HAM 4605 Urnehoved etape 5, Uge sogn, Sb. Nr. 93

Transkript

1 HAM 4605 Urnehoved etape 5, Uge sogn, Sb. Nr. 93 Arkæologisk forundersøgelse af et 4,65 ha stort område. Resultatet af undersøgelsen er, aktivitetsspor fra jernalderen i form af gruber med jernalderkeramik. Et fyldskifte 38 indeholdt en flintflække og blok, der kan dateres til stenalderen. Få rester af en urne i form af lerkarskår; denne dateres til bronze- eller jernalder. Af Mette Nissen

2 2011 Museum Sønderjylland-Arkæologi Haderslev og forfatteren. Hvor intet andet er nævnt, er tegninger digitaliseret af Egil Søbye og fotos taget af forfatteren. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Data Haderslev Museums journalnummer HAM 4605 Haderslev Museums sagsnr. 07/2077 Lokalitet Urnehoved etape 5 Sogn Uge Sognebeskrivelsesnummer 93 Stednummer Herred Lundtoft Amt Åbenrå Kortnummer 1211 IV NØ Kulturarvsstyrelsens journalnummer FOR Dokumentationsmaterialet, bestående af beretning, plantegninger, billeder og fund, opbevares på Haderslev Museum, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Anvendte forkortelser i teksten: 26 Anlægsnummer. Et enkeltstående tal i teksten refererer til et anlægsnummer et stolpehul etc. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (To-nummer) man kan genfinde anlægget på. x25 Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. TO Tegningsoversigt. Det efterfølgende nummer angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. 2

3 Indholdsfortegnelse Rapport Resumé... 4 Undersøgelsens baggrund... 4 Undersøgelsens data... 4 Målesystem... 5 Metode... 5 Topografi... 6 Undersøgelsens resultat... 6 Litteratur... 8 Katalog Nummerliste...9 Bilag Arkæologisk tidstavle for Sønderjylland, med udgravningens tidsmæssige indplacering Ordliste over arkæologiske udtryk Kort med søgegrøfter 3

4 Resumé På et 4,65 ha stort areal i den sydlige den af Urnehoved og tæt på Bolderslev, blev prøveundersøgt etape 5 af et undersøgelsesområde, hvor Lertrans skal udvinde ler. Der er forundersøgt fire etaper tidligere og denne er den foreløbigt sidste. Ved undersøgelsen blev fundet stolper, tre gruber, kogestensgrube, fragmenter af en urne samt fyldskifter af ubestemmelig observans. De fremkomne fund tyder på jernalder, og en af gruberne kan dateres til førromersk jernalder (se tidstavle bagest.) Undersøgelsens baggrund Undersøgelsen blev foranlediget af at firmaet Lertrans ønskede at udvinde ler i området, Da arealet overstiger 5000 m 2, skal bygherre afholde udgiften til undersøgelsen. Undersøgelsens data Undersøgelsen fandt sted i perioden 16., 17., 23., 24., 27. og 28 August 2007 Med deltagelse af Gravemaskine Maskinfører Udgravningen er betalt af Udgravningen er udført af Bygherre Udg.ass. Danny Olson Cand.phil. Mette Nissen (leder) Arne Andersen, Rejsby Egon Hansen I/S Lertrans, Att. Kaj Christensen, Amtsvejen 23, Nybøl, 6400 Sønderborg Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev I/S Lertrans 4

5 Målesystem Systemet talte 11 grøfter i alt med 20 meter imellem. Der blev ikke udlagt noget egentligt målesystem, for de 11 grøfter blev indmålt med landmåler og lagt ind i mapinfo. De 11 grøfters begyndelses- og slut koordinater er følgende: Grøft 1: N x N y S x S y Grøft 2: N x N y S x S y Grøft 3: N x N y S x S y Grøft 4: N x N y S x S y Grøft 5: N x N y S x S y Grøft 6: N x N y S x S y Grøft 7: N x N y S x S y Grøft 8: N x N y S x S y Grøft 9: N x N y S x S y Grøft 10: N x N y S x S y Grøft 11: N x N y S x S y Metode Ved undersøgelsen begyndelse blev der udlagt en Ø/V linie ved hjælp af kompas. For hver tyvende meter blev sat en landmålerstok, der markerede begyndelsen på den enkelte prøvegrøft. Grøfterne blev vinklet ud fra denne linie med et prisme, og disse også markeret med landmålerstokke. Grøfterne var orienteret N/S. De blev gravet med en 2,5 m bred skovl. Anlæg blev ridset og markeret med pinde. Udvidelser af grøfterne blev fortaget i det omfang det var nødvendigt. I nogle af anlæggene blev der snittet, og anlæg 38 blev også tegnet og beskrevet. De fremkomne anlæg og fund, blev registreret og nummereret og fundene taget med ind på museet. 5

6 Topografi Det forundersøgte område befinder sig i et kuperet ungmorænelandskab i det østlige Sønderjylland, på randen af et højdedrag. Overfladen ligger mellem 45 og 50 m over havets overflade. (Teksten taget fra Mette Sørensens rapport HAM 4605, etape 2). Undergrunden er: Overvejende gult til gråblåt ler, men få steder mere gruset og sandet. Muldtykkelsen: De fleste steder mellem 20 og 30 cm, men i lavningerne ca. 50 cm. Den røde stjerne markerer placeringen af etape 5. Læg mærke til højdekurverne i landskabet. Undersøgelsens resultat Det arkæologiske undersøgelsesområde androg 4,65 ha. Der blev udlagt 11 grøfter og foretaget udvidelser af grøfterne syv steder. Ved forundersøgelsen fremkom et par stolper, der ikke kunne tilknyttes noget anlæg (jernalder?), et gråt fyldskifte med få lerkarskår (jernalder), fire gruber, hvoraf en er delviste snittet (36), og en er snittet, tegnet og beskrevet (38) på TO 2, to er snittet og beskrevet i stolpeskemaet (34 og 35). Gruberne kan dateres til jernalderen, men undtaget er anlæg 38, der indeholdt en halv flække og fragment af blok (x29) samt lidt lerkarskår (x30). Her er der muligvis tale om sten- eller bronzealder. Anlægget, der kan ses nedenfor målte 270 cm i diameteren, og var på dybeste sted: 72 cm. i lag 2, der var meget trækulsholdigt, befandt genstandene sig. 6

7 Anlæg 39 ses her i snit med lagbeskrivelse og tolkning. Desuden fandtes der rester af en mulig gravurne (x26) i grøft 4. Denne var der kun ganske lidt tilbage af, og noget indhold fra urnen eksisterede ikke længere. Urnen kan dateres til bronzeeller jernalder. På lokaliteten er med andre ord lidt af hvert, men hovedparten af fund og anlæg kan dateres til jernalderen. Der er før registreret jernalderaktiviteter ved urnehoved. Ved forundersøgelserne og udgravning i 2005, blev nemlig fundet gruber fra førromersk jernalder, se kortet nedenfor. Den blå prik markerer udgravningen fra 2005, HAM 4605, der er en tidligere etape. Rød stjerne = herværende forundersøgelse. 7

8 Litteratur Ethelberg, Per et al. 2003: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og Middelalder. Haderslev Museum og Historisk Samfund for Sønderjylland Hvass, Lone 2001: Oldtiden i Danmark. Jernalderen. Sesam Jensen, Jørgen 2003: Danmarks Oldtid. Ældre jernalder 500 f.kr.-400 e.kr. Gyldendal Museumsinspektør Mette Nissen Museum Sønderjylland-Arkæologi Haderslev Haderslev den 20. januar

9 Nummerlister Anlægsliste Nr. TO objekt/kontekst datering 31 1 stolpe med x22, grøft 1 jernalder 32 1 stolpe, grøft 1? 33 1 større gråt fyldskifte med x23, grøft 2 jernalder 34 1 grube med x24, grøft 2 jernalder 35 1 kogestensgrube, grøft 2? 36 1 større grube på cm i diam., mere end 30 cm dyb, delvist snittet, ej tegnet, med x25, grøft 3? 37 1 grube med x27 og x28, grøft grube med x29 og x30, grøft 3 førromersk jernalder Sten-eller bronzealder Fundliste x-nr TO materiale objekt/kontekst datering 22 1 ler 7 uornamenterede sideskår fra 31, grøft 1 jernalder en samling uornamenterede sideskår med et 23 1 ler randskår fra 33, grøft 2 jernalder 24 1 ler 2 uornamenterede sideskår fra 34, grøft 2 jernalder 25 1 ler en lille samling uornamenterede sideskår fra 36, grøft 3? ler gravurne? Nordligst i grøft 4 bronzealder?/jernalder? 27 1 ler en større samling lerkarskår: rande, hanke samt sideskår, uornamenterede fra 37, grøft 4 førromersk jernalder 28 1 sten knusesten fra 37, grøft 4? flint en halv flække + fragment af blok fra 38, grøft 3 stenalder? ler rødbrændt keramik uornamenteret fra 38, grøft 3? Tegningsliste TO objekt/kontekst målestok initialer dato 1 skitse af grøft 1-5 med anlæg og x-numre MN snittegning af urne x26 og anlæg 38 1:10 MN udprint af grøfter fra gps-indmåling 1:1000 ES

10 10

11 Ordliste: Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Rutenberge: Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. 11

12 Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Termoluminiscens- Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra datering: omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Pollenanalyse: Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Profil: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Nivellering: Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan bestemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 12

13