HAM 5554, Buskmose, Rinkenæs sogn, Lundtoft herred, Åbenrå amt, stednr , sb 87

Transkript

1 HAM 5554, Buskmose, Rinkenæs sogn, Lundtoft herred, Åbenrå amt, stednr , sb 87 På et 4 ha stort område ved Buskmose, 2 km nordvest for Rinkenæs skulle de 2,4 ha forundersøges. Området er udpeget som råstofområde for I/S Lertrans, der ønsker at udvinde ler. Som udgangspunkt skulle ca. halvdelen af arealet forundersøges, idet store dele af området bestod af fugtige lavninger, hvor Museum Sønderjylland skønnede, at det ikke var formålstjenligt at foretage arkæologiske undersøgelser. Resultatet af forundersøgelsen var: Et mindre område, hvor der kunne udskilles mindst et middelalder hus fra e.kr.; et toskibet hus, bestående af fire stolper, der kan dateres til neolitikum eller ældre bronzealder ( f.kr.); derudover andre anlægsspor som f.eks. kogestensgruber, der dateres til oldtid. Hvis der skal tages ler af på samtlige 4 ha, vil der skulle foretages en arkæologisk udgravning af et ca m 2 stort område omkring middelalderhuset. Resten af området kan frigives til Lertrans, der kan påbegynde deres afgravning. Undersøgelsen foregik i februar 2015, og der blev gravet 21 søgegrøfter i alt. Det undersøgte areal ved Buskmose markeret med blåt polygon. På ortofotoet ses sporene efter søgeggrøfterne aftegnet

2 Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 3 Administrative data... 3 Topografi, terræn og undergrund... 4 Målesystem... 5 Øvrige data... 5 Udgravningsmetode... 5 Undersøgelsens resultater... 6 Fremtidigt arbejde... 9 Katalog og lister Tidstavle Ordliste Anlægssliste Anlægsbeskrivelser Fundliste Fundbeskrivelser Fotoliste Tegningsliste Bilag Bilag 1: Oversigtskort af HAM 5554 på baggrund af orthofoto Bilag 2: De 21 søgegrøfter Stolpeskemaer Abstract Fund af et rammehus med to mulige vindfang/udskud fra tidlig middelalder ( e.kr.); et toskibet hus med fire stolper, der dateres til neolitikum eller ældre bronzealder ( f.kr.), samt spredte stolper (middelalder?), kogestensgruber (oldtid) og gruber (oldtid) Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Anvendte forkortelser i teksten A 1:Anlægsnummer. Tal angivet med A foran refererer til et anlægsnummer et stolpehul, en grube etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (TO-nummer) man kan genfinde anlægget på. G 1: Gruppenummer. Tal angivet med G foran referer til et gruppenummer, f.eks. en gård med flere konstruktioner. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type gruppe det drejer sig om, og hvilke konstruktioner der indgår i gruppen. K 1: Konstruktionsnummer. Tal angivet med K foran referer til et konstruktionsnummer et hus, en staklade, et hegn etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type konstruktion det drejer sig om, og hvilke anlæg der indgår i konstruktionen. x 1: Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i fundnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. TO-1: Tegningsnummer. Det efterfølgende tal angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. 2

3 Undersøgelsens forhistorie Da I/S Lertrans ønskede at udvinde ler på et 4 ha stort areal ved Buskmose, Rinkenæs, blev det aftalt med Museum Sønderjylland-Arkæologi Haderslev, at der på arealet skulle forundersøges ca. 4,2 ha af de i alt 4 ha på matrikel 1, Rinkenæs. Søgegrøfterne skulle graves primært mod nord og mod syd, og et område midt på arealet skulle friholdes. På egnen omkring planområdet var tidligere stødt på fortidsminder og fund. Det drejer sig om områder nord, syd og øst for planområdet i en afstand af ca m herfor: Sb 41: Spredte bopladsspor som f.eks. stolper fra jernalderen; sb 60: Fund af bl.a. middelalderkeramik; sb 63: En jernaldergrube og sb 65: Løsfund af en sleben tyndnakket økse fra f.kr. Altså er der god grund til at formode, at der ville være en forhøjet risiko for at støde på jordfaste fortidsminder ved en forundersøgelse af matrikel 1. Et budget blev udarbejdet af Arkæologi Haderslev, og efterfølgende godkendt af bygherre. Der blev gravet 21 grøfter i alt. Se bilag 1, oversigtskort med planområde, matrikel 1 på baggrund af et Orthofoto. Administrative data Arkæologisk forundersøgelse i henhold til museumsloven 27 i forbindelse med råstofudvinding ved I/S Lertrans. Da arealet på 2 ha overstiger 5000 m2, skal bygherre afholde udgifterne til undersøgelsen. Lokalitet: Buskmose Sogn: Rinkenæs Herred: Lundtoft Amt: Åbenrå Sognebeskrivelsesnummer: 87 Stednummer: Kortnummer: 1211 I NV Sagsnummer: 05/1640 Journalnummer: HAM 5554 Kulturstyrelsens journalnummer: - Bygherre: Kontaktperson: I/S Lertrans Att: Kaj Christensen Amtsvejen 23, Nybøl 6400 Sønderborg Sleth A/S, Planning Architecture Att: Søren Gornitzka Jægergårdsgade 152, 03E 8000 Århus C 3

4 Buskmose Arkæologi Haderslev Sb. nr Rinkenæs sogn Mette Nissen Sagens opståen: HAM 5554 Forundersøgelsesapport Forundersøgelse af et planområde ved Buskmose, Rinkenæs i forbindelse med et ønske om at udvinde ler på et 4 ha stort område, ved I/S Lertrans Den øvrige sagsbehandling blev foretaget af museumsinspektør Per Ethelberg og Hans Christian H. Andersen og Anne Birgitte Sørensen, Museum Sønderjylland-Arkæologi Haderslev. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Topografi, terræn og undergrund Buskmose er beliggende godt 2 km nordvest for Rinkenæs og 3 km vest for Egernsund. Sildekule ligger 3,5 km ønø for Buskmose og 2,5 km ø for planområdet ligger Rinkenæs Bugt. Umiddelbart nord for matrikel 1 befinder Buskmose skov sig med talrige åløb i hele skovområdet. Området omkring Buskmose er præget af bakker, der når en højde på mellem 50 og 60 m. Undergrunden ved Buskmose er ganske lerholdig, nogle steder decideret plastisk, som f.eks. i den sydvestlige del af planområdet. Undergrunden kan således betegnes som: Homogent, gult til orange ler. Muldtykkelsen i planområdet svinger mellem cm. Undersøgelsesområdet på matrikel 1, ses her markeret med som et pink område. Læg mærke til det meget kuperede landskab på baggrund af det preussiske kort fra 1880 erne. 4

5 Målesystem Søgegrøfterne, anlæggene og fundene blev indmålt med præcisions-gps i systemet UTM 32 euref89. Se i øvrigt bilag 2 med søgegrøfterne 1-21 indplaceret med et Orthofoto som baggrund. Øvrige data Deltagere: Udgravningen udført af: Entreprenør: Cand.phil. Mette Nissen (leder) Udgravningsassistent Leif Christensen Udgravningsassistent Danny Olson Museum Sønderjylland- Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev Mads Veirup Udgravningstidspunktet: Den 16/2-20/ Alle lister er skrevet ind i MUD af Mette Nissen. Udgravningsmetode Grøfterne blev gravet med tilnærmelsesvis 20 meter imellem sig. Da kun dele af området skulle forundersøges, blev grøfterne afsat ved at skridte tyve m imellem dem og vha. et kompas, sørge for, at grøfterne blev orienteret nogenlunde nordsyd. Grøfterne fordelte sig med søgegrøft 1-9 i den nordlige halvdel, og søgegrøft i den sydlige halvdel. Grøfterne blev gravet med en gravemaskine med en 2,5 m bred grab uden tænder. Den blotlagte undergrund, blev gået efter med håndholdt skovl, og anlæg blev ridset ind og forsynet med en hvid pind, ligesom fundene også blev markeret med en hvid pind. Udvalgte anlæg blev ligeledes snittet undervejs ved afgravningen. Flere steder blev grøfterne udvidet til en eller begge sider, hvis der var mistanke om, at der kunne befinde sig jordfaste fortidsminder i grøften. Anlæg, fund og fotos blev skrevet ind i lister. Stolper blev snittet og tegnet og beskrevet i stolpeskemaer, ligesom der blev tegnet en skitse af undersøgelsesområdet med oplysninger om grøfternes indhold af fund og anlæg. Fundene blev desuden lagt i kasser med udfyldte nummersedler. Fund, lister, tegninger m.m., blev efter endt undersøgelse, bragt ind på museet i Dalgade til videre bearbejdning og rapportskriving. 5

6 Planområdet Buskmose med nogle af de gravede søgegrøfter. Mette Nissen. Undersøgelsens resultater Resultaterne af forundersøgelsen er som følger: S1-21 K1-2 Anlæg A1-56, A58, A59 Fund x1-13 S1-28 Foto FE389, bil. 1-8 TO1-7 Grøft 1,3-9, 13, 15, 18-21: Fundtomme. Grøft 2: To gruber A2 og A3, lå sammen med to stolper A1 og A4 (TO 3). Desværre er de to stolper ikke blevet målt ind. Fra gruberne stammer keramik (x1,x2), der er i en dårlig stand. At dømme ud fra magringen og godset, kan der godt være tale om bronzealdergruber. Grøft 10: Består af anlæggene A5-11, A19-35 og fundene x3-10. K1: Iblandt anlæggene er stolper til et middelalder rammehus (K1) med to vindfang eller udskud i hver side. Huset består af Vægstolperne A5-7, A9,11, A21-23, A34,A35. A35 er en stor flad sten, der må have været 6

7 fundament for en stolpe, der har stået ovenpå den. På samme måde kan man se, at A22, der er placeret overfor A35, har spor efter 4-5 mindre sten, der også må have tjent som fundament eller støtte for en stolpe. A7, snittet og med indridsninger. Bemærk det meget tydelige stolpespor. Set fra nø. Mette Nissen. De to vindfang består af stolperne A10, A20, A32 og A33. Vindfangene/udskudene står tilnærmelsesvis overfor hinanden. Det antages, at husets vestende udgøres af de to stolper A22 og A35, og at denne ende har tjent som vognport. Østenden ikke kan erkendes, da resten af huset ikke er fuldt afdækket. Huset er orienteret ø-v, og er 7,8 m bredt med vindfanget/udskuddet og er 5 m bredt uden vindfang. Minimum længden på huset er 10 m. Tre af stolperne i K1 er snittet og beskrevet, og det drejer sig om A5-7. Bredden på stolperne ligger mellem 37 og 74 cm, mens dybden varierer mellem 31 og 47 cm. K1 K1, som det ser ud på en tolket plan. Stolperne til huset er markeret med turkis. 7

8 Inde i huset ligger stolper, hvoraf nogle kan være stolper til indre konstruktioner i huset som f.eks. skillevægge o. lign. Grøft 11: I denne grøft fremkom også nogle stolper samt andre fyldskifter: A12, A19, A36-50 (TO 4 og 5). Følgende anlæg kan tolkes som stolper: A12, A Stolperne stammer sandsynligvis fra andre bygninger fra samme periode som K1, og der er antagelig tale om økonomibygninger tilhørende K1. Ud fra stolperne i grøft 11, kan der dog ikke udskilles sikre hustomter. Grøft 12: Også i denne grøft dukkede anlæg op (A50-56, TO 5). Af disse kan A51-56 defineres som stolper. Sandsynligvis er der også her tale om stolper, der indgår som stolper til en eller flere økonomibygninger til K1. Grøft 14: Her fremkom fem stolper A13-16 samt A58 (TO 6). A13-16 er tolket som et toskibet hus (K2) fra neolitikum eller ældre bronzealder ( f.kr.). Stolperne var generelt dårligt bevarede, men A14 og A15 indeholdt brændte håndstore sten. Ved A13, kunne der ses rester efter brændte sten. Fylden fra stolperne var lysegråbrun. Bredden på stolperne varierer mellem 30 og 41 cm, mens dybden varierer mellem 10 og 15 cm. Imellem A13 og A14 er der 1,9 m, imellem A14 og A15 er der 2,0 m, og imellem A15 og A16 er der 2,2 m. Huset er orienteret ø-v. Dets længde og bredde er ukendt, da der ikke er spor efter nogen vægkonstruktion, men en minimuslængde er 6,3 m. K2 K2, tolket og markeret med rødt, hvor de fire stolper ligger. Grøft 16: Består af et enkelt anlæg A59 (TO 7). Anlægget er tolket som en mulig grube. 8

9 Grøft 17: I grøften er registreret A17,A18 og A50 (TO 7). A17 er et større fyldskifte, der ligger i en lavning. I denne lavning stammer x12 fra, og fundet kan betegnes som uornamenterede sideskår fra oldtiden. A18 er tolket som en grube med x13, der er et flintafslag fra neolitikum eller ældre bronzealder ( f.kr.). Det kan altså konstateres, at der på matrikel 1 er fremkommet anlægsspor og fund fra flere perioder af forhistorien såvel som fra nyere tid. K2, det neolitiske hus er velsagtens noget af det ældste, der er registreret her, mens K1 er noget af det yngste ( e.kr.). K2 betragtes som færdigundersøgt, mens K1, sammen med de andre anlægsspor fra søgegrøft 10, 11 og 12, formentlig udgør et gårdsanlæg eller er en del af en større landsby. Da K1 kun er afgrænset mod nord og øst, er bebyggelsens udbredelse ukendt. Det er nærliggende at antage, at K1 er en forgænger til Buskmose-gården, der ligger ca. 90 m vest for K1. Gården kan føres tilbage til Og endelig kan Rinkenæs Kirke 700 m syd herfor føres tilbage til begyndelsen af 1500-tallet, men antagelig er den oprindelige kirke fra 1100/1200 tallet. Altså er det nærliggende at tro, at K1 har eksisteret samtidig med en forgænger til den nuværende Rinkenæs Kirke. Rinkenæs Kirke, som den ser ud i dag. Mette Nissen. 9

10 Fremtidigt arbejde på stedet Med de fund, der er gjort ved herværende undersøgelse sammenlagt med de fortidsminder, der allerede er registreret (jf. Undersøgelsens forhistorie) vil der skulle foretages en udgravning på et 7225 m 2 stort felt i den sydvestlige del af undersøgelsesområdet i fald bygherre vælger at udvinde ler på hele området. Vælger bygherre derimod at friholde førnævnte område, kan resten af planområdet afgraves. Skal der fremover foretages anlægsarbejder omkring planområdet, vil museet anbefale en forudgående arkæologisk forundersøgelse. 23. juni 2015 Mette Nissen Museumsinspektør 10

11 11

12 Ordliste: Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Rutenberge: Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. 12

13 Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Termoluminiscens- Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra datering: omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Pollenanalyse: Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Profil: Nivellering: Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan bestemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 13

14 Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Tegn. Indgår i Består af A1 Stolpehul Stolpehul Udateret Udateret T1, T3 S2 A2 Grube Grube Oldtid Oldtid T1, T3 S2 A3 Grube Grube Oldtid Oldtid T1, T3 S2 A4 Stolpehul Stolpehul Oldtid Oldtid T1, T3 S2 A5 Stolpehul Vægstolpehul Yngre Yngre A6 Stolpehul Vægstolpehul Yngre Yngre A7 Stolpehul Vægstolpehul Yngre Yngre T1, T4 K1, S10 T1, T4 K1, S10 T1, T4 K1, S10 A8 Stolpehul Stolpehul Oldtid Oldtid T1, T4 S10 A9 Stolpehul Vægstolpehul Yngre Yngre A10 Stolpehul Vægstolpehul Yngre Yngre A11 Stolpehul Vægstolpehul Yngre Yngre A12 Stolpehul Stolpehul Yngre Yngre T1, T4 K1, S10 T1, T4 K1, S10 T1, T4 K1, S10 T1, T4 S11 A13 Stolpehul Tagstolpehul Neolitikum Neolitikum T1, T6 K2, S14 A14 Stolpehul Tagstolpehul Neolitikum Neolitikum T1, T6 K2, S14 A15 Stolpehul Tagstolpehul Neolitikum Neolitikum T1, T6 K2, S14 A16 Stolpehul Tagstolpehul Neolitikum Neolitikum T1, T6 K2, S14 A17 Fyldskifte Fyldskifte Oldtid Oldtid T1, T7 S17 A18 Grube Grube Oldtid Oldtid T1, T7 S17 A19 Naturfænome n Naturfænomen Udateret Udateret T4, T5 S10, S11 A20 Stolpehul Stolpehul Middelalder Middelalder T4 K1, S10 A21 Stolpehul Stolpehul Middelalder Middelalder T4 K1, S10 A22 Stolpehul Stolpehul Middelalder Middelalder T4 K1, S10 A23 Stolpehul Stolpehul Middelalder Middelalder T4 K1, S10 A24 Stolpehul Stolpehul Middelalder Middelalder T4 S10 A25 Stolpehul Stolpehul Middelalder Middelalder T4 S10 A26 Stolpehul Stolpehul Middelalder Middelalder T4 S10 A27 Stolpehul Stolpehul Middelalder Middelalder T4 S10 A28 Stolpehul Stolpehul Middelalder Middelalder T4 S10 A29 Stolpehul Stolpehul Middelalder Middelalder T4 S10 A30 Stolpehul Stolpehul Middelalder Middelalder T4 S10 14

15 A31 Stolpehul Stolpehul Middelalder Middelalder T4 S10 A32 Stolpehul Stolpehul Middelalder Middelalder T4 K1, S10 A33 Stolpehul Stolpehul Middelalder Middelalder T4 K1, S10 A34 Grube Grube Udateret Udateret T4 K1, S10 A35 Stolpehul Stolpehul Middelalder Middelalder T4 K1, S10 A36 Fyldskifte lavning Udateret Udateret T4 S11 A37 Stolpehul Stolpehul Udateret Udateret T4 S11 A38 Stolpehul Stolpehul Udateret Udateret T4 S11 A39 Stolpehul Stolpehul Udateret Udateret T4 S11 A40 Stolpehul Stolpehul Udateret Udateret T4 S11 A41 Stolpehul Stolpehul Udateret Udateret S11 A42 Stolpehul Stolpehul Udateret Udateret T5 S11 A43 Stolpehul Stolpehul Udateret Udateret T5 S11 A44 Stolpehul Stolpehul Udateret Udateret T5 S11 A45 Stolpehul Stolpehul Udateret Udateret T5 S11 A46 Stolpehul Stolpehul Udateret Udateret T5 S11 A47 Stolpehul Stolpehul Udateret Udateret T5 S11 A48 Stolpehul Stolpehul Udateret Udateret T5 S11 A49 Stolpehul Stolpehul Udateret Udateret T5 S11 A50 Recent forstyrrelse dræn Udateret Udateret T5 S11, S12, S17 A51 Stolpehul Stolpehul Udateret Udateret T5 S12 A52 Stolpehul Stolpehul Udateret Udateret T5 S12 A53 Stolpehul Stolpehul Udateret Udateret T5 S12 A54 Grube Grube Udateret Udateret T5 S12 A55 Stolpehul Stolpehul Udateret Udateret T5 S12 A56 Stolpehul Stolpehul Udateret Udateret T5 S12 A58 Stolpehul Stolpehul Udateret Udateret T6 S14 A59 Grube Grube Udateret Udateret T7 S16 K1 Bygning 1 skibet hus Yngre Yngre T4 A5, A6, A7, A9, A10, A11, A20, A21, A22, A23, A32, A33, A34, A35 K2 Bygning 2 skibet hus Neolitikum Ældre Bronzealder T6 A13, A14, A15, A16 S1 Søgegrøft Udateret Udateret S2 Søgegrøft Udateret Udateret A1, A2, A3, A4 S3 Søgegrøft Udateret Udateret S4 Søgegrøft Udateret Udateret 15

16 S5 Søgegrøft Udateret Udateret S6 Søgegrøft Udateret Udateret S7 Søgegrøft Udateret Udateret S8 Søgegrøft Udateret Udateret S9 Søgegrøft Udateret Udateret S10 S11 S12 Søgegrøft Udateret Udateret A5, A6, A7, A8, A9, A10, A11, A19, A20, A21, A22, A23, A24, A25, A26, A27, A28, A29, A30, A31, A32, A33, A34, A35 Søgegrøft Udateret Udateret A12, A19, A36, A37, A38, A39, A40, A41, A42, A43, A44, A45, A46, A47, A48, A49, A50 Søgegrøft Udateret Udateret A50, A51, A52, A53, A54, A55, A56 S13 Søgegrøft Udateret Udateret S14 Søgegrøft Udateret Udateret A13, A14, A15, A16, A58 S15 Søgegrøft Udateret Udateret S16 S17 Søgegrøft Udateret Udateret A59 Søgegrøft Udateret Udateret A17, A18, A50 S18 Søgegrøft Udateret Udateret S19 Søgegrøft Udateret Udateret S20 Søgegrøft Udateret Udateret S21 Søgegrøft Udateret Udateret Anlægsbeskrivelser A10 Stolpehul, Vægstolpehul, Yngre Yngre Udskudsstolpe eller stolpe til vindfang. T1, T4 16

17 Består af: Indgår i: K1, S10 X9: Sideskår, ubestemt, Oldtid Yngre middelalder (1500 tal) Lag: Består af: Indgår i: Lag: T4 K1, S10 A20 Stolpehul, Stolpehul, Middelalder Middelalder Udskudsstolpe eller stolpe til vindfang. Består af: Indgår i: Lag: T4 K1, S10 A32 Stolpehul, Stolpehul, Middelalder Middelalder Udskudsstolpe eller stolpe til vindfang. Består af: Indgår i: Lag: T4 K1, S10 K1 Bygning, 1 skibet hus, Yngre Yngre Et rammehus med to overfor hinanden stående vindfang eller udskud. Huset er orienteret ø v, og har en minimuslængde på 10 m og er 5 m bredt. Væggene er sat af ni stolper, hvoraf de fire indgår i konstruktionen af vindfangene. Vindfangene måler henholdvis 2,15 x 1,6 m og 1,8 x 1,2 m. De tre stolper (A5 7), der er snittet, er mellem 37 og 74 cm i bredden, og dybden varierer mellem 31 og 47 cm. A22 og A35, der udgør hjørnestolperne mod vest, har været funderet på en eller flere sten. Huset er typologisk dateret til e.kr. T4 Består af: A5, A6, A7, A9, A10, A11, A20, A21, A22, A23, A32, A33, A34, A35 Indgår i: Lag: A33 Stolpehul, Stolpehul, Middelalder Middelalder Udskudsstolpe eller stolpe til vindfang. Består af: Indgår i: Lag: T4 K1, S10 K2 Bygning, 2 skibet hus, Neolitikum Ældre Bronzealder Toskibet hus, der består af fire stolper. Huset er orienteret ø v, og er minimum 6,3 m langt. De fires stolpers bredde ligger mellem 30 og 41 cm, mens dybden varierer mellem 10 og 15 cm. Imellem A13 og A14 er der 1,9 m, imellem A14 og A15 er der 2,0 m og mellem A15 og A16 er der 2,2 m. Huset kan dateres typologisk til neolitikum eller ældre bronzealder ( f.kr.). A35 Stolpehul, Stolpehul, Middelalder Middelalder Stolpen havde fire til fem stenspor i overfladen og skal sikkert tolkes som en stolpe, hvor under sten har ligget som en skoning/fundament. Består af: Indgår i: Lag: T6 A13, A14, A15, A16 17

18 Fundliste Fund Materiale Genstand Datering Anlæg X1 Keramik / oldtid Sideskår, uornamenteret Oldtid Oldtid A2, S2 X2 Keramik / oldtid Randskår, uornamenteret Oldtid Oldtid A3, S2 X3 Jord til makrofossilanalyse Yngre Yngre Middelalder ( ) X4 Jern art: angiv > genstand Yngre Yngre Middelalder ( ) X5 Jord til makrofossilanalyse Yngre Yngre Middelalder ( ) X6 Jord til makrofossilanalyse Yngre Yngre Middelalder ( ) X7 Keramik/historisk tid Sideskår, uornamenteret Yngre Yngre Middelalder ( ) X8 Keramik/historisk tid Sideskår, ubestemt Yngre Yngre Middelalder ( ) A5, S10 A5, S10 A6, S10 A7, S10 A7, S10 A9, S10 X9 Keramik/historisk tid Sideskår, ubestemt Oldtid Yngre middelalder (1500 tal) A10, S10 X10 Keramik/historisk tid Sideskår, ubestemt Oldtid Yngre A11, S10 X11 Ler munkesten Yngre Yngre Middelalder ( ) A12, S11 X12 Keramik/historisk tid Sideskår, ubestemt Oldtid Yngre A17, S17 X13 Flint Afsalg Neolitikum Neolitikum A18, S17 Fundbeskrivelser X1 Keramik / oldtid, Sideskår, uornamenteret, Oldtid Oldtid En lille samling uornamenterede sideskår i dårlig stand. Magringen er grov, farven rødbrun og tykkelsen ca. 0,8 1,2 cm. Anlæg: Lag T1 A2, S2 X2 Keramik / oldtid, Randskår, uornamenteret, Oldtid Oldtid En lille samling uornamenterede sideskår. Mellem til groftmagret, rødbrun overflade, men indersiden er gråbrun. Godstykkelse er ca. 0,8 1,2 cm. Lag X4 Jern, art: angiv > genstand, Yngre Yngre Jerngenstand i fire dele stærkt korroderet. Ca. 13 x 1,5 cm. Det er ikke muligt at tolke, hvilken genstand, der er tale om. T1 Anlæg: A5, S10 X3: til makrofossilanalyse, Yngre Middelalder ( ) Yngre Lag Anlæg: T1 A3, S2 X7 Keramik/historisk tid, Sideskår, uornamenteret, Yngre Middelalder

19 ( ) Yngre Et uornamenteret sideskår. Brungrå i farven og fintmagret. Godstykkelsen er ca. 0,4 cm. Anlæg: Lag A11, S10 T1 Anlæg: A7, S10 X6: til makrofossilanalyse, Yngre Middelalder ( ) Yngre Lag X8 Keramik/historisk tid, Sideskår, ubestemt, Yngre Middelalder ( ) Yngre Et uornamenteret sideskår i to dele (gråvare?) og et randskår. De tre skår er antagelig far samme kar. Fint magret, hårdt brændt, lysegrå i farven og ca. 0,3 0,4 cm i tykkelsen Anlæg: Lag T1 A9, S10 X9 Keramik/historisk tid, Sideskår, ubestemt, Oldtid Yngre middelalder (1500 tal) Ni uornamnterede sideskår i dårlig stand.godset er brunt, og mellem magret. Ca. 0,6 1,0 cm i tykkelsen. Ikke hårdtbrændt. Anlæg: Lag T1 A10, S10 X10 Keramik/historisk tid, Sideskår, ubestemt, Oldtid Yngre Et uornamenteret sideskår. Rødligt gods, fintmagret og ca. 0,4 cm i tykkelsen. Hårdtbrændt. X11 Ler, munkesten, Yngre Yngre to munkestensfragmenter fra samme sten, ca 13 x 9 x 8 cm. Anlæg: Lag T1 A12, S11 X12 Keramik/historisk tid, Sideskår, ubestemt, Oldtid Yngre Fire stykker uornamenterede sideskår. Rødligt gods, mellemmagret, ca. 0,8 cm. Anlæg: Lag T1 A17, S17 X13 Flint, Afsalg, Neolitikum Neolitikum Et flintafslag i hvidgrå flint. 5,1 x 3,2 cm. Anlæg: Lag T1 A18, S17 T1 19

20 Fotoliste Billed Motiv Anlæg Filmtype Dato Fotograf 389/1 Rinkenæs Kirke digitalt foto Mette Nissen 389/2 Rinkenæs Kirke digitalt foto Mette Nissen 389/3 Rinkenæs Kirke digitalt foto Mette Nissen 389/4 Rinkenæs Kirke digitalt foto Mette Nissen 389/5 Rinkenæs Kirke digitalt foto Mette Nissen 389/6 Undersøgelsesområdet med søgegrøfterne, set fra sø digitalt foto Mette Nissen 389/7 A7, set fra nø A7, S10 digitalt foto Mette Nissen 389/8 A7, set fra nø A7, S10 digitalt foto Mette Nissen 20

21 Tegningsliste Tegning Målestok Type Anlæg Fund Beskrivelse Dato Tegner T1 ingen Skitse A1, A2, A3, A4, A5, A6, A7, A8, A9, A10, A11, A12, A13, A14, A15, A16, A17, A18 X1, X2, X3, X4, X5, X6, X7, X8, X9, X10, X11, X12, X13 Skitse med søgegrøfterne 1 21, deres indhold, samt skitsetegninger af K1 og K Mette Nissen T2 1:800 Oversigtstegning Oversigtplan med de 21 søgegr5øfter Mette Nissen T3 1:150 Oversigtstegning A1, A2, A3, A4 Søgegrøft Mette Nissen T4 1:150 Oversigtstegning A5, A6, A7, A8, A9, A10, A11, A12, A19, A20, A21, A22, A23, A24, A25, A26, A27, A28, A29, A30, A31, A32, A33, A34, A35, A36, A37, A38, A39, A40, K1 Søgegrøft Mette Nissen T5 1:150 Oversigtstegning A19, A42, A43, A44, A45, A46, A47, A48, A49, A50, A51, A52, A53, A54, A55, A56 Søgegrøft 10 12: Norddel af 10 og 11, og syddel af Mette Nissen T6 1:50 Oversigtstegning A13, A14, A15, A16, A58, K2 Søgegrøft 14 med K T7 1:150 Oversigtstegning A17, A18, A59 Søgegrøft 16 og Mette Nissen Mette Nissen 21

22 Bilag 1: HAM 5554, Buskmose. De 21 søgegrøfter på baggrund af et orthofoto.

23 Bilag 2: HAM 5554, Buskmose: Søgegrøfterne 1-21 med anlæg.

24

25

26