Pro. Znaider & Sibelius DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Solist: Nikolaj Znaider, violin. Torsdag 2. juni kl

Transkript

1 10 11 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 2. juni kl Znaider & Sibelius DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Solist: Nikolaj Znaider, violin Pro

2 Program Koncerthuset 2008/ /11 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 2. juni 2011 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Solist: Nikolaj Znaider, violin Koncertmester: Soo-Jin Hong Koncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 3. juni kl. 16 (DR Klassisk) 5.juni kl. 9 (DR Klassisk) 5.juni kl. 13 (P2) Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Per Nørgård (f. 1932) Symfoni nr. 1, op. 13, "Sinfonia austera" ( ) I. Tempo moderato II. Calmo, molto affettuoso III. Allegro impetuoso Varighed: ca. 31 Pause: ca Jean Sibelius ( ) Violinkoncert, d-mol, op. 47 (1904) I. Allegro moderato II. Adagio di molto III. Allegro, ma non tanto Varighed: ca. 31 Richard Strauss ( ) Till Eulenspiegels lustige Streiche, op. 48 ( ) Varighed: ca. 15 Producent: Gordon Alsing Producer: Bernhard Güttler Teknik: Jan Oldrup Regissør: Lotte Melchior Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Team Rapo

3 Orkesterchefen har ordet Koncerthuset 2010/11 3 Thomas Dausgaard har igennem 10 år spillet en afgørende rolle for DR SymfoniOrkestrets udvikling. Han har skabt utallige store koncertoplevelser for publikum både herhjemme og internationalt og har stået i spidsen for en markant udvikling af orkestrets spillestil, musikalske fleksibilitet og kunstneriske profil. Thomas Dausgaard har med stor succes udviklet Metrokoncert-konceptet som en ny måde at åbne dørene til den klassiske musik på, og han har i sin periode som chefdirigent skabt et imponerende katalog af internationalt berømmede og prisbelønnede cd-indspilninger. Som orkestrets første danske chefdirigent har Thomas været med til markant at styrke orkestrets skandinaviske profil og dyrke orkestrets danske rødder og tilhørsforhold. Perioden har budt på en lang række markante værkbestillinger hos nogle af Danmarks førende komponister. Cd-indspilninger af værkerne har været med til at styrke dansk kulturs identitet og internationale udbredelse. Koncerten i aften er en fejring af en succesfuld chefdirigentperiode, som nu bliver til en del af orkestrets og Danmarks stolte musikhistorie. Heldigvis fortsætter samarbejdet; Thomas Dausgaard fortsætter som æresdirigent, og sæson byder på flere koncerter i Koncerthuset samt en længere Tysklands-turné i april Ole Bækhøj Orkesterchef for DR SymfoniOrkestret

4 Værker Koncerthuset 2010/11 4 Per Nørgård er ikke bare Danmarks mest berømte komponist. Han er også en af de mest slidstærke. Det er nu på syvende årti, Per Nørgård komponerer musik, og kvaliteten af hans værker kan ses ved, at et forbløffende bredt udvalg af dem bliver opført. Per Nørgård: Symfoni nr. 1 Af Jens Cornelius Nørgårds Symfoni nr. 1 er skrevet for snart 60 år siden (!), men den fortjener helt bestemt sin plads på koncertprogrammet i dag og det gør den også om yderligere 60 år. Det var en bare 21-årig ung mand, som i 1953 begyndte at skrive sin 1. Symfoni. Per Nørgård havde allerede som dreng vist et meget særpræget kreativt talent. Han kom under vingerne hos tidens store danske komponist, Vagn Holmboe, og styrken af hans musik voksede hastigt. Under Holmboes vejledning blev Nørgård forbløffende tidligt en virkelig karakterfuld komponist. Symfonien blev færdig i Det var Nørgårds hidtil største værk, og han gav det titlen Sinfonia austera (Streng symfoni). Det passer godt til musikkens holdning, og fortæller også om ambitionerne og intensiteten hos den unge komponist. Uropførelsen af 1. Symfoni var en studieproduktion med DR SymfoniOrkestret og den italienske dirigent Lamberto Gardelli, der blev udsendt i radioen i Denne historiske optagelse findes bevaret i DRs arkiver. Mange år senere har Per Nørgård kommenteret netop det: Den strenge karakter er i sin alvor utvivlsomt meget ungdommelig. Men da livet og musikken i mangt og meget er lige så utvivlsomt ungdommeligt, ser jeg ingen grund til at tage afstand fra eller livet af min 1. Symfoni. Hvor andre komponister ville forklejne deres ungdomsværker eller prøve at føre dem up to date, har Nørgård valgt at lade den stå uantastet. I stedet er han gået videre med dens ideer i nye værker. Faktisk dukker der konkrete ideer fra 1. Symfoni op i både 3. Symfoni fra 1970 erne og 5. Symfoni, som skrevet i Denne kontinuitet i Nørgårds musik er en af grundene til, at Thomas Dausgaard har valgt at opføre 1. Symfoni ved sin sidste

5 Værker Koncerthuset 2010/11 5 koncert som chefdirigent for DR SymfoniOrkestret. Gennem årene har vi beskæftiget os meget med Per Nørgårds musik og spillet både hans nye og ældre værker. Nu griber vi helt tilbage til begyndelsen, og det bliver virkelig spændende. I 1. Symfoni bliver der lagt baner ud, der strækker sig helt frem til Nørgårds nyeste værker, forklarer Thomas Dausgaard. Allerede i dette meget tidlige værk oplever man en flerdimensionalitet, der er så typisk for Per Nørgårds musik. En oplevelse af flere samtidige lag, der skaber en rumlighed i musikken. Et andet fascinerende træk er den underliggende spænding. En spænding som er i kontrast til, hvad der sker på overfladen. Det er fantastisk at opleve den flertydighed hos så ung en komponist. De hemmelighedsfulde understrømme i musikken giver symfonien et slægtskab med de symfoniske mesterværker af den finske komponist Sibelius. Den unge Nørgård havde Sibelius som sit store idol, og han nåede endda at brevveksle med den gamle mester. Det er svimlende at tænke på, at Nørgårds 1. Symfoni blev komponeret, mens Sibelius født 1865 endnu levede (han var 90 år, da den blev færdig!). Per Nørgård gør ikke noget for at skjule forbindelsen til sit forbillede. Som en hilsen citerer han et motiv fra Sibelius sidste værk, det visionære orkesterstykke Tapiola, som er en intens fordybelse i det nordiske sagn- og naturunivers. 'Fugleskriget' fra Tapiola høres i de hurtige træblæsere i symfoniens 1. sats. 1. Symfoni er blevet opført relativt sjældent, og faktisk var den lige fra starten ude af kontakt med musiklivet. Først otte år efter at symfonien var skrevet, blev den opført ved en koncert, og på det tidspunkt havde Nørgård bevæget sig ind i en helt anden kunstnerisk fase. Han havde opdaget toneprincippet uendelighedsrækken, som siden har sat et meget stærkt præg på hans værker. De seneste 25 år har 1. Symfoni kun været opført to gange i 1985 og Og det er alt for sjældent, for den er startskudet til den mest bemærkelsesværdige komponistgerning i Norden det seneste halve århundrede. 1. Symfoni er meget anderledes end Nørgårds senere symfonier, siger Dausgaard, men musikken lyder så frisk, at mange lyttere sikkert vil få den oplevelse, at den kunne være skrevet i går.

6 Værker Koncerthuset 2010/11 6 Jean Sibelius: Violinkoncert Sibelius skrev ingen andre solokoncerter end sit mesterværk for violin. Den er til gengæld klart den mest udbredte violinkoncert fra det 20. århundrede. Heldigvis fik Sibelius dårlig skulder og dårlige nerver, da han forsøgte at blive en berømt violinvirtuos. Nederlaget fik ham til at bruge al sin tid på at komponere, og han endte med at blive den nok største nordiske komponist nogensinde. I Sibelius Violinkoncert støder komponisten sammen med sit andet jeg: Den violinist, han engang var. I 1902 havde en anonym beundrer foreslået Sibelius at skrive en violinkoncert. Det ramte ham lige i den mest følsomme nerve: Der er stadig noget i mig, som stræber efter at blive violinist, sagde han. Smiger kan tit være den bedste benzin. En anden benzin fik Sibelius i form af alkohol, som han på dette tidspunkt misbrugte i livstruende grad. I begyndelsen af 1904 arbejdede Sibelius på sin violinkoncert med manisk energi. Hans hårdt prøvede hustro Aino skrev i et brev til en bekendt: "Han er bogstaveligt talt helt rundt på gulvet. Oppe hele natten, spiller vidunderlig smukt og kan ikke rive sig løs fra tonerne. Han har så mange ideer, at det virker helt utroligt. Selv om jeg har nydt alt dette, lider jeg også under det. En kvindes hjerne kan ikke altid udholde en kunstners bølgegange, som er så vilde, at man bliver bange. Det er spændingen mellem violinisten Sibelius og symfonikeren Sibelius, der skaber violinkoncertens enestående dynamik og originalitet. Solostemmens virtuose indslag vokser organisk ud af stoffet, og sammen med orkestret udvikler de to parter et værk helt uden synlige sammenføjninger. Hos Sibelius er soloviolinen en fri sjæl, der nægter at lade sig binde. Over det mørke, truende orkester svæver violinen som en ædel havørn. Dens mange kig ned fra højderne viser de truende farer, og hele førstesatsen er sådan et spænd mellem himmel og helvede. Freden samler sig i den poetiske andensats, men sidste sats når nye højder: Den er en sindsoprivende delirium-dans, som med dødsforagt går bersærkergang på klippens kant.

7 Værker Koncerthuset 2010/11 7 Richard Strauss: Till Eulenspiegels lustige Streiche En ugle på et spejl. Det er udsmykningen på den gravsten, som er sat over lurendrejeren Till Eulenspiegel. Han fik sit navn, fordi han med klogskab som en ugle (= Eule) viste folk deres sande billede i et spejl (= Spiegel). Historierne om "Till Eulenspiegel" går igen i mange andre fortællinger, fx i H.C. Andersens Kejserens nye klæder. Virkelighedens Till Eulenspiegel levede i 1300-tallets Tyskland. Han var en gøgler, der vandrede fra by til by. Historierne om ham blev samlet i en bog allerede i Strauss var blandt dem, der regnede Till Eulenspiegels fortællinger for eviggyldige. Han overvejede at lave en opera om ham, men endte med at skrive et orkesterværk i stedet. Det blev et af hans allermest veloplagte værker, der er fuldstændig proppet med geniale ideer. På opfordring fra en bekendt fortalte Strauss selv, hvilke begivenheder der udspiller sig undervejs: Violinernes indledende takter er Der var engang og hornets tema er en fræk karl ved navn Till Eulenspiegel. Hovedpersonen har en gennemgående, drilsk signatur, som man hører i klarinetten. I den første scene sætter Till sig op på en hest og rider i bedste Emil fra Lønneberg-stil tværs gennem en markedsplads. Næste gang dukker han op i forklædning som en præst. Man fornemmer, at han leger med ilden, da han kort efter morer sig med en hel flok piger og forelsker sig i en af dem. Så kommer den centrale episode, hvor Till stilles over for en gruppe lærde mænd. Strauss vender hurtigt konfrontationen om, så Till sender en byge af forvirrende spørgsmål i hovedet på de langsommelige gamle mænd. Deres akademiske formuleringer spilles af dybe fagotter og en basklarinet. Nu strammes nettet for alvor om Till. En trommehvirvel annoncerer, at han er blevet stillet for en dommer, som dømmer ham til døden ved hængning. Op ad stigen! Dér dingler han. Han mister pusten, et sidste spjæt og Tills gang på jorden er forbi, sådan beskriver Strauss det selv. Musikken ender med en epilog, der gentager Der var engang - temaet fra begyndelsen. Det hele var jo kun et eventyr.

8 Dirigent Koncerthuset 2010/11 8 Dirigent Thomas Dausgaard Efter syv sæsoner afslutter Thomas Dausgaard i aften sit arbejde som chefdirigent for DR SymfoniOrkestret. Han har med sin både dynamiske og analytiske stil udviklet DR SymfoniOrkestret og skabt international opmærksomhed med turneer og cd-indspilninger. Kernen i Thomas Dausgaards arbejde med orkestret har dog selvfølgelig været koncerterne i Danmark, både de traditionsrige Torsdagskoncerter og de nye Metrokoncerter. Den danske dirigent viste stor indsigt og indføling ved sin overbevisende debut med Cleveland Orkestret Dausgaard udnyttede til fulde hvert eneste sekund. Fra 'Cleveland Plain Dealer' feb Thomas Dausgaard fortsætter som chefdirigent for et andet orkester, nemlig Det Svenske Kammerorkester. Med det har han skabt et af Europas bedste kammerorkestre og ensemblet anerkendes for at give nogle af tidens mest interessante opførelser af ikke mindst wienerklassisk musik. Mange af verdens førende orkestre ønsker at give koncerter sammen med Thomas Dausgaard. Han arbejder regelmæssigt sammen med Gewandhaus Orkestret, Toronto Symfonikerne, Wiener Symfonikerne og Skt. Petersborg Filharmonikerne. Desuden har Thomas Dausgaard optrådt med store orkstre i USA, bl.a. Los Angeles Filharmonikerne og Boston Symfonikerne; i denne sæson har han for første gang dirigeret Cleveland Orkestret. Thomas Dausgaards diskografi er efterhånden nået op over 50 cd er. Ud over internationale standardværker af Beethoven, Brahms og Sibelius har han indspillet en fornem række cd er med nordisk og dansk musik Hans dvd/cd med Langgaards kirkeopera Antikrist har vakt sensation, og senest har hans og DR SymfoniOrkestrets indspilning af Per Nørgårds symfonier nr. 3 og 7 demonstreret verdensklasseniveau.

9 Solist Koncerthuset 2010/11 9 Solist Nikolaj Znaider Hele verden vil høre Nikolaj Znaider, og han giver gavmildt igen på mange måder: Han er en af verdens mest berømte violinvirtuoser, han spiller kammermusik i topklasse og er også blevet dirigent. 35 år er han nu og uden tvivl et af de største danske musiknavne nogensinde. Nikolaj Znaider voksede op i Rødovre. Som 7-årig så han virtuosen Itzhak Perlman i tv og bekendtgjorde, at han ville være verdensmester i violin. I dag har Nikolaj Znaider sin naturlige plads i kongerækken af store violinister, der begynder med legender som Fritz Kreisler, Jascha Heifetz og David Oistrakh. Han kan spille alt, men det vigtige er, at han gør det med unik personlighed, har Nikolaj Znaiders lærer Boris Kushnir sagt. Når man hører ham, vil man altid kunne sige: Ja, det er Znaider. Det var i midten af 1990 erne, at den ganske unge Nikolaj Znaider slog igennem, og han har for længst optrådt i alle verdens fineste sale. Han har indspillet violinkoncerter af bl.a. Carl Nielsen, Prokofjev, Tjajkovskij, Mendelssohn og Beethoven. Hans seneste cd er med violinkoncerterne af Brahms og Korngold, som han spiller sammen med Wiener Filharmonikerne. Selv om hele verden efterspørger Nikolaj Znaider som solist, bruger han også en god del af sin tid på at spille kammermusik med sine musikalske venner. En af dem er pianisten og dirigenten Daniel Barenboim, der også har været hans mentor. De seneste år har Nikolaj Znaider taget fat på en parallel karriere som dirigent. I år tiltræder han som 1. gæstedirigent for det verdensberømte Mariinskij Orkester i Skt. Petersborg. Han optræder også regelmæssigt med så fine orkestre som Dresdens Statskapel og Det russiske Nationalorkester. Til næste sæson skal Nikolaj Znaider for første gang dirigere DR SymfoniOrkestret ved en Torsdagskoncert.

10 Chefdirigenten får det sidste ord Koncerthuset 2010/11 10 DR SymfoniOrkestret vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Med dette orkester hørte jeg som teenager det meste af orkesterrepertoiret for første gang. Med dette orkester oplevede jeg de store dirigenter og solister. Og med dette orkester har jeg selv haft det privilegium at opføre dette repertoire og spille med vor tids førende solister. Med DR SymfoniOrkestret har jeg spillet stribevis af Torsdagsog Metrokoncerter, turneret Europa tyndt, samarbejdet med komponister om uropførelser og indspillet en lang række cd'er. Jeg har en følelse af at have været med på tætteste hold i orkestrets måske mest dynamiske og fremgangsrige år, det er jeg meget taknemmelig for. Der er i DR SymfoniOrkestret en udtrykskraft, en vilje til at tage chancer og et overskud til vildskab. Der er en følsomhed for det klanglige og for den stilistiske palet. Der er en inspirerende lytten og følelsesladet medleven. Der er en åbenhed for at prøve nye veje og en stor menneskelig varme. Et kinesisk eventyr Året er 2005, stedet det gamle radiohus. DR SymfoniOrkestret og jeg øver "I Danmark er jeg født" med Sigurd Barrett som forberedelse til vores Kina/Korea-turné, hvori er indlagt børnekoncerter i Beijing. Alle tæer krummes ved tanken om, hvilket antiklimaks denne uforståelige sang vil blive for de stakkels kinesiske børn. Så er vi i teatret i Beijing. Her er propfyldt af hujende og hvinende børn, der virker, som om de ved den mindste anledning er parate til at kaste sig jublende ud fra balkonerne. Sigurd synger en sang på kinesisk der jubles, skriges og hyles i vilden sky. Endnu ingen udspring. Herefter kommer "I Danmark er jeg født". I løbet af første vers bliver der meget stille i salen; som om en form for nysgerrighed breder sig. Jamen, forstår de dansk? Trækker de overhovedet vejret? I andet vers klinger orkestret om

11 Chefdirigenten får det sidste ord Koncerthuset 2010/11 11 muligt endnu mere intenst. Dyb koncentration, flere musikere har våde øjne, tiden står stille... I pausen inden næste koncert kommer et ældre orkestermedlem hen til mig og spørger: "Kunne vi ikke snart tage til Kina igen og bare spille børnekoncerter?!" Tak! Heldigvis behøver orkestret og jeg ikke tage helt til Kina for at opleve den tætte, intense kontakt til publikum. Jeg vil gerne takke jer, kære publikum, for det gensidige bånd, jeg føler mellem os. Tak for lytten, medleven, nysgerrighed og tillid. Tak for de øjeblikke af samhørighed, hvor tiden har stået stille. Det er netop de øjeblikke, orkestret og jeg lever for. Thomas Dausgaard

12 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: koncerthuset@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann, llm@dr.dk Orkesterchef Ole Bækhøj, bkhj@dr.dk DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner.