ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Transkript

1 ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner

2 Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked for en vare bestemmes produktion, salg og køb af varen ved decentrale beslutninger foretaget af sælgere og købere, som mødes i markedet. Markedsprisen koordinerer beslutningerne og er et vigtigt signal for både købere (forbrugere) og sælgere (producenter). Beslutningerne om at producere, sælge og købe afspejler de gevinster og omkostninger samfundet har ved den pågældende vare. Markedet sørger derfor typisk for, at samfundets ressourcer udnyttes efficient.

3 Recap: Markedsmekanismen og velfærd Ressourceallokeringen bliver efficient på trods af, at individerne er motiveret udelukkende af egennytte, og på trods af at deres beslutninger påvirker hinanden. En usynlig hånd styrer beslutningerne mod noget samfundsmæssigt optimalt (Adam Smith, 1776). Princip 6 i Mankiw: Markedet er ofte en god måde at organisere økonomisk aktivitet på En blødere variant: Hvis en række præmisser er opfyldt, vil markedet resulterer i en efficient ressourceallokering, hvilket er en ønskelig egenskab

4 Motiver bag offentlig styring/indgriben? Der er overordnet set to gode grunde for offentlig indgriben i markedsøkonomien: Efficiens Forskellige former for markedsfejl kan gøre, at markedet alligevel ikke skaber en efficient allokering (kapitel 10, 11, 15-17) Fordeling Markedet aflønner folk ud fra deres evne til at lave noget andre mennesker ønsker at købe skaber ikke nødvendigvis en ønskelig fordeling (kapitel 12)

5 Kapitel 10: Eksternaliteter Definition: Eksternalitet Hvis et individs handlinger direkte påvirker et andet individs velfærd, uden at der betales eller modtages kompensation herfor Direkte : Der er ikke tale om en eksternalitet, hvis et individ efterspørger mere af en vare, således at prisen presses op, hvilket sænker andre køberes velfærd Negativ eksternalitet hvis handlingen sænker den anden persons velfærd Positiv eksternalitet hvis handlingen øger den anden persons velfærd

6 Eksempler på negative eksternaliteter

7 Eksempler på positive eksternaliteter

8 Eksternaliteter: oversigt Penge Forbruger Frivillig udveksling Virksomhed Produkt Eksternalitet Omkostninger pålagt andre ufrivilligt eller udbytte modtaget gratis

9 Aggregeret velfærd uden eksternalitet Pris Forbrugeroverskud S (MPC = MSC) P* Producentoverskud D (MPB = MSB) 0 Q* Mængde

10 Negativ eksternalitet på udbudssiden Pris Optimal allokering S (MSC) S (MPC) Omkostninger ved forurening Ligevægt D (MPB = MSB) 0 Q Marked Mængde Q Optimal

11 Negativ eksternalitet på udbudssiden: Aggregeret velfærd i markedsligevægten Pris S (MSC) S (MPC) Ligevægt D (MPB = MSB) 0 Q Marked Mængde

12 Positiv eksternalitet på efterspørgselssiden Pris S (MPC = MSC) Samfundsmæssig gevinst D (MSB) D (MPB) 0 Q Marked Q Optimal Mængde

13 Positiv eksternalitet på efterspørgselssiden: Aggregeret velfærd i markedsligevægten Pris S (MPC = MSC) D (MSB) D (MPB) 0 Q Marked Mængde

14 Hvad hvis negativ eksternalitet på efterspørgselssiden Pris S 0 Mængde D

15 Konsekvens af en eksternalitet Ved en negativ (positiv) eksternalitet er den samfundsmæssige velfærdsgevinst ved produktion/handel mindre (større) end markedsdeltagernes samlede velfærdsgevinst Markedsløsningen bliver derfor inefficient I forhold til den samfundsmæssigt efficiente løsning bliver der produceret/handlet for meget (lidt) af en vare, hvis dette involverer en negativ (positiv) eksternalitet på andre

16 Internalisering af eksternalitet Definition: Internalisering af en eksternalitet Indgreb som ændrer de incitamenterne, således at aktørerne (indirekte) tager højde for de eksterne effekter af deres handlinger Negativ eksternalitet En afgift på handel med varen vil (i princippet) kunne internalisere eksternaliteten Positiv eksternalitet Subsidiering af handel med varen vil (i princippet) kunne internalisere eksternaliteten

17 Private løsninger på problemer med eksternaliteter I mange tilfælde er der ikke behov for offentlig indgriben fordi individer/virksomheder selv finder løsninger Sociale normer Private fonde/institutioner Kontrakt mellem de involverede parter Fusion mellem virksomheder

18 Private løsninger på problemer med eksternaliteter Coase teoremet Hvis private aktører kan forhandle uden omkostninger, så vil markedet selv løse problemet med eksternaliteter, således at markedsløsningen bliver efficient Uanset den initiale fordeling af rettigheder kan de involverede parter løse problemet selv og opnå en efficient løsning OBS: Dette betyder ikke, at den initiale fordeling af rettigheder er ligegyldig, idet den bestemmer fordelingen af den økonomiske gevinst mellem parterne.

19 Private løsninger på problemer med eksternaliteter men Coase teoremet holder ikke, hvis der er transaktionsomkostninger Omkostninger ved kommunikation (specielt hvis mange parter involveret) Omkostninger ved at lave legalt bindende kontrakter Omkostninger ved forhandling

20 Offentlige redskaber mod eksternaliteter Regulering Krav eller forbud Forbud er naturligt redskab hvis de eksterne samfundsmæssige omkostninger ved en handling er langt større end de private gevinster Fx er det ulovligt at banke personer man ikke kan lide at tømme resterne i sine olietanke ud i dansk farevand Ofte er det dog ikke hensigtsmæssigt helt at forbyde en aktivitet

21 Offentlige redskaber mod eksternaliteter Markedsbaseret løsninger Pigou skatter og subsidier Skater/subsidier som har til formål at modvirke effekterne af eksternaliteter Er normalt en mere efficient løsning end regulering, hvis der er behov for at mindske en aktivitet uden dog helt at fjerne den Skaber en pris på den eksterne effekt Giver incitament til at nedbringe den negative ekstern effekt for de producenter, hvor dette er billigt. Retten til forurening allokeres fx til den produktion, hvor det er svært at nedbringe forureningen

22 Offentlige redskaber mod eksternaliteter Pris Efterspørgsel efter at forurene 0 Mængde

23 Offentlige redskaber mod eksternaliteter Markedsbaseret løsninger Omsættelige kvoter Udsteder en række kvoter som kan handles frit Fx omsættelige forureningstilladelser Jf. Jørgen Birk Mortens gæsteforelæsning Forskel til Pigou skatter?

24 Offentlige redskaber mod eksternaliteter Pris Udbudafomsætteligekvoter P Efterspørgsel efter at forurene 0 Q Marked Mængde

25 Eksempel på omsættelige kvoter i praksis: CO2-kvoter er/pdf/kortoggodt.pdf