HAM5164 Skyttehus, Bov sogn, Lundtofte herred, tidl. Åbenrå amt. Sted nr , sb 294

Transkript

1 HAM5164 Skyttehus, Bov sogn, Lundtofte herred, tidl. Åbenrå amt. Sted nr , sb 294 En slaggegrube fra en jernudvindingsovn, dukkede op ved forundersøgelsen af gastracéet Ellund-Egtved, der blev forundersøgt i Ovnen blev udgravet, og dokumenteret ved tegning og foto. Ovnens dateringen placerer denne i jernalderen, ca. 500 f.kr.-700 e.kr. Ovnens beliggenhed, markeret ved en orange stjerne. Padborg ligger 6 km vest herfor. Nr. 353

2 Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 3 Administrative data... 3 Topografi, terræn og undergrund... 3 Øvrige data... 4 Målesystem... 4 Udgravningsmetode... 4 Undersøgelsens resultater... 5 Fremtidigt arbejde... 7 Katalog og lister Tidstavle Ordliste Anlægssliste Fundliste Tegningsliste Fotoliste Abstract Fund af resterne af en jernudvindingsovn med indhold af slagge, brændt ler (ovnkappe) samt organisk materiale trækul, brugt som brændsel. Dateringen er jernalder, ca. 500 f.kr. 700 e.kr Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Anvendte forkortelser i teksten A 1:Anlægsnummer. Tal angivet med A foran refererer til et anlægsnummer et stolpehul, en grube etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (TO-nummer) man kan genfinde anlægget på. G 1: Gruppenummer. Tal angivet med G foran referer til et gruppenummer, f.eks. en gård med flere konstruktioner. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type gruppe det drejer sig om, og hvilke konstruktioner der indgår i gruppen. K 1: Konstruktionsnummer. Tal angivet med K foran referer til et konstruktionsnummer et hus, en staklade, et hegn etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type konstruktion det drejer sig om, og hvilke anlæg der indgår i konstruktionen. x 1: Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i fundnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. TO-1: Tegningsnummer. Det efterfølgende tal angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. 2

3 Undersøgelsens forhistorie Fundet af jernudvindingsovnen afstedkom en mindre undersøgelse med en varighed af et par dage i sommeren Baggrunden for opdagelsen af ovnen var, at det 94 km lange gastracé, der forløber mellem Ellund i syd og Egtved i nord, skulle undersøges. Denne del af tracéet blev forundersøgt af udgravningsassistent Jørgen Andresen og udgravningsleder Mette Nissen ligesom den lille udgravning blev foretaget af førnævnte personer. Administrative data Arkæologisk udgravning efter forudgående forundersøgelse i henhold til museumsloven 27 i forbindelse med anlæggelsen af en naturgasledning mellem Ellund og Egtved. Lokalitet: Skyttehus Sogn: Bov Herred: Lundtofte Amt: Åbenrå Sognebeskrivelsesnummer: 294 Stednummer: Kortnummer: 1211 IV SV Sagsnummer: 10/ Bygherre: Sagens opståen: Energinet Udgravning afstedkommet efter fund fra forundersøgelse af tracé i 2011 Den øvrige sagsbehandling blev foretaget af museumsinspektør Per Ethelberg og Hans Christian H. Andersen, Museum Sønderjylland-Arkæologi Haderslev. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Topografi, terræn og undergrund Ovnen befinder sig ca. 2 km øst for den tyske grænse mod vest, og godt 1 km vest for Frøslev Plantage. Nærmeste større by, er Padborg, der er placeret ca. 6 km sydøst herfor. Området er præget af hedeslette/dødislandskab i et forholdsvist fladt terræn. Muldtykkelsen: Ca. 30 cm. 3

4 Undergrund: Homogent, rødgulligt, let sandet grus. Her ses A1, ovnens placering på baggrund af et preussisk kort fra 1880 erne. Målesystem Der blev ikke etableret et egentligt målesystem, men ovnens placering, blev indmålt med præcisions-gps i system UTM32 euref89. Øvrige data Deltagere: Udgravningen udført af: Udgravningsassistent Jørgen Andresen Cand.phil Mette Nissen (leder) Museum Sønderjylland- Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev Udgravningstidspunktet: 16. juni 2011 Alle lister er skrevet ind i MUD af Mette Nissen. Udgravningsmetode Ved forundersøgelsen var foretaget en lille udvidelse af grøften mod sydvest. 4

5 Ovnen A1 blev renset af i fladen og fotodokumenteret (filmnr. 217, bil. 1 og 2). Herefter blev anlægget tegnet i fladen på tegning 1 i målestok 1:50. På denne tegning blev de enkelte indtegnede lag beskrevet. Herefter blev den ene fjerdedel mod sydvest, fjernet og den sydvendte profil tegnet i 1:20 på tegning 1, og beskrevet. Begge profiler blev fotodokumenteret (filmnr. 217, bil. 4 og 5). Den sidste fjerdedel blev gravet væk, og hele den vestvendte profil fotograferet (filmnr. 217, bil. 6) samt tegnet og beskrevet på tegning 1. Undervejs i undersøgelsen blev der udtaget fund/prøver i form af træstykker/kviste (x1, lag 2), en lille samling brændt flint (x2, lag 2-4), en lille samling brændt ler (ovnkappe), (x3, lag 1), en stor samling jernslagge (x4, lag 2-4) og en stor samling trækul (x5, lag 4). Alle fundene er nummereret, vasket (i det omfang det var relevant), og lagt på magasin. Undersøgelsens resultater Feltet havde en beskeden størrelse på ca. 12 x 6 m, og dette var allerede rømmet af ved udgravningsstart. Ved undersøgelsen fremkom et fyldskifte A1, (jernudvindingsovnen). Fundene var beskedne i antal, idet der kun fremkom fem fund, nemlig x1-x5. Disse udgjordes af brændte kviste/træ, brændt flint, brændt ler (ovnkappe), jernslagge og trækul. Der blev fremstillet en tegning med ovnen. En fladetegning i 1:50 samt to profiltegninger i 1:20 alt sammen på tegning 1. På tegningen ses ligeledes beskrivelser af lagene. Fotolisten udgøres af 6 fotos (filmnr. 217, bil. 1-6). Ovnen er beskrevet tre gange på følgende måde: 1.lagbeskrivelse (fladen i 1:50), 2. lagbeskrivelse (snit, sydvendt profil, 1:20), og 3. lagbeskrivelse (snit, vestvendt profil, 1:20). Nedenfor opremses de enkelte beskrivelser ved de tre lagbeskrivelser. Lagbeskrivelser for A1, fladen, 1:50: 1: Homogent, humøst, brunt til let sort, sandet grus med en del trækul og jernslagge. 2: Homogent, lysebrunt til rødligt, sandet grus. Laget indeholder en del brændt ler samt jernslagge. Ovnen A1, set i fladen fra øst. 5

6 Lagbeskrivelser for A1, sydvendt profil, 1:20 og vestvendt profil, 1:20: Lag 2: Se beskrivelse fra fladebeskrivelsen. Lag 3: Som lag 1, men mere trækulsholdigt og en del slagge. Lag 4: Grundbestanddel som lag 1, men iblandet lysegråt sand og meget trækulsholdigt. Lag 5: Undergrund: Homogent, rødgulligt, let sandet grus. Den sydvendte profil i A1, i snit, set fra syd. Den vestvendte profil i A1, i snit, set fra vest. Der er ikke sendt prøver af sted til naturvidenskab, da der desværre ikke er økonomi til dette. Baseret på de fund, der er gjort ved udgravningen af A1, må der være tale om resterne af en jernudvindingsovn. Her følger en kort beskrivelse af, hvordan en sådan ovn er opbygget. Skakten bygges først. Derefter fyldes skakten op med lag af skiftevis trækul og ristet, knust myremalm. En prop, der er lavet af enten sammenpresset halm eller spaltede grene, bliver placeret på overgangen mellem skakt og den underliggende slaggegrube. Dette gøres for at sikre, at ovnfyldningen ikke ryger ned i slaggegruben med det samme. Hvis den allerførste slagge flyder for hurtigt ned i slaggegruben, vil udsmeltningen mislykkes. Processen hvor slaggen bliver skilt fra jernsluppen, foregår ved temperaturer på mellem 1200 og 1400 grader celsius. Jernsluppen bliver liggende på bunden af skakten over slaggegruben, hvor affaldet fra produktionen (slaggen) havner. (Hardt 2003, 111 ff). 6

7 Det er netop med fundet af kviste, x1, der kan have fungeret som prop imellem ovnfyldet og den underliggende grube, at pilen peger på en jernudvindingsovn. Ligeledes peger den brændte ler x3 på rester af en ovnkappe fra skakten, ligesom slaggen x4 naturligvis er en meget kraftig indikator på jernfremstilling. Og sidst, men ikke mindst tyder den store mængde trækul på, at denne ovn har været anvendt som jernudvindingsovn med en enkelt brænding. Det er svært at give en præcis datering af ovnen, men jernudvinding har foregået i hele jernalderen. Derfor gives der en bred datering til jernalderen, ca. 500 f.kr. 700 e.kr. (se tidstavle bagest). Fremtidigt arbejde på stedet Da, der erfaringsmæssigt vil være stor risiko for at støde på andre lignende produktionsanlæg i nærheden af jernudvindingsovn, vil det være af stor betydning, at foretage forundersøgelser i og omkring A1. Det er ikke ualmindeligt, at jernudvindingsanlæg optræder på større felter, hvor en sådan produktion har været adskilt fra den tilhørende bebyggelse. Da der ikke er registreret fund af huse i nærheden af ovnen, vil der ligeledes være stor sandsynlighed for at støde på huse ved eventuelle kommende anlægsarbejder. Haderslev, den 23. marts 2015 Mette Nissen Museumsinspektør 7

8 8

9 Ordliste: Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Rutenberge: Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. 9

10 Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Termoluminiscens- Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra datering: omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Pollenanalyse: Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Profil: Nivellering: Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan bestemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 10

11 Lister Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering A1 Produktionsanlæg Jernudvindingsanlæg Jernalder A2 Naturfænomen Naturfænomen Udateret A3 Naturfænomen Naturfænomen Udateret 11

12 FundListe Fund Materiale Genstand Datering *X1 Træ Kvist Jernalder X2 Flint Ildskørnet Jernalder X3 Ler Brændt ler Jernalder X4 Slagge jern, ubestemt Jernalder X5 Træ Trækul Jernalder *X1 Træ, Kvist, Jernalder-Jernalder X1 er fundet i forundersøgelsen, og i forundersøgelsen har den ligeledes x1 som nummer 12

13 Tegningsliste Tegning Målestok Type Anlæg Beskrivelse 1 1:20/1:50 Diverse A1 Flade- og snittegning af jernudvindingsovnen x1 2 1:100 Oversigtstegning A1 A1-A3 i fladen, på baggrund af grøften fra forundersøgelsen på gassen i

14 Fotoliste Billed Motiv Filmtype Fotograf 217/1 jernudvindingsovnen A1,1 i fladen, set fra ø digitalt foto Mette Nissen 217/2 jernudvindingsovnen A1, i fladen, set fra v digitalt foto Mette Nissen 217/3 Jørgen Andresen igang med kvadrant A, A1, K1, set fra v digitalt foto Mette Nissen 217/4 Østvendt profil i kvadrant A, A1, set fra v digitalt foto Mette Nissen 217/5 Sydvendt profil i kvadrant A, A1, set fra n digitalt foto Mette Nissen 217/6 Vestvendt profil af hele anlægget, (kvadrant A og B), A1, K1, set fra ø digitalt foto Mette Nissen 14