Pro. Da århundredet var ungt. Dirigent: Vassily Sinaisky Solist: Martin Sturfält, klaver. Malmö Symfoniorkester. Fredag 8. oktober kl. 19.

Transkript

1 10 11 Koncerthuset Klassisk Sæson Fredag 8. oktober kl Da århundredet var ungt Malmö Symfoniorkester Dirigent: Vassily Sinaisky Solist: Martin Sturfält, klaver Pro

2 Program Koncerthuset 2008/ /11 2 Fredag 8. oktober 2010 kl Koncerthuset, Koncertsalen Malmö SymfoniOrkester Dirigent: Vassily Sinaisky Solist: Martin Sturfält, klaver Koncertmester: Marika Fältskog Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes på DR Klassisk mandag d. 11/10 kl Carl Nielsen ( ) Ouverturen til Maskarade ( ) Varighed: 5 Adolf Wiklund ( ) Klaverkoncert nr. 1, e-mol, op. 10 (1906, rev. 1935) Allegro energico Andante ma non troppo Allegro vivace Varighed 35 Pause: ca Der er koncertintroduktion kl i Koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Béla Bartók ( ) Orkestersuite nr. 1, op. 3 (1905, rev. 1920) Allegro vivace Poco adagio Presto Moderato Molto vivace Varighed 35 Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Team Rapo Design: E-types A/S Layout: Lotte Ring Kvist Producent: Curt Kollavik Jensen Producer: Claus Due Teknik: Lars Christensen

3 Værker Koncerthuset 2010/11 3 Carl Nielsen komponerede to operaer. I 1901 færdiggjorde han den alvorlige, moraliserende Saul og David med inspiration fra Bibelen og barokkens musik; og fem år senere var han færdig med dens totale modsætning, den sprælske og meget sensuelle Maskarade, under indflydelse af Mozarts elegante musik. Carl Nielsen: Ouverturen til Maskarade Af Stig Jacobsson. Oversat af Magna Blanke Handlingen, som udspilles i 1723, er meget enkel; den bygger på Holbergs lystspil med samme titel og lukrerer på sin situationskomik. Man bliver i godt humør af det lette og lidt vovede. Det var i høj grad musikken, der bidrog til operaens store fremgang. Musikken er et under af opfindelsesrigdom og morsomme indfald, samtidig med at den rent kompositions-håndværksmæssigt er genial. Nogle af orkestersatserne er blevet favoritter i koncertsalene, fx den sprudlende virtuose ouverture. Den var det sidste, Nielsen komponerede til sin opera, og den var færdig så sent som en uge før premieren, 11. november Alene i løbet af første sæson opførtes operaen 20 gange. Ouverturen blev spillet i Stockholm allerede 1907 som en anerkendelse af, at Carl Nielsen året før var blevet valgt som medlem af Kungliga Musikalska Akademien. Dirigenten Tor Aulin var således den, der uropførte den koncertslutning, som Nielsen havde forsynet ouverturen med, og som blev modtaget med stor applaus. I operaen går ouverturen roligt over i handlingen. Adolf Wiklund: Klaverkoncert nr. 1, e-mol, op. 10 Af Stig Jacobsson. Oversat af Magna Blanke Adof Wiklund var en begavet og succesrig ung mand, der allerede som teenager havde skaffet sig en grundig uddannelse, og som tidligt begyndte at komponere. Wiklund modtog statsstipendier, som tillod ham at studere i Paris, og i 1905 modtog han et Jenny Lind-stipendium, så han kunne studere i Berlin. Det var ikke først og fremmest komposition, han studerede, men derimod klaverspil og direktion.

4 Værker Koncerthuset 2010/11 4 Der var skrevet klaverkoncerter i Sverige før, men det er kun Wilhelm Stenhammars 1. Klaverkoncert fra 1893, der kunne anses for at være et levende kunstværk. Adolf Wiklund kendte sandsynligvis denne koncert, og som Stenhammar havde han også skævet til Brahms koncerter. Netop i foråret 1907 indstuderede Wiklund Brahms Koncert i B-dur og blev den første svensker, som spillede den. Han fik ansættelse i Karlsruhe som dirigent-assistent, men ønskede en mere fremtrædende rolle. Derfor tog han i 1911 imod en ansættelse som kapelmester ved operaen i Stockholm. Planerne fra ungdommen om at blive dirigent i Tyskland svandt derfor ind, men hans indsatser i hjemlandet blev særdeles vigtige. Da Adolf Wiklund som 28-årig begyndte at skrive sin klaverkoncert, havde han kun to orkesterværker på sin værkliste, men begge disse to var blevet spillet flere gange, og de viste, at han beherskede instrumentation på et meget kompetent niveau. I sommeren 1907, da han komponerede sin klaverkoncert, boede han sammen med repetitøren ved Stockholmoperaen John Cederlund i et lille sommerhus på Dalarö. Vi havde begge klaver i vores værelser, som kun adskiltes af køkkenet. Tit spillede vi begge to på samme tid, men når jeg komponerede, plejede Cederlund at gå ud for at give hønsene mad eller spille violin for dem. Wiklunds egen klaverkoncert blev uropført i februar 1909 med Aurora Molander som solist og Armas Järnefelt som dirigent. Solisten indleder koncerten med et dramatisk hovedtema med en umiskendelig nordisk farve. Orkestret overtager melodien, og satsen udvikles i overensstemmelse med sonateformens regler. Efter en blid overgang kommer den langsomme sats drømmende naturskildring. Wiklund viser sig som en af vore mest udprægede impressionister med sin lidt slørede harmonik. Finalen er en hvirvlende opvisning med en glansfuld afslutning. Det kan ikke undre, at uropførelsen blev vellykket. Kollegaen Ture Rangström skrev i sin anmeldelse, at det var et for soloinstrumentet udmærket skrevet værk, en flydende og klangfuld komposition. Béla Bartók: Orkestersuite nr. 1, op. 3 Af Stig Jacobsson. Oversat af Magna Blanke Som de fleste andre avantgardister havde Bartók en ungdomsperiode, hvor hans produktion baserede sig på den romantiske tradition. Blandt disse værker kan nævnes Scherzo for klaver og orkester (1904), en klaverkvintet ( ), det symfoniske digt Kossuth (1903) og et ambitiøst forsøg i den gennemarbejdede symfoniske genre: Orkestersuite nr. 1 (1905). 40 år senere skulle mange af de tanker, han begyndte at bearbejde i orkestersuiten sætte frugt i Koncert for orkester, som også er i fem

5 Værker Koncerthuset 2010/11 5 satser. I suiten lader han en scherzo omramme af to langsomme satser, mens sats 1 og 5 er hurtige. Selv om stykket er meget smukt og charmerende, havde det ikke samme succes hos publikum som hans patriotiske portræt af folkehelten Kossuth. Orkestersuiten uropførtes i Wien 29. november 1905, i 1909 opførtes den i Budapest, men først i 1920 blev den spillet igen. Med sin orkestersuite havde Bartók skrevet sig ind i et hjørne. Efter dette værk komponerede han intet i to år, men han kom tilbage som den gigant, han blev i 1900-tals-musikken. Da orkestret i Budapest spillede suiten i lemlæstet skikkelse, reagerede Bartók med vrede: Det er alment accepteret, at værker i kategorien sonate eller symfoni ikke bør og ikke må fremføres med nogen sats udeladt på en alvorligt ment koncert... Mit værk har ikke blot en helt åbenbar symfonisk karakter, men der er desuden nært tematisk slægtskab mellem de forskellige satser. Visse takter i satserne bliver uforståelige uden den foregående sats. Derfor ville jeg sætte pris på, at I aldrig mere spiller nogen af mine værker. Bag denne kraftfulde udladning lå det faktum, at orkestret i de seneste fire år ikke havde spillet nogen af hans værker. Nu tog de ham på ordet og boycottede Bartóks musik i yderligere tre år. Det skal her bemærkes, at det siden er Budapest Filharmonikerne, som har gjort mest for at øge kendskabet til Bartóks musik. Endnu en skandale med tilknytning til Orkestersuite nr. 1 fandt sted i 1935, da et kendt og agtet selskab for kunst og videnskab ville tilkende Bartók en eftertragtet medalje. Han var blevet 54 år og stod på toppen af sin karriere, men medaljen skulle han tilkendes for den da 30 år gamle suite. Denne tvivlsomme hyldest vakte Bartóks indignation, fordi man fuldstændig ignorerede hans senere produktion. Jeg synes virkelig godt om mit værk; det er en bemærkelsesværdig præstation af en 24-årig.... vil jeg slå fast, at jeg ikke ønsker at modtage Greguss-medaljen, hverken nu eller i fremtiden, hverken i livet eller efter døden. 1. sats begynder i heroisk E-dur, og alle de melodier, der præsenteres, kommer igen i de senere satser. Den langsomme sats, som følger, introducerer en melankolsk melodi i obo og klarinetter, hvorefter man hører en mystisk trompet i det fjerne og en træblæser-melodi med 1600-tals-tilknytning. En stor overraskelse var det for publikum dér at opdage en stiliseret version af Blå forglemmigej, som var en på den tid meget kendt sang af Lajos Serly. Den midterste sats er en af den unge Bartóks glimrende galoperende scherzoer, som følges af et stemningsfuldt moderato. Med stemninger som minder om førstesatsen begynder han finalen, som slutter i strålende glans og for fuldt orkester.

6 Dirigent Koncerthuset 2010/11 6 Dirigent Vassily Sinaisky Foto: Ulla Alderin I 2007 påbegyndte Sinaisky og Malmö SymfoniOrkester indspilningen af Franz Schmidts fire symfonier på Naxos. Symfoni nr. 1 og nr. 2, som udkom i 2009, har fået fine omtaler i det engelske musiktidsskrift Gramophone. Symfoni nr. 3 udkom i juli 2010, og nr. 4 kommer i november Med BBC-orkestret i Manchester har han indspillet en række cd er for Chandos, først og fremmest med russisk musik af blandt andre Balakirev, Sjtjedrin, Glinka og Sjostakovitj. Vassily Sinaisky, Malmö SymfoniOrkesters chefdirigent siden 2007, er en erfaren musiker med et fyldigt cv. Han var elev på musikkonservatoriet i Leninggrad og blev derefter assistent for den legendariske dirigent Kirill Kondrasjin hos Moskva Filharmonikerne. Sinaisky vandt guldmedalje ved den prestigefyldte Karajan Konkurrence 1973, og siden har han dirigeret orkestre over hele verden, fx Los Angeles Filharmonikerne, BBC s Symfoniorkester, Concertgebouw Orkestret i Amsterdam og Det finske Radiosymfoniorkester. Hans koncerter og cd-indspilninger får mange kritiker-roser. I årene var Sinaisky chefdirigent og kunstnerisk leder for Moskva Filharmonikerne. Derefter havde han samme position hos Det russiske Statssymfoniorkester indtil Sinaisky har tillige arbejdet meget med opera, og han har været 1. gæstedirigent for Bolsjoj i Moskva. Har endvidere arbejdet ved Komische Oper i Berlin og English National Opera i London. Nu har Sinaisky sin base i Amsterdam, hvor han bor i Bachstraat, et stenkast fra Concertgebouw. Byen er et vigtigt musikalsk centrum, og det er tæt på alt: Manchester i England og BBC s Filharmoniske Orkester, som han er 1. gæstedirigent for og så naturligvis tæt på Malmö. I sidste måned blev Sinaisky udnævnt til chefdirigent og kunstnerisk leder ved Bolsjoj i Moskva. Vassily Sinaisky er desuden dirigentprofessor ved musikkonservatoriet i Skt. Petersborg.

7 Solist Koncerthuset 2010/11 7 Solist Martin Sturfält Svenska Dagbladet skrev: Martin Sturfält er målrettet på vej ind i rækken af svenske elite-pianister. Pianisten Martin Sturfält er en fremadstormende og efterspurgte svensk musiker. I december 2009 kom han på en femteplads i det svenske musiktidsskrift OPUS årlige liste over ʼpersonligheder i svensk musiklivʼ. Sturfält er ofte solist med svenske og udenlandske symfoniorkestre, og desuden er han en ivrig kammermusiker. Sturfält har studeret ved Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og Guildhall School of Music & Drama i London. De vigtigste lærere har været Esther Bodin-Karpe, Stefan Bojsten, Paul Roberts og Roman O Hora. Han har som solist arbejdet sammen med vigtige dirigenter som Sir Mark Elder, Andrew Manze og Alexander Vedernikov og med orkestre som Hallé Orkestret i Manchester, New London Sinfonia samt de fleste svenske symfoniorkestre. Han har givet koncerter i Stockholm bl.a. på Nybrokajen 11 og i Konserthuset. Har desuden spillet i Wigmore Hall, Barbican Hall, Royal Festival Hall og Purcell Room i London foruden i Concertgebouw i Amsterdam og Palais des Beaux Arts i Bruxelles. Martin Sturfälts store interesse for svensk musik, gammel som ny, resulterede bl.a. i en indspilning af Wilhelm Stenhammars klaverværker på Hyperion Records. Sturfälts første succes, hvad angår konkurrencer, var i 1999, da han vandt førstepris i den svenske Yamaha-konkurrence. Siden har han vundet førstepriser i bl.a den engelske Yamahakonkurrence i 2002, den nordiske Blüthner-klaverkonkurrence i 2002 i Malmö, John Ogdon Piano Price i London 2004 og Terence Judd Award i Manchester Herudover kan nævnes, at Martin Sturfält var en af de kunstneriske ledere af Messiaenjubilæet i Stockhom i 2008.

8 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: koncerthuset@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann Orkesterchef Ole Bækhøj DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kontanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter og vi ringer nu ind minutter før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på dr.dk/koncerthuset/omkoncert-huset/ foerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner.