Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 25. oktober 2013 Uge 43

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 25. oktober 2013 Uge 43 Der er grøde i luften I onsdag oplevede jeg det mest positive møde, jeg har været til i tyve år. Vi har fået en regering, der vil landbruget. Måske er jeg naiv. Måske skriger jeg som et lille barn på anerkendelse. Måske kigger jeg efter et stjerneskud, et mirakel, et lys i mørket. Alligevel oplever jeg, med flere, at der i onsdags for første gang i rigtig mange år er kommet en regering, der vil landbruget. Jeg oplevede dette historiske og skelsættende møde så positivt, at jeg har valgt at bruge en stor del af medlemsbrevet på det. Mødet var arrangeret af NNF (Nydelsesmiddelforbundet) på deres hjemadresse på C.F. Richs Vej på Frederiksberg sammen med Socialdemokratiet. Vi var ca. 40 deltagere, heraf minimum seks medlemmer af Bæredygtigt Landbrug og tilsvarende fra Landbrug & Fødevarer. Mødet var en milesten på flere områder, men især fordi de væsentligste beslutningstagere på området var til stede. Det sagde de: (Mine kommentarer står i parentes) Karen Hækkerup: Mit ministerium skal tjene penge til danskerne Efter velkomsten fik fødevareministeren ordet. Nu har jeg hørt ministeren en del gange efterhånden. Og jeg er bekymrende enig med hende det meste af tiden. Ministeren har på rekordtid formået at sætte sig ind i kompliceret stof i et stort ministerium. Og hun har erfaret, at hun er blevet minister i det vigtigste ministerium. Det ministerium, der skal sikre danskernes velfærd. Hun har brugt mange penge i sit forrige ministerium. Det er noget, hun er god til, også på hjemmefronten, siger hun. Derfor er hun nu også glad for at være minister for det ministerium, der skal tjene pengene til danskerne. Vi skal ha et paradigmeskifte Ministeren er blevet overbevist om, at vi overimplementerer EU-regler i Danmark. Det skal vi væk fra. Vi skal væk fra den nuværende stramme regulering og over på en regulering, hvor der vil blive givet en høj grad af frihed for den enkelte landmand, så længe han ikke belaster miljøet. Vi skal ikke længere hænge os i stramme harmonikrav. De skal afvikles og erstattes af måling af belastning af miljøet. Det giver ingen mening fortsat at vurdere ud fra dyreenheder, om det er 1,4 eller mere pr. ha. Det skal gives frit og erstattes af målinger.

2 Vi skal være bedre end de andre De stramme danske miljøregler har også givet danske landmænd en fordel (en meget dyrekøbt en). Danske fødevarer har verdens højeste fødevaresikkerhed og den højeste dyrevelfærd. Det sætter folk over hele verden pris på. I Kina vil man gerne betale mere end 20 kroner pr. liter mælk, fordi den er produceret i Danmark, og man ved der ikke er blandet noget andet i. Selv om vi indfører en anden regulering, må det ikke være på bekostning af miljø og dyrevelfærd. De stramme dyrevelfærdsregler er en udfordring for danske landmænd, men de giver også muligheder i et hastigt voksende marked for fødevarer, blandt verdens voksende middelklasse. Det skal vi i Danmark forstå at udnytte. Og det vil vi. Presset erhverv urimelige miljøkrav Danske landmænd har urimelige miljøkrav, der har presset erhvervet og medført dårlig økonomi og stor gældsætning. Vi skal have nogle rammevilkår, som erhvervet kan leve med og som kan give ny vækst. Men prisen må ikke være et dårligere miljø eller forurenet drikkevand. (Så langt så godt med positive udtalelser fra vores fødevareminister, for så gik det alligevel galt for ministeren. Hun begyndte at tale om sårbare og robuste jorde (fanden ta den, som har bragt det på banen). Her er stadig en stor opgave med at forklare ministeren det vanvittige i denne bureaukratiske opdeling, som kun vil forsinke hele processen med den nye regulering) Henning Otte Hansen: Pas på jorden. Det er en begrænset ressource Efter fødevareministeren talte Henning Otte Hansen, seniorrådgiver, Københavns universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Sektion for Produktion, Markeder og Politik. HOH gav en markedsorientering og fortalte om muligheder. Han på pegede på, at efterspørgslen efter mad stiger hele tiden, som det eneste, der er helt sikkert. Der bliver mindre jord, flere mennesker og en stigende købekraft. Derfor bliver jorden dyrebar, til stor trøst for de som lige p.t. har lidt svært ved at se optimistisk på tilværelsen. Jørn Jespersen, tidl. formand for Natur- og Landbrugskommissionen NLK s anbefalinger skal opfattes som en helhed. Der skal blive mere natur og biodiversitet. Men mere natur og miljø kræver en bedre indtjening hos landmændene. Derfor er alle enige om, at vi skal have en ny regulering. Man kan spørge sig selv om, hvorfor er der ikke nogen, der har gjort det før? Svaret er, at man ikke har haft den kendte teknik til at måle og regulere (det er nu ikke rigtigt) før nu. Målinger skal der til. Der skal være vide rammer for, hvor meget man producerer, så længe man ikke belaster miljøet.

3 Udligning? Ud over snakken om robuste og sårbare jorde er der en vending, der går igen, også hos Jørn Jespersen. Hvordan fordeles det, at nogen får en fordel og andre ikke? Jørn Jespersen foreslog en afgift på kvælstof!? Jeg forstår ikke problemstillingen. Hvis alle får lov til at producere på baggrund af tab til omgivelserne, hvem er så tabere? Jeg kan kun se vindere. Igen hviler denne holdning på en forkert forudsætning, om at en landmand i Vestjylland belaster miljøet mere, end en landmand på Lolland. Det gør han ikke nødvendigvis. Det er ikke det, vi kan se i analyserne. Det er ikke hvor man bor, og hvilken jord man dyrker, der er afgørende for belastningen af miljøet. Det er måden, man dyrker landbrug på. En ny regulering vil få fagligheden tilbage. Det bliver en konkurrence om at producere mest, med mindst mulig belastning. Vi bliver verdensmestre i miljørigtig fødevareproduktion. Hvis produktionen stiger med procent og tabet til miljøet er det samme eller måske lidt mere, er det en stor gevinst for det globale miljø, fordi den relative belastning bliver mindre. Emissionsregulering på husdyrproduktion Også antal dyr skal reguleres på baggrund af tabet til omgivelserne. Så længe vi ikke øger tabet til omgivelserne, kan den enkelte husdyrproducent bare producere. Jørn Jespersen sluttede sit indlæg med at konkludere, at Danmark har en fremtidig rolle både som fødevareleverandør og som værner af miljøet. Ole Wehlast, forbundsformand NNF: Bæredygtighed er ikke kun miljø Det er også økonomisk og menneskeligt overskud. Gode arbejdspladser med tryghed. Nogle produktioner har det bedst tæt på, hvor de skal afsættes. Andre kan eksporteres over lange afstande. Vi skal kunne det hele. Rammevilkårene skal på plads. Der skal store ændringer til. Går man efter små gevinster, risikerer man at sætte de store over styr. Jeg vil advare mod, at vi bliver alt for hellige i forhold i forhold til vores konkurrenter. Vi skal være foran, men ikke for langt. De andre skal kunne se os. Hvad er der ved at kunne sige: Jeg har arbejdet et sted med den mest bæredygtige produktion, med det resultat, at jeg i dag er arbejdsløs, sagde Ole Wehlast blandt andet. Henrik Sass Larsen, erhvervs- og vækstminister Han talte blandt andet om finansiering og udvikling af sektoren. Den største vækst vil i fremtiden komme inden for fødevaresektoren. Vi skal leve af høj fødevaresikkerhed. Vækste uden at løbe ind alt for strikse reguleringer. Vi skal være omstillingsparate. Ikke kun bulkvarer, men også kvalitetsfødevarer. Vi er meget

4 interesseret i at give erhvervet gode rammevilkår. Men vil ikke konkretisere yderligere, da det så ikke vil blive til noget. Flere prøvede at få Sass Larsen til at sige mere. Men ministeren holdt tæt. Med han røbede at der var store ændringer på vej, og at man ville erhvervet det godt. Ikke kun for erhvervets skyld, men for hele samfundets. Interkalibrerede rammevilkår på baggrund af en ny regulering Inden mødet sluttede, blev vi ved hvert bord bedt om at skrive det vigtigste, vi kunne komme i tanke om, ned på et stykke karton. Vi skrev: Interkalibrerede rammevilkår på baggrund af en ny regulering. Med det mente vi, at vi skal have samme rammevilkår som vore nabolande, byggende på en ny regulering. Orla Hav, fødevarepolitisk ordfører, Socialdemokratiet Han var den største overraskelse. Her var virkelig sket et paradigmeskifte. Jeg har ikke tidligere opfattet OH som værende specielt landbrugsvenlig. Jeg oplevede en ændret attitude. Det haster med den ny regulering. Vi skal fortsætte den gode dialog. Respektere modsætninger, men arbejde sammen mod målet. Vi skal gøre det, som vi er gode til og udbygge det. Det er et område, der interesserer regeringen og har højeste prioritering. Der skal handling til på området. Vi vil ikke gøre tingene unødigt bøvlet, sagde OH, som afsluttede konferencen. Lad os glæde os sammen Sådan veltalt sluttede mødet, som jeg oplever som starten på en nu tid. Jeg skal nok prøve at styre min optimisme. Men når jeg ser fodbold, glæder jeg mig ikke kun over at vinde kampen. Jeg glæder mig også over godt spil, et mål, et straffespark, et hjørnespark, et frispark. Ja, selv et indkast kan jeg glæde mig over. Sådan vil denne kamp også være. Vi glæder os over de små forbedringer og glæder os til resultatet. Der skal tackles, dribles og afleveres. Er danskproduceret en kvalitet? Min familie og jeg var en lille tur i Rom sidste weekend. Dejlig by. Men det er ikke emnet. En aften var vi ude at spise. Mine øjne gled ned over menukortet. Til min overraskelse stod der Danish entrecote på en linje. Flot, tænkte jeg. Dansk produceret er også en kvalitetsbetegnelse i Italien. Retten med den danske entrecote kostede 13,- EUR. Men stor var min skuffelse, da mine øjne gled ned til næste linje. Argentine entrecote : 16,- EUR. Altså tre EUR dyrere end den danske! Det er forbrugeren, der definerer kvaliteten. Kvaliteten definerer prisen. Jeg valgte den danske, men har efterfølgende tænkt noget over oplevelsen. Dyrevelfærd er ikke nok, hvis smagen er bedre hos den argentinske entrecote. Ja, jeg ved godt, at der er argumenter om hormoner og GMO osv., men spørgsmålet er, om vi i Danmark ikke holder fanen så højt, at benene ikke kan nå jorden. Nu forstår jeg bedre, at Landbrug & Fødevarer ikke vil samarbejde med Bæredygtigt Landbrug Jeg har haft svært ved at forstå, hvorfor formandskabet i Landbrug & Fødevarer ikke har villet arbejde sammen med Bæredygtigt Landbrug om en ny regulering. Jeg ved godt, at der ikke er den store kærlighed ti los (og at den følelse er gensidig). Og at jeg også er lidt efter formandskabet en gang i mellem. Men på direktør og embedsmandsniveau og i de udvalg, arbejdsfora og andet, som vi er sammen i, arbejder vi fint sammen. Ja, faktisk trækker vi med dobbelt styrke, når vi arbejder sammen. Men omkring den ny regulering og robuste og sårbare jorde er vi ikke enige, hvilket jeg ikke kunne forstå. Men så gik det op for mig. Selvfølgelig. L&F og Videncentret for Landbrug ser en mulighed for at tjene penge på forsøg, forskning og udvikling af et kort over jordenes sårbarhed. Der ligger en opgave, der kan give en tiltrængt indtjening for Videncentret. Det har jeg sådan set ikke noget imod. Det må bare ikke udsætte den ny

5 regulering. Vi har alle en interesse i, at vi får den ny regulering hurtigst muligt. Det kan ikke afvente en kortlægning af de danske jorde, eller fuldskalaforsøg i fjordene. Jeg håber, at Landbrug & Fødevarer ser den samme interesse i det? Randzonebreve fra NAER NaturErhvervstyrelsen (NAER) er begyndt at sende høringsbreve ud til nogle af de landmænd, som er blevet kontrolleret for randzoner. Derfor har vi fået en del henvendelser omkring emnet. Der er stadig ingen, der er blevet sigtet eller har fået bødepålæg fra politiet. Så man skal ikke gøre noget. Ingen har gjort noget ulovligt, og ingen er blevet dømt. NAER truer med en bøde på 2.100,- kroner pr. hektar, som styrelsen hævder, der skulle have været randzone på. Dog minimum kroner. Hvordan politiet vil reagere på dette, synes uvist. Men det er ikke noget, som nogen behøver ligge søvnløse over. Stormøde: Fremtiden gør sjællandske landmænd utrygge Der er masser af vækstpotentiale i dansk landbrug, men usikkerhed om regler og rammevilkår gør en gruppe yngre sjællandske landmænd usikre på fremtiden. Derfor indkalder de nu til stormøde Tirsdag d. 29. oktober 2013 kl inviterer en gruppe yngre sjællandske landmænd til stormøde i Ringsted Maskincenter. Gruppen vil på mødet fokusere på, hvordan dansk landbrug kan hjælpe med vækst i samfundet. Fødevareklyngen leverer cirka 12,5 procent af alle job i landkommunerne på Sjælland, og ved at øge landbrugsproduktionen kan der skabes nye arbejdspladser. Hvordan vil kommunerne og regionen i fælleskab skabe de optimale rammer for vækst i landbruget? Hvordan er mulighederne for at skabe job tilbage i de sjællandske landkommuner med landbruget som vækstmotor? Disse spørgsmål har de yngre landmænd inviteret politiske repræsentanter fra hele regionen til at debattere i Ringsted. Gruppen er nemlig bekymret for fremtiden, der kan se sort ud. Fødevareerhvervet er presset, og det kan være svært at se en fremtid. Vi har hårdt brug for en debat om landbrugets muligheder og vilkår. Vi ved, at vi kan være med til at skabe vækst og genskabe job på landet til gavn for både lokalsamfundet og samfundet som helhed. Men det kræver vi får rammevilkår, der er magen til dem, vores konkurrenter i de øvrige EU-lande har. Det kræver politisk vilje. Hvis dansk landbrug ikke skal gå en usikker fremtid i møde, skal der ske noget. Så vi glæder os til at tale med lokalpolitikerne på tirsdag, siger en af initiativtagerne til mødet, Peter Kiær, der driver Storgården tæt på Haslev og er bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug. Stormødet, der afholdes på Ringsted Maskincenter tirsdag d. 29. oktober kl , er åbent for alle og tilmelding er ikke nødvendigt. Entré, som dækker udgifter til forplejning, 50 kr., betales kontant ved indgangen. Se programmet på hjemmesiden.

6 Pas på vores jurist, det er den eneste, vi har Dygtige mennesker får hurtigt for meget at lave. Det er en sandhed, som ofte bekræftes. Vi ansatte i foråret jurist Bjarne Nigaard, som vi er meget glade for. Jeg advarede Bjarne til en start om at bruge tid og kræfter på enkeltsager, for som jeg sagde til ham: Så kan du ikke nå andet. Men rygtet løber i forvejen. Hver dag modtager Bjarne en lang række opkald fra frustrerede medlemmer, der ønsker gode råd eller har et ønske om, at vi hjælper dem på den ene eller andet område. Bjarne klager ikke og han er ekstremt effektiv. Alligevel har jeg et fromt ønske om at vore medlemmer har en forståelse for, at vi arbejder på de overordnede sager og ikke har overskud til enkeltsager. For tiden arbejder Bjarne, oven i de løbende sager, med BNBO, som er en trussel mod hele vores erhverv. Den næste måned skal der arbejdes intensivt på høringssvar i forhold til vandplanerne. En kæmpe opgave. En opgave, som vi ved sidste vandplanshøring måtte købe ude i byen, men som Bjarne kan løse selv i år. Derfor et ydmygt ønske om forståelse for, at Bjarne ikke kan være ind over enkeltsager, på trods af, at han har viljen, evnerne og lysten til det. TEMA: En konference, der startede det hele Først på ugen var det tre år siden, at Bæredygtigt Landbrug afholdt sin første konference. Det markerer vi med en række artikler om og med nogle af oplægsholderne fra dengang Den 22. oktober 2010 afholdt Bæredygtigt Landbrug den skelsættende konference Konference om Vandmiljø i Fællessalen på Christiansborg. De mange kvalificerede indlæg danner stadig baggrund for meget af det arbejde, som vi i dag udfører. Jeg vil gå så vidt som at påstå, at mødet var en historisk milepæl i forhold til vandmiljødebatten. Konferencen var begyndelsen på en ny tid for landbruget, hvor håbet langsomt begyndte at komme tilbage. Vi markerer tre-året med en række artikler, hvor oplægsholdere fra dengang får mulighed for at sige, hvad der

7 har ændret sig siden - og hvad der skal arbejdes videre med. Læs artikler: Per Hansen: Vandmiljøplaner på et forkert grundlag ( Poul Vejby-Sørensen: Konferencen satte et nyt lys på kvælstof ( Når bonden har det godt Har samfundet det godt. Den gamle talemåde er stadig rigtig. Sidste år investerede danske landbrug minus fire milliarder. Det vil sige, at afskrivningerne var fire milliarder større end investeringerne. Det skaber ikke arbejde til mange lokale håndværkere. Når landbruget igen kommer til at tjene penge, kommer der igen liv på landet. Derfor har Bæredygtigt Landbrug udarbejdet et banner på 3,5 x 2meter, der sættes op i alle landkommuner i samarbejde med vore medlemmer i forbindelse med kommunalvalget. Vi ønsker at gøre opmærksom på at den gamle talemåde stadig er rigtig og håber, at folk vil tænke over det. De første er kommet op og hænge. Tak for den store hjælp og det store lokale engagement, som vore medlemmer viser lokalt. Aktion Nabotjek? Der går mange landbofamilier rundt derude, som sympatiserer med vores arbejde i Bæredygtigt Landbrug, men som ikke lige har fået meldt sig ind. Næste gang du taler med din nabo, så husk at spørge, om han er vidende om BL s store arbejde og om ikke det er på tide at blive meldt ind. Tak for donationer og opbakning Vi har igen i denne uge modtaget pæne donationer fra medlemmer og grupper af medlemmer. Det er vi meget taknemmelige over. Jeg vil også gerne takke for de mange venlige hilsner og den store opbakning, vi møder hver dag. Det har meget stor værdi for os. God weekend. De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen