Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Herning Sygehus

Transkript

1 Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Herning Sygehus Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt

2 1. Indledning. Indholdet i uddannelsesprogrammet bygger på Sundhedsstyrelsen målbeskrivelse. I målbeskrivelsen opstilles slutkompetencer inden for de 7 lægeroller i den lægelige videreuddannelse, der er beskrevet i Sundhedsministeriets betænkning nr fra Speciallægekommissionen, maj Formål med turnusuddannelsen. Formålet med turnusuddannelsen er at: Lægen kan erhverve tilladelse til selvstændigt virke som læge. Konsolidere og videreudvikle prægraduat erhvervet viden og praktiske færdigheder til kliniske kompetencer gennem arbejde med patienter. Sikre identifikation med rollen som læge. Kvalificere lægen til at tage kliniske beslutninger. Forberede lægen til fremtidigt specialevalg Turnusuddannelsen i Ringkøbing Amt. Turnusuddannelsen i amtet er fra 1. januar 2004 placeret på sygehusene i Herning, Holstebro og Ringkøbing og et antal almen praksis. Uddannelsen består af 6 måneders tjeneste på en kirurgisk afdeling og 6 måneder på en medicinsk afdeling efterfulgt af 6 måneder i almen praksis. Sygehusene og almen praksis stiller de fornødne rammer til rådighed. Det er turnuslægens opgave selvstændigt at sørge for at udnytte disse rammer til at opnå de kompetencer, der fremgår af turnusmålbeskrivelsen. Til dette formål skal man udnytte den vejledning, der tilbydes på afdelingen/i praksis. Man er altid velkommen til at kontakte den uddannelsesansvarlige overlæge/tutorlæge, hvis man mener, at der er forhold, der burde være anderledes. 2. Beskrivelse af medicinsk afdeling, Herning Sygehus: Medicinsk afdeling, Herning Sygehus er en del af Medicinsk Center, som omfatter de intern medicinske afdelinger i Ringkøbing, Herning/Tarm, Holstebro/Lemvig, Reumatologisk Afdeling samt Ergo- og Fysioterapiafdelingen og varetager den samlede medicinske funktion for amtets indbyggere og har funktioner på alle 5 sygehuse. Medicinsk afdeling Herning/Tarm er én administrativ enhed med et optageområde på ca indbyggere. Der er samlet ca indlæggelser pr. år og ambulante besøg. Afdelingen har ud over bred intern medicinsk funktion grenspecialefunktion i kardiologi, gastroenterologi, endokrinologi og infektionsmedicin med amtsfunktion i invasiv kardiologi (KAG og pacemakerfunktion i eget kardiologisk laboratorium) og infektionsmedicin. Afdelingerne har tilsammen 126 senge, heraf de 90 i Herning. Der er begge steder daghospital og ambulatorium. Turnusuddannelsen forventes udelukkende at foregå på sygehuset i Herning. Afdelingsledelse: Ledende overlæge, dr. med. Niels Thorsgaard og oversygeplejerske Mette Bruun Pedersen. Side 1

3 Uddannelsesansvarlig overlæge: Jan Eriksen Lægestab: Lægenormeringen er pr : 1 ledende overlæge, 12 overlæger, 2 afdelingslæger, 4 1.reservelæger og 15 reservelæger. Ifølge ny uddannelsesreform 7 turnuslæger, 3 læger i almen medicin, 3 introduktionslæger og 8 læger i intern medicinske hoveduddannelsesforløb, heraf 3 i intern medicin/kardiologi, 2 i intern medicin/gastroenterologi, 2 i intern medicin/endokrinologi og 1 i intern medicin/geriatri. Vagtlag: Der er 3 vagtlag: Et forvagtslag bestående af turnuslæger, et mellemvagtslag af introduktionslæger, læger i første fase af hoveduddannelsesforløb og i almen medicin og et bagvagtslag af læger i sidste fase af hoveduddannelsesforløb, afdelingslæger, vagtbærende overlæger og indtil videre 1.reservelæger. Der er etableret medicinsk og kardiologisk beredskabsvagt af overlæger. Vagtarbejde: Der modtages uselekterede patienter i fællesmodtagelse. Akutte hjertepatienter modtages dog direkte på kardiologisk afsnit. Visitationsafsnit forventes åbnet i løbet af Røntgenafdelingen er fuldt digitaliseret, og der er mulighed for overførsel af billeder for eksempel til neurokirurgisk vurdering i Århus. Instrukser: Afdelingens instruksbog er udelukkende computerbaseret og tilgængelig over internettet. Afdelingen har uddannelsesforpligtelse overfor medicinstuderende på 3. semester, læger i turnus, i uddannelse til almen medicin, i introduktionsstilling og i hoveduddannelsesforløb til speciallæge i intern medicin/kardiologi, -/gastroenterologi, -/endokrinologi og -/geriatri. Forskning: Afdelingen deltager i en række multicenterstudier inden for alle specialer og har derudover egne projekter bl.a. vedrørende kronisk pankreatitis, PPI-forbrug og ernæring. 3. Praktiske forhold. Uddannelse: Den uddannelsessøgende gennemgår et 14 dages introduktionsforløb og tildeles en vejleder, sammen med hvem der lægges en uddannelsesplan for turnusstillingen og planlægges evalueringssamtaler. Den uddannelsessøgende vil blive tilknyttet et afsnitsteam bestående af læger på flere uddannelsestrin superviseret af en overlæge og med gensidigt ansvar for uddannelsen. Hovedvægten i uddannelsen ligger på indføring i intern medicinsk tankegang og håndtering af specielt akutte patienter. Vagtarbejdet er derfor en væsentlig del af uddannelsen, men der vil også være lejlighed til under stuegang på mindre patientgrupper at sætte sig ind i patientforløb. Den uddannelsessøgende forventes aktivt og selvstændigt at deltage i og bidrage til afdelingens undervisningsaktiviteter. Der er ugentlige morgenmøder med undervisning samt månedlig fællesundervisning for yngre læger. Der forventes også teambaserede uddannelsesaktiviteter. Afdelingen dækker intern medicin bredt, og der vil ikke være fokuserede ophold. De i målbeskrivelsen anførte kompetancer anses alle at kunne opnås på det forventede niveau. Yderligere beskrivelse af afdelingens arbejde vil fremgå af introduktionsmappen, der udleveres ved ansættelsen. 4. Præsentation af kompetenceudvikling. Dette afsnit er et udpluk af målbeskrivelsen her præsenteres i skematisk form de 124 kompetencer eller mål der skal erhverves i løbet af turnusuddannelsen. Side 2

4 Det vedlagte skema består af 4 kolonner: Mål: Konkretisering: Læringsmetoder: Evalueringsmetoder: Dette er det overordnede mål/kompetencen. Nummeret refere rer til målets placering blandt de 39 mål i målbeskrivelsen. Målene er endvidere inddelt efter hvilken afdeling, der er ansvarlig for at kompetencen opnås. Det er endvidere anført, indenfor hvilken af de lægelige roller, dette mål er placeret (vedrørende de forskellige lægeroller se målbeskrivelsen). Giver en mere udførlig beskrivelse af målet, så dette bliver let tere forståeligt og entydigt. Der kan også være tale om eksem plificeringer og delmål. Beskriver, hvorledes kompetencen kan erhverves se nedenfor. Beskriver, hvorledes det skal afgøres, om kompetencen er erhvervet se nedenfor. Hvert enkelt af målene skal evalueres for sig og en tilfredsstillende evaluering attesteres. Det fremgår specifikt, hvor den pågældende kompetence skal opnås (=attesteres) - men ved flere kompetencer kan det være relevant, at dele af kompetencen er erhvervet ved tidligere ansættelser. Sådanne delmål noteres løbende - og indgår således ved den endelige godkendelse af de samlede mål (=kompecenten). Hvert mål skal attesteres af de kliniske vejledere på afdelingerne. Den medicinske kompetence erhverves på de enkelte afdelinger i en bestemt del af uddannelsesforløbet. For de øvrige 6 kompetencer gælder, at afdelingerne tilkendegiver ved deres underskrift, at rolle-kompetencerne og delkompetencerne er svarende til det niveau, der kan forventes på det givne tidspunkt i uddannelsesforløbet. Den fulde kompetence forventes at være opnået inden afslutningen af turnusuddannelsen i almen praksis. Læsevejledning til skemaet: Læringsstrategi: Turnuslægen og den formelle vejleder skal fra starten være opmærksomme på, at der sker en løbende erhvervelse af kompetencer under uddannelsen. Løbende, tæt kontakt er nødvendig. Senest ved midtvejssamtalen skal der tages stilling til, om erhvervelsen af kompetencen er sket i et tilstrækkeligt omfang, og om der skal gøres en ekstra indsats på udvalgte områder. Man skal også her tages stilling til, om det overhovedet kan forventes, at minimumskompe- Side 3

5 tencerne kan nås, og stillingen kan godkendes. Det skal pointeres, at der er tale om minimumskompetencer. De anførte læringsstrategier supplerer hinanden, i nogle tilfælde kan den nødvendige minimumskompetence nås ved hjælp af en enkelt læringsstrategi, i andre tilfælde er det nødvendigt at kombinere strategier. Turnuslægen afgør selv i samarbejde med den formelle vejleder, hvilke læringsstrategier, der er nødvendige. Definition og beskrivelse af læringsmetoder : i moderne forstand er en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring og anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et praksisfællesskab: I afdelingen, skadestuen, operationsgangen, ambulatorium m.v. Den medfører gensidige forpligtelser for mester og lærling i en specifik social struktur og foregår over en længere periode. er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. Afdelingsundervisning: Er internt organiseret undervisning i afdelingen, der retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer, hvor der fremlægges og drøftes videnskabelige problemer. Opgave: Er selvstændigt at indsamle data, vurdere og syntetisere en problemstilling. Kan fx være i direkte relation til klinisk arbejde eller gennemgang af videnskabelige tidsskrifter, bøger og andre kilder som fx internet, til belysning af et problem. : Er en form for adfærd, hvor den enkelte med eller uden hjælp fra andre tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, identificerer resurser og læringsstrategier hertil og selv vurderer resultaterne. Kursus: Er læringsramme for formaliseret teoretisk vidensformidling eller læring af praktiske færdigheder. Evalueringsstrategier Evaluering af minimumskompetencerne skal foretages af ældre kollega, som har vejlederfunktion, og som har den fornødne kompetence. Den læge, der har foretaget evalueringen, attesterer på checklisten i logbogen (udleveret ved start på ansættelsen), når minimumskompetencen er opnået. Turnuslægen underskriver ligeledes. Det er begges ansvar, at minimumskompetencen reelt er opnået. Er der mere end 2 evalueringsstrategier anført skal begge metoder anvendes. Evalueringsmetoder. i klinikken: Er direkte at se hvordan en uddannelsessøgende læge udfører en færdighed og udfra i forvejen opstillede kriterier vurdere dennes færdighedsniveau. Struktureret : Er en samtale mellem den uddannelsessøgende og vejlederen, der afhandler i forvejen definerede områder, men som ikke har præg af overhøring. Side 4

6 Audit af journaler: Er en struktureret bedømmelse af kvaliteten af journaler mod i forvejen opstillede kriterier. Godkendt kursus: Er en skriftlig udtalelse fra kursusleder om, at kursisten har opfyldt kursets mål. Vejledersamtale: Anvendes mhp. afdækning af den uddannelsessøgendes viden på brede, mindre konkrete områder. 5. Mål, lærings og evalueringsmetoder. 5.1 Medicinsk ekspert Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Mål Akut myocardieinfarkt Bevidsthedssløring Konkretisering Foretage akut vurdering og initial behandling. Iværksætte relevante undersøgelser, herunder optage anamnese, foretage klinisk undersøgelse og parakliniske undersøgelser. Stille diagnose udfra klinik, ekg-forandringer og biokemiske markører. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og yderligere behandling. med højere charge. Foretage akut vurdering og initial behandling. Vurdere grad, Glasgow coma scale. Optage anamnese, foretage klinisk undersøgelse, ordinere relevante parakliniske undersøgelser. verveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og yderligere behandling. Læringsmetoder Mesterlæge Evalueringsmetoder med højere charge. Bevidstløshed Foretage akut vurdering og initial behandling. Optage anamnese v. pårørende, foretage kli-. Side 5

7 nisk undersøgelse, ordinere relevante parakliniske undersøgelser. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og yderligere behandling. med højere charge. Chok Foretage akut vurdering og initial behandling. Optage anamnese suppleret hos pårørende, foretage klinisk undersøgelse, ordinere relevante parakliniske undersøgelser. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og yderligere behandling. Meterlæge.. Dyb venøs trombose Forgiftningstilstand med højere charge. Optage anamnese, herunder risikofaktorer, foretage klinisk undersøgelse, bestille relevante parakliniske undersøgelser. Diagnosticere ud fra klinik og D-dimer og vurdere behov for initial behandling eller at afvente yderligere undersøgelser. Overveje differentialdiagnoser og komplikationer (lungeemboli). Foretage akut vurdering og initial behandling. Optage anamnese suppleret hos pårørende særligt mhp agens, foretage klinisk undersøgelse, ordinere parakliniske undersøgelser herunder relevante seværdier. Evt. sikring af materialer. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udred-.. Side 6

8 Hjertestop Kramper Lammelse ning og fortsat/yderligere behandling. med højere charge bl.a. om henvendelse til myndigheder. Modtage patient og straks vurdere om der er indikation for genoplivning eller fortsættelse af sådan. Iværksætte genoplivning efter instruks i samarbejde med øvrigt tilkaldt hjertestoppersonale. Diagnosticere ventrikelflimmer og asystoli ud fra skopmonitor. Give DCstød og antiarytmika efter behov. Indhente relevante oplysninger fra Falck, pårørende og journaler mhp fortsat behandling. Kunne vurdere hvornår udsigtsløs behandling kan stoppes. med højere charge. Foretage akut vurdering og initial behandling. Optage anamnese suppleret hos pårørende, foretage klinisk undersøgelse, ordinere relevante parakliniske undersøgelser, herunder evt. akut CT-scanning og lumbalpunktur. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og behandling. Konferere med kollega med højere charge Foretage akut vurdering og initial behandling. Optage anamnese evt. suppleret hos pårørende, foretage klinisk undersøgelse, ordinere relevante parakliniske undersøgelser, herunder evt. akut CTscanning og lumbal-. Hjertestopkursus.. Side 7

9 Respirationsstop Sepsis Anæmi punktur. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og behandling. med højere charge Foretage akut vurdering og initial behandling, evt kontakte anæstesilæge. Optage anamnese suppleret hos pårørende/ indhente oplysninger mhp fortsat behandling; foretage klinisk undersøgelse, ordinere relevante parakliniske undersøgelser. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og yderligere behandling. med højere charge Optage anamnese, foretage klinisk undersøgelse herunder fokusjagt evt. lumbalpunktur; ordinere relevante parakliniske undersøgelser, herunder infektionsparametre og materiale til mikrobiologisk undersøgelse. Vurdere om der er kredsløbspåvirkning og DIC. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og antibiotisk behandling. med højere charge Optage anamnese og foretage klinisk undersøgelse mhp. udløsende årsag, herunder blødningskilder og medicin, specielt NSAID-forbrug. Ordinere relevante parakliniske undersøgelser. Overveje differentialdiagnoser bl.a. ud. Side 8

10 fra blodprøver. Prioritere videre udredning specielt knoglemnarvsundersøgelse og stille indikation for blodtransfusion. Blødningstendens Optage anamnese og foretage klinisk undersøgelse mhp. blødningstype og udløsende årsag, herunder medicin. Ordinere relevante parakliniske undersøgelser herunder koagulationsparametre. Overveje differentialdiagnoser bl.a. ud fra blodprøver. Prioritere videre udredning og stille indikation for blodtransfusion.. Optage journal, herunder optage anamnese og foretage objektiv undersøgelse samt basal neurologisk undersøgelse Handle på baggrund af de almindeligste patologiske tilstande på røntgenbilleder af thorax (lungestase, pneumonisk infiltrat, pneumothorax, pleuravæske, de almindeligste malignitetssuspekte infiltrater) Indikation for og information til pt. om procedure, gener, komplikationer og konsekvenser i forhold til gastroskopi, sigmoideo- og koloskopi og rektoskopi Selvstændig primær vurdering. Give oplæg til røntgeafdeling -konference. Kende hovedindikationerne og den tekniske udførelse af diagnostisk/terapeutisk endoskopi samt formål og behandlingseffekt og mulige komplikationer.. Afdelings- undervisning. Audit af journaler Audit af journaler Indikation for og information til patient om procedure, gener, komplikationer og konsekvenser i forhold til knolemarvs- aspiration og biopsi Selvstændigt kunne opstille almindeligste indikationer. Kunne informere om og udføre indgrebet Side 9

11 Forestå korrektion af de almindeligste elektrolyt- forstyrelser og basal væskebehandling Handle på baggrund af arterieblod- gasanalyse (hypoksi, hyperkapni, respiratorisk og metabolisk acidose Handle på baggrund af prøveresultatet af spinalpunktur Handle på baggrund af de almindeligste patologiske fund ved EKG (atrieflimren og flagren, AV blok, iskæmi, ventrikulær takykardi og flimren Handle på baggrund af resultatet af lungefunktions- undersøgelse (normal samt obstruktiv og restriktiv lungelidelse) Handle i henhold til retningslinierne for isolation af potentielt smittefarlige patienter Kunne vurdere årsager til almindelige forstyrrelser i væske- og elektrolytbalancen Planlægge behandlingsstrategi og -hastighed for korrektionerne. Forstå baggrund for undladelse af korrektion hos terminale patienter. Kunne vurdere indikationer og kontraindikationer for ilttilførsel. Kunne vurdere indikation for kontakt med anæstesiologisk afdeling ved respirationsinsufficiens. Kende og kunne håndtere hyppigste årsager til metaboliske syre-baseforstyrrelser. Forstå betydningen af celleindholdet i spinalvæske i forhold til blødning og infektion. Vurdere behandlingsindikationer. Indikationer for skopmonitorering, akut og afventende holdning ved arytmier. Vurdere resultaterne mhp differentialdiagnostik og behandlingsmuligheder. Forstå konsekvenserne for medpatienter af udbredelse af potentielt farlige infektionssygdomme eller resistente mikroorganismer. Have kendskab til instruksen for undgåelse af smittespredning Medicinske problemstillinger/færdigheder og procedurer. Side 10

12 Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Mål Foretage arteriepunktur Foretage hjertemassage og DC stød Foretage trachealsugning Foretage ligsyn Udfærdige dødsattest Konkretisering Læringsmetoder Hjertestopkursus Evalueringsmetoder Kommunikator. Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Mål Etablere en kontakt med patienten præget af tillid, empati og situationsfornemmelse Disponere og styre en samtale i forhold til tid, sted og formål Indsamle og anvende relevant information om sygdom og andre forhold, såsom pt.s egenopfattelse, forestillinger, bekymringer og forventninger angående aktuel sygdom Informere pt. om sygdomsudredningsprogram, behandlingstilbud mulige bivirkninger og helbredelsesmuligheder samt sikre, at pt. har forstået den givne information Lave en mundtlig aftale Konkretisering Skal gradvist udvikle sig i lægerollen som professionel kommunikator og uddybe den normale sociale fornemmelse til egentlig empati, så pt. vil føle sig tryg og hørt. Lære at udnytte tiden rationelt i forhold til prioritering af samlede opgaver specielt under vagtforhold Forstå betydningen af patientens egen opfattelse af sygdom og behandling som en forudsætning for at patienten følger undersøgelsesplanen og behandlingen Forstå at patienten har selvbestemmelsesret også over undersøgelse og behandling. Informeret samtykke er nødvendig også i den kliniske hverdag. Forstå at patienten har Læringsmetoder Observere Evalueringsmetoder Struktureret observa- Side 11

13 med patienten, som synliggør forventninger og behandlingsplan selvbestemmelsesret også over undersøgelse og behandling. Informeret samtykke er nødvendig også i den kliniske hverdag. tion Informere og rådgive patienter og pårørende. Forelægge mundtlig eller skriftlig problemstilling vedr. en pt. for kolleger på en sådan måde, at det kan danne baggrund for en beslutning. Lære at anvende og udnytte kolleger specielt ved konferencer i den daglige kliniske hverdags problemstillinger. 5.3 Samarbejder. Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Mål Fastlægge enkle behandlingsplaner med patienten og medinddrage pårørende, hvis dette er relevant Bidrage til et konstruktivt samarbejde med kolleger og øvrige personalegrupper Deltage aktivt i vagt- og arbejds- tilrettelæggelse Udfærdige henvisninger, epikriser, attester og recepter Indgå i samarbejde med relevante institutioner, herunder indgå i samarbejdet mellem almen praksis og hospitalsafdelinger Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder Leder/administrator. Side 12

14 Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Mål Administrere egen arbejdsindsats, herunder foretage relevant prioritering af pålagte arbejdsopgaver/ tildelte patienter Lede relevante behandlingsteams, som f.eks. ved hjertestop eller ved modtagelse af den akutte patient Handle i overensstemmelse med lov om udøvelse af lægegerning (lægeloven), lov om patienters retsstilling, arbejdsmiljøregler samt forsikrings- og sociallovgivningen, herunder foretage relevante anmeldelser Konkretisering Forstå at disse regelsæt og love kan få lige så stor betydning for patientens fremtidige situation som sygdommen, hvis de ikke håndteres korrekt. Læringsmetoder Evalueringsmetoder 5.5. Sundhedsfremmer. Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Mål Give råd vedrørende forebyggelse af væsentlige livsstilsygdomme og arbejdsmiljø- relaterede sygdomme Rådgive patienter og personale om basale sikkerhedsregler og korrekte arbejdsprocedurer Opdage og reagere på forhold, hvor rådgivning og oplysning er påkrævet Undervise patienter i forhold vedrørende deres sygdom Afdække og reagere på forhold i patienters aktuelle livs- og sygdomssituation, som kan have betydning for pro- Konkretisering Forstå at de forhold som læger betragter som selvfølgelige ikke altid er det for patienten Læringsmetoder Evalueringsmetoder Side 13

15 gnose og behandlingsmuligheder 5.6 Akademiker. Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Mål Undervise kolleger og andre personalegrupper Identificere og gøre brug af mulighed for egen personlig og faglig kompetance- udvikling Aktivt udnytte situationer i hverdagen til mesterlære, dialog og refleksion for at optimere læring hos sig selv og andre Konkretisering Anvende principper for evidensbaseret medicin i relation til praktisk klinisk arbejde, herunder foretage en fokuseret litteratursøgning på baggrund af konkret klinisk problemstilling, vurdere resultatet af søgningen samt validiteten af artiklerne, kunne diskutere resultatet af den indhentede information og kunne komme med forslag til eventuel implikation for klinisk praksis Læringsmetoder Tildelte opgaver Tildelte opgaver Tildelte opgaver Tildelte opgaver Evalueringsmetoder 5.7. Profesionel. Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Mål Foretage en etisk analyse og handle i overensstemmelse med etiske konventioner Tage ansvar for egen virksomhed og udføre den på en efter forholdene fagligt forsvarlig måde Kontinuerligt evaluere egne evner, viden og færdigheder og erkende personlige, faglige og etiske grænser Reflektere over balan- Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder Struktureret observa- Side 14

16 cen mellem personlige og faglige roller samt personligt og fagligt ansvar Inddrage andre fagpersoner og overgive ansvar tion 6. Kurser. Den uddannelsessøgende skal i kursusperioden deltage i de for turnus fastlagte obligatoriske kurser. 7. Checkliste. Den uddannelsessøgende skal føre checkliste under uddannelse (se bagerst i målbeskrivelse fra Sundhedsstyrelsen). 8. Vejledning og evaluering af den lægelige videreuddannelse. Evalueringen følger Sundhedsstyrelsens retningslinier og under uddannelsen tildeles den uddannelsessøgende således en vejleder, der er til stede ved introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtale. Så vidt muligt deltager den uddannelsesansvarlige overlæge også. Under samtalerne udfærdiges en individuel uddannelsesplan samt justeringsplan. I forbindelse med slutevalueringssamtalen afleverer den uddannelsessøgende evaluering af uddannelsesstedet, som efter gennemgang med den uddannelsesansvarlige og gennemsyn af den klinisk ledede overlæge sendes til det lokale videreuddannelsesråd. Ved starten af turnusforløbet gennemføres en introduktionssamtale mellem den uddannelsessøgende, den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige overlæge. Ved denne samtale fastlægges den individuelle uddannelsesplan på baggrund af uddannelsesprogrammet for turnusuddannelsen og eventuelle dokumenterede kompetencer hos den uddannelsessøgende. Den uddannelsessøgende, den kliniske vejleder og evt. også den uddannelsesansvarlige overlæge afholder formaliserede justeringssamtaler efter behov. Der skal som minimum afholdes én justeringssamtale efter ca. 3 mdr. Ved disse samtaler gøres status med udgangspunkt i logbogen og den individuelle uddannelsesplan revideres efter behov. Ved uddannelsens afslutning afholdes slutevalueringssamtale. Herudover afholder den kliniske vejleder vejledningssamtaler og strukturerede vejledersamtaler efter behov. Ansvaret for vejledning påhviler den uddannelsesansvarlige overlæge. Ansvaret for, at uddannelsen lykkes, er dog fælles og turnusreservelægen skal selv være opmærksom på mulige lærings- og uddannelsessituationer. Det er desuden vigtigt, at turnusreservelægen tilkaldes som observatør ved relevante tilfælde, i det omfang arbejdet tillader det. Side 15

17 Side 16