Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet"

Transkript

1 Sæbebobler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 22

2 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om sæbebobler Se punkt 1 i vejledning Præsentation af undervisningsforløbet og målene for undervisningsforløbet, samt inddeling af klassen i grupper Se punkt 2 i vejledning Eleverne præsenteres for de materialer de skal bruge, når de laver sæbebobler Se punkt 3 i vejledning Se bilag 1 Træningsopgaverne på bilag 2 gennemgås af læreren Se punkt 4 i vejledning Se bilag 2 Eleverne løser opgaverne på bilag 2 Læreren samler op på bilag 2 Se punkt 5 i vejledning Læreren sørger for, at eleverne gemmer deres materialer til næste lektion Se punkt 6 i vejledning Side 2 af 22

3 Forberedelse til første lektion Kopier elevmaterialet/kompendiet til alle elever Læs vejledningerne til lektionen Se bilag igennem, som eleverne skal bruge i denne lektion Inddel klassen i grupper, der skal være gældende for hele dette undervisningsforløb Medbring: Sæbebobler Kamera til at tage billeder af elevernes arbejde Opvaskemiddel Piberensere Glycerin kan købes i Matas Evt. håndklæder til at tørre op med Side 3 af 22

4 Anden lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Der laves en fælles opstart, hvor der samles op på, hvad eleverne lavede i sidste lektion, og dagordenen for denne lektion Se punkt 7 vejledning Hjemmesiden vises til eleverne. De sættes ind i, hvordan de kan skrive tekst og indsætte billeder i logbog og begrebslisten. Vis evt. vejledning om hjemmesiden, se under Vejledninger på hjemmesiden Se punkt 8 i vejledning Se bilag 3 Læreren forbereder eleverne på at skrive på hjemmesiden Se punkt 9 i vejledning Der laves en fælles opsamling på elevernes arbejde på hjemmesiden og den naturvidenskabelige arbejdsmetode Se punkt 11 i vejledning Se bilag 4 Eleverne bliver præsenteret for den åbne opgave Se punkt 12 i vejledning Se bilag 5 Eleverne skriver på hjemmesiden om deres arbejde med bilag 2 og 3. Eleverne skal også se vejledningen om den naturvidenskabelige arbejdsmetode Se punkt 10 i vejledning Eleverne begynder at planlægge deres arbejde med den åbne opgave Der laves en fælles opsamling Se punkt 13 i vejledning Side 4 af 22

5 Forberedelse til anden lektion Læg billeder af elevernes arbejde med bilag 2 i en mappe på skolens computere Læs vejledningerne til lektionen Reserver computere til eleverne Reserver Smartboard eller projektor til at vise hjemmesiden for eleverne Se bilag igennem, som eleverne skal bruge i denne lektion Medbring kamera Side 5 af 22

6 Lektionen kan gentages - se vejledning Tredje lektion Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Fælles opstart, hvor læreren fortæller om dagsordnen for lektionen Se punkt 14 i vejledning Der laves en fælles afslutning, hvor eleverne forberedes til sidste lektion Se punkt 15 i vejledning Eleverne arbejder med den åbne opgave ud fra bilag 5 Eleverne skriver på hjemmesiden Se bilag 3 Forberedelse til tredje lektion Reserver computere til eleverne, så de kan skrive på hjemmesiden Læs vejledningerne til lektionen Se bilag igennem, som eleverne skal bruge i denne lektion Medbring evt. materialer, som eleverne har bestilt hos læreren Medbring kamera til eleverne Side 6 af 22

7 Fjerde lektion Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Fælles opstart Se punkt 16 i vejledning Læreren forbereder en lille konkurrence Se punkt 17 i vejledning Læreren godkender gruppernes arbejde på hjemmesiden og offentliggør siderne Se punkt 19 i vejledning Som afslutning ser eleverne andre klassers løsning af samme opgave på hjemmesiden Eleverne arbejder færdig med deres sæbebobler Eleverne afslutter arbejdet med logbogen, begrebslisten og præsentationssiden Eleverne forbereder deres oplæg Eleverne indleder med et lille oplæg om deres arbejde med sæbebobler, og derefter viser de deres sæbebobler. Se punkt 18 i vejledning Forberedelse til fjerde lektion Hav projektor eller Smartboard til at vise elevernes præsentationssider Reserver computere til eleverne, så de kan skrive på hjemmesiden Læs vejledningerne til lektionen Medbring en lang lineal Side 7 af 22

8 Vejledning til forløbet om sæbebobler Vejledning til første lektion I dette undervisningsforløb skal eleverne eksperimentere sig frem til den bedste sæbebobleblanding. Eleverne vil lære at lave en systematisk undersøgelse. Den viden, som eleverne får gennem deres arbejde, skal de bruge til at løse en åben opgave. Som afslutning på forløbet skal eleverne lave en lille konkurrence om, hvilken gruppe der kan lave den største sæbeboble. Læreren/eleverne skal igennem forløbet tage billeder af elevernes arbejde, så eleverne senere kan lægge billeder ind på hjemmesiden af deres arbejde. De bilag, som eleverne skal bruge i forløbet, findes i elevkompendiet og sidst i dette kompendium. Punkt 1 Som indledning puster læreren en sæbeboble ud i klassen. Læreren starter herefter en samtale med klassen om: Hvor store kan sæbebobler blive? Hvor små kan sæbebobler blive? Hvilke redskaber skal man bruge, når man laver sæbebobler? Hvad er der i en sæbebobleblanding? Hvordan laver man en sæbebobleblanding? Samtalen skal bringe eleverne til at reflektere over, hvordan man laver sæbebobler, og hvilke ingredienser der er i en sæbebobleblanding. Punkt 2 Gennem samtalen er eleverne nu sporet ind på emnet, og for at bevare overblikket og motivationen hos eleverne, skal de have en præsentation af hele emnet. De 3 hovedbudskaber i præsentationen skal være: Første budskab Målene for undervisningsforløbet skal præsenteres i store træk; de skal ikke læses op, men forklares med lærerens egne ord. Målene med forløbet er taget fra trinmålene for natur/teknik efter 4. klassetrin: At formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser At gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter At sammenligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennem tegninger, diagrammer, tabeller, digitale billeder eller lydoptagelser At formidle - mundtligt og skriftligt - data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier. Side 8 af 22

9 Andet budskab Den overordnede opbygning af forløbet, hvor eleverne skal: 1) Høre og tale om sæbebobler det har I gjort - se punkt 1 2) Gennemgå eksempler på ingredienser i sæbebobler 3) Lave små eksperimenter med sæbebobler 4) Deltage i en konkurrence om, hvilken gruppe der kan lave den største sæbeboble 5) Skrive om deres arbejde i logbogen på hjemmesiden, som hører til forløbet 6) Fremlægge deres arbejde 7) Se andre skolers arbejde med den samme opgave på hjemmesiden. Tredje budskab Klassen skal også inddeles i grupper, og det er vigtigt, at antallet af grupper i klassen passer med det antal grupper, som læreren opretter på hjemmesiden. Disse grupper skal gælde for resten af dette forløb, og eleverne skal vide, hvilken gruppe de tilhører, når de skal skrive logbog på hjemmesiden. Der kan maksimalt oprettes 15 grupper pr. klasse. Når eleverne skal arbejde på hjemmesiden, har de brug for billeder af deres arbejde. Derfor skal læreren eller eleverne tage billeder af elevernes arbejde igennem hele forløbet. Punkt 3 For at eleverne kan lave sæbebobler, skal de vide, hvilke materialer de skal bruge. På bilag 1 er der en oversigt over de materialer, eleverne skal bruge for at løse træningsopgaven på bilag 2. De skal bruge et redskab, der kan lave sæbeboblen. Der kan tilsættes mange andre ingredienser i sæbeboblevandet end dem på bilag 1, men det er først senere i forløbet, at eleverne skal eksperimentere med flere ingredienser. Punkt 4 Eleverne skal i grupperne løse opgaverne på bilag 2. Eleverne bestemmer selv blandingsforholdet mellem de to ingredienser. Grupperne skal lave deres redskab til sæbeboblerne af piberensere. Opgavens formål er at grupperne får en succes med at lave en blanding, et redskab og i sidste ende en sæbeboble. Punkt 5 I opsamlingen viser grupperne deres sæbebobler for hinanden. Husk at tage billeder af sæbeboblerne til hjemmesiden. Når grupperne har vist deres sæbebobler, starter læreren en samtale om: Hvordan kan grupperne lave større sæbebobler? Kan grupperne blande andre ingredienser i sæbeblandingen? Kan redskabet se anderledes ud? Kan redskabet laves af noget andet materiale? Punkt 6 I opsamlingen sørger læreren for at grupperne gemmer deres materialer til næste lektion. Grupperne behøver ikke at gemme deres sæbeblandinger. Side 9 af 22

10 Vejledning til anden lektion Punkt 7 Lektionen startes med at tale med eleverne om, hvad de lavede i sidste lektion. Dernæst præsenteres eleverne for dagsordenen for lektionen: 1. Hjemmesiden præsenteres for eleverne 2. Læreren forbereder grupperne på, at de skal skrive på hjemmesiden 3. Eleverne skriver på hjemmesiden om deres arbejde med bilag 2 4. Den åbne opgave præsenteres for eleverne 5. Eleverne planlægger arbejdet med den åbne opgave Punkt 8 Sideløbende med at eleverne arbejder med forløbet, skal de ind på hjemmesiden hvor de skal skrive på 3 forskellige sider: 1. En online logbog 2. En side med beskrivelse af nøglebegreber 3. En præsentationsside. For at eleverne kan komme ind på hjemmesiden, kræves det, at læreren logger ind med sit UNIlogin. På hjemmesiden kan læreren hente og printe elevernes login ud, og derefter hænge det op i klassen, så alle elever kan se klassens login. Hver gruppe skal skrive i deres egen logbog, begrebsside og præsentationsside. På hjemmesiden vil eleverne kunne finde en video, som fortæller og viser, hvordan de bruger hjemmesiden. Når eleverne arbejder på hjemmesiden, er det vigtigt, at de ved, hvilken gruppe de tilhører. Det er også vigtigt, at eleverne instrueres grundigt i de tre sider, som de skal skrive på. I det næste kan læreren læse om de tre sider, og eleverne kan bruge bilag Logbogen I logbogen skal eleverne skrive om, hvad og hvordan de har arbejdet i forløbet, herunder deres arbejde med bilagene, opgaverne og samtalerne i klassen. Det skal fremgå af logbogen, hvordan eleverne har arbejdet i klassen og hvilke løsninger, de har valgt i grupperne til de forskellige opgaver. 2. Begrebssiden På hjemmesiden skal eleverne også beskrive nogle nøglebegreber. Når eleverne beskriver begreberne, skal de prøve at forklare begreberne så godt som muligt med deres egne ord og billeder. Begreberne, som skal beskrives er: o Beskriv hvordan man fremstiller sæbebobler o Beskriv med egne ord bilag 4 Side 10 af 22

11 3. Præsentationssiden På denne side skal eleverne præsentere deres arbejde for andre. Eleverne har mulighed for at lægge 6 billeder ind. Billeder og tekst, som eleverne lægger ind på præsentationssiden vil blive offentliggjort for andre klasser og skoler, der har adgang til hjemmesiden. Offentliggørelsen sker først, når læreren godkender gruppernes arbejde og udskriver diplomet til klassen. Dette gøres på præsentationssiden. For at undgå, at f.eks. personfølsomme oplysninger skulle blive offentliggjort, er det meget vigtigt, at læreren læser gruppernes resultatsider igennem, inden siderne offentliggøres. I anden, tredje og fjerde lektion vil det være en god idé, at eleverne har adgang til online-computere, så de kan skrive i deres logbøger, hvis de ikke lige er i gang med nogle opgaver. På hjemmesiden kan læreren hente en lille film, som viser hjemmesidens funktioner, og hvordan eleverne skriver i logbogen. Denne film kan med fordel vises for eleverne. Filmen kan hentes på hjemmesiden under vejledninger. Punkt 9 Som forberedelse til gruppernes arbejde med hjemmesiden laver læreren en opsamling på bilag 2 I opsamlingen er det vigtigt at få frem: Hvilke ingredienser er der i en sæbeboble blanding? Hvordan kan man lave et redskab til at lave sæbebobler med? Hvilke erfaringer har grupperne gjort sig i arbejdet med bilag 2? På bilag 3 kan grupperne læse mere om hvad de skal skrive om på hjemmesiden. Punkt 10 Grupperne skal beskrive deres arbejde med bilag 2. På den måde øver eleverne sig i at bruge hjemmesiden se bilag 3. Ud over at grupperne skal skrive i deres logbog, skal de også se vejledningen om den naturvidenskabelige arbejdsmetode, som de finder samme sted, som de finder deres elevmateriale på hjemmesiden. Side 11 af 22

12 Punkt 11 I opsamlingen skal den naturvidenskabelige arbejdsmetode fremhæves som et arbejdsredskab for eleverne, når de skal i gang med at løse den åbne opgave. Når eleverne skal løse den åbne opgave, har de brug for en model, der viser og fortæller, hvordan de planlægger og gennemfører deres arbejde med en åben opgave. Denne model - den naturvidenskabelige arbejdsmetode - gennemgås sammen med eleverne. Fordelen for læreren ved at bruge tid på denne model er, at eleverne bliver hjulpet videre i deres arbejdsproces, og de har derfor ikke det samme behov for at spørge læreren: Hvad skal vi nu gøre?. Læreren kan henvise til modellen og vise eleverne, hvad næste trin er i deres arbejdsproces. Denne model findes på bilag 4 sammen med en beskrivelse. Derudover er der en videovejledning på hjemmesiden til lærere og elever. Side 12 af 22

13 Punkt 12 Læreren gennemgår bilag 5 sammen med eleverne. Det vigtige er, at grupperne skal lave en så stor sæbeboble som muligt. Hvis grupperne selv finder ingredienser til deres sæbeblanding, er der lagt op til i opgaven, at læreren skal godkende nye ingredienser, for at sikre at grupperne ikke bruger sundhedsskadelige stoffer. Eleverne skal også informeres, om at den åbne opgave afsluttes som en lille konkurrence i klassen, hvor grupperne dyster om, hvilken gruppe der kan lave den største sæbeboble. Læreren kan også understrege, at grupperne ikke skal have fokus på redskabets udseende, men mere at grupperne får gjort sig erfaringer med forskellige redskaber. Redskaberne skal bygge med mottoet: Keep it simple! Når grupperne er klar til at løse den åbne opgave, skal læreren for hver gruppe godkende side 2 på bilag 5, som er: 1. En skitsetegning af gruppernes løsning 2. En materialeliste og hvorfra grupperne vil skaffe materialerne. Disse to punkter skal læreren se igennem og godkende, før grupperne kan begynde at løse opgaven. Formålet med, at læreren skal godkende de to punkter fra hver gruppe, er at lære eleverne at strukturere og forberede deres arbejde. Skitsetegningen kan med fordel scannes ind i gruppernes logbog for så bliver den ikke væk! Det er også vigtigt, at grupperne giver læreren besked, hvis de forventer, at læreren medbringer nogle bestemte materialer til næste lektion. Det forventes dog, at grupperne i høj grad selv sørger for materialer. Ud over at løse den åbne opgave, skal læreren også lære eleverne at lave en systematisk undersøgelse. Læreren skal tydeliggøre for eleverne, at de skal bruge bilag 4 når de arbejder med den åbne opgave, og specielt, at hver gang grupperne laver en ændring i deres sæbeblanding skal de afprøve. For hvis grupperne ændrer flere faktorer af gangen, kan de ikke vide hvilken af ændringerne der virkede. Baggrundsviden til læreren Denne baggrundsviden skulle gerne give læreren et indblik i de vigtigste spilleregler, som gælder, når eleverne laver systematiske undersøgelser. Det er vigtigt, at eleverne får et værktøj, de kan overskue, forstå og bruge. Vi har derfor valgt en simplificeret model, som inddeler en systematisk undersøgelse i 4 faser 1 : Et indledende forsøg, hvor eleven får indtryk af fænomenet og af hvilke variable, der kan ændres fra forsøg til forsøg. Formålet er, at eleverne kan være mere kvalificerede, når de skal opstille en liste over variable. Opstilling af en liste over forhold/variable, som kunne have betydning for forsøgets udfald. På listen medtages alt, som kunne tænkes at have betydning for forsøgets udfald, og ikke kun det, der sandsynligvis eller helt sikkert har. Den egentlige undersøgelse, hvor eleverne holder alle variable fast, bortset fra en, som de ændrer fra forsøg til forsøg. Af resultaterne fremgår det, om den undersøgte variabel har betydning for forsøgsresultatet. Den undersøgte variabel kan efterfølgende inddeles i betydningsfulde og betydningsløse. Formidling af undersøgelser, resultater og konklusion således, at konklusionen underbygges. 1 Fase 1-3 efter kap. 15 i Carl Jørgen Veje, Natur/teknik i folkeskolen hvorfor og hvordan, Malling Beck Side 13 af 22

14 Hvis læreren bestemmer sig for at medbringe materialer til eleverne, kan han/hun med fordel bruge nedenstående bestillingsseddel, som eleverne kan skrive på. Bestilling af materialer Navn Materialer Punkt 13 I opsamlingen skal læreren sørge for, at grupperne har styr på deres materialer til næste gang, så de kan begynde at løse den åbne opgave Side 14 af 22

15 Vejledning til tredje lektion Hvis eleverne har brug for mere tid til at skrive på hjemmesiden eller løse den åbne opgave, kan denne lektion gentages, indtil eleverne er klar til fjerde lektion. Punkt 14 I den fælles opstart fortæller læreren om lektionens dagsorden: 1. Grupperne mødes, og finder deres materialer frem 2. Grupperne begynder at løse den åbne opgave 3. Grupperne skal sideløbende skrive i deres logbog 4. Grupperne skal begynde at forberede et lille oplæg om deres bro til næste lektion. Punkt 15 Læreren samler op på lektionen ved at sørge for, at eleverne har styr på deres materialer til næste lektion. Derudover præsenteres næste lektions dagsorden: Næste lektion Løsning af den åbne opgave Skriv færdig på hjemmesiden Forbered og lav en lille fremlæggelse se bilag 5 En lille konkurrence Side 15 af 22

16 Vejledning til fjerde lektion Punkt 16 Der laves en fælles opstart for vise lektionens dagsorden: Løsning af den åbne opgave Skrivning af logbog, begreber samt udfyldning af præsentationssiden på hjemmesiden Forberedelse af en lille fremlæggelse se bilag 5 En lille konkurrence Punkt 17 Som afslutning på gruppernes arbejde skal de gennemføre en lille konkurrence. Læreren forbereder et Figur 1 sted i klassen, hvor eleverne kan vise deres sæbebobler for hinanden. Læreren finder en lang lineal frem, som skal bruges til at måle sæbeboblerne med. Læreren holder linealen i strakte arme op foran sæbeboblen og laver et cirka mål ved at flytte hænderne på linealen og derefter aflæser læreren afstanden mellem hænderne se figur 1 Det er vigtigt at læreren måler på samme måde hver gang, derfor skal læreren sikre sig at: 1. holde linealen i strakte arme hver gang 2. have den samme afstand til sæbeboblen hver gang Ved at gøre disse to ting hver, gang sikrer læreren at afmålingerne bliver ens. Punkt 18 Som indledning på gruppernes præsentation af deres arbejde med den åbne opgave, holder gruppen et lille oplæg ud fra punkterne på bilag 5. Eleverne kan evt. bruge deres præsentationsside i forbindelse med deres fremlæggelse. Når grupperne har holdt et lille oplæg, skal de lave den største mulige sæbeboble. Kravet til sæbeboblen er, at den skal være frit svævende i 1 til 2 sekunder, så læreren kan nå at måle boblens størrelse Læreren samler op på, hvor store de forskellige sæbebobler er, og skriver resultatet op på tavlen. Til sidst kåres en vinder den gruppe, som lavede den største sæbeboble. Punkt 19 Læreren godkender gruppernes arbejde på hjemmesiden og herefter vil billeder og tekst, som eleverne har lagt ind på præsentationssiden, blive offentliggjort for andre klasser og skoler med adgang til hjemmesiden. Når gruppernes arbejde er godkendt, kan eleverne se andre klassers løsninger på samme opgave. For at undgå at f.eks. personfølsomme oplysninger skulle blive offentliggjort, er det meget vigtigt, at læreren læser gruppernes præsentationssider igennem, inden arbejdet godkendes, og siderne dermed offentliggøres. Side 16 af 22

17 Bilag 1 Materialer til at lave sæbebobler med Redskaber Redskab I skal have en lille balje eller skål til at lave jeres blanding i. I skal bruge et redskab til at lave sæbeboblen med Ingredienser I skal bruge disse ingredienser: Opvaske - middel Vand Opvaskemiddel Side 17 af 22

18 Bilag 2 Lav jeres egen sæbeboblevand Opgave 1 I skal i denne opgave lave jeres egen blanding ud fra de 2 ingredienser som blev vist på bilag 1. I bestemmer selv, hvor meget vand og hvor meget opvaskemiddel I blander sammen, og i hvilket forhold. 1. Vand, I bestemmer selv hvor meget 2. Opvaskemiddel, I bestemmer selv hvor meget Opgave 2 Når I har lavet jeres blanding skal I lave et redskab til at lave sæbeboblen med. I denne opgave skal I bruge piberensere. I skal bøje piberenseren så der formes en ring som I kan puste igennem. Opgave 3 I skal nu lave en sæbeboble med de materialer, I har lavet og forarbejdet. Side 18 af 22

19 Bilag 3 hjemmesiden I skal skrive på hjemmesiden her skal I skrive på 3 forskellige sider. Se vejledning på hjemmesiden 1. Logbogen 2. Begrebssiden 3. Præsentationssiden. I må også gerne sætte billeder ind i logbogen. 1. Side Logbogen I skal skrive om jeres arbejde brug punkterne som hjælp. Beskriv jeres arbejde på bilag 2 Hvad har I lært ved at arbejde med bilag 2? Hvilke ingredienser tror I, kan gøre sæbeboblerne større? Beskriv hvor store jeres sæbebobler blev ud fra blandingen på bilag? Hvordan skaffede I materialer til den åbne opgave? Beskriv jeres sæbeblanding I den åbne opgave 2. Side Begrebssiden I skal svare på spørgsmålene, som er på siden Begreber på hjemmesiden o Beskriv hvordan man laver sæbebobler o Beskriv med egne ord bilag 4 3. Side Præsentationssiden I skal præsentere jeres arbejde på hjemmesiden, så andre kan se, hvad I har lavet. Find de 6 bedste billeder. I kan også præsentere jeres arbejde ved at lave en beskrivelse af jeres redskab og sæbeblanding. Det, I laver, bliver offentliggjort på hjemmesiden, så andre klasser kan se det, I har lavet så lav det godt! Det kan være en god idé at filme jeres sæbebobler og lægge filmen ud på YOUTUBE.com og herefter lægge den ind på præsentationssiden. Se evt. vejledning på hjemmesiden. Side 19 af 22

20 Bilag 4 Den naturvidenskabelige arbejdsmetode 1. Trin - Problem: Når I starter på en opgave, er det vigtigt, at I sikrer jer, at alle i gruppen forstår opgaven på samme måde. 2. Trin - Viden: I skal finde og indsamle viden om emnet i opgaven. Hvilken viden har I selv? I kan også søge viden i bøger, på nettet, hos eksperter, dvs. personer, som ved noget om emnet. Denne viden giver jer bedre og flere muligheder for at løse problemet. 3. Trin - Hypotese: Hypotesen er jeres løsningsforslag til, hvordan opgaven kan løses. I må gerne opstille flere løsningsforslag til, hvordan opgaven kan løses. Beskriv og tegn skitser af jeres forskellige løsningsforslag. Diskutér og vurdér i gruppen fordele og ulemper ved de forskellige løsningsforslag. Vælg, hvilket af løsningsforslagene I vil arbejde videre med. Gem beskrivelserne og skitserne til jeres logbog. 4. Trin - Eksperimentel afprøvning: I skal bygge og afprøve det løsningsforslag, som I har valgt. 5. Trin - Resultat: Ud fra jeres afprøvning får I et resultat. 6. Trin - Diskussion: Diskutér ud fra resultatet, om jeres løsningsforslag løser opgaven. 7. Trin - Hypotesen forkastes: Hvis jeres løsningsforslag ikke løser opgavens problem, skal I gå tilbage til trin 2 eller 3 i modellen. Hvis jeres løsning ikke virkede, må I kun ændre én ting på jeres løsning, inden I afprøver igen. Hvis jeres løsning løste opgaven, så gå til trin 8 i modellen. Gå tilbage og vælg et nyt løsningsforslag eller søg noget mere viden. I kan også lave en ting om på jeres opfindelse og lave en ny afprøvning 8. Trin - Hypotesen bekræftes: Det kan godt være, at I finder frem til, at jeres løsning fungerer, men I kan prøve at forbedre jeres løsning. Side 20 af 22

21 Bilag 5 Den åbne opgave, side 1 af 2 Beskrivelse: I skal lave en så stor sæbeboble som muligt. I skal eksperimentere jer frem til den bedste blanding og det bedste redskab. I skal finde mere viden om, hvordan I laver en bedre sæbebobleblanding, og hvilke ingredienser I skal bruge. I bestemmer selv de materialer, I vil bygge jeres redskab af og hvordan jeres redskab skal se ud. I bestemmer også selv hvordan I blander jeres sæbeblanding. MEN spørg jeres lærer og få lærerens godkendelse til nye ingredienser, inden I blander jeres sæbeblanding. Krav: I skal lave jeres egen blanding I skal lave jeres eget redskab til at lave sæbebobler med Jeres sæbeboble skal være frit svævende i 1 til 2 sekunder mens jeres lærer måler boblens størrelse Krav til materialer: I må bruge alle de materialer, I vil, og sætte dem sammen, som I vil, så længe I overholder kravene ovenover og i FAQ på hjemmesiden. Nye ingredienser skal godkendes af jeres lærer Kom godt i gang: Se bilag 2 godt igennem måske I kan finde inspiration til noget! Brug arbejdsmodellen på bilag 4. Tegn skitser af jeres forskellige idéer til redskaber se side 2. Diskutér i gruppen fordele og ulemper ved de forskellige idéer. Vælg til slut, hvilke af idéerne I vil arbejde videre med. Gem skitserne, I kan få brug for dem! Overvej hvilke materialer og ingredienser I vil bruge, og hvor I får dem fra. Lav en liste over de materialer og ingredienser, I skal bruge, og skriv, hvorfra I vil skaffe dem se side 3, Først nu er I klar til at blande og bygge samt afprøve og øve! Husk at afprøve, hver gang I ændrer en ting i jeres blanding. Fremlæggelse: I skal forberede en lille fremlæggelse af jeres arbejde. I denne fremlæggelse skal I komme ind på følgende: 1. På hvilken måde har I brugt det, I lærte på bilag 2? 2. Hvordan er I kommet frem til, at jeres redskab ser ud som det gør? 3. Hvad er opskriften på jeres sæbevand? 4. Hvilke problemer havde I, da I løste den åbne opgave? Hvordan løste I de problemer? 5. I kan også vise jeres præsentationsside for resten af klassen. Side 21 af 22

22 Bilag 5 Den åbne opgave, side 2 af 2(denne side skal vises til læreren) Lav en tegning af det redskab, I vil lave Beskriv her, hvilke materialer og ingredienser I skal bruge, og hvordan og hvem der skaffer materialerne/ingredienserne. Side 22 af 22

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 26 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om materialers egenskaber

Læs mere

Magneter Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Magneter Undervisningsforløb til Natur/Teknik Magneter Undervisningsforløb til atur/teknik ide 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet tudierummet om indledning taler læreren og eleverne sammen om, hvor der bruges magneter

Læs mere

Kuglen triller. Hej med dig!

Kuglen triller. Hej med dig! Kuglen triller Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

Side 1 af 7 Dette undervisningsforløb er hentet fra Naturfagsdiplom.dk - Skolevisioner

Side 1 af 7 Dette undervisningsforløb er hentet fra Naturfagsdiplom.dk - Skolevisioner Indledning... 2 Model for undervisningsforløbet... 2 Begrundelse for valg af model:... 2 De tre læringsrum... 2 Undervisningsrummet... 2 Træningsrummet... 3 Studierummet... 3 Undervisningsforløbets forskellige

Læs mere

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...

Læs mere

Broer. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses!

Broer. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses! Broer Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Elevguide. En åben opgave har mange løsninger!

Elevguide. En åben opgave har mange løsninger! Elevguide Hvad er ideen? Jeres klasse deltager i Naturfagsmaraton(NFM), som er et natur/teknik-undervisningsforløb. Det afsluttes med, at alle klasser, der deltager i Naturfagsmaraton, mødes til en konkurrence

Læs mere

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

Dyrs tilpasning. Hej med dig!

Dyrs tilpasning. Hej med dig! Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Dit lokalområde Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Dit lokalområde Undervisningsforløb til Natur/Teknik Dit lokalområde Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 29 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om deres lokalområde Se

Læs mere

Skibet skal sejle. Hej med dig!

Skibet skal sejle. Hej med dig! Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I

Læs mere

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Naturvidenskabelig arbejdsmetode Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I

Læs mere

Side 1 af 7 Materialet er udviklet i et samarbejde mellem Skolevisioner og Dansk Naturvidenskabsfestival.

Side 1 af 7 Materialet er udviklet i et samarbejde mellem Skolevisioner og Dansk Naturvidenskabsfestival. Indledning...2 Model for undervisningsforløbet...2 Begrundelse for valg af model:...2 De tre læringsrum...3 Undervisningsrummet...3 Træningsrummet...3 Studierummet...3 Undervisningsforløbenes forskellige

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

Vægten. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses!

Vægten. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses! Vægten Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Broer Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Broer Undervisningsforløb til Natur/Teknik Broer Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 27 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om broer Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM)

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Forord... 2 Hvad er Naturfagsmaraton?... 2 Hvorfor NFM?... 2 Tidsplan for NFM... 3 Hjemmesiden, www.naturfagsmaraton.dk...

Læs mere

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom!

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! Edderkopper Hej med dig! Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! I dette emne skal du blandt andet prøve:

Læs mere

Lærervejledning til introopgaverne. Vælg enkelte eller alle opgaver. Bliv klar til Naturfagsmaraton. Opgaverne ligger på hjemmesiden

Lærervejledning til introopgaverne. Vælg enkelte eller alle opgaver. Bliv klar til Naturfagsmaraton. Opgaverne ligger på hjemmesiden Lærervejledning til introopgaverne Bliv klar til Naturfagsmaraton Med introopgaverne kan eleverne lære om Naturvidenskabelig arbejdsmetode og arbejde med åbne opgaver. Dvs. opgaver, hvor der er mange forskellige

Læs mere

Magneter. Hej med dig!

Magneter. Hej med dig! Magneter Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. år klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Sorteringsmaskinen. Hej med dig!

Sorteringsmaskinen. Hej med dig! Sorteringsmaskinen Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom!

Læs mere

El kredsløb. Hej med dig!

El kredsløb. Hej med dig! El kredsløb Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Henkastet affald. Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser

Henkastet affald. Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser Henkastet affald Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser I dette emne skal du blandt andet: Lære om affald

Læs mere

Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK

Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Jeg har her udarbejdet et undervisningsforløb, der henvender sig til en 5. Klasse i Billedkunst. I dette forløb har 5. klasse to samlede lektioner om ugen.

Læs mere

Broer. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses! I dette emne skal du blandt andet: Lære om broer Bygge en bro Deltage i en lille konkurrence

Broer. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses! I dette emne skal du blandt andet: Lære om broer Bygge en bro Deltage i en lille konkurrence Broer Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

3. klasse. Arbejdsmarkedet

3. klasse. Arbejdsmarkedet 3. klasse Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Forskellige jobtyper på arbejdsmarkedet Forberede besøg på en arbejdsplads Besøg på en arbejdsplads Evaluering

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Opgavevejledninger til opgaverne

Opgavevejledninger til opgaverne Opgavevejledninger til opgaverne I denne vejledning kan du få en nyttig baggrundsviden til opgaverne, og hvilke materialer du kan skaffe på forhånd Indholdsfortegnelse Opgavevejledninger til opgaverne...

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 7. Tanker, følelser og handlinger

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 7. Tanker, følelser og handlinger Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 7 MODUL 7 Aktiviteter Læreroplæg: Tanker, følelser, handlinger og deres sammenhæng. Samtale på klassen: En situation fra jeres eget liv. Læreroplæg: Om modtanker.

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Vejledning til forløbet: Hvad er chancen?

Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af

Læs mere

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder. Dette tema lægger forskellige vinkler på temaet biografen. Udgangspunktet er således ikke et bestemt matematisk område, men et stykke virkelighed, der bl.a. kan beskrives ved hjælp af matematik. I dette

Læs mere

Nyttig viden om den afsluttende opgave på Skov- og naturteknikeruddannelsen

Nyttig viden om den afsluttende opgave på Skov- og naturteknikeruddannelsen Nyttig viden om den afsluttende opgave på Skov- og naturteknikeruddannelsen For at afslutte din uddannelse som skov- og naturtekniker skal du 1) løse en praktisk opgave på dit praktiksted, 2) skrive en

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores

Læs mere

Modellering med Målskytten

Modellering med Målskytten Modellering med Målskytten - Et undervisningsforløb i WeDo med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Målskytten - et modelleringsprojekt i matematik ved hjælp

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2017/2018. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket!

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2017/2018. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Læring og læselyst Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2017/2018. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Opdateret juni 2017 Kære lærer! Vi vil gerne bidrage til

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

Praktisk innovation - sådan!

Praktisk innovation - sådan! Praktisk innovation - sådan! Stil skarpt på problemet og find løsninger der virker Praktisk innovationsforløb på 12 lektioner Grundskolens 6. til 10. klasse Natur- og samfundsfag Opfinderrådgivningen 2011

Læs mere

Indskoling. Arbejdsmarkedet

Indskoling. Arbejdsmarkedet Indskoling Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Forskellige jobtyper på arbejdsmarkedet Forberede besøg på en arbejdsplads Besøg på en arbejdsplads Evaluering

Læs mere

Lær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka

Lær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka Opgaveark Dansk og Natur/Teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner (Plus 2-4 lektioner, hvis I bruger tillægsopgaverne) Lær Dhakas børn at kende - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad

Læs mere

Velkommen hjem i Minecraft

Velkommen hjem i Minecraft Et undervisningsforløb om fremtidens bolig / Håndværk og design/dansk 5.-8. klasse / Lærervejledning Velkommen hjem i Minecraft Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse

Læs mere

Vejnoveller fra Sophienborgsskolen

Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Angiv fag, klassetrin, kompetenceområde og færdigheds- og vidensmålpar for forløbet. Der må gerne være mere end et færdigheds- og vidensmålpar per forløb, men antallet

Læs mere

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM DROPMOB Personalets opgaver i DropMob 3 PERSONALETS INPUT TIL ANTIMOBBESTRATEGIEN

Læs mere

Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø

Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø 4. Lektionsoversigt Fasebeskrivelse og varighed Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering Faglige begreber og faglige tilgange A) OPSTART 2 lektioner Fælles introduktion til storyline

Læs mere

Beton, et stærkt materiale

Beton, et stærkt materiale Beton, et stærkt materiale Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Natur/teknologi Forløbet kan udvikles ved at kombineres med Håndværk og Design 6. klasse Undersøgelse, kommunikation

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Selvfortælling - Gennemførelse

Selvfortælling - Gennemførelse Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev

Læs mere

Dit lokalområde. Hej med dig!

Dit lokalområde. Hej med dig! Dit lokalområde Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Fra ko til karton Uge Beskrivelse Fokuspunkter Materialeforslag Faglige begreber Differentiering 1 (2 lekt)

Fra ko til karton Uge Beskrivelse Fokuspunkter Materialeforslag Faglige begreber Differentiering 1 (2 lekt) Fra ko til karton Uge Beskrivelse Fokuspunkter Materialeforslag Faglige begreber Differentiering 1 (2 lekt) Præsentation af projektet: Brev fra SMØRBLOMST Eleverne præsenteres for målene for projektet.

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

PAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

PAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF STYRKE - DESIGN PAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at papir er stærkt. I har også talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt

Læs mere

Job-kendskab/karrierelæring

Job-kendskab/karrierelæring UEA-projekt for 3. klasse Indskoling Job-kendskab/karrierelæring Et uea-forløb om job-kendskab i 3. klasse skal højne elevernes kendskab til -og viden om forskellige jobfunktioner, samt hvilke kriterier

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

BLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

BLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE ELEVVEJLEDNING BLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne, hvor meget vand forskellige bleer kan absorbere. I skal nu undersøge, om denne hypotese

Læs mere

INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN

INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN ELEVVEJLEDNING INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN Nu skal I i gang med innovationsopgaven. Richard Palmer opfandt et produkt med smart gele, der løste hans problem med dårligt beskyttelsesudstyr. Nu skal

Læs mere

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes?

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Det giver en lang række fordele, at eleverne aktivt bygger, undersøger, afprøver, stiller spørgsmål og diskuterer sammen. Her er et overblik: Fysik Udføre praktiske

Læs mere

Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget.

Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget. Intro til fysik/kemi Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget. Eleverne møder to store danske opfindelser,

Læs mere

FOSSILER OG EVOLUTIONSTEORI

FOSSILER OG EVOLUTIONSTEORI Geomuseum Faxe sørger for værktøj til brug i kalkbruddet. Vi indskærper, at kalkbruddet stadig er en aktiv arbejdsplads, og der derfor gives plads for maskiner og køretøjer. Husk påklædning der kan tåle

Læs mere

Detaljer om Naturfagsmaraton Indholdsfortegnelse:

Detaljer om Naturfagsmaraton Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Forord... 2 Hvad er Naturfagsmaraton?... 2 Hvorfor NFM?... 2 Tidsplan for NFM... 3 Hjemmesiden, www.naturfagsmaraton.dk... 5 Vejledningsvideoer... 5 Brugernavn

Læs mere

Eleverne lærer at måle puls samt at formidle, hvordan det føles at have KOL gennem en kort film på mobil eller tablet.

Eleverne lærer at måle puls samt at formidle, hvordan det føles at have KOL gennem en kort film på mobil eller tablet. Lærerark Hvordan føles det at have KOL? Læringsmål på forløbet Eleverne lærer at måle puls samt at formidle, hvordan det føles at have KOL gennem en kort film på mobil eller tablet. Kort om opgaven Læreren

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

Modellering med Lego education kran (9686)

Modellering med Lego education kran (9686) Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt

Læs mere

De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)

De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) A A L B O R G K A T E D R A L S K O L E De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) Introduktion til flerfaglige forløb Verden er ikke skarpt opdelt i fag og ifølge læreplanen skal fagene i gymnasiet

Læs mere

De enkelte tværfaglige opgaver, hvad skal du huske?: A. Collage: Materialer: Saks, lim, karton minimum A3, diverse aviser og blade.

De enkelte tværfaglige opgaver, hvad skal du huske?: A. Collage: Materialer: Saks, lim, karton minimum A3, diverse aviser og blade. Mellemtrin Tværfaglige opgaver Generelt: Idet opgaverne er tværfaglige har de bredt appel. De arbejder med alle fyrværkeri rådene. Opgaverne har generelt fokus på refleksion, alsidig kompetenceudvikling

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

BORGERENS PLAN. Udvikling af nyt koncept og services i tæt samarbejde med TIP. Projektleder Matilde Rytter Bockhahn

BORGERENS PLAN. Udvikling af nyt koncept og services i tæt samarbejde med TIP. Projektleder Matilde Rytter Bockhahn BORGERENS PLAN Udvikling af nyt koncept og services i tæt samarbejde med TIP Projektleder Matilde Rytter Bockhahn matilde@isitabird.dk Den samlede løsning Den samlede løsning Borgerens plan Et digitalt

Læs mere

Oversigt trin 1 alle hovedområder

Oversigt trin 1 alle hovedområder Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede

Læs mere

TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Digitale afstemninger og netværk. Blok 1

TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Digitale afstemninger og netværk. Blok 1 TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Digitale afstemninger og netværk Blok 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Indhold: Rammefaktorer

Indhold: Rammefaktorer Indhold: Rammefaktorer o Dette emne om sæbebobler i en 4. klasse er planlagt med udgangs punkt i den didaktiske relationsmodel. Under emnet kommer eleverne bl.a. omkring begreber som fordampning, luftfugtighed,

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI

BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI Forberedelsesmateriale til skolelærer LÆRERVEJLEDNING BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI TVÆRFAGLIGT PROJEKT FOR 4. -7. KLASSETRIN Byggeboxen lær om byggeri er et undervisningsforløb, der sætter fokus på byggeriets

Læs mere

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis 1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre

Læs mere

BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI

BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI Forberedelsesmateriale til skolelærer LÆRERVEJLEDNING BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI TVÆRFAGLIGT PROJEKT FOR 4. -7. KLASSETRIN Byggeboxen lær om byggeri er et undervisningsforløb, der sætter fokus på byggeriets

Læs mere

På kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning

På kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Ultra:Bit Kodning på en virksomhed

Ultra:Bit Kodning på en virksomhed Ultra:Bit Kodning på en virksomhed Virksomhedsvejledning Et undervisningsforløb udviklet til 4. klassetrin Virksomhedsvejledning: Ultra:bit kodning på en virksomhed 11. april 2019 LEW Dok ID: 136034 Indhold

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

POWERPOINT, ONENOTE OG OUTLOOK

POWERPOINT, ONENOTE OG OUTLOOK POWERPOINT, ONENOTE OG OUTLOOK KURSER gennemgang, eksempler og praktiske øvelser 1 KOMMUNERETTET KURSUS I BRUG AF POWERPOINT, ONENOTE OG OUTLOOK Få en gennemgang, lav eksempler og deltag i praktiske øvelser

Læs mere