Kragelund HAM 5121 Sb. 232 Oksenvad sogn Af Anders Hartvig

Transkript

1 Kragelund HAM 5121 Sb. 232 Oksenvad sogn Af Anders Hartvig

2 Indhold Resumé... 3 Undersøgelsen resultat... 3 Naturvidenskabelige undersøgelser... 8 Perspektivering... 8 Tidstavle med udgravningen indplaceret Ordliste for arkæologiske udtryk Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Bygherre er velkommen til at kontakte museet for den fulde arkæologiske beretning. 2

3 Resumé I forbindelse med arkæologisk undersøgelse, forud for etableringen af en ny gasledning fra Egtved til Ellum, blev der ved Ørsted, lidt øst for Jels, undersøgt en smedje med dertilhørende brønd og en nord/syd-orienteret grøft. Smedjen var beliggende i en bygning opført af jordgravede stolper. De naturvidenskabelige undersøgelser viser at smedjens hovedfunktion antageligt har været at rense jern eller udvinde jern. Smedjen, brønden og grøften dateres på baggrund af keramik til (e.kr.). Fig. 1. Udgravningen placeret med en grøn stjerne. Undersøgelsen resultat Ved udgravningen blev et areal på 2500 m 2 undersøgt. Ved undersøgelsen blev der fundet to middelalderlige bygninger, en smedje, en stensat brønd, en skelgrøft og 11 gruber. I alt blev der hjemtaget 87 x-numre, der dækkede over 39 jordprøver, samt 307 prøver fra smedjen, 25 keramik, 9 slagge, 6 jern genstande, 4 brændt ler, 2 brændt knogle, 1 basalt fragment, 1 tagsten munk fragment. Dokumentationen består af 30 tegninger og 13 stolpehulsskemaer samt 41 fotos. Til Undersøgelsens ældste del hører seks gruber. Gruberne dateres ud fra keramik til førromersk jernalder (500-0 f.kr.) Da undergrunden er præget af ler er der antageligt tale om lertagningsgruber tilhørende en nærliggende bebyggelse. 3

4 Ved undersøgelsen blev der foruden de nævnte gruber fundet en smedje, med dertilhørende brønd, en affaldsgrube og en skelgrøft samt del østlige del af et enskibet hus. Smedjen er på baggrund af keramik dateret til perioden e. Kr. Fig2. Oversigtsplan over det undersøgte felt, den blå er brønden, mørke grå er grøft og smedjen i midten. Smedjen bestod af en enskibet bygning hvori smedjeanlægget var placeret. Der blev taget 307 jordprøver af smedjens overflade. Disse prøver samt prøver fra essen har været med til at give en tolkning af anlægget. 4

5 Fig.3. Foto af prøvetagning ved smedjen K1. Set fra SV. Foto Gunvor Christiansen Museums Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Selve smedjen bestod af en bygning med jordgravede vægstolper. Bygningen var øst-vest orienteret og målte 7 x 5,2 meter. Stolperne var generelt gravet dybt ned, op til en halv meter. De var placeret tæt i nordvæggen og vestgavlen. Sydvæggen må have været lettere konstrueret, da her kun var få vægstolper. I østgavlen blev der slet ikke fundet spor efter stolper, hvilket tyder på, at østgavlen har været åben. At have en åben gavl giver flere fordele, blandt andet bedre lys og udluftning. Det har formentlig været nødvendigt på grund af varmeudviklingen og luftgenerne ved smedearbejdet. Ca. 1,5 meter nord for nordvæggen fandtes også en række stolper. Disse stolper sandsynliggør, at nordvæggen har haft et udskud. Lige nord for sydvæggen var en grube A107, i hvilken der blev fundet mange slagger. Gruben tolkes som en affaldsgrube inde i bygningen. 5

6 Fig. 4. Smedjen set fra øst, de blå pinde er væggen. Foto Anders Hartvig Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Smedjens indretning bestod af en esse/ovn opbygget som et stensat ildsted placeret direkte på jorden. Lige vest for essen har der sandsynligvis været en form for aftapningsgrube til affaldsslaggen. Mod øst og over stenlægningen lå et lag af brændt ler, antagelig ødelagt ovnkappe. To meter øst for essen lå en store flad sten. Den kan have været anvendt som fundament for ambolten. Stenen havde en diameter på ca. 50 cm. Hvorvidt ambolten har stået direkte ovenpå stenen, eller der har stået en træstub ovenpå stenen for at hæve ambolten til en bedre arbejdshøjde, vides ikke. En afstand på to meter mellem essen og ambolten passer fint med, at smeden har varmet emnet op og derefter vendt sig og gået et skridt hen for at bruge ambolten. Dette bevægelsesmønster er gentaget så mange gange, at der mellem de to anlæg er opstået en sti. Gangstien kunne ved udgravningen iagttages som en trugformet fordybning. Der kunne ikke iagttages spor efter en ydre opbygning af essen, hvorfor vi må formode, at smeden har arbejdet ved jorden. Ud fra forskellige billedlige fremstillinger fra senmiddelalderen kan man se, at en arbejdsposition i hugstilling er helt normal. Nordligst, næsten helt op til nordvæggen, viste jordprøverne en stor koncentration af trækul. Sandsynligvis er der tale om lagerpladsen for det trækul smeden skulle bruge. 6

7 Fig.5. En tolket plan over smedjens indretning, udarbejdet af Arne Jouttijärvi. For at bestemme funktionen af smedjen må man se på affaldet. Forskellige former for smedning resulterer i forskelligt affald. Smedning af genstande giver affald i form af små blanke, grå og sorte magnetiske smedeskæl. Disse smedeskæl vil være at finde rundt om ambolten, hvis der er blevet smedet en genstand. Ved Ørstedsmedjen blev der blot fundet få smedeskæl. Rensning af jernet vil derimod give meget slagge i form af såkaldte kalotslagger. Netop slagger, både kalotslagger, løbeslagger og store slaggeklumper blev der fundet rigtig mange af i udgravningen. Så mange, at det tyder på, at rensning af jernet må have været en af smedjens primære funktioner, måske oveni købet den vigtigste. Denne tolkning underbygges af de naturvidenskabelige undersøgelser. Undersøgelserne af slaggerne fundet ved smedjen viser, at de alle er lokalt producerede og stammer fra mindst to forskellige lokaliteter. Slaggerne viste sig endvidere at stamme fra henholdsvis rensning og jernudvinding, I smedjen blev der også fundet to søm samt to hesteskosfragmenter. Så smedning af genstande har fundet sted, men i mindre målestok. I bygningens stolper og i selve smedjen blev der fundet skår af hårdt gråbrændt kuglepotter (A2). Keramikken skal dateres til e.kr. Til smedjen har hørt en brønd. Brønden, var beliggende 20 meter nord for smedjebygningen. Den var stensat og ca. to meter dyb. I brønden blev der fundet et randskår, der bredt kan dateres til højmiddelalderen e.kr, samt et stykke af en basaltkværnsten og et fragment af en munketagsten. Brønden har antageligt forsynet smedjen med vand. Vand bruges som nedkølingsmiddel, når jernet tages ud af essen. 7

8 Imellem brønden og bygningen var en stor dyb grube. Den målte i fladen 3,8 x 2,3 meter og havde en dybde på 1,8 meter. I gruben blev der fundet slagger og en del keramik af samme type, som der blev fundet i smedjebygningens stolpehuller. Gruben har sandsynligvis fungeret som lertagningsgrube. Leret er blevet brugt til gulvbelægning, lerklining af væggene, til essen og ovnkappe i smedjen. Efterfølgende er gruben blevet fyldt op med affald fra værkstedet heriblandt var en del keramikskår af samme type som fandtes i smedjens stolper. Vest for smedjen blev grøften A 122 erkendt. Grøften forløber N-S og kunne følges over 77 meter. Ved det bredeste sted var grøften 2,2 meter og havde en dybde på cirka 50 cm, bunden var let rundet nærmest trugformet. I grøftens top lå enkelte keramik stykker, nærmere smedjen lå slagge. På baggrund af fundene dateres grøften som samtidig med smedjen og tolkes som skel eller toftegrøft. Syd for smedjen blev erkendt flere stolpehuller, en egentlig konstruktion kunne umiddelbart ikke udredes, men der kan sagtens have været en form for stativ eller anden konstruktion til smedjen. Cirka 35 meter syd for smedjen lå den enskibede bygning K4. bygningens bredde er 4,8 meter mens seks meter af dens længde blev afdækket, bygningen fortsætter antageligt under den vestlige feltgrænse. Ud fra dets konstruktion må det dateres til den tidlige middelalder ( e.kr.) Om bygningen har hørt til smedjen er tvivlsomt, da den ikke respekterer grøften A122 som smedjen ser ud til at gøre. Naturvidenskabelige undersøgelser På smedjens overflade blev der oprettet et grit med felter på 20x20 cm. i alt blev der taget 307 prøver disse prøver er blevet analyseret af Heimdal archaeometry ved Arne Jouttijärvi. fra smedjens esse/ovn lag 15 og fra slaggegruben bag lag 14 blev der taget en jordprøve, denne prøve er ligeledes blevet analyseret. Fra stolpehulerne i bygningerne blev der taget 39 jordprøver. Der blev ikke foretaget 14c analyse da de økonomiske midler blev brugt på undersøgelsen af smedjens indretning samt, at keramikken fra bygningen var materiale nok for en datering. Perspektivering Ørsted nævnes første gang i 1460, hvor landsbyen omtales i en retssag mellem ejeren af voldstedet Tovskov og Ditlev von Ahlefeldt. I kilderne fra 1500-tallet omtales Ørsted som hørende under Tovskov voldsted, der ligger ca. 2,5 kilometer sydvest for Ørsted. I 1300-tallet tilhørte Tovskov Ebersteinslægten. Det var en saksisk adelsslægt, som kom til Danmark i starten af 1300 tallet for at gøre tjeneste hos Erik Menved. Slægten modtog betydelige jordbesiddelser for sine tjenester. Om Ørsted var underlagt Tovskov voldsted i smedjens funktionstid ( ) kan ikke dokumenteres, men det er en mulighed. Hvor stor Ørsted var i 1300 tallet vides ikke, men i Tovskovs regnskaber fra 1581 nævnes der 10 gårde i Ørsted. 8

9 Fig.6. Kort over Ørsted og Tovskov voldsted. Skriftlige kilder fra senmiddelalderen og renæssancen fortæller, at smedjer ofte var placeret i landsbyens eller byens yderområde. Dette skyldes den brandfare, som en smedje med dens brug af ild, udgjorde for tidens træbyggede huse. Smedjen i Ørsted kan meget vel være placeret i landsbyens randområde. Lige vest for smedjen var en ca. to meter bred nord syd gående grøft. Grøften var lidt over en halv meter dyb. I grøften, nær smedjen, lå en del slaggestykker samt lidt keramik. Fundene tyder på en vis samtidighed imellem grøften og smedjen. I de senmiddelalderlige kilder kan man læse, at der flere steder i Danmark er blevet betalt afgifter i form af kloder. Måske har smedjen i Ørsted betalt afgift i form af jernbarrer og kloder til herremanden på Tovskov ved siden af dens almindelige virke som smedje for landsbyen. Omkring smedjen blev der ikke fundet noget spor efter jernudvinding. I mange år har man antaget, at langt den største del af det jern, der blev brugt i Danmark i middelalderen var importeret. Denne opfattelse skal sandsynligvis ændres. Blot fem km. nordøst for Ørsted, ved Jelsskov, er der registreret spor efter jernudvinding fra middelalderen. Allerede i 1963 blev der første gang af landmand Hans Berthelsen gjort opmærksom på en større plamage af slagge på en af hans marker. Nationalmuseet foretog samme år en besigtigelse. Her kunne der på markens overflade ses en slaggekoncentration på 14 x 8 meter samt to store trækulsplamager. I 1989 blev der foretaget en arkæologisk undersøgelse af pladsen. Ved udgravningen blev det klart, at der var tale om en jernudvindingsplads fra middelalderen. Pladsen er 14 C-dateret til e. Kr. Et 9

10 randskår fundet i et af anlæggene underbygger en datering op mod år Ud fra dette kan aktiviteterne de to steder sagtens have fundet sted samtidig. Måske kan de endda have været sammenhørende således, at det jern, der blev udvundet ved Jelsskov, er blevet renset i Ørsted. Dog virker det sært at transportere det udvundne jern fem kilometer for at rense det. I områderne øst og syd for Ørsted, ved henholdsvis Barsbøl Bæk og Ørsted Å, kan der stadig ses store engområder. Måske er det i disse lavtliggende arealer, Ørstedsmedjens myremalm er blevet udvundet. Smedjer placeret i en bygning er ikke noget helt ukendt fænomen. I 2005 udgravede museumsinspektør Signe Lützau Pedersen en landsmedje ved Rødekro. Her bestod smedjen af en stolpebygget bygning med målene 9,5 x 4,25 meter. Inden i bygningen var to stolpebyggede esser og to amboltpladser. I Viborg er ligeledes udgravet en smedjebygning. Her var essen også bygget op i højden med hjørnestolper og vidjeflet imellem. I Viborg blev placeringen af ambolten også afsløret af en stor koncentration af smedjeskæl. Fra to udgravninger ved henholdsvis Almind og Starup kendes flere smedjer. Her er smedningen forgået under åben himmel. Ved Almind og Starup viste smedens amboltplads sig som en rund trækulsholdig sort plet. I fyldet lå utrolig mange små, blanke smedeskæl. Ved siden af amboltpladsen var essen. Essen fremstod som et sort trækulsholdigt fyldskifte, hvori der lå en del slagge og brændt ler. Ved smedjerne i det fri må vi, som i Ørsted, formode, at smeden har arbejdet siddende på jorden. 10

11 Tidstavle med udgravningen indplaceret 11

12 Ordliste for arkæologiske udtryk Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. 12

13 Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Rutenberge: Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6- stolpeanlæg osv. Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. 13

14 Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Termoluminiscensdatering: Makrofossilanalyse: Fosfatanalyse: Pollenanalyse: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. 14

15 Stratigrafi: Profil: Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Nivellering: Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan be- stemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 15