MKH 1843, Dalby Mølle, Dalby sogn, Nørre Tyrstrup herred, tidl. Vejle amt, sted nr Sb.nr.53.

Transkript

1 Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus, Postboks 91, 6000 Kolding MKH 1843, Dalby Mølle, Dalby sogn, Nørre Tyrstrup herred, tidl. Vejle amt, sted nr Sb.nr.53. 1

2 Indhold Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 5 Perspektivering Tidstavle med udgravningen indplaceret Ordliste for arkæologiske udtryk En af de tagbærende stolper fra K5 (treskibet hus), hvor stolpesporet og nedgravningen til stolpen er markeret med en rød streg Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Bygherre er velkommen til at kontakte museet for den fulde arkæologiske beretning. 2

3 Resumé Ved Nord for Idyl i Kolding, blev i 2013 foretaget en arkæologisk forundersøgelse af et udstykningsområde på i alt 6,4 ha, da Kolding Kommune ønsker at opføre boliger på området. I august 2014, blev dele af det forundersøgte areal udgravet på et godt 1300 m 2 stort område. Resultatet af denne undersøgelse er: Et sadeltagshegn fra yngre romertid, ca e.kr.; et treskibet hus med tre sæt tagbærende stolper samt dele af væggene bevaret - fra samme periode; et fir-stolpeanlæg, der ligger udenfor sadeltagshegnet, kan dateres til bronzealder/jernalder, ca f.kr.-700 e.kr., og et mindre område med gruber fra yngre bronzealder, ca f.kr. Fund fra området kan primært dateres til bronzealderen, og tæller bl.a. keramik, flint og skubbekværne. Således blev der udgravet anlæg fra en lang periode mellem 1000 f.kr.-530 e.kr. Bebyggelsen på arealet har dog ikke været beboet kontinuerligt i 1500 år. Nedenfor ses et lille oversigtsbillede med udgravningsfeltets placering ved en rød stjerne. Ligeledes feltet indplaceret på et større billede med et orthofoto som baggrund. 3

4 Kolding Fjord 4

5 Undersøgelsens resultat Resultaterne af udgravningen er som følger: Anlæg A K5-6 Fund x40-71 TO FE352, bil. 1-4 K4: K4 er et sadeltagshegn, der allerede blev tolket i forundersøgelsen. Ved herværende undersøgelse, dukkede mere af hegnet op. Det drejer sig om A , A177 og A198. Stolperne ligger parvis som hovedregel, men det ses også, at der kun ligger en enkelt stolpe, ligesom forløbet længst mod syd (fra forundersøgelsen) synes at være forsynet med hegnsstolper, der ligger på ydersiden af hegnet. Nedenfor beskrives stolperne parvis for at kunne sammenligne de to stolpers indbyrdes dimensioner: A172: 35 cm bred, 39 cm dyb A173: 38 cm bred, 14 cm dyb A174: 34 cm bred, 4 cm dyb (ingen stolpe) A175: 40 cm bred, 39 cm dyb A177: 37 cm bred, 23 cm dyb (ingen stolpe) A198: 30 cm bred, 13 cm dyb Generelt kan man se, at den stolpe, der ligger vestligst er dybere, men om dette også er tilfældet med resten af hegnet vides ikke. Nedenstående illustration, viser sadeltagshegnet K4 med de anlæg, der blev fundet i udgravningen forsynet med A-numre og resten af hegnet fra forundersøgelsen uden numre. K4, markeret med grøn. 5

6 Sadeltagsrekonstruktionen ses til venstre i billedet. Tegning: H. P. Jørgensen, efter F. Andersen i forbindelse med opførelsen af Hjemsted Oldtidspark. K5: Er et treskibet hovedhus med tre sæt tagbærende stolper (A , A164 og A165) og 10 vægstolper (A ), primært i sydvæggen. Huset er afgrænset mod vest og ikke mod øst, hvor husets østdel ligger ud mod en kløft. Huset kan godt have været forsynet med et ekstra sæt tagbærende stolper mod øst, og dets grundrids måler 15,6 (minimumslængde) x 6 m, er orienteret ø-v. Tværspændet mellem de tagbærende stolpepar er fra vest henholdsvis: 2,2 m, 2,4 m og 2,4 m. Længdespændet fra vest er: 6,2 m og 5,4 m. Den smallere bredde, der er mellem det østligste sæt tagbærende stolper indikerer, at husets vægge kan have haft en let buet facon. Dette er dog svært at se på Vægstolperne, der har en noget uregelmæssigt forløb. Bredden på de tagbærende stolper ligger på mellem 45 og 72 cm, mens dybden varierer mellem 16 og 54 cm. Stolpeparret A164 og A165 er sammen med stolpeparret A152 og A153 noget større i dimensionerne end det østligste stolpepar, og spørgsmålet er, om dette kan skyldes, at huset stolperne i denne del af huset, har skulle bære på en tungere konstruktion som f.eks. et høloft. Mellem vægstolperne er der mellem 0,9 og 2,6 m. De store forskelle skyldes nok, at bevaringsgraden af vægstolperne er ganske ringe. Bredden af vægstolperne varierer fra mellem 18 og 35 cm, mens dybden varierer mellem 3 og 25 cm. Generelt er stolperne dog dårligt bevaret med undtagelse af A159, der er 25 cm dyb. Fylden fra de tagbærende stolper varierer mellem: gråbrunt let sandet ler, og en blanding af brændt ler, trækul, få brændte sten og en homogen humøs lys til mellem brungråt let sandet ler. Fylden fra vægstolperne beskrives som: lys gråbrunt svagt sandet ler med trækul, og lyst brungråt svagt sandet ler. 6

7 K5 stolper er markeret med turkis farve. Et dræn skærer ind over K5 midtpå. K6: Er et fir-stolpeanlæg (staklade), som i dette tilfælde består af tre stolper (A178, A182 og A183). Den nordøstligste stolpe mangler. Anlægget er 4,3 x 3,4, og stolpernes bredde varierer mellem 34 og 42 cm, mens dybden varierer mellem 36 og 43 cm. Fylden fra stolpesporet varierer mellem lyst til mellem gråbrunt leret sand med trækulsnister; mellembrunt, leret sand med nister/stykker af brændt ler, få trækul og gråbrunt let leret sand. K6, markeret med pink. 7

8 A191, A : I feltets nordvestlige hjørne findes en koncentration af gruber fra yngre bronzealder. Det drejer sig om anlæggene A191. A Gruberne indeholder en del yngre bronzealders keramik samt nogle flintafslag (x60-71). Se i øvrigt anlægsbeskrivelserne af gruberne i afsnittet anlægsbeskrivelser. De seks bronzealdergruber A191, A , markeret med violet skravering. Hvordan skal anlæggene fra udgravningen tolkes, og hvilken sammenhæng er der imellem de enkelte anlæg? K4, sadeltagshegnet og K5, jernalderhuset er sammenhørende, og må være anlagt samtidigt. Topografien på stedet tilskriver, at dette er tilfældet, da K4 afgrænser gårdsanlægget mod syd og delvist mod vest, og de stejle skrænter danner en naturlig grænse mod øst. Både hegnet og huset er typologisk dateret til yngre romertid/ældre germanertid (ca e.kr.). Dateringerne fra huset foreligger ikke endnu, men når svaret på C14-dateringerne kommer, vil den antagelig ikke rokke nævneværdigt ved ovennævnte datering, men indsnævre dateringen. Det er svært at afgøre om K5 er et hovedhus eller en økonomibygning, for dels kendes huset længde ikke, og dels er der tilsyneladende ikke andre bygninger tilknyttet gårdsenheden, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt, men ikke uset. Der er også mulighed for, at der har ligget en ekstra bygning nord for huset, der ikke har været erkendt i forundersøgelsen. De fleste gårdsenheder af denne type består typisk af totre huse, hvoraf det ene er et hovedhus, og de andre har fungeret som sekundære bygninger som økonomibygninger. Et eksempel på dette ses på lokaliteten Nørremark ved Hammelev, hvor adskillige gårdsanlæg (G1-4) er blevet udgravet i årene af bl.a. Pernille Kruse (Nørremark, HAM 4735). Her er ikke alle gårdsanlæg samtidige, og nogle af anlæggene er blevet udvidet/ombygget af flere omgange. Bebyggelsen er dateret til mellem e.kr. Dateringerne er de ældste og de yngste dateriger, som 14 C-prøverne viste. Gårdsenhederne er således fra yngre romersk jernalder ( e.kr.). 8

9 Et andet eksempel er Teglgården, der ligger ca. 4,5 km sydvest for Dalby Mølle. Lokaliteten (MKH 1596), blev udgravet i 2008 af Erling Mario Madsen. På dette sted stødte man på dele af et gårdsanlæg, der kunne dateres til ældre germansk jernalder ( e.kr.), altså lidt senere end gårdsanlæggene Nørremark ved Hammelev. K6, fir-stolpeanlægget med de tre stolper er placeret vest for K4, og er dermed ikke en del af bebyggelsen, der udgøres af K4 og K5. Om fir-stolpeanlægget har hørt til nogle af bygningerne fra forundersøgelsen er uvist, men ikke utænkeligt. K6 kan ikke dateres nærmere end til bronzealder/jernalder (ca e.kr.). Endelig er der området med gruberne A191, A , der kan dateres til yngre bronzealder. Grubekomplekset kan have været sammenhørende med den hustomt, der blev fundet i forundersøgelsen, og som ligger aller vestligst i området. Der er bare godt 50 m imellem huset og gruberne. Huset er orienteret nordøst sydvest og består af tre sæt tagbærende stolper, men har sandsynligvis haft et ekstra sæt mod vest. 9

10 Bredden på huset er ca. 4,5 på bredeste sted og en minimumslængde er på ca. 11,5 m. Kun den vestligste tagbærende nordligste stolpe er bevaret i det første sæt mod vest. Tværspændet imellem par 2 og 3 fra vest er der henholdsvis 2,25 og 2,55 m, mens de to længdespænd fra vest er på henholdsvis 3,5 og 5,8 m. Huset er trapez-formet, og er således en kendt type, der optræder i ældre bronzealders sidste del og et godt stykke ind i yngre bronzealder (ca f.kr.). Huset kan derfor sagtens have været sammenhørende med grubekomplekset fra udgravningen. Den hustomt, der ligger 7 m vest for grubekomplekset, kan også have været en del af en yngre bronzealders bebyggelse, men de tre sæt tagbærende stolper huset udgøres af, er ikke specielt signifikante mht. en datering til yngre bronzealder. Det, som kan tale for en forbindelse til det trapezformede hus er, at dets orientering er den samme som det trapezformede hus. De to mulige yngre bronzealders huse og gruberne med keramik og flint fra yngre bronzealder. Nedenfor ses et andet eksempel på et trapezformet hus, der blev udgravet ved Flovt Strand i Sønderjylland af Lene Heidemann Lutz i 2006 (Flovt Strand, HAM 4601). Huset her er orienteret øv, er 26 m langt og ca. 8,5 m bredt på bredeste sted. Det er tolket som et hovedhus 10

11 K1 på Flovt Strand, der ligner huset ved Dalby Mølle. Det må konkluderes, at der i området omkring Dalby Mølle har været bebyggelse i yngre bronzealder, repræsenteret ved grubekomplekset og antagelig det trapez-formede hus. Sandsynligvis er området forladt engang i yngre bronzealder eller med begyndelsen af førromersk jernalder ca. 500 f.kr. Omkring år senere, er området igen blevet indtaget af jernalderbønderne, der har bygget K4 og K5. Ingen af bebyggelserne synes at have været udbygget i flere omgange, men snarere været beboet måske i en to generationers tid. Perspektivering Ved Dalby Mølle er udgravet anlæg fra to overordnede perioder, nemlig yngre bronzealder ( f.kr.), og yngre romertid/ældre germanertid ( e.kr.). Se tidstavle bagest. I det følgende sættes den yngre bronzealders bebyggelse fra udgravningen i perspektiv, efterfulgt af en udredning om jernalderbebyggelsens udbredelse og betydning i området. Yngre bronzealder lidt fakta: I bronzealderen boede de fleste mennesker i små bondegårde, der lå spredt ud over landskabet i ly for vind og vejr for foden af bakker og på kanten af vådområder. Man levede af landbrug og husdyrhold. Kvæg havde en stor betydning, og store græsningsområder i enge og på overdrev kan påvises. Ved landsbyen Voldtofte på Fyn har arkæologerne fundet huse fra bronzealderen, der havde fine, hvide bemalede vægge, og hvor resterne af mange kvægknogler fortæller, at her holdt man kvæg og levede godt af det. Men der fandtes også store høvdingehaller, der kunne blive op til 50 m lange. Disse store huse vidner om, at store bondeslægter havde magten i området, og sandsynligvis var det også de samme slægter, der byggede de mange tusinde gravhøje, der stadig den dag i dag kan ses på højderygge og bakketoppe rundt om i landet. Her blev samfundets ledende slægter lagt til hvile med fine gravgaver af bronze og nogle gange også af guld, som det er tilfældet med de rige grave fra Sydvestfyn i området omkring bronzealderhøjen Lusehøj. 11

12 Lusehøj er 36 m i diameteren og 6 m høj. Hvilke andre fortidsminder fra yngre bronzealder er repræsenteret i området omkring Dalby? 1300 m øst for Dalby Mølle, er registreret en gravhøj fra bronzealderen (sb 170), og generelt er området spækket med gravhøje, der dog for de flestes vedkommende ikke kan dateres nærmere end til stenalder og bronzealder. 4,5 km nordvest for Dalby, inde midt i Kolding By, er registreret tre gravhøje fra bronzealderen (sb 5,6 og 7). I gravhøjene er registreret flere bronzegenstande som bronzenåle og bronzesværd. Umiddelbart må man konkludere, at bebyggelser fra yngre bronzealder på Kolding-egnen er sjældne. Med undersøgelsen her, er der påvist aktivitet fra yngre bronzealder i form af gruberne, og muligvis også med tilhørende huse. Der er altså tale om et forholdsvis sjældent fund af bebyggelsesspor fra den yngre del af bronzealderen. Forhåbentlig vil flere bebyggelser følge, der kan bidrage til forskningen indenfor bebyggelsesstrukturen i bronzealderen. Yngre romersk jernalder lidt fakta: For hovedparten af de mennesker, der levede i jernalderen, var gårde, husdyr og landbruget det daglige omdrejningspunkt. De boede på gårde, hvor bolig og stald lå i samme hus, der var bygget af træ, ler og strå. Til huset hører ofte mindre udhuse og en indhegnet gårdsplads. Lige uden for gården lå små marker. På enge i nærheden hentede man hø til kvæg og heste. Og endnu længere væk lå overdrevet, hvor husdyr kunne græsse sig tykke og fede i løbet af sommeren. Mange af de redskaber, som jernalderbonden anvendte til sit arbejde, ligner dem, vi stadig bruger. Et eksempel er skeboret, som var uundværligt, når man skulle opføre træbyggede langhuse, og lave andet snedker- og tømmerarbejde. I hele Nordeuropa voksede landsbyer frem i løbet af jernalderen. I yngre romersk jernalder ligger gårdene i landsbyerne tæt. Gårdene var adskilt af hegn, der omkransede den gårdsplads, som tilhørte bonden på gården. Fordi gårdspladsen og husene er indhegnede, mener arkæologerne, at man allerede dengang kendte til betydningen af en eller anden form for ejendomsret. Ligesom i dag er der forskel på rig og fattig. Nogle jernalderbønder havde store gårde med store gårdspladser og mange ladebygninger, andre havde små huse med mindre gårdsplads og få ladebygninger. Nogle havde altså mulighed for at skabe større overskud både socialt og økonomisk end andre. 12

13 Et tænkt eksempel på et treskibet hus fra jernalderen og dets opbygning. Ældre germanertid lidt fakta: I germansk jernalder er der stor forskel på rige stormænd og fattige bønder. Rige stormænd handler med prestigevarer som f.eks. guld og glas på handelspladser tæt på havet. Her lægger skibe fyldt med varer til og sejler ud, glaskunstnere, guld og sølvsmede samt håndværkere arbejder, og handelsmænd falbyder deres varer. Stormænd og fyrster bor på store gårde og har kæmpe haller til fester, religionsdyrkelse og repræsentation. Almindelige bønder må nøjes med mindre huse og lever et noget mere stille liv ude på landet, langt væk fra magtcentre og handelspladsernes tumult. I yngre germansk jernalder påbegyndes byggeriet af mange store forsvarsværker, som kan ses i landskabet den dag i dag. Blandt nogle af de vigtigste er forsvarsvolden Dannevirke og Kanhavekanalen på Samsø. For at anlægge så store bygningsværker, som der her er tale om, er der brug for mange arbejdsdygtige mænd. At samle så mange mænd om en fælles opgave kræver en god leder i dette tilfælde en magtfuld stormand. En af jernalderens magtfulde stormænd har omkring år 550 boet ved søen Tissø, som betyder Tyrs sø. Stedet er altså opkaldt efter krigsguden Tyr. Udover stormandens gård lå her også værksteder og en markedsplads, som blev besøgt af håndværkere og handelsmænd ved særlige lejligheder. En stormand havde flere vigtige funktioner. Han var hærfører og beskytter af befolkningen, han var vært ved afholdelse af religiøse handlinger samt arrangør af markeder og meget andet. Derfor måtte hans gård være stor og rumme bygninger, der kunne imponere og bruges til alle disse formål. 13

14 Danevirke, set fra luften. Med fundet af jernalderhuset K5 og sadeltagshegnet K4, skriver Dalby Mølle sig på listen af en ganske betragtelig liste med jernalderbebyggelser i Kolding-området. Dog er denne del af jernalderens bebyggelse ikke nær så godt belyst som den ældre jernalders bebyggelse er. Udover nogle enkeltfund i nærområdet af eksempelvis guldhalsring (sb 9) fra ældre germansk jernalder, og et fibulafragment fra 2. årh. (sb 143), er der ikke meget andet, der tyder på en omfattende bebyggelse fra perioden yngre romersk jernalder/ældre germansk jernalder. Men i de senere år, er der udgravet en temmelig omfattende bebyggelse ved Teglvænget, ca. 4,5 km sydvest for Dalby Mølle. Det drejer sig om huse med tilhørende hegn fra både yngre romersk jernalder og ældre germansk jernalder. Nedenfor er plukket i fra Fund og Fortidsminder med en kort beskrivelse af, hvilke huse, der er udgravet på Teglvænget fra : 2007 Museal prøvegravning Museet på Koldinghus Arkæologisk forundersøgelse af et byggemodningsområde i den sydlige udkant af Vonsild, bestilt af Daugård Byg a/s. Der blev gravet 17 søgegrøfter med en samle længde på 3157 m hen over det omkring 9 ha store område. I hele den østlige del af undersøgelsesområdet fandtes der huse, hegne, gruber og kulturlag fra en landsby fra ældre germansk jernalder ( e. Kr.) med mindst 7 gårdsanlæg samt enkelte gruber med keramik fra sent yngre bronzealder/ældre førromersk jernalder (500 f. Kr.) Museal udgravning Haderslev Museum Teglgård(Vej og kloaktracee): Arkæologisk undersøgelse af et område på m2, som udgør et kloak og vejtracee, med dele af en landsby fra ældre germansk jernalder (350 e.kr. 530 e.kr.). Den består af mindst fem 14

15 treskibede langhuse, et hegnshus, hegnsforløb med sadeltag samt bopladsgruber hvor keramikken i nogle af gruberne dateres til førromersk jernalder (500 f.kr. Kr.f.). Teglgård(Grund 5) Arkæologisk undersøgelse af et område på 704,4 m2, forud for anlæggelse af boliger, med dele af et gårdsanlæg fra germansk jernalder (350 e.kr. 800 e.kr.). På feltet blev der fundet den sydvestlige del af et SV/NØorienteret treskibet langhus, et SV/NØforløbende hegnsforløb, et mindre antal gruber samt et vådområde med kulturlag. Teglgård(Grund 6) Arkæologisk undersøgelse af et område på 300 m2, forud for anlæggelse af boliger, hvor der fremkom en mindre del af et aktivitetsområde fra oldtiden Museal udgravning Museet på Koldinghus Udgravning af Teglvænget nr. 60. der fandtes på denne grund tre bygninger tilhørende den store bebyggelse fra yngre romersk jernalder / ældre germansk jernalder. Der blev undersøgt et stort langhus, en mindre bygning, der ikke er samtidigt med det store hus, samt en lille økonomibygning, der med et hegn er forbundet til en bygning tidligere udgravet nord for den aktueller grund Museal udgravning Museet på Koldinghus Arkæologisk undersøgelse af parcelhusgrund (Grund 31/Postadresse: Teglvænget 56). Der udgravedes et område med gruber og stolpehuller, der sammen med resultaterne fra nabogrunden viser, at arealet udgør et aktivitetsområde mellem to gårde fra yngre romersk jernalder Museal udgravning Museet på Koldinghus Udgravning af parcelhusgrund (Adressen: Teglvænget 68). Der blev udgravet dele af flere bygninger samt tre faser af hegn tilhørende tre forskellige huse i et gårdsanlæg. De undersøgte arealer er dele af en stor bebyggelse fra germansk jernalder. Denne bebyggelse undersøges i takt med at de enkelte parcelhusgrunde sælges Museal udgravning Haderslev Museum Teglvænget 66: Der blev udgravet den østligste del af tre langhuse, hvor den vestlige del var udgravet under Teglvænget 68. Tre langhuse har formentlig afløst hinanden indenfor det samme gårdsanlæg tilhørende en gård fra omkring 400 e.kr. Både nord og syd for Teglvænget er ligeledes truffet på bopladsspor fra de to perioder (sb 40 og sb 42). Ud over området omkring Teglvænget, synes der altså ikke at have ligget anden bebyggelse end den fra yngre romersk jernalder og ældre germansk jernalder, end den bebyggelse, der blev gravet frem ved Dalby Mølle. Ud over den generelle forskningsmæssige værdi af dette fund, er Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev i disse år, ved at indsamle materiale til 14C-dateringer af jernalderens huse. Projektet er sat i gang, da det viste sig, at mange af de huse, man før daterede, viste sig at være behæftet med dateringsmæssige fejl. Det er derfor vigtigt at få så meget viden som muligt via videnskabelige analyser - til at belyse, hvilke perioder udfordringerne ligger i samt at få nogle mere nøjagtige dateringer på jernalderhusene. Ligeledes vil der i kølvandet på dateringerne komme den sidegevinst, at vi bliver klogere på, hvordan og hvor hurtigt jernalderbebyggelserne har bredt sig, og hvilke fysiske træk, der kendetegner husene i Sønderjylland. Dette leder igen hen til en bedre forståelse af, hvordan man indrettede sig mht. husdyr, dyrkning af markerne, men husene, deres udseende og placering, bærer også viden om social status, befolkningstæthed m.m. 1. juli 2015 Mette Nissen Museumsinspektør 15

16 Bilag 1 Y: X: Rødt polygon: Udstykningsområde, forundersøgt 2013 (Matr 4af Dalby By, Dalby sogn) Hvide polygoner med sort afgrænsning: Søgegrøfter 2013 Hvide polygoner med blå afgrænsning: Arkæologis undersøgte områder 2014 Blå stiplet polygon: Område med arkæologiske levn, Friholdes for anlægsaktivitet. Rød pil: Område behandlet i herværende rapport Kortbaggrund: Ortofoto 2010 X: meter Y: Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Dalgade 7, 6100 Haderslev Tlf Fax. Dalby Mølle Arkæologisk undersøgelse Dato: / 11:46:39 J.Nr. MKH 1843 Målforhold: 1:2000 Init.: HCA

17 Bilag 2 Y: X: Muligt bronzealderhus Grubekompleks Treskibet hovedhus (K5) Trapezformet hus Firstolpeanlæg (K6) Saddeltagshegn (K4) Hvide polygoner med sort afgrænsning: Søgegrøfter 2013 Hvidt polygon med blå afgrænsning: Udgravningsfelt 2014 (Område for regnvandsbassin) Blå stiplet polygon: Område med arkæologiske levn, Friholdes for anlægsaktiviteter X: Y: meter Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Dalgade 7, 6100 Haderslev Tlf Fax. Dalby Mølle Arkæologisk undersøgelse Dato: / 14:41:16 J.Nr. MKH 1843 Målforhold: 1:400 Init.: HCA

18 16

19 Ordliste: Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Rutenberge: Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. 17

20 Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Termoluminiscens- Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra datering: omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Pollenanalyse: Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Profil: Nivellering: Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan bestemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 18