HAM4735 Nørremark, Hammelev sogn, Gram herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr Sb.nr Af Pernille Kruse

Transkript

1 HAM4735 Nørremark, Hammelev sogn, Gram herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr Sb.nr Af Pernille Kruse

2 Indhold Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 4 Perspektivering Litteraturliste Tidstavle med udgravningen indplaceret Ordliste for arkæologiske udtryk Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Bygherre er velkommen til at kontakte museet for den fulde arkæologiske beretning. 2

3 Resumé Ved Nørremark-udgravningerne blev der afdækket to bebyggelser fra hhv. yngre romersk jernalder (3. begyndelsen af 4. århundrede e.kr.) og ældre germansk jernalder (5. begyndelsen af 6. århundrede e.kr.). Der er ikke direkte kontinuitet mellem de to bebyggelser. Især den ældre bebyggelse er velbevaret med hegnsforløb, økonomibygninger og staklader (fig. 3). Bebyggelsen starter som en enkeltgård (G2), der udvikler sig til en lille landsby. Det største af gårdsanlæggene (G1) blev udvidet flere gange: Således kan hegnsforløbet mod øst følges i tre faser, hvor det udvides med omkring fire meter hver gang. Herved bibeholdes indgangen gennem alle tre faser. Udover et stort langhus består dette gårdsanlæg af flere staklader og et par sekundære bygninger. En af disse bygninger er placeret direkte overfor gårdsanlæggets sydlige indgang og har en atypisk konstruktion med dobbelte vægstolper hele vejen rundt om huset. Bygningens placering og konstruktion tyder på, at det har haft en speciel funktion muligvis som et halhus, hvor gæster blev modtaget. Udover dette gårdsanlæg fandtes også to andre, samtidige gårdsanlæg, hvis hegnsforløb er delvist bevarede. Centralt i denne bebyggelse, mellem tre af gårdsanlæggene lå et fælles aktivitetsområde med 21 jernudvindingsovne. Den yngre bebyggelse består af tre gårdsanlæg og er ikke nær så velbevaret. Kun en af gårdene kunne følges gennem to faser, mens de øvrige gårde tilsyneladende kun har eksisteret i én fase. Kun fragmenter af hegnsforløbene kunne rekonstrueres og det er derfor kun delvist muligt at relatere staklader og småbygninger til de enkelte gårde (fig. 6-8). I forbindelse med udgravningen blev der yderligere fundet spor efter bopladsaktivitet fra ældre førromersk jernalder, per. I (ca f.kr.). Det drejer sig om to affaldsgruber indeholdende typisk bopladskeramik samt bl. a. sikar, ildbukke, kar med sekundært hul etc. Fig. 1: Placering af lokaliteten Nørremark HAM Kort og Matrikelstyrelsen. 3

4 Undersøgelsens resultat Det arkæologiske undersøgelsesområde androg 2,79 ha fordelt på flere mindre felter og undersøgt i to etaper (se fig. 2): I etape I (felt 1, 2 og 3) blev m2 undersøgt og i etape II (felt 4, 5 og 6) blev m 2 undersøgt (se fig. 1-2). Felt 3 Felt 5 Felt 1 Felt 2 Felt 6 Felt 4 Fig. 2: Oversigt over udgravningsfelterne markeret med blåt. Etape I dækker over felt 1-3, mens etape II dækker over felt 4-6. Bebyggelsen undersøgt i etape II to må betragtes som afgrænset. Derimod er bopladsen undersøgt i forbindelse med etape I afgrænset mod øst, vest og nord, mens området mod syd, hvor vindmøllefabrikken LM er beliggende, ikke er forundersøgt. Det kan derfor ikke afvises, at der mod syd befinder sig yderligere gårdsanlæg eller andre faser af bebyggelsen. På den anden side kan et grubekompleks og aktivitetsområde beliggende i den sydlige udkant af gårdsanlæg 1 (G1, se fig. 3) tolkes som udkanten af landsbyen, der blev frilagt i forbindelse med udgravningens etape I. Jernalderlandsbyen i yngre romersk jernalder Det væsentligste resultat fra udgravningens etape I var en særdeles velbevaret og uforstyrret landsby fra yngre romersk jernalder, nærmere bestemt fra første halvdel af det 3. første halvdel af det 4. århundrede e.kr. (fig. 3). Landsbyen består af fem gårde, hvoraf mindst tre har været samtidige. Gårdspladserne er indhegnede og gårdene består af hvert sit hovedhus med tilhørende sekundære bygninger, f.eks. staklader. Den største gård, G1, er blevet udvidet af flere omgange. Det østlige hegn er blevet udvidet mod øst to gange, hvorved den østlige indgang til gårdsanlægget bibeholdes. I fase 2 markeres gårdsanlæggets omfang mod nord ligeledes af et hegn. 4

5 G3 G1 G4 Grubekompleks G2 Fig. 3: Udgravningsplan med gårdsanlæg og grubekompleks fra etape I af udgravningen. De røde pile markerer indgangene/portene til gårdsanlæg G1. Digitalisering: Egil Søbye, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. 5

6 Den mest sandsynlige udvikling for landsbyen fra yngre romersk jernalder er, at grundlæggergården G2 afløses af det største gårdsanlæg, G1. 14C-dateringerne antyder, at G2 er ældst, og dertil kommer flere fællestræk i gårdsanlæggene G1 og G2. Yderligere har de to mindre huse K10 fra G2 og K1 fra G1 flere ligheder, og K1 fremtræder ligefrem som en yngre forbedring af K10. Gårdsanlæg G3 er samtidigt med G1. Det ser ud til at hegnet omkring G3 slutter til fase 1 af hegnet omkring G1, og det er tydeligt, at fase 2 og 3 af hegnene omkring G1 respekterer G3 s hegn. Også 14C-dateringerne af de to gårdsanlæg er absolut samtidige. Derimod er det uklart, hvordan langhusene K13 og K14 udvikler sig. Det er muligt, at de har været samtidige. Til gengæld er det lige så tænkeligt - og forekommer mere sandsynligt -, at K14 er ældre og afløses af K13, evt. i forbindelse med, at G1 udvider sin gårdsplads mod øst. Der er ikke fundet hegn i forbindelse med K14, men gårdsanlægget G4, hvoraf K13 er hovedhuset, er indhegnet med sadeltagshegn, og dermed matcher K13/G4 gårdsanlæggene G1 og G3. Med denne udvikling opstår et fællesareal mellem de tre gårdsanlæg og ud for den centrale indgang til G1. Dette fællesareal har tydeligvis været brugt til aktiviteter, bl.a. jernudvinding, for i dette område er fundet 21 jernudvindingsovne. Hvis man indregner den præmis i C14-dateringerne, at G2 er ældre end G1 og G3, kommer man frem til følgende datering: Grundlæggergården G2 dateres til (33,7%) og (34,5%) mens G1 og G3 dateres til (11,6%) og (56,6%) e.kr. Gårdsanlæg G1 er det største gårdsanlæg i landsbyen, og der er flere indikatorer for, at denne gård har huset landsbyens ledende familie. Dette gårdsanlæg udvides to gange mod øst samtidig med, at gårdspladsens struktur med staklade(r) og central indgangsport bibeholdes. I gårdsanlæggets yngste fase bliver et helt lerkar nedsat i en af portstolperne (se fig. 4). Karret tolkes som et husoffer. Lerkarret fra portstolpen på Nørremark er givetvis bevidst nedsat på grænsen af gårdsanlægget, oven i købet dér, hvor man bevæger sig ind og ud. Med hensyn til husofre er det ikke altid til at vide, om genstanden blev ofret, da eksempelvis huset blev bygget eller da det blev forladt, men på Nørremark blev lerkarret åbenbart ofret, da gårdsanlæg G1 blev udvidet for sidste gang og kunne betragtes som færdigt. Fig. 4: Offerkar fra hegnsstolpe A528 i den yngste hegnsfase (K43). Foto: P. Kruse, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Et yderligere specielt træk ved gårdsanlæg G1 er det lille hus K1. Det består af to sæt tagbærende stolper og har dobbelte vægstolper hele vejen rundt. Det er placeret direkte midt for den brede, sydlige indgang til gårdsanlægget. På grund af dets beliggenhed og konstruktion skønnes det, at huset har haft en særlig funktion. Det synes usandsynligt, at der skulle være tale om et almindeligt økonomihus. Der kendes lignende huse på andre udgravninger, og en tolkning af sådanne mindre, treskibede langhuse som halhuse, der har haft en religiøs eller social orienteret funktion er blevet foreslået (Ethelberg 2003, s ). En sådan tolkning passer godt med K1: Landsbyens ledende familie har formodentlig boet i langhuset, og beliggenheden af det 6

7 lille hus K1 lige overfor den store indgang i sadeltagshegnet gør det oplagt at forestille sig, at gæster blev modtaget i dette hus. I alt er der blevet udgravet 38 jernudvindingsovne på Nørremark (fig. 5). Heraf ligger 21 koncentreret i et område mellem de tre gårdsanlæg G1, G3 og G4. Formodentlig har myremalmen og trækullene været holdt på plads i ovnskakten ved hjælp af en halmprop, hvilket er den typiske metode at vælge for denne del af Jylland (Hardt 2003: ). I Nørremark, ligesom i de fleste andre landsbyer, har jernproduktionen ikke været særligt omfattende, men har kunnet dække landsbyens egne behov for redskaber, værktøj osv. Der er ikke fundet nogen decideret smedje i Nørremark. Fig. 5: Foto af en typisk slaggegrube fra en jernudvindingsovn (A2186). Det rødbrændte ler er rester af ovnskakten. Nederst i gruben er et sort lag af brændt organisk materiale (halm). Foto: P. Kruse, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Tre af jernudvindingsovnene (A2182, A2186 og A2190) er blevet 14C-dateret; heraf er A2186 og A2190 samtidige med bebyggelsen. Jernalderlandsbyen i ældre germansk jernalder Resultatet af udgravningens etape II var tre samtidige gårdsanlæg fra ældre germansk jernalder (5. begyndelsen af 6. årh. e.kr.). Gårdsanlæg 5 (G5) (fig. 6) består af et hovedhus i to faser med tilhørende hegnsforløb, staklade og Diemen eller Rutenberg (K26), såvel som en sekundær bygning. Hegnsforløbene er kun delvis og fragmentarisk bevarede og det er ikke muligt at definere hele gårdsanlæggets størrelse. Husets hovedhus er langhuset K24, der har eksisteret i to faser eftersom det er blevet udvidet mod øst. Hus K25 tolkes som en sekundær bygning (fig. 7). Den har haft væggrøft, og det er tydeligt at se, at den sydlige væg har været forstærket af stolper indenfor væggrøften. Dette kan formodentlig forklares med den lokale topografi, der skråner mod syd. Både hovedhus og sekundær bygning er blevet 14C-dateret til ældre germansk jernalder (5. begyndelsen af 6. årh. e.kr.). 7

8 K34 K33 K31 K26 K38 K25 K27 G6 G5 K29 K24 K30 K30 Felt 5 Fig. 6: Gårdsanlæggene 5 og 6 på udgravningens felt 5. Gårdsanlæg G6 består af et treskibet langhus samt staklader (fig. 6). Huset er ikke så velbevaret som de to huse fra G5, og er ikke blevet 14C-dateret, men tolkes som værende hovedhuset i et separat gårdsanlæg. Til gårdsanlægget hører to staklader og formodentlig også en Diemen / Rutenberg (K34). Begge gårdsanlæg har dermed haft en lignende opbygning med økonomibygninger og Diemen / Rutenberg. Desværre er bevaringsgraden meget dårligt, hvilket umuliggør en mere omfattende tolkning af gårdsanlæggenes opbygning og udvikling. Fig. 7: Foto af hus K25 med den tydelige væggrøft som en mørk oval ring i den gulbrune undergrund. Foto: P. Kruse, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. 8

9 Diemen eller Rutenberg er et rundt anlæg, der har været brugt til opbevaring af halm, hø og andet forråd (Ethelberg 2003, 150ff). For det meste er disse konstruktioner runde, og forskellen på de to typer er, hvorvidt de oprindeligt har været overdækkede eller ej. Sådanne konstruktioner er kendt fra ældre romersk jernalder (muligvis også tidligere) og helt op til forrige århundrede (Ethelberg 2003, 150ff). Det sidste gårdsanlæg G7 er dårligt bevaret (fig. 8). Her mangler hovedhuset tilsyneladende, eller det ligger længere sydpå, hvor området var for ødelagt af maskinkørsel til at kunne undersøges. Gårdsanlægget udgøres af en økonomibygning, et hegnsforløb samt staklader. Huset er 14C-dateret til ældre germansk jernalder, periode D1-D2 (5. begyndelsen af 6. årh. e.kr.) og er samtidigt med de to huse i gårdsanlæg 1. K39 Felt 6 K36 K35 K40 Kraftige dumper-spor trykket ned i undergrunden Fig. 8: Plan over det dårligt bevarede G7 med kraftige forstyrrelser efter dumper-kørsel. G7 Bebyggelsen må betragtes som velafgrænset, med et lille forbehold over for det sydvestlige område, der var kraftigt forstyrret af maskinkørsel i forbindelse med byggeriet. 9

10 Perspektivering I forhold til de forudgående perioder har vi ikke mange bebyggelser, der kan dateres til ældre germansk jernalder. Derfor er den bebyggelse, der blev udgravet ved Nørremark, en vigtig prik på kortet, også selvom bevaringsgraden ikke er optimal. Omkring 2,5 km øst for Nørremark er en enkeltgård fra ældre germansk jernalder blevet udgravet i 2009 (Fredsted, HAM 4867, udgravningsleder A. Hartvig). Gården kan følges igennem to faser og består udover langhusene af hegn, hegnshus og firstolpeanlæg (Hartvig 2010). Gården er blevet C14-dateret til e.kr. og er dermed samtidig med bebyggelsen fra Nørremark. Med henblik på den velbevarede landsby fra yngre romersk jernalder er det yderst interessant at sammenligne resultaterne fra Nørremark med udgravningen ved Hammelev (HAM 3883, upubliceret; udgravningsleder H. C. H. Andersen), kun ca. 1,2 km syd for Nørremark. Selvom den er i brug igennem længere tid end bebyggelsen ved Nørremark, har de to landsbyer eksisteret samtidig. Der kan peges på flere tydelige paralleller mellem de to bebyggelser. Heriblandt kan nævnes udformningen af nogle af gårdsanlæggene samt af konkrete bygninger, hegnstyper og ofringer i forbindelse med indgangen til det centrale gårdsanlæg. Fig. 9: Nydam Mose. Foto: E. Søbye, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Omkring 4,5 km nord for Nørremark ved Bramdrup (HAM 4950) har Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev udgravet bebyggelser fra ældre romersk jernalder til tidlig middelalder (Jensen 2011; Sørensen 2011); en del af bebyggelsen har været samtidig med den, der er udgravet på Nørremark. Seks kilometer øst for Nørremark ligger bebyggelsen Louisegården (HAM 3381), der består af mindst fire gårdsanlæg beliggende rundt om et vådområde; bebyggelsen er dateret typologisk til århundrede e.kr. (Christensen 1996). Disse bebyggelser ligger, ligesom Nørremark, relativt tæt ved Ejsbøl offermose (se nedenfor). Indtil for nylig var det opfattelsen, at offermoser i Danmark lå i grænseregioner med en meget lav befolkningstæthed (se f.eks. Ringtved 1999:374f). Udgravningerne igennem de sidste ca. 10 år omkring Haderslev har imidlertid ændret dette billede. De mange udgravninger forud for anlæggelsen af motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg har tillige vist, at dette billede ikke er unikt: Også i nærheden af Nydam Mose er der fundet mange bebyggelser, der er samtidige med de ofringer, der fandt sted der (Kruse 2012). 10

11 Den berømte offermose Ejsbøl Mose, hvori der blev ofret overdådige våbenofre i yngre romersk og ældre germansk jernalder, er beliggende knap 4 km fra Nørremark. To store offerhorisonter fra omkring år 300 ( Ejsbøl 2 ) og fra det tidlige 5. århundrede ( Ejsbøl 3 ) er samtidige med bebyggelserne ved Nørremark. Ejsbøl 2 er betegnelsen for en omfattende ofring af militært udstyr fra en regulær hær på ca. 150 soldater (Jørgensen 2011:305), og der kan næppe være tvivl om, at beboerne på Nørremark har været vidende om denne store ofring. Våbenofferfund af denne kaliber tolkes som led i sejrsceremonien efter et vundet slag, og Jørgensen og andre forskere mener, at det formodentlig er en lokal hær, der har slået en fremmed, indtrængende hær tilbage (Jørgensen 2011:305). Sammensætningen af det militære udstyr fra Ejsbøl 2 viser, at det var en veludrustet og mobil hær, som ikke desto mindre blev besejret af den lokale befolkning/hær på et ukendt sted i området. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at udrede, hvorfra soldaterne kom. Den næste ofring, Ejsbøl 3, finder sted i begyndelsen af det 5. årh. e.kr.; også denne ofring omfatter udstyr fra en hær bestående af officerer og infanteri, denne gang en hær bestående af ca. 30 soldater (Jørgensen 2011:300). Bebyggelsen fra ældre germansk jernalder kan altså have været opført kort efter slaget og den efterfølgende ofring i Ejsbøl Mose. I Haderslev Fjord, få kilometer fra Ejsbøl Mose, findes to sejlspærringer, der i det videre perspektiv også har relevans for bebyggelsen på Nørremark. Margrethes Bro er anlagt i 370 og er blevet vedligeholdt ca. 400 og 418/419, og Æ Lei er blevet dendrokronologisk dateret til 403 e.kr. (Ethelberg 2011: 413). Disse søspærringer kan sandsynligvis sættes i forbindelse den sidste store våbenofring i Ejsbøl Mose (Ejsbøl 3), som man kan formode fandt sted før 418/419, hvor Margrethes Bro blev forstærket. Disse dateringer i begyndelsen af det 5. århundrede falder tillige sammen med den anden fase af bebyggelsen fra Nørremark. Det ser ud som om, at jyderne har slået sig ned i området (igen) efter at de har vundet en større sejr og generobret området. Herefter foretages der ikke flere ofringer i Ejsbøl Mose, søspærringerne bliver først genoplivet i 1100-tallet og den jyske byggeskik kan tilsyneladende udvikle sig uforstyrret. Haderslev, d. 4. februar 2013 Pernille Kruse Museumsinspektør 11

12 Litteraturliste Carlie, A Forntida byggnadskult. Tradition och regionalität i södra Skandinavien. Riksantikvarieämbetet. Arkeologiska undersökningear, Skrifter No 57. Christensen, L Udgravningsberetning for udgravningen Louisegården HAM Haderslev Museum. Ethelberg, P Die eisenzeitliche Besiedlung von Hjemsted Banke, Skærbæk sogn, Sønderjyllands amt. Offa, Bd. 45, s Ethelberg, P Gården and landsbyen i jernalder og vikingetid. I P. Ethelberg et al.: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og Middelalder. Skrifter udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland Nr. 82. Ethelberg, P Grænselandets tidligste historie set i lyset af den første rigsdannelse. I Furdal, K., Adriansen, I., Blond, A. og Sørensen, A. B. (red.): Indvandring til alle tider. Årbog for Museum Sønderjylland S Hardt, N Jernalderens og vikingetidens landbrug. I P. Ethelberg et al.: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og Middelalder. Skrifter udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland Nr. 82. Hartvig, A HAM 4867, Fredsted, Gl. Haderslev Landsogn, sb. 78, Haderslev Herred, Haderslev Amt. Arkæologisk rapport nr Hartvig, A HAM 4767, Nørre Løgum sogn, Lø herred, tidl. Tønder amt. Sted nr Sb nr Arkæologisk rapport nr Jensen, J Danmarks Oldtid. Gyldendal. København. Jensen, M.L. 2011: A Late Roman Iron Age Farm with Possible Indications of a Local Sacrifice Practice of Beads. Arkæologi I Slesvig/Archäologie in Schleswig. Sonderband Det 61. Internationale Sachsensymposion 2010, Haderslev, Danmark, s Jørgensen, A. N Mission Impossible. The Ejsbøl Army. Organization, Attack and Defeat. Arkæologi I Slesvig/Archäologie in Schleswig. Sonderband Det 61. Internationale Sachsensymposion 2010, Haderslev, Danmark, s Kruse, P Anglere på Sundeved? Heidemann Lutz, L. og Sørensen, A. B. (red.): Med graveske gennem Sønderjylland. Arkæologi på naturgas- og motorvejstracé. Arkæologiske udgravninger I forbindelse med anlæggelsen af naturgasledningen Elleund Egtved og motorvejen Kliplev Sønderborg Årbog for Museum Sønderjylland 2012, s Ringtved, J Settlement Organisation in a Time of War and Conflict. Fabech, C. og Ringtved, J. (red.): Settlement and Landscape. Proceedings of a conference in Århus, Denmark, May Jutland Archaeological Society. S Sørensen, M Udgravningen Bramdrup en nyfunden landsby fra den tidlige middelalder. Arkæologi I Slesvig/Archäologie in Schleswig 2011, s Ørsnæs, M Ejsbøl I. Waffenopferfunde des 4. Und 5. Jahrh. Nach Chr. Nordiske Fortidsminder, Serie B, Bind II. Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab. København. 12

13 13

14 Ordliste: Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Rutenberge: Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. 14

15 Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Termoluminiscens- Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra datering: omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Pollenanalyse: Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Profil: Nivellering: Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan bestemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 15