Censorberetning skr. LA 2016

Transkript

1 Censorberetning skr. LA 2016 Indledning I år var der som i de to foregående år kun en eksamensbegivenhed i skriftlig latin, og der var altså heller ikke sygeeksamen i latin. Antallet af elever, der indstillede sig til skriftlig eksamen i latin, var 98 fordelt på 14 hold. Gennemsnittet for samtlige besvarelser blev 7,41, det tredje højeste gennemsnit siden reformen. Der er få besvarelser i latin, og der forekommer derfor udsving fra år til år. Opgavesættet i sin helhed og de enkelte delopgaver har efter censorernes opfattelse givet et godt grundlag for at differentiere bedømmelsen af besvarelserne. Statistikken herunder er fremkommet på baggrund af indtastning på censormødet, og der tages forbehold for fejl opstået under indtastningen.

2 Versionen Versionsopgaven går jo ud på at gengive den latinske tekst på dansk så tekstnært som muligt og så frit som nødvendigt. Den trykte oversættelse er konstrueret af opgavekommissionen sådan, at der på en række punkter er forskel i forhold til den latinske tekst. Elevernes opgave er således at udtrykke alle ord i den latinske tekst på et så mundret dansk som muligt. I arbejdet med de skriftlige opgaver med eleverne er det vigtigt at træne både, at alle ord skal gengives (det syntaktiske arbejde), og at oversættelsen skal give mening (det semantiske). Det sidste kræver træning i at anvende ordbogen og træffe fornuftige valg, hvilket ikke altid er ordbogens første betydning af et ord. En reflekteret brug af den trykte oversættelse kan give megen hjælp. Et eksempel fra årets opgave kunne være vanskeligheder med at oversætte aequo animo tulit: gør dette lige sind roligt hans sorg besjæler ligeligt tåler.ved jævnbyrdig tanke det sind bragte han En liste over punkter, hvor der er forskel mellem den latinske tekst og den danske oversættelse, kunne se sådan ud: alter Scipio Scipio den Yngre

3 circa Numantiam da han belejrede Numantia multum diuque meget længe hunc suum publicumque dolorem - der var utålelig for både ham og staten aequo animo tulit affandt sig roligt med (nemlig) ikke i den latinske tekst Numantiam quam Carthaginem vinci - at besejre Numantia end Carthago Dum ikke udtrykt på dansk circumvallat et includit hostem - at belejre og omringe fjenderne ipsi caderent begå selvmord utilis til nogen nytte ne quidem (ikke udtrykt på dansk) in proeliis aut in bellis når det gælder krigshandlinger aut ikke udtrykt på dansk In temeritatem handle overilet prona est - Den får folk til nemt (kun i den danske) pericula i farlige situationer cavet - passe på est består i certissima sande (sup. ikke udtrykt) quae (ikke udtrykt) diu multumque - godt og grundigt circumspexit - at se sig for et (ikke udtrykt) rexit - have selvkontrol provexit gå frem I de moderne sprogfag diskuteres det, hvorvidt elever ulovligt anvender Googleoversættelser i forbindelse med skriftlig eksamen. I latin er det censorernes klare opfattelse, at det ikke er tilfældet, og at der heller ikke vil være hjælp at hente der. Google-oversættelsen af årets latinske versionsstykke lyder således: Hvad alter Scipio? Det handler ikke om at tjene offentligheden under smerte duffel længe sad roligt tog en længere tjener som erobringen af Carthage? Mens circumvallat og omfatter fjenden, og kørte ham til ham, nyd ham til sværdet falde. Tusindfryd, er det ikke, derfor ikke hensigtsmæssigt, selv i kamp eller i en IRA. Det er udsat for dumdristighed og fare, betyder det ikke sikre sig mod det. At den mest sikker, og den magt, og fra de ting, som de ser en langsom og blev bestemt til at blive regeret i lang tid, mange gange jeg kiggede, og avancerede ham.

4 Den syntaktiske analyse Ut nihil amplius dicam, necesse erit certe nobis mores Romanos repetere. Helsætningen består af sætningsstammen/hovedsætningen: necesse erit certe nobis mores Romanos repetere og ledsætningen: ut nihil amplius dicam. Ledsætningen er adverbielt underled til (necesse) erit i sætningsstammen/hovedsætningen. I sætningsstammen/hovedsætningen er est verballed, repetere mores Romanos er subjekt med repetere som kerne og mores Romanos som direkte objekt, hvor mores er kernen og Romanos adled dertil. Necesse er subjektsprædikat. Certe er adverbielt underled til est. Ledsætningen har dicam som verballed med implicit subjekt. Nihil er direkte objekt for dicam. Amplius kan opfattes som adjektivisk underled til nihil eller adverbielt underled til dicam. Rigtig mange skelner fint mellem hs og ls og placerer ls korrekt. Det er en god ide at vænne eleverne til at at foretage denne overordnede analyse som det første. Enkelte fejlbedømmer ledsætningen som objekt. Værre er det, at nogle angiver dicam som objekt og slet ikke ser, at der er tale om en ledsætning. At træne eleverne i den daglige undervisning i at anvende oversættelsen fornuftigt vil kunne hjælpe dem til at forstå f.eks. ledsætningsindlederen ut finalt og dicam som verballed. Mange har vanskeligheder med korrekt placering af infinitiv som subjekt i hs og mores Romanos som direkte objekt hertil rigtig mange analyserer det som aci og som objekt for erit. Eleverne bør trænes i at skelne mellem aci (infinit nexus) og infinitiv med objekt og i, at infinitiv/aci kan være subjekt. Tekstforståelse I tekstforståelses spørgsmålet til uddraget af Senecas skrift De ira stilles tre spørgsmål, som selvfølgelig alle skal besvares. a) Hvad er Senecas syn på vrede i denne tekst? b) Hvordan begrunder han sit synspunkt? c) hvilket alternativ til vrede opstiller han? Eleverne bør øves i at opstille besvarelsen, så det tydeligt fremgår, at alle de enkelte delspørgsmål besvares. Desuden er det vigtigt for en god besvarelse, at der dokumenteres med relevante nøgleord/begreber fra den latinske tekst en øvelse som eleverne jo også kender fra arbejdet med SRO og SRP.

5 Det er tydeligt, at langt de fleste elever er fortrolige med Seneca og stoisk filosofi, og der er rigtig mange fine besvarelser af denne delopgave. Tekstbaggrund a) Hvilket syn på vrede udtrykker Martha Nussbaum i bilag 1, og hvordan hænger det sammen med Senecas synspunkt? Vurdér synspunkterne. b) Hvilken fremstilling af de fremmede giver Seneca i teksten? Se f.eks. linje c) Kommentér modsætningen mellem på den ene side begreberne deliciae, luxus og opes og på den anden side ratio og disciplina i linje d) Find og kommentér stoiske træk i teksten. e) Hvilken romersk selvopfattelse kommer til udtryk i de historiske eksempler, Seneca nævner i linje 17-31? f) Beskriv billederne på figur 1 og figur 2. Hvilken feltherreopfattelse kommer til udtryk i statuen? Sammenlign med Senecateksten. g) Kommentér tekstens brug af retoriske figurer, f.eks. retoriske spørgsmål og antiteser. h) Seneca er kendt for sine kort formulerede sentenser, dvs. ordsprogslignende udtryk. Find eksempler på sentenser i teksten, og kommentér dem. I tekstbaggrundsspørgsmålene valgte 55 opgave a, og der er mange meget fine besvarelser af denne opgave, hvor neo-stoikeren professor Martha Nussbaum i et interview i Danmark fra 2015 argumenterer mod vrede og bl.a. refererer til Senecateksten i årets opgave. Fordelingen i valg af de enkelte opgaver har i år været noget anderledes end tidligere, hvor der har været overvægt af besvarelser af perspektivtksten. Tilsvarende var der i år markant flere og fine besvarelser af billedspørgsmålet. Fordelingen fra de sidste 5 år år kan ses i skemaet herunder. Tekstbaggr. elever a b c d e f g h % 11% % 0,6% % 1% % 0,3% % 0,6%