Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2014

Transkript

1 Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2014 Indledning I år var der kun en eksamensbegivenhed i skriftlig latin. Der var altså heller ikke sygeeksamen i latin. Antallet af elever, der indstillede sig til skriftlig eksamen i latin, var 121, som var fordelt på 13 hold, omtrent samme antal som sidste år, hvor der var 127 besvarelser. Gennemsnittet for samtlige besvarelser blev i år 6,09, noget lavere end de sidste to års gennemsnit. Der var sidste år lidt færre karakterer under 02, og i 2012 ingen under 02, og der var sidste år dobbelt så mange, der fik karakteren 12. Med så få opgaver vil der forekomme udsving fra år til år. Opgavesættet fungerede efter censorernes opfattelse godt, og det gav et godt grundlag for at differentiere bedømmelsen af opgaverne. I forhold til forventningerne til karaktergennemsnittet ved indførelsen af karakterskalaen ligger karakteren 02 5 procentpoints højere og karakteren 7 11 procentpoints lavere end forudset. Antallet af karaktererne 4, 10 og 12 ligger som forudset. Karakterstatistikken er fremkommet på baggrund af indtastninger på censormødet, og der tages som sædvanligt forbehold for evt. tastefejl. Karakterstatistik 2014 Opgavesæt 1 Karakterer I alt Antal Frekvenser 0,8 8,3 14,0 23,1 21,5 23,1 9,1 100 Frekvenser for beståede 15,5 25,5 23,6 25,5 10,0 Gennemsnit = 6,09 1. kvartil = 3,20 Median = 6,02 3. kvartil = 9,28 Percentil 1

2 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 1,13 2,55 3,74 4, ,42 8,74 9,82 10,09 12,00 1. Kontroloversættelsen I årets opgave er versionsstykket en myte, som Cicero refererer. Han har læst den hos Platon. Der er tale om en ret ukompliceret handling uden teoretiske overvejelser. De fleste forstår da også indholdet i teksten; det gælder også dem, som har lavet mange fejl. Der er eksempler på elever, som har lakuner i deres kontroloversættelser, men der er ikke mange tilfælde af sort tale. Som det bør være tilfældet, ligger de største vanskeligheder i sidste halvdel af teksten. Der er i overvejende grad overensstemmelse mellem den enkeltes præstation i versionen og i den syntaktiske analyse. I kontroloversættelsen skal eksaminanderne i deres besvarelse stræbe efter at fastholde den latinske teksts syntaks. En stor del af forskellene mellem teksten og den frie oversættelse er syntaktiske forskelle. Besvarelsen forudsætter derfor et grundigt arbejde ikke kun med ordbogsopslag, men også med morfologisk og syntaktisk analyse. I sætningen: Gyges a Platone inducitur forventes det, at Gyges fastholdes som subjekt, at agens a Platone fastholdes som adverbialled, og at inducitur fastholdes som passiv. Sætningen aeneum equum --- animadvertit oversættes af mange som en ledsætning, der er direkte objekt for narratur, der oversættes aktivt (som i den frie oversættelse). Der oversættes fx det blev berettet i et sagn, at han opdagede en hest. Cum oversat som da anvendes demonstrativt i nogle opgaver, fx cum detraxisset: da trak han... og på samme måde ut: ut narratur: således fortælles det i sagnet. Der er i øvrigt en del, der overser at fabulis er pluralis. Tempusfejl optræder temmelig hyppigt. Der er fx ingen grund til at opfatte inducitur som en historisk præsens og oversætte den som præteritum, det samme gælder narratur. De to verber, discessisset og detraxisset, oversættes af mange som imperfektum. Der optræder i teksten en absolut ablativ, Foribus apertis. Mange klarer den rigtig godt, andre oversætter den som instrumental, men har ikke fat i neksus og oversætter fx ved hjælp af de åbne døre (eller de afdækkede åbninger) så han.... Mindre forstyrrende, men dog ukorrekt oversættes corpus hominis mortuis fx en død menneskekrop eller et menneskes døde krop. Som altid er der en del forkerte eller mindre heldige ordbogsopslag. Blev frembragt, eller bringes frem er fx ikke en god oversættelse af inducitur. Overraskende mange oversatte 2

3 lateribus til mursten eller teglsten, fx hestens åbninger var af teglsten eller hestens døre var af teglsten. Opgaven går som bekendt ud på, at eksaminanden skal gengive teksten så ordret som muligt, så at sige besvare spørgsmålet: Hvad står der egentlig på latin? Samtidig er det et krav, at versionen skal respektere dansk sprognorm. Man kan tilføje, at oversættelsen ikke kun skal være grammatisk acceptabel, men også semantisk. Den skal give mening. Censorberetningen plejer at indeholde en række punkter, som eksaminanderne gerne skulle oversætte mere ordret. I år kunne listen se således ud: Hinc: ud fra den tankegang a Platone: Platon subj. inducitur: lader optræde terra: i jorden discessisset: der var opstået en revne magnis: skybrud imbribus: skybrud ut: hovedsætnig in fabulis: sagnet subj. fabulis: singularis narratur: fortæller erant: den havde equi: (måske den) foribus apertis: han åbnede lågerne (abs. abl) og mortui hominis: liget af en kæmpe inusitata magnitudine: kæmpe (= af usædvanlig størrelse) anulumque: med en guldring cum detraxisset: hovedsætning detraxisset: tog (tempus) af mandens finger: - ipse sin egen induit: satte på in concilium pasorum: til de andre hyrder 2. Syntaktisk analyse Opgaven i syntaktisk analyse blev i år stillet i en relativt kort helsætning, Ergo ea deliberanda omnino non sunt, in quibus est turpis ipsa deliberatio, som indeholder en relativ ledsætning, der er adled til subjektet ea i den overordnede neksus. 3

4 Nexus betår af ea (subjekt), og sunt med deliberanda som prædikativ til subjektet ea. Gerundium og gerundiv har været sjældne i versionerne, og censorerne har derfor i år valgt at acceptere deliberanda sunt som verballed. Underordnede led i substantivsyntagmer kaldes adled (også adjektivisk og attribut accepteres), substantivet kaldes kerne. Underordnede led i verbal-, adjektiv- og adverbialsyntagmer kaldes adverbialer. Det er vigtigt, at det altid angives, hvad et led er led til. Således må eksaminanden bestemme sig for, om omnino er adverbialled til non eller til verballeddet, og det er ikke tilstrækkeligt at angive ledsætningen in quibus est turpis ipsa deliberatio som ledsætning eller som adjektivisk ledsætning, heller ikke som adjektivisk ledsætning til hovedsætningen eller til neksus (se nedenfor), den skal placeres som adled til ea (den er altså en del af subjektet i den overordnede neksus). Præpositionsforbindelsen in quibus skal også angives som adverbialled til est. En del opfatter led med relative pronominer som led i den overordnede sætning, et fænomen, som plejer at optræde i forbindelse med relativsætninger. På et hold placerer mange eleverne leddene som led til neksus. Vi har allerede nævnt ledsætningen som led til neksus, men således placeres også fx turpis som led/subjekstprædikat til neksus, og det samme gælder adverbialleddene in quibus, omnino og non. Der er i disse tilfælde tale om fejl, som ikke vil blive accepteret. Mange klarede opgaven fint, men som altid optræder en del meningsløse fejl, som adverbialled til subjektet, angivelse af deliberatio est som infinit neksus eller ea deliberanda som akk. m. inf. til sunt. 3. Tekstforståelse Teksten i årets opgave var et uddrag af 3. bog af Ciceros De officiis. Opgaven er stillet i en central passage i værket, hvor Cicero belærer sin søn om betydningen af altid at sætte moralen over egen vinding. Det er en karakterbrist, når mennesker ikke skelner mellem det, der er fordelagtigt, og det, der er moralsk rigtigt. Det er en pointe i teksten, at grådighed, som er årsag både til berigelseskriminalitet og politiske forbrydelser, er udtryk for denne karakterbrist, som i sig selv er værre end den straf, samfundet kan svare igen med. Derfor er det også forkert blot at overveje at begå en sådan forbrydelse eller at udnytte muligheden for at begå forbrydelser ustraffet. Cicero refererer en myte, han har læst hos Platon, om Gyges, der fandt en ring, der gjorde det muligt for ham at blive usynlig. Ved hjælp af ringen kom han i seng med dronningen og kunne uset og ustraffet slå kongen ihjel og overtage kongemagten. Sådan ville en (stoisk) vismand aldrig have handlet, slutter Cicero. Et uddrag af en kronik skrevet af professor, dr. jur. et phil. Ditlev Tamm kunne anvendes, også af elever, der ikke besvarede denne opgave, til at aktualisere eller almengøre Ciceros problemstilling. 4

5 Opgaven var igen i år todelt. Dels var der en redegørelse for, hvorledes Cicero fremstiller mennesker uden moral, dels en vurdering af mytens betydning. I teksten er der mange nøgleord, som handler om ret, uret, god og slet, moralske fejl og fejlbedømmelser etc. I en redegørelse for Ciceros fremstilling af mennesker uden moral er det vigtigt at have fat i disse ord og begreber. De bør citeres på latin helst i en acceptabel form, helst i opslagsformen. Citeres længere passager på latin, bør det ske for at diskutere eller analysere den særlige formulering. En redegørelse er ikke et referat, den er en ordnet og ræssoneret fremstilling. Når det drejer sig om vurderingen af mytens betydning, er det naturligvis afgørende, at besvarelsen hæfter sig ved ringens mulighed for usynliggørelse. Overraskende mange havde ikke dette væsentlige moment med. I Ciceros pointe tales i den forbindelse om forskellen på honesta, som gode mennesker stræber efter og occulta, som de ikke vil udnytte. Den sapiens, der omtales på dette sted er jo den stoiske vismand, og tidligere i teksten henvises også til filosofien. I tekstbaggrundsspørgsmålene i opgave 4 spørges til Seneca og til Ciceros filosofiske inspiration, og hermed er der givet nogle spor, som nogle eksaminander udnyttede, andre med fordel kunne havebenyttet i deres redegørelse for teksten. Det er også en kvalitet ved en besvarelse af denne opgave, der jo også er en formidlingsopgave, at besvarelsen er klart tænkt og disciplineret formuleret, og at den ikke er unødigt lang. Der var i år mange lange besvarelser, som trængte hårdt til opstramning og fokusering. Mange af disse besvarelser blev lagt på et abstraktionsniveau og formuleret i et sprog, som eksaminanderne tydeligvis ikke kunne magte. Det førte til uklarhed, undertiden indholdsløse (tautologiske) eller forkerte udsagn. 4. Tekstbaggrund Af de 121 besvarelser var opgaven i den perspektiverende tekst valgt i 81 besvarelser, dvs. 67 %, og det gav plads til lidt flere besvarelser af de øvrige tekstbaggrundsspørgsmål i opgave 4 end sidste år. Delopgave a) var som opgave 3 formuleret som 2 spørgsmål, dels en redegørelse, dels en diskussion. Perspektivteksten var en kronik af professor, dr. jur. et phil. Ditlev Tamm. I kronikken diskuterer Tamm, om danske jurister bl.a. i deres uddannelse er for fikserede på det juridiske og skelner for skarpt mellem ret og moral. Tamm refererer i sine overvejelser til det sted i De officiis, som er anvendt som eksamenstekst. Igen var der fine besvarelser, som havde blik for den væsentlige problemstilling, som kunne se, at der i Tamms kronik taltes ikke om kriminelle jurister, men i højere grad om juridisk rådgivning, og som både kunne redegøre og diskutere. De svagere besvarelser skelnede ikke 5

6 mellem Cicero og Tamm, eller de diskuterede synspunkter uden at forholde sig til perspektivteksten. Også besvarelsen af de øvrige delspørgsmål skal forholde sig til eksamensteksten. Mener man fx i besvarelsen af delspørgsmål d), at Cicero tænker på Antonius eller på Caesar, skal teksten inddrages i argumentationen herfor. Man kan fx undre sig over besvarelser af spørgsmål c) Sammenlign denne tekst af Cicero med en eller flere tekster af Seneca, der ikke inddrager en eneste tekst af Seneca. Tekstbaggrundsspørgsmålene og antallet af besvarelser af de enkelte spørgsmål fremgår af oversigten: Antal besvarelser a b Gør rede for, hvordan Ditlev Tamm (bilag 1)anvender Ciceroteksten i sin kronik, og diskutér Ditlev Tamms syn på forholdet mellem ret og moral. Hvad er det, man i linje har lært af filosofien? Overvej, hvilken filosofisk retning Cicero kan tænke på c Sammenlign denne tekst af Cicero med en eller flere tekster af Seneca. 7 d e f g h Hvem kan Cicero tænke på som skyldige i de forbrydelser, han nævner i linje 2-5? Redegør for et eller flere eksempler på, at Ciceros overvejelser om moral og ret er relevante i dag. Fortællingen om Gyges findes også hos Herodot. Sammenlign Ciceros og Herodots brug af fortællingen. Mange antikke forfattere lader myter indgå i deres tekster. Giv eksempler herpå, og overvej med udgangspunkt i denne tekst, hvad der er det særlige, myter kan bidrage med. Beskriv Ciceroportrættet (billede 1), og overvej, hvilket indtryk af den historiske Cicero det formidler. Sammenlign Ciceroportrættet med portrættet af filosofkejseren Marcus Aurelius (billede 2)