Vejledning til ansøgning om støtte fra Ansøgningsfrist d. 1. oktober 2014

Transkript

1 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Implementeringstøtte til opstart af Fritidspasordninger Ansøgningsfrist d. 1. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Baggrund for projektet Kort om fritidspasordningen Implementering af fritidspasordningen i projektperioden Projektets målgruppe Puljens formål Forventede resultater Ansøgerkreds Projektperiode Kriterier for tildeling af støtte Kriterier for udvælgelse af kommuner Krav til beskrivelse af projektet Dokumentation og evaluering Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Praktiske oplysninger Budget Regnskabsaflæggelse Side 1 af 10

2 1 Indledning Med finansloven for 2014 blev der afsat 280 mio. kr. over fire år til det samlede initiativ Tidlig Indsats Livslang Effekt på børne- og ungeområdet, som skal sikre en tidlig og målrettet indsats over for børn og unge, der vokser op i udsatte familier. Det samlede initiativ Tidlig Indsats Livslang Effekt har til formål at styrke kommunernes brug af forebyggende foranstaltninger, og sætte fokus på udsatte børns trivsel, udvikling og læring. Kommunerne kan søge om at deltage i Tidlig Indsats Livslang Effekt gennem implementering af en eller flere konkrete indsatser, som alle bidrager til at styrke kommunernes forebyggende tilbudsvifte. Som en del heraf anvendes 6 mio. kr til at udbrede fritidspasordninger i kommunerne. Der er i alt afsat 2,25 mio. kr. til opstart af Fritidspasordninger. Kommuner, der vil opstarte og implementere fritidspasordningen, som en del af det samlede initiativ Tidlig Indsats Livslang Effekt, deltager i et to-årigt forløb, som involverer proces- og implementeringsstøtte samt udbetaling af et engangsbeløb på maksimum kr. Midlerne skal bruges til opstartsaktiviteter, der kan støtte implementeringen af fritidspasordninger i kommuner, der ikke allerede har en sådan ordning. Kommunerne skal således selv afholde hovedparten af udgifterne til selve ordningen. Midlerne fra ansøgningspuljen kan anvendes fra 1. januar Det forventes, at kommuner vil kunne modtage proces og implementeringsstøtte i projektperioden. Der er ansøgningsfrist 1. oktober 2014 kl. 12. Svar på ansøgningen forventes primo januar 2015, og der er projektstart umiddelbart herefter. 1.1 Baggrund for projektet Undersøgelser viser, at udsatte børn og unge er mindre aktive i organiserede fritidsaktiviteter, end børn generelt er i Danmark 1. Det kan fx skyldes dårlige økonomiske forhold i familien eller manglende støtte og opbakning fra forældrene. Sammenhængen mellem deltagelse i fritidsaktiviteter og børns trivsel er ikke entydig, men internationale studier 2 peger på, at deltagelse i fritidsaktiviteter er relateret til forbedrede skolepræstationer, bedre trivsel og et styrket netværk ligesom det kan være kriminalitetsforebyggende. Med satspuljeaftalen for 2006 blev der derfor afsat 17,5 mio. kr. over to år til projektet Forsøg med fritidspas. Ti kommuner deltog i projektet og afprøvede forskellige modeller med henblik på at øge udsatte børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter. I 2010 besluttede satspuljepartierne at afsætte yderligere 80 mio. kr. i perioden til projektet Udbredelse af erfaringerne med forsøg med fritidspas. 23 kommuner deltager i projektet, som har til formål at udbrede og videreudvikle erfaringerne fra det tidligere projekt, herunder at imødekomme de anbefalinger evalueringen af projektet pegede på. 1 Dahl, Karen Margrethe (2007): Udsatte børns fritid et litteraturstudie. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Andersen, Susan og Karin Helweg-Larsen (2008): Børns fysiske aktiviteter i skole og fritid. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. 2 Refereret i Dahl, Karen Margrethe (2007): Udsatte børns fritid et litteraturstudie. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Side 2 af 10

3 1.2 Kort om fritidspasordningen Oxford Research foretog i 2009 en evaluering 3 af forsøg med fritidspas som overordnet viste positive resultater. Evalueringen konkluderede blandt andet, at det er kombinationen af fritidsvejledning og økonomisk støtte til kontingent, som har den største gennemslagskraft i forhold til integration af udsatte børn og unge i fritidslivet. Derudover anbefales det i evalueringen, at fritidspas udover at give mulighed for økonomisk støtte til kontingent, også rummer muligheden for at give økonomisk støtte til fx transport, udstyr, ture, lejre o.l.. Evalueringen viste desuden, at projektet nåede gruppen af udsatte børn og unge i gråzonen, men ikke gruppen af stærkt udsatte børn og unge. Projekterne i Udbredelse af erfaringerne med forsøg med fritidspas tager udgangspunkt i disse anbefalinger og et delmål er således at sikre, at både børn og unge i gråzonen og stærkt udsatte børn og unge nås. De kommuner, der tilbydes støtte, skal tage udgangspunkt i erfaringerne fra Forsøg med fritidspas. Evalueringen af Forsøg med Fritidspas kan findes her: Der kan desuden hentes inspiration fra de deltagende projekter i Udbredelse af erfaringerne med forsøg med fritidspas her: Implementering af fritidspasordningen i projektperioden I implementeringen af fritidspasordningen, er det afgørende at kommunerne: Ansætter en person til at koordinere indsatsen. Etablerer et godt samarbejde med kommunale frontmedarbejdere (lærere, SSP medarbejdere, sagsbehandlere, boligsocialmedarbejdere mm), som har kontakt til målgruppen af udsatte børn og unge. Sikrer at den koordinerende medarbejder formår at skabe tillidsfulde relationer til børn og unge. Forankrer indsatsen i fritidsforvaltningen, da dette giver mulighed for at have et tæt samarbejde med de lokale foreninger og dermed understøtte udbuddet af fritidsaktiviteter. For at understøtte den lokale implementering involverer projektet solid proces og implementeringsstøtte. Implementeringsstøtten indebærer bl.a., at der etableres en mentorordning, hvor medarbejdere fra de nuværende fritidspasprojekter i projekt Udbredelse af erfaringerne med forsøg med fritidspas matches med medarbejdere fra de nye projekter. Projektmedarbejdere, hvis projekter ligner hinanden med hensyn til målgruppe, metode, organisering mv., vil så vidt muligt blive matchet. Desuden vil projektkommuner blive inddelt i netværksgrupper og matchet på baggrund af deres målgruppe, metode, organisering mv. I løbet af projektperioden vil der jævnligt blive afholdt netværksmøder for grupperne, hvor de har mulighed for at dele erfaringer. I løbet af projektperioden besøges de nye projektkommuner jævnligt med det formål at bistå med implementeringen af deres fritidspasordning samt at formidle erfaringerne fra de tidligere fritidspasprojekter. Under første besøg vil der i fællesskab mellem den enkelte kommune og Socialstyrelsen blive udarbejdet en forandringsteori, som vil blive styrende for de enkelte projekter. 3 Oxford Research (2009): Evaluering af forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge. Socialstyrelsen. Side 3 af 10

4 Derudover vil projekterne løbende modtage proces- og implementeringsstøtte fra Socialstyrelsens medarbejdere. 2 Projektets målgruppe Den primære målgruppe for initiativet er udsatte børn og unge i alderen 6-18 år, der ikke har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter på lige vilkår med deres jævnaldrene. Udsatte børn og unge defineres som børn og unge, der ikke deltager i fritidsaktiviteter, fordi de er udsatte. Evalueringen af forsøg med fritidspas viste, at de afprøvede fritidspasprojekter primært nåede udsatte børn og unge i gråzonen, men ikke stærkt udsatte børn og unge. De to grupper er ikke præcist defineret, men beskrives overordnet nedenfor. Definition af udsatte børn og unge i forsøg med fritidspas Et fællestræk ved børn og unge i gråzonen er, at de har personlige og sociale kompetencer til relativt let at kunne indgå i fritidsaktiviteter, og det er fx sjældent, at børnene/de unge eller deres familier har en sag i socialforvaltningen. Årsagen til, at de alligevel ikke deltager i fritidsaktiviteter, skyldes primært forhold i familien eller omgivelser, fx en svag forældreopbakning og manglende økonomiske ressourcer. Omvendt har gruppen af stærkt udsatte børn og unge (også) i højere grad sociale, personlige og adfærdsmæssige vanskeligheder samtidig med, at mange også har svag forældreopbakning mm. Den direkte målgruppe, som indsatsen skal virke igennem, er kommuner, som ønsker at opstarte en fritidspasordning og som ikke allerede har en sådan ordning. 3 Puljens formål Formålet med puljen er at udbrede anvendelsen af fritidspasordninger til udsatte børn og unge i en række kommuner, som ikke allerede har en sådan ordning. Det gøres ved at tilbyde intensiv implementeringsstøtte til projektkommunerne. 4 Forventede resultater Der forventes følgende resultater for målgruppen af udsatte børn og unge: Fastholdelse af målgruppens deltagelse i fritidsaktiviteter - også ind i voksenlivet. Styrkelse af målgruppens sociale kapital, herunder børnenes/de unges sociale netværk og evner til at forstå sociale spilleregler. Intensivering af målgruppens fysiske udfoldelse og dermed forbedring af målgruppens sundhedstilstand. Forbedring af målgruppens livskvalitet. Side 4 af 10

5 5 Ansøgerkreds Kommuner, der ønsker at opstarte en fritidspasordning, og som ikke allerede har en sådan ordning, kan søge om deltagelse i projektet. Frivillige organisationer og foreninger kan indgå som centrale samarbejdspartnere, men projektet skal forankres i en kommune. 6 Projektperiode Midlerne til opstartsaktiviteter skal anvendes i perioden 1. januar 2015 til 31.december Implementeringsstøtten gives i perioden 5. januar 2015 til 31. december Kriterier for tildeling af støtte Kommuner som deltager i projektet får proces- og implementeringsstøtte samt udbetaling af et engangsbeløb på maksimum kr. til opstartsaktiviteter, der kan støtte implementeringen af fritidspasordningen. Kommuner skal opfylde følgende krav for at deltage i projektet: Kommunen skal ud over det givne beløb der udbetales til opstartsaktiviteter, selv afholde hovedparten af udgifterne til selve ordningen. Kommunen skal sandsynliggøre, at tilstrækkelige økonomiske ressourcer er afsat til iværksættelsen af en fritidspasordning. Kommunen har truffet beslutning om implementering af en fritidspasordning på relevant ledelsesmæssigt niveau, der sandsynliggør ledelsesmæssig prioritering af og opbakning til projektet. Kommunen er indstillet på at modtage proces- og implementeringsstøtte fra Socialstyrelsen samt at modtage sparring fra en mentorkommune i perioden 1. januar december Der skal være udfærdiget en tids- og aktivitetsplan for hele projektperioden. 7.1 Kriterier for udvælgelse af kommuner Ministeriets vurdering vil tage udgangspunkt i en helhedsvurdering af ansøgningen, omhandlende de emner der er beskrevet nedenfor i punkt 7.2. Ud over en kvalitativ vurdering ud fra beskrivelsen af temaerne i punkt 7.2, vil der i udvælgelsen af ansøgningerne endvidere blive lagt vægt på at: Kommunerne etablerer fritidspasordninger, som både er møntet på gruppen af børn og unge i gråzonen samt gruppen af stærkt udsatte børn og unge. Der kan dog også gives støtte til projekter, som udelukkende har fokus på en af målgrupperne. De involverede projektmedarbejdere har viden om og erfaring med de målgrupper, de gerne vil nå i deres projekter. Kommunerne i deres ansøgning tager udgangspunkt i erfaringerne fra Forsøg med fritidspas. Side 5 af 10

6 Kommunerne udvikler et projektdesign, der kombinerer fritidsvejledning 4 med mulighederne for økonomisk støtte til fx kontingent, udstyr mm. Projekter, der udelukkende tilbyder fritidsvejledning støttes dog også. Herudover vil Ministeriet i vurderingen af ansøgningen lægge vægt på ansøgerens parathed til at indgå i det påkrævede arbejde, som er nødvendigt for en vellykket implementering. Endelig vil der blive lagt vægt på geografisk spredning af de deltagende kommuner samt at inkludere kommuner af forskellig størrelse. 7.2 Krav til beskrivelse af projektet I ansøgningen skal vedlægges dokumentation for, at de angivne ressourcer og medarbejdertimer er til rådighed. Ansøgeren skal som minimum beskrive følgende i ansøgningen: Formål med implementeringen Organisationens formål med implementeringen skal være beskrevet. Herunder: Hvordan kommunen vil implementere ordningen? Hvilke problemer indsatsen skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen? Hvis der søges støtte til projekter, der udelukkende tilbyder fritidsvejledning, skal kommunen anføre i ansøgningen, hvordan de vil afhjælpe udfordringen med kontingentstøtte til økonomisk vanskeligt stillede børn? Sammenhæng med andre tilbud til målgruppen i kommunen. Hvad kommunen forventer at få ud af at implementere ordningen? Målgruppe Målgruppen for indsatsen i kommunen skal være beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem der indgår i målgruppen? Hvor mange er omfattet af målgruppen? Hvor mange fra målgruppen forventes at modtage indsatsen i løbet af projektperioden? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektperioden. Organisering af projektet i kommunen Det skal beskrives hvordan punkterne beskrevet i afsnit 1.3 vil imødekommes. Endvidere skal organisation og ledelse for projektet og hvor beslutningen om implementering af modellen er taget beskrives. Herunder: Hvor ordningen forankres organisatorisk, og hvem der har det overordnede ansvar for implementeringen? Hvordan kommunen vil sikre, at der er ledelsesmæssig opbakning til implementering af ordningen? Hvilke samarbejdsrelationer, der indgår? 4 Hvilken form fritidsvejldningen skal have, er op til den enkelte kommune at definere. Vejledningen kan fx varetages af en fritidsvejleder, eller der kan igangsættes en ordning, hvor frivillige indtager en vejledningsrolle. Side 6 af 10

7 Forankring Det skal beskrives, hvordan kommunen planlægger at videreføre ordningen efter implementeringsperiodens udløb. Herunder: Hvordan man i projektperioden vil arbejde med forankring af ordningen? Forventninger til vedligeholdelsesaktiviteter, samt økonomi til drift af ordningen? Hvor mange børn, der fremadrettet vil kunne modtage støtte gennem ordningen? 8 Dokumentation og evaluering Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet. Det skal desuden være muligt for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne. Projekterne skal halvårligt sende en statusrapport til Puljestyring med beskrivelse af fremdrift og aktiviteter, samt hvordan de bidrager til målopfyldelsen. Første rapport skal indsendes senest 15. juni Skabelon for afrapportering kan hentes på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljeportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via ministeriets puljeportal. 9 Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Det skal overvejes, hvorledes projektet vil tage højde for kønsspecifikke udfordringer. Det er vigtigt, at indsatsen indrettes på en måde, der gør det muligt for både piger og drenge at få udbytte af den. 10 Tilskudsberettigede udgifter Midlerne til opstartsaktiviteter skal anvendes til at understøtte den lokale implementering af fritidspas i det første år af projektperioden. Det kan fx være til dækning af udgifter forbundet med: 1. Frikøb af medarbejdere/student til opstart af projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. For ikke fuldtidsansatte medarbejdere skal lønudgifter budgetteres med antal timer og sats pr. time. 2. Offentlig transport 3. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på portalens forside. 4. Udgifter til aktiviteter. 5. Udgifter til formidling af projektet med henblik på at nå projektets resultater. Det kan fx være formidling til målgruppen, foreninger, forældre mm. 6. Udgifter til lokaler. 7. Kontorhold. Side 7 af 10

8 8. Mindre materielanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materielanskaffelser indtil kr. pr. år (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar). 9. Udgifter til økonomisk støtte til kontingent, udstyr, aktiviteter mm. 10. Projektaktiviteter i øvrigt, som er nødvendiggjort af ansøgerens deltagelse i projektet. 11. Revisionsudgifter. 12. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. Tilskuddet kan ikke anvendes til dækning af udgifter, der ikke er knyttet til den lokale implementering af fritidspas, eller til at dække udgifter, som fuldt ud dækkes andet sted fra. 11 Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Aktiviteter for udlændinge, som ikke er bosiddende i Danmark. 3. Materialeanskaffelser for over kr. per år. 4. Anskaffelse af fast ejendom. 5. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 6. Dækning af underskud. 7. Støtte til enkeltpersoners underhold. 8. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 9. Uddannelsesmæssige aktiviteter af frivillige. Der henvises til Uddannelsespuljen for frivillige, se Aktiviteter, der ikke er målrettet mennesker med sociale problemer eller er i en svær livssituation. Dette kan fx være almindelige kulturelle og underholdende aktiviteter, idrætsaktiviteter o. lign. 12 Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er 1. oktober 2014 kl. 12. Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt socialministeren til godkendelse. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen primo januar Spørgsmål om administration af puljen behandles af ministeriets kontor for puljestyring. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller pulje@sm.dk. Socialfaglige spørgsmål kan stilles til fuldmægtig i Socialstyrelsen Emilie Normann Hovgaard på tlf.: eller til fuldmægtig, Rikke Plauborg, tlf.: eller på spgsvar@socialstyrelsen.dk. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når ministeriet har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor. Side 8 af 10

9 12.1 Budget Der er afsat et samlet beløb på kr. som direkte implementeringsstøtte i de deltagende kommuner i projektet. Beløbet fordeles således, at der afsættes maksimum kr. pr. kommune til direkte opstartsstøtte. I forbindelse med ansøgning om støtte fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen. På puljens side findes en oversigt over budgetposter, som der kan ansøges om støtte til. Du kan også bruge dette ark til at skabe overblik over dit budget, inden du opretter det i ansøgningen. Periodiserede budgetter For nærværende projekt skal der udfyldes et årsbudget for 2015 og 2016, hvori støtten til opstartsaktiviteter udbetales. Der skal desuden vedlægges budget for de udgifter, som kommunen selv afholder i begge projektår. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Lønniveauet skal angives i budgettet. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f. eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. Satsen skal angives i budgettet. Materialeanskaffelser Side 9 af 10

10 Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Noten kan vedhæftes efter budgettet er udfyldt i ansøgningen. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Administrationsbidrag 4. Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 12.2 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har godkendt i budgettet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger. Side 10 af 10