Projektbeskrivelse. Strategien for udsatte grønlændere Aalborg Kommune

Transkript

1 #BREVFLET# Projektbeskrivelse Strategien for udsatte grønlændere Aalborg Kommune 1. Formål og baggrund I Aalborg kommune er der fra kommunal og de frivillige/private aktørers side bred enighed om, at projektets formål først og fremmest er at opspore nyankomne grønlændere tidligere, samtidig med at der sikres en mere koordineret og helhedsorientet indsats, der forhindrer social deroute for de nytilkomne grønlændere. Både geografisk og kulturelt er der langt fra Grønland til Danmark, og det betyder, at der til trods for at det lykkes nogle grønlændere at blive velintegrerede i det danske samfund, så er der ligeledes en stor gruppe af, de mest udsatte borgere med grønlandsk baggrund, som ofte falder igennem det sociale system. Der er for denne gruppe tale om borgere, der ikke har social og kulturel kompetence til at etablere en tilværelse, som ikke indebærer et liv som udsat i Aalborg. Det er en konflikt mellem at være dansk statsborger, og komme fra en, i forhold til den danske, fremmed kultur. Meget tyder på, at der er en jævn tilgang til denne gruppe i Aalborg Kommune. De udsatte grønlændere er tilflyttere til det danske samfund og har ofte en mangelfuld beherskelse af det danske sprog og kender ikke det danske samfund og system. Mange er opvokset i et grønlandsk samfund, der har en anden struktur end det danske. Alligevel bliver de ofte mødt med forventninger om, at de faktisk behersker sproget og kender systemet, og fordi de er danske statsborgere, får de ikke tilbudt en integrationsindsats ved deres ankomst til Danmark. De fleste udsatte grønlændere er således allerede udsatte, når de kommer til Danmark. Ofte har de ikke gjort sig mange forestillinger om, hvordan det er at leve og bo i Danmark. De grundlæggende forudsætninger for at orientere sig i det danske samfund er derfor ofte ikke til stede. Dette medvirker i sig selv til, at målgruppen bliver marginaliseret. På den baggrund er formålet kort sagt at sikre en proaktiv indsats overfor nytilkomne grønlændere i Aalborg Kommune en indsats hvor alle Kommunens aktører ved, hvornår de hver især skal på banen, og der koordineres en god indsats overfor de nytilkomne grønlændere i et samarbejde på tværs af aktørerne. 2. Indsatsens målgruppe I Aalborg Kommune har man valgt at definere nytilflyttede grønlændere, som alle grønlændere der tilflytter byen. Hermed skelnes ikke mellem, hvorvidt de er tilflyttet fra en anden kommune eller direkte fra Grønland. I Aalborg boede pr borgere, der var født i Grønland. Det er en stigning på 20 % sammenlignet med Af disse 1262 borgere modtager ca % en eller anden form for offentlig forsørgelse. Den største gruppe modtager kontanthjælp (oplysningerne er fra Danmarks statistik). I Aalborg har man valgt at oprette en grønlænderenhed under Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Her sidder sagsbehandlere fra jobcenteret og socialcenteret (ydelseskontor) tæt på hinanden og har sager vedr. personer, der har problemer ud over ledighed og en grønlandsk baggrund (født og til dels opvokset i Grønland eller hos grønlandske forældre). Grønlænderenheden betjener nu godt 300 borgere på kontanthjælp eller lignende ydelser (forrevalidering, revalidering, ikke dagpenge).

2 Disse godt 300 borgere og deres børn vil blive regnet med i målgruppen for projektet. Herudover er der en del folke- og førtidspensionister, men dette tal er sværere at estimere præcist. Det anslås dog, at der potentielt samlet set mindst er 400 borgere (inkluderet børn) i målgruppen for projektet i Aalborg kommune. Der er selvfølgelig forskellige grader af disse borgeres udsathed, men fælles for dem er, at de vurderes mindst at have to af følgende problemstillinger og dermed vurderes at være udsatte. Målgruppen karakteriseres ved dårlige dansk kundskaber, langvarig manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, lav eller slet ingen uddannelse, problemer med misbrug, familiære problemer, boligmæssige problemer og ringe forståelse af det danske samfund. Det vurderes ikke, at det i udgangspunktet giver mening at lave deciderede undergrupper i.f.t. målgruppen. Udgangspunktet er nytilkomne grønlænder, hvorunder det i nogle tilfælde kan give mening at snakke om en unge- og børnegruppe. Der er dog en forventning om, at Grønlænderstrategien i Aalborg kommune, vil komme til at gavne alle de 400 borgere, om end disse ikke er nytilkomne, som beskrevet ovenstående, idet en mere koordineret indsats interessenterne imellem ligeledes vil gavne de grønlændere, som har været i Kommunen i længere tid. 3. Indsatsens konkrete borgermål Der er etableret borgermål på flere forskellige parametre. Nedenstående fremgår, hvorledes Aalborg Kommune ønsker at arbejde med borgermål. Opsporing af nytilflyttede og deres børn: Erfaringen viser, at grønlandske borgeres første kontakt til systemet primært er enten direkte til kommunen eller i forbindelse med Det Grønlandske Hus, Kofoeds Skole og Bo- og Gadeteam. Der ønskes arbejdet med, at indsatsen bliver mere målrettet fra starten af, og at disse indsatser har en større forpligtigelse til at tage imod og være opsøgende i forhold til nytilflyttede Grønlændere. Der skal laves konkrete samarbejdsaftaler omkring opgaver og forpligtigelser. En vigtig samarbejdspartner i denne sammenhæng er Folkeregister Borgerservice. Det skal aftales med Borgerservice, om de vil kunne give oplysninger om nytilkomne grønlændere til de relevante aktører, eller om de vil kunne registrere antal grønlændere, der flytter hertil. Herudover kan det være spørgsmål om, at man udvider den opsøgende indsats og gør noget mere aktivt for at opsøge tilflyttede grønlændere, hvilket vil blive yderligere afklaret i arbejdet hermed. Borgermålet er tidligere opsporing af nytilflyttede grønlændere. Tilbud om mentor hhv. frivillig mentor: Erfaringer viser, at en god relation til borgeren er afgørende for et godt samarbejde. I forbindelse med kontanthjælpsreformen og førtidspensionsreformen, har regeringen valgt at lægge vægt på, at borgere har en koordinerende sagsbehandler, samt der stilles krav om udvidelse af mentorfunktionen. I Aalborg kommune har man i gennem nogle år forsøgt sig med at lave en rådgiver-mentorfunktion for unge kontanthjælpsmodtagere. Det vil sige, at rådgiveren har færre sager, og samtidig yder mentorstøtte til de borgere, som har ret og pligt til at deltage i et tilbud, men ikke kan. Borgermålet er øget anvendelse af kombinationen af rådgiver-mentorfunktion ift. grønlænderne. 2/6

3 Tilbud om dansk undervisning: En nødvendighed for at kunne blive inkluderet i det danske samfund er at lære sproget. Samtidigt er det vigtigt, at man beholder det grønlandske sprog for at sikre, at man ikke taber sine rødder. I Aalborg kommune tilbydes danskundervisning. Der er mulighed for at deltage på et hold særligt for grønlændere. Holdet er del af projekt Sulisa, men tilbydes til andre, som kan profitere af deltagelse på dette hold. Undervisningen tilrettelægges i forhold til de enkelte deltageres niveau. Der kan som supplement til ovenstående tænkes i muligheder for lidt mere utraditionel sprogundervisning, der tager udgangspunkt i praktiske gøremål, samt hvordan man i dagligdagen bruger dansk. Der skal arbejdes videre med, om dette kunne være en relevant vej at gå ift. målgruppen. Borgermålet er fokus på etableringen af mere utraditionel sprogundervisning. Visitation af social udsatte nytilflyttede grønlændere til indsatsen samarbejdsmodel under Grønlænderstrategien: For nytilflyttede grønlændere der kommer i kontakt med Grønlænderenheden vil samarbejdsmodellen træde i kraft. Når en sag bliver modtaget i Grønlændereneden, skal der kigges på borgerens problemstillinger, og tages stilling til om der skal være en koordinerende rådgiver i social- eller jobcentret. Borgermålet er, at der sikres tidlig afklaring af nytilkomne grønlænderes behov, således de rette ledes videre i systemet mens dem uden behov guides videre ad andre veje. Tilbud om integrationsforløb Der er stor enighed om, at det kunne være en god ide, at arbejde videre med udvikling af et integrationsforløb, hvor der er fokus på inklusion i det danske samfund via sprogundervisning og læring om det danske samfund. Dette integrationsforløb kan med fordel både tilbydes dem der er tilknyttet kommunen som en aktiveringsindsats, samt tilbydes dem der ikke modtager ydelser som et frivilligt tilbud. Der er udnævnt en mindre arbejdsgruppe, der specifikt skal arbejde med denne indsats, og den forventes at skulle være klar til afprøvning i august Ved udvikling af indsatsen er det relevant at bygge på den erfaring AOF og kommunen har i forhold til integrationsforløb til flygtninge, samt integrationsforløb som bygger på samarbejde mellem kommune, private og frivillige aktører. Borgermålet er, at der etableres integrationsforløb for de udsatte grønlændere lig dem der er kørt i samarbejde med AOF. Nytilflyttede familier Vi vil gerne have fokus på bedre modtagelse for nytilflyttede familier. Der ses at være behov for en slags forældreundervisning, der tager udgangspunkt i de værdier, de har med sig. Især de udsatte grønlændere kommer ofte med helt andre tanker om opdragelse og forældreroller, end det der accepteres i Danmark. Ofte handler det om grundlæggende forståelse på samfundsværdier. Hvorfor er det f.eks. så vigtigt, at børn kommer i skole eller får børstet sine tænder hver dag? Deres manglende forståelse resulterer ofte i, at de kommer i klemme i systemet, som betragter denne slags som omsorgssvigt. Borgermålet er, at få etableret forældreundervisning vedr. dansk kultur og børneopdragelse. Konkrete aktiviteter der bidrager til / sikre at målene nås 3/6

4 I forrige afsnit er allerede eksemplificeret konkrete aktiviteter i projektet. Hertil kan nævnes nogle af de aktiviteter, som mere indirekte skal hjælpe med at kvalificere indsastsen. Aalborg kommune er allerede, i samarbejde med de frivillige aktører, i gang med at lave en analyse/kortlægning af området i forbindelse med videreudvikling af arbejdet i Grønlænderforum. Samtidig vil der blive en konkret oplisting af ansvarsområder mellem de involverede parter, i forhold til indsatsen omkring tidlig opsporing. Der ses et behov for at lave en optælling af grønlændersager i systemet. Hvor mange sager er der i familiegrupperne og diverse støtteindsatser? Hvor mange er tilknyttet psykiatrien? Hvor mange førtidspensionister er der? Hvor mange er der i systemet, som ikke er tilknyttet Grønlænderenheden? Der vil ligeledes være muligt at lave en optælling ved brug af frivillig støtte, øvrige støtteindsatser, og integrationsforløb. Samtidig med at der ovenstående er skitseret en række aktiviteter, er der ligeledes et ønske om, at man med afsæt i den overordnede problemstilling løbende via forskellige projektgrupper arbejder med løsninger på de udfordringer, som måtte blive tydeligere gennem projektet. For at understøtte dette har man i Aalborg kommune valgt at nedsætte en meget bred følgegruppe af interessenter omkring strategien, og de indbydes til temamøder ca. halvårligt. Samtidig er det blandt medlemmerne af følgegruppen, at projektgruppemedlemmerne findes. Ift. projektgruppe er der således i Aalborg Kommune valgt at nedsætte projektgrupper ad hoc. Projektgrupperne skal arbejde med helt konkrete tiltag og indsatser ift. formålet og brugermålene. Der er pt. udvalgt 3 overordnede emner, hvorunder projektkoordinatoren og repræsentanter fra Kofoeds skole og Det Grønlandske Hus, nedsætter relevante ad hoc projektgrupper. Opsporing af nytilflyttede grønlændere Indsats overfor børn og unge Støtte til voksne og beskæftigelse. For at sikre at de løsninger, som projektgrupperne fremkommer med samt sikre at de reelle udfordringer adresseres afholdes der løbende dialogmøder med målgruppen. Aalborg Kommune forventer at følgende tiltag kan være med til at sikre, at man opnår målene: - Løbende evaluering via vores erfaringer, forandringskompas og dialogmøder, som sikrer, at vi kan justere indsatsen i forhold til de behov der er. - Værktøjskasse der sikrer ensartet og mere målrettet indsats, med fokus på brugerindragelse. - Registrering der sikrer at der ikke er mørketal i vores skøn af målgruppen. - Investering i vidensformidling, der sikrer fælles forståelse og metodebevidsthed. - En nytilflytterindsats og samarbejdsmodel der tager hensyn til borgerens egen behov og oplevelser. 4. Tidsplan 2014 Februar - Projektbeskrivelse og indholdsbeskrivelse af samarbejdsmodel færdig den Maj - Dialogmøde med brugergruppe Juli - Aftaler omkring monitorering skal være klart den Færdigudvikling af værktøjer, integrationsforløb, forældreundervisning samt diverse støtteforanstaltninger August - Styregruppemøde for at godkende værktøjer, integrationsforløb, forældreunderundervisning samt diverse støtteforanstaltninger - Statusmøde hvor styregruppe og projektgruppe er samlet. Præsentation af 4/6

5 værktøjer, integrationsforløb, forældreundervisning samt diverse støtteforanstaltniger og fagligt indlæg. - Tilrettelæggelse af samarbejdsmodel Oktober Derudover: - Dialogmøde med brugergruppe Deltagelse i fælles halvårlige tværgående netværksmøder Socialstyrelsen arrangangrer, samt netværksmøder SUS 2015 Februar Marts Juni August Oktober - Statusmøde hvor styregruppe og projektgruppe er samlet - Justering af samarbejdsmodel - Statusmøde hvor styregruppe og projektgruppe er samlet - Justering af samarbejdsmodel - Justeringsfasen starter Derudover: Deltagelse i fælles halvårlige tværgående netværksmøder Socialstyrelsen arrangerer, samt netværksmøder SUS Januar Februar Marts - Driftsfase starter - Statusmøde hvor styregruppe og projektgruppe er samlet - Justering af samarbejdsmodel - Styregruppe mødes med fokus på forankring - Projekt afsluttes Afsluttende konference - Endelig beskrivelse af en general samarbejdsmodel samt en beskrivelse af en systematisk nytilflytterindsats 5. Dokumentation af resultaterne I forbindelse med nytilflytterindsatsen påtænkes det at udarbejde en spørgeguide med udgangspunkt i borgerens behov. Der arbejdes videre med, at spørgeguiden eventuelt bliver udarbejdet med baggrund i forandringskompasset, sådan det bliver muligt at måle på borgerens oplevelse helt fra første gangs kontakt, og frem til afslutning af indsatsen, samt det vi sikrer en borgerinddragelse igennem hele forløbet. Dermed sikres til dels en fælles metode for borgeren igennem hele forløbet og borgerinddragelse helt fra første kontakt og til afslutning af samarbejdsmodellen. 6. Indsatsens organisation og ledelse 5/6

6 I Aalborg kommune har man fulgt Socialstyrelsens anvisning omkring at forankre arbejdet med grønlænderstrategien i Socialafdelingen (under Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen). Det bliver således leder af grønlænderenhedens socialcenterdel, der bliver projektansvarlig på projektet, og dermed også har det ledelsesmæssige ansvar projektejer. Samtidig har samme leder rollen som projektleder. Herunder er ansat en medarbejder fra socialcentret som projektkoordinator. I Aalborg er der udpeget en styregruppe, der består af følgende personer: Leder af Socialcenter Integration (grønlænderenheden) - projektejer Leder af Jobcenter Integration (grønlænderenheden) Teamleder i Center for voksne (misbrugsbehandling og indsatser for socialt udsatte) Leder af Familiegruppen Øst (børnesager og familiebehandling) Leder af Kofoeds skole Aalborg Leder af Det grønlandske hus i Aalborg Konsulent fra Socialsekretariatet Projektkoordinatoren Styregruppens rolle: Sikre, at der afsættes ressourcer i de enkelte afdelinger / organisationer, så strategien kan gennemføres som planlagt. Sørge for de nødvendige afklaringer og beslutninger foretages, så projektets fremdrift sikres. Projektejeren har yderligere en rolle ift. løbende sparring med projektkoordinatoren. 7. Videreførelse af indsatsens aktiviteter efter Grønlænderstrategiens projektperiode Der er i Aalborg Kommune en klar forventning om, at den samarbejdsmodel, man kommer frem til gennem denne strategi, vil kunne benyttes efterfølgende. Der er i Aalborg Kommune allerede et godt samarbejde med frivillige/private aktører omkring udsatte grønlændere. Arbejdet gennem denne strategi forventes således at bygge videre på dette og blive en kvalificering af den eksisterende indsats på området. På baggrund af den brede repræsentation i både styre- og projektgruppe forventes det at opnå en samarbejdsmodel, som alle finder givtig. Samtidig forventes samarbejdsmodellen at blive implementeret og justeret løbende gennem projektperioden, således videreførelsen af projektets aktiviteter vil forekomme oplagt og ikke kræve yderligere ressourcer eller lignende. Der vil blive taget politisk stilling til videreførelsen af aktiviteterne. 6/6