MKH1800 Langholtgård IV, Seest sogn, Andst herred, tidl. Ribe amt. Sted nr Sb.nr. 45.

Transkript

1 MKH1800 Langholtgård IV, Seest sogn, Andst herred, tidl. Ribe amt. Sted nr Sb.nr. 45.

2 Indhold Resumé... 5 Arkæologiske forundersøgelser... 5 Spor efter forhistoriske bebyggelser... 6 Forundersøgelsen på Langholtgård IV... 8 Udgravningens resultater... 9 Naturvidenskabelige undersøgelser Sammenfatning og perspektivering Kulturkredse Langholtgård IV sat ind i sammenhæng Fremtidigt arbejde på stedet Litteraturliste Ordliste Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Bygherre er velkommen til at kontakte museet for den fulde arkæologiske beretning. 2

3 Fig. 1. Udgravningens placering (tegning: Katrine Moberg Riis, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev) Fig. 2. Søgegrøfternes placering (tegning: Katrine Moberg Riis, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev) 3

4 Fig. 3. Søgegrøfternes placering (orto 2010) 4

5 Resumé I forbindelse med udbygningen af Nordic Synergy Park ved Kolding, blev der foretaget en arkæologisk forundersøgelse af et 19 ha stort område med positivt resultat. Området kaldes Langholtgård IV. Der blev i alt trukket 9136,8 meter søgegrøft, fordelt på 39 (2,5 m brede) søgegrøfter. Forundersøgelsen resulterede i fund af et vidtudstrakt bopladsområde. Der kunne udskilles 10 større og mindre områder, samlet 2,82 ha, med væsentlige jordfaste fortidsminder. Fortidsminderne bestod fortrinsvis af stolpehuller, som repræsenterer huse, hegn og aktivitetsområder fra 700 f.kr.-ca. 400 e.kr. (yngre bronzealder til yngre romersk/ældre germansk jernalder). To hustomter blev fuldt udgravet, og blev 14 C-dateret til henholdsvis e.kr. (slutningen af yngre romersk-starten af ældre germansk jernalder) og e.kr. (slutningen af ældre romersk-yngre romersk jernalder). Der er tidligere udført forundersøgelser og udgravninger nord og nordøst for området, kaldet henholdsvis Langholtgård II og Langholtgård I. De huse og aktivitetsområder, der kunne lokaliseres ved Langholtgård IV, har sandsynligvis sammenhæng med de huse og aktivitetsområder, der blev fundet på de to andre nævnte udgravninger. Arkæologiske forundersøgelser Når det skal afklares, om der findes hidtil ukendte fortidsminder på et areal, samt om de har en kvalitet, der nødvendiggør en yderligere udgravning af dem, anlægges der en række søgegrøfter. Søgegrøfterne orienteres som regel nord-syd for at ramme på tværs af længderetningen på forhistoriske huse. Søgegrøfterne graves med en gravemaskine, og de lægges med ca. 20 meters mellemrum. Grøfterne varierer mellem 2 til 2,8 m i bredden, mens længden bestemmes af planområdets størrelse. Dybden afhænger af muldlagets tykkelse, men er som oftest cm. I søgegrøften graves mulden af til den gule undergrundsflade. Det er i dette niveau, at arkæologiske spor i form af stolpehuller, affaldshuller, brønde, grave mm fremstår tydeligt som mørke aftegninger i den lyse undergrund. Formålet med arkæologiske forundersøgelser er at kortlægge og lokalisere de væsentlige jordfaste fortidsminder, som er beskyttet af museumslovens 27. Hvis der påvises jordfaste fortidsminder ved en forundersøgelse, bliver disse afgrænset og en datering forsøges givet. En arkæologisk forundersøgelse som den, der er foretaget ved Langholtgård IV, er som at finde en brik til et større puslespil. Hver enkelt forundersøgelse og udgravning bidrager med et lille indblik i dele af vor forhistorie, som til sidst bliver mere og mere fyldestgørende. Men inden en egentlig udgravningen kan gå i gang bliver der, på baggrund af resultaterne fra forundersøgelsen, foretaget en klar vurdering af, om udgravningen kan bidrage med væsentlig ny viden. Denne vurdering tager højde for fortidsmindets karakter, bevaringsgrad, tidsmæssige placering i forhistorien, samt geografiske placering i forhold til andre samtidige og lignende fortidsminder. Ud fra en sådan individuel vurdering skal en udgravning yderligere godkendes af Kulturstyrelsen, inden den kan gå i gang. Det betyder at fortidsminder, der i nogle egne af landet bliver nedprioriteret, kan blive opprioriteret i andre, hvis argumenterne taler herfor. 5

6 Spor efter forhistoriske bebyggelser Forhistoriske bebyggelser viser sig ofte som spor efter nedgravede stolper fra huse, hegn og andre konstruktioner under vore dages pløjelag. Når muldlaget er fjernet, fremstår stolpehullerne som mørke plamager i den gule undergrund (fig. 4). For det meste er der intet tilbage af selve stolperne; de er for længst rådnet bort. Ofte efterlader stolperne dog tydelige aftryk, især hvis huset er brændt ned. På bopladserne kan der også være spor efter andre aktiviteter. Ofte har man gravet store huller for at hente ler til gulve, vægge eller ovne. Nogle gange blev disse huller fyldt op med affald fra den daglige husholdning. Er bevaringsforholdene gode, kan vi være heldige at finde både ildsteder, gulvlag og stenbrolægninger. Fig. 4. En udgravningssituation. De mørke pletter i den gule undergrund er stolpespor (foto: Silke Eisenschmidt, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev). I jægerstenalderen byggede man hytter, der var nemme at forlade eller tage med, da man var nomader. I bondestenalderen blev man mere og mere bofaste og byggede toskibede huse. Dvs. at huset tag blev båret af én række indvendige stolper. Fra bronzealderen og hele vejen op gennem jernalderen byggede man lange, treskibede huse. Her blev husenes tag båret af to rækker indvendige stolper, der var placeret i sæt. Væggene var som regel også bygget med stolper og lerklinet. Husene var stort set altid øst-vest orienterede. Mennesker og dyr boede under samme tag. Beboelsen lå gerne i vestenden, mens stalden var indrettet i østenden. I ganske få tilfælde har indretningen dog vist sig at være spejlvendt. Husets indgange befandt sig i midten af begge langsider. 6

7 Fig. 5. Rekonstruktionstegning af et treskibet jernalderhus (tegning: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev) I tilknytning til langhusene var der ofte mindre økonomibygninger eksempelvis lader, hegnshuse og staklader, hvis orientering kunne være mere varierende. Gennem det meste af jernalderen ses forskellige former for hegn. De kunne indhegne både huse, gårde og hele landsbyer. I dag er der intet bevaret af husene fra forhistorien over jordoverfladen. Derfor ved vi ikke præcis, hvordan husene så ud. Vi kan dog komme meget tæt på ved at studere resultater fra arkæologiske udgravninger. Ved at sammenholde husenes bredde og længde med stolpesporenes dybde og diameter har vi efterhånden fået et godt billede af, hvordan husene var konstrueret. I heldige tilfælde kan man finde bevaret bygningstømmer i brønde. Her er det sekundært anvendt til at lave brøndforingen. Den slags fund indgår også i rekonstruktionen af husenes udseende. Oftest er det kun sporene efter de indre stolpesæt, der er tilbage af husene. Disse stolper var gravet forholdsvis dybt ned for at kunne bære taget. Væggene bar kun en mindre del af tagets vægt, så derfor var det ikke nødvendigt at grave vægstolperne tilsvarende dybt ned. Der kan dog også være en anden forklaring på, at vi så sjældent finder rester af vægstolper: Måske var væggene rejst på fodremme, der lå oven på jorden og derfor ikke efterlod spor i undergrunden. Da man har anvendt jordgravede stolper, har et hus sandsynligvis haft en begrænset levetid måske en generation eller to afhængig af fornyelser og reparationer. Så flyttede man og byggede et nyt hus i nærheden. Selvom man gennem store dele af forhistorien byggede langhuse, så ændrede husenes størrelse, placeringen af de tagbærende stolper, deres indbyrdes afstand og væggens konstruktion sig med tiden (Ethelberg 2003:130). Derfor kan vi ud fra stolpernes placering inddele husene i typer, som vi i grove træk kan datere. Skår fra lerkar findes ofte i husenes stolpehuller eller i affaldshuller. Også lerkarrene ændrede form og udseende op igennem tiden. Derfor kan lerkarskår også bidrage til dateringen af et hus. Disse dateringer, sammenholdt 7

8 med 14 C-dateringer af trækul og forkullet korn fra stolpehullerne, giver os en god forståelse af kronologien for de formmæssige ændringer, huse og landsbyer gennemløber. Forundersøgelsen på Langholtgård IV Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev gennemførte i løbet af 2011 en forundersøgelse af et større delområde af Nordic Synergy Park. Det drejede sig om ca. 18,4 ha, som var udlagt til vejtracéer, støjvold, TV2Syd-grund samt skovrejsning. I efteråret 2012 gennemførte museet yderligere en forundersøgelse på et større areal vest og sydvest for det først omtalte delområde. I forbindelse med forundersøgelserne var der opstillet fem kriterier, hvoraf mindst et skulle være opfyldt for at udpege et fund til udgravning: 1. Komplekse konstruktioner eller sammenhængende/organiserede strukturer (f.eks. huse, gårdsanlæg, indhegnede landsbyer, gravpladser, mølleanlæg, vadesteder o. lign.) 2. Anlæg og fund fra dårligt belyste perioder (f.eks. bopladser fra rensdyrjægertid, maglemosetid og yngre germansk jernalder) eller fund, som indeholder bevaret organisk materiale som f.eks. dyreknogler 3. Kulturlag fra stenalderen med eller uden bevaret organisk materiale 4. Enkeltanlæg af særlig karakter (f.eks. tomter af gravhøje, grave, offer- eller skattefund) 5. Territorialmarkeringer (f.eks. herredsskel, sogneskel, ejerlavsskel og folkevolde) Ved forundersøgelserne på Langholtgård IV var kriterium 1 opfyldt, idet der i søgegrøfterne fremkom affalds- og stolpehuller, hvoraf der kunne udledes flere huse og aktivitetsområder. Forundersøgelsen resulterede i erkendelsen af 10 arealer med væsentlige jordfaste fortidsminder, som er beskyttet af museumslovens 27. Området har været udlagt som landbrugsjord. Tidligere er området øst og nordøst for det pågældende område blevet systematisk forundersøgt, heraf er flere steder blevet decideret udgravet (Langholtgård I og Langholtgård III,1-4). Landskabet omkring Nordic Synergy Park og Langholtgård-udgravningerne og -forundersøgelserne består af mange større og mindre højninger, som er omgivet af vådområder, og dette fænomen er også gældende helt lokalt for området omkring Langholtgård IV. Undergrunden i området omkring Langholtgård IV består af fed moræne ler. Muldtykkelsen var cm og bestod af pløjelag. Marken stod i stub, da forundersøgelsen stod på. Udgravningen foregik fra den september Muldafrømningen foregik med en 2 m bred rabatskovl. Alle anlæg blev opmålt med en robotstation af mærket Trimble S6 GNSS og indmålt i projektion UTM zone 32 ED 50. Jorden blev sorteret i over- og underjord. Efter de åbne felter var færdigundersøgt, blev den deponeret jord lagt på plads igen. Lokaliteten er placeret i umiddelbar nærhed med tidligere arkæologiske undersøgte arealer. Mellem 370 m og 790 m syd for lokaliteten blev der i 1984 fundet bopladsaktivitet fra ældre jernalder. Og 310 m syd for lokaliteten blev der i 1984 fundet mindst en brandgrav fra overgangen mellem førromersk og ældre jernalder. Yderligere blev der fundet to lokaliteter i 1898, 1940 og 1985 med brandgrave fra romersk jernalder 1010 m og 1810 m syd og sydøst for lokaliteten. 8

9 Udgravningens resultater Forundersøgelsen på Langholtgård IV omfattede 19 ha. Søgegrøfterne dækkede ,78 m 2, hvilket vil sige 13,8 % af det samlede areal. Gennem forundersøgelsen kunne det konstateres, at der er 10 større og mindre områder ved væsentlige jordfaste fortidsminder, der er beskyttet af museumsloven 27. Det betyder, at disse områder vil skulle undersøges og udgraves, hvis jordlag under normal pløjedybde berøres af anlægsaktivitet. Udgifterne hertil skal, jf. museumslovens 26.4, afholdes af den, som ønsker fortidsminderne fjernet. De fundne fortidsminder bestod fortrinsvis af stolpehuller og affaldshuller, hvoraf der kan udledes minimum 25 treskibede huse og 7 hegn samt aktivitetsområder. Dateringen er fra yngre bronzealder til yngre romersk/ældre germansk jernalder (700 f.kr. ca. 400 e.kr.). De 10 områder udgør tilsammen 2,82 ha. Fig. 6. Oversigt over de 10 områder (markeret med blå), der anbefales til yderligere udgravning. Det samlede areal, der blev forundersøgt, er markeret med grøn (tegning: Per Ethelberg, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev) 9

10 To af de fundne huse blev udgravet i deres fulde længde og bredde i forbindelse med forundersøgelsen. Det ene blev kaldt K1 og var et stort, treskibet langhus, som oprindeligt var 32 m langt. Der er med tiden blevet tilført en tilbygning, så huset blev øget til at være 39 m langt. Bredden var 5,4-5,5 m i enderne og 5,3 m i tilbygningen. Funktionsinddelingen af huset var spejlvendt, dvs. med beboelsen mod øst og stalden mod vest. De tagbærende stolper var i beboelsen sat i to rektangulære, øst-vest orienterede moduler, som det er typisk for samtidige jyske huse. De tagbærende stolper var sat med nogenlunde ensartet afstand i stalden, og i vestgavlen fandtes en vestvendt portåbning. I et af tagstolpehullerne i beboelsesenden fandtes et lille kar med vandret bæregreb, som er typisk for tiden omkring 260/ e.kr. (yngre romersk jernalder). Der er ingen tvivl om, at der er tale om et husoffer. Huset kan dermed dateres til tiden omkring 300 e.kr. Fig. 7. K1. De tagbærende stolper er markeret med grå, væg og gavl med rød. Tilbygningen i øst er markeret med lysere farver. Pilene markerer indgangene (tegning: Katrine Moberg Riis, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev) 10

11 Det andet hus blev kaldt K2 og var et knap 18 m langt treskibet hus. I beboelsesenden mod vest var de tagbærende stolper sat i to rektangulære nord-syd orienterede moduler. Mod øst var stalden sat med to/tre sæt tagbærende stolper, som sammen med nogle mellemstolper dannede udgangspunkt for båseskillerum. I den formodede væglinje sås enkelte mulige vægstolpehuller, men som udgangspunkt må væggen være rejst på fodremme. Huset var nedbrændt. At huset er opbygget med moduler viser, at det er et hus af Osterrönfeldtypen, og kan dermed typologisk dateres til 3. årh. e.kr. Se uddybende forklaring på dette fænomen under afsnittet sammenfatning og perspektivering. Fig. 8. K2. De tagbærende stolper er markeret med grå, væg og gavl med blå. Pilene markerer indgangene (tegning: Katrine Moberg Riis, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev) Naturvidenskabelige undersøgelser Det er altid risikabelt at datere huse alene ud fra husets opbygning. Derfor udøver Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev en mere målrettet indsamling af forkullet organisk materiale fra udvalgte huse rundt i landsdelen. Dette materiale kan efterfølgende anvendes til både undersøgelser af korn og ukrudtsfrøs tilstedeværelse og fordeling i husene, som kan bruges til at lokalisere tærskepladser og opbevaringssteder samt udlede afgrødetyper i bondens agrare økonomi. Derudover kan materialet bruges til at foretage 14 C-dateringer fra husene, så deres tidsmæssige placering kan fikseres. Men denne målrettede indsamling af makrofossile prøver og 14 C-dateringer af forhistoriske huse ønsker Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev at justere og evt. korrigere den eksisterende hustypologiske kronologi. På Langholtgård IV blev der foretaget 14 C-dateringer på de to huse, der blev fuldt udgravet. 11

12 Resultatet for K1 er, at huset kan dateres indenfor tidsrammen e.kr. (yngre romersk jernalderstartene af ældre germansk jernalder). Typologisk, og på baggrund af det lille husoffer, blev huset dateret til 260/ e.kr. (yngre romersk jernalder). 14 C-dateringen tyder på, at huset er en smule yngre end først antaget. Foruden det lille husoffer, blev der fundet keramik, der kan dateres til ældre romersk jernalder og en ravperle, der kan dateres til yngre romersk jernalder. K2 kan dateres indenfor tidsrammen e.kr. (ældre romersk-yngre romersk jernalder). Huset blev ud fra dets opbygning klassificeret som et hus af typen Osterrönfeld, og dermed en datering til 3. årh. e.kr. Dette synes at blive understøttet af 14 C-dateringerne. Der blev fundet sideskår, der kan dateres til ældre romersk jernalder. Sammenfatning og perspektivering Forundersøgelsen afslørede en massiv forekomst af væsentlige jordfaste fortidsminder, som er beskyttet af museumslovens 27. Fortidsminderne fordeler sig på 10 områder, på 225 m m 2. Hovedvægten af fortidsminderne kan dateres til 200 f.kr.-300 e.kr. (sen førromersk og romersk jernalder). Der blev også påvist spor efter en ældre og mere spredt bebyggelse, hovedsagelig fra f.kr. (yngre bronzealder og begyndelsen af førromersk jernalder), som kan findes spredt mellem de yngre huse, gårdsanlæg og aktivitetsområder. Der blev også påvist et enkelt hus fra f.kr. (ældre bronzealder). Kulturkredse Slesvig var i ældre romersk jernalder (50 f.kr e.kr.) delt i tre kulturkredse. Over Jerstal-kredsen dækkede stort set området mellem Kongeåen og Vidå-systemet, et system af sammenhængende åer, mindre vandløb og vådområder, der strakte sig tværs over Jyllands fod. Syd for finder vi Angel og Vestkredsen. Omkring Kristi fødsel eller kort derefter var grænsen mellem de to områder udvisket. For nemheds skyld kaldes området her Osterrönfeld-kredsen efter det langhus, der var karakteristisk for området. Andre steder er området omtalt som Angler-riget (Ethelberg 2003; 2007; 2011). Et Osterrönfeld-hus er karakteriseret ved at være modulbygget de tagbærende stolper i beboelsesdelen er placeret i to rektangulære, omtrent nord-syd orienterede moduler, som K2. I løbet af 1. og 2. århundrede efter Kristi fødsel udvidede Osterrönfeld-kredsen sig mod nord og øst. De sydøstlige dele af Over Jerstal-kredsen blev koloniseret. Det betød, at nybyggere indvandrede til området og anlagde nye bebyggelser. Anglerne drev enten Over Jerstal-kredsens befolkning væk eller bosatte sig sammen med dem. Der er fundet flere brandtomter af Over Jerstal-huse, hvilket tyder på, at anglerne måske i højere grad fordrev Over Jerstal-folket frem for at bosætte sig sammen med dem. I begyndelsen af 3. årh. e.kr. (begyndelsen af yngre romersk jernalder) var den del af Over Jerstal-kredsen, som ikke var blevet opslugt af Angler-riget, blevet indlemmet i Den jyske Sydgruppe. Denne gruppe omfattede efterhånden området fra Randers Fjord i øst, Limfjorden i vest og ned til Vidåen i syd. I Nordslesvig betød denne forandring voldsomme forandringer i samfundet og dermed i bebyggelsesstrukturen. Angler-riget havde sin største udstrækning i midten af 3. årh. e.kr. Her dækkede det området fra Æ Vold/Olgerdiget Vidåen i nord til Ejderen/Rendsborg i syd, inklusiv Als (Ethelberg 2003). Der er indtil nu fundet 52 lokaliteter med Osterrönfeld-huse i det sønderjyske og nordtyske område. 12

13 Langholtgård IV sat ind i sammenhæng Fundene fra Langholtgård IV kan ikke ses løsrevet fra undersøgelsen af Langholtgård I, som ligger 900 m nordøst for, og Langholtgård III, der ligger 800 m øst for. Især undersøgelsen af Langholtgård I, hvor der bl.a. blev fundet en stor del Osterrönfeld-huse, har udvidet vores kendskab betydeligt til den kulturhistoriske udvikling i det syd- og østlige Syd- og Sønderjylland. Vi ved ikke præcis, hvornår denne angelske bosætning begyndte. Det er højst sandsynligt, at bebyggelsen fortsatte ind i 3. årh. e.kr., og at det er anglernes gårde, som har afløst den lokale bebyggelse (Over Jerstal-kredsen). Derfor er det interessant, at mange af gårdene fra denne periode var nedbrændte. Indtil videre ser det ud til, at det er Kolding Fjord og Kongeåen, der markerer grænsen i nord for anglernes ekspansion mod nord i årh. e.kr. Derfor var det ekstra interessant at finde K1, som er et typisk jysk hus, og som ikke var nedbrændt, lige ved siden af et måske samtidig/ældre Osterrönfeld-hus, som var nedbrændt. En del af de Osterrönfeld-huse, der blev fundet ved Langholtgård I var ligeledes nedbrændte. Foreløbig tyder det på, at perioden årh. har været en urolig tid, hvor først den lokale bondebefolknings jorder blev overtaget af et ekspanderende anglerrige, hvis dominans til gengæld blev brudt omkring 300 e.kr. af en omfangsrig jysk rigsdannelse. En udvikling som denne, her er skitseret i korte træk, vil ikke kunne dokumenteres uden få klarlagt karakteren af den bebyggelse fra ældre jernalder, der er påvist indenfor det forundersøgte område på Langholtgård IV. De omfattende forundersøgelser og udgravninger, der efterhånden er gennemført inden for det område, der er udlagt til Nordic Synergy Park, har afsløret et af de allervigtigste, sydjyske bopladsområder fra tiden omkring Kristi fødsel og århundrederne derefter. En usædvanlig stor del af de påviste hustomter er brandtomter. Generelt er brandtomterne dem, som indeholder størst information, fordi beboerne sjælden fik deres forråd og personlige ejendele med ud, inden huset var omspændt af flammer. I det nordøstlige hjørne af Langholtgård IV blev der påvist en mere spredt bebyggelse med tilhørende aktivitetsområder fra f.kr. (yngre bronzealder og tidlig førromersk jernalder). Der er antagelig tale om den sydlige udløber af det bosætningsområde, der blev fundet ved det nordforliggende Langholtgård II. Vores kendskab til bebyggelsesstrukturen fra yngre bronzealder og førromersk jernalder i det sydøstlige Sydjylland bygger primært på ældre undersøgelser af affaldshuller og aktivitetsområder. Kun undtagelsesvis er det lykkedes at finde de samtidige huse og gårde. De nye fund ved Langholtgård II og IV vil derfor betyde et markant løft til vores viden om bosætningsmønstret i yngre bronzealder og tidlig førromersk jernalder i den sydøstlige del af Sydjylland. Fremtidigt arbejde på stedet Hele området omkring Langholtgård og Nordic Synergy Park synes at være intensivt bebygget gennem lange tidsperioder. Som det fremgår, er det videnskabelige potentiale af området ved Nordic Synergy Park usædvanligt stort. Det åbner op for både at stille og besvare en række spørgsmål, vi normalt ikke har mulighed for, både når det drejer sig om yngre bronzealder og overgangen til førromersk jernalder. Der ligger også et stort videnskabeligt potentiale i perioden e.kr. Det vil derfor være af stor vigtighed at foretage arkæologiske undersøgelser af de 10 udvalgte områder samt på de omkringliggende marker før et eventuelt fremtidigt anlægsarbejde. 13

14 Litteraturliste Ethelberg, P. 2003: Gården og landsbyen i jernalder og vikingetid (500 f.kr e.kr.). Ethelberg, P., N. Hardt, N., B. Poulsen & A.B. Sørensen. Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, vikingetid og middelalder. Skrifter udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland Nr. 82. Haderslev Museum og Historisk Samfund for Sønderjylland. Haderslev, s. 130; Ethelberg, P. 2007: Verteidigungsanlagen und Haustypen der älteren römischen Kaiserzeit im ehemaligen Herzogtum Schleswig-Holstein. Grünewald, C. & T. Capelle (Hrgs.) Inneren Strukturen von Siedlungen und Gräberfeldern als Spiegel gesellschaftlicher Wirklichkeit? Akten des 57. Internationalen Sachsensymposions vom 26. bis. 30. August 2006, Münster. Münster, s Ethelberg, P. 2011: Grænselandets tidligste historie set i lyset af den første rigsdannelse. Furdal, K., I. Adriansen, A. Blond og A.B. Sørensen (red.) Indvandring til alle tider. Årbog for Museum Sønderjylland Haderslev, s

15 15

16 Ordliste Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Rutenberge: Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. 16

17 Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Termoluminiscens- Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra datering: omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Pollenanalyse: Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Profil: Nivellering: Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan bestemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 17