J.nr. 13/3760 (HAM 5272), Katrinelund, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. Sted nr , sb. 390

Transkript

1 J.nr. 13/3760 (HAM 5272), Katrinelund, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. Sted nr , sb. 390 Arkæologisk forundersøgelse af et 1,8 ha stort areal umiddelbart vest for Sønderborg, og ved den lille samling af huse (Katrinelund). Undersøgelsen talte fem søgegrøfter, og fra disse fremkom anlæg i form af stolper, gruber og kulturlag. I grøft 5 blev foretaget en udvidelse, hvorved staldenden af et hus fra ældre jernalder (ca. 50 f.kr.-350 e.kr.) dukkede op. Fire felter blev udpeget til udgravning på baggrund af de fundne gruber og huset. Før forundersøgelsen desuden besigtigelse ved muldafrømning af adgangsvej, hvor der blev truffet på anlæg. Mere om dette i udgravningsrapporten HAM 5272 Katrinelund, nr Der vil på baggrund af forundersøgelsens resultater - derfor skulle foretages udgravning af de fire områder, i fald bygherre ønsker at fortsætte anlægsarbejdet på dette sted. Den gule stjerne er placeret ved forundersøgelsesarealet.

2 Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 3 Administrative data... 3 Topografi, terræn og undergrund... 4 Målesystem... 5 Øvrige data... 6 Udgravningsmetode... 6 Undersøgelsens resultater... 7 Genstandene... 9 Anlæggene... 9 Fremtidigt arbejde Litteraturliste Katalog og lister Tidstavle Ordliste Anlægssliste Anlægsbeskrivelser Fundliste Fundbeskrivelser Tegningsliste Bilag Bilag 1: Stolpeskema Bilag 2: Oversigtsplan Abstract Sønderborg Kommune (Forsyningen) ønskede at anlægge et regnvandsbassin med tilhørende adgangsvej. Da der skulle rømmes af til adgangsvejen, blev Arkæologi Haderslev tilkaldt, og en besigtigelse kom i stand. Ved besigtigelsen dukkede spredte anlæg op i form af primært gruber, der kunne dateres til jernalder. Der blev forundersøgt et areal på 1,8 ha med fem ns-gående grøfter. Fra disse fremkom adskillige gruber, kulturlag og stolper fra jernalderen. På baggrund af anlæggene, og de fundne genstande (primært keramik, men også dyreknogler) blev det anbefalet at få foretaget en arkæologisk udgravning af området i fald bygherre ikke ønskede eller havde mulighed for at flytte sit anlægsarbejde ved Katrinelund Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Anvendte forkortelser i teksten A 1:Anlægsnummer. Tal angivet med A foran refererer til et anlægsnummer et stolpehul, en grube etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (TOnummer) man kan genfinde anlægget på. G 1: Gruppenummer. Tal angivet med G foran referer til et gruppenummer, f.eks. en gård med flere konstruktioner. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type gruppe det drejer sig om, og hvilke konstruktioner der indgår i gruppen. K 1: Konstruktionsnummer. Tal angivet med K foran referer til et konstruktionsnummer et hus, en staklade, et hegn etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type konstruktion det drejer sig om, og hvilke anlæg der indgår i konstruktionen. x 1: Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i fundnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. TO-1: Tegningsnummer. Det efterfølgende tal angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. 2

3 De fem søgegrøfter samt den afrømmede adgangsvej syd for grøfterne. Sydligst ligger den nuværende Katrinelund-bebyggelse. Undersøgelsens forhistorie Tilbage i 1990 erne blev der rekognosceret på området omtrent der hvor anlægsarbejdet i 2012 skulle foregå. Denne begivenhed fandt sted, da Sønderborg Kommune på daværende tidspunkt havde planer om at anlægge et stadion på området, og i den forbindelse foretog Sønderjyllands amatørarkæologer rekognosceringer på arealet. Der blev fundet en del flint, men anlægsplanerne blev dog sidenhen opgivet. Den 9. august 2012 påbegyndte Sønderborg Forsyning ved Freiberg A/S en afrømning af en øv-orienteret, ca. 60 m lang adgangsvej til et vandbassin, der skulle anlægges nord for Katrinelund og netop dér hvor det nu skrinlagte stadion-projekt skulle være foregået. Det blev derfor aftalt, at Arkæologi Haderslev ved undertegnede skulle foretage en besigtigelse dagen efter (d. 10. august) af det afrømmede areal. Resultatet var, at der fremkom spredte anlæg af forhistorisk karakter primært gruber med indhold af flint, keramik og dyreknogler. Den umiddelbare opfattelse var, at der var tale om anlæg fra yngre bronzealder og ældre jernalder muligvis også ældre anlæg (ca. 500 f.kr.-250 e.kr., se i øvrigt udgravningsrapport, der bl.a. omhandler undersøgelsen af adgangsvejen). På baggrund af besigtigelsen, blev det anbefalet bygherre, at får foretaget en forundersøgelse af resten af arealet, der hvor vandbassinet skulle anlægges. En sådan undersøgelse blev herefter igangsat den 13. august, og varede frem til den 15.august Administrative data Arkæologisk forundersøgelse i henhold til museumsloven 27 i forbindelse med en byggemodning af et område ved Katrinelund øst for Sønderborg. Bygherre afholder udgiften til undersøgelsen, da arealet overstiger 5000 m 2. 3

4 Lokalitet: Katrinelund Sogn: Ulkebøl Herred: Als Sønder Amt: Sønderborg Sognebeskrivelsesnummer: 390 Stednummer: Kortnummer: 1211 I NØ Sagsnummer: 12/ Journalnummer: HAM 5272 Kulturstyrelsens journalnummer: - Bygherre: Kontaktperson: Sønderborg Forsyning Ellegårdsvej 8, 6400 Sønderborg Torben Munk -Christensen Den øvrige sagsbehandling blev foretaget af museumsinspektørerne Per Ethelberg og Hans Christian H. Andersen, Museum Sønderjylland-Arkæologi Haderslev. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Topografi, terræn og undergrund Katrinelund er beliggende i et svagt kuperet landskab, hvor moræneleret dominerer undergrunden med sin bundmoræneflade. Katrinelund, der er beliggende ca. 19 m over DNN, er omkranset af dels Sønderborg mod vest, dels Sundsmark og Sønderskov mod nord, vest og syd. I skovområdet ses et væld af større eller mindre vandløb, bl.a. Endeløse Bæk, der er orienteret ns, og løber forbi Katrinelund mod vest. 2,6 km syd for Katrinelund ligger Sønderborg Bugt, hvor Alssund løber ud i. Alssund er beliggende ca. 3,1 km vest for Katrinelund. Muldtykkelsen er: Mellem 20 og 45 cm. Undergrunden: Består primært af ler, men ofte sandblandet i større eller mindre grad. Farven varierer mellem gulorange, gulrødbrun og lysegrå. 4

5 Undersøgelsesområdet på baggrund af et reliefkort, markeret med en pink signatur trekant midt i billedet. Samme scenarie på baggrund af et preussisk kort fra 1880 erne. Målesystem De 5 søgegrøfter er lagt ud ved hjælp af kompas, stanglibelle, vinkelprisme og målebånd. Efter endt gravning, blev søgegrøfterne målt ind med præcisionsgps i system UTM32 euref89 af landmåler Lone Frandsen. 5

6 Øvrige data Deltagere: Udgravningen udført af: Entreprenør: Landmåler: Cand.phil. Mette Nissen (leder) Museum Sønderjylland- Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev Freiberg A/S Ndr Landevej 24 B, 6270 Tønder Lone Frandsen Udgravningstidspunktet: Den Alle lister er skrevet ind i MUD af Mette Nissen. Det samme gælder bearbejdning af data i Mapinfo. Udgravningsmetode De 5 søgegrøfter blev lagt ud med kompas, stanglibelle, vinkelprisme og målebånd. Grøfterne er orienteret nord-syd, og har en indbyrdes afstand af 20 m. Mulden blev rømmet af med en gravemaskine med en 250 cm bred grab uden tænder. Den eksponerede undergrund blev gået efter med skovl, og anlæg samt fund markeret med en hvid pind. Udvalgte anlæg blev snittet, og udvidelser af grøfterne blev foretaget i grøft 2 nordligst samt to steder i grøft 5 (se nedenstående). De fem søgegrøfter1-5 samt adgangsvejen mod syd. 6

7 Anlæg og fund blev nummereret i det omfang det var til at erkende på fladen. Efterfølgende har de anlæg, der muligvis kan være dræn, rodvæltere, grøfter, gruber eller moderne nedgravninger (rørlagt vandsystem) fået det samme overordnede A-nr., nemlig A150, A151, A152, A153 eller A154. Det er dog med en vis usikkerhed, at anlæggene er tolket. Således må man regne med, at nogle af anlæggene kan vise sig at være noget andet end først antaget. Dette vil en måske kommende udgravning kunne afklare. Det havde været ønskværdigt, at flere anlæg var blevet snittet og undersøgt, men da vi på tidspunktet for forundersøgelsen allerede vidste, at der ville blive foretaget en udgravning efterfølgende, ventede vi med at undersøge de fleste anlæg, men registrerede dem i stedet for i fladen. Anlæg og fund blev listet, og fundene lagt i kasser med udfyldt nummerseddel. Stolperne og øvrige anlæg blev listet i stolpeskemaer. Alle grøfterne blev indmålt med præcisionsgps (se Målesystem). Fund, tegninger og lister blev, efter endt gravning, taget med ind på museet på Dalgade. Et foto fra selve udgravningen, hvor man kan se en af grøfterne fra forundersøgelsen i baggrunden. Mette Nissen. Undersøgelsens resultater Resultaterne fra forundersøgelsen er som følger: Gruber, 13 stk: A11-A13, A17, A18, A20-A31, A151 (indeholder flere A.nr.). Kulturlag, 4 stk: A14-A16, A19. Afgrænsning, 1 stk: A153 (indeholder flere A.nr.). Naturfænomen, 1 stk: A152 (rodvælter). Recent forstyrrelse (dræn), 1 stk: A150 (indeholder flere A.nr.). Keramik, 16 stk: A11-A13, A16, A18-A21, A23-A26, A28-A30, A44. 7

8 Zoologisk materiale (dyreknogler, tand), 6 stk: A14, A15, A17, A22, A27, A32. Flint, 1 stk: A31. TO: 3-9. I det følgende gennemgås resultaterne af forundersøgelsen i grøft 1-5. De vil blive beskrevet fra nord mod syd. Grøft 1: A153: Formodet muldet grøft, A150: dræn, A150: dræn, A10: vådbundsområde med x11: dårligt bevaret keramik (ej hjemtaget), A150: dræn, A11: grube med x12: uornamenteret sideskår, A152: rodvælter, A154: rørlagt grøft (moderne). Grøft 2: A12: grube (her en mindre udvidelse mod øst) med x13: en større samling keramik, x14: Større samling brændte dyreknogler, x15: En mængde ubrændte dyreknogler, A153: formodet muldet grøft, A150: dræn, A150: dræn, A14: Kulturlag/udsmidslag med x17: Knoglefragmenter fra større dyr, x18: uornamenterede sideskår, a150: dræn, A153: formodet muldet grøft, A150: dræn, A150: dræn, A15: vådområde/kulturlag, A154: rørlagt grøft (moderne). Grøft 2: Grube A12 med udvidelse mod øst. Grøft 3: A151: formodet grube, A21: grube med to medtagede sideskår (ej hjemtaget), A151: formodet grube; A150: dræn, ma20: grube med x24: uornamenterede sideskår, A150: dræn, A19: grube med x23: uornamenterede sideskår, A153: formodet muldet grøft, A18: grube med x21: uornamenterede sideskår, x22: dyreknogler, A150: dræn, A17: grube med x44: randskår (moderne), A153: formodet muldet grøft, A16: grube med x20: uornamenterede sideskår, A151: formodet grube, A150: dræn, A15: grube med x19: uornamenterede sideskår, A154: rørlagt grøft (moderne)., A153: formodet muldet grøft. 8

9 Grøft 4: A22: grube med x26: uornamenterede sideskår, A150: dræn, A153: formodet muldet grøft, A150: dræn, A23: grube med x27: dyreknogler, x28: en lille mængde uornamenterede sideskår, A150: dræn, A150: dræn, A24: grube med x29: lille samling af keramik, A25: grube med x30: større mængde keramik med sideog randskår, x31: ildskørnet flintafslag, x32: To fragmenter af dyretænder, A150: dræn, A150: dræn, A151: formodet grube, A151: formodet grube, A150: dræn: A153: formodet muldet grøft, A150: dræn: A153: formodet muldet grøft, A150: dræn. Grøft 5: A151: Formodet grube, en mindre udvidelse mod vest, hvori indgår 15 stolper, der i de flestes tilfælde udgør staldenden af et jernalderhus formentlig ældre jernalder, ca. 500 f.kr.-250 e.kr.; stolperne har ikke anlægsnumre (se udgravningsrapport nr. 445, HAM 5272, Katrinelund), A153: formodet muldet grøft, A31: grube med x37: Større mængde keramik, x38: dyreknogler, x39: brændte dyreknogler, A153: formodet muldet grøft. Den tolkede staldende af et hus i grøft 5, markeret med rød. Genstandene Keramikken fra grøfterne dominerer, og ud fra de skår, der er fundet peger dateringen på den sidste del af førromersk jernalder/ældre romersk jernalder. Den anden større fundgruppe er dyreknoglerne, der både optræder som brændte og ubrændte, men det er selvsagt ikke muligt at datere disse kun hvis de ligger i en kontekst med andet daterbart materiale. Dyreknoglerne optræder ofte sammen med keramik, og på den måde er det ret sandsynligt, at dyreknoglerne er samtidige med keramikken. Anlæggene De fleste anlæg fra forundersøgelsen kan betegnes som gruber eller kulturlag/udsmidslag med genstande. Det er tydeligt, at gruberne og lagene dominerer her, og at den fundne bebyggelse i al fald i forundersøgelsen har vist at være begrænset i sin udbredelse. 9

10 Fremtidigt arbejde på stedet Med de mange anlægsspor fra jernalderen, der er fremkommet ved herværende forundersøgelse, vil der skulle foretages udgravning i al fald noget af det 1,8 ha store areal af bygherre, skal udsættes for anlægsarbejder, der går under pløjedybden. Der hvor huset er fundet (i grøft 5) vil der skulle foretages en udgravning, ligesom det vil være vigtigt at finde frem til omfanget af gruber og kulturlag ved at åbne flere felter i undersøgelsesområdet. Den store forekomst af dyreknogler har videnskabeligt potentiale, og vil ved videre analyser kunne fortælle os noget om slagtemetoder og dyrehold samt om subsistensøkonomien fra denne periode. Ydermere kan de gode bevaringsforhold også tyde på, at der kunne være gode muligheder for at indsamle et godt makrofossilt materiale. I alt er udpeget fire udgravningsområder, der omfatter den nordlige del af grøft 2, et felt midt på grøft 2, et lille felt midt på grøft 4 samt et lidt større felt henover grøft 4 og 5. De fire udpegede arkæologiske områder samt adgangsvejen her markeret med blå skråskravering. 10. november 2017 Mette Nissen Museumsinspektør 10

11 Litteraturliste Gravesen, P. et al. 2004: Det sydlige Jylland. En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen Trap 1967: J. P. Trap, Danmark. Femte udgave. Nielsen, N., P. Skautrup og T. Mathiassen (red.) Åbenrå- Sønderborg Amter, bind X, , s

12 12

13 Ordliste: Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Rutenberge: Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. 13

14 Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Termoluminiscens- Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra datering: omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Pollenanalyse: Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Profil: Nivellering: Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. følge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan bestemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 14

15 Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Tegn. Indgår i Består af A10 Kulturlag Udsmidslag Jernalder-Jernalder 5 S1 A11 Grube Grube Jernalder-Jernalder 5 S1 A12 Grube Grube - 3 S2 A13 Grube Grube Jernalder-Jernalder 3 S2 A14 Kulturlag Udsmidslag Jernalder-Jernalder 5 S2 A15 Kulturlag Udsmidslag Jernalder-Jernalder 6 S2, S3 A16 Kulturlag Udsmidslag Jernalder-Jernalder 5 S3 A17 Grube Grube Nutid-Nutid 4 S3 A18 Grube Grube Jernalder-Jernalder 4 S3 A19 Kulturlag Udsmidslag Jernalder-Jernalder 4 S3 A20 Grube Grube Jernalder-Jernalder 3 S3 A21 Grube Grube Jernalder-Jernalder 3 S3 A22 Grube Grube Jernalder-Jernalder 9 S4 A23 Grube Grube Jernalder-Jernalder 9 S4 A24 Grube Grube Jernalder-Jernalder 7 S4 A25 Grube Grube Jernalder-Jernalder 7 S4 A31 Grube Grube - 8 S5 A150 Recent forstyrrelse dræn Udateret-Udateret 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 S1, S2, S3, S4 A151 Grube Grube Udateret-Udateret 3, 5, 7, 8 S3, S4, S5 A152 Naturfænome n Rodvælter Udateret-Udateret 6 S1 A153 Afgrænsning Grøft Udateret-Udateret 4, 5, 7, 8, 9 S1, S2, S3, S4, S5 A154 Vandteknisk anlæg Vandteknisk anlæg Udateret-Udateret 6 S1, S2 S1 S2 S3 S4 S5 Udgravningste knisk Udgravningste knisk Udgravningste knisk Udgravningste knisk Udgravningste knisk Søgegrøft Udateret-Udateret 3, 4, 5, 6 A10, A11, A150, A152, A153, A154 Søgegrøft Udateret-Udateret 4, 5, 6 A12, A13, A14, A15, A150, A153, A154 Søgegrøft Udateret-Udateret 3, 4, 5, 6 A15, A16, A17, A18, A19, A20, A21, A150, A151, A153 Søgegrøft Udateret-Udateret 7, 8, 9 A22, A23, A24, A25, A150, A151, A153 Søgegrøft Udateret-Udateret 7, 8 A31, A151, A153 15

16 Anlægsbeskrivelse Kampagne: A12 Grube, Grube, - grubekompleks, der består af flere gruber. 3 Består af: Indgår i: S2 13: Keramik diverse, - ; 14: Brændte knogler, - ; 15: Dyreknogler, - : A13 Grube, Grube, Jernalder-Jernalder Kan evt. være et udsmidslag. 3 Består af: Indgår i: S2 16: Sideskår, uornamenteret, Jernalder- Jernalder : A152 Naturfænomen, Rodvælter, Udateret-Udateret Formodede rodvæltere. 6 Består af: Indgår i: S1 : A153 Afgrænsning, Grøft, Udateret-Udateret Formodede grøfter. 4, 5, 7, 8, 9 Består af: Indgår i: S1, S2, S3, S4, S5 : A154 Vandteknisk anlæg, Vandteknisk anlæg, Udateret-Udateret Rørlagt grøft, moderne. 6 Består af: Indgår i: S1, S2 : S5 Udgravningsteknisk, Søgegrøft, Udateret-Udateret I grøften ses ydermere en udvidelse, men anlæggene herfra kan ses under udgravningen i stedet. 7, 8 Består af: A31, A151, A153 Indgår i: : 16

17 Fundliste Fund Materiale Genstand Datering Anlæg Kampagne: Keramik / oldtid Sideskår, uornamenteret Jernalder-Jernalder A10 12 Keramik / oldtid Sideskår, uornamenteret Jernalder-Jernalder A11 13 Keramik / oldtid Keramik diverse - 14 Zoologisk materiale Brændte knogler - 15 Zoologisk materiale Dyreknogler - A12 A12 A12 16 Keramik / oldtid Sideskår, uornamenteret Jernalder-Jernalder A13 17 Zoologisk materiale Dyreknogler Jernalder-Jernalder A14 18 Keramik / oldtid Sideskår, uornamenteret Jernalder-Jernalder 19 Keramik / oldtid Sideskår, uornamenteret Jernalder-Jernalder A15 20 Keramik / oldtid Sideskår, uornamenteret Jernalder-Jernalder A16 21 Keramik / oldtid Sideskår, uornamenteret Jernalder-Jernalder A18 22 Zoologisk materiale Dyreknogler Jernalder-Jernalder A18 23 Keramik / oldtid Sideskår, uornamenteret Jernalder-Jernalder A19 24 Keramik / oldtid Sideskår, uornamenteret Jernalder-Jernalder A20 25 Keramik / oldtid Sideskår, uornamenteret Jernalder-Jernalder A21 26 Keramik / oldtid Sideskår, uornamenteret Jernalder-Jernalder A22 27 Zoologisk materiale Dyreknogler Jernalder-Jernalder 28 Keramik / oldtid Sideskår, uornamenteret Jernalder-Jernalder A23 29 Keramik / oldtid Keramik diverse - 30 Keramik / oldtid Keramik diverse - 31 Flint Afslag - A24 A25 A25 32 Zoologisk materiale Tand - 37 Keramik / oldtid Keramik diverse - 38 Zoologisk materiale Dyreknogler - 39 Zoologisk materiale Brændte knogler - A31 A31 A31 44 Keramik/historisk tid Andenne, randskår Nyere tid ( )-Nyere tid ( ) 17

18 Fundbeskrivelser Kampagne: Keramik / oldtid, Sideskår, uornamenteret, Jernalder-Jernalder Skåret er i dårlig stand og er IKKE hjemtaget A10 12 Keramik / oldtid, Sideskår, uornamenteret, Jernalder-Jernalder Et uornamenteret skår. A11 13 Keramik / oldtid, Keramik diverse, - En større samling keramik med minimum 3 randskår. der er 40+ skår. A12 14 Zoologisk materiale, Brændte knogler, - Knoglerne stammer fra dyr og er i antal 50+. A12 16 Keramik / oldtid, Sideskår, uornamenteret, Jernalder-Jernalder 2 uornamenterede skår. A13 17 Zoologisk materiale, Dyreknogler, Jernalder-Jernalder knoglefragmenter fra en større rørknogle, dyr. A14 18 Keramik / oldtid, Sideskår, uornamenteret, Jernalder-Jernalder 1 uornamenteret skår. 19 Keramik / oldtid, Sideskår, uornamenteret, Jernalder-Jernalder 10 uornamenterede sideskår. A15 20 Keramik / oldtid, Sideskår, uornamenteret, Jernalder-Jernalder 5 uornamenterede sideskår 15 Zoologisk materiale, Dyreknogler, - Knoglerne stammer fra dyr og er i antal 20+. A16 A12 21 Keramik / oldtid, Sideskår, uornamenteret, Jernalder-Jernalder 3 uornamenterede sideskår. 18

19 A18 27 Zoologisk materiale, Dyreknogler, Jernalder-Jernalder 2 dyreknogler 22 Zoologisk materiale, Dyreknogler, Jernalder-Jernalder 2 dyreknogler. A18 23 Keramik / oldtid, Sideskår, uornamenteret, Jernalder-Jernalder 3 uornamenterede sideskår. A19 24 Keramik / oldtid, Sideskår, uornamenteret, Jernalder-Jernalder 5 uornamenterede sideskår. A20 25 Keramik / oldtid, Sideskår, uornamenteret, Jernalder-Jernalder To sideskår, der ej er hjemtaget - de er for medtaget. A21 26 Keramik / oldtid, Sideskår, uornamenteret, Jernalder-Jernalder 2 uornamenterede sideskår. A22 28 Keramik / oldtid, Sideskår, uornamenteret, Jernalder-Jernalder En mængde på 15+. A23 29 Keramik / oldtid, Keramik diverse, - Der er 10+ skår. A24 30 Keramik / oldtid, Keramik diverse, - En større mængde keramik med sideskår og randskår, 50+. A25 31 Flint, Afslag, - Afslaget er ildskørnet. A25 32 Zoologisk materiale, Tand, -Førromersk Jernalder To fragmenter af dyretænder 19

20 37 Keramik / oldtid, Keramik diverse, - Der er mere end 40 skår. A31 38 Zoologisk materiale, Dyreknogler, - 1 dyreknogle. A31 39 Zoologisk materiale, Brændte knogler, - 12 brændte dyreknogler. A31 44 Keramik/historisk tid, Andenne, randskår, Nyere tid ( )- Nyere tid ( ) Randskår fra jydepotte fra eller 1800 årene. 20

21 Tegningsliste Tegning Målesto k Type Anlæg Beskrivelse Dato Tegner 3 1:150 Oversigtstegning A12, A13, A20, A21, A150, A151, S1, S3 Nordlige del af grøft 2 og grøft Lone Frandsen 4 1:50 Oversigtstegning A17, A18, A19, A150, A153, S1, S2, S3 Nordlige del af grøft 1 samt grøft 2 og grøft Lone Frandsen 5 1:150 Oversigtstegning A10, A11, A14, A16, A150, A151, A153, S1, S2, S3 6 1:150 Oversigtstegning A15, A150, A152, A154, S1, S2, S3 7 1:150 Oversigtstegning A24, A25, A150, A151, A153, S4, S5 8 1:150 Oversigtstegning A31, A150, A151, A153, S4, S5 Grøft 1, 2 og Lone Frandsen Syddel af grøft Lone Frandsen grøft 4 og nordlige del af grøft Lone Frandsen Grøft 4 og syddel af grøft Lone Frandsen 9 1:150 Oversigtstegning A22, A23, A150, A153, S4 Norddel af grøft Lone Frandsen 40 1:100 Oversigtstegning oversigt over de fem søgegrøfter Mette Nissen 21

22

23

24

25

26

27

28 Bilag 2, Katrinelund j.nr. 12/3760 (HAM 5272)