Lokalsamfundsarbejde i en nøddeskal

Transkript

1 Lokalsamfundsarbejde i en nøddeskal v. Kristoffer Rønde Møller, boligsocial konsulent, BL Min udgangspunkt: - Alle beboere har resurser de kan tilbyde fællesskabet - Alle beboere kan motiveres til deltagelse i eget liv - Dialog og kendskab giver tryghed

2 Det kommer jeg ind på Problemstillingerne: Wicked problems Bottom-up og borgerdreven innovation i praksis Teorier bag community-work eller på dansk boligsocialt arbejde og fokus på ressourcer og arbejdsmetoder Eksempler på konkrete projekter som adresserer de udfordringer vi oplever i de udsatte områder Der er plads til masser af eksempler undervejs mine og jeres Every wicked problem is essentially unique and novel. There are so many factors and conditions, all embedded in a dynamic social context, that no two wicked problems are alike, and the solutions to them will always be custom designed and fitted. Jeff Conkling

3 Begreber og metoder som introduceres Hvad drejer det sig om Community Capacity Building Social Kapital Asset-based community development (ABCD) Arbejdsmetoder og tilgange Empowerment Self efficacy Styrkelse af medborgerskabet Socialt iværksætteri Afdækning af beboerne kompetencer, behov og ønsker Facilitering/netværksarbejde

4 Kort om Sjælør Mellemstort boligområde i Valby Ca beboere Bygget 60-70erne. 3 boligorganisationer 3 afdelinger med forskellige traditioner og beboersammensætning

5 Sjælørs særlige udfordringer (BL-lister) De centrale boligsociale udfordringer på Sjælør knytter sig til de mange børn og unge, der har brug for støtte til at komme til sports- og fritidsaktiviteter, gøre brug af kommunale tilbud, søge fritidsjob og lektiehjælp og via den vej undgå at blive en del af Ledighed på ca. 35% Mange førtidspensionister Mange enlige med børn Mange børn og unge Hærværk, skyderier, banderelaterede konflikter, salg af de kriminelle grupperinger, som hurtigt tilbyder et fællesskab. narkotika og grupperinger der hænger ud i området

6 Udfordringerne er komplekse Bandekriminalitet Arbejdsløshed Ulighed i sundhed Fattigdom Demokratisk underskud Netærksledelse Teamwork med afdelingsbestyrelser og alle de andre Fælles målsætning Et bedre boligområde

7 Forskellen mellem socialt arbejde og boligsocialt arbejde Boligsocialt arbejde er det kommunen ikke gør men måske burde.. eller hvad? Den enkle er socialt arbejde styrker individet boligsocialt arbejde styrker netværk og lokalsamfund Den måske mere korrekte er - socialt arbejde handler om styrke den enkelte borgers ressourcer i relation til især stat/marked Boligsocialt arbejder styrker også den enkeltes ressourcer, men især med fokus på også at styrke civilsamfund og lokalområde Begrebet medborgerskab er centralt som en pejling af i hvilken retning den individ-orienterede indsats i det boligsociale arbejde går dvs. fx viden, kompetencer, demokratisk deltagelse Boligsocialt arbejde styrker den sociale kapital i boligområdet

8 Social kapital som communitybegreb Deff.: Individets eller boligområdets sociale kapital? Social capital is defined as the advantage created by a person's location in a structure of relationships. It explains how some people gain more success in a particular setting through their superior connections to other people. "the aggregate of the actual or potential resources which are linked to possession of a durable network of more or less institutionalized relationships of mutual acquaintance and recognition (Pierre Bourdieu) refers to the collective value of all social networks and the inclinations that arise from these networks to do things for each other (Robert Puttnam)

9 Rammen for den boligsociale indsats kapacitetsopbygning af lokalsamfundet (Community Capacity building), i familie med Social Kapital i Putnams forståelse af begrebet: measures that strengthen the collective ability of a community Development work that strengthens the ability of community organisations and groups to build their structures, systems, people and skills so they are better able to define and achieve their objectives and engage in consultation and planning, manage community projects and take part in partnerships and community enterprises. It includes aspects of training, organisational and personal development and resource building, organised and planned in a self-conscious manner, reflecting the principles of empowerment and equality. Grand theory Tönnies Gemeinshaft, og Doreen Massay s Sence of Place

10 Empowerment som begreb og metodisk tilgang Betyder egentlig ordret: at give mere magt til individet Myndiggørelse af den enkelte beboer øge individets medborgerskab Socialt udsatte skal sættes ud over en afhængighed af andre (psykiatrien) At gøre den enkelte I stand til at tage vare på sig selv Give den enkelte redskaber til at forbedre sin egen situation Forbedring af den enkeltes selvopfattelse Bevidsthed og handlingskapacitet

11 Empowerment i relation til begrebet self-efficacy (mestringsforventning) Det er afgørende at den indsats vi laver derude arbejder med at forbedre individets egen tro på at kunne lykkes med ting dvs. at kunne forandre eget og andres vilkår. Self-efficacy er en kognitiv teori

12 Mindset i socialt arbejde: Fra modtager til producent Det indebærer blandt andet et skift i blikket på borgeren fra klient/modtager af ydelser til producent af ydelser. Som professionel kan man være med til at styrke mennesker ved at give dem en chance for at være med til at producere deres sundhedsydelser. Det handler således om at frisætte de enorme ressourcer, der er til rådighed, når synet på borgeren ændres fra klient til producent. Evalueringer af metoden fra England viser, at denne tilgang kan føre til forbedret sundhed og trivsel og samtidig være mere omkostningseffektiv, fordi den bruger lokale menneskers erfaring og viden til at designe eller forbedre sundhedsydelser. Dette kan føre til bedre afpassede, effektive og langtidsholdbare sundhedsydelser. Sakset fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside

13 Fortsat Som arbejdsmetode arbejdes derfor bevidst på at finde og udvikle beboernes og de lokalt ansattes egne resurser i alle projektforløb. Der skal ske en reel kompetenceudvikling, hvor beboerne selv i høj grad indgår som organisatorer, instruktører og frivillige i de forskellige aktiviteter og processer. Helhedsplanen skal konstant være på udkig efter ressourser hos beboere, organisationer, institutioner og forvaltninger. + ledige resurser - Kontrol

14 Produktivitet Nye metoder og samarbejdspartnere: Fra mere aktivitetsbaseret til netværksarbejde og facilitering - flere aktører og resurser til boligområderne Kompetenceudvikling: Beboerne, de frivillige, og de professionelle i bolig Selvorganisering og styring af sociale og kulturelle projekter Udvikling og produktivitet Tid Boligområdet i samspil med det omgivende samfund

15 Mange samarbejdspartnere: dele til en forståelsesramme

16 Helhedsplanens rolle i boligområdet Gode idéer og innovation i boligarbejde: I boligsocialt arbejde bør man altid lave så lidt at det konkrete arbejder som muligt det har vi ildsjæle og eksterne organisationer til Vi skal finde dem der brænder for deres idéer og understøtte at de får succes (facilitering) Vi skal styre så meget at det giver mening men så lidt at de frivillige opretholder ejerskabet til idéerne Vi skal så vidt muligt bruge tiden på at støtte andre til aktivitet og skabe liv og ikke selv både finde på idéerne og derefter udføre dem Prisen? afkald på fuld kontrol og behov for at udvikle nye metoder til at måle forandringer

17 Beboerdemokratiet skal også facilitere! Vi skal udvikle uddannelser af beboere til frivilligkoordinatorer Frivillighedscirklen Boligkontoret Danmark Den kernefrivillige Tovholderen Deltageren Specialisten Optræder jeres bestyrelser faciliterende?

18 Helhedsplanens rolle i boligområdet Hvordan finder vi så resurserne derude? ABCD modellen = Asset Based Community Development De lokale beboeres ressourcer De lokale foreninger og deres ressourcer De lokale institutioner (bredt forstået) Det fysiske rammer Samspillet mellem alle fire Opbyggelse af netværk på tværs af offentligt og privat Fokus på ressourcer fremfor problemer AI - Appreciative Inquiry.

19 Helhedsplanens rolle i boligområdet Beboernes ressourcer: Spørgeskemaundersøgelser smart til både bestyrelserne og kommunen Mobilt byrum godt til Unge! Den ultimative kortlægning housecalls Sneboldsmetoden bygger op Ambassadør-modellen Find nogle frivillige udefra Find nogle arbejdsløse akademikere Faciliteter tiltrækker frivillige

20 Socialøkonomi i

21 Hiphop skoler og miljøer - unge får undervisning og muligheder for at optræde med egne kompositioner. Grupperne har udgivet flere CD er og bliver på den måde rollemodeller for de yngre

22 URBAN ART en kunstforening i Urbanplanen Oprettelse af en kunstaktivitet (atelier) i Solvangscenteret i Byggede på stærkt lokalt ønske. Resursestærke, typiske, og udsatte beboere mødtes i deres fælles interesse 2013 Urban Art oprettes som forening. Krævede en del facilitering I dag: Selvkørende, udstiller i lokalområdet og andre steder, søger selv kulturmidler og har en typisk foreningsstruktur med medlemskab, kontingent og årlig generalforsamling.

23 Uddannelse af sundhedsambassadører Undervisning i sund livsstil Introduktion til krop og fysisk træning Ambassadør rolle i familierne Kursusbevis til CV og socialt status Opbyggelse og brug af netværket af kvinder i andre projekter

24 Mind your own business 21 boligområder G For Gentleman er ungedrenge mellem år, der er gået sammen i en gruppe for at skabe et nyt tøjmærke og starte vores egen virksomhed. På gaden står G for gangster. Vi var selv drenge, der gik væk fra gaden til at blive såkaldte Gentlemen. Derfor besluttede vi, at tøjmærket skulle hedde G For Gentleman.

25 Historien om Healthy Girls på Amager Healthy Girls er en forening, der tilbyder gode aktive fællesskaber for både piger og kvinder på Amager. Vi har forskellige motionshold såsom svømning, zumba, aerobics og snart også yoga. - Helhedsplanen har forankret sundhedsindsatsen i foreningen - Fra 40 til 300 medlemmer - Man satser på at oprette et O.P.P. (offentlig privat partnerskab)

26 Samarbejde med DR og et produktionsselskab om programmet Stemmer fra Opgangen - koret fra Urbanplanen! - Selvudviklende - Grænseløst anerkendende - Fokus på resurser - Super-branding af området

27 Urbanfestivalen 2012 da et loppemarked kom ud af kontrol

28 Urban Gardening Billige sunde grøntsager Netværk Ejerskab til de grønne arealer Aktivitet på tværs af kultur og alder

29 Honning af Urbanplanens egen produktion, sæson1 23 frivillige biavlere 10 bistader bier Over 300 kg. Honning ,- fra honningsalg i 2012 Producerede i 2014 et ½ ton honning, dvs. min kr. i detailsalg. Urbanplanens biavlere er nu en forening!

30 Information, rekruttering og image Afdelingernes egen hjemmeside eller en fælles på tværs af afdelinger Facebookside til afdelingerne! Beboerblad, opslag i opgangene Sms-kæde Beboerjournalister er et genialt initiativ uddannelse, image, ejerskab!