Ved skrivelse af 9. februar 2006 anmodede A A/S på vegne af K Finanstilsynet om at godkende vedtægtsændringer for ovennævnte forening.

Transkript

1 Kendelse af 19. marts 2007 (j.nr ). Bestyrelsesmødereferater skal udarbejdes særskilt for hver investeringsforening. Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. 26, stk. 1, 28, stk. 3, 36, stk. 1. (Peter Stig Hansen, Lise Høgh og Jan Uffe Rasmussen) Ved skrivelse af 10. april 2006 har A A/S på vegne af K klaget over, at Finanstilsynet ved skrivelse af 15. marts 2006 har påtalt, at der skal udarbejdes særskilte bestyrelsesmødereferater for hver investeringsforening og har pålagt bestyrelsen i foreningen at udarbejde særskilte referater i fremtiden. Klagen har under sagens behandling i ankenævnet været tillagt opsættende virkning. Sagens omstændigheder: Ved skrivelse af 9. februar 2006 anmodede A A/S på vegne af K Finanstilsynet om at godkende vedtægtsændringer for ovennævnte forening. I forbindelse med sagsbehandlingen blev Finanstilsynet opmærksom på, at bestyrelsen ikke udarbejdede særskilte bestyrelsesreferater for K-foreningerne. Finanstilsynet traf herefter afgørelsen af 15. marts 2006, hvori det blandt andet hedder: I henhold til 28, stk. 3, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. skal der føres protokol over forhandlingerne i bestyrelsen, der skal underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Finanstilsynet skal desuden gøre opmærksom på, at bestyrelsen skal udarbejde et særskilt referat for hver forening, jf. 28, stk. 3 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Finanstilsynet skal derfor pålægge bestyrelsen at udarbejde særskilte referater i fremtiden. I klageskrivelsen af 10. april 2006 har A A/S anført: A A/S er godkendt som investeringsforvaltningsselskab og administrerer bl.a. ca. 25 investerings-, special-, hedge- og fåmandsforeninger, der alle har samme bestyrelse. For god ordens skyld skal det nævnes, at investeringsforvaltningsselskabet har egen bestyrelse, og at der afholdes selvstændige bestyrelsesmøder for dette selskab. For så vidt angår udfærdigelsen af fælles bestyrelsesprotokollater skal selskabslovgivningens krav til protokolførsel således opfyldes. Aktieselskabsloven indeholder ikke krav om udformning af særskilte bestyrelsesprotokollater for hvert enkelt selskab, herunder i tilfælde, hvor selskaberne har samme bestyrelse, og hvor selskaberne fungerer som en helhed i praksis. Det afgørende er i henhold til lovgivningen og dens bemærkninger, at protokollatet kan tjene som fyldestgørende bevis for, hvad der er foregået under bestyrelsesmødet. Det er klagers vurdering, at dette krav er opfyldt, såfremt det med den fornødne klarhed fremgår af det fælles protokollat, hvilke forslag og beslutninger der skal henføres til de enkelte foreninger. På den baggrund er det klagers vurdering, at det er i overensstemmelse med lovgivningens krav, at der kan fremstilles ét samlet protokollat for flere foreningers fælles bestyrelsesmøder, såfremt disse har samme bestyrelse. I den foreliggende situation har foreningerne tillige samme administrator og revision, hvorved det er den samme personkreds, der deltager på bestyrelsesmøderne og har adgang til oplysninger om foreningernes forhold.

2 Det gøres således gældende, at en sproglig fortolkning af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. 28, stk. 3, henholdsvis aktieselskabslovens 56, stk. 5, ikke støtter Finanstilsynets opfattelse af, at der skal udarbejdes særskilte referater for den enkelte forening. Klager er bekendt med Finanstilsynets afgørelse af 24. januar 2000 om afholdelse af fælles bestyrelsesmøder, men mener ikke, at der af de ovenfor anførte grunde er hjemmel i lovgivningen til at træffe den nævnte afgørelse. Til støtte for klagers opfattelse skal det endvidere nævnes, at emnet blev drøftet under et inspektionsbesøg hos K- foreningerne i 2001, og at klager i den forbindelse fik opfattelsen af, at Finanstilsynet kunne acceptere den praksis, at der udarbejdes fælles bestyrelsesmødereferater for foreningerne, såfremt hver enkelt forening opbevarer et eksemplar af dette i dens stammappe. For hver forening administreret af A A/S er der således oprettet en stammappe indeholdende originale vedtægter, prospekt, forretningsorden m.v. for den pågældende forening. Heri er tillige indsat kopi af bestyrelsesmødereferater. Denne praksis har siden 2001 været afspejlet i K-foreningernes fælles forretningsorden, hvoraf det fremgår, at punkter, som alene vedrører den enkelte forening, behandles særskilt i forhandlingsprotokollen, og at denne distribueres med et eksemplar til hver af de foreninger, som mødet vedrører. Et eksemplar af forretningsordenen er indsendt til Finanstilsynet. Finanstilsynet har således været bekendt med, at foreningerne har fulgt ovennævnte praksis med udarbejdelse af fælles bestyrelsesmødereferater for foreningerne, uden at dette har givet anledning til bemærkninger. Finanstilsynet har endvidere i forbindelse med godkendelse af vedtægtsændringer imellemtiden ofte haft lejlighed til at konstatere den fulgte praksis, idet ekstrakter af fælles bestyrelsesmødereferater har været indsendt sammen med vedtægter til godkendelse, i de tilfælde, hvor bestyrelsen har haft bemyndigelse til at gennemføre vedtægtsændringerne uden afholdelse af generalforsamling. Det bemærkes, at såfremt der stilles krav om udarbejdelse af særskilte referater for hver forening, vil dette medføre et væsentligt øget ressourceforbrug, ligesom det vurderes som værende af central betydning for bestyrelsens arbejde at skabe det bedst mulige overblik over de førte drøftelser via ét samlet referat det store antal administrerede foreninger taget i betragtning - hvorfor K-foreningerne har stor interesse i at opretholde den hidtidige praksis med et fælles referat for foreninger med samme bestyrelse på de ovenfor skitserede betingelser. Afslutningsvis skal det anføres, at bestyrelsens møder er lukkede, og at referaterne naturligvis er omfattet af samme tavshedsbestemmelser som bestyrelsens øvrige arbejde, herunder tavshedsbestemmelserne i 36 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Dagsordenen for bestyrelsesmøder i foreningerne indeholder i øvrigt normalt ikke emner af en sådan karakter, at de i sig selv kan begrunde en opdeling af referaterne. Skulle der opstå en sådan situation, vil der imidlertid blive indkaldt til et separat bestyrelsesmøde om sagen i den berørte forening. A A/S er indstillet på fremover at skærpe opmærksomheden i forbindelse med referatudarbejdelsen for at undgå enhver tvivl om, hvilke drøftelser og beslutninger der vedrører hvilke foreninger. I anledning af klagen har Finanstilsynet i skrivelse af 17. maj 2006 udtalt: Retligt grundlag Lovbestemmelser vedrørende bestyrelsesreferater Ifølge 28, stk. 3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger mv. skal der over forhandlingerne i bestyrelsen føres protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en ekstern revisor eller den interne revisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

3 Det fremgår af bemærkninger til 28, stk. 3, at stk. 3 svarer til aktieselskabslovens 56, stk. 3. Bestemmelsen er efterfølgende ændret til 56, stk. 5. Hidtidig praksis samt udtalelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Finanstilsynet skal i forbindelse med sagen henvise til en afgørelse truffet af tilsynet den 24. januar I denne sag forespurgte et administrationsselskab Finanstilsynet, om der måtte afholdes fælles bestyrelsesmøder for selskabet og de investeringsforeninger, selskabet administrerer. Selskabet oplyste, at medlemskredsen (ejerne) i investeringsforeningerne var forskellig, at investeringsforeningerne sammen ejede administrationsselskabet, men at det var de samme personer, der sad i alle bestyrelserne. Inden Finanstilsynet traf afgørelse i sagen, anmodede tilsynet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om en udtalelse om, hvordan styrelsen ville behandle spørgsmålet, såfremt der var tale om at afholde fælles bestyrelsesmøder i flere aktieselskaber. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opfattelse var såfremt selskaberne ikke var koncernforbundne at det ikke er i overensstemmelse med reglerne i selskabslovgivningen at holde fælles bestyrelsesmøder i uafhængige selskaber. Efter styrelsens opfattelse er det ikke muligt at afholde fælles bestyrelsesmøde i selskaber, hvor der kan være modstridende interesser mellem selskaberne, idet bestyrelsesmedlemmernes loyalitetspligt i forhold til det enkelte selskab bringes i fare jf. reglerne i aktieselskabslovens kapitel 9, især 54, samt reglerne om tavshedspligt i 160, stk. 1, i samme lov. Finanstilsynet traf afgørelse om, at der ville kunne afholdes fælles bestyrelsesmøder for administrationsselskabet og de enkelte investeringsforeninger eller specialforeninger, således som administrationsselskabet havde foreslået det. Finanstilsynet meddelte endvidere, at foreningerne ved afholdelse af fælles bestyrelsesmøder skal iagttage en række forholdsregler. Tilsynet gjorde opmærksom på, at selvom lovgivningen ikke indeholder forbud mod afholdelse af fælles bestyrelsesmøder, er der ikke tale om, at alt er tilladt for så vidt angår afholdelse af sådanne møder. Videre gjorde tilsynet opmærksom på, at foreningen - da det er et almindeligt selskabsretligt princip, at bestyrelsen i det enkelte selskab (og det betyder det enkelte bestyrelsesmedlem i det enkelte selskab) har pligt til at varetage netop dette selskabs interesser - skulle være opmærksom på, at afholdelsen af fælles bestyrelsesmøder kan øge risikoen for, at det netop nævnte princip ikke bliver efterlevet. Risikoen knytter sig især til reglen i 14, stk. 3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger ( 26, stk. 6, i den gældende lov), hvorefter bestyrelsen har pligt til at sørge for en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed og formueforhold. Endelig meddelte tilsynet, at der i nogle tilfælde som nævnt nedenfor - dog er tale om regler, som er bindende ifølge lovgivningen: 1. De hensigtsmæssighedsbetragtninger, som kan føre til, at flere juridiske enheder afholder fælles bestyrelsesmøder, vil bevirke, at dagsordenspunkterne i vidt omfang vil være de samme i de enkelte bestyrelser. Alligevel skal der for hver forening og administrationsselskabet udfærdiges en selvstændig - selvbærende dagsorden til bestyrelsesmødet. Sammenfaldende dagsordenspunkter vil bevirke et tilsvarende sammenfald i udsendt materiale. Det skal af det udsendte materiale tydeligt fremgå, til hvilket dagsordenspunkt i hvilket selskabs eller forenings bestyrelsesmøde (hvilke bestyrelsesmøder) materialet refererer til. 2. Tilsvarende skal der for hver enkelt forening og administrationsselskabet udfærdiges et selvstændigt referat af bestyrelsesmødet. 3. Det følger af almindelige selskabsretlige principper, at hver enkelt forening og administrationsselskabet skal have sin egen bestyrelsesprotokol og sin egen forretningsorden. De hensigtsmæssighedsbetragtninger, som kan føre

4 til, at foreningerne og administrationsselskabet afholder fælles bestyrelsesmøder, kan bevirke, at der som det er tilfældet for dagsordenen og referater bliver tale om stort set ens forretningsordener. Hvis fælles bestyrelsesmøder er sædvanligt eller dog jævnligt forekommende, bør der være hjemmel hertil i forretningsordenen for de enkelte foreninger. Forekommer fælles bestyrelsesmøder kun sjældent - og er der derfor ikke indeholdt bestemmelser herom i forretningsordenerne - bør samtlige bestyrelsesmedlemmer tilkendegive, at de er indforstået med et fælles bestyrelsesmøde. 4. Fælles bestyrelsesmøder stiller særlige krav til formandens mødeledelse. Han må under mødet løbende gøre det klart, hvilken forenings (hvilke foreningers) forhold der nu er til debat. Finanstilsynet kan for god ordens skyld oplyse, at det er Finanstilsynets praksis, at flere selskaber, der er i koncern med en finansiel virksomhed, også skal udarbejde særskilte referater, hvis de afholder fælles bestyrelsesmøder. Finanstilsynets vurdering Det fremgår direkte af 28, stk. 3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger mv., at der over forhandlingerne i bestyrelsen skal føres protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Det fremgår ikke nærmere af 28, stk. 3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. eller i aktieselskabsloven, hvorledes protokollen skal føres. Det er Finanstilsynets vurdering, at der ikke kan udarbejdes ét samlet protokollat for flere foreningers fælles bestyrelsesmøder, jf. Finanstilsynets hidtidige praksis samt udtalelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I den forbindelse kan Finanstilsynet henvise til den nuværende formulering af 26, stk. 1, hvorefter bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af foreningen, jf. dog 27, stk. 3, (om at den daglige ledelse kan overlades til et investeringsforvaltningsselskab). "De skal herved handle uafhængigt og udelukkende i foreningens interesse," Det fremgår af bemærkningerne, at bestemmelsen vedrører bestyrelsens uafhængighed og overordnede ledelse af foreningen. Det er Finanstilsynets vurdering, at denne bestemmelse støtter den hidtidige praksis og svarer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udtalelse. Finanstilsynets bemærkninger til anken Det er Finanstilsynets vurdering, at der ikke kan udarbejdes ét samlet protokollat for flere foreningers fælles bestyrelsesmøder, jf. Finanstilsynets hidtidige praksis, hvor Finanstilsynet gav mulighed for, at flere foreninger med de samme bestyrelsesmedlemmer, men forskellig ejerkreds, holder fælles bestyrelsesmøder. Det var, jf. udtalelsen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mere vidtgående end det, der var gældende for selskaber. På den anden side fastsatte Finanstilsynet blandt andet betingelsen om særskilte referater af bestyrelsesmøderne. Ks henvisning til, at aktieselskabsloven ikke indeholder krav om særskilte bestyrelsesprotokollater for hvert enkelt selskab, er ikke i overensstemmelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udtalelse. Ifølge denne kan selskaber med samme bestyrelse, men forskellig ejerkreds ikke holde fælles bestyrelsesmøder. Finanstilsynet skal - for så vidt angår A A/S's udtalelse om, at Finanstilsynet på en inspektion hos K-foreningerne i 2001 accepterede udarbejdelse af fælles bestyrelsesmødereferater, såfremt hver forening opbevarer et eksemplar af referatet i foreningens stam-mappe henvise til Finanstilsynet brev af 19. april Følgende fremgår af afsnittet "forretningsordenen" i rapporten : "Der holdes fælles bestyrelsesmøder for alle foreningerne. Forretningsordenen skal derfor indeholde en bestemmelse herom samt retningslinier for, hvem der kan deltage og under hvilke punkter, samt om førelse af en selvstændig bestyrelsesprotokol for hver forening. Indholdet kan være næsten ens i alle bestyrelsesprotokollerne." Konklusion Det er fortsat Finanstilsynets vurdering, at flere foreninger, der holder fælles bestyrelsesmøder skal føre en selvstændig bestyrelsesprotokol for hver forening, og at der ikke kan udarbejdes ét samlet protokollat for flere

5 foreningers fælles bestyrelsesmøder Selvom investeringsforeninger og specialforeninger m.fl., der indgår i en foreningsgruppe og har samme bestyrelse, ligner hinanden og i vidt omfang administreres på samme måde, jf. Ks bemærkning "og hvor selskaberne fungerer som en helhed i praksis", er de efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. selvstændige juridiske personer. Det er Finanstilsynets vurdering, at de særskilte bestyrelsesreferater indgår i det minimum af krav, der stilles til, at de enkelte foreninger har en forsvarlig ledelse. Det gælder også selvom Finanstilsynet er opmærksom på, at der er ekstra arbejde forbundet med kravet, herunder for bestyrelsen, der skal underskrive alle referaterne. I skrivelse af 20. juni 2006 har A A/S supplerende anført: Finanstilsynet henviser til LIS [lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.] 26, stk. 6, jf. ASL [aktieselskabsloven] 56, stk. 6, hvorefter bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens henholdsvis selskabets virksomhed. Det kan ikke udelukkes, at disse bestemmelser i konkrete tilfælde kan være til hinder for, at der udarbejdes fælles bestyrelsesmødereferater, men bestemmelserne er både for bredt og vagt formuleret til at indeholde et generelt forbud mod fælles referater. De fælles bestyrelsesmødereferater har bl.a. til formål at sikre, at emner af generel interesse og betydning for alle foreninger behandles samlet, og at være ressourcebesparende. Emner, der kun vedrører en enkelt forening, behandles naturligvis særskilt. Dette kan ikke betegnes som uforsvarlig organisation af foreningernes virksomhed. Der er således næppe hjemmel til generelt at stille krav om udarbejdelse af særskilte referater. Der kan tænkes konkrete tilfælde, hvor Finanstilsynet som tilsynsmyndighed finder anledning til at skærpe kravene over for en bestemt forening. Som følge af de almindelige grundsætninger om hjemmelskrav og proportionalitet må sådanne skærpede krav dog forudsætte, at der konkret er sket en sammenblanding af interesser, eller at der er rimelig tvivl om, hvorvidt en forenings forhold er tilstrækkelig adskilt fra andre juridiske personers forhold. Da der aldrig har været rejst tvivl om, hvorvidt der er sket en sammenblanding af interesser i foreningernes bestyrelse, er det A A/S og bestyrelsens vurdering, at der heller ikke ud fra en konkret betragtning er grundlag for at stille krav om udarbejdelse af særskilte referater. Finanstilsynet henviser endvidere til LIS 26, stk. 1, hvorefter bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af foreningens anliggender. De skal herved handle uafhængigt og udelukkende i foreningens interesse. For investeringsforeninger er det sjældent, at der forekommer interessekonflikter foreningerne imellem, da disse i modsætning til de fleste uafhængige aktieselskaber har samme formål og er præget af at have sammenfaldende interesser. Foreningerne er oprettet med det formål i produktmæssig sammenhæng at supplere hinanden. Det er således klagers opfattelse, at bestyrelsens pligt til at varetage den enkelte forenings interesser ikke bringes i fare, selv om der udarbejdes fælles bestyrelsesmødereferater. Endelig i henhold til LIS 36, stk. 1 må "bestyrelsesmedlemmer ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udførelsen af deres stilling eller hverv er blevet bekendt med. En række af de emner, som normalt drøftes på et bestyrelsesmøde, er fortrolige. Der kan dog ikke være tale om, at bestyrelsesmedlemmerne ved at protokollere et bestemt emne i et fælles referat ubeføjet røber sådanne fortrolige oplysninger, da personkredsen er den samme i alle foreningerne. Finanstilsynet henviser for så vidt angår A A/S udtalelse om, at Finanstilsynet på en inspektion hos K-foreningerne i 2001 accepterede udarbejdelse af fælles bestyrelsesmødereferater, såfremt hver forening opbevarer et eksemplar af referatet i foreningens stammappe til Finanstilsynets brev af 19. april Af A A/S svar på tilsynets rapport i brev af 29. maj 2002 fremgår følgende:

6 De anførte formelle krav til bestyrelsesprotokollen er indført med omgående virkning. For præciseringens skyld bemærkes, at Finanstilsynet i forbindelse med undersøgelsen udtalte, at foreningernes praksis med at have enslydende protokoller i foreningerne, når der afholdes fælles bestyrelsesmøder, kunne videreføres. Vi opfatter på denne baggrund bemærkningen i Finanstilsynets brev om, at indholdet af de enkelte foreningers protokoller kan være næsten ens, således, at afvigelserne fremkommer i det omfang, hvori der lejlighedvis måtte blive afholdt individuelle møder i de enkelte foreningers bestyrelse. Finanstilsynet har ikke efterfølgende reageret på A A/S opfattelse som skitseret i ovennævnte brev. Som anført i klagen af 10. april 2006 er A A/S herved blevet bibragt den opfattelse, at der kan udarbejdes fælles bestyrelsesmødereferater for foreningerne, såfremt hver forening opbevarer et eksemplar af referatet i foreningens stammappe. I overensstemmelse hermed blev foreningernes fælles forretningsorden også tilrettet, således at det fremgår, at punkter, som alene vedrører den enkelte forening, behandles særskilt i forhandlingsprotokollen, og at denne distribueres med et eksemplar til hver af de foreninger, som mødet vedrører. Forretningsordenen er tilgået tilsynet og har ikke givet anledning til bemærkninger. Klager skal således fastholde, at Finanstilsynet har været bekendt med den fulgte praksis med fælles bestyrelsesmødereferater, uden at dette hidtil har givet anledning til bemærkninger, ligesom tilsynet i forbindelse med godkendelse af vedtægtsændringer o.lign. ofte i mellemtiden har haft lejlighed til at konstatere den fulgte praksis. Denne praksis har ikke de facto givet anledning til at antage, at bestyrelsen ikke har varetaget den enkelte forenings interesser. Der ses ikke at være realitetsmæssige forskelle imellem den af K benyttede foreningsstruktur og en struktur, hvor samtlige enheder er afdelinger under samme forening. I sidstnævnte situation er det ikke hidtil blevet betvivlet, hvorvidt bestyrelsen kan drøfte afdelingernes forhold i ét samlet møde og aflægge ét samlet referat. Imidlertid kræver reglerne i LIS, at valg af depotselskab sker på foreningsniveau og ikke pr. afdeling. Dette er årsag til den af K valgte foreningsstruktur, idet der med de nuværende samarbejdsrelationer mellem depotselskaber og foreninger er behov for at kunne benytte flere forskellige selskaber. Efter klagers opfattelse savner Finanstilsynets krav om udarbejdelse af særskilte referater af de ovenfor skitserede årsager reel begrundelse og forekommer uden substans, idet de hensyn, der ifølge tilsynet skal varetages herved, ikke ses at være aktuelle i den foreliggende situation, hvor der er tale om en række foreninger med samme bestyrelse og som udgangspunkt sammenfaldende interesser. Ved skrivelse af 25. juli 2006 har Finanstilsynet heroverfor blandt andet bemærket: Finanstilsynet har ikke reageret på [skrivelsen af 29. maj 2002 A A/S], idet den efter tilsynets vurdering er overensstemmende med tilsynets opfattelse af, at der skal udarbejdes separate bestyrelsesreferater. Finanstilsynets konklusion fremgår af det afsluttende brev af 19. april Imidlertid er det af A A/S anførte efter tilsynets opfattelse i tråd med det i tilsynets brev af 19. april 2002 anførte om, at "indholdet kan være næsten ens i alle bestyrelsesprotokollerne". Såfremt der på et fælles bestyrelsesmøde ikke har været drøftelser eller truffet beslutninger, som kun vedrører en enkelt/enkelte foreninger kan protokollerne være enslydende. Men tilsynet har som det fremgår - netop brugt ordet "protokoller" i flertal, hvilket betyder, at der skal udarbejdes separate bestyrelsesprotokoller. Finanstilsynet har opfattet [skrivelsen af 29. maj 2002 A A/S] som værende i tråd med det i rapporten af 19. april 2002 anførte. I A A/S' brev fremgår blot, at afvigelser fremkommer i det omfang, hvor der lejlighedsvis måtte blive afholdt individuelle møder i de enkelte foreningers bestyrelse. Hvis der er tale om individuelle møder, kan der jo ikke blive tale om fælles bestyrelsesprotokoller, idet der kun afholdes bestyrelsesmøde i én forening.

7 For at sammenfatte det ovenfor nævnte: Finanstilsynet har forstået det i brev af 29. maj 2002 anførte således, at der ved fælles bestyrelsesmøder i foreningerne udarbejdes enslydende, men separate protokoller, medmindre der har været særlige forhold vedrørende en forening. Når der skal træffes beslutning eller drøftes forhold vedrørende en enkelt forening, afholdes bestyrelsesmøde kun for denne forening, som der herefter udarbejdes et referat for. (I dette tilfælde kan der ikke blive tale om fælles bestyrelsesreferater). Finanstilsynet har ikke opfattet indholdet af brevet af 29. maj 2002 som værende i modstrid med det i Finanstilsynets rapport af 19. april 2002 anførte, og derfor har tilsynet ikke reageret på brevet. Finanstilsynet skal bemærke, at tilsynet ikke skal godkende foreningers forretningsordener, og at Finanstilsynet fører et risikobaseret tilsyn. Det vil sige, at tilsynet ikke gennemgår forretningsgange, forretningsordener mv., medmindre der er tale om forberedelse af en inspektion, behandling af en ansøgning om godkendelse af en ny forening eller om tilladelse til et drive finansiel virksomhed, eller hvis tilsynet er blevet opmærksom på fejl. Når tilsynet har været på inspektion og har givet påbud, påtaler og risikooplysninger i rapporten, går tilsynet som udgangspunkt ud fra, at virksomheden retter sig efter tilsynets påbud m.v. Finanstilsynet foretager derfor ikke altid en umiddelbar kontrol af foreningernes efterlevelse af et påbud. Dette vil som regel først ske i forbindelse med en inspektion. Kontrolomfanget afhænger naturligvis af alvoren i det påpegede forhold. Der er efter Finanstilsynets vurdering den væsentlige forskel, at afdelinger er økonomiske enheder under en forening, der er en juridisk person. Flere foreninger er forskellige juridiske personer, hvorfor de skal behandles svarende til principperne i aktieselskabsloven. Der gælder visse minimumskrav til foreningerne som juridiske personer. Et af disse krav er efter Finanstilsynets vurdering, at der skal være et selvstændigt referat af bestyrelsesmøder i den enkelte forening, uanset at foreningen afholder bestyrelsesmøder sammen med andre. A A/S er ved skrivelse af 5. september 2006 fremkommet med yderligere bemærkninger. Ankenævnet udtaler: En investeringsforening er en selvstændig juridisk enhed, jf. herved 7 og 8 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Bestyrelsen og direktionen forestår ifølge 26, stk. 1, ledelsen af foreningens anliggender, jf. dog 27, stk. 3, og skal handle uafhængigt og udelukkende i foreningens interesse. Af 28, stk. 3, fremgår det, at der over forhandlingerne i bestyrelsen i en forening skal føres protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer, og at et bestyrelsesmedlem, en direktør, en ekstern revisor eller den interne revisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen. Af bemærkningerne til 28, stk. 3, fremgår det, at Stk. 3 svarer til aktieselskabslovens 56, stk. 3, som nu er ændret til 56, stk. 5. Et bestyrelsesreferat skal tjene som bevis for, hvad der er foregået under bestyrelsesmødet. Af 36, stk. 1, følger det, at blandt andre bestyrelsesmedlemmer ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Henset hertil finder ankenævnet, at der ikke kan udarbejdes et samlet referat for investeringsforeningernes fælles bestyrelsesmøder, men at der må udfærdiges særskilte bestyrelsesreferater for hver enkelt forening. Der er herved navnlig lagt vægt på, at nyvalgte bestyrelsesmedlemmer, uanset der ikke længere måtte være identisk sammensætning af bestyrelserne i investeringsforeningerne, har ret til at gennemgå tidligere bestyrelsesreferater. Ankenævnet stadfæster derfor Finanstilsynets afgørelse af 15. marts 2006.