Obstruktiv søvnapnoe syndrom (OSAS) Arbejdsbetingede og medikamentelt udløste lungesygdomme
|
|
- Marie Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesprram for hoveduddannelsesstilling i intern medicin:lungemedicin i Region Nord Stilling ved Lungemedicinsk afd. E Ålborg Sygehus kombineret med Medicinsk afd. Skive Sygehus Sygehus Viborg 1. Indledning Hoveduddannelse i intern medicin : lungemedicin består af en fælles intern medicinsk uddannelse en lungemedicinsk specialeuddannelse, som i alt varer 5 år. Uddannelsen skal foregå både ved ansættelse på en funktionsbærende enhed (FSE) en højt specialiseret enhed (HSE) I betænkningen fra Speciallægekommissionen (Fremtidens speciallæge) begrundes nødvendigheden af at definere fælleskompetencer for de intern medicinske specialer med patientens behov kvaliteten i det lægelige arbejde i den initiale fase af patientens hospitalsindlæggelse. Den typiske intern medicinske patient er en ældre, ofte akut indlagt patient, som er henvist til indlæggelse pga. lidelser inden for et eller flere af de nedenfor nævnte intern medicinske specialer. Akut indlagte patienter vil blive indlagt på større eller mindre akutte modtageafdelinger, enten specielle visitationsafsnit eller medicinske afdelinger med speciel modtage funktion. På disse akutte modtageafdelinger foregår den initiale diagnostik, behandling evt. videre visitation til specialeafsnit/afdelinger. Omkring 90% af alle intern medicinske indlæggelser er akutte indlæggelser. Disse forhold nødvendiggør, at enhver speciallæge i et intern medicinsk speciale, kan varetage den initiale diagnostik behandling af almindelige intern medicinske lidelser. Intern Medicin : Lungemedicin er det speciale, der varetager forebyggelse, diagnostik behandling rehabilitering af lidelser i lunger, bronkier, mediastinum lungehinder. Sygdommene i specialet omfatter: Obstruktive lungesygdomme: astma ( rhinitis allergisk som ikke-allergisk), kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)/emfysem/alfa-1-antitrypsin mangel Infektiøse lungesygdomme: tuberkulose, pneumoni, lungeabsces/pleuraempyem, kroniske lungeinfektioner, (ciliedyskinesi) Maligne lidelser i lufveje, lunger pleura Interstitielle lungesygdomme
2 Obstruktiv søvnapnoe syndrom (OSAS) Arbejdsbetingede medikamentelt udløste lungesygdomme Hertil kommer o medfødte udviklingsbetingede lungesygdomme, d ikke cystisk fibrose. o Vurdering af patienter til lungetransplantation Sammensætningen af uddannelsesblokkene er fra start til slut i uddannelsen: HSE 1år FSE 2år HSE 2år Der henvises i øvrigt til målbeskrivelsen for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer (Sundhedsstyrelsen maj 2003) målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i intern medicin : lungemedicin (Sundhedsstyrelsen september 2003). 2. Beskrivelse af afdelingerne Lungemedicinsk afdeling E, Aalborg Sygehus Afdelingen er grenspecialiseret i medicinske lungesygdomme har landsdelsfunktion inden for specialet. Lungemedicinsk afdeling varetager al udredning behandling af obstruktiv søvnapnø i Nordjylland (ca. 250 patienter årligt). Lungemedicinsk afdeling Lunge modtager patienter fra Nordjyllands Amt med medicinske lungesygdomme, som kræver specialundersøgelse - behandling. Lungemedicinsk sengeafsnit Afdelingen har for tiden 17 senge modtager årligt ca stationære patienter, idet 2/3 indlægges akut. Hoveddiagnoserne er kronisk obstruktiv lungesygdom, respirationsinsufficiens, astma, lungekræft, pneumoni tuberkulose. Lungemedicinsk dagafsnit I tilslutning til Lungemedicinsk afdeling er etableret et dagafsnit på 4 senge, som primært anvendes til overvågning af patienter efter bronkoskopi til
3 forundersøgelse af patienter, ved fx mistanke om lungekræft eller søvnapnø. Årligt indlæggelsestal ca Lungeklinik I Lunge modtages årligt ca patienter, som primært henvises fra almen praksis med et bredt spektrum af lungesygdomme. Allergiambulatorium Ambulatoriet modtager årligt ca patienter til almindelig allergolisk undersøgelse behandling. Ambulatoriet varetager desuden udredning af komplicerede allergiske tilstande, udredning behandling for insektgiftallergi samt provokationsundersøgelser med allergener lægemidler. Der foretages endvidere undersøgelser vedrørende erhvervsbetingede allergiske sygdomme. Undersøgelser Fleksibel bronkoskopi Ca. 300 undersøgelser årligt Lungefunktionsundersøgelse (Vitalrafi kropspletysmrafi) Ca årligt Røntgenundersøgelse Ca årligt Afdelingen foretager endvidere ultralydsvejledt pleuradrænage -punktur, transthorakal biopsi under gennemlysning, thorakoskopi, ambulant pulsoximetri samt arbejdsbelastning med bestemmelse af maksimal 02- optagelse. Vagtfunktion Vagtarbejdet foregår som dagtjeneste med efterfølgende vagt uden for tjenestestedet, idet vagtarbejdet afvikles i et vagtlag. Alle yngre læger deltager i vagten, men introduktionslægerne kun i dagvagt kl på hverdage. Uden for dagtid er vagten 6-skiftet. Der modtages ikke akutte patienter efter kl. 15. Sygehus Viborg, Skive Sygehus Medicinsk afdeling Skive sygehus. har pr senge fordelt på 3 sengeafsnit 6 AMA_senge (akut modtage afd.). Ved medicinsk afdeling, Viborg sygehus, er der 110 senge ved medicinsk afdeling. Kjellerup sygehus er der 10 dermatoliske senge_ Sygehus Viborgs medicinske afdeling har grenspeciale amtsfunktion i lungemedicin, kardioli, gastroenteroli, nefroli, medicinsk onkol, hæmatoli, endokrinoli dermatoli.
4 Medicinsk afdeling, Skive, har årligt ca indlæggelser ca ambulante besøg, heraf ca i det lungemedicinske ambulatorium. De lungemedicinske afsnit her 46 senge egne ambulatoriefaciliteter. I de 46 senge er der en fordeling med 23 ptt. i hver sengeafd. 9 ptt. i hver sengeafd. er intern medicinske ptt. Ligeledes rådes der over observationsafsnit med respiratorpladser, der er mulighed for non-invasiv ventilation. Den lungemedicinske sektion er veludstyret, råder over lungefunktionsapparatur af typen Jaager inkl. bodybox til pletsysmrafiundersøgelse. Det foretages årligt 250 bronkoskopier i lokal anæstesi. Mediastinoskopierne sendes til øre-næse-halslageme på Viborg sygehus. Der er velfungerende asthma- KOL-skole. Der er tilknyttet amtslig ilt-sygeplejerske KOL-sygeplejerske. Der udføres et betydeligt antal allergivaccinationer via sygeplejersker. Der et en betydelig allergiudredning, de har mulighed for at have ptt. i allergiambulatoriet såvel som lungemedicinsk ambulatorie, Der er ugentlige konferencer med ørelæger, thoraxkirurger onkoler - hver 2. uge i Viborg, hver 2 uge i Skive. Der er månedlig konference arbejdsmedicinsk lungemedicinsk afdeling imellem. Vi her et fint samarbejde med arbejdsmedicinere både omkring lungekræft-ptt asthma-ptt Præsentation af kompetenceudvikling/ læringsstrategier/evalueringsstrategier Dette afsnit er et udpluk af målbeskrivelsen her præsenteret i skematisk form de kompetencer eller mål der skal erhverves i løbet af hoveduddannelsen. NB! Alle kompetencer skal erhverves, førend hele hoveduddannelsen kan. Skemaet bilag 1 består af 4 kolonner: Mål Dette er det overordnede mål/. Nummeret refererer til målets placering blandt alle målene i målbeskrivelsen. Målene er endvidere inddelt efter hvilken afdeling, der er ansvarlig for at opnås. Det er endvidere anført, indenfor hvilken af de lægelige roller, dette mål er placeret (vedrørende de forskellige lægeroller se målbeskrivelsen).
5 Konkretisering Læringsstrategier Giver en mere udførlig beskrivelse af målet, så dette bliver lettere forståeligt entydigt. Der kan så være tale om eksemplificeringer delmål. Beskriver, ledes kan erhverves se nedenfor Evalueringsstrategier Beskriver, ledes det skal afgøres, om er erhvervet se nedenfor. NB! Hvert enkelt af de mål som er anført i målbeskrivelserne skal evalueres for sig en tilfredsstillende evaluering attesteres i den s lb. I lben kan den i øvrigt så løbende følge sin egen kompetenceudvikling med hensyn til uddannelsesmålene. NB! Hvert mål skal attesteres af de kliniske vejledere på afdelingerne (liste med navnene på disse udleveres af den uddannelsesansvarlige overlæge). Læsevejledning til skemaet: Læringsstrategi: Den den formelle vejleder skal fra starten være opmærksomme på, at der sker en løbende erhvervelse af kompetencer under uddannelsen - gerne i form af læringskontrakt. Løbende, tæt kontakt er nødvendig. Senest ved midtvejssamtalen skal der tages stilling til, om erhvervelsen af er sket i et tilstrækkeligt omfang, om der skal gøres en ekstra indsats på udvalgte områder. Man skal så her tages stilling til, om det overhovedet kan forventes, at minimumskompetencerne kan nås, stillingen kan. Det skal pointeres, at der er tale om minimumskompetencer. Det forventes af introduktionslægen, at der opnås et væsentligt større læringsudbytte end blot erhvervelsen af minimumskompetencerne. Ad læringsstrategier: De anførte læringsstrategier supplerer hinanden, i nle tilfælde kan den nødvendige minimumskompetence nås ved hjælp af en enkelt læringsstrategi, i andre tilfælde er det nødvendigt at kombinere strategier. Den afgør selv i samarbejde med den formelle vejleder, hvilke læringsstrategier, der er nødvendige.
6 Definition beskrivelse af læringsmetoder Mesterlære :Mesterlære i moderne forstand er en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et praksisfællesskab: I afdelingen, skadestuen, operationsgangen, ambulatorium m.v. Den medfører gensidige forpligtelser for mester lærling i en specifik social struktur foregår over en længere periode. Mesterlære er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. : Er internt organiseret undervisning i afdelingen, der retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer, der fremlægges drøftes videnskabelige problemer. Opgave: Er selvstændigt at indsamle data, vurdere syntetisere en problemstilling. Kan fx være i direkte relation til klinisk arbejde eller gennemgang af videnskabelige tidsskrifter, bøger andre kilder som fx internet, til belysning af et problem. : Er en form for adfærd, den enkelte med eller uden hjælp fra andre tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, identificerer resurser læringsstrategier hertil selv vurderer resultaterne. Kursus: Er læringsramme for formaliseret teoretisk vidensformidling eller læring af praktiske færdigheder. Læringsdagb: Er at skrive notater til eget brug om et klinisk forløb, der på en eller anden måde afviger fra det forventede, med det formål at analysere vurdere situationen til egen læring. Sådanne notater kan være udgangspunkt i en vejledersamtale (gennemgang af læringsdagb). Fokuseret klinisk ophold: Er korterevarende ophold på ansættelsessteder, der dækker arbejdsfelter, som den læge ikke opnår erfaring med gennem ansættelse i introduktions- eller hoveduddannelse. Evalueringsstrategier Evaluering af minimumskompetencerne skal foretages af ældre kollega, som har vejlederfunktion, som har den fornødne kompetence. Den læge, der har foretaget evalueringen, attesterer på checklisten i lben (udleveret ved start på ansættelsen), når minimums er opnået. Den underskriver ligeledes. Det er begges ansvar, at minimums reelt er opnået.
7 Ad evalueringsstrategier Er der mere end 2 evalueringsstrategier anført skal begge metoder anvendes. Evalueringsmetoder : Er direkte at se dan en læge udfører en færdighed udfra i forvejen opstillede kriterier vurdere dennes færdighedsniveau. interview: Er en samtale mellem den vejlederen, der afhandler i forvejen definerede områder, men som ikke har præg af overhøring. 360-graders-evaluering: Er en evaluering, der bliver udført over lang tid af flere sundhedsfaglige medarbejdere mod i forvejen opstillede kriterier. : Er en struktureret bedømmelse af kvaliteten af mod i forvejen opstillede kriterier. Bedømmelse af opgave: Er en skriftlig udtalelse fra vejleder eller anden kompetent person om kvaliteten af en udført opgave. Godkendt kursus: Er en skriftlig udtalelse fra kursusleder om, at kursisten har opfyldt kursets mål. Gennemgang af læringsdagb: Er en samtale mellem den læge vejlederen med udgangspunkt i læringsdagben med henblik på at fastlægge langt den er kommet i uddannelsesforløbet planlægge det videre forløb. Vejledersamtale: Anvendes mhp. afdækning af den s viden på brede, mindre konkrete områder. Obligatoriske teoretiske kurser Der henvises til målbeskrivelserne for hoveduddannelsen. Præsentation af kompetenceudvikling i den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer samt i speciallægeuddannelsen i intern medicin : lungemedicin Se vedlagte bilag 1 6. Evaluering af den lægelige videreuddannelse
8 I henhold til Vejledning evaluering af den lægelige videreuddannelse, Sundhedsstyrelsen 1998 skal den i hoveduddannelsesstilling evaluere kvaliteten af den uddannelse afdelingen har tilbudt. Dette foretages sammen med vejlederen i forbindelse med slutevalueringssamtalen på officielle skemaer, der via den uddannelsesansvarlige overlæge sendes til cheflægen videreuddannelsesrådet. Hvis uddannelsen ikke forløber planmæssigt i henhold til uddannelsesprrammet uddannelsesplanen, har vejlederen pligt til at forsøge at afhjælpe den s problem. Ved utilfredsstillende forløb er både den vejlederen forpligtet til at orientere den uddannelsesansvarlige overlæge. Kvaliteten af uddannelsen i afdelingen evalueres desuden gennem regelmæssige inspektorbesøg med interview af både uddannelsesgivende læger. Formålet med inspektorbesøgene er kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse i praksis gennem drøftelse af uddannelsesrelaterede problemstillinger konkret rådgivning. Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens hjemmeside 7. Vejledning i den lægelige videreuddannelse I henhold til Vejledning evaluering i den lægelige videreuddannelse, Sundhedsstyrelsen 1998 skal der foretages introduktionssamtale, midtvejssamtale slutevalueringssamtale. I forbindelse med disse samtaler udarbejdes justeres den individuelle uddannelsesplan. Uddannelsesplanen beskriver dan den skal arbejde for at nå målene med de læringsrammer der findes i afdelingen. Introduktionssamtalerne bør finde sted indenfor de første 14 dage efter ansættelsen. Det er den vejlederens fælles ansvar at samtalerne afholdes til tiden. I forbindelse med de anførte tre samtaler udfylder den vejlederen i fællesskab et hertil beregnet skema f. eks. som udformet i bilag A-C i ovennævnte publikation fra Sundhedsstyrelsen. ET 14/1 2004
9 Bilag 1 Til uddannelsesprrammer i hoveduddannelsen til Lungemedicin:intern medicin Region Nord
10 Ad 3. PRÆSENTATION AF KOMPETENCEUDVIKLING De kompetencer, der skal erhverves i hoveduddannelsen i Intern Medicin: Lungemedicin, er beskrevet i målbeskrivelsen. Den primært ansvarlige for at disse kompetencer opnås, er den. Uddannelsesforløb 1 år højt specialiseret enhed HSE1 2 år funktions bærende enhed 2 år højt specialiseret enhed Aalborg Skive Aalborg Århus Skive Århus Aalborg Randers M1 Aalborg Århus Randers M1 Århus Århus Silkeborg Århus Århus Holstebro Århus Det overordnede princip i uddannelsesforløbet er en gradvis udvikling i kompetencer. I det første år på højt specialiseret lungemedicinsk enhed (HSE1) forventes de basale lungemedicinske færdigheder lært, samt at flere delkompetencer i lungemedicin gerne i commen trunk opnås. Hovedparten af commen trunk kompetencerne skal erhverves under ansættelsen i funktions bærende enhed. Det anses for vigtigt, man som lungemediciner har et godt kendskab til kardioli, da de hyppigste differentialdiagnoser til dyspnø er kardioliske. Udviklingen i kardioli går meget i retning af, at patienterne behandles på højt specialiserede enheder. For at sikre den i lungemedicin præsenteres for alle de i målbeskrivelsen beskrevne kardioliske kompetencer gerne opnår nen kardiolisk erfaring, er der under ansættelsen på HSE1 et 4 ugers fokuseret ophold på højt specialiseret kardiolisk enhed (Skejby Aalborg). Det er hensigtsmæssigt, at de kardioliske kompetencer opnås tidligt i hoveduddannelsesforløbet. Dels i det lungemedicinske arbejde, men så med henblik på at kunne varetage bagvagtsfunktion under ansættelsen i. Der er i uddannelsesprrammet ikke planlagt andre fokuserede ophold, men dette kan eventuelt arrangeres ad hoc ved de enkelte uddannelsessteder, hvis der i et uddannelsesforløb mangler specifikke kompetencer, der kun kan opnås med et fokuseret ophold. Ved ansættelsen i skal resten at de lungemedicinske kompetencer erhverves. Den fører under hele forløbet en lb/læringsdagb, der danner grundlaget for, at de beskrevne kompetencer opnås. Nedenfor er kompetenceskemaet fra målbeskrivelsen, med angivelse af de enkelte kompetencer opnået godkendt. Det forventes, der løbende opnås delkompetencer disse kan eventuelt så anføres i skemaet, der således fungerer som en checkliste. Der er i uddannelsen planlagt en række tværfaglige specialespecifikke kurser, der fremgår af vedlagte skema. Kurserne er beskrevet i målbeskrivelsen.
11 Forskningstræningsmodul se særskilt vejledning målbeskrivelsen. Endnu ikke endeligt fastlagt.
12 Kurser Kursus Tidspunkt ansættelsessted Signatur for godkendt kursus Kommunikationstræning Ledelse, administration samarbejde Pædagik Respirationsfysioli Interstitielle lungesygdomme Udredning behandling af pulmonale infiltrater Invasiv diagnostik for lungemedicinere Obstruktive lungesygdomme Allergoli for lungemedicinere Pleurasygdomme
13 Mål, lærings- evalueringsmetoder i hoveduddannelsen 6.1 Medicinsk ekspert, lungemedicin Mål Den skal selvstændigt, på specialistniveau efter endt uddannelse kunne Erkende, vurdere, udrede, behandle følge op på følgende vigtige symptomer/sygdomstegn Dyspnø Hæmoptyse Smerter i thorax Hoste Cyanose Infiltrat på rtg. af thorax Udrede behandle patienter med Astma (allergisk/nonallergisk) i alle stadier Rhinitis (ukompliceret) Udrede behandle patienter med KOL emfysem alfa-l antitrypsin mangel i alle stadier af sygdom Læringmetoder Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået arbejde afdelingsundervisning selvstudium teoretisk kursus arbejde selvstudium teoretisk kursus samt evt. opgaver arbejde selvstudium teoretisk kursus samt evt. opgaver audit af vejledersamtalesamt evt. godkendt teoretisk kursus audit af vejledersamtale godkendt teoretisk kursus samt evt. bedømmelse af opgaver audit af vejledersamtale godkendt teoretisk kursus samt evt. bedømmelse af opgaver Signatur Signatur vejleder
14 Mål Den skal selvstændigt, på specialistniveau efter endt uddannelse kunne Udrede behandle patienter med Tuberkulosis pulmonis (ikke multiresistent) Udrede behandle patienter med Ikke-hospitalserhvervet pneumoni Hospitalserhvervet (nosokomiel) pneumoni Pneumoni hos immunsupprimerede Aspirationspneumoni Læringmetoder Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået arbejde selvstudium teoretisk kursus samt evt. focuseret klinisk ophold (hvis man er i afdeling behandling udredning ikke finder sted) arbejde selvstudium teoretisk kursus samt evt opgaver audit af eller vejledersamtale godkendt teoretisk kursus samt evt. bedømmelse af opgaver audit af samt evt. bedømmelse af opgaver Signatur Signatur vejleder Udrede behandle patienter med Lungeabsces Pleuraempyem Udrede palliativt behandle patienter med neoplasi i Luftveje lunger Henvise relevante patienter til onkolisk eller thoraxkirurgisk behandling arbejde selvstudium teoretisk kursus samt evt. opgaver arbejde selvstudium teoretisk kursus samt evt. opgaver audit af samt evt bedømmelse af opgaver audit af godkendt teoretisk kursus bedømmelse af opgaver
15 Mål Den skal selvstændigt, på specialistniveau efter endt uddannelse kunne Læringmetoder Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået Signatur Signatur vejleder Udrede palliativt behandle patienter med neoplasi i Pleura Henvise relevante patienter til onkolisk eller thoraxkirurgisk behandling Udrede behandle patienter med Effusio pleura Henvise de relevante patienter til torakoskopi arbejde selvstudium teoretisk kursus samt evt. opgaver arbejde selvstudium teoretisk kursus audit af godkendt teoretisk kursus bedømmelse af opgaver audit af eller vejledersamtale godkendt teoretisk kursus Identificere patient med mistænkt Obstruktiv søvn apnøe Kunne redegøre for principper for udredning diagnostik v.hj.a. natlig pulsoximetri polysomnrafi. Behandlingsmetoder Forebyggelsesprincipper arbejde selvstudium teoretisk kursus audit af eller vejledersamtale godkendt teoretisk kursus Udrede, behandle følge op, evt. i samarbejde med center med landsdelsfunktion, på patienter med Interstitielle lungesygdomme, herunder sarcoidose Kroniske lungeinfektioner (Ciliedyskinesi) arbejde selvstudium teoretisk kursus samt evt. opgaver audit af eller vejledersamtale godkendt teoretisk kursus
16 Mål Den skal selvstændigt, på specialistniveau efter endt uddannelse kunne Læringmetoder Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået Signatur Signatur vejleder Udrede, behandle følge.patienter med Arbejdsbetingede lungesygdomme Oftest i samarbejde med Arbejdsmedicinsk klinik, arbejde selvstudium teoretisk kursus samt evt. opgaver audit af eller vejledersamtale godkendt teoretisk kursus Identificere patient starte udredning ved mistanke om Medikamentelt udløste lunge/pleurasygdomme teoretisk kursus samt evt. opgaver vejledersamtale godkendt teoretisk kursus samt evt Diagnosticere behandle patienter med Primær spontan pneumothorax Sekundær spontan pneumothorax Trykpneumothorax arbejde selvstudium teoretisk kursus audit af eller vejledersamtale godkendt teoretisk kursus
17 6.2 Operationelle færdigheder Mål Den skal selvstændigt, på specialistniveau efter endt uddannelse kunne Peak-flow måling Kunne stille indikation for måling af peakflow Instruere patienten Fortolke resultat, herunder afsløre tekniske fejl Læringmetoder Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået arbejde selvstudium HSE1 Signatur Signatur vejleder Lungefunktions-undersøgelse (spirometri) Kunne stille indikation for spirometri Instruere patienten Gennemføre testen lave relevante reversibilitetstests Fortolke resultat, herunder afsløre tekniske fejl arbejde selvstudium HSE Lungefunktions-undersøgelse, (CO-diffusionskapacitet/lungevolumina) Kunne stille indikation for denne funktionsundersøgelse Fortolke resultat benytte det i behandlingen af patienten have nøjagtigt kendskab til praktiske gennemførelse BiPaP Kunne redegøre for behandlingsmetode kunne henvise relevante patienter til BiPaP arbejde selvstudium teoretisk kursus arbejde selvstudium audit af prøvesvar (10 stk s) eller vejledersamtale godkendt teoretisk kursus
18 Mål Den skal selvstændigt, på specialistniveau efter endt uddannelse kunne Lungeperfusion/ Ventilationsscintigrafi Kunne stille indikation for testen Fortolke resultat Behandle udfra resultat Ved behov kunne konferere svar med klinisk fysiol Røntgen af thorax CT-thorax incl HRCT Kunne stille indikationen Identificere afvigelser fra normalen Handle på undersøgelsessvar I tvivlsomme tilfælde konferere med radiol andre relevante specialer Bronkoskopi Kunne stille: Indikationen Kende kontraindikationer Selvstændigt kunne udføre bronkoskopi Kunne tolke handle på prøvesvar Læringmetoder Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået arbejde selvstudium evt teoretisk kursus arbejde selvstudium teoretisk kursus arbejde selvstudium teoretisk kursus eller vejledersamtale evt godkendt teoretisk kursus eller gennemføre testbilledserie godkendt teoretisk kursus godkendt teoretisk/praktisk kursus HSE1 Signatur Signatur vejleder Perkutan nålebiopsi Kunne stille indikationen Kunne udføre undersøgelsen eller visitere til andet center undersøgelsen foretages Kunne tolke handle på prøvesvar Torakoskopi Kunne stille indikationen Visitere til center undersøgelsen foretages Kunne tolke handle på prøvesvar arbejde selvstudium teoretisk kursus arbejde selvstudium evt. teoretisk kursus godkendt kursus godkendt teoretisk/praktisk kursus
19 Mål Den skal selvstændigt, på specialistniveau efter endt uddannelse kunne Mantoux Ventrikelskylning Kende indikationen kunne gennemføre tests i forbindelse med udredning for pulmonal TB Pleuradræn Kunne stille indikationen for pleuradræn ved pneumothorax pleuraeffusion/empyem Kunne anlægge, passe fjerne pleuradræn Pleurodese Kende indikationer for gennemføre pleurodese Rygeafvænning Kunne rådgive vedr. rygeafvænning (individuelle tilbud gruppetilbud) Angive ordinere hjælpemidler (kurser, farmaka, psykolisk rådgivning/pædagisk indsats) Følge op Histamin/metacholin provokations tests Kunne stille indikation, tolke prøvesvar Læringmetoder Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået arbejde arbejde selvstudium evt. teoretisk kursus arbejde selvstudium arbejde selvstudium evt. teoretisk kursus arbejde selvstudium evt. teoretisk kursus evt. godkendt teoretisk/praktisk kursus godkendt kursus HSE1 HSE1 HSE1 evt. godkendt kursus HSE1 Signatur Signatur vejleder Hud Priktest for standard allergener Kunne stille indikation, udføre testet med standarallergener tolke prøvesvar arbejde selvstudium evt teoretisk kursus evt godkendt kursus HSE1
20 6.3 Endokrinoliske kompetencer Mål Iværksætte initial diagnostik behandling ved adipositas/metabolisk syndrom samt visitere ud fra sværhedsgrad evt. komplikationer Konkretisering af mål Herunder kunne: udrede for risikofaktorer komplikationer vejlede om vægttab opstille behandlingsplan for vægttab kontrol Læringsmetoder Mesterlære Læringsdagb Teoretisk kursus Gennemgang af læringsdagb Evalueringsmetoder Ansættelsessted skal være opnået Signatur Signatur vejleder Iværksætte initial diagnostik behandling ved hyperglycæmi (diabetes mellitus (DM)) Iværksætte initial diagnostik behandling, herunder behandle akutte hypokalkæmiske kramper, samt visitere til endokrinol ved hypokalkæmi Iværksætte initial diagnostik, akut behandle hyperkalkæmi visitere ved svær hyperkalkæmi inkl. ketoacidose/hyperosmolær nonketotisk (HONK) akut behandle udløsende årsag komplikationer diagnostisere diabetes enkelt justere igangværende behandling vurdere diabetespatienters behov for tilsyn ved diabetesteam Ved malign/nonmalign hyperkalkæmi visitere til videre diagnostik behandling hos endokrinol, onkol eller hæmatol Mesterlære Læringsdagb Teoretisk kursus Mesterlære Læringsdagb Teoretisk kursus Mesterlære Læringsdagb Teoretisk kursus Gennemgang af læringsdagb Gennemgang af læringsdagb Gennemgang af læringsdagb
21 Mål Udrede behandle osteoporose Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til endokrinol ved hypothyreose Konkretisering af mål Herunder kunne: risikovurdere behandle medicinsk med: forebyggende tiltag, farmaka, relevante livsstilsændringer smertebehandle akutte kroniske osteoporotiske smerter vurdere behov for henvisning til speciallæge for postmenopausal steroidinduceret osteoporose Udføre start af behandling enkel justering af igangværende behandling Læringsmetoder Mesterlære Læringsdagb Teoretisk kursus Mesterlære Læringsdagb Teoretisk kursus Gennemgang af læringsdagb Gennemgang af læringsdagb Evalueringsmetoder Ansættelsessted skal være opnået Signatur Signatur vejleder Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til endokrinol ved thyreotoxicose Mesterlære Læringsdagb Teoretisk kursus Gennemgang af læringsdagb
22 6.4 Gastroenteroliske hepatoliske kompetencer Mål Udrede behandle gastroøsofageal reflukssygdom refluksøsofagit Udrede behandle dyspepsi ulcussygdom Konkretisering af mål Herunder kunne: differentiere årsager til dysfagi tolke undersøgelsessvar røntgenkontrastun dersøgelse af oesophagus øsofago-gastroduodenoskopi udrede behandle pyrosis udrede behandle dyspepsi forårsaget af Helicobacter pylori, NSAID eller ekstraintestinale årsager (kvalme/opkastning ) herunder neuroliske metaboliske tolke undersøgelsessvar undersøgelser med henblik på forekomst af Helicobacter pylori øsofago-gastroduodenoskopi diagnosticere, initiere behandling om nødvendig videre visitere patienter med ulcuskomplikation Læringsmetoder Mesterlære Læringsdagb Teoretisk kursus Mesterlære Læringsdagb Teoretisk kursus Gennemgang af læringsdagb Gennemgang af læringsdagb Evalueringsmetoder Ansættelsessted skal være opnået Signatur Signatur vejleder
23 Mål Diagnosticere, initialt behandle visitere ved malabsorption Differentialdiagnosticere behandle diaré, akut eller kronisk Udrede behandle colon irritabile Konkretisering af mål Herunder kunne: iværksætte initial diagnostik behandling af cøliaki eksokrin pancreasinsufficien s laktosemalabsorpti on visitere til gastroenterol/hepatol tolke undersøgelsessvar anæmi- sporstofblodprøver fæces for fedt laktosemalabsorptionstest angive årsager til akut diaré, herunder infektioner, diverticulitis, sterkoral diaré iværksætte diagnostik behandling, herunder korrigering af væske- elektrolyttab foranstalte relevant isolation ved infektiøs diaré angive forskelle mellem colitis ulcerosa, Crohns sygdom, mikroskopisk kolit diversionskolit, samt visitere til gastroenterol/hepatol angive diagnostiske kriterier Læringsmetoder Mesterlære Læringsdagb Teoretisk kursus Mesterlære Læringsdagb Teoretisk kursus Mesterlære Læringsdagb Teoretisk kursus Gennemgang af læringsdagb Gennemgang af læringsdagb Gennemgang af læringsdagb Evalueringsmetoder Ansættelsessted skal være opnået Signatur Signatur vejleder
24 Mål Udrede, initialt behandle visitere ved obstipation Udrede, initialt behandle visitere ved gastrointestinal blødning Udrede, initialt behandle visitere ved icterus kolestase Konkretisering af mål Herunder kunne: angive akutte kroniske årsager iværksætte relevant diagnostik, herunder: sigmoideoskopi koloskopi røntgenundersøgelse af colon, colon transittidsbestemmelse, defækrafi udføre rektal eksploration initiere behandling, samt visitere til gastroenterol/hepatol differentiere årsager (benigne/maligne, livstruende/ikkelivstruende, medicinske/kirurgiske) iværksætte relevant diagnostik, herunder endoskopiske, radioliske scintigrafiske undersøgelser udføre rektal eksploration udføre anorektoskopi behandle samt visitere til kirurg differentiere almindeligste årsager til icterus: parenkymatøse leversygdomme intra- ekstrahepatisk kolestase konjugeringsdefekt (Gilbert) hæmolyse behandle samt visitere til gastroenterol/hepatol Læringsmetoder Mesterlære Læringsdagb Teoretisk kursus Mesterlære Læringsdagb Teoretisk kursus Mesterlære Læringsdagb Teoretisk kursus Gennemgang af læringsdagb Gennemgang af læringsdagb interview Gennemgang af læringsdagb Evalueringsmetoder Ansættelsessted skal være opnået Signatur Signatur vejleder
25 Mål Diagnosticere, behandle visitere ved levercirrose, herunder behandle akutte komplikationer Konkretisering af mål Herunder kunne: iværksætte initial diagnostik af levercirrose komplikationerne til portal hypertension ascites fundusvaricer hæmodynamiske forstyrrelser oesophagusvaricer portal hypertensiv gastropati iværksætte initial behandling af variceblødning, herunder anlægge Sengstaken- Blakemore sonde udføre diagnostisk ascitespunktur initial behandling af spontan bakteriel peritonit iværksætte initial diagnostik aflastende punktur ved spændt ascites med hæmodynamisk eller respiratorisk betydning eller risiko for ruptur iværksætte initial diagnostik behandling af udløsende faktorer ved hepatisk encefalopati hos patient med kronisk leversygdom (infektion, dehydrering, obstipation, medikamenter, blødning) iværksætte behandling af hepatisk malnutrition henvise til gastroenterol/hepatol Læringsmetoder Mesterlære Læringsdagb Teoretisk kursus interview / eller Gennemgang af læringsdagb Evalueringsmetoder Ansættelsessted skal være opnået Signatur Signatur vejleder
26 Mål Udrede, initialt behandle visitere ved akut subakut leverpåvirkning Udrede, initialt behandle visitere ved infektiøse tilstande i leveren Udrede visitere ved vedvarende transaminase forhøjelse (transaminasæmi) Udrede visitere ved galdesten galdeobstruk tion Konkretisering af mål Herunder kunne: differentiere medikamentelle reaktioner inkl. naturmedicin (vedr. paracetamolforgiftning, se ) virale infektioner hepatisk iskæmi vurdere forløb, herunder tegn på dårlig prnose iværksætte initial behandling, samt visitere til gastroenterol/hepatol differentiere de enkelte former for viral hepatitis: forebyggelse forholdsregler ved stikuheld inkubationstider prnose smitteveje diagnosticere akut eller kronisk viral hepatitis type A, B, C iværksætte initial diagnostik planlægning af behandling af leverabsces visitere til gastroenterol/hepatol eller infektionsmediciner angive arvelige/erhvervede årsager udrede årsager til fedtlever diagnosticere hæmokromatose iværksætte initial diagnostik af andre tilstande visitere til gastroenterol/hepatol eller hæmatol iværksætte initial diagnostik af kolecystit kolangit, samt visitere til gastroenterol/hepatol eller kirurg Læringsmetoder Mesterlære Læringsdagb Teoretisk kursus Mesterlære Læringsdagb Teoretisk kursus Mesterlære Læringsdagb Teoretisk kursus Mesterlære Læringsdagb Teoretisk kursus interview Gennemgang af læringsdagb interview Gennemgang af læringsdagb interview Gennemgang af læringsdagb interview Evalueringsmetoder Ansættelsessted skal være opnået Signatur Signatur vejleder
27 Gennemgang af læringsdagb 6.5 Geriatriske kompetencer Mål Udrede behandle ved fald svimmelhed hos den ældre patient Udrede, behandle visitere den ældre patient med funktionstab Diagnosticere behandle infektioner hos den ældre patient Konkretisering af mål Herunder kunne: udrede årsager behandle, herunder: iværksætte tværfagligt samarbejde omkring udredning behandling iværksætte sekundær tertiær profylakse overfor patient miljø angive årsager til fysisk funktionstab sygdomspræsentation hos ældre med multimorbiditet aldersforandringer aldersbetinget funktionstab angive årsager til knitiv dysfunktion i forbindelse med sygdom symptomer ved delirium symptomer ved demens symptomer ved depression symptomer ved subduralt hæmatom iværksætte initial diagnostik behandling, herunder forebyggelse behandling af delirium iværksættelse af behandling ved fysisk funktions tab forebyggelse af funktionstab i forbindelse med sygdom udredning ved mistanke om subduralt hæmatom visitation ved mistanke om depression/demens diagnosticere behandle de hyppigste infektioner hos ældre asymptomatisk bakteriuri iværksætte relevant vaccination Læringsmetoder Mesterlære Teoretisk kursus Mesterlære Teoretisk kursus Mesterlære Teoretisk kursus Godkendt kursus Godkendt kursus Godkendt kursus Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået Signatur Signatur vejleder
28 6.6 Hæmatoliske kompetencer Mål Udrede, initialt behandle visitere ved anæmi Konkretisering af mål Herunder kunne: angive indikationer for risici ved blodtransfusion differentiere imellem de hyppigste anæmiformer, starte behandling samt visitere til hæmatol mangelanæmier, (jern-, folinsyre- vitamin B12 mangel), anæmi ved kronisk sygdom marvfortrængning hæmolyse marvhypoplasi Læringsmetoder Mesterlære Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået Signatur Signatur vejleder Udrede behandle ved polycytæmi, herunder visitere ved polycytæmia vera differentiere mellem polycytæmia vera sekundær polycytæmi udrede årsager starte behandling både symptomatisk mhp. grundlidelsen af sekundær polycytæmi henvise polycytæmia vera til hæmatol Mesterlære interview
29 Mål Konkretisering af mål Herunder kunne: Gennemføre akut diagnostik ved livstruende blødningstendens differentiere mellem: arvelige (von Willebrands sygdom, hæmofili) erhvervede (overdosering af vitamin K- antagonister/ heparinanaler, idiopatisk trombocytopenisk purpura (ITP), knlemarvssuppressi on) DIC TTP behandle livstruende blødningstendens ud fra en relevant afvejning af differentialdiagnoser vurdere indikationer kontraindikationer for behandling med trombocytinfusioner frisk frosset plasma Læringsmetoder Mesterlære Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået Signatur Signatur vejleder Udrede abnormt blodbillede initialt behandle livstruende komplikationer samt visitere til relevant specialist udrede behandle årsag til reaktiv neutrocytose/leukæmoid reaktion diagnosticere leukopeni - især neutropeni akut leukæmi kronisk lymfatisk leukæmi få mistanke om kronisk myeloid leukæmi myelodysplasi mikroskopere perifert blod med genkendelse af et leukæmisk blodbillede gennemføre knlemarvsundersøgelse initialt behandle livstruende komplikationer til hæmatolisk sygdom (infektion, blødning, svær anæmi, urat nefropati) visitere til relevant specialist Mesterlære Fokuseret klinisk ophold Kursus Udrede, behandle eller visitere til relevant afdeling ved reaktiv/infektiøs lymfadenopati malignt lymfom anden malign sygdom Mesterlære
30 Mål Konkretisering af mål Herunder kunne: lymfadenopati Læringsmetoder Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået Signatur Signatur vejleder Udrede splenomegali visitere til relevant behandling gennemføre initial diagnostik af: hæmatolisk sygdom (lymfoid, myeloid, myelofibrose) infektiøse/andre årsager Mesterlære Gennemføre initial diagnostik visitere ved paraproteinæmi gennemføre initial diagnostik af: moklonal gammapati af ukendt signifikans (MGUS) myelomatose malignt lymfom gennemføre klinisk laboratoriemæssig kontrol af MGUS visitere til relevant specialist Mesterlære 6.7 Infektionsmedicinske kompetencer Mål Diagnosticere behandle sepsis, herunder visitere til infektionsmedicinsk afdeling ved svær sepsis Konkretisering af mål Herunder kunne: opspore focus rekvirere undersøgelserne til mikrobiolisk diagnostisk tolke mikrobioli svar som sandsynlig årsag eller kontamination iværksætte relevant antibiotisk behandling organunderstøttende terapi udføre relevant monitorering vurdere behov for invasiv sanering af focus Læringsmetoder Mesterlære Læringsdagb Gennemgang af læringsdagb Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået Signatur Signatur vejleder Diagnosticere behandle akutte cerebrale infektioner (meningit/encefalit) opspore focus rekvirere undersøgelser til mikrobiolisk diagnostisk tolke mikrobioli svar iværksætte relevant Mesterlære Læringsdagb Gennemgang af
31 Mål Konkretisering af mål Herunder kunne: antibiotisk behandling organunderstøttende terapi iværksætte relevant antiviral behandling ved encefalit udføre relevant monitorering foranstalte relevant isolation iværksætte relevant forebyggende behandling kontakte infektionsmedicinsk specialafdeling ved kompliceret meningit Læringsmetoder læringsdagb Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået Signatur Signatur vejleder Diagnosticere, initialt behandle visitere ved importeret febersygdom rekvirere undersøgelse til mikrobiolisk diagnostik, herunder for malaria tolke mikrobioli svar iværksætte relevant antibiotisk behandling udføre relevant monitorering iværksætte relevant understøttende behandling visitere til infektionsmedicinsk specialafdeling Mesterlære Læringsdagb Gennemgang af læringsdagb Diagnosticere behandle systemiske virusinfektioner rekvirere undersøgelse til mikrobiolisk diagnostik, heriblandt for herpes, HIV EBV tolke mikrobioli svar iværksætte relevant antibiotisk behandling iværksætte relevant understøttende behandling udføre primær sekundær forebyggelse, især af HIV infektion Mesterlære Læringsdagb Gennemgang af læringsdagb
32 Mål Konkretisering af mål Herunder kunne: Diagnosticere, behandle visitere ved infektioner i led, knler hud rekvirere undersøgelser til mikrobiolisk diagnostik tolke svar iværksætte relevant behandling, så af sekundære bakterielle infektioner iværksætte relevant understøttende behandling tolke billeddiagnostiske fund henvise til infektionsmedicinsk specialafdeling ved svære infektioner, især hos HIV-positive patienter Læringsmetoder Mesterlære Læringsdagb Gennemgang af læringsdagb Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået Signatur Signatur vejleder 6.8 Kardioliske kompetencer
33 Mål Diagnosticere behandle hjertestop, herunder vurdere behov for DCkonvertering eller behov for anlæggelse af transkutan pacing (Zoll) Diagnosticere, initialt behandle visitere den akutte hjertepatient Konkretisering af mål Herunder kunne: udføre differential diagnostik akut behandling udføre akut DCkonvertering anlægge Zoll-pacing iværksætte relevante undersøgelser, herunder: af årsager, risikofaktorer, symptomer differentialdiagnoser ved brystsmerter, dyspnø, takyarytmi, bradyarytmi, hjertetamponade, hæmodynamisk instabilitet, kardient shock anvende indikationer for transthorakal transesofageal ekkokardirafi anvende indikationer for intensiv monitorering eller overflytning til HSE, fx mhp. aortaballonpumpe eller assist device anvende indikationer, kontraindikationer komplikationer ved koronarangirafi primær PTCA anvende indikationer for thorax-røntgen, CT-skanning, MRskanning af årsager symptomer på hjertetamponade indikationer for perikardiocentese anvende indikationer for temporær permanent pacemaker, ICD-enhed, elektrofysiolisk undersøgelse udføre akut ekgdiagnostik, herunder kunne erkende exitblok ved pacemakersvigt inaktivere ICD-enhed med magnet bestille fortolke relevante blodprøver Læringsmetoder Mesterlære Færdighedskursus Mesterlære Fokuseret klinisk ophold Færdighedskursus Teoretisk kursus Godkendt kursus 360-graders evaluering Godkendt kursus Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået HSE1 HSE1 Signatur Signatur vejleder
34 Mål Konkretisering af mål Herunder kunne: iværksætte akut kardiovaskulær farmakoterapi henvise overflytte til intensivafdeling eller HSE mhp. akut invasiv behandling Læringsmetoder Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået Signatur Signatur vejleder Diagnosticere, initialt behandle visitere endocarditis, myocarditis, pericarditis Diagnosticere, initialt behandle visitere aortadissektion perifer karsygdom differentiere årsager iværksætte initial behandling, samt visitere til relevant diagnostik, observation behandling differentiere årsager iværksætte initial behandling, samt visitere til relevant diagnostik behandling Mesterlære Teoretisk kursus Mesterlære Godkendt kursus Fokuseret ophold på kardiolisk afsnit HSE1 Fokuseret ophold på kardiolisk afsnit HSE1
35 Mål Konkretisering af mål Herunder kunne: Læringsmetoder Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået Signatur Signatur vejleder Diagnosticere, initialt behandle visitere ved kronisk iskæmisk hjertesygdom angive årsager risikofaktorer udføre arbejds-ekg iværksætte sekundærprofylakse farmakoterapi henvise til vurdering mhp. koronarangirafi invasiv revaskularisering Mesterlære Opgaver Teoretisk kursus Bedømmelse af opgave Godkendt kursus Fokuseret ophold på kardiolisk afsnit HSE1
36 Mål Diagnosticere, initialt behandle visitere ved dyslipidæmi Udrede årsager til behandle kronisk hjerteinsufficiens Konkretisering af mål Herunder kunne: angive symptomer, risikofaktorer, følgesygdomme indikationer for lipidsænkende behandling iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til behandling ved andre specialer Læringsmetoder Mesterlære Mesterlære Opgaver Teoretisk kursus Bedømmelse af opgave Godkendt kursus Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået Signatur Signatur vejleder Udrede årsager til kroniske klapsygdomme, iværksætte behandling visitere til kardiol differentiere årsager (valvulopatier, kardiomyopatier (dilateret), hypertrofisk, restriktiv. Mesterlære Fokuseret ophold på kardiolisk afsnit Udrede årsager til behandle hypotensio arterialis, ortostatisk hypotension, kardial synkope Udrede årsager til behandle pulmonal hypertension udføre ortostatisk blodtryksmåling Mesterlære henvise til trykmåling Mesterlære HSE1
37 Mål Varetage præventiv kardioli Varetage den hjerteopererede patient Konkretisering af mål Herunder kunne: rådgive vedr. ændring af livsstilsfaktorer udføre risikoreducerende medicinsk behandling angive kardioliske problemstillinger efter thoraxkirurgi henvise til relevant diagnostik behandling Læringsmetoder Mesterlære Teoretisk kursus Godkendt kursus Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået Fokuseret ophold på kardiolisk afsnit HSE1 Signatur Signatur vejleder Varetage hjerterehabilitering Udføre præoperativ hjerterisikovurdering angive betydningen af rehabilitering efter akut myokardieinfarkt, hjerteoperation ved hjerteinsufficiens anvise anvende et adekvat rehabiliteringsprram angive risikofaktorer for kardiale komplikationer ved ekstrakardial operation optimere medikamentel behandling præoperativt risikovurdere henvise til relevant diagnostik behandling Mesterlære Mesterlære Fokuseret ophold på kardiolisk afsnit HSE1 Fokuseret ophold på kardiolisk afsnit HSE1
38 6.9 Nefroliske kompetencer Mål Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere ved elektrolyt- syre/baseforstyrrelser Iværksætte diagnostik initial behandling samt visitere ved akut kronisk nyreinsufficiens Konkretisering af mål Herunder kunne: hyper- hypokaliæmi hyper- hyponatriæmi hyper- hypokalkæmi hyper- hypofosfatæmi hypomagnesiæmi metabolisk acidose alkalose iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere ved akut nyreisufficiens, herunder udføre væske/elektrolytbehandling behandling af udløsende årsag dosisjustering af medicin relevant visitation til akut dialyse plasmaseparation udrede behandle akut ved let kronisk nyreinsufficiens samt henvise til nefrolisk afdeling iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere patienten i kronisk dialyse med akutte komplikationer til dialysebehandling, herunder infektioner (peritonitis hos patienter i peritonealdialyse) svær overhydrering dialyseadgangsrelaterede problemer Læringsmetoder Mesterlære Kursus Mesterlære Kursus interview interview Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået Signatur Signatur vejleder
39 Mål Udrede behandle ved hypertension Udrede visitere ved proteinuri Differentialdiagnosticere, iværksætte initial behandling samt visitere til relevant specialist ved infektiøse tilstande i nyre urinveje Konkretisering af mål Herunder kunne: udrede behandle specielt ved essentiel hypertension sekundær hypertension hypertensiv krise hypertension i forbindelse med graviditet forebygge komplikationer herunder ved nefrotisk syndrom samtidig hæmaturi anvende indikationer for akut nyrebiopsi Læringsmetoder Mesterlære Kursus Mesterlære Kursus Mesterlære Kursus interview interview interview Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået Signatur Signatur vejleder
40 6.10 Reumatoliske kompetencer Mål Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til relevant specialist ved smertetilstande i bevægeapparatet Konkretisering af mål Herunder kunne: herunder af patient med discusprolaps/cauda equina syndrom bløddelsreumatisme Læringsmetoder Mesterlære Kursus Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået Signatur Signatur vejleder Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til relevant specialist ved osteoartrose iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til relevant specialist Mesterlære Kursus Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til reumatol ved artrit (ikkeinfektiøs) Udrede, behandle i forekommende tilfælde visitere ved systemisk Bindevævssygdom iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til reumatol identificere multiorgan involvering anvende indikationer for akut ledpunktur udrede behandle ukompliceret polymyalgia reumatica/arteritis temporalis iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til reumatol ved øvrige bindevævssygdomme, herunder vaskulitter Mesterlære Kursus Mesterlære Kursus
41 6.11 Øvrige fælleskompetencer Mål Varetage alkoholrelaterede tilstande Udrede akut behandle anafylaktisk reaktion/akut urticaria/angioneurotisk ødem Konkretisering af mål Herunder kunne: vejlede om forebyggelse behandling af alkoholoverforbrug forudse udløsende faktorer risici for alkoholabstinens diagnosticere komplikationer herunder alkoholabstinens/delir samt relevante differentialdiagnoser forebygge Wernickes encefalopati diagnosticere alkoholisk fedtlever, hepatit cirrose udføre abstinensbehandling korrigere vitaminmangeltilstande iværksætte ernæringsterapi vurdere behovet for henvisning til psykiater angive mekanismer (allergi/ikke allergi) vurdere behovet for visitation til specialist i rolig fase Læringsmetoder Mesterlære Mesterlære Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået HSE1 Signatur Signatur vejleder Udrede akut behandle insektstiksreaktioner angive mekanismer (allergi/ikke allergi) informere om prnose forsigtighedsregler visitere til specialist i rolig fase Mesterlære Opgaver Gennemgang af opgaver HSE1
42 Mål Behandle visitere malnutrition Udrede behandle trombosetendens, lungeemboli dyb venetrombose arterielle embolier Konkretisering af mål Herunder kunne: iværksætte ernæringsterapi, herunder: vurdere ernæringstilstand, herunder udregne body mass index (kg/m2) utilsigtet vægttab som procentdel af habitualvægt estimere individuelt behov for energi protein angive administrationsformer kunne redegøre for komplikationer samarbejde med klinisk diætist visitere komplicerede tilfælde til specialist iværksætte akut/subakut udredningsforløb iværksætte initial elektiv udredning af tilgrundliggende årsager, herunder skelne mellem hyppigste årsager til trombose arvelige/erhvervede cellulære/humorale diagnosticere hæmodynamisk betydende LE: visitation til trombolyse øvrige LE/DVT: starte AK-behandling på klinisk mistanke videre behandle kontrollere tromboemboliske tilstande informere om tromboseprofylakse Læringsmetoder Mesterlære Mesterlære Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået HSE1 Signatur Signatur vejleder
43 Mål Udrede, behandle visitere infektion hos den immuninkompetente patient Konkretisering af mål Herunder kunne: angive årsager til immuninkompetence (neutropeni, immunsuppressiv behandling (fx hos den organtransplanterede), HIV-infektion) iværksætte initial bredspektret antibiotisk behandling sideløbende med mikrobiolisk udredning visitere til specialafdeling ved behov Læringsmetoder Mesterlære Evalueringsmetoder Ansættelsessted opnået Signatur Signatur vejleder Udrede visitere patient med malign sygdom IKKE PULMONAL Varetage rationel lægemiddelterapi bivirkninger tilrettelægge et udredningsprram efter hvad der vil have terapeutisk konsekvens for patienten visitere til kurativ eller specifik palliativ terapi (kirurgisk, onkolisk, hæmatolisk) varetage den palliative behandling til patienter, som ikke kan tilbydes specifik terapi udføre farmakoterapi efter gældende rekommandationer, herunder anvende viden vedrørende indikationer kontraindikationer for ethvert lægemiddel man som læge ordinerer eller administrerer de særlige problemer, der knytter sig til lægemiddelterapi hos patienter med specifik organpåvirkning eller hos ældre relevant afveje effekt mod risiko for bivirkninger anvende viden vedr. lægemiddelbivirkninger, herunder om forebyggelse, dette er muligt differentialdiagnoser mekanismer (allergi/ikke allergi) varetagelse af monitorering Mesterlære Teoretisk kursus Mesterlære Kursus Godkendt kursus Godkendt kursus
Sammensætningen af uddannelsesblokkene er fra start til slut i uddannelsen: HSE 1år FSE 2år HSE 2år
Uddannelsesprram for hoveduddannelsesstilling i intern medicin:lungemedicin i Region Nord Stilling ved Lungemedicinsk afd. B Århus Universitetshospital Århus Sygehus kombineret med Medicinsk afd. Holstebro
Læs mere! " Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Lungemedicinsk afdeling B, Århus, Medicinsk afdeling, Horsens 1
! " Uddannelsesprram for hoveduddannelsen Lungemedicinsk afdeling B, Århus, Medicinsk afdeling, Horsens 1 $%&'(%)&'* + &,) -',%((%&./%),0%&0'-&'''1 $2,%23,%1'20,',%%)04&,)* 2)5,6,'3(&,)1$2'7)$2' 8 -',%((%&./%),0%&0'-&'''1
Læs mereMålbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer. ( Common trunk )
Målbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer ( Common trunk ) Sundhedsstyrelsen Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 UDGANGSPUNKTET I PATIENTENS BEHOV...
Læs mereSygdomsmanifestationer hvortil der er udarbejdet evalueringsskemaer.
OVERSIGT TABEL (bilag 6) Sygdomsmanifestationer hvortil der er udarbejdet evalueringsskemaer. S Brystsmerter Godkendt (læselig underskrift dato for hver kompetence, overført fra evalueringsskema) S S3
Læs mereUddannelsesprogram. intern medicin:geriatri
Uddannelsesprram http://www.danskselskabforgeriatri.dk/undersider/grunduddannelse/uddannelsesprr... Page 1 of 41 Uddannelsesprram for Navn: intern medicin:geriatri ved medicinsk afdeling, Haderslev Sygehus
Læs mereIntern medicin: reumatologi. Uddannelsesprogram
Intern medicin: reumatoli Uddannelsesprram Reumatolisk afdeling, Gråsten Medicinsk afdeling, Sønderborg Sygehus Rygcenteret, Give Sygehus Reumatolisk afdeling C, Odense Universitetshospital INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mere1. Introduktion. Indholdsfortegnelse
Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i Intern Medicin / Infektionsmedicin ved Infektionsmedicinsk, Rev.: 01-03-2006 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion...1 1.1. Beskrivelse af specialet infektionsmedicin...1
Læs mereMålbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Geriatri
Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Geriatri Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af specialet... 4
Læs mereMålbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Lungemedicin
Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Lungemedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Lungemedicinsk Selskab Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...4 1.1 SPECIALET INTERN MEDICIN:LUNGEMEDICIN...4
Læs mereMålbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi
Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 1.1 Specialet Intern Medicin: Reumatoli...4
Læs mereMålbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi
Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Nefroli Sundhedsstyrelsen Dansk Nefrolisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af specialet nefroli... 3
Læs mereMålbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi
Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Nefroli Sundhedsstyrelsen Dansk Nefrolisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af specialet nefroli... 3
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord
1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme
Læs merefor Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi
PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Sundhedsstyrelsen og Dansk Reumatologisk Selskab Januar 2005 1 PORTEFØLJENS FORMÅL Porteføljen er et redskab til: At fungere som fundament
Læs mereUddannelsesprogram i hoveduddannelsesforløb Intern Medicin: Kardiologi på Holstebro og Skejby Sygehuse
Uddannelsesprram i hoveduddannelsesforløb Intern Medicin: Kardioli på Holstebro Skejby Sygehuse Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af specialet 3 1.2 Uddannelsens opbygning
Læs mereUddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi. Kardiologisk afd. S, Aalborg Medicinsk afd., Hjørring
Uddannelsesprram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardioli Kardiolisk afd. S, Medicinsk afd., Hjørring Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af specialet 3 1.2 Uddannelsens
Læs mereUddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi. Medicinsk afdeling, Sygehus Viborg Kardiologisk afdeling, Skejby Sygehus
Uddannelsesprram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardioli Medicinsk afdeling, Sygehus Viborg Kardiolisk afdeling, Sygehus Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af
Læs mereMålbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi
Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Januar 2004 Redigeret Januar 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 1.1 Specialet Intern
Læs mereUddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi. Kardiologisk afd. S, Aalborg Medicinsk afd.
Uddannelsesprram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardioli Kardiolisk afd. S, Medicinsk afd., Sygehus Viborg Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af specialet 3 1.2
Læs mere1. FORORD... 4 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...
Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2005 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 4 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...
Læs mereintern medicin:geriatri
Uddannelsesprram for Navn: intern medicin:geriatri ved Geriatrisk Afdeling, SHF Svendborg/Rudkøbing Medicinsk Afdeling, SHF Svendborg geriatrisk afdeling G, Odense Universitetshospital 1. Indledning Specialet
Læs mereMålbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi
Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardioli Sundhedsstyrelsen Dansk Cardiolisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledni...3 1.1 Beskrivelse af specialet...3 1.2. Uddannelsens
Læs mere$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser.
! ""# $ % $ &'% Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der
Læs mereMålbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Gastroenterologi og Hepatologi
Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Gastroenteroli Hepatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Gastroenterolisk Selskab Dansk Selskab for Hepatoli Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse
Læs mereUddannelsesprogram i hoveduddannelsesforløb Intern Medicin: Kardiologi Silkeborg Centralsygehus og Skejby Sygehus
Uddannelsesprram i hoveduddannelsesforløb Intern Medicin: Kardioli Silkeborg Centralsygehus Sygehus Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.2 Uddannelsens opbygning 4 2. Afdelingsbeskrivelser
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi i Region Nord. Aalborg Sygehus & Skejby Sygehus
Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i Intern Medicin:Nefroli i Region Nord Aalborg Sygehus & Skejby Sygehus Endelig udgave 17. januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 Beskrivelse af specialet
Læs merePORTEFØLJE. for SPECIALLÆGEUDDANNELSEN INTERN MEDICIN: KARDIOLOGI
PORTEFØLJE for SPECIALLÆGEUDDANNELSEN i INTERN MEDICIN: KARDIOLOGI Indholdsfortegnelse Forord Side 1. Logbog til registrering af opnåede kompetencer 4 2. Bevis over gennemgåede og godkendte kurser 42 3.
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: lungesygdomme Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereRøntgen afdelingen, Næstved Sygehus
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet
Læs mereMålbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin
Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Infektionsmedicin Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Infektionsmedicin... 3 1.1 Beskrivelse
Læs mereUddannelsesprogram for. hoveduddannelsen i. intern medicin:hæmatologi. i Uddannelsesregion Nord. (Aalborg - Viborg - Aalborg)
Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i intern medicin:hæmatoli i Uddannelsesregion Nord (Aalborg - Viborg - Aalborg) Medicinsk afdeling Regionshospitalet Viborg Hæmatolisk afdeling B Århus Universitetshospital
Læs mereUddannelsesprogram. for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi
Uddannelsesprram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardioli Medicinsk afdeling, Randers Centralsygehus Kardiolisk afdeling B, Sygehus Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse
Læs mereModul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰
Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning
Læs mereUddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi. Medicinsk afdeling, Herning Sygehus Kardiologisk afdeling, Skejby Sygehus
Uddannelsesprram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardioli Medicinsk afdeling, Herning Sygehus Kardiolisk afdeling, Sygehus Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af
Læs mereMålbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin
Målbeskrivelse for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin April 2007 INDEKS: SKIFT AF MÅLBESKRIVELSE FRA GAMMEL TIL NY... 3 AFSNIT
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.
Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:
Læs merePORTEFØLJE. for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Lungemedicin. Tilhører. Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS)
PORTEFØLJE for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Lungemedicin Tilhører Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS). juli 009 Skemaer, lister etc. kan alle downloades på www.lungemedicin.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereUddannelsesprogram for. hoveduddannelsen i. intern medicin:hæmatologi. i Uddannelsesregion Nord. (Aalborg - Holstebro - Aalborg)
Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i intern medicin:hæmatoli i Uddannelsesregion Nord (Aalborg - Holstebro - Aalborg) Medicinsk afdeling Regionshospitalet Holstebro Hæmatolisk afdeling B Århus Universitetshospital
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi i Region Nord. Sygehus Viborg & Skejby Sygehus
Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i Intern Medicin:Nefroli i Region Nord Sygehus Viborg & Skejby Sygehus Endelig udgave 17. januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 Beskrivelse af specialet
Læs mereUddannelseprogram i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi. For samlet uddannelsesforløb på:
1 af 10 Uddannelseprogram i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi For samlet uddannelsesforløb på: Medicinsk afdeling Regionshospitalet i Viborg og Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aarhus
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:
Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen
Læs mereUddannelsesprogram i hoveduddannelsesforløb Intern Medicin: Kardiologi på Holstebro og Aalborg Sygehuse
Uddannelsesprram i hoveduddannelsesforløb Intern Medicin: Kardioli på Holstebro Aalborg Sygehuse Januar 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af specialet 3 1.2 Uddannelsens opbygning
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mere1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...
Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...
Læs mereUddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital
Uddannelsesprram for ekstraordinær hoveduddannelsesstilling i klinisk farmakoli på Klinisk Farmakolisk Afdeling Århus Universitetshospital Januar 2011 1. Indledning Klinisk farmakoli er et lægeligt speciale,
Læs mereUddannelsesprogram for den fælles intern medicinske introduktionsstilling ved Medicinsk område i Esbjerg
Uddannelsesprram for den fælles intern medicinske stilling ved Medicinsk område i Esbjerg Indledning præsentation af uddannelsesforløbet Introduktionslægen vil i den periode der foregår ved Medicinsk område
Læs mereUddannelsesprogram for. den kirurgiske introduktionsuddannelse. på Århus Sygehus. (Nørrebrogade 44, tidl. ÅKH),
Uddannelsesprram for den kirurgiske introduktionsuddannelse på Århus Sygehus (Nørrebrade 44, tidl. ÅKH), Kirurgisk Gastroenterolisk Afdeling L. 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Målsætning:...
Læs mereMålbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Hæmatologi
Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Hæmatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Hæmatolisk Selskab Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af specialet. 3 Hvorfor vælge specialet
Læs mereRøntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med
Læs mereKarkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby
Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby Beskrivelse af faget Karkirurgi omfatter forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden for hjernen
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i neurokirurgi ved Videncenter for Rygsygdomme Glostrup Hospital
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i neurokirurgi ved Videncenter for Rygsygdomme Glostrup Hospital Revideret forår 2012 Indholdsfortegnelse: Formål.side 3 Subspecialet rygkirurgi...side 3
Læs mereUddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital
Uddannelsesprram for læger i hoveduddannelsesstilling i klinisk farmakoli på Klinisk Farmakolisk Afdeling Århus Universitetshospital Uddannelsesprram/introduktionsstilling/Udkast2/22-04-04/ 1 1. Indledning
Læs mere!" # $ % &&& $ '!" #! $ ' ( &!#)
" # $ % &&& $ ' " # $ % &&& $ ' &#) $ % &&& )' % *++, -./ / 00 )0-1 0"0 0-23$45 4 0"0 0-23$45 4 60-2)3$447306/5 70 7-01 1 %6 1-1 04-./ " # $ % & ' ) ) ** # $ + +,-&./ -&. -&. -&. " *.0 & -./ 2 % -. - 71
Læs mereUddannelseprogram i Intern Medicin : Gastroenterologi og Hepatologi
Uddannelseprram i Intern Medicin : Gastroenteroli Hepatoli For samlet uddannelseforløb på: Medicinsk afd. B, Hjørring Sygehus Medicinsk afdeling M, Aalborg Universitetssygehus Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3
Læs mereLæringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET
Læringsstrategier og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET De nye lægeroller De nye lægeroller organisere og prioritere
Læs merePORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i Intern Medicin: Endokrinologi. Sundhedsstyrelsen og Dansk Endokrinologisk Selskab
PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi Sundhedsstyrelsen og Dansk Endokrinologisk Selskab Maj 2004 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som fundament
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation
Læs mereHOVEDUDDANNELSE I GERIATRI. Uddannelsesprogram for
HOVEDUDDANNELSE I GERIATRI Forløb Odense - Uddannelsesprram for (Uddannelses søgende læge) SEPTEMBER 2009 kol-od-kol HUDD aug'09.doc Sept 2009 Side 1. INDLEDNING... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BESKRIVELSE
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg, Januar 2004 1. Indledning...2
Læs mereUddannelseprogram i Intern Medicin : Gastroenterologi og Hepatologi
Uddannelseprram i Intern Medicin : Gastroenteroli Hepatoli For samlet uddannelseforløb på: Medicinsk afdeling, Viborg Sygehus Medicinsk afdeling M, Aalborg Universitetssygehus Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: lungesygdomme
Specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.
Læs mereUdkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb
Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark december 2012 Indholdsfortegnelse: Indledning...
Læs mereUddannelsesprogram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning
Uddannelsesprram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 1. Indledning. Turnus skal anspore motivere lægen til at påtage sig de forpligtigelser, der
Læs mereBeskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Ansættelse 60 måneder 21 mdr RH 6 mdr intern medicin RH - 15 mdr UH 18 mdr RH Fokuserede ophold
Læs mereRelevante vejledninger
Relevante vejledninger Titel Type akut astma akut iltbehandling af voksne Alfa-1 antitrypsin-mangel allergisk alveolitis allergisk bronkopulmonal aspergillose Anlæggelse af pleuradræn Arbejdsbetinget KOL
Læs mereUddannelsesprogram for. hoveduddannelsen i. intern medicin:hæmatologi. i Uddannelsesregion Nord. (Holstebro - Århus - Holstebro)
Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i intern medicin:hæmatoli i Uddannelsesregion Nord (Holstebro - Århus - Holstebro) Medicinsk afdeling Regionshospitalet Holstebro Hæmatolisk afdeling R Århus Universitetshospital
Læs mereBeskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:
Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne
Læs mereUddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin
Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Center for Ortopædi og Medicin, Medicinsk klinik og Geriatrisk klinik, Aabenraa, Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings
Læs mereArbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsen i intern medicin: Lungemedicin. Region Øst
Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i intern medicin: Lungemedicin Region Øst Forløb nr. 2 HOLBÆK-NÆSTVED-RIGSHOSPITALET-HOLBÆK-GENTOFTE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Præsentation af uddannelsesforløb
Læs mereBegrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn
122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette
Læs mereIntroduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme (version til ansøgning)
25-11-2015 Revideret specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens
Læs mereLægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri.
Det Regionale Videreuddannelsesråd 23.12.2003 Region Nord Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Den lægefaglige indstilling for børne- og ungdomspsykiatri
Læs mereMistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )
Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen
Læs mereUddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland
Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller
Læs mereUddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by
Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...
Læs mereUddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer
Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer 1 4.1 Medicinsk ekspert Kunne optage målrettet anamnese og informere forældrene om vurderingen
Læs mereA. Generelle forhold for flere specialer.
N O T A T 27.06.2016 Specialeaftale og tro & loveerklæring for BOX-undersøgelse på hovedfunktion under specialet intern medicin: lungesygdomme under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til
Læs mereEksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.
Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom
Læs mereMålbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer
Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: infektionsmedicin Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af
Læs mereIntroduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.
Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet
Læs mereKompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af
Læs mereUddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Herning Sygehus
Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Herning Sygehus Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. Indholdet i uddannelsesprogrammet
Læs mereMålbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer
Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Februar 2004 1 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål rammer... 4 1.1. Formål 4 1.2. Overordnede rammer
Læs mereKvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin
Intern medicin Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage ambulant udredning og behandling af diverse intern
Læs mereMålbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi
Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010 Indholdsfortegnelse Den specialespecifikke del 1. Indledning...4 1.1 Specialet
Læs mereUddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød
Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke
Læs mereMålbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi
Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i intern medicin: reumatoli Redaktion
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: lungesygdomme
Specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme Denne specialevejledning er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen
Læs mereSpecialeansøgning. Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin. Dato: 27. maj 2009
Specialeansøgning Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin Dato: 27. maj 2009 Specialeansøgning for Region Midtjylland vedr. IM: Infektionsmedicin 1 1 Generelle overvejelser i forhold til
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle
Læs mereOversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken
Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en
Læs mere1 Poul Henning Madsen
Poul Henning Madsen 1 2 Hvad håndterer vi i Lungemedicin SLB? Uafklarede lungeinfiltrater og stadieinddeling af malign sygdom i thorax Uafklarede radiologiske fund (eksempelvis mediastinal adenopati) Uafklarede
Læs mereAllergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen
Læs mereSpecialtandlægeuddannelsen
Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram
Læs mereKarkirurgisk Afd. T, OUH
Karkirurgisk Afd. T, OUH Beskrivelse af faget. Karkirurgi omfatter ebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende
Læs mereUrologi. Faglig profil Urologi
Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling
Læs mere