikke er så stor. Ser man på de personer, der tilhørte den gyldne procent i 2001, da var to ud af tre også en del af den gyldne procent året efter. Fire år senere, i 2005, var over halvdelen stadig i den gyldne procent. For de svageste er der en lidt større udskiftning. For de personer, der tilhørte den svageste gruppe i 2001, var omkring halvdelen også blandt de svageste året efter. Fire år senere, i 2005, da var én ud af fire stadig blandt de svageste. I figur 7 er udviklingen i grupperne illustreret. Figuren viser, hvor stor en andel af de svageste fra 2001, der også er blandt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 43

45 Figur 6. Udvikling i andel af de årige, der er i den svage gruppe, Pct Anm.: Afgrænsningen af de svageste og den gyldne procent er angivet i boks 1. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. de svageste i årene efter. Tilsvarende for den gyldne procent. De personer, der ikke længere er i den gyldne procent i 2005, ligger dog for en stor dels vedkommende stadig i toppen af indkomstskalaen. Således er knap 90 procent af dem, der tilhørte den gyldne procent i 2001 blandt de ti procent rigeste af alle årige i Figur 7. Andel, der hænger fast blandt de svageste eller blandt den gyldne procent fra Pct Svage Gylden pct. Anm.: Afgrænsningen af de svageste og den gyldne procent er angivet i boks 1. Kun personer, der var svage eller i den gyldne procent i 2001, mellem år og som ikke dør eller udvandrer i løbet af perioden, er taget med. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 44 Fordeling og levevilkår 2008

46 Tilsvarende er langt de fleste af dem, der har forladt gruppen af de svageste, stadig nederst i indkomsthierarkiet. Således er over 70 procent af dem, der var svage i 2001, blandt de tyve procent fattigste af alle årige i Der er altså ikke noget, der tyder på, at man springer fra de laveste til de højeste grupper eller går fra bistandsklient til bankdirektør. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 45

47 5. VK's samlede skattelettelser giver 15 gange mere til de rigeste end de fattigste VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der årligt svarer til knap 36 mia. kr. Skattelettelserne giver den største gevinst til de rigeste. Mens de rigeste ti procent får en årlig gevinst på over kr., må de fattigste ti procent nøjes med kr. om året. Gevinsten for toppen er altså næsten 15 gange større end gevinsten for bunden. Også målt som andel af indkomsten får den rigeste del en større gevinst end den fattigste del af befolkningen. Halvdelen af skattelettelserne er kommet i forbindelse med skattestoppet, hvor specielt loftet over ejendomsbeskatningen stadigt bliver dyrere. Gevinsten fra skattestoppet på ejendomsværdibeskatningen er meget skævt. Mens en boligejer i Gentofte får kr., må en boligejer i Thisted nøjes med kr. En lejer får slet ikke del i gevinsten. VK's samlede skattelettelser på 36 mia. kr. svarer til omkring en tredjedel af de samlede udgifter til sundhedsvæsnet. Og i disse skattelettelser er ikke engang medregnet en række skattelettelser til erhvervene, grænsehandelspakken og andre skatteændringer, der gør udgifterne til skattelettelser endnu større. VK regeringen har i flere omgange indført skattelettelser. For det første har skattestoppet betydet, at ejendomsværdiskatten har været fastlåst i kr. og øre siden Dette har været til størst gavn for de boligejere, hvis huse er steget mest i pris. Lejere har derimod ikke haft del i denne skattegevinst. For det andet har VK regeringen gennemført to skattepakker, som hver har givet over ti mia. kr. i skattelettelser. En oversigt over provenuerne fra VK regeringens skattelettelser er angivet i tabel 1. I tabellen sammenlignes provenuer beregnet af AErådet med provenuberegninger fra Skatteministeriet. Mens AErådets beregnede provenuer er målt i 2008-priser, er provenuerne fra Skatteministeriet målt i 2007-priser. De samlede skattelettelser under VK regeringen har en skæv profil. Mens de ri- Boks 1. Størst og mindst gevinst af regeringens skattelettelser Største gevinst Mindste gevinst Mand Kvinde år Under 24 år eller over 65 år Ejerbolig Lejer Nord for København Yderkantsområde Lang uddannelse Ufaglært Topchef Uden for arbejdsstyrken Høj indkomst Lav indkomst 46 Fordeling og levevilkår 2008

48 Tabel 1. Tabt årligt provenu som følge af VK's samlede skattelettelser Skattepakke Skat 2007 AE 2008 Mia. kr. Forårspakke -11,1-11,3 Skattestop -15,6-18, skattepakke* -10,2-10,0 Ekstra miljøafgifter 4,0 4,0 I alt -32,9-35,8 Anm.: AErådets skatteberegningerne er lavet på 2005-data fremskrevet til 2008, jf. boks 2. Det tabte provenu fra 2007-skattepakken er ved fuld indfaset reform. * Provenuet på 10,2 er hentet fra Finansministeriet og er i 2008-priser. Kilde: Skatteministeriet, Finansministeriet og AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. geste ti procent får en årlig gevinst på næsten kr. fra skattelettelserne, må de fattigste ti procent nøjes med en årlig lettelse på knap kr. Gevinsten er altså 15 gange større for de rigeste ti procent end for de fattigste ti procent. I figur 1 er fordelingsprofilen for den samlede skattelettelse vist på deciler. I en decilfordeling er befolkningen opdelt i ti lige store grupper sorteret efter indkomst. 1. decil er de ti procent fattigste, mens 10. decil er de ti procent rigeste. Det er også de rigeste, der får den største gevinst, når man måler gevinsten i forhold til indkomsten. 8. og 9. decil får den relativt største gevinst med en gevinst, der svarer til 3,5 procent af deres bruttoindkomst. Omvendt får 2. og 3. decil den mindste relative gevinst på 1,4 procent af deres bruttoindkomst. Dette er illustreret i figur 2. Figur 1. Fordelingseffekter af regeringens samlede skattelettelser, 2008-priser kr Decil Anm.: Kun befolkningen over 18 år er medtaget. Beregningsforudsætninger er angivet i boks 2. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 47

49 Figur 2. Fordelingseffekter af regeringens samlede skattelettelser målt i forhold til indkomsten 4 3 Pct Decil Anm.: Kun befolkningen over 18 år er medtaget. Beregningsforudsætninger er angivet i boks 2 De rigeste får den største gevinst af alle skattepakkerne De ti procent rigeste får den største gevinst af alle decilgrupper uanset hvilken skattepakke, man ser på. I figur 3 er fordelingseffekterne af de samlede skattelettelser opdelt på skattestoppet, forårspakken og 2007-skattepakken. Derudover er skattestoppet opdelt på ejendomsværdiskattestoppet og punktafgifter, hvorved Figur 3. Fordelingseffekter af skattelettelser, 2008-priser kr Decil Stykafgifter Ejendomsværdi Forår 2007 pakke Anm.: Kun befolkningen over 18 år er medtaget. Beregningsforudsætninger er angivet i boks 2. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 48 Fordeling og levevilkår 2008

50 den skæve profil af ejendomsværdiskattestoppet tydeligt illustreres. De rigeste ti procent får en gevinst på over kr. alene fra ejendomsværdiskattestoppet. Derudover får de mellem kr. fra både forårspakken og 2007-pakken, hvilket giver en samlet gevinst på over kr. De fattigste ti procent får derimod kun en gevinst på mellem kr. fra hver af pakkerne og må derfor samlet nøjes med en skattelettelse på under kr. I tabel 2 er gevinsten fra hver skattepakke gengivet detaljeret for hver decilgruppe. Stykafgifterne er vist for sig, og det ses, at gevinsten fra denne skattelettelse er rimelig jævnt fordelt på decilerne. Lavere skat på arbejde Både med forårspakken og med skattepakken blev mellemskattegrænsen hævet. Med den sidste skattepakke bliver mellemskattegrænsen hævet så meget, at den er helt oppe på niveauet for topskattegrænsen. Det betyder, at mellemskatten nu først sætter ind samtidig med topskatten. Der er også blevet ændret ved beskæftigelsesfradraget ved begge skattepakker. Det blev indført med forårspakken og udbygget med den seneste skattepakke. Begge skatteændringer, beskæftigelsesfradrag og mellemskattegrænse, er indført for at lette skatten på arbejde. Fordelingsprofilen af disse to typer skattelettelser er dog ikke ens. Mens stigningen i mellemskattegrænsen specielt giver en stor gevinst til de rigeste, så er fordelingsprofilen af at øge beskæftigelsesfradraget mere lige. Dog får personer uden for arbejdsmarkedet ikke glæde af det. Lettelsen af mellemskatten giver ingen gevinst til de 50 procent med lavest indkomst. Hele gevinsten er altså koncentreret hos den rigeste halvdel af befolkningen, og de rigeste ti procent får den største gevinst på kr. Beskæftigelsesfradraget har en mere lige fordelingsprofil, og alle decilgrupper får en gevinst fra Tabel 2. Samlet gevinst fra VK skattelettelser, 2008-priser Decil Brutto- Ejendoms- Styk- Forårs skatte- Samlet indkomst værdiskat afgifter pakke pakke gevinst kr. 1 59,0 0,5 0,6 0,2 0,1 1, ,6 0,5 0,6 0,3 0,4 1, ,4 0,7 0,7 0,4 0,4 2, ,4 1,0 0,8 0,7 0,6 3, ,6 1,5 0,8 1,5 0,8 4, ,9 1,9 0,8 3,0 1,2 7, ,1 2,4 0,9 4,4 2,1 9, ,7 3,2 0,9 5,2 3,2 12, ,6 4,5 0,9 5,7 4,2 15, ,4 8,3 1,0 6,0 5,1 20,5 Gns. 289,6 2,5 0,8 2,7 1,8 7,8 Anm.: Kun befolkningen over 18 år er medtaget. Beregningsforudsætninger er angivet i boks 2. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 49

51 Boks 2. Beregningsforudsætninger Beregningerne er lavet på lovmodeldata fra 2005, der er fremskrevet til Huspriser er fremskrevet med prisudviklingen fra Realkreditrådet til 2007 på kommuneniveau, hvorefter prisen er lagt flad. Lønninger fremskrives med lønudviklingen fra Økonomisk Redegørelse august I beregningerne indgår forårspakken, skattestoppet (ejendomsværdiskat, bilafgifter og punktafgifter) samt skattepakken fra 2007 ved fuld indfasning. En række andre skatteændringer, som også er lavet under VK regeringen, er ikke taget med. Fx grænsehandelspakken, nedsættelse af passagerafgiften, loft over stigning i grundskylden, diverse erhvervsskatteændringer og omlægning af SP bidrag. Effekten af omlægningen af SP bidraget er beskrevet nærmere i boks 3. Fordelingsprofilen af bilafgifter og punktafgifter er hentet fra Finansministeriet, svar på spørgsmål 199 i Skatteudvalget, december 2006, og fremskrevet med satsreguleringen. Det tabte provenu fra bil- og punktafgifter er hentet fra Skatteministeriet, svar på spørgsmål 200 i Skatteudvalget, august 2007 og fremskrevet med satsreguleringen til Ud af de 18,5 mia. kr. fra skattestoppet indgår 14,3 mia. kr. i fordelingsberegningerne skattepakken er beregnet ved fuld indfasning i Ud af de 4,0 mia. kr. i miljøafgifter indgår 2,4 mia. kr. i fordelingsberegningerne. Miljøafgifterne er først fuldt indfaset i Fordelingsprofiler er vist for personer over 18 år og gevinsterne er på individniveau. fradraget. I figur 4 er fordelingsprofilen af de samlede stigninger i mellemskattegrænsen og beskæftigelsesfradraget vist. Det fremgår af figuren, at gevinsten fra mellemskatten er meget mere koncentreret hos de rigeste end gevinsten fra beskæftigelsesfradraget. Skævt og dyrt skattestop Ud af de samlede skattelettelser fra VK regeringen kommer den største skattelettelse i form af skattestoppet. Og størrelsen af denne skattelettelse vokser år for år. Skatteministeriet vurderer, at skattestoppet kostede godt tre mia. kr. i 2003, og at dette er vokset til 15,6 mia. kr. i AErådet vurderer, at dette vokser yderligere til 18,5 mia. kr. i Altså en seksdobling på fem år. Det tabte provenu som følge af skattestoppet er illustreret i tabel 3. Årsagen til, at udgifterne til skattestoppet vokser hvert år, er, at punktafgifterne og bilafgiftssatserne er fastlåst i kroner og øre på niveauet fra Tilsvarende er ejendomsværdiskatten fastfrosset målt i kroner. Dette har givet en speciel stor skævvridning, da boligpriserne er steget kraftigt uden at det har haft indflydelse på beskatningen. Af tabel 3 kan man også se, at fastfrysningen af ejendomsskatten koster over ti mia. kr. i De ti mia. kr. er kun kommet boligejere til gode. Og den største gevinst er gået til de boligejere, som har oplevet de største stigninger i deres boligværdi. Disse boligejere har altså både nydt godt af de store stigninger i værdien af deres bolig og samtidig fået en gave af regeringen i form af skattelettelser på ti mia. kr. De personer, der har stået uden for boligmar- 50 Fordeling og levevilkår 2008

52 Figur 4. Fordelingsprofil af samlede stigninger i mellemskattegrænsen og beskæftigelsesfradraget, kr Beskæftigelsesfradrag Mellemskattegrænse Anm.: Kun befolkningen over 18 år er medtaget. Beregningsforudsætninger er angivet i boks 2. Her er det kun effekterne af beskæftigelsesfradrag og mellemskattegrænse der er vist. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. kedet, har ikke fået del i denne skattelettelse. Beregningen er lavet som en alt-andetlige beregning. Lettelsen i ejendomsværdiskatten overvæltes i priserne, så disse stiger, hvorved provenutabet ligger i overkanten af det, man ville få, hvis man medregnede disse afledte effekter. I gennemsnit har hver boligejer fået en gevinst på knap kr. årligt fra ejendomsværdiskattestoppet. Der er dog stor variation af gevinsten fra skattestoppet fordelt på kommuner. Boligejere i de områder, hvor priserne er steget mest, har også fået størst gavn af skattestoppet. Mens en gennemsnitlig boligejer i Gentofte har fået næsten kr. fra ejendomsværdiskattestoppet, har en gennemsnitlig boligejer i Thisted fået kr. Tabel 3. Tabt provenu som følge af skattestoppet Skat 2003 Skat 2005 Skat 2007 AE 2008 Mia. kr., løbende priser Ejendomsværdiskat 1,3 3,1 7,8 10,2 Bilafgifter 0,4 1,0 1,8 2,0 Punktafgifter 1,4 3,4 6,0 6,3 I alt 3,1 7,5 15,6 18,5 Anm.: Kun 2,1 mia. kr. af punktafgifterne indgår i fordelingsberegningerne. Kilde: Skatteministeriet, svar på spm. 200 i skatteudvalget, august 2007 samt AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 51

53 Personer uden ejerbolig har dog slet ikke fået noget fra ejendomsværdiskattestoppet uanset hvilken kommune, de bor i. I tabel 4 er de ti kommuner med den gennemsnitlige største og mindste gevinst for boligejere vist. Som det fremgår af tabellen, er det specielt boligejere nord for København, der har fået en stor gevinst, mens boligejere i yderområderne har oplevet den mindste gevinst. Denne tendens bliver helt tydelig, når man afbilleder størrelsen af gevinsten på et Danmarkskort. I figur 5 er gevinsten af ejendomsværdiskattestoppet vist for alle boligejere fordelt på kommuner. Jo mørkere området er, desto større er gevinsten fra skattestoppet. Af figuren ses det tydeligt, at boligejere nord for København har fået den største gevinst, mens boligejere i Nord- og Vestjylland har fået den mindste gevinst. Mandlige topledere med ejerbolig nord for København får den største gevinst Af afsnittene ovenfor fremgik det, at de rigeste får den største gevinst fra regeringens skattelettelser. Skal man give en overordnet beskrivelse af, hvem der får den største gevinst fra skattelettelserne, så er det en mandlig topleder i 40'erne med en lang videregående uddannelse bosat i en ejerbolig nord for København. Mænd får i gennemsnit kr. mere ud af skattelettelserne end kvinder. Mens mænd i gennemsnit får en gevinst på kr., får kvinder i gennemsnit en gevinst på kr. Gevinsten for mænd er altså mere end 40 procent større end kvinders gevinst. Det skyldes dels, at mænd har en højere indkomst og større tilknytning til arbejdsmarkedet end kvinder, og dermed bedre kan udnytte skattelettelserne. Gevinsten af skattelettelserne fordelt på køn er illustreret i tabel 5. Personer, der er mellem år, får mest ud af skattelettelserne, mens unge og gamle får en mindre gevinst. Specielt skattestoppet giver ikke megen gevinst hos de unge. Det skyldes, at de ikke har en ejerbolig og derfor ikke får del i de ti mia. kr., der er delt ud til boligejerne. De ældste får kun en meget lille gevinst fra Tabel 4. Gennemsnitlig gevinst af ejendomsværdiskattestop for boligejere, top ti og bund ti kommuner Top ti Bund ti Kommune Gevinst i kr. Kommune Gevinst i kr. Gentofte 16,4 Thisted 1,6 Hørsholm 14,8 Morsø 1,6 Rudersdal 13,9 Skive 2,0 Lyngby-Taarbæk 12,0 Billund 2,1 Frederiksberg 10,1 Vesthimmerland 2,2 Furesø 9,8 Brønderslev 2,2 København 9,0 Tønder 2,2 Fredensborg 8,9 Vejen 2,3 Allerød 8,5 Aabenraa 2,3 Helsingør 8,2 Sønderborg 2,4 Anm.: Kun boligejere er medtaget. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 52 Fordeling og levevilkår 2008

54 Figur 5. Danmarkskort over gevinster for boligejere af ejendomsværdiskattestop, 2008-priser Anm.: Kun boligejere er medtaget. Jo mørkere området er, desto større er den gennemsnitlige gevinst for boligejere i kommunen. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. forårspakken, fordi de ikke er på arbejdsmarkedet og derfor ikke får glæde af beskæftigelsesfradraget. De ældre, der har en indkomst under mellemskattegrænsen, får heller ingen gevinst af, at denne grænse blev rykket. I figur 6 er fordelingen af skattelettelserne vist på aldersgrupper. Topledere med høje indkomster får flest penge ud af skattelettelserne. Mens de opnår en gevinst på kr. om året, så må personer uden for arbejdsstyrken nøjes med en årlig gennemsnitlig gevinst på kr. Dette skyldes flere forhold. For det første har topledere typisk en høj indkomst og kan derfor fuldt ud udnytte stigningen i mellemskattegrænsen og beskæftigelsesfradraget. For det andet ejer de ofte dyre boliger, som er steget i pris, og toplederne får dermed også den største gevinst fra ejendomsskattestoppet. Omvendt får personer uden for arbejdsstyrken ingen glæde af beskæftigelsesfradraget, og de har typisk en indkomst under Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 53

55 Tabel 5. Skattelettelser fordelt på køn, 2008-priser Skattestop Forårspakke 2007-pakke Total kr. Mand 3,7 3,3 2,3 9,2 Kvinde 2,9 2,2 1,4 6,4 Gennemsnit 3,3 2,7 1,8 7,8 Anm.: Kun personer over 18 år er medtaget. Beregningsforudsætninger er angivet i boks 2. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. mellemskattegrænsen og får derfor heller ingen gevinst fra stigningen i mellemskattegrænsen. Derudover bor de ofte i lejeboliger og får derfor heller ikke del i boligskattelettelsen. Fordelingen af skattelettelserne på socioøkonomisk status er vist i figur 7. Jo højere uddannelse, jo større gevinst fra skattelettelsen. Mens personer med en lang videregående uddannelse får knap kr. fra skattelettelserne, får ufaglærte godt kr. Både fra skattestoppet, forårspakken og 2007-pakken får personer med de højeste uddannelser den største gevinst. Dette er en følge af, at de både har de højeste lønninger og bor i de dyreste boliger. Fordelingen af skattelettelserne fordelt på uddannelsesniveau er illustreret i figur 8. Billedet af højtuddannede lønmodtagere og topledere, der får den største ge- Figur 6. Fordeling af skattelettelser på alder, 2008-priser kr Under Over 70 Skattestop Forår 2007-pakke Anm.: Kun personer over 18 år er medtaget. Beregningsforudsætninger er angivet i boks 2. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 54 Fordeling og levevilkår 2008

56 Figur 7. Fordeling af skattelettelser på socioøkonomisk status, 2008-priser kr Selvstændig Topleder Lønmodt. højt niv. Lønmodt. lavt niv. Lønmodt. grundniv. Ledig Uden for arb. s tyrke Skattestop Forår 2007 Anm.: Kun personer over 18 år er medtaget. Beregningsforudsætninger er angivet i boks 2. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. vinst, bekræftes, hvis man ser på gevinsten af skattelettelserne fordelt på a-kasse medlemskab. Således får Akademikerne og Lederne de største gevinster på omkring kr. Medlemmer af LO får en gennemsnitlig gevinst på kr., og personer, der ikke er forsikrede, får kr. Dette er illustreret i figur 9. Personer bosat omkring København får den største gevinst fra skattelettelserne, mens personer bosat i yderkantskommu- Figur 8. Skattelettelse fordelt på uddannelse, 2008-priser kr Ufaglært Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Skattestop Forår 2007 Anm.: Kun personer over 18 år er medtaget. Beregningsforudsætninger er angivet i boks 2. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 55

57 Figur 9. Skattelettelse fordelt på a-kasse, 2008-priser kr LO FTF Akademikere Lederne Selvstændige Andre forsikrede Skattestop Forår 2007 Ikke forsikret Anm.: Kun personer over 18 år er medtaget. Beregningsforudsætninger er angivet i boks 2. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. ner får den mindste gevinst. Mens personer fra Gentofte får kr. fra skattelettelserne, må personer fra Ærø nøjes med kr. Det skyldes først og fremmest, at boligpriserne omkring København er steget voldsomst, og personer bosat der får de højeste gevinster fra skattestoppet, hvilket blev illustreret ovenfor i tabel 4. Derudover har disse personer typisk en høj indkomst og kan derfor udnytte de enkelte elementer i hver skattepakke optimalt. I tabel 6 er den gennemsnitlige gevinst vist for de ti kommuner med de største gevinster og de ti kommuner med de laveste gevinster. Tabel 6. Gennemsnitlig gevinst af skattelettelserne, top ti og bund ti kommuner Top ti Bund ti Kommune Gevinst i kr. Kommune Gevinst i kr. Gentofte 16,0 Ærø 4,7 Rudersdal 14,9 Morsø 5,1 Hørsholm 14,4 Langeland 5,3 Allerød 13,0 Samsø 5,3 Vallensbæk 12,6 Thisted 5,4 Solrød 12,5 Lolland 5,5 Egedal 12,0 Tønder 5,7 Dragør 12,0 Bornholm 5,8 Lyngby-Taarbæk 11,8 Hjørring 5,8 Fredensborg 11,4 Norddjurs 5,9 Anm.: Kun personer over 18 år er medtaget. Beregningsforudsætninger er angivet i boks 2. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 56 Fordeling og levevilkår 2008

58 Samme tendens gør sig gældende, hvis man ser et Danmarkskort over fordelingen af skattelettelserne. Borgere i kommunerne omkring København har fået den største skattelettelse, mens yderkantskommunerne får en noget mindre gevinst. Dette er illustreret i figur 10. Jo mørkere kommunen er på Danmarkskortet, desto større er den gennemsnitlige gevinst fra skattelettelserne. Det kan virke overraskende, at København ikke er blandt dem med den største gevinst fra skattelettelserne. Det dækker dog over, at der både er nogle, der får en meget stor gevinst, nemlig dem der ejer en bolig i København og nogle, der får en mindre gevinst, bl.a. studerende og ældre, der ikke ejer en bolig. Gennemsnittet er altså ikke blandt de højeste, men spredningen i Københavns kommune er høj. Figur 10. Danmarkskort over gevinster af skattelettelserne, 2008-priser Anm.: Kun personer over 18 år er medtaget. Beregningsforudsætninger er angivet i boks 2. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 57

59 Boks 3. Omlægningen af SP bidraget giver yderligere gevinst til de rigeste I fordelingsberegningerne indgår omlægningerne af SP bidraget ikke, selvom dette også har øget uligheden. Under VK regeringen blev ordningen omlagt fra at være en kollektiv pensionsopsparing til at være individuel opsparing. I de senere år har ordningen dog været suspenderet. Ved at gå fra en kollektiv til individuel ordning har man mindsket omfordelingen i samfundet. Finansministeriet vurderer, at de rigeste ti procent har vundet over 700 kr. på ændringen af SP ordningen, mens de fattigste ti procent har tabt over 200 kr. på ændringen. Ændringen af SP ordningen er alligevel ikke medtaget i beregningerne, da ordningen nu er suspenderet, og konsekvenserne af omlægningen er forholdsvist beregningstungt. Kilde: Finansministeriet, svar på spørgsmål nr. 199 i Skatteudvalget, 20. december Fordeling og levevilkår 2008

60 6. Lettelse af topskatten uden ændring i byrdefordelingen Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Finansieres en lettelse af topskatten med et loft over pensionsindbetalingerne, får man lettet skatten på arbejde for de højestlønnede, uden at skattebetalingen for de lavestlønnede stiger. Sættes loftet på pensionsindbetalinger på kr., kan man hæve topskattegrænsen med kr., hvorved knap personer slipper helt for topskatten. Alternativt kan man sænke topskattesatsen med 2,5 procent. En anden mulighed for at finansiere en lettelse i topskatten er en harmonisering af beregningsgrundlaget for mellemskat og topskat. Hvis man gør dette, kan man enten hæve mellem- og topskattegrænsen med kr. eller sænke den øverste marginalsats med 1,5 procent. Der har været megen debat om skattelettelser på det seneste. Regeringen gennemførte senest skattelettelser i 2007 lige før folketingsvalget, og en skattekommission skal i starten af 2009 komme med et bud på, hvordan skatten på arbejde kan lettes. Debatten har ofte været fokuseret på lettelser af den øverste marginalskat. I dette kapitel gives der eksempler på skatteomlægninger, hvor skatten på arbejde lettes for de højestlønnede uden at forringe den offentlige service og uden at ændre byrdefordelingen af skattebetalingerne. Der gennemgås to konkrete eksempler, hvor topskatten sænkes, uden dette ændrer byrdefordelingen. I det første eksempel finansieres topskattelettelsen med et loft over pensionsindbetalinger. I det andet eksempel bliver mellemskatten omlagt til topskat, hvilket finansierer en lettelse af topskatten. I de to eksempler er skattelettelserne finansieret krone-til-krone, og de eventuelle dynamiske effekter af skatteomlægningerne er ikke medtaget. Topskat finansieres af loft over pensionsindbetalinger En lettelse af topskatten kan finansieres med et loft over indbetalinger på pensionsordninger med løbende udbetalinger. Et loft på kr. giver et permanent årligt provenu på mellem 2,5-3,5 mia. kr. For de penge kan man enten hæve topskattegrænsen med kr., eller sænke topskattesatsen med 2,5 procentpoint. Begge lettelser koster omkring 3 ¼ mia. kr. hver, og gives i toppen af indkomstskalaen. En sådan skatteomlægning vil lette skatten på arbejde for de højestlønnede uden de lavestlønnede påvirkes negativt. Skattelettelsen finansieres derimod af personer med meget høje pensionsindbetalinger, og disse ligger i de øverste indkomstgrupper. Ofte er pensionsindbetalinger i dette høje niveau udtryk for skattetænkning, hvilket er beskrevet nærmere nedenfor. Der er stor forskel på, om man vælger at hæve topskattegrænsen eller sænke topskattesatsen. Gevinsten er mere jævnt fordelt blandt topskattebetalere, hvis man hæver grænsen, end hvis man sænker sat- Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 59

61 sen. Det skyldes, at der er en øvre grænse for hvor stor, gevinsten ved at hæve grænsen kan blive. Hvis man omvendt sænker satsen, vil gevinsten for de højestlønnede blive meget høj. Topskattegrænsen hæves kr. I figur 1 er fordelingseffekterne af at hæve topskattegrænsen med kr. og sætte en maksimal grænse på pensionsindbetalinger på ratepensioner og livslange pensioner på kr. illustreret. Gevinsterne af skatteomlægningen er fordelt på bruttoindkomst inkl. alle indbetalinger på pensionsordninger. Det ses af figur 1, at personer med en bruttoindkomst op til kr. stort set er upåvirket af omlægningen. Personer med en bruttoindkomst mellem kr. får i gennemsnit en gevinst fra forslaget, mens personer med en indkomst derover i gennemsnit får et tab. Specielt personer med bruttoindkomster over 1 mio. kr. får et stort gennemsnitligt tab på skatteomlægningen på næsten kr. Det skyldes, at de indbetaler meget store beløb på pensionsordninger, hvilket nu bliver beskattet hårdere, mens gevinsten fra en stigning i topskattegrænsen er begrænset til omkring kr. Selvom personer med mere end 1 mio. kr. i årsindtægt i gennemsnit får et tab, betyder det ikke, at alle personer i denne gruppe får et tab. Kun personer med pensionsindbetalinger over kr. kan potentielt få et tab fra skatteomlægningen. Alle andre vil enten være upåvirket af skatteomlægningen eller få en gevinst fra omlægningen. Figur 1. Fordelingseffekter af stigning i topskattegrænse og øvre grænse på pensionsindbetalinger kr Under mio. Over 1 mio. Bruttoindkomst i kr. Topskat, grænse Pension Netto gevinst Anm.: Topskattegrænsen hæves med kr., og der sættes en øvre grænse på kr. på pensionsindbetalinger på pensionsordninger med løbende udbetalinger. Provenuet fra loftet over pensionsindbetalinger er det permanente årlige provenu, hvilket først opnås efter en årrække, jf. boks 2. Kun personer over 18 år er taget med. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag 60 Fordeling og levevilkår 2008

62 En måde at illustrere dette på er ved at se på andelen af personer, der får en nettogevinst og andelen, der får et nettotab ved skatteomlægningen. Dette er vist i figur 2. Som det fremgår af figur 2, er personer med indkomster op til kr. stort set alle upåvirket af omlægningen. Langt hovedparten af personer med indkomster i intervallet mio. kr. får en nettogevinst, men der er dog en mindre andel af disse personer, der får et nettotab. For personer, der tjenere mere end 1 mio. kr., er det omkring halvdelen, der oplever et tab, mens den anden halvdel får en gevinst fra omlægningen. Årsagen til, at andelen af tabere er stigende med indkomsten, er, at flere indbetaler meget høje beløb på pensionsopsparinger, og den øgede beskatning herfra overstiger den lavere beskatning af arbejdsindkomst for disse personer. Samlet er det omkring to procent af den voksne befolkning, der får et nettotab, tre fjerdedele er upåvirket af omlægningen, og de resterende godt 20 procent får en nettogevinst. Topskattesatsen sænkes 2,5 procent Hvis man i stedet for at hæve grænsen for topskat sænker topskattesatsen, så får man en lidt anderledes fordelingsprofil. Personer med indkomster op til er stort set upåvirket af omlægningen, mens personer med indkomster op til 1 mio. kr. får en gennemsnitlig gevinst. Dem, der har en bruttoindkomst over 1 mio. kr., får stadig et gennemsnitligt tab, men dette er nu begrænset til knap kr. Det skyldes, at gevinsten ved at sænke topskattesatsen er på næsten kr. for disse personer. Fordelingseffekterne af et fald i topskattesatsen på 2,5 procent og en maks. grænse på pensionsindbetalinger på kr. er vist i figur 3. Figur 2. Vindere og tabere ved stigning i topskattegrænse og øvre grænse på pensionsindbetalinger 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under mio. Over 1 mio. Bruttoindkomst i kr. Ta ber Uændret Vinder Anm.: Som figur 1. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 61

63 Figur 3. Fordelingseffekter af fald i topskattesats og øvre grænse på pensionsindbetalinger kr Under mio. Over 1 mio. Bruttoindkomst i kr. Topskat, sa ts Pension Netto gevinst Anm.: Topskattesatsen og loftet over den øverste marginalskat falder med 2,5 pct. point og der sættes en øvre grænse på kr. på pensionsindbetalinger på pensionsordninger med løbende udbetalinger. Provenuet fra loftet over pensionsindbetalinger er det permanente årlige provenu, hvilket først opnås efter en årrække, jf. boks 2. Kun personer over 18 år er taget med. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Andelen af personer, der får et tab fra skatteomlægningen, er lavere, når man sænker satsen for topskat frem for at hæve grænsen. For personer med indkomster over 1. mio. kr. er der knap en tredjedel, der får et tab fra omlægningen, mens to tredjedele får en gevinst. I indkomstintervallet kr. er der flere, der oplever et tab fra denne skatteomlægning, end hvis man brugte pengene på at hæve grænsen. Andelen af vindere og tabere ved skatteomlægningen er vist i figur 4. Harmonisering af mellemskat og topskat En anden mulig skatteomlægning er at ændre beskatningsreglerne for mellemskat, så de stemmer overens med reglerne for topskat. Med regeringens seneste skattereform er grænserne for de to skatter alligevel ens, og ens beskatningsregler for de to skatter vil derfor forsimple skattesystemet. I dag er der en række forskelle på beskatningsgrundlaget for mellem- og topskat. Bl.a. kan ægtefæller overføre fradrag internt, hvis kun den ene har en indkomst over mellemskattegrænsen. Derudover er der forskel i beregningen af mellem- og topskat af kapitalindkomst. Endelig kan indbetalinger til kapitalpension fratrækkes i mellemskattegrundlaget, men ikke i topskattegrundlaget. Harmoniserer man beskatningsgrundlaget for de to skatter, vil man få et merprovenu på knap to mia. kr. Dette kunne man bruge til at sænke den øverste marginalskat med 1,5 procent point eller hæve grænsen for både top- og mellemskat med kr. Hvis man ensarter grundlaget for topog mellemskatten, skal man dog finde en løsning på mulighederne for indbetaling 62 Fordeling og levevilkår 2008

64 Figur 4. Vindere og tabere ved fald i topskattesats og øvre grænse på pensionsindbetalinger 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under mi o. Over 1 mio. Bruttoindkmst i kr. Taber Uændret Vinder Anm.: Som figur 3. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag på kapitalpension, da incitamentet til dette bliver forringet med omlægningen. Det er dog kun en lille del af provenuet, der kommer fra de forringede muligheder for at fratrække kapitalpension, mens størstedelen kommer fra den manglende mulighed for overførsel mellem ægtefæller. Dette er illustreret i tabel 1. Top- og mellemskattegrænsen hæves kr. Det er afgørende for fordelingsprofilen, om man bruger de knap 2 mia. kr. på at sænke satsen eller hæve grænsen. Bruger man de to mia. kr. på at hæve grænsen for både top- og mellemskat, kan de hæves med kr., hvorved omkring personer slipper for topskatten. Fordelingseffekterne af denne omlægning er vist i figur 5. I figuren er hele den voksne befolkning opdelt på deciler. I en decilopdeling sorteres befolkningen efter størrelsen af deres disponible indkomst og opdeles i ti lige store grupper. 1. decil er således de ti procent fattigste, mens 10. decil er de ti procent rigeste. Sammenhængen mellem en decilfordeling og Tabel 1. Dekomponering af provenu ved omlægning af mellemskat til topskat Mia. kr. Overførsel mellem ægtefæller ophører 1,4 Kapitalpensioner kan ikke fratrækkes 0,2 Andet, herunder kapitalindkomstbeskatning 0,4 Total 1,9 Anm.: Tabellen viser en dekomponering af merprovenuet ved at omlægge grundlaget for mellemskatten, så den svarer til grundlaget for topskatten. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 63

65 Figur 5. Fordelingseffekter af stigning i top- og mellemskattegrænse og omlægning af mellemskat til topskat kr Dec il Grænse hæ ves Mellemskat omlægges Netto gevinst Anm.: Beregningsgrundlaget for mellemskat ændres, så det svarer til beregningsgrundlaget for topskat. Grænsen for disse skatter hæves med kr. Kun personer over 18 år er taget med. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. bruttoindkomstfordeling er vist i tabel 2 nedenfor. Som det fremgår af figur 5, er de 60 procent med den laveste indkomst upåvirket af omlægningen, 7., 8. og 9. får en gennemsnitlig gevinst, mens de rigeste ti procent får et tab. Det skyldes, at de får det største tab fra omlægningen af mellemskatten, og samtidig er gevinsten fra stigningen i grænsen begrænset. Samlet er tabet for de rigeste ti procent dog på under kr. Figur 5 dækker over gennemsnitsgevinster inden for hver decilgruppe. Ser Tabel 2. Sammenhæng mellem decil og bruttoindkomst, 2008 Decil Gns. disponibel Gns. bruttoindkomst inkl. indkomst pensionsindbetalinger kr. 10 pct. fattigste 45,0 59,6 2 98,3 132, ,7 171, ,6 203, ,9 245, ,7 292, ,1 338, ,0 391, ,9 463,2 10 pct. rigeste 399,1 785,1 Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 64 Fordeling og levevilkår 2008

66 man på de enkelte decilgrupper, så er der både tabere og vindere inden for grupperne. Taberne er først og fremmest de ægtepar, hvor den højstlønnede person hidtil har udnyttet sin ægtefælles mellemskattefradrag. Denne interne overførsel mellem ægtefæller er ikke mulig i topskatten, og disse personer får derfor et tab fra omlægningen. I figur 6 er andelen af tabere og vindere ved omlægningen inden for hver decilgruppe illustreret. Som det fremgår af figuren, får omkring en ud af fire personer i den rigeste decil et nettotab fra skatteomlægningen. Samlet er de 60 procent med lavest indkomst upåvirket af omlægningen. Samlet får 7,5 procent af den voksne befolkning et nettotab fra omlægningen, godt tre fjerdedele er upåvirket og de resterende 16,5 procent får en nettogevinst. Øverste marginalskat sænkes 1,5 procent Hvis man i stedet for at hæve grænsen bruger de knap 2 mia. kr. på satsen, kan den øverste marginalskat sænkes med 1,5 procent point. Hvis man gør dette bliver fordelingen "vendt om". Nu får de ti procent rigeste en samlet gevinst, mens 7., 8. og 9. decil får et gennemsnitligt tab. De 60 procent med lavest indkomst er fortsat upåvirket af omlægningen. Dette er illustreret i figur 7. Tabene og gevinsterne ved denne omlægning er forholdsvis små. De rigeste ti procent får en gennemsnitlig gevinst på omkring 800 kr., og 9. decil taber omkring 400 kr. Årsagen til, at de rigeste ti procent får en samlet gevinst, er, at deres gevinst fra faldet i marginalskatten overstiger tabet fra omlægningen af mellemskattegrundlaget. Omvendt er gevinsten ved faldet i marginalskatten lavere end gevinsten ved stigningen i grænsen for decil, og de får derfor et samlet tab. Figur 6. Tabere og vindere af stigning i top- og mellemskattegrænse og omlægning af mellemskat til topskat 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Decil Ta ber Uændret Vinder Anm.: Som figur 5. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 65

67 Figur 7. Fordelingseffekter af fald i øverste marginalskat og omlægning af mellemskat til topskat kr Decil Sats falder Mellemskat omlægges Netto gevinst Anm.: Beregningsgrundlaget for mellemskat ændres, så det svarer til beregningsgrundlaget for topskat. Topskattesatsen og loftet over den øverste marginalskat falder med 1,5 pct. point. Kun personer over 18 år er taget med. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Figur 7 dækker over gennemsnitseffekter inden for hver decil, men reelt er der tabere og vindere i hver decil gruppe. Det er først og fremmest ægtepar med meget forskellig indkomst, der får et tab, da de mister muligheden for at overføre mellemskat internt. Figur 8. Tabere og vindere af fald i øverste marginalskat og omlægning af mellemskat til topskat 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Decil Ta ber Uændret Vi nder Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 66 Fordeling og levevilkår 2008

68 Når man bruger provenuet fra omlægningen af mellemskatten til at sænke marginalskatten, er der omkring en tredjedel af de 30 procent rigeste, der får et samlet tab. De 60 procent med lavest indkomst er stort set upåvirket af omlægningen. Dette er illustreret i figur 8. Samlet er der omkring tre fjerdedele, der er upåvirket af omlægningen. Af den resterende fjerdedel oplever halvdelen et tab og den anden halvdel en gevinst fra omlægningen. Mange slipper for topskat ved at hæve topskattegrænsen lidt Ønsker man at mindske topskatten, kan dette enten gøres ved at øge grænsen for, hvornår topskatten sætter ind, eller ved at sænke skattesatsen. I 2008 er topskattegrænsen på kr. og topskattesatsen er på 15 procent. Fordelen ved at rykke grænsen frem for satsen er, at en stor del helt slipper for at betale topskat samtidig med, at størrelsen af skattelettelsen begrænses. Der er nu omkring 1 mio. personer, der betaler topskat, men mange betaler kun meget lidt i topskat. I figur 9 er antallet af topskattebetalere og deres gennemsnitlige betaling illustreret. Rykker man grænsen med kr., da vil antallet af topskattebetalere falde med godt mennesker. Der er altså næsten ¼ mio. personer, der får et fald i marginalskatten på 15 procent. Hvis man i stedet sænker satsen, så er der knap 1 mio. personer, der alle får et fald i marginalskatten, men antallet af topskatteydere er uændret. I tabel 3 er antallet af personer, der vil slippe for at betale topskat ved forskellige stigninger i grænserne, angivet. Udover, at ingen slipper for topskatten ved at rykke satsen, så er gevinsten i langt højere grad koncentreret hos de rigeste. Hvis man sænker satsen med 2,5 procent, får den rigeste procent en gevinst Figur 9. Antal topskattebetalere og gennemsnitlig topskattebetaling fordelt på bruttoindkomst Under Bruttoindkomst (1.000 kr.) 1, , , , Over Topskat i kr. Antal i personer Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 67

69 Tabel 3. Fald i antal topskatteydere ved stigning i topskattegrænsen, 2008-priser Stigning i grænse Reduktion i antal topskattebetalere Tabt provenu personer Pct. Mia. kr ,2 8,6 1, ,4 23,6 3, ,5 39,5 5, ,0 50,2 6,8 Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag på kr. Det svarer til 27 procent af den samlede skattelettelse, der udelukkende går til den rigeste procent. Hvis man i stedet hæver grænsen for topskat, da får den rigeste procent en gevinst på kr., eller hvad der svarer til under fem procent af den samlede gevinst. Arbejdsudbudseffekter størst ved stigning i grænse Undersøgelser fra bl.a. Finansministeriet har vist, at arbejdsudbudseffekterne ved at rykke topskattegrænsen er større end ved at rykke topskattesatsen. I tabel 4 er virkningen på arbejdsudbuddet ved en lettelse af henholdsvis grænsen og satsen vist. I begge tilfælde drejer det sig om en skattelettelse på 3 ¼ mia. kr., hvilket svarer til eksemplet ovenfor. Af tabellen ses det, at stigningen i topskattegrænsen giver omkring flere personer i øget arbejdsudbud, end faldet i satsen gør. Årsagen til, at effekten er størst ved en stigning i grænsen, er, at timeeffekten falder med indkomsten. Personer med meget høje indkomster reagerer altså mindre på et fald i marginalskatten. Hvis man sænker satsen lidt, vil alle personer, der betaler topskat, altså opleve et lille fald i marginalskatten, men reaktionen for specielt de højest lønnede vil ikke være særlig stor. Hvis man i stedet hæver grænsen, så er der en række personer, der oplever et stort fald i marginalskatten og reagerer på dette. Det er de personer, der har en indkomst lidt over topskattegrænsen, og de har samtidig en gennemsnitlig reaktion, som er højere end de højestlønnedes. Den samlede effekt på arbejdsudbuddet bliver derfor større. Når man hæver grænsen, vil personer, der ligger over den nye grænse, dog ikke øge deres arbejdsudbud, da marginalskatten for dem ikke er blevet ændret. Tabel 4. Samlet virkning på arbejdsudbud ved lettelse af topskatten Effekt på arbejdsudbuddet i personer Topskattegrænse hæves kr. 7,1 Topskattesats sænkes 2,5 pct. 5,9 Kilde: Globaliseringsrådet, Finansministeriet og AErådet 68 Fordeling og levevilkår 2008

70 Boks 1. Skatteomlægning bedre end skattelettelse til at øge arbejdsudbuddet Når skatten på arbejde lettes, kan dette enten finansieres ved at sætte en anden skat op, eller ved at mindske de offentlige udgifter. Derudover kan skattelettelser være delvist selvfinansierende via en stigning i arbejdsudbuddet. Effekterne på arbejdsudbuddet er dog usikre, og bruger man dette som finansieringskilde, er det et brud på krone-for-krone finansieringsprincippet. Alligevel brugte VK regeringen netop forventede arbejdsudbudseffekter som en del af finansieringen af 2007-skattepakken. I dette afsnit foreslås skatteomlægninger, der både er finansieret krone-til-krone og som ikke ændrer ved byrdefordelingen. Det kan umiddelbart virke som en akademisk øvelse at gennemføre en skatteomlægning, der er provenuneutral og som ikke ændrer byrdefordelingen. Men sænker man skatten på arbejde samtidig med, at dette finansieres ved andre skatter, da opnår man en sikker positiv effekt på arbejdsudbuddet. Hvis man derimod gennemfører en ufinansieret skattelettelse på arbejde, kan man ikke være sikker på at få en positiv effekt på arbejdsudbuddet. Årsagen er, at der er to modsatrettede effekter af en skattelettelse på arbejde: Gulerodseffekten, eller mere præcist substitutionseffekten, giver den enkelte en tilskyndelse til at arbejde mere. Som følge af skattelettelsen får man nu en større gevinst af arbejde i forhold til at holde fri, og belønningen for en ekstra arbejdsindsats bliver højere. Det bliver altså relativt dyrere at holde fri, da man nu får en højere gevinst ved at arbejde en ekstra time. Derfor flytter man sin tid fra fritid og til arbejde. Hængekøjeeffekten, eller mere præcist indkomsteffekten, giver den enkelte en tilskyndelse til at arbejde mindre. Ved en skattelettelse skal man således arbejde mindre for at have den samme indkomst som før skattelettelsen. Den rene indkomsteffekt giver således et incitament til at arbejde mindre, da man for en mindre arbejdsindsats får det samme udbetalt som før skattereformen. Ved en skattelettelse kan man altså ikke på forhånd sige hvilken effekt, der dominerer, og teoretisk kan arbejdsudbuddet enten stige eller falde for den enkelte ved en skattelettelse. Men laver man en skatteomlægning fra arbejde til andre kilder, da neutraliserer man indkomsteffekten, hvorved kun substitutionseffekten er tilbage. Dermed er man sikker på at få en positiv effekt på arbejdsudbuddet. Skema. Arbejdsudbudseffekt for to personer ved skattelettelse Hr. Hansen Hr. Jensen Gulerodseffekten dominerer Hængekøjeeffekten dominerer. Gevinsten ved at arbejde en ekstra time Jeg behøver ikke arbejde så meget for at er steget, derfor ønsker jeg at arbejde opnå samme indkomst, som jeg har i dag. flere timer. Derfor ønsker jeg at arbejde færre timer. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 69

71 Overførsel af mellemskat Med den seneste skattereform blev mellemskattegrænsen hævet helt op til topskattegrænsen. Ser man på arbejdsudbudseffekterne af dette, så er det langt fra alle, hvor tilskyndelsen til at arbejde mere stiger på den baggrund. For ægtepar hvor den ene part har en væsentlig højere indkomst end den anden, vil der kun være indkomsteffekt ved stigningen i mellemskattegrænsen. Således vil den højestlønnede fuldt ud udnytte den lavestlønnedes mellemskattefradrag. Ønsker den lavest lønnede at øge sit arbejdsudbud som følge af stigningen i mellemskattegrænsen, da vil dette blot forøge den højestlønnedes mellemskat, og der er ikke nogen samlet gevinst ved at arbejde mere for familien. Efter den seneste stigning i mellemskattegrænsen vil der være knap personer, der sparer hele eller dele af mellemskatten, fordi de kan udnytte ægtefællens mellemskattefradrag. I gennemsnit sparer de omkring kr. i mellemskat. Næsten personer udnytter overførslen helt op til de maksimale godt kr. I tabel 5 er lavet en simpel fremstilling af overførslen af mellemskat mellem ægtefæller. Her sammenlignes mellemskattebetalingen for en enlig direktør med en direktør med en hjemmegående ægtefælle uden indkomst. Den gifte direktør sparer over kr. som følge af den interne overførsel. Stiger grænsen for mellemskat, giver det en dobbelt så stor gevinst til den gifte sammenlignet med den enlige, men incitamentet til at arbejde bliver ikke større kr. regel på pensionsindbetalinger En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre et loft over hvor meget, man årligt kan indbetale på en ratepension eller en livslang pension. I øjeblikket er der ingen overgrænse, mens der på indbetalinger på kapitalpensioner er en grænse på kr. årligt. En åbenlys fordel ved at indbetale store beløb på ratepensioner er, at afkastbeskatningen for pensionsafkast er meget lempeligere end den normale kapitalindkomstbeskatning. Uanset størrelsen af pensionsafkastet beskattes det med 15 procent. Til sammenligning er aktieafkastbeskatningen progressiv og aktieafkastet beskattes med hhv. 28, 43 og 45 procent afhængig af størrelsen af afkastet. Beskatningen af renteindtægter sker via indkomstskatten og kan dermed komme op på 59 procent. Tabel 5. Overførsel af mellemskat Direktør, enlig Direktør, gift Indkomst Ægtefælles indkomst - 0 Mellemskat uden overførsel Værdi af overførsel Mellemskat efter overførsel Anm.: Tabellen viser en forsimplet beregning af mellemskattereglerne for en enlig og en gift person. Ægtefællen har ingen indkomst. Pensionsindbetalinger, kapitalindkomst mv. indgår ikke i beregningen. Kilde: AErådet. 70 Fordeling og levevilkår 2008

72 Tabel 6. Permanent provenu ved maks. grænse på kr. på pensionsindbetalinger på ratepensioner mv. Permanent provenu i mia. kr. pr. år Skat på 45 pct. 2,5 Skat på 59 pct. 3,5 Gennemsnit 3,0 Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. En anden fordel ved at indbetale store beløb på ratepensioner er, at dette kan trækkes fra i skat helt op til topskatten. Dermed er der en skattebesparelse, hvis skattesatserne er lavere, når pensionen udbetales, end når den indbetales. Skattesatserne kan være lavere pga. fremtidige skattelettelser og/eller, hvis indkomsten som pensionist ligger under indkomsten på indbetalingstidspunktet. Derudover tilbyder en række pengeinstitutter muligheder for at lånefinansiere pensionsindbetalingerne, hvorved skattebesparelsen kan blive endnu større, fordi renteudgifterne kan trækkes fra med 59 procent. Indføres der et loft på størrelsen af indbetalinger på pensionsordninger med løbende udbetalinger på eksempelvis kr., vil der komme et permanent provenu omkring tre mia. kr. fra den øgede afkastbeskatning. Størrelsen af dette provenu afhænger af, hvordan indbetalingerne alternativt opspares, men fordeles de ligeligt mellem aktier og obligationer, bliver provenuet på tre mia. kr. Udover det permanente årlige provenu vil der komme et fremrykket provenu på omkring 10 mia. kr., da pensionsindbetalinger over kr. ikke længere kan trækkes fra. Dette bliver dog modsvaret af et tilsvarende lavere provenu ved udbetalingen af opsparingen, og kan derfor ikke bruges som en permanent finansieringskilde til skattelettelser på arbejde. Antallet af personer, der indbetaler mere end kr. på pensionsopsparinger med løbende udbetalinger, er mere end fordoblet på fem år, og der er nu over personer med så store pensionsindbetalinger. Alene i løbet af det seneste år steg antallet med 20 procent. Personer med høje indbetalinger har en gennemsnitlig indkomst på næsten kr. pr, måned, og en femtedel af dem tjener mere end 1 mio. kr. om året. Til sammenligning har blot ½ procent af andre en så høj indkomst. Derudover har disse personer meget store gennemsnitlige formuer på over 2 mio. kr. udover, hvad de har stående på pensionsopsparinger. Bruger man loftet over pensionsindbetalinger som finansiering af en lettelse i topskatten, er det altså i høj grad de samme personer, som får lettelsen, som også finansiere den. Samtidig lægger man en dæmper på skattetænkning i pensionsopsparing og får en stigning i arbejdsudbuddet. Jo højere indkomst, desto større er også den gennemsnitlige indbetaling på pensionsordninger. Personer med indkomster over 2 mio. kr. indbetaler således over 1 mio. kr. ind på pensionsopsparinger med løbende udbetalinger. Dette er vist i tabel 7, hvor den gennemsnitlige pensionsindbetaling er opdelt på bruttoindkomstintervaller. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 71

73 Tabel 7. Pensionsindbetalinger for personer med indbetalinger over kr. Bruttoindkomst inkl. Gennemsnitlig Fordeling af personer med pensionsindbetalinger pensionsindbetaling indbetalinger over kr kr. Pct. Under ,0 8, ,0 36, mio. 196,4 24,9 1,0-1,25 mio. 277,7 12,2 1,25-1,5 mio. 331,0 6,0 1,5-1,75 mio. 314,8 3,7 1,75-2 mio. 449,8 2,2 Over 2 mio ,8 6,1 Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Boks 2. Beregningsforudsætninger I beregningerne er data fra 2005 fremskrevet til 2008-niveau med lønudviklingen. Provenuberegningen af loftet over pensionsindbetalinger baserer sig på det langsigtede merprovenu, der kommer fra den øgede afkastbeskatning. Selvom dette provenu er et langsigtet provenu, er hele provenuet fordelt på personer med indbetalinger over kr. Indføres loftet vil provenuet altså ikke være på 2,5-3,5 mia. kr. fra første år, men langsomt blive indfaset. Der vil derimod fra første år være et stort fremrykket provenu på omkring 10 mia. kr. Dette provenu er ikke medtaget i fordelingsberegningerne, da det netop er et fremrykket provenu, og den større skattebetaling ved opsparing modsvares af en tilsvarende skattebesparelse ved udbetalingen. 72 Fordeling og levevilkår 2008

74 7. Stor ulighed i arbejdsmiljøbelastninger Dårligt arbejdsmiljø både fysisk og psykisk kan føre til dårlig trivsel på arbejdspladsen, som i sidste ende resulterer i et stort sygefravær og i værste fald resulterer i, at medarbejdere må opgive med at arbejde i utide. Byggebranchen har generelt et fysisk anstrengende arbejde, men det gælder ikke kun de klassiske mandefag, jobtyper som postbude, rengøringsassistenter og plejepersonale har ligeledes et fysisk krævende arbejde. Faktisk har dagplejere et ligeså hårdt fysisk anstrengende arbejde som slagteriarbejdere. Offentlige job, er blandt top 15 af de mest følelsesmæssige belastende. Det gælder f.eks. socialrådgivere, folkeskolelærere og forskellige former for plejepersonale. Personer ansat indenfor rengøringsvirksomhed, post og plejepersonale har en forhøjet risiko på mellem 20 og 30 procent for at overgå til efterløn i forhold til resten af arbejdsmarkedet. Samtidig har f.eks. rengøringspersonale og ansatte indenfor ældreplejen en forhøjet risiko for førtidspensionering på hhv. 128 og 94 procent. Der er derfor et massivt behov for at få gjort noget ved arbejdsmiljøet i udsatte job. Ikke mindst på grund af de menneskelige aspekter, men også fordi der er et stort arbejdskraftpotentiale i, at folk trives på deres arbejde. Det skyldes, at de dermed ikke alene har et lavere sygefravær, mens de arbejder, men også fordi det kan resultere i en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Side om side med den økonomiske ulighed eksisterer den sociale ulighed. Den sociale ulighed medfører, at bl.a. ufaglærte i større grad er brugere af sundhedsydelser, har flere sygeperioder og kortere levetid. En af forklaringerne på dette er dårligt arbejdsmiljø. Udover de menneskelige konsekvenser, som dårligt arbejdsmiljø forårsager, så udgør det også en stor økonomisk udgift i form af tabt arbejdskraft og dermed tabt produktion og vækst. I dette kapitel gennemgås en række arbejdsmiljøpåvirkninger. Det undersøges hvilke job, der er særligt udsat for både fysisk og psykisk anstrengende arbejde samt hvilke job, der oplever den største og mindste jobtilfredshed. Det vil vise sig, at arbejdsbelastningerne er meget forskellige fra branche til bran- che, men at der også indenfor samme branche er store forskelle. Fysisk arbejde giver ikke nødvendigvis et belastet arbejdsliv med nedslidning og skader, ligesom job, der kræver et stort følelsesmæssigt engagement, ikke af sig selv giver et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Men begge dele kan være medvirkende til at skabe dé dårlige arbejdsbetingelser på en arbejdsplads, der pludselig udvikler sig til det, der gør det hele for anstrengende og belastende. I de tilfælde kan fysisk og psykisk anstrengende arbejde resultere i nedslidning, skader og udbrændthed. Dagpleje er ligeså fysisk hårdt som slagteriarbejde Der er stor forskel på, hvordan kroppen indgår i en arbejdsdag. Nogle job er meget fysisk anstrengende, mens andre job er meget stillestående/siddende. Det gæl- Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 73

75 der for begge, at de kan medvirke til fysiske belastninger for den enkelte. Fysisk anstrengende belastninger på arbejdspladsen kan ofte blive årsag til nedslidning og skader. De kan føre til dårlig trivsel på arbejdspladsen, som i sidste ende kan resultere i et stort sygefravær og i værste fald resultere i, at medarbejdere må opgive med at arbejde i utide. Der er stor forskel på hvilke job, der er udsat for fysiske anstrengelser og hvilke der ikke er. I tabel 1 er gengivet de 15 typer af job, som har det mest fysisk anstrengende arbejde. Indekset er fremkommet som et gennemsnit af to svarmuligheder, der dækker over løfte- eller bærearbejde samt tungt eller hurtigt arbejde, som er fysisk anstrengende. Jo højere indeks, desto mere fysisk anstrengende arbejde. Tabellen viser, at især bygningsarbejdere, tømrere, snedkere og postbude oplever en høj grad af fysisk anstrengende arbejde. Men også forskellige omsorgserhverv som dagplejere og plejepersonale på plejehjem oplever en fysisk anstrengende hverdag. Faktisk har dagplejere og slagteriarbejder et lige anstrengende fysisk arbejde. I den anden ende af skalaen er de erhverv, der har det mindst fysisk krævende arbejde. En stor del af denne gruppe udgøres af akademikere og andre jobtyper, hvor arbejdspladsen typisk er på et kontor. Dette fremgår af tabel 2. Denne opgørelse tager i stor grad udgangspunkt i løft, men der er også andre forhold, som kan være fysisk anstrengende uden nødvendigvis at inkludere f.eks. tunge løft. I tabel 3 er gengivet tre typer af fysiske belastninger på arbejdspladser, og indenfor hver slags er der en prioriteret rækkefølge af de 15 erhverv, som er mest udsatte for netop disse belastninger. Tabel 1. De 15 jobtyper, der har det fysisk mest anstrengende arbejde, 2005 Jobtype Indeks Bygningsarbejdere, faglærte 89 Tømrere og snedkere 88 Postbude 85 Blikkenslagere 82 Brandfolk 82 Bygningsarbejdere, ufaglærte 79 Dagplejere 76 Slagteriarbejdere 76 Serveringspersonale 74 Plejepersonale, plejehjem 74 Lærlinge og elever, industri, håndværk, service 72 Køkkenmedhjælpere, økonomaer 69 Skovarbejdere 69 Betonelementfabriksarbejdere 66 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere 65 Kilde: AErådet på basis af NAK, Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø. 74 Fordeling og levevilkår 2008

76 Tabel 2. De 15 jobtyper, der har det fysisk mindst anstrengende arbejde, 2005 Jobtype Indeks Akademikere, samfundsvidenskab og humanistiske 0 Laboranter 0 Mediefolk 0 Fuldmægtige, offentligt ansatte 0 Lægesekretærer 0 Bankassistenter 0 Taxichauffør 0 Bogholdere og revisorer 0 Edb-folk 0 Kontorassistenter, privatansatte 1 Ingeniører og arkitekter 1 Kontorassistenter, offentligt ansatte 2 Folkeskolelærere 2 Socialrådgivere 2 Andre lærere 4 Kilde: AErådet på basis af NAK, Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø. Tabellen viser, at rengøringsassistenter og plejepersonale udgør nogle af de jobtyper, der er mest udsat for træk og skub. Plejepersonale dækker over både dagplejere, omsorgsmedhjælpere, plejepersonale på plejehjem og i hjemmeplejen samt på hospitaler. Tabel 3. De 15 jobtyper, der oplever mest træk og skub, løftede arme og stillestående arbejde, 2005 Træk og skub Løftede arme Stillestående arbejde Rengøringsassistenter Bygningsarbejdere, fagl. Slagteriarbejdere Dagplejere Lærl. og elever i ind.og håndv. Frisører Plejepersonale, plejehjem Mekanikere Pakkere, tapperiarbejdere Reddere Blikkenslagere Maskinarbejdere Plejepersonale, hjemmepl. Pakkere, tapperiarbejdere Nærings- og nydelsesmid. Postbude Rengøringsassistenter Metalarbejdere, ufaglærte Omsorgsmedhjælpere Elektrikere Køkkenmedhjælp., økonoma Pakkere, tapperiarbejdere Bygningsarbejdere, ufagl. Ekspedienter Lærl. og elever i ind.og håndv. Slagteriarbejdere Lærl. og elever, ind.og håndv. Slagteriarbejdere Postbude Mekanikere Lager- og havnearbejdere Tømrere og snedkere Bankassistenter Metalarbejdere, ufaglærte Lager- og havnearbejdere Serveringspersonale Plejepersonale, hospital Plejepersonale, plejehjem Tømrere og snedkere Mekanikere Metalarbejdere, ufaglærte Betonelementfabriksarb. Nærings- og nydelsesmiddel Maskinarbejdere Blikkenslagere Anm: For at tælle med i opgørelsen om træk og skub og løftede arme, skal man have angivet, at det foregår i mindst en fjerdedel af arbejdstiden. Hvad angår stillestående arbejde, er kravet, at man står det samme sted mindst tre fjerdedele af arbejdstiden. Kilde: AErådet på basis af NAK, Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 75

77 Anderledes ser det ud for fysiske belastninger i form af løftede arme. I denne kategori optræder mange håndværksfag, især indenfor byggeri, f.eks. bygningsarbejdere og tømrere og snedkere. Af andre håndværksfag, som er udsat for denne type belastning, er mekanikere, blikkenslagere og metalarbejdere. Den tredje kategori af fysiske belastninger omfatter stillestående arbejde. Her er slagteriarbejdere, frisører og pakkere og tapperiarbejdere dem, der er mest udsat. Sammenholdes alle fire kategorier indenfor fysiske belastninger, ses det, at især slagteriarbejdere, plejepersonale på plejehjem, pakkere og tapperiarbejdere, postbude og tømrere og snedkere er nogle af de faggrupper, som har flest fysiske belastninger. Det viser, at det ikke kun er de klassiske fysiske fag som håndværksfag, der oplever fysiske belastninger, men også at flere typer af plejepersonale oplever en stor grad af fysiske belastninger i deres arbejdsliv. En stor del af netop disse jobtyper beskæftiger en stor gruppe af ufaglærte, eller er typisk mindre godt betalt. Kun offentlige job blandt top 15 mest følelsesmæssigt belastende job De psykiske arbejdsbelastninger kan være lige så anstrengende som de fysiske, og kan derfor ligeledes resultere i dårlig trivsel på arbejdspladsen. Psykisk anstrengende arbejde kan opstå ad flere veje. Dels kan selve arbejdet være psykisk belastende og dels kan arbejdsmiljøet i sig selv være psykisk belastende. I tabel 4 er gengivet de 15 jobtyper, der har de største følelsesmæssige krav i deres arbejde. Indekseringen er dannet på baggrund af følgende tre spørgsmål: "Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssige belastende situationer?", "Er dit arbejde følelsesmæssigt belastende?" og "Bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde?". Socialrådgivere er den gruppe, der samlet set oplever de største følelsesmæssige krav i deres arbejde. Dernæst kommer folkeskolelærere og plejepersonale på ho- Tabel 4. De 15 jobtyper med de største følelsesmæssige belastninger, 2005 Jobtype Indeks Socialrådgivere 61 Folkeskolelærere 58 Plejepersonale, hospital 57 Pædagoger, døgninstitution 57 Sygeplejersker 56 Læger og tandlæger 55 Pædagoger, daginstitution 54 Fysio- og ergoterapeuter 53 Politifolk og fængselspersonale 51 Plejepersonale, hjemmepleje 49 Omsorgsmedhjælpere 49 Dagplejere 49 Plejepersonale, plejehjem 49 Andre lærere 48 Gymnasielærere 44 Kilde: AErådet på basis af NAK, Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø. 76 Fordeling og levevilkår 2008

78 spitaler og pædagoger på døgninstitutioner. Det er bemærkelsesværdigt, at de 15 jobtyper, der har de største følelsesmæssige krav alle er offentlige og beskæftiger sig med mennesker. I tabel 5 er de 15 job, der har den mindste følelsesmæssige belastning i deres arbejde. Tabellen viser, at pakkere og tapperiarbejdere og forskellige håndværksfag giver mindst følelsesmæssige belastninger. I stor grad de jobtyper, der har fysisk krævende arbejde. Ud over, at arbejdet i sig selv kan være psykisk belastende, så kan rammerne for arbejdets udførelse også skabe et belastende psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Dette kan f.eks. være et konstant krav om et højt arbejdstempo eller en stor arbejdsmængde. I tabel 6 er gengivet netop de to typer af psykiske belastninger samt en opgørelse over de erhverv, hvor flest ansatte føler sig personlig udbrændt. Der er i denne opgørelse set bort fra selvstændige og chefer/ledere. Den første type af belastning er krav om højt tempo. Et højt tempo i sig selv er ikke skadeligt, men kan være det, hvis der konstant er tale om et for højt arbejdspres. Det samme gælder kravet om stor arbejdsmængde. Det er opslidende, hvis arbejdsmængden overstiger de tilgængelige ressourcer, og hvis man derfor gentagne gange ikke kan nå at udføre sit arbejde på en tilfredsstillende måde. Slagteriarbejdere og postbude er de to erhverv, der oplever de højeste krav om højt tempo. Derudover er der en række servicefag, så som serveringspersonale, der oplever et krav om højt tempo, men det er også tilfældet for en række offentligt ansatte, såsom socialrådgivere og forskellige former for plejepersonale. Tabel 5. De 15 jobtyper med de mindste følelsesmæssige belastninger, 2005 Jobtype Indeks Pakkere, tapperiarbejdere 14 Bygningsarbejdere, ufaglærte 14 Maskinarbejdere 15 Slagteriarbejdere 16 Lastbilchauffører 18 Lager- og havnearbejdere 18 Mekanikere 18 Blikkenslagere 18 Metalarbejdere, ufaglærte 19 Tømrere og snedkere 19 Landbrugsarbejdere 19 Rengøringsassistenter 20 Lærlinge og elever, industri, håndværk, service 20 Ekspedienter 22 Elektrikere 22 Kilde: AErådet på basis af NAK, Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 77

79 Tabel 6. De 15 jobtyper, der oplever de største krav om højt tempo, stor arbejdsmængde og oftest oplever udbrændthed, 2005 Krav om højt tempo Krav om stor arbejdsmængde Personlig udbrændthed Slagteriarbejdere Socialrådgivere Fysio- og ergoterapeuter Postbude Akademikere, samf. og hum. Pakkere, tapperiarbejdere Serveringspersonale Bankassistenter Plejepersonale, plejehjem Køkkenmedhj./ økonoma Akademikere, nat. Postbude Bankassistenter Mediefolk Bygningsarbejdere, fagl. Lægesekretærer Læger og tandlæger Køkkenmedhj./ økonoma Mediefolk Fysio- og ergoterapeuter Folkeskolelærere Socialrådgivere Ingeniører og arkitekter Plejepersonale, hospital Pakkere, tapperiarbejdere Landbrugere Lægesekretærer Plejepersonale, hospital Bogholdere og revisorer Mediefolk Nærings- og nydelsesmiddel Sælgere Pædagoger, døgninstitution Læger og tandlæger Edb-folk Bibliotekarer og museum Kontorassistenter, off. Bibliotekarer og museum Landbrugsarbejdere Plejepersonale, hjemmepl. Sygeplejersker Omsorgsmedhjælpere Lærl. og elever i ind. og håndv. Fuldmægtige, off. Plejepersonale, hjemmepl. Kilde: AErådet på basis af NAK, Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø. Socialrådgiverne oplever ligeledes krav om stor arbejdsmængde. Dette er også tilfældet for flere typer af akademikere samt fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker og politifolk og fængselspersonale. Både socialrådgiverne og de sidstnævnte er alle offentlige job, hvor der arbejdes med mennesker. Særligt i arbejdet med mennesker er det nedslidende at opgive at nå sine arbejdsopgaver. Der er stor forskel på, hvorvidt krav om højt tempo og krav om stor arbejdsmængde fører til personlig udbrændthed. Denne oversigt kan heller ikke bruges til at konkludere noget på dette felt, men der er en overvægt af offentlige erhverv, især dem, der arbejder med mennesker, som noterer, at de føler sig personlig udbrændt. Udover fysio- og ergoterapeuter og pakkere, tapperiarbejdere så føler forskellige typer af offentligt ansatte sig udbrændt. Det gælder både plejepersonale på plejehjem, hospitalerne og i hjemmeplejen samt omsorgsmedhjælpere, men det gælder også folkeskolelærere og pædagoger. Arbejdsmiljøinstituttet udgav i 2006 en ph.d. om udbrændthed. Denne undersøgelse viser, at der er stor sammenhæng mellem udbrændthed og sygefravær. Den viser, at personer, der er udbrændte, oftere er sygemeldte, og at de oftere er det i længere tid. Undersøgelsen viser også, at det er muligt at reducere niveauet for udbrændthed og derigennem reducere sygefraværet, hvis der gøres noget ved det psykiske arbejdsmiljø. Slagteriarbejdere og postbude har mindst jobtilfredshed I de tidligere afsnit har der været fokus på de mere konkrete arbejdsbelastninger, fysiske som psykiske. Men hvorvidt man i bund og grund er tilfreds med sit arbejde, har også stor betydning for trivslen på arbejdspladsen. I tabel 7 er gengivet de 15 jobtyper, hvor der er størst jobtilfredshed. Der er igen set bort fra selvstændige og chefer/ ledere, da de er overrepræsenterede, idet de udgør 6 ud af de 15 jobtyper, som pla- 78 Fordeling og levevilkår 2008

80 Tabel 7. De 15 jobtyper med størst jobtilfredshed, 2005 Jobtyper Indeks Bibliotekarer og museumsfolk 92 Gymnasielærere 91 Dagplejere 88 Akademikere, naturvidenskabelige 88 Pædagogmedhjælpere 88 Mekanikere 87 Akademikere, samfundsvidenskab og humanistiske 87 Lægesekretærer 87 Tømrere og snedkere 87 Læger og tandlæger 87 Sygeplejersker 87 Plejepersonale, hjemmepleje 86 Ejendomsfunktionærer 86 Elektrikere 86 Pædagoger, døgninstitution 86 Kilde: AErådet på basis af NAK, Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø. cerer sig bedst i denne kategori. På top 15 er bibliotekarer og museumsfolk de mest tilfredse. Derudover er der mange forskellige job, som har en høj jobtilfredshed. Samlet set er der dog både mange akademikere og mange offentligt ansatte, der er tilfredse med deres arbejde. Her kan nævnes bibliotekarer, museumsfolk, gymnasielærere, dagplejere og pædagogmedhjælpere. Men også tre private faglærte grupper som mekanikere, tømrere og snedkere og elektrikere oplever en stor jobtilfredshed. I den anden ende af skalaen findes de 15 jobtyper, der har den mindste jobtilfredshed. De fremgår af tabel 8. Blandt slagteriarbejdere, postbude og faglærte bygningsarbejdere findes de ansatte, der er mindst tilfredse med deres job. Det ses, at der er en række ufaglærte grupper blandt de 15 jobtyper, hvor færrest ansatte har en høj jobtilfredshed. Der kan være mange grunde til man er mere eller mindre tilfreds med sit arbejde eller hvorfor ét arbejdsmiljø er godt og et andet dårligt. Ud over de fysiske og psykiske belastninger i et job, så kan de mere overordnede rammer, indenfor hvilke arbejdet udføres, have stor betydning for trivselen og tilfredsheden med arbejdspladsen. Det kan f.eks. være, om man har indflydelse på sit arbejde, om arbejdet er meningsfuldt eller om der er mulighed for at udvikle sig i jobbet. I tabel 9 er netop disse tre overordnede rammer for arbejdets udførelse gengivet. Den første parameter er indflydelse. Indflydelse skal her forstås bredt, da det dækker over både indflydelse på arbejdsopgaverne, mængden af arbejde og hvem man arbejder sammen med på arbejdspladsen. Der er i denne opgørelse set bort fra selvstændige og chefer/ledere, da disse ellers ville have udgjort de 10 job, der har den største indflydelse på deres arbejde. Mediefolk er dem, der oplever den største indflydelse på deres job. Derudover Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 79

81 Tabel 8. De 15 jobtyper, der har mindst jobtilfredshed, 2005 Jobtype Indeks Slagteriarbejdere 66 Postbude 70 Bygningsarbejdere, faglærte 75 Serveringspersonale 76 Fysio- og ergoterapeuter 78 Pakkere, tapperiarbejdere 78 Rengøringsassistenter 78 Omsorgsmedhjælpere 79 Ekspedienter 79 Køkkenmedhjælpere, økonomaer 79 Fuldmægtige, offentligt ansatte 80 Lastbilchauffører 80 Lager- og havnearbejdere 80 Plejepersonale, plejehjem 81 Metalarbejdere, ufaglærte 81 Kilde: AErådet på basis af NAK, Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø. oplever bibliotekarer og museumsfolk og en række offentlige job en stor indflydelse på deres arbejde. Dette ses især hos lærere og dagplejere, men også hos pædagoger. En anden parameter, der kan beskrive de overordnede rammer, er, hvorvidt ansatte føler deres arbejde meningsfuldt. Dette fremgår af anden kolonne i tabel 9. Meningsfuldhed er også ment bredt og dækker over meningsfulde arbejdsopgaver, Tabel 9. De 15 jobtyper, der har den største indflydelse, meningsfuldhed og flest udviklingsmuligheder, 2005 Indflydelse Meningsfuldt Udviklingsmuligheder Mediefolk Læger og tandlæger Andre lærere Bibliotekarer og museum Plejepersonale, hjemmepl. Mediefolk Andre lærere Dagplejere Læger og tandlæger Dagplejere Sygeplejersker Gymnasielærere Folkeskolelærere Pædagoger, daginst. Folkeskolelærere Ingeniører og arkitekter Folkeskolelærere Pædagoger, daginst. Pædagoger, daginst. Gymnasielærere Akademikere, nat. Pædagoger, døgninst. Pædagoger, døgninst. Pædagoger, døgninst. Akademikere, nat. Lægesekretærer Bibliotekarer og museum Sælgere Andre lærere Akademikere, samf. og hum. Akademikere, samf. og hum. Plejepersonale, plejehjem Socialrådgivere Lagerekspedienter Akademikere, samf. og hum. Ingeniører og arkitekter Fysio- og ergoterapeuter Pædagogmedhjælpere Sygeplejersker Gymnasielærere Socialrådgivere Lærl. og elever i serv. og kont. Ejendomsfunktionærer Plejepersonale, hospital Edb-folk Kilde: AErådet på basis af NAK, Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø. 80 Fordeling og levevilkår 2008

82 arbejdsindsats, og hvorvidt en person føler sig motiveret og engageret i arbejdet. Igen ses der bort fra selvstændige og chefer/ledere, idet 6 ud af de top-15 erhverv udgøres af denne gruppe. Der er ikke umiddelbart nogen uddannelsesgrupper, der skiller sig ud. Fælles for størstedelen af de job, der føles mest meningsfulde, er, at det er offentligt ansatte, som beskæftiger sig med mennesker. Det være sig lige fra læger til plejepersonale til pædagogmedhjælpere. Hvorvidt der er udviklingsmuligheder i ens job, kan ligeledes give et udtryk for trivsel i arbejdet. Den tredje kolonne i tabel 9 beskriver netop dette og gør det ud fra, hvorvidt de ansatte føler sig engagerede i deres arbejde, om de har mulighed for at lære nyt og om de føler, at de kan bruge deres færdigheder i jobbet. Som i de to andre kategorier, er der set bort fra selvstændige og chefer/ledere. Igen er der mange offentlige erhverv så som forskellige slags lærere, læger og tandlæger og pædagoger. Derudover kan det konkluderes, at der er en stor grad af akademikerjob i denne gruppe. I den anden ende af skalaen findes de jobtyper, hvor de ansatte har mindst indflydelse på deres arbejde. Postbude, slagteriarbejdere og pakkere og tapperiarbejdere er de tre jobtyper, som har den mindste indflydelse på deres arbejdsdag. Der er desuden en stor del af de jobtyper, der oplever en begrænset indflydelse på deres hverdag, der beskæftiger mange ufaglærte. Dette fremgår af første kolonne af tabel 10. Der er en stor grad af gengangere i den næste kolonne, der viser de 15 erhverv, hvor de ansatte finder deres arbejde mindst meningsfuldt. Derudover optræder fuldmægtige og kontorassistenter i den offentlige sektor samt politifolk og fængselspersonale. Sidstnævntes vurdering er dog ikke signifikant forskellig fra gennemsnittet af alle erhverv. Tabel 10. De 15 jobtyper, der oplever den mindste indflydelse, meningsfuldhed og færrest udviklingsmuligheder, 2005 Indflydelse Meningsfuldt Udviklingsmuligheder Postbude Pakkere og tapperiarb. Slagteriarbejdere Slagteriarbejdere Slagteriarbejdere Rengøringsassistenter Pakkere, tapperiarb. Serveringspersonale Postbude Lærl. og elever, ind. og håndv. Postbude Pakkere, tapperiarb. Lastbilchauffører Ekspedienter Serveringspersonale Serveringspersonale Rengøringsassistenter Lager- og havnearb. Lager- og havnearbejdere Metalarbejdere, ufagl. Lastbilchauffører Omsorgsmedhjælpere Lager- og havnearb. Metalarbejdere, ufagl. Ekspedienter Fuldmægtige, off. Ekspedienter Lærl. og elever i service, kontor Køkkenmedhjælp./ økonoma Bygningsarbejdere, ufagl. Metalarbejdere, ufaglærte Bygningsarbejdere, ufagl. Landbrugsarbejdere Lægesekretærer Politifolk og fængselspers. Ejendomsfunktionærer Plejepersonale, hjemmepleje Nærings- og nydelsesmiddel Omsorgsmedhjælpere Plejepersonale, hospital Maskinarbejdere Køkkenmedhjælp./økonoma Laboranter Kontorassistenter, off. Nærings- og nydelsesmiddel Kilde: AErådet på basis af NAK, Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 81

83 Der er igen et stort sammenfald mellem de jobtyper, der oplever en beskeden indflydelse og meningsfuldhed i deres job og dem, der oplever de færreste udviklingsmuligheder i deres job. Både postbude, slagteriarbejdere og pakkere, tapperiarbejdere er blandt bund- 4 i alle opgørelser. Men også rengøringsassistenter og serveringspersonale føler, at der er begrænsede udviklingsmuligheder i deres job. Sammenholder man de tre jobtyper, postbude, slagteriarbejdere og pakkere, tapperiarbejdere, med de erhverv, der har den mindste jobtilfredshed, ses det, at de også er blandt de 15 erhverv, hvor der er den mindste tilfredshed med arbejdet. Generel middelmådig ledelseskvalitet i både den offentlige og private sektor Ledelsens rolle og kvalitet kan ligeledes være afgørende for et godt arbejdsklima. I tabel 11 er gengivet de 15 erhverv, der oplever den højeste ledelseskvalitet. Pædagogmedhjælpere og pædagoger på både dag- og døgninstitutionsområdet er det område, der har den højeste ledelseskvalitet. Derudover ligger kontorelever og bankassistenter højt, og også plejepersonale og dagplejere placerer sig blandt de syv erhverv, der har den bedste ledelse. I den modsatte ende af skalaen over ledelseskvalitet finder vi maskinarbejdere og blikkenslagere, men også politifolk og fængselspersonale har mindre gode chefer. Ud af de tre jobtyper, der generelt oplevede den laveste jobtilfredshed, postbude, slagteriarbejdere og pakkere og tapperiarbejdere, scorer både slagteriarbejdere og postbude et lavt indeks i ledelseskvalitet. Til sammenligning er der ingen sammenhæng mellem de 15 erhverv, der havde den største jobtilfredshed og de 15 erhverv, der har den laveste ledelseskvalitet. Dette fremgår af tabel 12. Tabel 11. De 15 jobtyper, der oplever den største ledelseskvalitet, 2005 Jobtype Indeks Pædagogmedhjælpere 69 Lærlinge og elever, service, kontor mv. 62 Pædagoger, daginstitution 61 Bankassistenter 61 Pædagoger, døgninstitution 61 Plejepersonale, hospital 61 Dagplejere 60 Lærlinge og elever, industri, håndværk, service 59 Akademikere, naturvidenskabelige 59 Plejepersonale, hjemmepleje 59 Folkeskolelærere 59 Landbrugsarbejdere 58 Sælgere 57 Pakkere, tapperiarbejdere 57 Sygeplejersker 56 Kilde: AErådet på basis af NAK, Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø. 82 Fordeling og levevilkår 2008

84 Tabel 12. De 15 jobtyper, der oplever den mindste ledelseskvalitet, 2005 Jobtype Indeks Maskinarbejdere 44 Blikkenslagere 45 Slagteriarbejdere 46 Politifolk og fængselspersonale 48 Elektrikere 48 Metalarbejdere, ufaglærte 49 Lager- og havnearbejdere 49 Omsorgsmedhjælpere 49 Postbude 49 Lagerekspedienter 49 Socialrådgivere 49 Lastbilchauffører 50 Laboranter 51 Bygningsarbejdere, ufaglærte 52 Fuldmægtige, offentligt ansatte 52 Kilde: AErådet på basis af NAK, Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø. En sådan mulig sammenhæng mellem ledelseskvalitet og jobtilfredshed er illustreret i figur 1. Figuren viser imidlertid ikke nogen entydig lineær sammenhæng. Den viser til gengæld, at ledelseskvaliteten på hele arbejdsmarkedet generelt vurderes til middelmådig. Der er ingen, som har en ledelse, der placerer sig i den øvre tredjedel af, hvad der er muligt. Der er ingen tvivl om, at et dårligt arbejdsmiljø koster både menneskeligt og økonomisk, og at dårligt arbejdsmiljø kan opstå af både fysiske og psykiske belastninger. Dette kapitel har vist, at der er forskel på de jobtyper, der oplever et fysisk belastende arbejde og dem, der er udsat for et psykisk belastende arbejde. Blandt dem, der er særligt udsat for fysiske belastninger, ses mange byggefag. Men også postbude, rengøringsassistenter og plejepersonale, så som dagplejere, omsorgsmedhjælpere, plejepersonale på plejehjem og i hjemmeplejen samt på hospitaler, har et fysisk anstrengende arbejde. Der er generelt mange offentlig ansatte, som har et psykisk belastende arbejde. Dette ses især inden for jobtyper som socialrådgivere, folkeskolelærere, forskellige former for plejepersonale og ergo- og fysioterapeuter. Men også postbude og slagteriarbejdere er udsat for et stort pres om at arbejde hurtig. I AErådets Fordeling og Levevilkår fra 2007 fremgik det, at dagplejemødre har en øget sandsynlighed på knap 40 procent for at overgå til efterløn end det øvrige arbejdsmarked. Derudover har personer ansat indenfor rengøringsvirksomhed, post og tele og ældrepleje en forhøjet risiko på mellem 20 og 30 procent for at overgå til efterløn. Rengøringspersonale og ansatte inden for ældreplejen har ydermere en forøget risiko for førtidspensionering på hhv. 128 og 94 procent, hvilket betyder en forhøjet risiko for endelig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 83

85 Figur 1. Sammenhængen mellem ledelseskvalitet og jobtilfredshed Jobtilfredshed Jobtilfredshed Ledelseskvalitet Kilde: AErådet på basis af NAK, Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø. Derudover fremgår det, at der især blandt ansatte indenfor ældreplejen, forskellige former for offentlig administration, institutioner for børn, læger, tandlæger og dyrlæger samt folkeskoler er et større træk på sygesikringsydelser og receptpligtig medicin, end der er fra andre erhverv. Det betyder, at der er et stort sammenfald med de brancher, der oplever et belastende arbejdsmiljø og dem, der overgår til førtidspension og efterløn og dem, der har et stort træk på sygesikringsydelser og et stort forbrug af receptpligtig medicin. Især for ansatte indenfor rengøring er der tale om et sammenfald mellem et fysisk anstrengende job og en forhøjet risiko for at forlade arbejdsmarkedet i utide. Og for ansatte inden for ældreplejen er der både tale om et fysisk og et psykisk anstrengende job. De har ligeledes en forhøjet risiko for at forlade arbejdsmarkedet i utide. Der er derfor et massivt behov for at få gjort noget ved arbejdsmiljøet. Ikke mindst fordi de konkrete fysiske og psykiske belastninger resulterer i dårlig trivsel på arbejdspladsen for den enkelte. Men også fordi der er et stort arbejdskraftpotentiale i, at folk trives på deres arbejde, da de ikke alene har et lavere sygefravær, mens de arbejder, men også fordi det kan resultere i en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 84 Fordeling og levevilkår 2008

86 Boks 1. Nedenfor er der i tre figurer indtegnet sammenhængen mellem kategorierne indflydelse, meningsfuldt arbejde og udviklingsmuligheder op imod den jobtilfredshed, der er ved de forskellige jobtyper. For alle tre kategorier synes der at være en sammenhæng med jobtilfredsheden. Jo større indflydelse, man har på sit arbejde, desto større er jobtilfredsheden. Det samme gælder for følelsen af at udføre et meningsfuldt arbejde og at have udviklingsmuligheder. Figur 2.a. Sammenhæng mellem Figur 2.b. Sammenhæng mellem indflydelse og jobtilfredshed, meningsfyldt arbejde og jobtilfredshed, Jobtilfredshed Indflydelse Kilde: AErådet på basis af NAK, Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø Jobtilfredshed Jobtilfredshed 100 Figur 2.c. Sammenhæng mellem udviklingsmuligheder og jobtilfredshed, 2005 Jobtilfredshed Udviklingsmuligheder Meningsfyldt Jobtilfredshed Jobtilfredshed Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 85

87 8. Dårligt arbejdsmiljø øger udstødning fra arbejdsmarkedet Der er en tæt sammenhæng mellem et dårligt arbejdsmiljø og risikoen for senere udstødning fra arbejdsmarkedet. Personer, som har været udsat for et belastende arbejdsmiljø, har større risiko for at ende på førtidspension, blive marginaliseret eller gå på efterløn end personer, som ikke har været udsat for et belastende arbejdsmiljø. Analysen viser også, at indflydelse og udviklingsmuligheder i jobbet reducerer risikoen for at forlade arbejdsmarkedet inden pensionsalderen. Man kan derfor forebygge en betydelig del af den udstødning, der sker på arbejdsmarkedet, gennem en bedre arbejdsmiljøindsats. Hvis et dårligt arbejdsmiljø øger risikoen for udstødning fra arbejdsmarkedet, betyder det ikke blot en ringere livskvalitet for dén, det rammer. Det giver også produktionstab for samfundet og øgede offentlige udgifter for det offentlige, fordi flere kommer på førtidspension, flere bliver marginaliseret og flere, der er udsat for et dårligt arbejdsmiljø, vælger at gå på efterløn. I dette kapitel undersøges det, om der kan påvises en sådan sammenhæng mellem et dårligt arbejdsmiljø og risikoen for senere udstødning fra arbejdsmarkedet. Grundlaget for analysen er den Nationale Arbejdsmiljø Kohorte (NAK), fra Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA - det tidligere Arbejdsmiljøinstituttet), som har foretaget indgående undersøgelser af arbejdsmiljøet blandt 5652 repræsentativt udvalgte erhvervsaktive danskere i Til brug for dette afsnit er data fra NAK samkørt med registre i Danmarks Statistik. Herved bliver det bl.a. muligt at undersøge hvordan de personer, der blev interviewet i 1995, klarer sig senere på arbejdsmarkedet. Helt konkret ses der på sammenhængen mellem vurderingen af arbejdsmiljøet i 1995 og arbejdsmarkedstilknytningen ni år senere - i AErådet har foretaget analy- serne og har derfor ansvaret for konklusionerne. Tydelig sammenhæng mellem nedslidning og tilbagetrækning Som nævnt bygger analysen på, at data for arbejdsmiljøet fra 1995 sammenholdes med data for tilknytningen til arbejdsmarkedet i De ulige livsmuligheder bedømmes efter hvor mange, der efter disse ni år er: - på førtidspension - marginaliseret på arbejdsmarkedet, dvs. personer, der inden for de sidste tre år har været ledige/i aktivering i mindst 80 procent af tiden - på efterløn - død/udvandret De forhold, som indgår i bedømmelsen af en persons arbejdsmiljø, er for forskellige til, at de på en meningsfuld måde kan sammenfattes i ét index. Men det er naturligvis muligt for den enkelte at give en sammenfattende vurdering af sin egen arbejdsevne. I det spørgeskema, som ligger til grund for NAK, stilles derfor følgende spørgsmål: "Vil De sige, at Deres arbejdsevne er nedsat på grund af sygdom, ulykke eller slid?" 86 Fordeling og levevilkår 2008

88 Figur 1 viser, hvordan sammenhængen mellem oplevet arbejdsmiljø/arbejdsevne og senere udstødning er for personer, der i 1995 var i alderen år. Udstødning er - ud over arbejdsmiljø og livsstil - nært forbundet med alder. De svarpersoner, der vurderer, at de har nedsat arbejdsevne, har i gennemsnit en lidt højere alder end de øvrige svarpersoner. Derfor er der foretaget en alderskorrektion af data i alle de figurer og tabeller, der præsenteres i dette kapitel. Figuren viser, at der er en klar sammenhæng mellem en persons oplevelse af egen arbejdsevne og senere tidlig tilbagetrækning. Blandt dem, som i 1995 slet ikke vurderede, at deres arbejdsevne var nedsat, var 12 procent ikke i arbejde ti år senere, mens hele 36 procent af dem, som i 1995 vurderede, at deres arbejdsevne i høj grad var nedsat, ikke var i arbejde i Det ses også af figur 1, at den nedsatte arbejdsevne slår igennem på alle de viste faktorer: førtidspension, marginalisering, død og efterløn. Dette tyder på, at dårligt arbejdsmiljø er en væsentlig faktor i forhold til udstødning fra arbejdsmarkedet, selvom der naturligvis også er en række faktorer uden direkte relation til arbejdsmiljøet, der kan ramme den enkelte og medføre, at erhvervsevnen svækkes - sygdom, ulykker m.v. I denne forbindelse må man dog huske på, at alle dem, som blev interviewet i 1995, var erhvervsaktive. Senere i afsnittet gås der mere i dybden med sammenhængen mellem arbejdsmiljø og arbejdsmarkedstilknytning, idet der ses på sammenhængen mellem udstødning fra arbejdsmarkedet og en række konkrete arbejdsmiljøforhold. Ufaglærte har dårligst arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbelastningen er meget skævt fordelt på uddannelse. Tabel 1 viser fore- Figur 1. Forskellig bedømmelse af om arbejdsevnen var nedsat i 1995 og arbejdsmæssig status i 2004 (alderskorrigeret) Nej, slet ikke 3,6 1,8 6,9 Nej, ikke særligt 8,5 2,2 6,9 Ja, i nogen grad 13,3 2,5 7,2 Ja, i høj grad 17,4 8,1 10, p rocent førtidspensioneret/marginaliseret død/udvandret efterløn Anm: Vedrører personer, der i 1995 var i alderen år Kilde: AErådets beregninger på grundlag af NAK og IDA. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 87

89 komsten af en række konkrete arbejdsmiljøbelastninger for forskellige uddannelsesgrupper. Tabellen bygger på en indexberegning, således at det undersøges, hvorvidt en gruppe placerer sig højere eller lavere, end man kunne forvente ud fra gruppens alders- og kønssammensætning. Tabellen skal forstås således: Tager man f.eks. personer med bachelor eller en lang videregående uddannelse, er risikoen for belastende arbejdsstillinger i mindst halvdelen af arbejdstiden kun 40 procent af, hvad man skulle forvente ud fra gruppens alders- og kønssammensætning. Omvendt er risikoen for ufaglærte 22 procent større end det, man skulle forvente ud fra gruppens alders- og kønssammensætning. Tabellen viser, at arbejdsmiljøbelastningerne er ulige fordelt. Det gælder navnlig de hårde fysiske belastninger, som især rammer personer uden uddannelse eller med en erhvervsfaglig uddannelse. Tabellen viser også, at de positive elementer i arbejdsmiljøet - indflydelse og udviklingsmuligheder i jobbet - er ulige fordelt til fordel for de højest uddannede. Arbejdsmiljøbelastninger giver høj risiko for senere udstødning Der er en klar sammenhæng mellem arbejdsmiljøbelastning i 1995 og graden af udstødning fra arbejdsmarkedet i Sammenhængen er undersøgt ved, at personernes svar i 1995 på de konkrete arbejdsmiljøindikatorer, som er vist i tabel 1 og i boksen, er blevet koblet sammen med personernes arbejdsmarkedstilknytning ni år senere i Tabel 2 til 5 viser resultaterne af denne sammenkobling. Blandt de personer, der i 1995 svarede nej til at være udsat for arbejdsmiljøbelastninger, var omkring 87 procent stadig i arbejde i For dem, der i 1995 svarede ja til at være udsat for arbejdsmiljøbelastninger, var færre stadig i arbejde i Tabel 1. Hyppighed af arbejdsmiljøbelastninger for forskellige uddannelsesgrupper i procent af den forventede ud fra alders- og kønsfordeling Ufaglært/ Erhvervs- Kort/ Bachelor/ Student faglig mellemlang lang I alt Hyppighed i procent af det forventede Alvorlig støj mindst halvdelen af tiden Alvorlige indeklimaproblemer mindst halvdelen af tiden Belastende arbejdsstillinger mindst halvdelen af tiden Ensidigt gentaget arbejde mindst halvdelen af tiden Løfter mindst 8 kg mindst 1 gang i timen Index for indflydelse Index for udviklingsmuligheder Index for social støtte Kilde: AErådets beregninger på grundlag af NAK og IDA. 88 Fordeling og levevilkår 2008

90 Boks 1. Arbejdsmiljøindikatorer For at forenkle analysen er en række af de spørgsmål, som indgår i NAK, sammenfattet til fælles variable. De baggrundsvariable, som er anvendt i analysen, er følgende: 1. Alvorlig støj Denne gruppe udgøres af personer, der enten: - mindst halvdelen af tiden er udsat for høj støj - mindst halvdelen af tiden er udsat for ensformig støj 2. Alvorlige indeklimaproblemer Denne gruppe udgøres af personer, som enten: - mindst halvdelen af tiden udsættes for kulde - mindst halvdelen af tiden udsættes for sløvende varme - mindst halvdelen af tiden udsættes for træk - mindst halvdelen af tiden udsættes for tør luft 3. Belastende arbejdsstillinger Denne gruppe udgøres af personer, som enten: - mindst halvdelen af tiden arbejdede med kraftigt bøjet ryg - mindst halvdelen af tiden har kroppen vredet eller bøjet på samme måde - mindst halvdelen af tiden har hænderne løftet over skulderhøjde - mindst halvdelen af tiden arbejder med foroverbøjet nakke - mindst halvdelen af tiden arbejder med hånden kraftigt bøjet - mindst halvdelen af tiden sidder på hug 4. Ensidigt gentagne bevægelser Denne gruppe udgøres af personer, som enten: - mindst halvdelen af tiden havde ensidigt gentagne håndbevægelser - mindst halvdelen af tiden havde ensidigt gentagne armbevægelser 5. Hyppige tunge løft Denne gruppe udgøres af personer, som én gang i timen eller hyppigere skal løfte byrder på 8 kg eller mere. 6. NFAs index vedr. indflydelse, udviklingsmuligheder og social støtte på arbejdspladsen Disse index er beregnet af Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA - tidligere Arbejdsmiljøinstituttet). En indexværdi på 100 svarer til en høj indflydelse, mens index på 0 svarer til, at personen slet ikke har nogen indflydelse. Samme princip gælder for de to andre indikatorer Den største forskel ses for belastende arbejdsstillinger. Blandt dem, der i 1995 ikke havde belastende arbejdsstillinger, var 87,7 procent stadig i arbejde i For dem, der i 1995 var udsat for belastende arbejdsstillinger, var kun 81,5 procent stadig i arbejde i Blandt dem, der havde belastende arbejdsstillinger, var dobbelt så mange kommet på førtidspension eller var blevet marginaliseret i 2004 sammenlignet med dem, der ikke havde belastende arbejdsstillinger. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 89

91 Tabel 2. Arbejdsmiljøbelastninger i 1995 og udstødning i Personer, der var år i 1995 (alderskorrigeret) Stadig i Førtidspension/ Død/ På efterarbejde marginaliseret udvandret løn I alt Alvorlig støj : Procent af svarpersoner Nej 87,1 4,3 1,8 6,8 100 Ja 83,7 6,4 2,4 7,5 100 Belastende arbejdsstillinger: Nej 87,7 3,9 1,8 6,6 100 Ja 81,5 8,1 2,4 8,0 100 Hyppige tunge løft: Nej 86,8 4,5 1,9 6,8 100 Ja 82,5 7,2 2,1 8,2 100 Ensidigt gentaget arbejde: Nej 86,7 4,7 1,9 6,7 100 Ja 84,6 5,5 2,2 7,6 100 Indeklimaproblemer: Nej 87,0 4,5 1,8 6,6 100 Ja 84,4 5,6 2,3 7,7 100 Anm.: Se boksen for nærmere definition af arbejdsmiljøbelastningerne Kilde: AErådets beregninger på grundlag af NAK og IDA. De belastende arbejdsstillinger i 1995 viser sig også i, at flere er gået på efterløn. Blandt dem, som ikke havde belastende arbejdsstillinger, var 6,6 procent gået på efterløn i 2004, mens 8 procent af dem, der i 1995 havde belastende arbejdsstillinger, var gået på efterløn i Det billede, der er gennemgået ovenfor vedr. belastende arbejdsstillinger, går igen for de øvrige arbejdsmiljøbelastninger - om end i lidt mildere grad. Den arbejdsmiljøbelastning, der rammer mindst hårdt i forhold til senere udstødning fra arbejdsmarkedet, er ensidigt gentaget arbejde. Det er ikke kun de rent fysiske arbejdsmiljøbelastninger, der har betydning for risikoen for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Også arbejdsmiljøet - set mere bredt - i form af muligheder for indflydelse og udviklingsmuligheder i jobbet påvirker risikoen for, at en person forlader arbejdsmarkedet. Det fremgår klart af tabel 3 og tabel 4, der viser sammenhængen mellem folks vurdering af indflydelse og udviklingsmuligheder i 1995 og deres arbejdsmarkedsstatus ni år senere - i Blandt dem, der i 1995 vurderede, at de havde store udviklingsmuligheder i deres job, var 92 procent stadig i arbejde i 2004, mens under 83 procent af dem, der i 1995 vurderede, at de havde ringe udviklingsmuligheder i deres job, stadig var i job i Den dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet for dem, der havde ringe udviklingsmuligheder i deres job, skyldes især, at flere er kommet på førtidspension og er blevet marginaliseret. Blandt personer, der i 1995 mente, at de havde ringe udviklingsmuligheder i deres job, er der dog også langt flere, der er gået på efterløn i Fordeling og levevilkår 2008

92 Tabel 3. Udviklingsmuligheder i 1995 og udstødning i Personer, der var år i 1995 (alderskorrigeret) Index for udviklingsmuligheder Stadig i Førtidspension/ Død/ På efterarbejde marginaliseret udvandret løn I alt Procent af svarpersoner Under 50 82,7 6,7 2,2 8, ,6 4,2 2,0 6, ,9 1,1 1,2 5,9 100 Kilde: AErådets beregninger på grundlag af NAK og IDA. Tabel 4, der handler om indflydelse, viser næsten de samme tendenser som beskrevet ovenfor vedrørende indikatoren for udvikling - om end effekterne ikke er lige så kraftige. Knap 89 procent af dem, der i 1995 vurderede, at de havde stor indflydelse i deres job, var stadig i arbejde i 2004, mens kun 83 procent, af dem i 1995 der vurderede, at de havde ringe indflydelse stadig var i job i Tabel 5 viser sammenhængen mellem arbejdsmarkedstilknytningen i 2004, og personens vurdering i 1995 af omfanget af social støtte på arbejdspladsen. For denne arbejdsmiljøindikator er sammenhængen ikke så markant, som når det drejer sig om indflydelse og udviklingsmuligheder i jobbet. Statistisk analyse For at vurdere hvilke af de forskellige arbejdsmiljøfaktorer, der har størst betydning, er der gennemført en statistisk analyse, der inddrager alle de nævnte forhold på én gang. Den statistiske analyse viser, at følgende baggrundsforhold har en statistisk sikker betydning for, om en person efter ni år enten er førtidspensioneret/marginaliseret, død/udvandret eller på efterløn: - Alder - Belastende arbejdsstilling - Indflydelse - Udviklingsmuligheder - Køn - Tunge løft De seks variable er oplistet i den rækkefølge, de har betydning i den samlede statistiske analyse. Dvs. hvor meget det Tabel 4. Indflydelse i 1995 og udstødning i Personer, der var år i 1995 (alderskorrigeret) Index for indflydelse Stadig i Førtidspension/ Død/ På efterarbejde marginaliseret udvandret løn I alt Procent af svarpersoner Under 50 83,0 8,0 2,0 7, ,6 5,8 2,6 8, ,7 3,5 1,6 6,1 100 Kilde: AErådets beregninger på grundlag af NAK og IDA. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 91

93 Tabel 5. Social støtte i 1995 og udstødning i Personer, der var år i 1995 (alderskorrigeret) Index for social støtte Stadig i Førtidspension/ Død/ På efterarbejde marginaliseret udvandret løn I alt Procent af svarpersoner Under 50 84,4 6,4 2,4 6, ,0 4,6 1,5 6, ,0 4,5 2,5 7,0 100 Kilde: AErådets beregninger på grundlag af NAK og IDA. svækker modellens evne til at forklare, om en person forlader arbejdsmarkedet, hvis den pågældende variabel trækkes ud af modellen. De øvrige fire baggrundsvariable (støj, indeklima, social støtte og ensidigt gentaget arbejde) har ikke nogen statistisk sikker betydning i denne analyse. De variable, som regnes for statistisk sikre, er medtaget ud fra et 95 procent signifikansniveau. Populært sagt kan man med mere end 95 procent sikkerhed sige, at det ikke bare skyldes tilfældigheder, når disse baggrundsforhold har betydning for udstødningen. Vælger man i stedet et 90 procent signifikansniveau, har de øvrige variable også betydning. Det er således overvejende sandsynligt, at disse forhold også er vigtige. Tabel 6 viser effekten på udstødningen fra de seks vigtigste baggrundsvariable. Analysens træfsikkerhed kan illustreres således: Der opstilles en statistisk model, der bedømmer sandsynligheden for, at en person bliver udstødt ved hjælp af ovenstående baggrundsvariable. Tager vi nu to tilfældige personer, hvoraf én rent faktisk er udstødt, mens den anden ikke er det, vil der være 83,8 procent sandsynlighed for, at den person, der rent faktisk er udstødt, også har størst sandsynlighed for at være det ifølge modellen. Der er 14 procent sandsynlighed for at nå et resultat modsat modellen og 2,2 procent sandsynlighed for, at modellen giver samme sandsynlighed. Tabel 6. Sammenhæng mellem udstødning fra arbejdsmarkedet i 2004 og arbejdsmiljø i 1995 for personer, der var år i 1995 Baggrundsvariabel: Risikofaktor for udstødning Alder (over eller under 49 år) 19,47 Køn - kvinde i stedet for mand 1,46 Indflydelse - dårligere eller bedre halvdel 1,45 Udviklingsmuligheder - dårligere eller bedre halvdel 1,56 Belastende arbejdsstilling - ja, i stedet for nej 1,71 Hyppige tunge løft - ja, i stedet for nej 1,38 Anm.: Risikofaktorerne angiver de såkaldte odds ratio Kilde: AErådets beregninger på grundlag af NAK og IDA. 92 Fordeling og levevilkår 2008

94 Risikofaktorerne i tabel 6 angiver hvor mange gange større sandsynligheden er for at være udstødt fra arbejdsmarkedet, hvis man opfylder en af baggrundsfaktorerne. F.eks. er sandsynligheden for ikke at være i job i ,56 gange større (56 procent større) hvis man i 1995 tilhørte den halvdel, der havde de mindste udviklingsmuligheder i jobbet. I en analyse, hvor alder og køn indgår som forklarende variable, og hvor efterløn er indeholdt i den variabel, der søges forklaret, kan man frygte, at de viste sammenhænge i vid udstrækning afspejler alder og mulighed for at gå på efterløn - forhold som ikke i sig selv har med arbejdsmiljø at gøre. Der er derfor gennemført endnu en statistisk analyse, hvor der kun ses på personer, der var år i 1995 (og dermed for unge til at gå på efterløn i 2004), og hvor alder og køn er udeladt blandt de mulige forklarende faktorer. Resultaterne af denne analyse er vist i tabel 7. Også i denne analyse kan arbejdsmiljøfaktorer give en væsentlig del af forklaringen på udstødningen. Endelig kunne en antagelse være, at årsagerne til den øgede udstødning ligger gemt et helt andet sted. F.eks. kunne man tænke sig, at belastende arbejdsstillinger ofte hænger sammen med lavt uddannelsesniveau, og at uddannelse igen hænger sammen med livsstil. Der er derfor gennemført en tredje statistisk analyse, hvor personer med videregående uddannelse er udeladt. Også hvis vi alene ser på denne gruppe, slår arbejdsmiljøfaktorerne, klart igennem. Det fremgår af tabel 8. Sammenhængen mellem udstødning, alder og belastende arbejdsstillinger illustreres af tabel 9, hvor vi ser hvor stor en andel af de årige, der er ude af arbejdsmarkedet ni år senere, når man sammenholder med belastende arbejdsstillinger i Tabellen skal forstås således: Ser vi f.eks. på de personer, der var år i 1995 og ikke var udsat for meget belastende arbejdsstillinger, var der 3,4 procent, som var udstødt af arbejdsmarkedet i Ser vi på samme aldersgruppe, men på personer, der var udsat for belastende arbejdsstillinger, var der 7,6 pro- Tabel 7. Sammenhæng mellem udstødning fra arbejdsmarkedet i 2004 og arbejdsmiljø i 1995 for personer, der var år i 1995 Baggrundsvariabel: Risikofaktor for udstødning Alder (over eller under 49 år) 4,64 Køn - kvinde i stedet for mand 1,95 Indflydelse - dårligere eller bedre halvdel 1,46* Udviklingsmuligheder - dårligere eller bedre halvdel 1,78 Belastende arbejdsstilling - ja, i stedet for nej 1,78 Hyppige tunge løft - ja, i stedet for nej 1,38* * effekten er kun signifikant på 90 procent signifikansniveau Anm.: Risikofaktorerne angiver de såkaldte odds ratio Kilde: AErådets beregninger på grundlag af NAK og IDA. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 93

95 Tabel 8. Sammenhæng mellem udstødning fra arbejdsmarkedet i 2004 og arbejdsmiljø i 1995 for personer, der var år i Ekskl. personer med videregående uddannelse Baggrundsvariabel: Risikofaktor for udstødning Alder (over eller under 49 år) 19,69 Køn - kvinde i stedet for mand 1,50 Indflydelse - dårligere eller bedre halvdel 1,38 Udviklingsmuligheder - dårligere eller bedre halvdel 1,47 Belastende arbejdsstilling - ja, i stedet for nej 1,71 Hyppige tunge løft - ja, i stedet for nej 1,19* * effekten er kun signifikant på 90 procent signifikansniveau Anm.: Risikofaktorerne angiver de såkaldte odds ratio Kilde: AErådets beregninger på grundlag af NAK og IDA. cent, som havde forladt arbejdsmarkedet i Forskellene træder tydeligst frem i "efterlønsalderen", hvor spørgsmålet om belastende arbejdsstilling eller ej ni år tidligere, giver en stor forskel i andelen, der er på førtidspension/efterløn på over 20 procentpoint. Afslutning Analysen viser, at man kan forebygge en betydelig del af den udstødning, der sker på arbejdsmarkedet, gennem en bedre arbejdsmiljøindsats. Det er derfor vigtigt at følge udviklingen i arbejdsmiljøet, og der er behov for en væsentligt større indsats, hvis man skal undgå udstødning og dermed sikre tilstrækkelig med arbejdskraft fremover. Tabel 9. Andel af svarpersoner, der har forladt arbejdsmarkedet eller er marginaliseret i 2004 fordelt på alder og spørgsmål om belastende arbejdsstilling i 1995 Alder år år år år år I alt Procent af svarpersoner, der i 2004 enten er på efterløn, førtidspension, marginaliseret eller døde Ikke belastende arbejdsstilling 2,6 3,4 7,7 6,6 43,6 12,2 Belastende arbejdsstilling 4,6 7,6 6,9 16,0 64,6 17,7 Kilde: AErådets beregninger på grundlag af NAK og IDA. 94 Fordeling og levevilkår 2008