GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Ungdomssskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Ungdomssskolen"

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Ungdomssskolen 2012/2013

2 1 Præsentation af skolen Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Sammenfattende helhedsvurdering Skolens analyse og vurdering af data vedr. 10. klassecenteret Den faglige kvalitet A-sporet G-sporet Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Den brugeroplevede kvalitet Forældrenes tilfredshed med 10. klasse Elevernes tilfredshed med 10. klasse Elevfravær Den organisatoriske kvalitet Økonomi Linjefagsdækning Fravær blandt skolens medarbejdere Øvrige nøgletal vedr. 10. klassecenteret Skolens analyse og vurdering af Ungdomsskolens øvrige tilbud MasterClass og SkoleMaster Rejseholdet Antal elever Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Enkeltmandsundervisning og Kvisten Dyslexia Antal elever Forældrenes tilfredshed med Dyslexia ViTo

3 1 Præsentation af skolen Gentofte Ungdomsskole er rammen om en meget bred vifte af undervisning, aktiviteter og fritidstilbud til unge i Gentofte. Rejseholdet, 10. Klassecenter, Kompetencecenter Dyslexia, ViTo/Udskolingen, Enkeltmandsundervisningen og Fritidsundervisningen er afdelinger, der har til huse på Ungdomsskolens matrikel på Bregnegårdsvej. Derudover er kommunens 10 fritidscentre (Klubberne i Gentofte) organiseret i Gentofte Ungdomsskole. Den fælles målsætning for alle tilbud i Ungdomsskolen er, at den enkelte unge kan udvikle sig fagligt, personligt og socialt med henblik på blive parat til et videre uddannelsesforløb. De enkelte tilbud præsenteres nedenfor. Gentofte 10. Klassecenter 10. klasse er starten på et nyt uddannelsesforløb og henvender sig til unge, der ønsker at kvalificere deres fremtidige uddannelsesvalg. Tilbuddet hører under Folkeskoleloven. Gennem et trygt og udfordrende skoleforløb får eleverne mulighed for at udvikle sig yderligere både fagligt, socialt og personligt. 10. klasse er delt i to spor: 10. A er et 10. klasseforløb målrettet elever, som skal udvikle deres faglige og/eller sociale/personlige kompetencer for at blive parate til at fortsætte i en ordinær ungdomsuddannelse. Eleverne i 10.A spænder meget vidt i deres behov, både fagligt og personligt. Der er elever fra kommunes folkeskoler, ofte med særlige behov og derudover en del elever fra kommunes øvrige skoletilbud. Fx Rejseholdet, Kvisten, Søgårdsskolen og Dyslexia. 10.A tilbyder udover de obligatoriske fag en række andre aktiviteter som fx praktik, øget fokus på UEAundervisningen. (Uddannelse, Erhverv, Arbejdsmarked). Vi har indledt et spændende samarbejde med Københavns Tekniske Skole, hvor vores undervisere og elever skal blive klogere på, hvilke forudsætninger det kræver at gennemføre en erhvervsuddannelse, både fagligt, personlig og socialt. 10. G er et gymnasieforberedende forløb målrettet elever, som ønsker at fortsætte i en gymnasial ungdomsuddannelse efter 10. klasse, og som vil kvalificere deres valg og kompetencer yderligere. 10.G arbejder i en struktur og med et indhold, hvor fordybelse, ansvar, fællesskab og individuelle læringsmål er i fokus. Dette er for at give eleverne de bedste faglige forudsætninger og for at sætte dem i stand til at 2

4 leve op til det ansvar, de møder i ungdomsuddannelserne. Digitalisering er understøttende for en stor del af arbejdet i 10.G. Begge spor arbejder målrettet mod, at alle elever aflægger FS10 i alle obligatoriske fag. Eleverne deltager også i Brobygning til ungdomsuddannelserne, og der er et tæt samarbejde med UU-Nord om elevernes afklaring i forhold til deres kommende uddannelsesønske og i den daglige undervisning. 10. klasse har yderligere mulighed for at tilrette individuelle forløb for eleverne i forhold til afklaringsforløb, praktik, fritidsundervisning mv. En forlængelse af skolegangen i 10. klasse udover det ene år kan også være en del af et sådan individuelt forløb. Rejseholdet Rejseholdet er et anderledes skoletilbud til unge i klasse, der har brug for en forandring i deres skoleliv. Vigtige elementer er undervisning på mindre hold, tæt voksenkontakt, omfattende praktikforløb og studieture. Målet er, at eleverne aflægger Folkeskolens Afgangsprøve i et eller flere fag og bliver afklarede med deres videre uddannelsesforløb. Målet er ligeledes, at eleverne bliver uddannelsesparate, eller at der iværksættes alternative løsninger for at nå dette mål. Gennem et tæt samarbejde med elever, forældre, BUF, opholdssteder, mentorer og UU-Nord tilbydes hver enkelt rejseholdselev et individuelt tilrettelagt forløb, der tager hånd om netop de udfordringer, den unge måtte have i sit skole- og fritidsliv. Enkeltmandsundervisningen / Kvisten. Enkeltmandsundervisningen er Gentofte Kommunes undervisningstilbud til unge i klasse, der midlertidigt står uden skoletilbud. Undervisningen organiseres på små hold, og eleverne tilbydes typisk 12 lektioner om ugen. Som hovedregel foregår undervisningen på Ungdomsskolen, men i særlige tilfælde kan den også foregå i hjemmet. Kvisten er et tilbud til psykisk sårbare unge i udskolingen, som har brug for et trygt og overskueligt undervisningsmiljø, der tager hånd om deres sårbarhed samtidig med, at udviklingen af elevernes faglighed har høj prioritet. Undervisningens mål og indhold tilrettelægges individuelt og det er muligt at afslutte forløbet med Folkeskolens Afgangsprøve. ViTo ViTo forestår al basisundervisning af tosprogede børn og unge, som kommer til Gentofte kommune. ViTo/Udskoling på Ungdomsskolen varetager undervisningen af de unge tosprogede i alderen 13 til 18 år. 3

5 ViTo er et partnerskab mellem Ungdomsskolen, Bakkegårdsskolen og BUF, som har til formål at skabe høj faglighed, fleksibilitet, øget hastighed, god resurseudnyttelse og kvalitet i beslutninger og tiltag på tosprogsområdet. Kompetencecenter Dyslexia Undervisningstilbuddet i Dyslexia består af Palæet, som er et fuldt skoletilbud til elever i massive læse- og skrivevanskeligheder i 6. til 9. klasse samt læsekurser til elever i folkeskolerne og kurser til lærere, der har elever på læsekursus. Det særligt læsefaglige formål med undervisningen er dels, at den enkelte elev når sit fulde potentiale mht. læsning og skrivning, dels at eleven i videst mulighed udstrækning kommer til at beherske kompenserende hjælpemidler, således at læsevanskelighederne betyder mindst muligt i det videre uddannelsesforløb. Eleverne til såvel Palæet som læsekurserne visiteres gennem Skolevisitationen. Fritidsundervisningen Fritidsundervisningen i Ungdomsskolen er tilbud til unge i kommunen mellem 12 og 18 år om at bruge en del af deres fritid på aktiviteter, der kan supplere deres daglige skolegang både fagligt og socialt. I sæsonen benyttede flere end 1100 unge i Gentofte sig af de omkring 60 forskellige fritidstilbud i Ungdomsskolen. Mangfoldigheden i fagudbuddet sikres bl.a. gennem et omfattende samarbejde med nabokommunerne. Klubberne i Gentofte Klubberne i Gentofte omfatter i alt 10 fritidscentre, som for størstepartens vedkommende indeholder 3 klubtilbud for større børn og unge. Organisatorisk er Klubberne i Gentofte en del af Ungdomsskolen. I skoleåret iværksattes i samarbejde med Center for Ungdomsforskning et omfattende udviklingsarbejde, som skal sætte klubberne i stand til de håndtere de udfordringer, som klubområdet står overfor aktuelt og i den nærmeste fremtid. Øvrige tilbud i Ungdomsskolen Ungdomsskolens værksted er den fysiske ramme for kommunens RoboLab-center. Året igennem får vi besøg af folkeskoleklasser, som under optimale forhold får et intensivt undervisningsforløb, hvor børnene samarbejder om at udnytte robotteknologiens muligheder. Hver anden fredag mødes en gruppe unge i Fredagsklubben på Ungdomsskolen. De unge er tidligere elever på Søgårdsskolen, som har brug for hjælp til at fastholde deres sociale netværk, efter at de har forladt skolen. 4

6 Ungdomsskolen forestår i et partnerskab med Tjørnegårdsskolen og Ordrup skole ledelsen af det nyoprettede Videnscenter for Børn med Særlige Forudsætninger. Ungdomsskolen varetager den del af arbejdet med sikre tilbud til elever med særlige forudsætninger, der retter sig mod den ældste del af folkeskoleklasserne. Indsatsen omfatter dels MasterClass, som er frivillige undervisningsforløb i de unges fritid og SkoleMaster som foregår inden for normal skoletid. Det internationale arbejde prioriteres højt på Ungdomsskolen. Derfor er vi løbende værter for eller sender deltagere til internationale ungdomsudvekslinger, hvor danske unge får lejlighed til at danne netværk, udveksle erfaringer og arbejde sammen med unge fra andre dele af verden. I 2012 deltog Ungdomsskolen bl.a. i den internationale ungdomskonference EYES, som blev afholdt i den spanske provins Asturien. Temaet for konferencen var forholdet mellem unge og ældre. 4 elever fra Hellerup Skole og Skovgårdsskolen deltog i konferencen. Ungdomsskolen har indgået en aftale med udvekslingsorganisationen Rotary om at forestå danskundervisningen af deres udvekslingsstudenter - Verdensklassen. De unge ankommer til Danmark enten sommer eller vinter, så der er behov for 2 parallelle hold. Undervisningen foregår i dagtimerne og supplerer de unges skolegang på de gymnsier, hvor de er indskrevet. Rotary betaler for undervisningen på Ungdomsskolen, som gennemføres af lærere fra ViTo. 5

7 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Som led i opfølgningen på seneste års resultatrapport har Ungdomsskolen i skolåret 12/13 bl.a. haft fokus på: Frivillighed 10. klasse har indledt et spændende samarbejde med Ældre Sagen, hvor frivillige deltager i undervisning og andre aktiviteter på skolen. Bl.a har vi fået en frivillig i skolens café, som i samarbejde med lærere og elever er med til at gøre dette læringsmiljø endnu mere aktraktivt for alle skolens elever og medarbejdere. Opgaverne i caféen er et oplagt rum for relationsdannelse mellem elever og de frivillige. Frivillighed har også været et tema for eleverne i 10.A, hvor frivillighed har været et valgfag. Alle elever har arbejdet med et stykke frivlligt arbejde, hvor oplæg og planlægningen er foregået i skoletiden. Opgaverne er blvet løst meget forskelligt af de enkelte elever. Der har været arrangeret fodboldturning for mindre børn, en tjans i en Genbrugsforretning, og en gruppe af elever fra 10. A har været Ipad-superbrugere og undervist voksne i Børnehaven Artibus. Langt de fleste elever har fået et stort udbytte af dette valgfag, og andre har haft sværere ved opgaven, og er blevet meget håndholdt af lærer og mentor. Udvidet kontaktlærerfunktion Vi arbejder stadig løbende med kontaktlærernes rolle som både faglig og personlig vejleder for eleverne, med det sigte at alle elever i 10. klasse kan blive uddannelsesparate, eller i samarbejde med UU-Nord, elev og familie kan finde det tilbud, som er bedst for elevens udvikling mod dette mål. Vi gør en stor indsats for at elev og kontaktlærer hurtigt får en god relation, og for at de gensidige forventninger bliver afstemt løbende. Der er bl.a. lavet en systematik i samtalerne, der betyder, at alle elever i den første periode af skoleåret skal have en samtale med deres kontaktlærer, hvor der bliver indgået forpligtende aftale, som der løbende bliver fulgt op på. Også forældresamarbejdet har høj prioritet selv om det har en særlig karakter i 10. klasse. Vi arbejder på en høj grad af selvstændighed og ansvar for eleverne, og forældresamarbejdet kan derfor være meget varieret i både indhold og omfang fra elev til elev. Samarbejde på tværs Også i skoleåret har der været stort fokus på samarbejde på tværs og Ungdomsskolen er indgået i nye og frugtbare relationer. Fx har lærere og elever fra Rejseholdet indledt et samarbejde med udskolingerne på Bakkegårdsskolen og Søgårdsskolen som foreløbig har resulteret i et fælles shelterprojekt ved Ganløsehytten. 6

8 Samarbejdet med botilbuddene JSU og Dohns Minde fortsætter og har bl.a. handlet om uddannelsesparathed og gensidigt forpligtende samarbejdsaftaler. Vi har indledt et nyt samarbejde med Københavns Tekniske Skole, hvor vi i dette skoleår har haft nogle indledende møder for at lære hinanden at kende. Vi har planlagt et længere forløb i samarbejde med KTS, som i skoleåret 2013/2014 inddrager både elever og lærere fra 10. A. På denne måde mener vi, at vi kan få udvidet og konkretiseret vores viden om, hvilke kompetencer der kræves for at gennemføre en erhvervsuddannelse og dermed kan vi i endnu højere grad målrette og diffentiere i de undervisningstilbud, vi udbyder i 10. klasse. ViTo er også indgået i nye samarbejder på tværs, fx med Social og Sundhed om helhedsindsatser for unge uledsagede flygtninge og familier. For mere information se afsnittet om tosprogede elever i kommunerapporten. Endelig har Ungdomsskolens MED udvalg indledt et samarbejde med Tandplejen om emnet differentieret ledelse jf kommunens HR-strategi. Ændring af de fysiske rammer. Udvidelsen af skolens tilbud og af antallet af elever og medarbejdere har betydet, at vi i det forgangne skoleår har ændret på de fysiske rammer. Vi har bestræbt os på at indrette os således at de fysiske rammer både tilgodeser behovet for plads til flere og samtidig understøtter skolens værdier om åbenhed, tilgængelighed og imødekommenhed. Konkret har det betydet, at flere af skolens medarbejdere arbejder i mere åbne miljøer, hvor de er synlige og umiddelbart tilgængelige for elever og andre brugere. Det gælder fx skolens sekretærer og medarbejderne i PUC. Skolens ledelse er også anderledes placeret og har fået erstattet de gamle døre med glas. Også udearealerne har fået et løft, således at de i højere grad indbyder til fællesskab og aktivitet på tværs af klasserne. Undervisningslokalerne er i en vis udstrækning ændret og indrettet, så de matcher elevernes antal og behov. Der arbejdes i stadig stigende grad med varierede indretninger og læringsmiljøer med det formål at få alle elever til at føle sig godt tilpasse og parate til læring. 7

9 3 Sammenfattende helhedsvurdering 1) Samlet vurdering af den faglige kvalitet Alle elever i 10. klasse aflagde en eller flere FS10 prøver og alle blev ved skoleårets afslutning erklæret for uddannelsesparate. Derudover blev alle efterfølgende optaget på en en ungdomsuddannelse eller kom i anden form for aktivitet. Dette resultat må betegnes som særdeles positivt, idet det lever fuldt op til målsætningen for 10. klassecenteret. Det var også yderst tilfredsstillende at opleve, at lock outen i april måned ikke fik nogen negativ betydning for prøvegennemførelsen. Der blev fra lærernes side lagt en ambitiøs og effektiv plan for at forberede eleverne så godt som muligt til prøverne, og det lykkedes til trods for de lidt svære betingelser. 2) Samlet vurdering af den brugeroplevede kvalitet Vi har det indtryk fra vores daglige omgang med både forældre og elever, at eleverne trives her, at der er stor tilfredshed med skolens medarbejdere og en generel tilfredshed med udbyttet af undervisningen. Vores forældreundersøgelse havde en meget lav svarprocent og er derfor ikke egnet til at drage særligt omfattende konklusioner af. Fremover vil vi fortrinsvis bruge andre måder at vurdere forældretilfredshed på. Der er i undersøgelsen kommet flere kommentarer, som peger i retning af stor tilfredshed, men også på, at vi til stadighed skal være opmærksomme på at forventningsafstemme med hinanden. Forældrenes deltagelse i skolegangen i 10. klasse er meget varieret, hvilket vi mener er helt naturligt for elever, som er på vej i ungdomsuddannelserne. Vi har en høj deltagelse i de forældresamtaler, vi afholder 2-3 gange årligt og en hyppig kontakt med mange forældre via kontaktlærer, hvorfor vi absolut ikke mener forældrene er uinteresserede i deres barns skolegang. Elevundersøgelsen have ligeledes en relativ lav svarprocent, og da vi ikke har lavet denne form for undersøgelsen før har vi ikke noget sammenligningsgrundlag. Vi vil fremadrettet igen foretage vores egen undersøgelse, hvor vi kan målrette spørgsmål og formuleringer i forhold til vores aldersgruppe. Vi har i vores løbende kontakt med eleverne sat særligt fokus på overskuelighed i skoledage og tydelig kommunkation. Dette som følge af et ønske fra eleverne om dette. En mere ensrettet brug af digitale medier ift. kommunikation og en planlægning af indhold og rammer, som i højere grad er synligt for eleverne, fx hvor er undervsingsmateriale, lektier, plan for ugen osv. Dette er et udtryk for, at vi i takt med et øget elevtal og medarbejderantal har haft brug for mere systematiske arbejdsgange. Svarprocenten i Dyslexia er på 100% og dermed helt tilfredsstillende. Tilfredsheden med elevernes faglige udvikling er markant positiv, hvilket er yderst positivt. Opmærksomheden skal til stadighed være på den sociale udvikling og de udfordringer det giver, at være elev i et meget lille skoletilbud. 8

10 3) Samlet vurdering af den organisatoriske kvalitet (linjefagsdækning, sygefravær og samarbejde på tværs) Linjefagsdækningen er 100% hvilket som betgenes som særdeles tilfredstillende. Der er grund til at være opmærksom på om det forhøjede sygefravær blandt medarbejderne er en blivende tendens og skyldes forhold på skolen eller udtryk for uforklarlig fluktuation eller måske bare en uheldig influenzaepidemi! Samarbejde på tværs: Samarbejde på tværs er et centralt tema for Ungdomsskolens placering og rolle i det samlede skolevæsen og en samtidig vigtig forudsætning for udvikling. I skoleåret er der sat nye skibe i søen, som det skal blive spændende at følge i de kommende år: Ungdomsskolen er blevet Ny Nordisk Skole og indgår i et netværk med Hellerup Skole, Bakkegårdsskolen og Klubberne i Gentofte. Udviklingen af Campus på Hartmannsvej fylder stadig mere og dynamikken i samarbejdet mellem de forskelige institutioner bliver stadig bedre i takt med det større kendskab vi efterhånden får til hinanden. Det nyindrettede studiemiljø i stueetagen og UU-Nords indflytning kaster nye muligheder af sig for fælles aktiviteter. Der planlægges i fælles undervisningsforløb mellem 10.klasse og Studenterkurset, ligesom der har været fokus på udviklingen af en fælles forståelse og forholden sig til fx rygning, hash, alkohol på campusområdet. De forskellige kulturer skal inspirere og i en vis udstrækning tilpasse sig hinanden. Ungdomsskolen har i det forgangne år indledt et ledelsesmæssigt samarbejde med Maglegårdsskolen. Foreløbig har det betydet, at Ungdomsskolens 10.kl leder i et vist omfang har været tilknyttet Maglegårdsskolen som viceskoleleder. De erfaringer og refleksioner de to skoler gør sig i anledning af dette skal danne baggrund for et yderligere og sandsynligvis udvidet samarbejde fremover. De enkelte afdelinger på Ungdomsskolen har fortsat fokus på at åbne sig mod omverdenen også i undervisningssammenhænge, og der bliver til stadighed indgået nye samarbejdsrelationer. Der er eksempelvis lavet aftaler om et samarbejde mellem Palæet og to lokale kunstnere, et samarbejde med en lokal bokseklub og som tidligere omtalt mellem 10. klasse og KTS. Også samarbejdet med frivillige tænkes videreført og muligvis udvidet fremover. 9

11 Der er indgået aftale med Skolerne Sputnik om et samarbejde med Kvisten, som bl.a. indeholder et fælles kompetenceudviklingsforløb og udvikling af en mere koordineret visitation til de to tilbud. Der er ingået aftale om at der i ViTo-regi skal arbejdes på at etablere et specialpædagogisk udskolingstilbud til særligt udsatte flygtninge. Det undersøges om tilbuddet skal etableres sammen med anden aktør, eksempelvis Den Gule Flyver. 4 Skolens analyse og vurdering af data vedr. 10. klassecenteret Den faglige kvalitet Prøverne i 10. klasse er frivillige, og skolen arbejder målrettet på at få alle elever til en eller flere prøver. For langt den overvejede del af eleverne er dette også et af formålene med deres 10. klasse- at opnå yderligere faglige kompetencer i et eller flere fag og aflæggelse af prøve som bevis på dette. En del elever er fra anderledes eller særligt tilrettelagte skoletilbud. Prøveaflæggelsen i 10. klasse kan således være deres første prøve. Vi arbejder meget målrettet mod at gøre dette til en god oplevelse for eleverne, så de får tilstrækkeligt mod og tro på deres egne evner til at gennemføre den ungdomsuddannelse, som de ønsker. Ca. 1/3 af eleverne vælger at gå op i fysik/kemi, og 1/3 følger faget, men vælger ikke at gå til prøven. De som vælger prøven er typisk fordi de skal videre i gymnasiet, og gerne vil fortsætte fysik/kemi på A eller B niveau. Ved prøveaflæggelse i maj/juni har alle elever valgt ungdomsuddannelse, og ved om de skal gøre brug af prøven i fysik/kemi. Elever som følger undervisningen, men ikke aflægger prøve har det ofte lidt svært ved faget, men vil gerne yderligere kvalificere sig til deres videre uddannelse. Vi giver alle elever mulighed for, at gøre hvad der er mest meningsfuldt for dem, og for at elever og forældre har de rette informationer til at kunne vælge til/fra. Elever, som ikke har fysik/kemi har et andet undervisningstilbud, som kan spænde meget vidt fra ekstra dansk til kreative forløb ude af huset. Netop dette forhold, at eleverne tager aktive til- og fravalg ser vi som en kvalitet i vores arbejde En sammenligning af gennemsnitskaraktererne for 2012/13 og gennemsnittet over 3 år mener vi ikke er meningsfuld, da elevgruppen hvert år er ny, og elevernes hidtidige skolegang ikke er foregået på skolen, og vi derved have været uden indflydelse på, hvad elever kan inden de starter. Vi havde dog fra årets start i samtalerne med eleverne og i den løbende undervisning en begrundet formodning om, at en forholdsvis stor andel af eleverne havde store faglige udfordringer, og bla. derfor iværksatte vi i en periode ekstra 10

12 matematiktimer og satte ekstra lærerressourcer ind på både dansk og matematik, for at imødekomme behovet for faglig udfordring for alle. Dette års resultat ligger tæt på gennemsnittet for de sidste 3 år, så trods en lockout, aflyste studieture mv. så er vi af den klare overbevisning, at den ekstra opmærksomhed i en periode gav et resulatat, som ligger tæt på de 3 sidste års gennesnit, hvilket vi er tilfredse med A-sporet Tabel 1: Antal elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved 10. klasseprøven 2012 Antal elever Antal elever på særlige prøvevilkår 10. A Tabel 2: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner ved 10. klasseprøven 2013 (A) Dansk Antal elever Resultat 2012/13 Resultat gennemsnit de seneste 3 år Mundtlig 23 6,1 6,2 Skr. fremstilling 25 4,0 3,9 Engelsk Mundtlig 24 6,0 6,0 Skriftlig 23 4,1 4,5 Fysik/kemi Praktisk/mund. 8 5,6 5,4 Matematik Mundtlig 18 5,5 4,7 Skriftlig 26 3,7 3,7 11

13 Figur 1: Spredningen i de enkelte prøvediscipliner ved 10. klasseprøven 2013 (A-sporet) - andel elever der opnåede de enkelte karakterer 50% 50% 45% 45% 40% 40% 35% 35% 30% 30% 25% 25% 20% 20% 15% 15% 10% 10% 5% 5% 0% % Dansk - Mundtlig /2013 Dansk - Skr. fremstilling / % 50% 45% 45% 40% 40% 35% 35% 30% 30% 25% 25% 20% 20% 15% 15% 10% 10% 5% 5% 0% Engelsk - Mundtlig /2013 0% Fysik/kemi / % 50% 45% 45% 40% 40% 35% 35% 30% 30% 25% 25% 20% 20% 15% 15% 10% 10% 5% 5% 0% % Engelsk - Skriftlig /2013 Matematik - Mundtlig / % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Matematik - Skriftlig /

14 1.1.2 G-sporet Tabel 3: Antal elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved 10. klasseprøven 2012 Antal elever Antal elever på særlige prøvevilkår 10. G 58 6 Tabel 4: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner ved 10. klasseprøven 2013 (G) Antal elever Resultat 2012/13 Resultat gennemsnit de seneste 3 år Dansk Mundtlig 53 7,9 7,7 Skr. fremstilling 56 6,1 6,2 Engelsk Mundtlig 53 7,7 7,9 Skriftlig 56 6,5 6,8 Fysik/kemi Praktisk/mund. 29 6,3 6,5 Matematik Mundtlig 54 6,6 6,0 Skriftlig 55 5,9 6,1 13

15 Figur 2: Spredningen i de enkelte prøvediscipliner ved10. klasseprøven 2012/2013 (G) - andel elever der opnåede de enkelte karakterer 50% 50% 45% 45% 40% 40% 35% 35% 30% 30% 25% 25% 20% 20% 15% 15% 10% 10% 5% 5% 0% % Dansk - Mundtlig /2013 Dansk - Skr. fremstilling / % 50% 45% 45% 40% 40% 35% 35% 30% 30% 25% 25% 20% 20% 15% 15% 10% 10% 5% 5% 0% Dansk - Mundtlig /2013 0% Fysik/kemi / % 50% 45% 45% 40% 40% 35% 35% 30% 30% 25% 25% 20% 20% 15% 15% 10% 10% 5% 5% 0% % Engelsk - Skriftlig /2013 Matematik - Mundtlig / % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Matematik - Skriftlig /

16 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 5: Aktuel uddannelsesstatus og placering pr. 1. oktober 2013 for tidligere elever, der afsluttede 10. klasse på skolen i de opførte år 2007/ / / / / /2013 Afbrudt Erhvervsuddannelser 1 Gymnasiale uddannelser Afsluttet Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen 6 Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter Aftalt 1 Erhvervsuddannelser 1 I gang Andre ungdomsuddannelser 1 Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen 2 Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter Videregående uddannelser 1 Antal kendte elever Elever i alt Andel af ukendte elever pga. flytning 22% 41% 40% 35% 33% 24% Skolen ser det som yderst tilfredsstillende, at alle elever ved skoleårets afslutning var indskrevet på en ungdomsuddannelse og stadig i gang pr. 1.oktober I de 3 foregående skoleår har i alt 6 elever afbrudt den ungdomsuddannelse de startede på efter 10. klasse.. Skolen ser det som en stor fordel, at elever som afbryder deres ungdomsuddannelse får UU-vejlederen fra 10. klasse igen, og dermed kan der i samarbejde med mentor og familien og evt. BUF gøres en hurtig indsat Den brugeroplevede kvalitet Forældrenes tilfredshed med 10. klasse Tabel 6 Svarprocent for 10.klasse svarprocenten er 35 % med Dyslexia 2012/ klasse 33,3% Svarprocenten i forældreundersøgelsen er forholdsvis lav og vi har derfor besluttet at genoptage vores tidligere procedure, hvor vi ved sidste skole/hjemsamtale stiller forældre og elever en række spørgsmål, som vi mener er relevante for vores videre udvikling af 10. klasse. 15

17 En mulig forklaring på den lave svarprocent er, at kontakten til forældrene i mange tilfælde er begrænset. Det skyldes, at vi i 10. klasse arbejder meget med, at gøre eleverne ansvarlige overfor deres egne valg og deres skolegang, og vi inddrager forældrene meget forskelligt og efter behov. Vi har elever, hvor vi har en meget tæt dialog med hjemmet og andre, hvor eleven i høj grad selv kan og vil tage en stor del af ansvaret for deres skolegang. Vi oplever altid stor imødekommenhed og stort fremmøde blandt forældre, når vi inviterer til forældremøder og andre aktiviteter på skolen. Vi har fået mange gode tilkendegivelser i undersøgelsen som kommentarer, hvor forældre er meget tilfredse med tilbuddet og med deres barns glæde og udbytte af skoleåret. Enkelte kommentarer peger også i retning af, at vi må gøre det tydeligere for forældrene, hvilke ressourcer skolen råder over, hvordan vi bruger dem, og at vi i høj grad formår at give meget målrettede tilbud til de enkelte elever. Vi gør en del ud af informationerne til nye forældre ved skoleårets start og vil fremover øge opmærksomheden på de forældre, hvor eleven starter senere i forløbet,således at det blivere klarere, hvilke forventninger vi kan have til hinanden. Elevundersøgelsen valgte vi at gennemføre, som en UVM-Undersøgelse i Termometeret, hvilket desværre ikke var nogen hensigtmæssigt metode. Spørgsmålene er ikke målrettet unge mennesker, og sproget ikke henvendt direkte til de unge. Derfor har vi meget svært ved, at vurdere resultaterne og har som ift. forældreundersøgelen valgt ikke at anvende denne metode længere. Vi skal hele tiden arbejde målrettet på, at både forældre og elever er tilfreds med vores tilbud, og at kvaliteten hele tiden bliver bedre i forhold til de udfordringer, som skolen og de unge mennesker står overfor. Vi oplever heldigvis en tæt dialog med alle elever i hverdagen, og at forældre som er uforstående eller utilfredse henvender sig til skolen og kommer i dialog med os. Vi har ikke i dette skoleår haft elever, som blot er stoppet uden en forudgående dialog med både os og UU-Nord om en anden og bedre skoleplacering. 16

18 Tabel 7 Forældrenes tilfredshed med 10. klasse Skolens resultat Generel tilfredshed 4,1 Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? 4,1 Undervisningen 3,9 Dit barns faglige udbytte af undervisningen 3,9 Undervisningsmaterialets kvalitet 3,8 Skolens indsats for at udfordre dit barn 4,1 Lærernes indsats for at tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov 3,8 Den pædagogiske indsats 4,0 Skolens indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad 4,3 Skolens indsats for at udnytte mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen 4,0 Lærernes indsats for at engagere dit barn i undervisningen 4,0 Lærernes indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn 3,7 Alsidige kompetencer 3,9 Skolens indsats for at udvikle dit barns alsidige personlige kompetencer 3,9 Skolens indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer 3,9 Samarbejdet mellem skole og hjem 4,0 Dialogen og samarbejdet om dit barn mellem lærerne og dig/jer som forældre 4,1 Skolens ledelse 3,9 Fysiske rammer 3,7 Skolens fysiske rammer indendørs 3,9 Skolens udendørsområder 3,5 Hovedtotal 3, Elevernes tilfredshed med 10. klasse - Tabel 8 Svarprocent for 10. klasse Svarprocent Antal elever i undersøgelsen 122 Svarprocent 45,1% Tabel 9 Elevernes tilfredshed med trivsel og relationer 10. klasse Trivsel og relationer Er du glad for at gå i skole 3,8 Er du glad for din klasse 3,9 Behandler I hinanden godt i klassen 4,4 Har du nogen venner i skolen 4,1 Er du glad for dine lærere 3,9 Tabel 10 Elevernes opfattelse af deres motivation 10. klasse Motivation Er du interesseret i at lære i skolen 4,2 Får du nok faglige udfordringer i skolen 3,8 Hvor enig er du? - Jeg klarer mig godt fagligt i skolen 3,7 17

19 Tabel 11 Elevernes tilfredshed med timerne og undervisningen 10. klasse Timerne og undervisningen Er timerne spændende 3,3 Har du nemt ved at koncentere dig i timerne 3,6 Kan du se meningen med det, I laver i timerne 3,7 Får du ros af lærerne for dit skolearbejde 3,6 Tabel 12 Elevernes tilfredshed med rammerne indenfor og udenfor 10. klasse Rammer indenfor og udenfor Hvor tilfreds er du med faglokaler 3,5 Hvor tilfreds er du med indeområder 3,9 Hvor tilfreds er du med udeområder 3,5 Er elevrådet med til at bestemme, hvad der skal ske på skolen 3,6 Bliver du forstyrret af larm i timerne 3,3 Hvor tilfreds er du med lyset i klassen 4,2 Hvor tilfreds er du med luften i klassen 3,7 Hvor tilfreds er du med temperaturen i klassen 3, Elevfravær Tabel 13: Gennemsnitlig fravær pr. elev i hhv. 2010/11 og 2011/12 (andelen af undervisningstimerne, hvor eleverne har været fraværende). Gennemsnitligt sygefravær pr. elev 2011/12 Gennemsnitligt sygefravær pr. elev 2012/13 Gennemsnitligt ulovligt fravær pr. elev 2011/12 Gennemsnitligt ulovligt fravær pr. elev 2012/13 Gennemsnitligt lovligt fravær pr. elev 2012/13 10.A 2,5% 4,2% 3,5% 6,8% 3,6% 10.G 2,7% 2,7% 3,9% 4,4% 2,0% I 10. klasse er der registrering af eleverne 3 gange i løbet af en skoledag, da skolen bruger dette som et pædagogisk redskab til at fastholde eleverne. Kontaktlærerne følger løbende op på elevernes fravær og inddrager i nødvendigt omfang netværket omkring den unge, hvis det skønnes, at fraværet er stigende eller for højt. Specielt kan elever som er her i særligt tilrettelagt forløb have aftalt fravær i kortere eller længere perioder. Svarprocenten blandt eleverne i 10. klasse er også relativt lav, og derfor vil vi også her fremover anvende andre metoder til at få belyst deres tilfredshed med skolen. Vi har tidligere foretaget kvalitative interview med elever fra begge spor og har ligeledes udarbejdet vores egen brugerundersøgelse. Her kan vi, som i forældreundersøgelsen, i langt højere grad spørge ind til områder, som er relevante for unge i 10. klasse og i et sprog, som er henvendt til unge. 18

20 Den organisatoriske kvalitet Økonomi Tabel 14: Skolens udgifter vedr. 10. klassecenteret de seneste tre regnskabsår (Regnskabstal for de pågældende år. Lønninger er for fastlønnede (ikke vikarer eller ledelse). Opgørelsen er uden Gentofte Ejendomme) Lønninger Undervisningsmidler Udgifter i alt Den økonomiske ramme for driften af 10.klassecentret er beregnet udfra antallet af elever og elevernes særlige sammensætning. Som det fremgår af tabellen har der været en stigning i antallet af elever, som har udløst ekstra lærerresurser Linjefagsdækning Tabel 15: for 10. klassecenteret i skoleåret 2011/12, opdelt i fag. Andel af den planlagte undervisning, der blev gennemført af lærere med linjefag Linjefagsdækning Linjefag fra seminariet Dansk 100,00% Engelsk 100,00% Fysik/kemi 100,00% Matematik 100,00% Valgfag 100,00% Skolen har 100% linjefagsdækning i grundfagene i 10. klasse, hvilket må anses som særdeles tilfredsstillende. Valgfagene i 10.klasse er ikke fag, som typisk udbydes på læreruddannelsen, og derfor er det lærernes andre kompetencer og uddannelser, som bliver bragt i spil her. Som eksemler kan nævnes medie/it, psykologi, sundhed, crossfit, yoga mv. 19

21 1.1.8 Fravær blandt skolens medarbejdere Tabel 16: Medarbejderfravær for alle skolens medarbejdere de seneste tre år 2010/ / /2013 Korttidssygefravær 1,6% 1,2% 2,5% Langtidssygefravær 0,7% 0,9% 2,3% Sygefravær i alt 2,4% 2,1% 4,8% Som det fremgår har Ungdomsskolen har haft en mindre stigning i både korttidssygefravær og langtidssygefravær. Det er vores opfattelse, at sygefraværet ikke skyldes forhold på skolen, men vi vil i den kommende APV, som afvikles i november 2013, have dette for øje. Ungdomsskolen har til stadighed fokus på medarbejdernes trivsel og tilstræber at medarbejderne har udstrakt grad af indflydelse på egne arbejdsopgaver. Ungdomsskolen havde i september 2013 uanmeldt besøg af Arbejdstilsynet, der gennemgik både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet kunne ikke finde forhold, der gav anledning til at foretage sig yderligere, og vi fik tildelt en grøn smiley. Denne grønne smiley betyder, at vi ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet, og at vi har orden på vores arbejdsmiljø. Øvrige nøgletal vedr. 10. klassecenteret Tabel 17: Antal elever fordelt på spor i 10. klassecenteret skolen de seneste tre årgange (d. 1.7 de respektive år) A G Antal elever i alt 2012/ / / Hverken elever i 10.A eller 10.G er inddelt i klasser. Vi inddeler på hold efter behov i de enkelte fag, og denne inddeling skifter mange gange i løbet af året for i bedst mulig grad at imødekomme elevernes behov i deres videre udvikling. Alle elever er tilknyttet en kontaktlærer og mødes ofte i denne gruppe. Elevtallet i 10. klasse har i gennem de seneste år været stigende, og skolen oplever, at vi har fået et langt bedre ry blandt forældre og elever på folkeskolerne end tidligere. Opdelingen i A og G har efter vores opfattelse også gjort det mere attraktivt at søge det kommunale 10. klassetilbud. 20

22 Tabel 18: Antal to-sprogede elever i10. klasse i skoleåret 2011/2012 og 2012/ / /2012 Antal to-sprogede elever Skolens analyse og vurdering af Ungdomsskolens øvrige tilbud MasterClass og SkoleMaster Tabel 19: Antal elever der har været tilmeldt hhv. MasterClass og SkoleMaster de seneste to år 2010/ / /13 MasterClass SkoleMaster MasterClass SkoleMaster MasterClass SkoleMaster Antal hold Antal elever MasterClass og SkoleMaster udgør en væsentlig del af den kommunale indsats i forhold til elevernes med særlige forudsætninger i udskolingen og er således fra skoleåret 2012/13 forankret i det nyoprettede Videnscenter for Børn med Særlige Forudsætninger, som Ungdomsskolen også indgår i ledelsen af. MasterClass er undervsningstilbud i de unges fritid og gennemføres i et tværkommunalt smarbejde med 4 nabokommuner. De 16 elever er altså elever fra Gentofte, som deltog i de 10 undervisningstilbud, der i alle 5 kommuner tiltrak tilstrækkeligt mange til at kunne gennemføres. Som det fremgår udgør SkoleMaster et betydeligt større del af den samlede indsats. Forløbene gennemføres i elevernes skoletid på de 4 gymnasier i kommunen. Men det afgørende i forhold til tilbuddenes indbyrdes popularitet skønnes at være den aktive indsats elevernes faglærere gør i rekruteringsprocessen i SkoleMaster-forløbene. Det bør i øvrigt bemærkes, at det fulde potentiale for SkoleMaster næppe er nået, idet kun 6 af kommunens folkeskoler visiterede elever til forløbene i skoleåret 2012/13. 1 Antallet af to-sprogede elever er registreret på baggrund af følgende definition: Alle børn, der i det daglige har behov for og møder to eller flere sprog, betragtes som to-sprogede, uanset niveauet af deres sprogfærdighed på de enkelte sprog. 21

23 Rejseholdet Rejseholdet er et tilbud til unge på klassetrin, som ikke trives i folkeskolen og som ikke får et tilstrækkeligt udbytte af at gå der. Undervisningen i Rejseholdet foregår på små hold, og der er tæt lærerkontakt og støtte. Der arbejdes med alsidige læringsmiljøer og varierede tilgange til læring, således at eleverne kan få flest mulige resurser i spil. Fx er erhvervspraktik og rejser en væsentlig del af skolegangen. Der føres til Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og engelsk. Der arbejdes tæt sammen med sagsbehandler og psykolog fra PPR Antal elever Tabel 20: Antal elever og klasser i Rejseholdet de seneste fire årgange (Opgjort i juni måned) - Antal elever Antal klasser 2012/ / / / Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 21: Uddannelsesstatus og placering pr. 1. oktober 2013 for elever, der afsluttede Rejseholdet de opførte år 2007/ / / / / /2013 Afbrudt 1 1 Gymnasiale uddannelser 1 1 Afsluttet Erhvervsuddannelser 1 1 Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen Midlertidige aktiviteter 1 1 Aftalt 1 Erhvervsuddannelser 1 I gang Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen 1 Gymnasiale uddannelser 2 2 Midlertidige aktiviteter 4 2 Antal kendte elever Antal elever i alt Andel af ukendte elever pga. flytning

24 Enkeltmandsundervisning og Kvisten Enkeltmandsundervisningen er kommunens skoletilbud til elever i udskolingen, der midlertidigt står uden skoletilbud. Eleverne modtager typisk 12 timers undervisning om ugen. Kvisten er et alternativt skoletilbud til psykisk sårbare unge i udskolingen, som ikke kan deltage i folkeskolernes undervisning. I alt 19 elever har i skoleåret været tilknyttet Enkeltmand; heraf de 6 i det særlige skoletilbud Kvisten. Eleverne har været tilknyttet Enkeltmand eller Kvisten mellem 3 måneder og hele skoleåret. 63% af eleverne kommer fra en folke- eller privatskole; 21% kommer fra et specialpædagogisk tilbud og 16% er droppet ud af en efterskole. Alle 19 elever er udskolet senest ved sommerferien, heraf 5 til Ungdomsskolens 10. klasse, 3 til Rejseholdet, 1 til efterskole og 10 til andre specialpædagogiske tilbud eller behandling. 6 elever har afsluttet skoleåret med FSA i et eller flere fag. Tallene tegner som de foregående år et billede af en gruppe vældig sårbare unge, som der skal arbejdes individuelt med i forhold til et videre skoleforløb. Dyslexia Kompetencecenteret Dyslexia tilbyder undervisning til elever i store læse- og skrivevanskeligheder. Kompetencecenteret har 2 typer af undervisning. Palæet - der er et fuldt skoletilbud til elever i klasse, der er i så store læse- og skrivevanskeligheder, at de ikke længere får et tilstrækkeligt udbytte af undervisningen i folkeskolen. Eleverne visiteres for 1 år til skoletilbuddet og forløbet kan afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve i fagene dansk, matematik, engelsk og fysik / kemi. Der går 16 elever i Palæet. Læsekurser er intensive læsekurser på Ungdomsskolen sideløbende med deres almindelige undervisning. Målrettet elever fra klasse. Der tilbydes læsekurser af 2 eller 10 ugers varinghed. I 12/13 var der 47 elever, der deltog på læsekursuserme. Der er ansat 5 lærere i Dyslexia, heraf er den ene uddannet audiologopæd. Derudover er kommunens læsekonsulent og en psykolog fra PPR fast tilknyttet. I skoleåret 12/13 var der 7 elever i 9.klasse. Alle elever gik til prøve i dansk, engelsk og matematik. 5 elever gik op i fysik/kemi. 1 gik op i alle FSA- fag. 23

25 Antal elever Tabel 22: Antal elever og klasser tilknyttet Dyslexia i 2010/ /12 (1.7 de respektive år) Antal elever Antal klasser 2012/ / / Tabel 23 Antal elever på læsekurser Antal elever 2012/

26 Forældrenes tilfredshed med Dyslexia Figur 3 Hvor mange forældre har svaret Figur 4 Forældrenes oplevelse af hvordan deres børn udvikler sig fagligt 25

27 Figur 5 Forældrenes oplevelse af hvordan deres børn udvikler sig socialt Figur 6 Forældrenes oplevelse af deres børn som en del af et fællesskab, både i det lille og i det større på skolen i klassemiljøet Forældretilfredshedsundersøgelsen bekræfter de temaer og tendenser som vi jævnligt er opmærksomme på i forbindelse med skoletilbuddet. Der er en generel tilfredshed med skoletilbuddet, men også en opmærksomhed på vilkårene for social udfoldelse og udvikling i et skoletilbud med kun 16 elever, heraf 4 piger i et aldersspænd over 4 klassetrin. Der er fra både skolens og forældrenes side fokus på, hvordan vi hele tiden kan tilgodese den enkeltes udvikling og behov. Eksempelvis er vi løbende i dialog med forældrene om eleverns muligheder for at deltage i sociale aktiviteter i deres folkskoleklasser, men der tages også inititiver i forhold til sociale arrangementer i Palæet. Palæet deltager og bruger Ungdomsskolens fælles arrangementer, udbyttet af dette varierer i forhold til om det er en elev i 6. eller 9. klasse. 26

28 I dagligdagen er der en oplevelse af, at eleverne trives, og de er glade for en skoledag sammen med andre, der fagligt har de samme udfordringer. ViTo Vito er kommunens videncenter for tosprogede elever. ViTo har en udskolingsklasse tilknyttet Ungdomsskolen. ViTo - udskoling tilbyder basisundervisning i dansk som andetsprog til kommunens sent ankomne uge mellem 13 og 18 år. De modtager basisundervisning i dansk som andetssprog i 30 lektioner om ugen. Mange af de unge er fra Afghanistan og er kommet til Danmark uden deres familie. Derudover er der stor tilgang fra de østeuropæiske lande samt familesammenførte fra Thailand. Der er løbende indtag af elever, og eleverne går typisk i Vito-udskolingen i 2-3 år. Herefter udskoles eleverne i tæt samarbejde med UU-Nord. I skoleåret 2012/13 var der 26 elever i ViTo Udskoling. Der er tilknyttet 3,5 lærerstilling til undervisningen i ViTo-Udskoling. ViTo er et partnerskab mellem Ungdomsskolen, Bakkegårdsskolen og BUF. For mere information se afsnittet tosprogede elever i kommunerapporten. 27

29 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Bernstorffsvej Charlottenlund

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 1.1 Faglighed, fællesskab og fremsyn... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter...

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

2014/15. Indholdsfortegnelse

2014/15. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 2 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 3.1 Nationale test... 4 3.2 Aflagt afgangsprøver... 4 3.3 Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Gentofte kommunes indsats for Børn Med Særlige Forudsætninger

Gentofte kommunes indsats for Børn Med Særlige Forudsætninger Løst struktureret arbejde med BMSF siden 2009 Lokalt forankret på en enkelt skole. Kommunal støttet. Kompetenceudvikling af få medarbejdere. Udviklede undervisningsforløb underviste børn ikke overordnet

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Kontaktklasserne. Arden Skole

Kontaktklasserne. Arden Skole Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende

Læs mere

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen 2010/2011 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

2014/2015. klassecenter HOLBÆK

2014/2015. klassecenter HOLBÆK 2014/2015 klassecenter 10. HOLBÆK Holbæk 10. klassecenter Vores tilbud på Holbæk 10. klassecenter er til dig, der har brug for at blive stærkere fagligt eller personligt. Vi bestræber os på at hjælpe dig

Læs mere

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: Aftale om 10. klasse Undervisningsministeriet 2. november 2006 Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: 10. klasse målrettes elever,

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR SKOLER, SFO ER OG KLUBBER

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR SKOLER, SFO ER OG KLUBBER FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR SKOLER, SFO ER OG KLUBBER HOVEDRAPPORT DECEMBER 2016 Tilfreds/Meget tilfreds Utilfreds/Meget utilfreds Skole 78% 8% SFO 72% 11% Klub 85% 3% FORORD I Hvidovre Kommune

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

Bilag vedr. 10. klasse

Bilag vedr. 10. klasse Bilag vedr. 10. klasse Lovgivning om 10. klasse Folkeskolelovens 19 a: Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Fremtidens kommunale 10. klasse

Fremtidens kommunale 10. klasse 2019-05-23 Fremtidens kommunale 10. klasse forslag fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers (DEG) interesse for 10. klasse bunder i et ønske om, at de unge vælger ungdomsuddannelse

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING. Mølholm Skole

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING. Mølholm Skole UNDERVISNINGSMILJØVURDERING Mølholm Skole 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... s. 1 2. Opfølgning på sidste rapports handleplan.. s. 4 3. UMV 2013.. s. 9 4. Revideret handleplan.... s. 11 5. Retningslinjer

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune

Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune Faglig udvikling Læringsstrategier Løbende evaluering Basisundervisning i dansk som andetsprog Opbyggelse af basisordforråd Statisk/dynamisk årsplan

Læs mere

November 2017 Ansvars- og opgavefordeling mellem UU-Vestegnen og grundskolerne

November 2017 Ansvars- og opgavefordeling mellem UU-Vestegnen og grundskolerne November 2017 Ansvars- og opgavefordeling mellem UU-Vestegnen og grundskolerne : Opgave UU-Vestegnen / Kollektiv vejledning Den kollektive vejledning skal være med til at kvalificere eleverne til at kunne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Bilag til styrelsesvedtægten

Bilag til styrelsesvedtægten Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) Dagundervisningen

Læs mere

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældretilfredshedsundersøgelsen Undersøgelse af forældrenes tilfredshed med skolerne i Hillerød Kommune Sophienborgskolen Antal beelser: 290 Svarprocent: 55,13% Hillerød

Læs mere

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. november 205 Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

GÅ GLAD I SKOLE - GÅ GLAD HJEM

GÅ GLAD I SKOLE - GÅ GLAD HJEM Velkommen til Sproghuset, Søndre Skole og MF10 side 2 Undervisningen side 3 Brobygning og Praktik side 4 UU-vejleder og mentor side 4 Ungdomsskolen side 4 Gensidige forventninger side 6 Samarbejde mellem

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280537 Skolens navn: Bredballe Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lars Jespersen

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Evaluering af Horsens Byskole 2015

Evaluering af Horsens Byskole 2015 Økonomi og Administration Sagsbehandlere: Louise Riis Villadsen Louise Nordestgaard Sagsnr. 17.00.00-P20-4-15 Dato: 20.1.2016 Evaluering af Horsens Byskole 2015 Horsens Byskole blev etableret i 2012 af

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

10. klasse Dragør Kommune. [Skriv titlen på dokumentet] Introaften den 23. januar 2018 kl. 17

10. klasse Dragør Kommune. [Skriv titlen på dokumentet] Introaften den 23. januar 2018 kl. 17 10. klasse 2018-19 Dragør Kommune [Skriv titlen på dokumentet] Introaften den 23. januar 2018 kl. 17 Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Her kan du få et spændende, aktivt og afvekslende skoleår med faglige udfordringer, praktik og fællesskab. Et fedt ungemiljø!!

Her kan du få et spændende, aktivt og afvekslende skoleår med faglige udfordringer, praktik og fællesskab. Et fedt ungemiljø!! 10. KLASSE? Her kan du få et spændende, aktivt og afvekslende skoleår med faglige udfordringer, praktik og fællesskab. Et fedt ungemiljø!! IKAST - BRANDE UNGDOMSCENTER INTRODUKTION OM OS Søger du et anderledes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Ordblindeinstituttet 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Overgangsfrekvenser... 3 1.2 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 3 1.3 Karakterfordelingen...

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG klasse

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG klasse SAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG 7. - 10. klasse Skoleåret 2018/2019 SKOLEÅRET 2018/2019 1 Introduktion Formål Samarbejdsaftalen skal medvirke til at afklare opgave- og ansvarsfordelingen

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E F i r k l ø v e r s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

Velkommen på TCR, TiendeklasseCenter Roskilde.

Velkommen på TCR, TiendeklasseCenter Roskilde. Velkommen på TCR, TiendeklasseCenter Roskilde. Efter 9. klasse har du mulighed for at slutte folkeskolen af med et skoleår, der rykker. På TCR er det 10. skoleår et fremtidsrettet år med valgmuligheder,

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018

Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018 Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra 2017 Opdatering i september 2018 10. Klasse i tal opdatering med data for 2018 Tendensen fra 2017 fortsætter en stadig større andel af eleverne vælger erhvervsuddannelse

Læs mere

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 BIRKHOVEDSKOLEN

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 BIRKHOVEDSKOLEN BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 201 BIRKHOVEDSKOLEN INDLEDNING Brugerundersøgelse på skoleområdet 201 Nyborg Kommune gennemførte i perioden maj - juni 201 en brugerundersøgelse blandt forældre til børn

Læs mere

Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udfordre dit barn

Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udfordre dit barn Forældretilfredshedsundersøgelsen 2015 Søgårdsskolen Mellemtrin Undervisning - Dit barns faglige udbytte af undervisningen Undervisning - Undervisningsmaterialets kvalitet (dvs. relevans, aktualitet og

Læs mere

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

Specialafdeling Egely

Specialafdeling Egely Specialafdeling Egely Specialafdeling Egely henvender sig til elever, der har brug for vidtgående specialundervisning samt en specialpædagogisk tilgang, der kan imødekomme de udfordringer eleverne kommer

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

10. klasse, hvad nu? Ungeenhed 15-25 år. EUC Nord, Martec. 10. klasse i Ungdomsskolen. KL, konference,28.04. 2015 :

10. klasse, hvad nu? Ungeenhed 15-25 år. EUC Nord, Martec. 10. klasse i Ungdomsskolen. KL, konference,28.04. 2015 : KL, konference,28.04. 2015 : 10. klasse, hvad nu? Finn Lillelund Christensen Ungdomsskoleleder Ungeenhed 15-25 år Side 1 EUC Nord, Martec 75 m Historik og kontekst 2011 2012 5/9: 222 2013 5/9: 236 2014

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Undervisningsudvalget. Høringssvar vedr. kvalitetsrapport Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den

Undervisningsudvalget. Høringssvar vedr. kvalitetsrapport Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den Undervisningsudvalget Høringssvar vedr. kvalitetsrapport 2015 28. maj 2015 Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den 24.2.15. Bestyrelsen har følgende kommentarer til rapporten:

Læs mere

Ungdomsskolens Heltidsundervisning

Ungdomsskolens Heltidsundervisning Orientering om Ungdomsskolens Heltidsundervisning Orientering om Heltidsundervisningen Heltidsundervisningen er et alternativt undervisningstilbud til elever på 8. - 10. årgang, som ikke får det fulde

Læs mere

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere