Uddannelsesprogram for. hoveduddannelsen i. intern medicin:hæmatologi. i Uddannelsesregion Nord. (Aalborg - Viborg - Aalborg)

Transkript

1 Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i intern medicin:hæmatoli i Uddannelsesregion Nord (Aalborg - Viborg - Aalborg) Medicinsk afdeling Regionshospitalet Viborg Hæmatolisk afdeling B Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus februar 2008 Dette provisoriske uddannelsesprram skal anvendes, indtil målbeskrivelsen er skiftet - forventes at ske andet halvår

2 Indholdsfortegnelse 1 SPECIALET INTERN MEDICIN:HÆMATOLOGI Generel præsentation Specialet i Region Nord HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN:HÆMATOLOGI Formål med hoveduddannelsen i intern medicin:hæmatoli Uddannelsesgivende afdelinger i Region Nord Sammensætning af hoveduddannelsen i Region Nord PRÆSENTATION AF UDDANNELSESFORLØBET Det konkrete uddannelsesforløb Vejledning af den uddannelsessøgende læge Uddannelsesgivende afdelinger Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg Hæmatolisk afdeling B, Aalborg Sygehus PRÆSENTATION AF KOMPETENCEUDVIKLING Kompetenceområder for intern medicin:hæmatoli Periode 1: Hæmatolisk afdeling B, Aalborg Sygehus Periode 2: Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg Periode 3: Hæmatolisk afdeling B, Aalborg Sygehus OBLIGATORISKE TEORETISKE KURSER Tværfaglige kurser Specialespecifikke kurser Kurser i den intern medicinske fællesuddannelse Kurser i den hæmatoliske specialeuddannelse Forskningstræning LÆRINGSSTRATEGI Læringsmetoder Definition beskrivelse af læringsmetoder EVALUERINGSSTRATEGI Evalueringsmetoder Definition beskrivelse af evalueringsmetoder

3 8 EVALUERING AF LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE/UDDANNELSESSTEDERNE VEJLEDNING I DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE Bilag 1: Skema til 360-graders evaluering side 46 3

4 UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN:HÆMATOLOGI Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg Hæmatolisk afdeling B, Aalborg Sygehus 1 Specialet intern medicin:hæmatoli 1.1 Generel præsentation Hæmatoli er læren om blodsygdomme. Specialet varetager forebyggelse, diagnostik behandling af sygdomme, som udgår fra celler i knlemarv lymfesystem - eller forårsages af en defekt i omsætning eller funktion af blodets formede bestanddele koagulationssystem. Faget er centralt placeret i det intern medicinske spektrum, fordi de kliniske problemer ved hæmatoliske sygdomme kan inddrage ethvert organsystem. Debutsymptomer ved blodsygdomme præsenterer sig fra stilfærdigt udviklede forløb til sygdomme med stormende manifestationer. Den specifikke behandling svinger fra fuldstændigt komplikationsfrie opgaver til kompliceret polyfarmaci. Opgaverne på afdelingen er fra elektive funktioner til hyperakut udredning terapi. De enkelte patientforløb indebærer et tæt samarbejde med andre specialer - især de parakliniske fag, laboratorier billeddiagnostik. Kontakt til anæstesiol, kirurg eller radioterapeut er ofte indiceret i diagnostisk eller terapeutisk øjemed. Desuden er en tværfaglig indsats i samarbejde med sygepleje, fysioterapi, socialrådgivning, evt. kostvejledning psykolhjælp integreret i behandlingen på en hæmatolisk afdeling. Hæmatoliens udvikling: Specialet har i de sidste 30 år undergået en rivende udvikling. Resultaterne af grundforskning introduktion af ny behandling medfører stadigt øget forståelse for blodsygdommes bioli bedre resultater af behandling. Det hæmatoliske speciale er kendetegnet ved anvendelse af en række højteknoliske diagnostiske terapeutiske procedurer. Udviklingen indenfor kemoterapi tilstræber en sygdomsspecifik effekt samtidig med, at bivirkninger reduceres, livskvaliteten forbedres. Nyere principper omfatter immunmodulerende behandling, fx med specifikke antistoffer mod antigener på de hvide blodlegemer, ved behandling med præparater med selektivt hæmmende egenskaber i anvendelse af donorceller ved allen knlemarvstransplantation. Samtidigt forbedres den understøttende behandling med antibiotika, antiemetica, analgetica, etc.. Danske afdelinger bidrager inden for især cellebiolisk grundforskning ved deltagelse i klinisk kontrollerede undersøgelser på nordisk internationalt plan. Der er etableret interessegrupper vedrørende stamcelletransplantation, leukæmi, malignt lymfom, myelomatose, infektionskomplikationer, hæmlobinopati, hæmokromatose, trombose hæmofili. Herudover er der etableret eller taget initiativ til landsdækkende kliniske databaser for akut myeloid leukæmi, myelomatose malignt lymfom - repræsenterende ca nydiagnosticerede patienter årligt. Specialets struktur: Der er p.t. (2003) på landsplan ca. 250 hæmatoliske sengepladser for patienter over 15-års alderen. Indlæggelsestiden kan være mange uger, hvorfor den uddannelsessøgende ofte vil have lejlighed til at følge udvalgte patienter ved stuegange i vagter. Specialet er karakteriseret ved et stort antal ambulante ydelser (ca. ti gange flere end antallet af indlæggelser), hvilket omfatter udredning, behandling (især kemoterapi) kontrol i en årrække. Mange patienter følges livslangt. En stigende andel af patienter med malign hæmatolisk sygdom har mulighed for helbredelse ved behandling - subsidiært at opnå forlænget overlevelse livskvalitet. Hyppigheden af den største patientgruppe (non-hodgkin lymfom) er tiltagende. Der er p.t normerede, tidsubegrænsede stillinger i hæmatoli - heraf er besat med afdelingslæger. Faget besidder tre professorater. Der er på landsplan normeret 11,5 uddannelsesstillinger i intern medicin:hæmatoli per år. På grund af sygdommenes karakter den oftest meget specialiserede behandling er hæmatoli et hospitalsfag i Danmark. Få patienter bliver henvist til kontrol hos egen læge. De amtslige hæmatoliske afdelinger de højt specialiserede enheder varetager de samme diagnostiske behandlingsmæssige opgaver; men visse diagnostiske behandlingsmæssige opgaver vedrørende især aggressive maligne blodsygdomme eller særligt sjældent forekommende tilstande varetages primært på de 4

5 højt specialiserede enheder. Børn med hæmatolisk sygdom behandles på pædiatriske specialafdelinger. Faget er repræsenteret med fem højt specialiserede enheder med lands- landsdelsfunktion ved H:S Rigshospitalet, Herlev Hospital, Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital/sektion Århus Sygehus Århus Universitetshospital/sektion Aalborg Sygehus. Herudover er der seks store medicinske afdelinger med regionsfunktion i specialet - placeret henholdsvis i Region Midt på Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Viborg, i Region Syd på Sydvestjysk Sygehus Vejle Sygehus i Region Sjælland på Næstved Sygehus Roskilde Sygehus. Videnskabeligt selskab: Danske hæmatoler har siden 1972 været organiseret i Dansk Hæmatolisk Selskab. Det afholder generalforsamling med videnskabeligt møde - samt yderligere et fagligt heldagsmøde om året. Selskabet har ca. 190 aktive medlemmer. Det nordiske hæmatoliske selskab afholder et årligt møde kombineret med en separat uddannelsessession udgør et forum for kontakter mellem afdelingerne. Det europæiske (ehaweb.org), det internationale (ish-world.org) det amerikanske (hematoly.org) hæmatoliske selskab bidrager som organisationer meget aktivt til videnskabelig forskning, formidling, samarbejde, undervisning uddannelse. Oplysninger om Dansk Hæmatolisk Selskab (DHS) kan findes på hjemmeside hvor der bl.a. er links til tidsskrifter, praktiske informationer orientering om aktiviteter. 1.2 Specialet i Uddannelsesregion Nord Det hæmatoliske speciale er repræsenteret i begge regioner findes på følgende afdelinger: Hæmatolisk afdeling R, Århus Sygehus Hæmatolisk afdeling B, Aalborg Sygehus Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Holstebro Der eksisterer et tæt samarbejde mellem disse afdelinger med regelmæssige møder i det hæmatoliske specialeråd i Uddannelsesregion Nord. Udvalget holder møder tre - fire gange om året, hvor man søger at opnå konsensus om visitationsregler, kliniske retningslinjer, iværksættelse af nye behandlinger, uddannelse, hæmatoliske behandlingsprincipper, fordeling af opgaver mellem de to lands- landsdelsafdelinger de to decentrale hæmatoliske enheder gensidig erfaringsudveksling bl.a. med case stories. Møderne har karakter af plenummøder, hvor den uddannelsessøgende læge får mulighed for at deltage, dermed mulighed for at få et indblik i det samlede hæmatoliske potentiale i uddannelsesregionen. Sekretariatsfunktionen er p.t. placeret i Århus. 2 Hoveduddannelsen i intern medicin:hæmatoli 2.1 Formål med hoveduddannelsen i intern medicin:hæmatoli Reform af speciallægeuddannelsen 2003: På basis af betænkning fra Speciallægekommissionen (Fremtidens speciallæge. Betænkning fra Speciallægekommissionen, Sundhedsministeriet maj 2000, betænkning nr. 1384) - er der etableret ni intern medicinske specialer, hvoraf intern medicin:hæmatoli er ét af specialerne. Formålet med hoveduddannelsen i intern medicin:hæmatoli er at gøre den uddannelsessøgende fortrolig med arbejdet i specialet, så vedkommende efterfølgende kan varetage opgaven som speciallæge i intern medicin:hæmatoli på bagvagtsniveau - både på hovedfunktionsniveau højt specialiserede enheder (HSE). Den uddannelsessøgende i hæmatolisk hoveduddannelse har i forvejen både teoretisk viden praktiske kundskaber inden for hæmatoli. Allerede prægraduat har den uddannelsessøgende stiftet bekendtskab med specialet senere erhvervet kompetencer inden for dette - både i klinisk basisuddannelse medicinsk introduktionsforløb. Efter 1 års klinisk basisuddannelse 1 års introduktionsuddannelse i intern medicin skal samtlige speciallæger inden for det intern medicinske område gennemgå en fælles intern medicinsk grunduddannelse ( common trunk ) af et sådant omfang, at de uanset speciale er i stand til at varetage dels det akutte medicinske beredskab, dels visitationen ved akut modtageafdeling. Herudover skal speciallægen gennemgå en specialespecifik uddannelse (in casu hæmatoli), der kvalificerer dem til at blive speciallæge (afdelingslæge) inden for det pågældende speciale (hæmatoli) ved hoveduddannelsens afslutning. Ad Betænkning nr fra Speciallægekommissionen : se hjemmeside 5

6 Målbeskrivelser: Den kliniske videreuddannelse er baseret på operationelle målbeskrivelser, som angiver det krævede indlæringsresultat efter afsluttet uddannelsesforløb. Målbeskrivelser med tilhørende kompetencer udgør grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesprrammer for en fortløbende evaluering af uddannelsen. Målbeskrivelsen for Speciallægeuddannelsen i intern medicin:hæmatoli (udarbejdet af Dansk Hæmatolisk Selskab september 2003) udgør grundlaget for udarbejdelsen af dette uddannelsesprram (aktuelle aktstykke) for hoveduddannelsen i intern medicin:hæmatoli i Region Nord. På basis af uddannelsesprrammet udarbejder den uddannelsessøgendes vejleder ved starten af hoveduddannelsen et individuelt uddannelsesprram for det samlede uddannelsesforløb. Ad Målbeskrivelse for intern medicin:hæmatoli : se eller Uddannelsesgivende afdelinger i Uddannelsesregion Nord I hoveduddannelsen i intern medicin:hæmatoli indgår følgende afdelinger: Hæmatolisk afdeling R, Århus Sygehus Hæmatolisk afdeling B, Aalborg Sygehus Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Holstebro Kardiolisk afdeling S, Aalborg Sygehus Nyremedicinsk afdeling C, Aalborg Sygehus 2.3 Sammensætning af hoveduddannelsen i Uddannelsesregion Nord Hoveduddannelsen er af 60 måneders varighed, indbefatter fælles medicinske aktiviteter specialespecifikke aktiviteter på hovedfunktionsniveau højt specialiseret niveau er opbygget således, at den indledes med ansættelse ved en medicinsk afdeling, fortsætter ved en højtspecialiseret enhed (HSE) afsluttes med tjeneste i bagvagtsfunktion/på speciallægeniveau ved den enhed, uddannelsen påbegyndtes ved. Intern medicin:hæmatoli er i Uddannelsesregion Nord organiseret efter 3 modeller: Holstebro-Århus Viborg-Århus modellen: Uddannelsen indledes med 12 mdrs. ansættelse ved medicinsk afdeling (Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Holstebro eller Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg), fulgt af 36 mdr. på HSE (Hæmatolisk afdeling R, Århus Sygehus) afsluttet med 12 mdrs. ansættelse på samme medicinske afdeling (Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Holstebro eller Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg). Holstebro-Aalborg Viborg-Aalborg modellen: Uddannelsen indledes med 12 mdrs. intern medicin hæmatolisk hovedfunktionsniveau placeret i HSE 1 (Medicinsk/Hæmatolisk afdeling, Aalborg Sygehus) fulgt af 24 mdr. ved intern medicinsk afdeling (Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Holstebro eller Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg) afsluttet med 24 mdrs. ansættelse på HSE1(Hæmatolisk afdeling B, Aalborg Sygehus). Aalborg-Århus modellen: Uddannelsen indledes med 24 mdrs. intern medicin hæmatolisk hovedfunktionsniveau placeret i HSE 1 (Medicinsk/Hæmatolisk afdeling B, Aalborg Sygehus), herefter 6 mdr. intern medicin 2 (Kardiolisk afdeling S, Aalborg Sygehus) 6 mdr. intern medicin 3 (Nyremedicinsk afdeling C, Aalborg Sygehus), fulgt af 12 mdr. på HSE 2 (Hæmatolisk afdeling R, Århus Sygehus), afsluttet med 12 mdrs. ansættelse på HSE 1 (Hæmatolisk afdeling B, Aalborg Sygehus). 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3.1 Det konkrete uddannelsesforløb Dette uddannelsesprram (aktuelle aktstykke) er gældende for dette uddannelsesforløb: Medicinsk/Hæmatolisk afd. B Aalborg Sygehus (12 måneder) Medicinsk afdeling Regionshospitalet Viborg (24 måneder) Hæmatolisk afdeling B Aalborg Sygehus (24 måneder) 6

7 I det første års ansættelse fokuseres på kompetencerne som samarbejder, på en række af fælles medicinske kompetencer relateret til akut medicinsk modtagelse på hæmatoliske kompetencer svarende til hovedfunktionsniveau - inkluderende basale færdigheder, hæmatolisk basal viden, relevant anamneseoptagelse, objektiv undersøgelse standard udredningsprrammer. Den videreføres med 2 års ansættelse i Medicinsk afdeling (Regionshospitalet Viborg), hvor ovenstående fundament udbygges konsolideres. Den afsluttes med 24 mdr.med HSE (Hæmatolisk afdeling B, Aalborg Sygehus), hvor den fulde bredde af de hæmatoliske kompetencer gennemgås, hvor der gradvis tilføjes kompetencer som leder, hvor de fulde kompetencer som kommunikator, som sundhedsfremmer som akademiker indlæres. Bagvagtsfunktion for såvel hæmatoli som for uselekteret medicin tilstræbes i HSE-delens sidste to år. De to bagvagtsfunktioner kan tilføre de fulde kompetencer som professionel, som samarbejder administrator, hvor både fælles medicinske specielle hæmatoliske kompetencer kan indlæres i et miljø af klinisk selvstændighed. 3.2 Vejledning af den uddannelsessøgende læge Hoveduddannelsen er forankret ved stamafdelingen (Medicinsk afdeling, Sygehus Viborg), som er en stor medicinsk afdeling med indtagelse af uselekterede intern medicinske patienter, som bidrager med erhvervelsen af en del af de hæmatoliske kompetencer. Mentor: Den uddannelsesgivende stamafdeling udpeger ved starten af hoveduddannelsen - i samarbejde med den uddannelsesansvarlige overlæge på HSE - en mentor for den uddannelsessøgende. Mentorer fordeles som udgangspunkt i forhold til de speciallægeressourcer, der er på de involverede afdelinger. Mentor (speciallæge i hæmatoli) fungerer som personlig gennemgående vejleder for den uddannelsessøgende gennem hele hoveduddannelsen - opgaverne er primært vejledende en hjælp for den uddannelsessøgende til at se de enkelte elementer af uddannelsen i et større perspektiv til at sikre en systematisk prression i kompetenceudviklingen. Møder med mentoren aftales efter individuelt behov. Seneste målbeskrivelse for intern medicin:hæmatoli fra januar 2004: mentorfunktionen gjort frivillig. Hovedvejleder: Tilsvarende udpeger de uddannelsesansvarlige overlæger til hvert uddannelseselement en hovedvejleder (læge i en højere stillingskategori) - om muligt fra det team, hvor den uddannelsessøgende er tilknyttet. På den ene af afdelingerne kan hovedvejlederen være den pågældendes mentor. Hovedvejlederen har ansvaret for, at afdelingen lever op til intentionerne i uddannelsesprrammet, at den uddannelsessøgendes arbejde tilrettelægges således, at uddannelsesprrammet kan gennemføres i praksis. Ligeledes er det hovedvejlederens ansvar at sikre sig, at den uddannelsessøgende har modtaget introduktionsprram, uddannelsesprram mm. forud for tiltrædelsen, at lægen bydes velkommen på første arbejdsdag (hovedvejlederen præsenterer sig selv), at afdelingen/sygehusets introduktionsprram gennemføres, at minimumskompetencerne opnås iht. målbeskrivelse /uddannelsesprram, at introduktions-, justerings- slutsamtale afholdes iht. uddannelsesb, at den uddannelsesansvarlige overlæge holdes orienteret om den uddannelsessøgendes uddannelsesforløb inddrages ved problematisk forløb (se så afsnit 9). Alle vejledere tilbydes vejlederkursus med træning i anvendelse af pædagiske metoder kommunikation. Daglige kliniske vejledere: Vejledning af den uddannelsessøgende skal ikke alene varetages af hovedvejlederen. I den daglige arbejdssituation har enhver ansat læge ansvar som vejleder. Efter delegering fra den uddannelsesansvarlige overlæge kan de daglige kliniske vejledere evaluere attestere opnåelsen af enkeltkompetencer for de uddannelsesansvarlige læger. Individuel uddannelsesplan: Hovedlederen har sammen med den uddannelsessøgende ansvaret for at opstille en individuel uddannelsesplan for hvert uddannelseselement. Kompetencemålene samt dette uddannelsesprram (aktuelle aktstykke) bruges som grundlag for udarbejdelsen af den individuelle uddannelsesplan. I uddannelsesplanen specificeres, hvad der skal læres i det pågældende element. Den uddannelsessøgende vurderer, hvornår kompetencemålene skal evalueres. Det er vigtigt, at den uddannelsessøgende hovedvejlederen er opmærksomme på hvilke obligatoriske kompetencevurderinger, der skal finde sted i de enkelte elementer af uddannelsen - sikrer, at de bliver gennemført. 7

8 Uddannelsesmappe: Det er den uddannelsesansvarlige overlæges ansvar, at den uddannelsessøgende ved hoveduddannelsens start modtager en uddannelsesmappe med: Målbeskrivelse portefølje Uddannelsesprram for hele uddannelsesforløbet - med beskrivelse af ansættelser kurser Vejledersamtaler Navn afdeling for uddannelsesansvarlige overlæger vejledere (fastansatte speciallæger) - samt evt. mentor. Den individuelle uddannelsesplan skal indeholde et afsnit, som beskriver den uddannelsessøgende læges egne mål, forudsætninger egenskaber - herunder en beskrivelse af, hvordan vedkommende påtænker at handle ud fra de opstillede målsætninger. 3.3 Uddannelsesgivende afdelinger Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg Den medicinske afdeling er én administrativ enhed med to gerafisk adskilte afsnit, det ene på Regionshospitalet Viborg (109 senge), det andet på Regionshospitalet Skive (72 senge) - begge med akut modtagelse af uselekterede intern medicinske patienter. De enkelte sengeafsnit på begge afsnit har specialefunktion(er); men alle sengeafdelinger har herudover generelle intern medicinske patienter. Afsnittene i Skive Viborg har separate lægestabe, der er selvstændig visitation i Viborg- Skivedelen. Overlægerne dækker følgende specialer: Viborg: intern medicin, kardioli, hæmatoli, onkoli, gastroenteroli, infektionsmedicin, nefroli endokrinoli Skive: intern medicin, lungemedicin kardioli Lægelig normering: Der er ved årsskiftet 2003/2004 normeret syv turnusstillinger, syv introduktionsstillinger i intern medicin efter gl. ordning (ophører i løbet af 2004 ved stillingsudløb), fire blokstillinger i almen medicin efter gl. ordning (ophører ved blokudløb) seks 1. reservelægestillinger. Der er uddannelsesansvarlig overlæge separat for Viborg- for Skive-delen. Medicinsk afdeling, Viborg-delen: 109 senge fordelt på fire almindelige sengeafsnit et akut modtageafsnit: På etage 13: 13-3 kardioli koronarafsnit 31 senge 13-1 onkoli hæmatoli 23 senge På etage 12: 12-3 gastroenteroli infektionsmedicin 19 senge 12-2 nefroli endokrinoli 18 senge 12-1 medicinsk modtageafsnit (MMA) 18 senge På etage 06: dialyseafdeling På etage 05: intensiv afdeling I-25 Ambulatorier/dagafsnit: Nyreambulatorium, Kardiolisk ambulatorium, Mave-tarm ambulatorium, Diabetes/endokrinolisk ambulatorium Hæmatolisk-onkolisk dagafsnit. Endvidere gastrointestinal endoskopi på operationsafdelingen samt Kardiolisk laboratorium med bl.a. KAG pacemakerimplantation. Den hæmatoliske funktion er en del af den hæmatolisk/onkoliske funktion varetages af to hæmatoliske overlæger i tæt samarbejde med to onkoler de tilknyttede uddannelsessøgende yngre læger. Den hæmatolisk/onkoliske funktion varetager driften af sengeafsnit M13-1, medicinsk dagafsnittet M22 den lægelige betjening af dagafsnittets ambulatorium i Nykøbing Mors én gang ugentlig. Afdelingen har amtsfunktion i hæmatoli svarende til en befolkning på varetager diagnostik, behandling kontrol af alle med benigne maligne hæmatoliske sygdomme - med følgende undtagelser: Akutte leukæmier (fraset ældre, som ikke behandles med kurativt sigte) 8

9 Tilfælde, hvor der er indikation for højdosis kemoterapi med stamcellestøtte - dvs. superhøjmaligne lymfomer i 1. komplette remission, recidiv af højmaligne lymfomer myelomatose hos yngre Hodgkin lymfom Hæmofili Komplicerede tilfælde konfereres med HSE bl.a. ved ad hoc deltagelse i lymfomkonference på Hæmatolisk afdeling R, Århus Sygehus. Nle patienter varetages i et samarbejde mellem afdelingerne Hæmatolisk afdeling B, Aalborg Sygehus Aalborg Sygehus er hovedsygehus i Region Nordjylland (ca indbyggere). Sygehuset har lands- landsdelsfunktion for en række specialer er en del af Århus Universitetshospital. Sygehuset er endvidere lokalsygehus for Aalborg med ca indbyggere. Hæmatolisk afdeling B er en del af Medicinsk Center, Aalborg, som består af 10 afdelinger. På Sygehus Syd er der foruden Hæmatoliske afdeling: Nyremedicinsk afdeling C, Lungemedicinsk afdeling E, Infektionsmedicinsk afdeling F, Gastroenterolisk afdeling M Kardiolisk afdeling S. Det fælles akutte medicinske modtageafsnit er ligeledes placeret på Aalborg Sygehus Syd. På Sygehus Nord er der Endokrinolisk afdeling, Reumatolisk afdeling Geriatrisk afdeling. Endvidere indgår Medicinsk afdeling på Dronninglund Brovst Sygehus i Medicinsk Center. I 2005 tages et helt nyt Medicinerhus i brug - det kommer til at rumme det Medicinske Centers Aalborg afdelinger. Yderligere oplysninger om Aalborg Sygehus de involverede afdelinger kan findes på hjemmeside: Hæmatolisk afdeling B er en af de fem hæmatoliske lands- landsdelsafdelinger i Danmark. Optageområdet for lands- landsdelsfunktionen er ca indbyggere (Region Nordjylland). Afdelingen har et stationært sengeafsnit med 24 specialespecifikke senge fire senge til apopleksipatienter. I efter indflytning i det nye Medicinerhus - vil der være 26 stationære senge i et rent hæmatolisk afsnit. Det indgår i afdelingens planer, at to af disse senge skal rumme patienter til højdosis kemoterapi med stamcellestøtte. Til afdelingen er knyttet et dagafsnit med ti pladser - det varetager ambulant kemoterapi, transfusioner, hæmatoliske procedurer tjener endvidere som modtagelse for elektive patienter til indlæggelse. Der er herudover et for- efterundersøgelsesambulatorium med seks ugentlige spor. Fra efter indflytningen i det nye Medicinerhus - vil dagafsnit ambulatorium udgøre en gerafisk organisatorisk enhed. Der er årligt 1566 indlæggelser 9161 sengedage - endvidere ca procedurer i det medicinske dagafsnit 5896 ambulante besøg. Herudover er der en omfattende aktivitet i form af skriftlige telefoniske kontakter med de til afdelingen knyttede patienter henvisende læger. Afdelingen varetager alle former for hæmatoliske procedurer behandlinger. Undtaget herfra er allen stamcelletransplantation (herunder den såkaldte minitransplantation), som varetages af Hæmatolisk afdeling på Rigshospitalet - for minitransplantations vedkommende i løbet af 2009 endvidere på Hæmatolisk afdeling R, Århus Sygehus. Autol stamcellestøtte blev etableret i Hæmatolisk afdelings faste læger har på nuværende tidspunkt forskellige interesseområder, ligesom en vis funktionsopdeling indgår i planlægningen for afdelingens struktur efter Men uanset dette vil afdelingens størrelse patientgrundlag give mulighed for, at den uddannelsessøgende på alle trin af uddannelsen vil kunne få et bredt kendskab til langt hovedparten af patienterne i afdelingen dermed ikke blot adgang til tilegnelse af uddannelsesprrammets enkelte punkter, men så til at deltage i håndteringen af mere komplekse hæmatoliske problemstillinger. Hæmatolisk afdeling B er en del af Århus Universitetshospital deltager i den kliniske studenterundervisning. Afdelingen er medlem af det hæmatoliske regionsudvalg i Region Nord (se afsnit 1.2). Lægelig normering: en ledende overlæge, fire overlæger to afdelingslæger. Der er herudover seks yngrelægestillinger, hvoraf de tre er uddannelsesforløb i den hæmatoliske hoveduddannelse én supplerende medicinsk uddannelse i onkoli. Der er én introduktions- én turnusstilling. Vagtforhold: I de to første uddannelsesår indgår lægen i den fælles forvagt på hæmatolisk infektionsmedicinsk afdeling - med tjeneste så på medicinsk skadestue, modtagelse det akutte medicinske modtageafsnit. I det femte uddannelsesår indgår lægen i den hæmatoliske bagvagt (i øjeblikket er bagvagten fælles for Hæmatolisk B Infektionsmedicinsk afdeling F). 9

10 For forvagtens vedkommende er der i weekenderne vagtsammenlægning med Gastroenterolisk Nyremedicinsk afdeling. Forskning: Under uddannelsesforløbet vil der være mulighed for at deltage i klinisk kontrollerede undersøgelser at gennemføre projekter (bl.a. i samarbejde med Klinisk Immunolisk afdeling Patolisk Institut) - eller som klinisk hæmatolisk forskning registerforskning. Undervisning: Afdelingen deltager i undervisningen af lægestuderende på 8. semester som en del af Århus Universitetshospital. Klinisk samarbejde med Infektionsmedicinsk afdeling F: Der er fælles forvagt for Hæmatolisk Infektionsmedicinsk afdeling - fælles daglig morgen- vagtkonference, hvorunder der bl.a. drøftes vanskelige kliniske problemstillinger i grænseområdet mellem de to specialer. Infektionsmedicinsk afdeling F har lands- landsdelsfunktion i infektionsmedicin varetager udredning behandling af alle infektionssygdomme herunder immundefekter inkl. HIV/AIDS, tropemedicinske andre importerede sygdomme. Afdelingen har 15 senge på sengeafsnit, dagafsnit ambulatorium. 4 Præsentation af kompetenceudvikling Den generelle kompetence hos en speciallæge (se reformen af speciallægeuddannelsen 2003 på basis af betænkning fra Speciallægekommissionen (Fremtidens speciallæge. Betænkning fra Speciallægekommissionen, Sundhedsministeriet maj 2000, betænkning nr. 1384)) kan overordnet defineres som evnen til at mestre en flerhed af roller egenskaber, som: Medicinsk ekspert Kommunikator Samarbejder Administrator/leder Sundhedsfremmer Akademiker Professionel Hoveduddannelsen i intern medicin:hæmatoli indeholder kompetencer, der knytter sig til samtlige syv roller. Specielt inden for rollerne som kommunikator, samarbejder, sundhedsfremmer, administrator/leder, akademiker professionel vil fællesmængden udgøre en særlig stor andel af målene i disse roller for specialernes uddannelse således, at stort set alle kompetencer inden for disse kan anses for intern medicinsk fælleskompetencer. Ad Betænkning nr fra Speciallægekommissionen : se hjemmeside Kompetenceområder for intern medicin:hæmatoli Målbeskrivelsen angiver minimumskompetencer for hoveduddannelsen i intern medicin:hæmatoli. Det forventes, at den uddannelsessøgende læge opnår et væsentligt større udbytte end blot erhvervelsen af minimumskompetencerne. Alle kompetencer skal erhverves, førend hele hoveduddannelsen i intern medicin:hæmatoli kan godkendes. Generelt: efterfølgende skemaer (afsnit ) er et uddrag af målbeskrivelsen med præsentation i skematisk form af de kompetencer/mål, der skal erhverves i løbet af hoveduddannelsen, hvor de skal erhverves - hhv. på stamafdeling, FBE HSE. Mange af de specialespecifikke kompetencer kan erhverves på begge de hæmatoliske uddannelsessteder, mens de fleste intern medicinske kompetencer overvejende skal erhverves på stamafdelingen/fbe. Det er imidlertid kun én afdeling, som er ansvarlig for, at en given kompetence erhverves, hvilket fremgår af skemaerne Den pågældende afdeling er således ansvarlig for, at den uddannelsessøgende har erhvervet den specifikke kompetence. Hvis det uddannelsesmæssigt findes hensigtsmæssigt, er det muligt i de individuelle uddannelsesplaner at foretage ændringer i ansvarsfordelingen vedrørende erhvervelse af de enkelte kompetencer. Dette kræver, at der foreligger en aftale mellem uddannelsesstederne, at aftalen bliver noteret i den individuelle uddannelsesplan. Herudover er det af driftsmæssige årsager - hvis det uddannelsesmæssigt findes hensigtsmæssigt - i de individuelle uddannelsesplaner muligt inden for samme afdeling at flytte tidspunkt for erhvervelse af de 10

11 enkelte kompetencer (fx mellem periode 1 3). Dette kræver ligeledes, at aftalen bliver noteret i den individuelle uddannelsesplan. I skemaerne er angivet uddannelsessted (4.1.1, ) - under bemærkninger er anført, hvornår kompetencerne forventes opnået. Kompetenceområderne for hoveduddannelsen i intern medicin:hæmatoli er anført i målbeskrivelsen - i efterfølgende skemaer til med angivelse af mål, konkretisering af mål, læringsmetoder evalueringsmetoder: Mål: er det overordnede mål/kompetencen. Nummeret refererer til målets placering i målbeskrivelsen. Målene er inddelt efter hvilken afdeling, der er ansvarlig for, at kompetencen opnås. Det er endvidere anført inden for hvilken af de lægelige roller, dette mål er placeret. Konkretisering: giver en mere udførlig beskrivelse af målet - herunder eksemplificeringer angivelse af delmål. Læringsstrategier: beskriver, hvorledes kompetencen kan erhverves - se nedenfor (pkt. 6). Evalueringsstrategier: beskriver, hvorledes det skal afgøres, om kompetencen er erhvervet - se nedenfor (pkt. 7). Efter skemaerne er anført en oversigt over de obligatoriske teotetiske kurser, der indgår i hoveduddannelsen. Ad Målbeskrivelse for intern medicin:hæmatoli : eller 11

12 4.1.1 Periode 1: Hæmatolisk afdeling B, Aalborg Sygehus Ansættelsessted: Hæmatolisk afdeling B, Aalborg Sygehus Periode: 1 Medicinsk ekspert Hæmatoli Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Nr. Mål Konkretisering af mål - herunder kunne Læringsmetoder Evalueringsmetoder Bemærkninger Redegøre for kl. sympt. objektive fund ved defekt produktion, omsætning eller funktion af celler med oprindelse i knlemarven Redegøre for B-sympt., andre almene sympt., sympt. ved de enkelte hæm. diagn., fam. optræden af visse hæm. sygd Uddybe relevant anamnese anvende oplysninger i diagn. udredning, vurd. af beh.respons, vurd. af biv. kompl. samt ved efterflg. kontrol for hæm. sygd Gennemføre akut diagnostik ved livstruende blødningstendens Udrede abnormt blodbillede initialt behandle livstruende komplikationer samt visitere til relevant specialist N.B.: Dette mål skal opnås allerede i de første måneder i hoveduddannelsen Differentiere mellem arvelige (von Willebrands sygdom, hæmofili) erhvervede (overdosering af vit. K-antagonister/heparinanaler, idiop. trombocytopenisk purpura (ITP), knlemarvssuppression) DIC TTP Beh. livstruende blødn.tendens ud fra relevant afvejning af diff.diagnoser Vurd. indik./kontraindik. for beh. med trombocytinfusion/frisk frosset plasma Udrede behandle årsag til reaktiv neutrocytose/leukæmoid reaktion Diagnosticere leukopeni (især neutropeni) akut leukæmi kronisk lymfatisk leukæmi Få mistanke om kronisk myeloid leukæmi myelodysplasi Mikroskopere perifert blod med genkendelse af et leukæmisk blodbillede Fokuseret klinisk ophold Kursus Struktureret vejledersamtale Struktureret vejledersamtale Tidligt i forløbet fra starten fra starten fra starten fra starten 12

13 Gennemføre initial diagnostik visitere ved paraproteinæmi Udrede, behandle kontrollere ptt. med anæmi Afklare årsager til jernmangelanæmi, forestå fuld behandling kontrol - samt ved behov henvise til relevant specialist Diagnosticere, iværksætte behandling samt visitere pt. med anæmi ved kronisk sygdom Udføre diagnostiske procedurer inden for hæmatolisk arbejde Gennemføre knlemarvsus. Initialt beh. livstruende komplikationer til hæmatolisk sygd. (infektion, blødning, svær anæmi, uratnefropati). Visitere til relevant specialist Gennemføre initial diagnostik af monoklonal gammapati af ukendt signifikans (MGUS) myelomatose malignt lymfom Gennemføre klin. lab.mæssig kontrol af MGUS. Vis. til relevant specialist Iværksætte gennemføre us. til afklaring af diff.diagnoser - specielt: Vurdere udstrygning af perifert blod Skelne imellem de hyppigste anæmiformer alene pga. relevante lab.prøver: mangelanæmi - herunder jern-, folinsyre- cobalaminmangel anæmi ved kroniske sygdomme hæmolytiske tilstande - herunder hæmlobinopatier anæmi som følge af knlemarvsinsufficiens Forestå fuld beh. kontrol. Forestå relevant familieus. ved arvelige former Iværksætte gennemføre undersøgelser til afklaring af årsager blødning øget behov kostbetinget malabsorption Forestå fuld beh. kontrol under hensyn til indikationer kontraindik. for jernterapi. Visitere til anden relevant specialist ved behov Identificere anæmi som ledsagesymptom ved kronisk inflammation kronisk infektion neoplastiske sygdomme Gennemføre diagnostisk udredning Iværksætte behandling af grundlidelsen eller forestå videre visitation Udføre knlemarvsundersøgelse lumbalpunktur Stille indikation for leverbiopsi, ascitespunktur pleuracentese Behandle evt. komplikationer til indgrebene nr. 6 Læringsdagb nr. 6 nr. 6 Læringsdagb Færdighedskursus Strukt. obs. i eller Gg. af læringsdagb Strukt. obs. i Gg. af læringsdagb Vedr. teoretisk kursus nr. 6: se Vedr. teoretisk kursus nr. 6: se Vedr. teoretisk kursus nr. 6: se fra starten 13

14 Udføre transfusionsbehandling Forestå relevant transfusionsbehandling ved hæmatoliske sygdom Diagnosticere behandle transfusionskomplikationer fra starten Endokrinoli Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Nr. Mål Konkretisering af mål - herunder kunne Læringsmetoder Evalueringsmetoder Bemærkninger Iværksætte initial diagnostik behandling ved adipositas/metabolisk syndrom samt visitere ud fra sværhedsgrad evt. komplikationer Iværksætte initial diagnostik behandling ved hyperglycæmi (diabetes mellitus (DM)) Iværksætte initial diagnostik behandling, herunder behandle akutte hypokalkæmiske kramper, samt visitere til endokrinol ved hypokalkæmi Udrede for risikofaktorer komplikationer Vejlede om vægttab Opstille behandlingsplan for vægttab kontrol Inkl. ketoacidose/hyperosmolær non-ketotisk (HONK) Akut behandle udløsende årsag komplikationer Diagnosticere diabetes Enkelt justere igangværende behandling Vurdere diabetesptt.s behov for tilsyn ved diabetesteam Læringsdagb Læringsdagb Læringsdagb læringsdagb læringsdagb læringsdagb 14

15 Iværksætte initial diagnostik, akut behandle hyperkalkæmi visitere ved svær hyperkalkæmi a Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere ved akut binyreinsufficiens Udrede behandle osteoporose Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til endokrinol ved hypothyreose Ved malign/non-malign hyperkalkæmi Visitere til videre diagnostik behandling hos endokrinol, onkol eller hæmatol Visitere nye ptt. til videre diagnostik behandling ved endokrinol Risikovurdere Behandle medicinsk med forebyggende tiltag, farmaka relevante livsstilsændringer Smertebehandle akutte kroniske osteoporotiske smerter Vurdere behov for henvisning til speciallæge for postmenopausal steroidinduceret osteoporose Udføre start af behandling enkel justering af igangværende behandling Læringsdagb Læringsdagb Læringsdagb Læringsdagb læringsdagb læringsdagb læringsdagb læringsdagb 15

16 Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til endokrinol ved thyreotoxicose Læringsdagb læringsdagb Øvrige fælleskompetencer Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Nr. Mål Konkretisering af mål - herunder kunne Læringsmetoder Evalueringsmetoder Bemærkninger Varetage alkoholrelaterede tilstande Udrede akut behandle anafylaktisk reaktion/akut urticaria/angioneurotisk ødem Udrede akut behandle insektstiksreaktioner Behandle visitere malnutrition Udrede behandle trombosetendens, lungeemboli dyb venetrombose arterielle Vejlede om forebyggelse behandling af alkoholoverforbrug Forudse udløsende faktorer risici for alkoholabstinens Diagn. komplik. herunder alkoholabstinens/delir samt relevante diff.diagn. Forebygge Wernickes encefalopati Diagnosticere alkoholisk fedtlever, hepatit cirrose Udføre abstinensbehandling. Korrigere vitaminmangeltilstande Iværksætte ernæringsterapi. Behovet for henvisning til psykiater Angive mekanismer (allergi/ikke allergi) Vurdere behovet for visitation til specialist i rolig fase Angive mekanismer (allergi/ikke allergi) Informere om prnose forsigtighedsregler Visitere til specialist i rolig fase Iværksætte ernæringsterapi - herunder vurdere ernæringstilstand - herunder udregne body mass index (kg/m 2 ) utilsigtet vægttab som procentdel af habitualvægt estimere individuelt behov for energi protein angive administrationsformer kunne redegøre for komplikationer samarbejde med klinisk diætist Visitere komplicerede tilfælde til specialist Iværksætte akut/subakut udredningsforløb Iværksætte initial elektiv udredning af tilgrundliggende årsager - herunder skelne mellem hyppigste årsager til trombose arvelige/erhvervede Opgaver opgaver 16

17 embolier cellulære/humorale Diagnosticere hæmodynamisk betydende LE: visitation til trombolyse Øvrige LE/DVT: starte AK-behandling på klinisk mistanke Videre behandle kontrollere tromboemboliske tilstande Informere om tromboseprofylakse Udrede, behandle visitere infektion hos den immuninkompetente pt Diagnosticere, akut behandle visitere pt. med forgiftninger Varetage pt. med manifest eller truende svigt af vitale organfunktioner Udrede, behandle visitere pt. med bevidsthedspåvirkning Udrede, behandle visitere krampeanfald Iværksætte initial diagnostik beh. - samt kunne visitere ved akutte neuroliske udfald neuromuskulær svækkelse Samarbejder Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Angive årsager til immuninkompetence - neutropeni, immunsuppressiv beh. (fx hos den organtransplanterede) HIV-infektion Iværksætte initial bredsp. antib. beh. sideløbende med mikrobiol. udredning Visitere til specialafdeling ved behov Anv. specifikke antidoter (mod paracetamol, morfica, benzodiazepiner m.fl.) Udrede - herunder opspore toksinets art toksicitet mængde tidspunkt for indtagelse miljø hvori forgiftningen er foregået Iværksætte relevant us.prram for toksikoliske analyser Visitere til observationsseng, evt. monitorering Visitere til specialafd. (gastro-/hepato-, nefro- eller hæmatoli) ved behov Vurdere behov for overflytning til intensivafdeling Varetage fornøden kommunikation med intensivafdeling vedr. overflytning - herunder journalføring af den med. beh.plan i koordination med intensivafd.s behandlende læge Formidle fornøden kontakt til relevante intern medicinske specialer Gradere bevidsthedspåvirkning Opstille prioriteret udredningsprram Iværksætte initial beh. samt visitere ud fra afklarede eller tentative diagnoser Skelne funkt. epileptiske (generaliserede fokale) krampeanfald Opstille prioriteret udredningsprram Behandle akutte krampeanfald samt evt. udløsende årsag Igangsætte behandling ved status epilepticus samt visitere Rådgive om forholdsregler Fokuseret klinisk ophold Læringsdagb Strukt. obs. i læringsdagb 17

18 Nr. Mål Konkretisering af mål - herunder kunne Læringsmetoder Evalueringsmetoder Bemærkninger Samarbejde med pt. pårørende i fastlæggelse af undersøgelses- behandlingsplaner Arbejde åbent medinddrage pt. pårørende i problemløsning planer Kursus Strukt. obs. i 360-graders evaluering Vedr. kursus: se

19 4.1.2 Periode 2: Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg Ansættelsessted: Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg Periode: 2 Medicinsk ekspert Hæmatoli Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Nr. Mål Konkretisering af mål - herunder kunne Læringsmetoder Evalueringsmetoder Bemærkninger Udrede behandle ptt. med hæmokromatose/ hæmosiderose Diagnosticere, behandle visitere ptt. med sekundær polyglobuli Udrede, behandle visitere ptt. med leukæmoide reaktioner Udrede, behandle visitere ptt. med lymfadenopati Differentiere mellem arvelige erhvervede tilstande Iværksætte beh. for at forebygge eller begrænse organskader/symptomer Forestå relevant familieundersøgelse ved hæmokromatose Iværksætte relevant diagnostisk udr. mhp. at skelne mellem kompensatorisk (hypoxisk) ikke-kompensatorisk (non-hypoxisk) polyglobuli Skelne tilstanden fra polycytæmia vera polycytæmia spuria Iværksætte symptomatisk beh. Visitere mhp. udredning behandling af grundlidelsen Klassificere typen (myeloid/lymfocytær) Afgrænse den over for en myelo- eller lymfoproliferativ tilstand Udrede den tilgrundliggende årsag infektioner inflammatoriske tilstande maligne sygdomme Iværksætte beh. af grundlidelsen eller forestå relevant videre visitation Foretage en kvalificeret klinisk vurd. af forst. lymfeknuder, gennemføre diff.diagn. overvejelser forestå diagnostisk udredning mhp. årsagen malign hæmatolisk sygdom anden malign sygdom reaktiv/infektiøs lymfadenopati Arrangere lymfeknudebiopsi sikre forsvarlig forsendelse til relevante us. Behandle tilgrundliggende hæmatolisk lidelse Visitere til andet relevant speciale eller til HSE ved behov Læringsdagb eller læringsdagb 19

20 Udrede, behandle visitere ptt. med splenomegali Udrede, behandle kontrollere ptt. med polycytæmia vera (PCV) Udrede, behandle, kontrollere visitere til strålebehandling ptt. med malignt lymfom: Hodgkin (HL) non-hodgkin (NHL) Udrede, behandle kontrollere ptt. med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) Udrede kontrollere ptt. med monoklonal gammopati af ukendt signifikans (MGUS) Foretage en kvalificeret klinisk vurdering af en forstørret milt - inkl. symptomer på hypersplenisme miltinfarkt Udrede skelne mellem tilgrundliggende årsager hæmatoliske sygdomme - maligne benigne infektioner autoimmune sygdomme abnorm splenisk eller portal blodcirkulation (fx portal hypertension/venetrombose) aflejringssygd. (fx amyloidose, Mb. Gaucher, Mb. Niemann-Pick) miltsygdomme (fx hæmangiomer, cyster) Behandle tilgrundliggende lidelse henvise til relevant specialist Vurd. indik. for henvise til splenektomi. Beh. kontr. aspleniske ptt. Iværksætte akut behandling af svær polyglobuli eller trombocytose Gennemføre diagnostisk udredning afklaring af differentialdiagn. Forebygge trombosetendens Iværksætte langtidsbehandling samt forestå klinisk kontrol Gennemføre diagnostisk udredning stadieinddeling Iværksætte den optimale beh. iht. de til enhver tid gældende klassifikationer, beh.principper prnostiske faktorer Diagn./beh./henvise til anden specialist mhp. akut/subakut beh. af sympt. på tumortryk (v. cava. sup. inf. syndr., medullært tværsnit, postrenal uræmi) Henvise til stråleterapi Forestå beh. af kompl. såsom infektion, blødning, anæmi, tumorlysesyndrom Forestå klinisk kontrol - herunder erkende relaps, sygd.prression, CNSsygd. transformation Gennemføre diagnostisk udredning inkl. mikroskopi af perifert blod knlemarvsudstrygninger Arrangere supplerende laboratorieus. iht. gældende retningslinjer Gennemføre behandling kontrol af alle sygdomsfaser Diagnosticere behandle ledsagende immunhæmolyse ITP Gennemføre diagn. udredning vurdere differentialdiagnoser Forestå kontrol - herunder erkende prression til myelomatose eller anden lymfoproliferativ tilstand Læringsdagb nr. 4 Læringsdagb nr. 5 eller Strukt. obs. i Strukt. obs. i Gg. af læringsdagb Strukt. obs. i Gg. af læringsdagb Vedr. teoretisk kursus nr. 4: se Vedr. teoretisk kursus nr. 5: se

21 Vurdere behov for stråleterapi, visitere kontrollere i efterforløbet Varetage terminal palliativ behandling Vurdere indikation for strålebehandling henvise til strålevisitation Forestå behandling af bivirkninger Forestå kontrol efter strålebehandling mhp. senkomplikationer Iværksætte relevant symptomatisk behandling af fx smerter, kvalme, angst/depression blødning Vurdere indikation begrænsning for kemoterapi, antibiotisk behandling, intensiv ernæring, væsketerapi, blodprodukter mv. nr. 3 Læringsdagb Strukt. obs. i Strukt. obs. i Gg. af læringsdagb Vedr. teoretisk kursus nr. 3: se Gastroenteroli hepatoli Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Nr. Mål Konkretisering af mål - herunder kunne Læringsmetoder Evalueringsmetoder Bemærkninger Udrede behandle gastroøsofageal reflukssygdom refluksøsofagit Udrede behandle dyspepsi ulcussygdom Differentiere årsager til dysfagi tolke undersøgelsessvar røntgenkontrastundersøgelse af øsofagus øsofago-gastro-duodenoskopi Udrede behandle pyrosis Udrede beh. dyspepsi forårsaget af Helicobacter pylori, NSAID eller ekstraintestinale årsager (kv./opk.) - herunder neuroliske metaboliske Tolke undersøgelsessvar us. mhp. forekomst af Helicobacter pylori øsofago-gastro-duodenoskopi Diagnosticere, initiere beh. om nødvendigt viderevisitere ptt. med ulcuskomplikation Afd.undervisning Læringsdagb Afd.undervisning Læringsdagb læringsdagb læringsdagb 21

22 Diagnosticere, initialt behandle visitere ved malabsorption Differentialdiagnosticere behandle diaré - akut eller kronisk Udrede behandle colon irritabile Udrede, initialt behandle visitere ved obstipation Iværksætte initial diagnostik behandling af cøliaki eksokrin pancreasinsufficiens laktosemalabsorption Visitere til gastroenterol/hepatol Tolke undersøgelsessvar anæmi- sporstofblodprøver fæces for fedt laktosemalabsorptionstest Angive årsager til akut diaré - herunder infektioner, diverticulitis sterkoral diaré Iværksætte diagn. beh. - herunder korrektion af væske- elektrolyttab Foranstalte relevant isolation ved infektiøs diaré Angive forskelle mellem colitis ulcerosa, Crohns sygdom, mikroskopisk kolit diversionskolit - samt visitere til gastroentero-/hepatol Angive diagnostiske kriterier Angive akutte kroniske årsager Iværksætte relevant diagnostik - herunder: sigmoideoskopi koloskopi rtg. af colon, transittidsbestemmelse (colon) defækrafi Udføre rektal eksploration Initiere behandling samt visitere til gastroentero-/hepatol Afd.undervisning Læringsdagb Afd.undervisning Læringsdagb Afd.undervisning Læringsdagb Afd.undervisning Læringsdagb læringsdagb læringsdagb læringsdagb læringsdagb 22

23 Udrede, initialt behandle visitere ved gastrointestinal blødning Udrede, initialt behandle visitere ved icterus kolestase Diagnosticere, behandle visitere ved levercirrose - herunder behandle akutte komplikationer Udrede, initialt behandle visitere ved akut subakut leverpåvirkning Differentiere årsager (benigne/maligne, livstruende/ikke-livstruende medicinske/kirurgiske) Iværksætte relevant diagnostik - herunder endoskopiske, radioliske scintigrafiske us. Udføre rektal eksploration Udføre ano-rektoskopi Behandle samt visitere til kirurg Differentiere almindeligste årsager til icterus parenkymatøse leversygdomme intra- ekstrahepatisk kolestase konjugeringsdefekt (Gilbert) hæmolyse Behandle samt visitere til gastroentero-/hepatol Iværksætte initial diagn. af levercirrose kompl. til portal hypertension ascites fundusvaricer hæmodynamiske forstyrrelser øsofagusvaricer portal hypertensiv gastropati Iværksætte initial beh. af variceblødning - herunder anlægge Sengstaken- Blakemore sonde Udføre diagn. ascitespunktur initial beh. af spontan bakteriel peritonit Iværksætte initial diagnostik aflastende punktur ved spændt ascites med hæmodynamisk eller resp. betydning eller risiko for ruptur Iværksætte initial diagnostik beh. af udløsende fakt. ved hep. encefalopati hos pt. med kronisk leversygd. (inf., dehydr., obstip., medikament, blødn.) Iværksætte beh. af hepatisk malnutrition. Henvise til gastroentero-/hepatol Differentiere medikamentelle reaktioner inkl. naturmedicin (vedr. paracetamolforgiftning: se ) virale infektioner hepatisk iskæmi Vurdere forløb - herunder tegn på dårlig prnose Iværksætte initial beh., samt visitere til gastroentero-/hepatol Afd.undervisning Læringsdagb Afd.undervisning Læringsdagb Afd.undervisning Læringsdagb Afd.undervisning Læringsdagb læringsdagb Strukt. obs. i læringsdagb læringsdagb Strukt. obs. i læringsdagb 23

24 Udrede, initialt behandle visitere ved infektiøse tilstande i leveren Udrede visitere ved vedvarende transaminaseforhøjelse (transaminasæmi) Udrede visitere ved galdesten galdeobstruktion Differentiere de enkelte former for viral hepatitis forebyggelse forholdsregler ved stikuheld inkubationstider prnose smitteveje Diagnosticere akut eller kronisk viral hepatitis type A, B, C Iværksætte initial diagnostik planlægning af behandling af leverabsces Visitere til gastroentero-/hepatol eller infektionsmediciner Angive arvelige/erhvervede årsager Udrede årsager til fedtlever Diagnosticere hæmokromatose Iværksætte initial diagnostik af andre tilstande Visitere til gastroentero-/hepatol eller hæmatol Iværksætte initial diagnostik af kolecystit kolangit - samt visitere til gastroentero-/hepatol eller kirurg Afd.undervisning Læringsdagb Afd.undervisning Læringsdagb Afd.undervisning Læringsdagb Strukt. obs. i læringsdagb Strukt. obs. i læringsdagb Strukt. obs. i Gg. af læringsdagb Infektionsmedicin Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Nr. Mål Konkretisering af mål - herunder kunne Læringsmetoder Evalueringsmetoder Bemærkninger Diagnosticere behandle sepsis - herunder visitere til infektionsmedicinsk afdeling ved svær sepsis Opspore focus Rekvirere undersøgelserne til mikrobiolisk diagnostik Tolke mikrobiolisvar som sandsynlig årsag eller kontamination Iværksætte relevant antibiotisk beh. organunderstøttende terapi Udføre relevant monitorering Vurdere behov for invasiv sanering af focus Læringsdagb Strukt. obs. i læringsdagb 24