Orientering om situationen på Klostertorv. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Til Socialudvalget

Transkript

1 Orientering om situationen på Klostertorv Til Socialudvalget Side 1 af 6 I løbet af sommeren og efteråret 2013 var der en lang række klager fra beboere og forretningsdrivende på og omkring Klostertorv over udsatte borgere, som tog ophold i området og skabte uro og uorden. Henover vinteren har der været relativt roligt i området, men såvel Socialforvaltningen, Østjyllands Politi, de frivillige organisationer som beboere og forretningsdrivende på og omkring Klostertorv oplever nu tiltagende udfordringer med udsatte mennesker på Klostertorv. Situationen betinger, at der gøres en særlig indsats allerede nu i foråret. Notatet beskriver først situationen og udfordringerne omkring Klostertorv. Dernæst beskrives den eksisterende indsats. I den sidste del af notatet anvises løsningsforslag på kort og på langt sigt. Løsningsforslagene fremkommer på baggrund af arbejdsseminar i Det Grønlandske Hus d. 20. marts Situationen på Klostertorv Gruppen af udsatte mennesker, som opholder sig på Klostertorv, består af ca personer, og de kan deles op i tre hovedgrupper: danskere, grønlændere og østeuropæere. Groft talt er der 1/3 i hver gruppe. Især grønlænderne optræder højtråbende og udadreagerende. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Staben Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Direkte telefon: Telefax: suv@msb.aarhus.dk Direkte such@aarhus.dk Sagsbehandler: Susanne Corydon Harritsø Kirkens Korshær oplever, at der løbende kommer flere grønlændere, og at det er svært at rumme dem i Det Døgnåbne Værested. Det er en fælles udfordring, som også de opsøgende medarbejdere i Socialforvaltningen kan nikke genkende til. Den grønlandske gruppe kan deles op i tre undergrupper: De meget hårdt belastede, som er svære at komme i kontakt med og som drikker voldsomt, de udsatte, som i et vist omfang kan indgå i meningsfulde sammenhænge og de nyankomne. De opsøgende medarbejdere peger også på andre problemstillinger, som er med til at skærpe situationen i området. Der færdes nogle få, men meget voldsomme og udadreagerende mennesker i byen og dermed også på Klostertorv. Der er tale om personer, som optræder voldsomt og truende. Nogle er aarhusborgere, andre kommer fra andre kommuner. Der peges endvidere på en uheldig alliance mellem østeuropæiske mænd og yngre grønlandske kvinder.

2 Østjyllands Politi patruljerer og foretager almindeligt tilsyn med området og rykker ud akut ved henvendelser om slagsmål og lignende uro. Politiet gør opmærksom på, at de mangler reelle handlemuligheder i forhold til gruppen. Politiet kan handle i forhold til de personer, som handler stoffer mv., men de har ingen reelle muligheder i forhold til grønlænderne, som drikker og opholder sig i området. De har ingen steder at henvise dem til. Side 2 af 6 Det er tydeligt, at situationen kalder på, at der gøres en målrettet indsats for at imødekomme udfordringerne på Klostertorv. Og at indsatsen foregår i et tæt og koordineret samarbejde på tværs af politi, frivillige organisationer, forvaltningen og alle de øvrige aktører på området. Indsatser Der gøres allerede nu en indsats i forhold til de udsatte på Klostertorv. De opsøgende medarbejdere færdes dagligt i området og har kontakt med de borgere, der opholder sig i området. Der er ansat sociale viceværter som et bindeled mellem de forskellige parter omkring stofindtagelsesrummet i Kirkens Korshær. De sociale viceværter taler med brugerne i området og har kontakt til politiet og til de forretningsdrivende. De sociale viceværter skal endvidere sørge for, at der ikke flyder med affald, herunder især henkastede kanyler. De opsøgende medarbejdere og de sociale viceværter samarbejder om at motivere og henstille til borgerne om at udvise en mere hensigtsmæssig adfærd og opfordre til at søge andre steder hen. Det værd at understrege, hvilket Østjyllands Politi også fremhæver, at de kommunale medarbejdere ikke har nogen myndighed til at flytte borgerne andre steder hen. Klostertorv er et offentligt rum, hvor alle kan opholde sig, ophold reguleres alene af den adfærd, der udvises. De kommunale medarbejdere kan udelukkende tage kontakt og motivere. I forbindelse med driften af stofindtagelsesrummet i Kirkens Korshær mødes medarbejdere fra Kirkens Korshær med de sociale viceværter, de opsøgende medarbejdere og Østjyllands Politi løbende. På disse møder taler man også om udfordringerne omkring Klostertorv og holder hinanden orienteret om situationen. På trods af det arbejde der allerede gøres i området, er det nødvendigt at se på, hvad der kan gøres for at bedre situationen. En umiddelbar strategi ville være at finde løsninger i forhold til gruppen af grønlændere, som består af ca. 25 personer, og lade det arbejde være første skridt.

3 Derfor blev det besluttet at afholde et arbejdsseminar i Det Grønlandske Hus d. 20. marts. Formålet med seminaret var at se mere specifikt på, hvad der kan sættes i værk umiddelbart og på langt sigt. Side 3 af 6 Under Grønlænderstrategien er der udarbejdet en samarbejdsmodel, som skal styrke det koordinerende arbejde mellem de kommunale, private og frivillige tilbud, så vi fremover kan tilbyde en styrket indsats overfor socialt udsatte grønlændere på tværs af de forskellige instanser. Samarbejdsmodellen sættes i spil i forhold til en del af målgruppen. Indsats målrettet den grønlandske gruppe Der var stor opbakning til mødet i Det Grønlandske Hus. Der var inviteret 26 personer fra en bred vifte af interessenter på området de fleste chefer og beslutningsdygtige ledere. Alle inviterede instanser var repræsenteret på mødet: Østjyllands Politi, Det Grønlandske Hus, Kirkens Korshær, Frelsens Hær, Kofoed Skole, Jobcenter, Trafik og Miljø, Natur og Miljø, Socialforvaltningen og Gøglerskolen. Socialchef Lotte Henriksen og søjlechef Niels Schwartz ridsede problemstillingerne op og understregede nødvendigheden af at finde anvendelige løsninger. Målet var at finde løsningsmodeller, som overordnet set kan tilgodese behov i de tre forskellige kategorier, indenfor den samlede grønlandske gruppe. At der arbejdes forebyggende og beskæftigelsesorienteret med de nytilkomne, At der arbejdes i retning af beskæftigelse eller meningsfuld aktivitet for mellemgruppen At der arbejdes skadesreducerende i forhold til den mest belastede del af gruppen Deltagerkredsen fremlagde en række forskellige forslag til inspiration: grønlandsk værested på havnen, daglejerprojekt, Sjakservice, kontaktsted inspireret af indsats i Ålborg, indretning af pladsen foran Vor Frue Kirke, generel indretning af byens pladser inspireret af Enghave Plads i København, andre og nemmere tilgange til alkoholbehandling og misbrugsbehandling. Deltagerne blev delt i 3 grupper, som hver fik til opgave at komme tilbage med forslag til løsninger. Resultatet af gruppernes arbejde er følgende forslag, som Lotte Henriksen og Niels Schwartz tog med sig hjem til nærmere overvejelse:

4 At de ca. 25 grønlændere henvises til et nyt sted med personale. Stedet etableres i området omkring Spanien/Jægergårdsgade. Stedet bør indeholde såvel indendørs som udendørs opholdsmuligheder. Der bør være mulighed for at indtage alkohol på stedet. Side 4 af 6 Indholdsmæssigt arbejdes der med forslag om, at stedet skal rumme mulighed for, at man kan komme videre, når man er motiveret. Der skal være opmærksomhed på at gribe de personer, der er parate og motiverede til at komme videre i meningsfuld beskæftigelse og/eller beskæftigelse. Stedet kan eventuelt have et vist kulturelt præg. Der kan etableres fremskudt myndighed og fremskudt alkoholbehandling, og at stedet kan være opsamlingssted for et daglejerprojekt. Indholdsmæssigt kan der arbejdes videre med forskellige ideer og muligheder. Alle relevante aktører bidrager til løsning af opgaven. Tidsplan: etableringen sættes i værk umiddelbart og effektueres indenfor én måned. Lotte Henriksen takkede for dagen og for de mange input og understregede, at den skitserede løsning kan karakteriseres som en løsning på kort sigt. Det er en løsning, som kun tilgodeser en del af de udfordringer, der er på Klostertorv. Der skal også arbejdes videre på andre muligheder på den korte og den lange bane og ses på, hvad der er brug for i forhold til grønlænderne og for andre grupper. Det videre forløb Som opfølgning på den opgave, der ligger i forlængelse af mødet i Det Grønlandske Hus, er der efterfølgende afholdt møde mellem Socialpsykiatri og Udsatte Voksne og Kirkens Korshær med henblik på at træffe aftale om at etablere et mødested for grønlændere i Spanien 61. Kirkens Korshær er indstillet på at drive et tilbud for grønlændere i samarbejde med Aarhus Kommune. Kirkens Korshær kan handle hurtigt og tilbuddet kan sættes i værk med åbning umiddelbart efter påske. Bygningen anvendes af Blå Kors som nødherberg til udenlandske hjemløse indtil 1. april 2014 og bygningen besigtiges en af de nærmeste dage. For at motivere grønlænderne til at flytte opholdssted fra Klostertorv til Spanien 61 skal tilbuddet være attraktivt, og for at fastholde de grønlandske borgere i Spanien 61 skal tilbuddet være bedre end Kloster Torv. De attraktive elementer ved Kloster Torv skal så vidt muligt findes i Spanien 61 og sammen med en vifte af andre tilbud.

5 Med udgangspunkt i de ønsker, grønlænderne har til et tilbud, og i de aftaler, der blev truffet på mødet i Det Grønlandske Hus d. 20. marts 2014, bliver der arbejdet på følgende model: Side 5 af 6 Der er tale om et bynært helhedsorienteret tilbud med mulighed for ude- såvel som indeaktiviteter og kontakt til de offentlige og private tilbud og myndigheder. Tilbuddet skal køre som forsøg i 1 år finansieret af hhv. Aarhus Kommune og Kirkens Korshær Tilbuddet skal være åbent alle ugens dage fra kl , som er det tidsrum, vi ved, grønlænderne befinder sig på Kloster Torv. Der skal altid være min. 2 medarbejdere til stede i tilbuddet En del af personalet skal være grønlandsk talende En del af personalet skal være frivillige Der skal være mulighed for at få kaffe og lidt mad i løbet af dagen og et måltid varmt mad sidst på dagen - madbilletter Der skal være mulighed for at indtage spiritus og ryge i tilbuddets uderum Der skal være tilbud om en bred og varieret vifte af aktiviteter Alle relevante samarbejdspartnere skal ansvarliggøres og deltage i driften af tilbuddet, således, o Socialpsykiatri og Udsatte Voksne bygning og drift af bygning samt 2 medarbejdere o Kirkens Korshær drift af tilbuddet o Kofoed Skole aktiviteter og undervisning o Kammak og Det Grønlandske Hus aktiviteter og rådgivning o Beskæftigelsesforvaltningen model for udbetaling af ydelser ved fremmøde i tilbuddet o Center for Alkoholbehandling ambulant behandling og råd og vejledning o Forsorgshjemmet Østervang afrusning o Center for Myndighed fremskudt myndighed herunder råd og vejledning o Center for Akut og Opsøgende indsatser opsøgende arbejde og de sociale viceværter o Gadeteam gadesygeplejerskerne - sundhedstilbud o Tuberkuloseklinikken o Sjakservice daglejerprojekt o Værestedet Jægergårdsgade godt naboskab o UnoX tanken, Jægergårdsgade godt naboskab o Kontakthuset, Spanien godt naboskab o Asian Food godt naboskab Der skal træffes aftaler med ovenstående interne og eksterne samarbejdspartnere om deres roller og bidrag til tilbuddet.

6 Der skal endvidere træffes aftaler med Østjyllands Politi om, hvordan de bedst muligt bidrager til, at grønlænderne flytter sig fra Klostertorv til Spanien. Side 6 af 6 Som beskrevet ovenfor er flytning af grønlænderne fra Klostertorv til Spanien en delløsning. Der er stadigvæk forskellige andre grupperinger på Klostertorv at tage stilling til bl.a. den østeuropæiske gruppe, som er en politimæssig opgave. Beboerne og de forretningsdrivende på og omkring Klostertorv skal inddrages i processen om de fremadrettede aktiviteter for at tilgodese Klostertorv og de mennesker, der færdes der - såvel de udsatte, beboere, forretningsdrivende som andre borgere. Som et led i inddragelsen kan der anlægges en konkret kommunikationsstrategi.