INTRODUKTION TIL MAKROTEORI. Carl-Johan Dalgaard. Økonomisk Institut, Københavns Universitet
|
|
- Lucas Lindegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INTRODUKTION TIL MAKROTEORI Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut, Københavns Universitet Marts 2004
2 FORMALIA Forelæsninger: Mandag og onsdag 14-16: begge dage i Aud. 6 Øvelser: Hold 1 mandag fra 8-11 i A102, Hold 2 tirsdag 8-11 i A106. Ingen opgaver i makro i denne og næste uge. Fagets hjemmeside: (fungerer fra imorgen). Her finder du: Øvelsesopgaver, slides, huskenoter" samt angivelser af hvad der er temaet for næste forelæsning. Tjek den jævnligt. 2
3 MAKROTEORIENS HOVEDFORMÅL 1. Forstå grundlæggende makroøkonomiske størrelser og regulariteter -> Makroøkonomisk teori tager ofte form af en beskrivelse af regulariteter, samt "simple" matematiske modeller der søger at forklare de observerede sammenhænge. Hvordan skal man tænke på modellerne? Williamson sammenligner dem med et krak-kort; giver en (grov) idé om hvordan vejnettet (økonomien) hænger sammen. Formålet med modeller? A) Tvinger os til at præcisere antagelser og derigennem komme med internt konsistente udsagn. B) Tillade kvalitative udsagn og fremstiller teorien på en form så den kan testes. 2. Levere politik anbefaliner. 3
4 KURSET MED DEN (MEGET) BREDE PENSEL A. Introduktion og lidt samfundsbeskrivelse" (idag) B. Det lange sigt: Vækstteori. På bundlinien: fortrinsvist "langsigtet" udvikling i bruttonationalproduktet (BNP)" C. Det korte sigt: "Konjunktur teori". På bundlinien: "Kortsigtede" udvikling i BNP, prisniveau/inflationen, arbejdsløsheden. Hvad er "langt sigt"/"kort sigt"?... hvad er BNP? Hvad er "prisniveauet"? 4
5 BAGGRUND: LIDT OM BRUTTONATIONALPRODUK- TET BNP i fx 2003 siger noget om den værdiskabelse der har fundet sted i samlet produktionsværdi (rå - og hjælpestoffer) Eksempel: Jensen producerer 100 træsko på et år. Råvarerne (træet) koster 10 kroner. BNP bidrag =... BNP (kan) opgøres på flere måder. Dette er the product approach. (se Williamson kap. 2). Tjek specielt "the expenditure approach" ud... den bruger vi næste gang. 5
6 BAGGRUND: NOMINEL OG REAL BNP I almindelighed kan vi tænke på BNP som en udtryk for pris gange mængde. Fx er BNP i 1999: BNP1999 = Y1999 P1999 hvor Y2001 repræsenterer antallet af varer der blev produceret (antallet af sko ), og P er prisniveauet (dét snakker vi mere om senere). BNP kan altså vokse (i) fordi vi producerer flere sko, eller (ii) fordi priserne er steget. Hvis vi ikke vil have (ii) med, opgør man Real BNP. 1 Dette sker ved at fastlåse prisen i et basis år. Eksempel: Real og nominel BNP i 2001: BNP BNP No min el 2001 = Y2001 P2001 Re al 2001 =... 1 BNP i "faste priser" kaldes det også... 6
7 BAGGRUND: NOMINEL OG REAL BNP Der er to problemer som vi skal være bevidst om. 1) Valg af basisår er IKKE uvigtigt. 2) Intertemporale sammenligningsproblemer. 1) Lad os sige et land producerer øl og smøger. Kik på tallene for priser og mængder i 2002 og 2003 øl smøger Y P Y P Real BNP med 2002 som Basisår BNP02 = = 3250, BNP03 = = 3600 Vækst: =0.11. Tip top...hvad nu hvis vi bruger 2003 som basis-år? 7
8 BAGGRUND: NOMINEL OG REAL BNP BNP02 = = 4000, BNP03 = = = HVAD??? Relative prisændringer. Valg af Basisår er dermed ikke ligegyldigt. Aldrig sammenflette to BNP serier i "faste priser"hvisdeikkeharsammebasisår. Forsøg på en løsning: Kædeindex. Læs selv i Williamson: s 50ff. Ad 2). Dybe problem uden løsning. Nye varer (bedre kvaliteter af varer)... Hvordan kan vi egentlig sammenligne BNP i 1950 med BNP i (Hvor er mobiltelefoner i 50? Palm pilots etc..?). Bemærk: sandsynlig undervurdering af den faktiske BNP udvikling. 8
9 BAGGRUND: NOMINEL OG REAL BNP Og så lige én ting til inden vi kikker på data... Bemærk at væksten, g, ibnp,y, fra tidspunkt t 1 til t er defineret som g = Y t Yt 1 Yt 1 Nyttig approximation: ln (1 + x) x, = Y t Yt 1 1 når x er lille. Altså g ln (1 + g) = lnyt ln Yt 1 ln Yt = ln Yt 1 + g. Gentagen substitution (fast g): ln Yt =lny0 + gt NB: g for growth ; Y for yield. 9
10 10,5 10 9,5 9 8,5 8 7, lngdp Figure 1.Real BNP i Danmark, priser. Siden ln Yt =lny0 + gt-> Hældningen på den optrukne linie er den gennemsnitlige vækstrate i BNP. "Savtakkede" udgave er den faktiske udvikling i lnbnp, og hældningen er år-til-år væksten. 10
11 KORT VS LANGT SIGT A) Vi kan se at den rette linie passer meget godt til hele perioden. Forhold der påvirker dennes beliggenhed synes derfor at arbejde forholdsvis langsomt. Studiet af vækstteori handler om den optrukne linie... og vedrører derfor "det lange sigt" B) "Savtakkerne", eller "konjunkturcyklerne" er meget mere højfrekvente (år-til-år fremfor over halve århundreder)... "kort sigt". I makroøkonomisk teori vil man ofte referere til "kort sigt" eller "langt sigt" (implicit) med henvisning til fænomenet man ønsker at forklare.. valutakurser "på langt sigt" kan godt være nærmest "år til år". 11
12 CENTRALE SPØRGSMÅL: LANGT SIGT Bemærk: Selvom linien passer fint i DK, vil en tilsvarende "trendlinie" se meget forskellig ud hvis vi tegnede den op for Burundi... eller Japan... eller... Hvorfor? Måske fordi vi opbygger kapitalapparatet (# maskiner) i forskelligt tempo? Gunstig cirkel: Investering > flere maskiner > højere produktion og indkomst > mere investering > endnu flere maskiner > endnu højere indkomst. Kan dette sikrer at BNP bliver ved med at vokse? Kan vi forvente at fattige lande indhenter de rigere lande (som DK) ibnppr. indbygger? Vi begynder næste gang på at analysere disse, og andre, spørgsmål vedr. "det lange sigt". 12
13 CENTRALE SPØRGSMÅL: KORT SIGT Hvad driver udsvingene (konjunkturerne)? Hvad kan staten gøre (skal den gøre noget)? Vi vil se at i visse dimensioner er konjunktur-cyklerne altid forskellige (varighed, amplitude). Men i andre henseender er de altid ens (samvariationer mellem nøgle variable som forbrug, investering etc). Vi vil bygge modeller der tillader os at analysere disse samvariationer og bruge dem til at fundere over drivkraften bag konjunktererne og (senere) effekten af (og rationalet for) økonomisk politik. 13
14 BAGGRUND: OM PRISNIVEAUET" Inflation er ændringer i prisniveauet... men hvad er prisniveauet. Sammenfattende mål for prisniveauet: 1. Forbrugerprisindekset 2. Implicitte BNP deflator (se Williamson kap. 2 for mere herom). 14
15 FORBRUGERPRISINDEKSET Opgøres af Danmarks Statistik baseret på forbrugerundersøgelser. Her vægtes individuelle priser (målt relativt til deres pris i et basis år) med deres udgiftsvægt. Indeks tal er en videnskab for sig... dette kaldes et Laspeyres index: X N Pt = i=1 p i t p i c i 0 0 hvor: N er antallet forbrugte varer; p i t er prisen på en given vare i i år t; p i 0 er prisen på en given vare i i basisåret; ci 0 er den andel af det samlede forbrug der går til forbrug af vare i Et Laspeyres index vil typisk overvurdere prisudviklingen -> kædeindeks. 15
16 FORBRUGERPRISINDEKSET Lad os sige at basisår er I 1999 køber landets forbrugere for 400 mill. kroner Tuborg, til 10 kr. per flaske (p Tuborg t ). Der købes Carlsberg.pils for 600 mill. kroner, til 8 kroner flasken. Siden der samlet er anvendt 1000 mill. kroner på øl: P t ØL = ptuborg t pcarlsberg t = Prisniveauet i Nu koster en flaske Turborg 12 kroner. Carlsberg koster 9 kroner flasken. P 2001 ØL = I praksis indgår alle varer der forbruges iprisindekset. (NB:historien om basisår + "indhold" er den samme som m. BNP... er det uskyldigt at man holder forbrugsandelen fast?). Inflationen: Pt Pt 1. 16
17 Forbrugerprisen i D anmark ,000 5,000 4,000 3,000 2,000 Forbrugerprisen, 1929=1 1,000 0, Udviklingen i forbrugerprisindekset er basisår. *Prisændringer. langt og kort sigt". Hvad bestemmer udviklingen i "prisniveauet"? Vi starter med at lade priserne være fuldt flexible, hvorefter vi (når vi kommer til det korte sig) lader dem være "træge". 17
18 BAGGRUND: OM ARBEJDSLØSHED" Typisk måler vi arbejdsløshedsprocenten ( unemployment rate ) som u = Arbejdsstyrke - Beskæftigede Arbejdsstyrke Bemærk... hvis ledighedsprocenten falder behøver det ikke være fordi beskæftigelsen stiger! En anden størrelse værd at tænke på: Erhvervsfrekvensen ( participation rate ). Arbejdsstyrken Samlet befolkning i arbejdsduelig alder. 18
19 Arbejdsløshedsprocenten in Denmark: ,16 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 Arbejdsløshed (pct arbejdsstyrken) 0, Arbejdsløshed er ikke et moderne fænomen. Ingen (overordnet set) trend i ledigheden. Dette kursus: år-til-år ændringer i ledighed (kort sigt). Senere makrokurser: "trendniveauet". Udviklingen i BNP og u er nært forbundet på kort sigt... Okun s lov" 19
20 Okun's Lov: Danmark , , , ,04-0,02 0 0,02 0,04 0,06 0,08-0, ,15-0, BNP vækst (percent) -0, ,2 Ændring i ledighedsprocenten (pct. Point) Her sammelignes år-til-år væksten i BNP med ændringerne i ledighedsprocenten. Skæringen med g-aksen finder sted ca. ved 3.3%, og hældningen på linien er ca DVS: hvis BNP stiger med 4.3 % ( ) da falder ledigheden med 1 procent. 20
21 Næste gang: 1. Den repræsentative virksomhed... virksomhedens problem. Dette er kendt fra Mikro - så gennemgangen vil være relativ hurtig. Læs Williamson kap. 4 s (indtil Chapter Summery ). 2. Herpå starter vi på Kapitel 8 vækst. 21
ENLYNOVERSIGT ØKONOMI 1 (MAKRO DELEN)
ØKONOMI 1 (MAKRO DELEN) ENLYNOVERSIGT Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut, Københavns Universitet KURSETSFORMÅLIENFIGUR 10,5 10 9,5 9 lngdp 8,5 8 7,5 7 1901 1911 1921 1931 1941 1951 1961 1971 1981 1991
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers
Læs mereIntroduktion til Konjunktur teori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet
Introduktion til Konjunktur teori Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Introduktion Formål: Forstå hvad der driver afvigelserne ibnpfratrend Politik anbefalinger Kræver konstruktion
Læs mereKvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi
Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi matematik-økonomi studiet 1. basissemester Esben Høg I17 Aalborg Universitet 7. og 9. december 2009 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Esben
Læs mereØvelse 1 - Samfundsøkonomi
Øvelse 1 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab I Pratisk information e-mail: Tobias.Markeprand@econ.ku.dk Økonomisk Institut, Københavns Universitet Adjunkt i Økonomi 2 første øvelser: Nationalregnskab Derefter:
Læs mereMAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester
MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester PENSUM N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, 2003. Forelæsning 1 Pensum: Mankiw kapitel 1 & 2 + Hansen afsnit 1 & 2 C. Thustrup Hansen:
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?
Læs mereSammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten
Læs mereKeynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet
Keynesiansk Konjunkturteori Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Agenda Hvordan adskiller keynesiansk makroteori sig fra konjunkturmodellen drøftet i kapitel 7? Konstruktion
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereMAKRO årsprøve. Forelæsning 1, forår Mankiw kapitel 1, 2 samt starten af kapitel 3. Peter Birch Sørensen
MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 1, forår 2007 Mankiw kapitel 1, 2 samt starten af kapitel 3 Peter Birch Sørensen Kursushjemmeside: www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm PENSUM og PLAN PENSUM N. Gregory Mankiw:
Læs mereØvelse 2 - Samfundsøkonomi
Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab II Sidste gang... Vi så på...hvordan kan BNP udregnes vha. input-output tabeller...bnp kan opgøres fra forskellige tilgange: anvendelse, indkomst og produktion...3
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1
Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT
Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereNationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009
Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber
Læs merePRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER
i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereKvartalsstatistik nr
Kvartalsstatistik nr. 3 217 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken
Læs mereSlides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen 0 ENDOGEN VÆKST BASERET PÅ R&D (F&U) I alle vores vækstmodeller - dem vi har set, og den vi skal se - er roden til langsigtet
Læs mereProduktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?
Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?
Læs mereVelkommen til ØkIntro!
Velkommen til ØkIntro! 15. November 2004-28. Januar 2005 Lars Peter Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Kursushjemmeside:
Læs mereMAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.
DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro
Læs mereKonjunktur teori 1: Regulariteter og den statiske makromodel Ugeseddel 3: Økonomi 1, forår 2004 Matematik-Økonomi
Konjunktur teori 1: Regulariteter og den statiske makromodel Ugeseddel 3: Økonomi 1, forår 2004 Matematik-Økonomi Carl-Johan Dalgaard Københavns Universitets Økonomiske Institut Webside for økonomi 1:
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereSlides til Makro 2 Forelæsning 1 Introduktion til det lange sigt Chapter 1 (minus Section 1.5)
MAKRO 2: Slides til Makro 2 Forelæsning 1 Introduktion til det lange sigt Chapter 1 (minus Section 1.5) I dag: Økonomien på Langt Sigt Vækst, Vedvarende Arbejdsløshed og Strukturpolitik 1. Praktiske oplysninger
Læs mereØkonomisk overblik. Ny oversigt
Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK ØKONOMISK UDVIKLING I DANMARK OG UDLANDET Nationalbankdirektør Per Callesen, Vækst og Ledelse 219 Kan vi undgå, at højkonjunkturen følges af et markant tilbageslag? Dybe lavkonjunkturer
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereInvestering og den intertemporale konjunkturmodel. Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Konjunkturteori II: Carl-Johan Dalgaard
Konjunkturteori II: Investering og den intertemporale konjunkturmodel Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut, Københavns Universitet OVERBLIK OVER GENNEMGANGEN 1. Den repræsentative virksomheds problem
Læs mereAf Maria Jepsen Forskningschef ved europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI
ANALYSE På vej mod fuld beskæftigelse? Tirsdag den 8. maj 2018 Der er stor glæde over stigende beskæftigelse i EU, og at krisen er ved at være lagt bag os. Men under overskrifterne gemmer sig blandt andet,
Læs mereMAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.
MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL
Læs mereOffentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister
Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Danish Rational Economic Agents Model, DREAM 11. februar 2003 3. version Indholdsfortegnelse!"# $!"#
Læs mereKapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.
Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,
Læs mereSammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,
Læs mereDanmark i dyb jobkrise
6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i
Læs mereKonjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning
Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme
Læs mereEjendomsinvestering - hvorfor investering i fast ejendom?
Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsinvestering - hvorfor investering i fast ejendom? Ved cheføkonom, cand. polit., ph.d. Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsinvestering - hvorfor investering
Læs mereInvestering i fast ejendom
Ejendomsforeningen Danmark Investering i fast ejendom Ved cheføkonom, cand. polit., ph.d. Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark Aktuelt 19. december 2012 er der fremsat lovforslag (energisparepakken)
Læs mereMAKRO PENSUM og PLAN. 2. årsprøve. Forelæsning 1. Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 2. OPGAVER. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
MAKRO 1 PÅ 2.ÅR 1. PENSUM og PLAN MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 1 Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro N. Gregory Mankiw: Macroeconomics,
Læs mereFærøerne og Grønland
og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,
Læs mere1 α K = A t, (SS1) n + g + δ eller: ln yt =lna t +
Tag Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi,. Årsprøve Efterårssemestret 5 Udleveres mandag den. januar, 6, kl. 10. Afleveres onsdag den 4. januar, 6, senest kl. 10. på: Eksamenskontoret, Center for Sundhed og Samfund
Læs mereSlides til Makro 2, Forelæsning 2 14. september 2006 Chapter 3
MAKRO FOR DET LANGE (VS. KORTE) SIGT Slides til Makro 2, Forelæsning 2 14. september 2006 Chapter 3 Peter Birch Sørensen og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen September 7, 2006 FÆNOMEN: Trend i vigtige, aggregerede
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN
ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN OM NOBELPRISMODTAGERNE I ØKONOMI 2011 Thomas J. Sargent og Christopher A. Sims Præsentation på Statens Naturhistoriske Museum Nobelkavalkade 2012 d. 25/1 2012 ved Professor
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereKonjunkturNYT - uge 42
KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,
Læs mere1. Fravær af stød. Jævn, forudsigelig udvikling i eksogene elementer. 2. Fravær af kortsigtede, nominelle prisstivheder.
MAKRO FOR DET LANGE SIGT MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 1 Chapter 3 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro FÆNOMEN: Trends - ikke fluktuationer! MODEL: 1. Fravær af stød. Jævn,
Læs mereArbejdsløsheden falder trods lav vækst
Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,
Læs mereØkonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien
Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:
Læs mereFigur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse
6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal maj 2013
Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget
Læs mereForelæsning 1: Introduktion og Solow-modellen
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Forelæsning 1: og -modellen Jeppe Druedahl Økonomisk Institut blok 1 217 Dias 1/40 Velkommen til MakØk2 Vi skal studere samfundsøkonomien sammen BNP, forbrug, investeringer,
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003
Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald
Læs mereSkriftlig eksamen i samfundsfag
OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger
Læs mereDekomponering af nettoeksporten
Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 2. januar 2015 Dekomponering af nettoeksporten Resumé: I forbindelse med udarbejdelsen af et temakapitel i Danmarks udenrigsøkonomi 2013 er forholdet mellem
Læs mereOmfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.
. april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH
Læs mereØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en
Læs mereOpgave 1: Mikro (20 point)
Københavns Universitet Det Naturvidenskablige Fakultet Økonomi 1, Matematik-Økonomi Studiet 4 timers prøve med hjælpemidler, 29. januar 2003. Alle opgaver skal besvares. Ved bedømmelsen vægtes alle spørgsmål
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereEU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030
2. marts 218 EU venter 3. flere i beskæftigelse frem mod 23 Ifølge en ny fremskrivning fra EU-kommissionen står dansk økonomi over for en fremgang i beskæftigelsen på næsten 3. personer frem mod 23. Det
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Væksten fortsatte i 2006
Nationalregnskab 28:1 Nationalregnskab 26 Sammenfatning Væksten fortsatte i 26 Den samlede produktion målt i faste priser voksede med 2,6 pct. i 26. Det var noget højere end i 25, hvor væksten var på 1,
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal oktober 2015
Status på udvalgte nøgletal oktober 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi ser, fra hvad vi ved om 3. kvartal, ud til at fortsætte stille og
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER B
ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet Oktober 2016
Læs mereMAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11.
AS-AD ANALYSEN MAKROØKONOMI Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Aggregeret udbud Pensum: Mankiw kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereIntroduktion til Datalogi
Introduktion til Datalogi DM534/DM558 Rolf Fagerberg Mål og midler Mål og midler Mål for kurset: 1. Hurtig indsigt i mange dele af datalogi. Dette giver perspektiv på faget og studiet og dermed øget motivation.
Læs mereSlides til Makro 2, Forelæsning september 2006 Chapter 3
DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BKt α L 1 α t Slides til Makro 2, Forelæsning 3 21. september 2006 Chapter 3 r t = αb Ã! α 1 Kt L t w t =(1 α) B S t = sy t K t+1 K t = S t δk t, Ã! α Kt L t K 0 givet L t+1
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 3 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 25 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvor meget variation er der i levestandard
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereKonjunkturNYT - uge 36
KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år
Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige
Læs mereAxcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer
Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.
Læs mereDe makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs mereSlides til Makro 2, Forelæsning oktober 2006 Chapter 5, anden halvdel
DEN FULDSÆNDIGE SOLOW-MODEL Y t = K α t (A t L t ) 1 α, Slides til Makro 2, Forelæsning 7 26 oktober 2006 Chapter 5, anden halvdel r t = αk α 1 t (A t L t ) 1 α = α Ã Kt A t L t! α 1, Ã! α w t =(1 α) Kt
Læs mereBA PROJEKTER. Lidt information og små råd
BA PROJEKTER Lidt information og små råd Carl Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1. Et BA projekt starter med et spørgsmål der ønskes afklaret (a) Eksempler på spørgsmål Spørgsmålet
Læs mereMAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?
PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring
Læs mereAKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug
AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug Nr.: / Den. oktober 'HWSULYDWHIRUEUXJ±YLJWLJVWHY NVWIDNWRULGDQVN NRQRPL Udsigterne i dansk økonomi er trods halvandet år med relativ lav vækst ikke værst. En
Læs mereØvelse 17 - Åbne økonomier
Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)
Læs mereSamfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1
Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet
Læs mereVelkommen til kurset. Teoretisk Statistik. Lærer: Niels-Erik Jensen
1 Velkommen til kurset Teoretisk Statistik Lærer: Niels-Erik Jensen Plan for i dag: 1. Eks: Er euro'en skæv? 4. Praktiske informationer 2. Eks: Regressionsmodel (kap. 1) 5. Lidt om kursets indhold 3. Hvad
Læs mereInvesteringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015
Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi
Læs mereFinanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen
ASUSI-projektet - et projekt om Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen Delprojekt: Sygefravær og sygedagpenge i Danmark gennem de sidste år v/ Kristina Johansen - Elsebeth Lynge September 8 Center for Forskning
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereHjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse
Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Teacher 16. december 2008 Opgave 1 Antag, at Phillipskurven for en økonomi er givet ved (B t er inflationen til tid t, B er den forventede inflation til tid t, : er mark-up
Læs mereMAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare?
STRUKTUREL LEDIGHED MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 10 Kapitel 13 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor
Læs mereStyrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling
Læs mereERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereAnalyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen
Læs mere