Kærgård HAM4980 Sb 94, Emmerlev Sogn Af Anders Hartvig

Transkript

1 Kærgård HAM4980 Sb 94, Emmerlev Sogn Af Anders Hartvig

2 Indhold Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 4 Naturvidenskabelige undersøgelser Perspektivering Fremtidigt arbejde Litteratur Tidstavle med udgravningen indplaceret Ordliste for arkæologiske udtryk Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Dokumentationsmaterialet (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Bygherre er velkommen til at kontakte museet for den fulde arkæologiske beretning. 2

3 Resumé I forbindelse med arkæologisk undersøgelse forud for udbygning af landbrug ved Kærgård nord for Højer blev der fundet bebyggelsesspor, bestående af huse fra perioden yngre bronzealder ( f.kr.) og ældre romersk jernalder (0-170 e.kr.). Foruden huse blev der fundet et større antal kogestensgruber, affaldsgruber, enkelte brønde og en ovn, og en kornkælder der dateres til perioden yngre bronzealder til ældre romersk jernalder (1000 f. Kr e.kr.). Fig. 1. Plan over udgravningen, medtaget er alle konstruktioner og kogestensgruber 3

4 Undersøgelsens resultat Over tre etaper blev et areal på 9500 m 2 undersøgt. Ved undersøgelsen blev der fundet spor efter 35 3-skibede bygninger, der kan inddeles i mindst tre gårdenheder. Herudover er der fundet otte staklader, fem stolpesatte hegnsforløb, otte hegnsgrøfter, tre mulige brandgrave, 51 affalds- eller lertagningsgruber, 122 kogestensgruber, seks brønde, en ovn og en kornkælder. I alt blev der hjemtaget 568 X-numre, der dækker over 343 jordprøver, 193 keramikfund, 16 flintfund, otte brændte knogler, fem brændt ler, tre brændt ler, en kværnsten, en slibesten, en knusesten, en hvæssesten, en gren fundet i en brønd, ikke konserveret alder usikker. Husene skal på baggrund af 14C analyser, keramikken og hustypologi dateres til periode bronzealder til ældre romersk jernalder (1500 f. Kr e.kr.) Generelt er bebyggelsen spredt over hele udgravningsfeltet, men det virker som om husene ligger i klynger. Disse husklynger afspejler måske gårdsenhedernes kontinuitet på samme sted igennem nogle hundrede år. 4

5 Fig.8. Plan over udgravningen, medtaget er alle konstruktioner og kogestensgruber. De ældste tegn på aktivitet er en række løsfundene flintafslag og et flintbor. Der blev ikke fundet anlæg, der kunne relateres til stenalderen. De ældste bebyggelsesspor består af de to bronzealderhuse (K24 og K57). K24 består af fire sæt tagbærende stolper, der alle var foret med 5

6 sten. Enkelte vægstolper kunne erkendes. Huset havde en bredde på lidt mere end seks meter og sandsynligvis en længde på omkring 12 meter. I husets indre var tre kogestensgruber, der sandsynligvis hører til huset. Huset skal antageligt tolkes som et mindre beboelseshus. K57 består af tre sæt tagbærende stolper. Huset ligger sammenblandet med det senere jernalderhus K35, hvorfor det må formodes, at K35 har forstyrret eller bortgravet vægforløbet til K54. K24 er typologisk dateret til bronzealderen, sandsynligvis ældre bronzealder ( f.kr.). K57 er mere vanskeligt at datere, men ud fra det store spænd i sættene er det ligeledes dateret til bronzealderen ( f.kr.); en nærmere datering er ikke mulig. Hvorledes de to huse forholder sig indbyrdes er ligeledes vanskeligt at sige noget om. I den nordvestlige udkant af Højer, ved Marskhallen, omtrent to km mod sydvest, er et hus fra ældre bronzealder ligeledes udgravet (HAM 4044 Christiansen 2005). Huset ved Marskhallen var dog større, men selve konstruktionsprincippet var identisk med K24. Fig.9. K24 De rød skraverede anlæg er kogestensgruber. Fig.10. K57.er markeret med rød, K35 med grøn. Foruden de to huse, er der ikke fundet sikre anlæg fra ældre bronzealder. Spredt over feltet, især dets nordlige del var mange kogestensgruber, i alt 122. Kogestensgruberne varierede meget i størrelse, lige fra små cirkulære med en diameter på 40 cm og en dybde på 10 cm, til store med en diameter på 150 cm og en dybde på over 70 cm. På grund af omtalte tidspres blev kun få kogestensgruber undersøgt. I en af de undersøgte gruber A120 blev der fundet keramik, der datere den til bronzealderen ( f.kr.). Om alle kogestensgruberne skal dateres til bronzealderen er usikkert. Mere sandsynligt er, at kogestensgruberne kan dateres generelt til bebyggelsen på feltet dvs. fra bronzealder til perioden ældre romersk jernalder (1800 f.kr. 175 e.kr.). 6

7 Fig.11. Profil af kogestensgruben A1909. Set fra nord. Til den førromerske periode (500-0 f.kr.) hører lertagnings, affalds- og formentlig kogestensgruber, nogle brønde, samt en ovn. Der kunne ikke med sikkerhed udskilles bebyggelse fra førromersk jernalder. Bebyggelsen fra førromersk jernalder må derfor ligge uden for det undersøgte areal. Også fra andre lokaliteter i Slesvig kendes denne opdeling, med bebyggelsen lidt væk fra aktivitetsgruberne. Et eksempel herpå er Fredsted (HAM 4867, Hartvig 2010). Af de mange aktivitetsgruber blev ikke alle undersøgt, men flere af de undersøgte gruber skal ud fra keramikken dateres til førromersk jernalder (500-0 f.kr.). Gruberne er koncentreret på den nordlige del af feltet, hvor undergrunden er mest leret. Fig.12 a. del af lerkar X452 fundet i grube A1710. Fig.12b. Del af lerkar X361 fundet i grube A840. Ved udgravningerne er der fundet fem brønde. Brøndene fremstod i fladen som store brune fyldskifter. Brøndene blev gravet med maskine. På grund af sammenstyrtning blev kun få fotodokumenteret. Brøndene havde en dybde på op til to meter. I ingen brønde kunne er erkendes bevaret træ, ej heller spor efter trækonstruktioner. Måske kan brøndene have været konstrueret som 7

8 dybe huller i den lerede undergrund. I to af brøndene, A507 og A1900, er der fundet keramik der daterer dem til perioden yngre bronzealder til ældre førromersk jernalder ( f.kr.). De tre andre brøndes datering kan ikke præciseres nærmere end ældre jernalder (500 f.kr. 200 e.kr.). Fig.13. Brønden A1900 under udgravning, man ser tydeligt brøndens cirkel form. Set fra vest. Til den førromerske fase hører også ovnen A246, K31. Ovnen var beliggende på 2010 feltet og er sammenblandet med det treskibede hus K5. Ovnen var nord-syd orienteret, med et stensat ovnkammer mod syd og et indfyringsrum mod nord. Ud fra keramikken skal ovnen dateres til ældre førromersk jernalder ( f.kr.). Fig.14. Arbejdesfoto af ovnen med indfyringsrum og stensat kammer. Set fra nord. 8

9 Med overgangen til ældre romersk jernalder (0 170 e.kr.) kan der igen iagttages bebyggelse på feltet. Mindst syv gårdsfaser, der antageligt repræsenter tre gårdsenheder, er undersøgt. Bebyggelsen er intensiv og fylder hele feltet. Også de lavere arealer mod syd, hvor der før kun var enkelte kogestensgruber, tages i brug. Hvorfor de lavere områder bebygges er uvis;, måske man ikke længere frygtede oversvømmelser, eller bebyggelsens størrelse havde nået et punkt, hvor det var blevet nødvendigt at inddrage disse arealer. De tre gårde ligger gennem deres faser stationært på udgravningsfeltet, en nordlig, en sydlig og en østlig. Den østlige gård (G3) kan følges i tre faser. I første fase består gården af hovedhuset K40. Lidt nord for K40 ligger stakladen K49. Hvorvidt K49 hører til gården G3 er uvis, men mulig. I midten af stakladen K49 var en lav rektangulær, omkring 15 cm dyb og 140 cm lang, kælder. Kælderen indeholdte en store mænger forkullet korn, sandsynligvis rug. Kornet er i skrivende stund endnu ikke analyseret. Ud fra placeringen af K49 er det nærliggende, at kæde stakladen sammen med hovedhuset K40, altså første gårds fase. Der er dog ikke fundet keramik i stakladen der kan underbygge denne tolkning. Keramik fundet i hovedhuset daterer gårdsfasen til årtierne før Kristi fødsel. I anden fase udgøres G3, bestående af hovedhuset K36 og hegnsgrøften K43. Selve hovedhuset er flyttet få meter mod syd, og har bevaret orienteringen. Eneste forskel fra K40 er, at K36 er konstrueret med et tagbærende sæt mere mod vest. K36 er med den symmetriske opbygning med tre tagbærende sæt på hver side af indgangene et såkaldt Over Jerstal hus. Fra husets nordøstlige hjørne løber hegnsgrøften mod syd og danner herved en gårdsplads. Keramik fundet i huset daterer denne fase af gården til første halvdel af 1Årh. 9

10 Fig.15. Plan over de tre gårde med faser. 10

11 Fig.16. Plan over Østgården. Grøn fase 1. Turkis fase 2. Blå fase 3. Fig.17. K36, hovedhus til anden afse af Østgården i fladen set fra øst, i forgrunden hegnsgrøften, til højre kan med grønne pinde K40 anes. Foto Anders Hartvig, Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev. Den sidste fase af Østgården udgøres af hovedhuset K35 og økonomibygningen K32, der markerer gårdens vestlige grænse. Hegnet K45 løber op til det sydøstlige hjørne af økonomibygningen og danner herved den sydlige afgrænsning. G6 adskiller sig på flere punkter fra de to tidligere gårdsfaser. Hovedhuset K35 er modsat de tidligere hovedhuse, opført som et såkaldt Osterrönfeld 11

12 hus. K35 er opført med tæt stillede stolper i stalddelen og n/s orienterede moduler i beboelsesdelen. Foruden hovedhusets ændring, ændrer gårdspladsen også karakter. En økonomibygning bliver tilføjet vinkelret på hovedhuset og et stolpesat hegn udgør afgrænsningen mod syd. Den sidste fase af øst gården dateres til 2 århundrede e. Kr. Dateringen sker på baggrund af keramik, samt hovedhusets ens konstruktionstræk med K1. K1 er AMS dateret til e.kr. Hvorledes gården forholder sig efter denne fase er uvist. Mod nord er en hegnsgrøft, der indikerer en gård øst for udgravningen. Denne grøft er ud fra keramik dateret til overgangen mellem ældre og yngre romersk jernalder ( e.kr.). Hegnsgrøften kan således indhegne en senere gård, måske en efterfølger. Omkring Østgården er undersøgt vestenden på tre bygninger, samt en del af en hegnsgrøft. Hvorledes disse bygninger og hegn forholder sig til Østgården kan ikke fastslås. Nordgården (G2)består af hovedhuset K7, der mod syd og øst indhegnes af hegnet K6; mod vest ligger stakladen K8. Nord for hovedhuset er to økonomibygninger, K9 og K10. At både K9 og K10 har indgangen vendt mod hovedhuset K7 underbygger tolkningen af K9 og K10 som økonomibygninger til K7. Keramik fundet i K9 og K10 indikerer, at de to bygninger ikke er samtidige, men snare er to faser, hvor K9 er ældst og efterfølges af K10. Længst mod vest var en stor brønd, sandsynligvis gårdens brønd. Fig.18. plan over Nordgården. Hovedhuset K7 er et hus af typen Osterrönfeld og AMS Dateret til e.kr. Denne datering er ligeledes gældende for gården (G2). I den tagbærende stolpe A217 blev en stor del af et lerkar fundet, antageligt et husoffer. Det store lerkar lå nederst i nedgravningen til stolpen, ca. 60 cm nede, og karret må være blevet ødelagt inden det blev placeret i nedgravningen. Ved hovedhusets sydøstlige hjørne løber to stik hegn sammen og danner en mindre indhegning, måske en køkkenhave, hvorfra dyrene skulle holdes ude. Sydøst for hegnet K6 løber hegnsgrøften K30. K30 er på baggrund af keramikken dateret samtidig med hovedhuset K7, måske hegnsgrøften er en 12

13 senere udvidelse af gårdspladsen, der er sket samtidig med fornyelsen af økonomibygningen. Modsat Østgården har det ikke været muligt at fastlægge, hvorvidt der har været en forgænger eller efterfølger. Men taget i betragtning at gården ligger ved udgravningsfeltets nordvestlige hjørne, kan det ikke udelukkes, at der ligger flere faser uden for det undersøgte område. Øst for gården er en række mindre bygninger undersøgt. Hvorledes disse bygninger forholder sig til gården er uvist. Sydligst på udgravningsfeltet lå Sydgården (G1) der kan følges i tre faser. Fig.19. Plan over de tre faser af Sydgården. Sydgården (G1) består af tre hovedhuse, der sandsynligvis afspejler tre gårdsfaser. Hvorledes det indbyrdes forholder sig, de tre gårde imellem, kan ikke med sikkerhed fastlægges. En mulig tolkning er, at første fase af gården (G1) består af hovedhuset K18 samt de to økonomibygninger K3 og K51 mod nord. Mod nord afgrænses gårdspladsen af et stolpesat hegn K53. Hovedhuset har muligvis udgjort gårdens sydlige grænse, hvorved gårdspladsen fik en let rektangulær facon. Hovedhuset K18 var ikke bevaret i samme grad som de øvrige hovedhuse. Hovedhuset K18 er som ved Nordgården (G2) og sidste fase af Østgården (G3) opført som et Osterrönfeld hus. 13

14 Hovedhuset K18 virker meget nedslidt og stolpehuller var generelt dårligt bevaret, ligesom der ikke kunne erkendes spor efter indgangsstolper til huset. Årsagen til denne dårlige bevaringsgrad og de manglende indgangsstolper kan være mange. Nærliggende er muligheden, at det langt bedre bevarede K23 lige syd for K18 har forstyrret og bortgravet dele af K18, hvorved K18 må være ældre end K23. Første fase efterfølges af hovedhuset K23, der som K18 er et såkaldt Osterrönfeld hus opbygningen af K23 er nærmest identisk med K18, dog er der ved K23 bevaret indgangsstolpehuler. Ved anden fase med K23 beholdes gårdspladsens rektangulære form, med hegnet K53 mod nord og hovedhuset K23 mod syd Vest for hovedhuset er økonomibygningen K11, der senere afløses af K54. Denne økonomibygning ligger nærmest vinkelret på hovedhuset og har sandsynligvis udgjort gårdspladsens vestlige afgrænsning. Hvorvidt K21, beliggende øst for hovedhuset, hører til gårdsendheden er usikkert. I sidste fase af (G1) flytter gården mod nord og består af hovedhuset K1, der mod nord omgives af et hegn K29 og mod øst en staklade K4. Hegnsforløbet kan ikke følges syd for huset, hvorved gårdspladsens udseende ikke kan fastlægges. Lidt nordvest for hovedhuset ligger gårdens brønd A128. Hovedhuset K1 er et Osterrönfeld hus, der er AMS dateret til e.kr. Med baggrund i denne datering tolkes huset som sidste fase af Sydgården. De tre ovenfor behandlede gårdenheder må altså have ligget på det undersøgte felt samtidig. Hvis den ovenfor diskuterede kronologi for hver gårdsenhed er korrekt, vil et kendetegn for gårdene være at hovedhuset næsten altid er af typen Osterrönfeldt. Kun ved de tidlige faser af Østgården (G3) er hovedhuset ikke et Osterrönfeld hus men derimod henholdsvis et såkaldt Over Jerstal hus og et lidt mindre hus med fem tagbærende sæt. Disse to sidstnævnte huse er ud fra keramikken dateret til første halvdel af første århundrede, altså sandsynligvis tidligere end Osterrönfeld husene. To andre kendetegn for de undersøgte gårdsenheder ved Kærgård er tilstedeværelsen af en n/s orienteret bygning, placeret vinkelret, nærmest som en L-formet længe på hovedhuset samt kraftige n/s orienterede rektangulære firestolpeanlæg. Hovedhuset og økonomibygningen danner nærmest en lukket gårdsplads. Karakteristisk for disse n/s orienterede bygninger er det smalle spænd mellem de tagbærende stolper, hvorved bygningens bredde er mindre end hovedhusets. Ofte optræder to indgange ved økonomibygningerne, men modsat hovedhusene, er indgangene ved økonomibygningerne ikke placeret overfor hinanden, men i stedet forskud, hvor en vender ind mod gårdspladsen og en anden ud. Firstolpeanlæggene er konstrueret af kraftigt funderede stolpe, der er placeret som et n/s orienteret rektangel. Denne konstruktion af firestolpeanlæg som et rektangulært modul, minder om konstruktionsprincipperne brugt ved hovedhuset af Osterrönfeld typen. Fra ingen anden samtidig lokalitet i Sønderjylland kendes denne konstruktion af firestolpeanlæg. 14

15 Fig.20. Eksempel på hovedhus med vinkelret økonomibygning. Hvorvidt de ovenfor omtalte gårde er del af en større landsby eller ej, kan med baggrund i det undersøgte areal ikke sikkert fastslås. Meget taler dog for, at der er tale om en landsby med flere end de nu undersøgte gård. Sydligst på feltet er undersøgt resterne af to hegnsgrøfter (K27 og K28). Der er ikke på det undersøgte område fundet spor efter et hovedhus til disse grøfter, hvorfor det må formodes, at gården befinder sig syd for det undersøgte areal. Keramikken fundet i hegnsgrøften daterer den gårdsenhed til ældre romersk Jernalder (0-170 e.kr.), hvilket gør den samtidig med de andre gårde. Nord for Østgården er endnu en hegnsgrøft (K45). Grøften må indhegne en gårdsenhed øst for det undersøgte areal. I grøften er fundet keramik, der daterer den til perioden sen ældre romersk jernalder til starten af yngre romersk jernalder ( e.kr.), (se fig. 21), hvorved denne gård må være samtidig eller en smule senere end de yngste faser, der foreløbigt kunne udgraves Hvad der sker med bebyggelsen efter den sidste fase er uvist. Der er ikke sikre spor efter bebyggelse fra perioden efter ældre romersk jernalder (0-170 e.kr.). Kun keramikfund fra affaldsgrubber indikere at der stadig er aktivitet i perioden efter. Men hvor bebyggelse flytter hen er uvist. 15

16 Fig.21. Del af keramik skål X577 fra hegnsgrøft K45. Foto Anders Hartvig. Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Foruden bebyggelsen blev der fundet tre mulige brandgrave. Ved A1918 var kun en smule brændte ben og ingen keramik skår til. Der kunne ikke erkendes nogen nedgravning, hvorfor der kan være tale om en tilfældig samling ben på fladen. De to andre brandgrave, henholdsvis A76 og A594, var begge meget ødelagt, men nedgravning med keramik og en smule brændte ben kunne erkendes. Naturvidenskabelige undersøgelser. Fra alle tagbærende stolpehuller og indgangsstolpehuller i husene blev der udtaget Jordprøver, som er senere er floteret. Prøverne er taget for senere at kunne 14 C-datere husene. I alt er der foretaget seks 14 C- dateringer, to huse. (Se bilag 1). Af økonomiske årsager er der endnu ikke foretaget ydereligere 14 C-dateringer. Det forkullede korn fra kornkælderen er hjemtaget men endnu ikke analyseret. Perspektivering Blot 800 meter øst for det undersøgte område ligger ringvolden Trælbanken (se Fig.4). To undersøgelser, henholdsvis i 1965 og 1978, har vist, at ringvolden er opført i ældre romersk jernalder (0-170 e.kr.). Ringvolden ligger i engen ned mod Sejersbæk, hvorfra der er forbindelse til Vidå. Trælbanken udgør i kombination med den større ringvold Achsum Burg på Sild og Olgerdiget for enden af Vidåsystemet, et større forsvarsværk tværs gennem Jylland i ældre romersk jernalder (0-170 e.kr.). Hvem der har stået bag opførslen af dette forsvarsværk har længe været et debatemne, men med udgravningen ved Kærgård er det lykkes, at finde bebyggelsesspor efter de mennesker, der med stor sandsynlighed har været med til at opføre og benytte Trælbanken. 16

17 I forbindelse med de store arkæologiske undersøgelser forud for etableringen af motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg, samt udvidelsen af naturgasnettet fra Ellum til Egtved, er der undersøgt en række lokaliteter med bebyggelse fra ældre romersk jernalder (0-170 e.kr.). Osterrönfeld hustypen er ved mange af disse lokaliteter den dominerende hustype. Indtil udgravningen ved Kærgård var denne hustype centreret til den østlige del af Slesvig, (se Fig. 22). Med udgravningen ved Kærgård er der for første gang fundet spor efter denne hustype på vestkysten. Bebyggelsen ved Kærgård adskiller sig dog fra de andre ved de omtalte rektangulære firestolpeanlæg, samt n/s orienterede økonomibygninger placeret vinkelret på hovedhuset. Keramikken med de facetterede rand og omløbende fuger er ligeledes dominerende ved de andre lokaliteter. Dog er mængden af keramik fundet ved Kærgård langt større end ved de andre lokaliteter. De mange fællestræk, både måden at bygge på men også genstandsmaterialet, leder tankerne hen på samme befolkningsgruppe, der har befolket pladserne. Fig. 22. Kort over ringvold, forsvarsvold og offermoser samt udbredelse af hustypen Osterrönfeld med blå. Udarbejdet af Jørgen Andersen Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. 17

18 Fremtidigt arbejde Udgravningen ved Kærgård har givet vigtig ny viden om forholdet mellem bebyggelse og Trælbanken. Som nævnt er landsbyen på ingen måde fuldt udgravet, sandsynligvis breder den sig til alle sider og det vil derfor være af meget stor videnskabelig vigtighed, at der forud for fremtidig jordarbejde vil blive foretaget en eller flere arkæologiske undersøgelser. Med fornyede undersøgelser vil det forhåbentligt være muligt, at bestemme landsbyens geografiske størrelse, antallet af gårde samt hvor flytter landsbyen hen og hvordan forholder den sig til Trælbanken. 18

19 Litteratur Christensen, Gunvor. 2005: Upubliceret beretning HAM 4044 Marskhallen. Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev. Ethelberg, Per et al 2003.: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og Middelalder. Haderslev Museum og Historisk Samfund for Sønderjylland Harck, Ole. 1979: Trælbanken ved Kærgård et voldsted fra oldtiden. Nordslesvigske museer 6. s Hartvig, Anders. 2010: Upubliceret beretning HAM 4867 Fredsted. Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Kruse, Pernille. 2012: Anglere ved Sundeved?, i: Med graveske gennem Sønderjylland, Arkæologi på naturgas- og motorvejstracé s

20 Tidstavle med udgravningen indplaceret 20

21 Ordliste for arkæologiske udtryk Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. 21

22 Højgrave: Randsten: Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Rutenberge: Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6- stolpeanlæg osv. Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Sadeltagshegn: Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. 22

23 Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Termoluminiscensdatering: Makrofossilanalyse: Fosfatanalyse: Pollenanalyse: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. 23

24 Profil: Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Nivellering: Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan be- stemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 24