Rapport for projektet Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner

Transkript

1 Rapport for projektet Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner Skovejer Hans Laurits Aagaard Andersen, Nybøllegård, modtager en af projektets pilot-planer fra driftsplanlægger Ulrik Nielsen, Skovdyrkerforeningen Fyn Skovdyrkerne Oktober

2 0. Indhold 0. Indhold Indledning Baggrund for projektet Skovdyrkerne og driftsplanlægning Mål og proces Produktet Kompetenceudvikling og information Indledning Projektet Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner er gennemført i perioden juni 2006 til juli 2007 af De Danske Skovdyrkerforeninger. Projektet er økonomisk støttet af produktudviklingsordningen for skovbruget og træindustrien. 2. Baggrund for projektet Driftsplanlægning har gennem mange år været et hyppigt anvendt redskab til styring af driften på skovejendomme i Danmark. Driftsplanlægningen har ændret sig betydeligt inden for de seneste 20 år. Disse ændringer har hovedsageligt været knyttet til IT-udviklingen, som bl.a. har muliggjort GIS-kortlægning samt automatiseringer af mange af tidligere tiders manuelle planberegninger. Men selve indholdet i planerne har - i alt fald for de private skove fortsat været meget traditionelt: Der har næsten udelukkende været fokuseret på den materielle produktion (træ og pyntegrønt), mens beskyttelse og pleje af natur, kulturspor og de øvrige herlighedsværdier kun har været medtaget i et meget begrænset omfang. Skovpolitikken har gennem en årrække flyttet fokus fra det træproducerende skovbrug til god og flersidig skovdrift. Samtidig er der også hos mange private skovejere en forståelse for, at skoven besidder andre værdifulde elementer end blot produktion af gavntræ, brænde og pyntegrønt. Dette medfører, at der er et behov for ændring af den traditionelle driftsplanlægning, hvor der, udover planlægning af træproduktionen, lægges vægt på en mere naturnær drift, beskyttelse af natur og kulturspor samt på den rekreative udnyttelse af skoven altså en såkaldt grøn driftsplan. Certificeringer af private skovejendomme er så småt ved at komme i gang og forventes at få et betydende omfang fremover. Certificeringerne stiller en del krav til registreringer og planlægning, som ikke er indeholdt i de traditionelle driftsplaner og i certificeringssammenhæng vil en grøn driftsplan derfor blive et centralt redskab. Også Skov- og Naturstyrelsen har den opfattelse, at driftsplaner er et vigtigt redskab til at sikre en fornuftig skovdrift og Styrelsen har derfor gennem en årrække ydet tilskud til udarbejdelse af traditionelle driftsplaner på private skovejendomme. Denne tilskudsordning er nu ændret, således at beskyttelsen af naturværdier skal medtages i planerne og der kan desuden ydes tilskud til - 1 -

3 elementer i planen, der omhandler fastlæggelse af en naturnær skovdrift samt hensyn til naturværdier, kulturspor, landskabelige værdier og friluftsliv. Set fra Skovdyrkernes side har tiden derfor været moden til en gennemgribende ændring af konceptet for driftsplaner fra en traditionel plan til en grøn driftsplan. Det er desuden Skovdyrkernes opfattelse, at udvikling af et fælles koncept for alle skovdyrkerforeninger ville kunne højne niveauet i forhold til lokale justeringer af den nuværende praksis for driftsplanlægning. 3. Skovdyrkerne og driftsplanlægning Skovdyrkerne består af otte lokale skovdyrkerforeninger, der tilsammen har ca skovejere som medlemmer. Foreningernes kerneydelser over for medlemmerne er rådgivning om god og flersidig skovdrift og denne rådgivning gennemføres af godt 60 skovbrugskonsulenter (forstkandidater og skov- og landskabsingeniører). En del af rådgivningsarbejdet omfatter udarbejdelse af driftsplaner for især - de lidt større medlemsskove. Driftsplanlægning er dog blot et af flere rådgivningstilbud og udgør derfor kun en del af Skovdyrkernes samlede rådgivningsaktivitet. Den traditionelle driftsplan hos Skovdyrkerne udarbejdes ved brug af KW-PLANs software PC-Kort samt PlanKat. Disse programmer er desuden integreret med Skovdyrkernes software til korttidsog projektplanlægning (PINUS). PC-Kort/PlanKat blev vurderet til også at være en egnet platform for grønne driftsplaner, men at det dog ville være nødvendigt med en vis udvikling af programmerne. Skovdyrkernes driftsplaner udarbejdes ikke centralt, men oftest af de lokale konsulenter, som i forvejen har kendskabet til den pågældende skovejendom og skovejer. Den lokale konsulent trækker dog ofte på foreningens planlægningsspecialist ved udarbejdelsen af en driftsplan. De otte lokale foreninger er sammensluttet i De Danske Skovdyrkerforeninger, hvor tiltag af fælles interesse for de otte foreninger gennemføres. Det blev besluttet at en fælles konceptudvikling for grønne driftsplaner skulle foretages i sammenslutningens regi. En vis del af den nødvendige konceptudvikling har været defineret af krav i certificeringsordningerne. Desuden har den nye tilskudsordning til grønne driftsplaner fastlagt en række elementer i konceptudviklingen. Endelig har ejernes ønsker til driftsplanernes indhold haft indflydelse på konceptudviklingen. 4. Mål og proces Projektmålet for så vidt angår den del af projektet, der er søgt tilskud til er at udvikle et praksisnært koncept for udarbejdelse af grønne driftsplaner. Lidt mere operationelt kan formålet med konceptet beskrives som: At ville give planlæggeren et redskab til at udarbejde grønne driftsplaner, som: har høj faglig kvalitet passer til skovejernes ønsker til en driftsplan opfylder kravene i tilskuds- og certificeringsordningerne har en pæn fremtoning medfører, at tidsforbruget til udarbejdelsen kan holdes på et fornuftigt niveau

4 Hovedaktiviteterne omfattede en identificering af krav-specifikationer og en konceptudvikling baseret på disse. Konceptet er herefter afprøvet på fire pilotejendomme for at indhøste praktiske erfaringer og konceptet er herefter justeret. Det endelige koncept er stillet til rådighed for alle konsulenter i Skovdyrkerforeningerne. Målsætningerne samt aktiviteter og resultater er nøjere beskrevet i bilag 1. Det skal understreges, at denne beskrivelse også omfatter aktiviteter, der ikke er ansøgt om tilskud til efter produktudviklingsordningen nemlig en intern kompetenceudvikling samt informationskampagne om grønne driftsplaner over for skovejere (mål 3 i bilaget angivet med bleg skrift på bilagets side 2). Disse aktiviteter er anset for at falde uden for rammerne i produktudviklingsordningen, men betragtes dog som nødvendige for anvendelsen af konceptet. Udvikling af konceptet er foretaget i et samarbejde mellem Skovdyrkerforeningernes sekretariat samt en række konsulenter i de lokale skovdyrkerforeninger. Desuden har firmaet KW-PLAN videreudviklet den eksisterende software. Projektorganisationen har været som følger: En styregruppe, hvis formål har været at fastlægge kravspecifikationer til konceptet samt rådgive projektlederen med henblik på løsning af udvalgte, specifikke problemstillinger under selve konceptudviklingen. Styregruppen har bestået af skovfoged Henning Post, skovrider Jesper Just Nielsen, skovfoged Børge Nissen, forstassistent Ulrik Nielsen, forstassistent Lars Bo Lykke Christensen samt skovfoged Jesper Christiansen. En projektleder, der udover projektledelsen også har gennemført den praktiske del af konceptudviklingen. Projektlederen har været skovrider Torsten Hansen. En gruppe af planlæggere i de lokale skovdyrkerforeninger. Gruppen har testet et udkast til koncept på de fire pilotejendomme og har identificeret behov for forbedringer af udkastet. Gruppen har bestået af forstassistent Ulrik Nielsen, skovfogedassistent Stefan Petersen, skovfoged Ivan Guldager samt forstassistent Kresten Pedersen. 5. Produktet Resultatet af projektet er et nyt koncept, der vil blive anvendt til at frembringe et forbedret produkt; nemlig en driftsplan, der også indeholder en status og plan for skovens immaterielle goder. Dette produkt vil bl.a. kunne anvendes, såfremt ejendommen skal certificeres og vil under alle omstændigheder være et godt redskab på ejendommen til - udover styring af selve skovdriften - at kunne sikre naturværdier og kulturspor. Desuden forventes det fælles koncept for en grøn driftsplan at kunne billiggøre planarbejdet og dermed forøge udbredelsen af de grønne driftsplaner. Man må ikke glemme, at de private ejeres betalingsvilje fx ift. en langsigtet planlægning af fx naturbeskyttelsen er forholdsvis ringe. Udbredelsen af grønne driftsplaner vil derfor hænge meget nøje sammen med den nye tilskudsordning for grønne driftsplaner. Konceptet er stillet vederlagsfrit til rådighed for de otte skovdyrkerforeninger - og dermed indirekte for de skovejere, der har valgt at være medlem af en skovdyrkerforening. Konceptet bliver ikke beskyttet af patent eller lignende, men vil dog modsætningsvist heller ikke blive gjort offentlig tilgængelig

5 Rent teknisk består konceptet af en række dele: Manual, der indeholder detaljerede beskrivelser af processerne i planarbejdet. Nye versioner af skovdyrkerforeningernes udgave af KW-Plan programmerne PC-Kort (version ) og Plankat (version 5.3.7) Skabeloner til plantekst og bilag samt anvisninger for planernes layout En række hjælpefiler og -programmer til planudarbejdelsen. En række brugerdefinerede indstillinger til PC-Kort og PlanKat. Der er efter udarbejdelsen af pilot-planerne udsendt spørgeskemaer til både planlæggere og ejere. Besvarelserne er først og fremmest anvendt til inspiration for revisionen af konceptudkastet. Planlæggernes besvarelse af spørgeskemaerne er desuden suppleret med et møde, hvor planlæggerne fremlagde specifikke ønsker til konceptforbedringer. Planlæggernes generelle vurdering af de tekniske dele af konceptudkastet kan ses nedenfor. Der er endnu ikke gennemført en tilsvarende undersøgelse efter revision af konceptet, men der forventes (bl.a. baseret på de foreløbige udmeldinger) vurderinger, der vil vise en endnu højere grad af tilfredshed. De fire ejere af pilot-ejendommene har fået tilsendt spørgeskemaer og heraf har de tre returneret udfyldte skemaer. Udsendelse af spørgeskemaer er en reminiscens fra det første projektforslag, der omfattede 16 pilotejendomme. Repræsentationsværdien af besvarelser fra tre ejere er yderst ringe og resultaterne må derfor tages med et stort forbehold. Generelt viser besvarelserne dog en høj grad af tilfredshed med driftsplanerne, men flere efterlyser praktiske anvisninger på de foreslåede tiltag og en enkelt mener, at driftsplanen burde have et økonomisk budget for den foreslåede drift

6 Produktet er desuden beskrevet i en artikel, der har været bragt i augustnummeret af SKOVEN (vedlagt som bilag 2). Det vurderes overordnet at målene med konceptudviklingen er indfriet. Konceptet har dog nok ikke fundet sin helt endelige form og ønsker til forbedringer fra planlæggerne vil løbende blive indsamlet. En ajourføring af konceptet vil så blive foretaget ved passende lejlighed. 6. Kompetenceudvikling og information Sideløbende med udvikling og afprøvning af konceptet har der været afholdt et kursus-forløb for personale i Skovdyrkerforeningerne. Forløbet har omfattet 5 kursusdage og har været fulgt af 20 deltagere. Formålet har været at give deltagerne kompetence til at udarbejde grønne driftsplaner baseret på det udviklede koncept. Der er sket en egentlig markedsføring af (eller snarere information om) denne nye rådgivningsydelse især over for de otte lokale skovdyrkerforeningers medlemmer, men også eksternt (dvs. over for potentielle medlemmer). Kompetenceudviklingen og informationskampagnen er beskrevet i bilag 1 (side 2), men er, som nævnt tidligere, ikke en del af de aktiviteter, der har modtaget tilskud fra produktudviklingsordningen. Oktober 2007 Torsten Hansen De Danske Skovdyrkerforeninger - 5 -

7 Bilag 1 Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner Projekt-matrix Udviklingsmålet for projektet er: at bidrage til en mere naturnær skovdrift på danske skovejendomme gennem udarbejdelse af grønne driftsplaner i tæt samarbejde med ejendommenes ejere Projektmål Aktiviteter Indikatorer og resultater 1. At udvikle et koncept for 1.1 grønne driftsplaner, der opfylder de krav, som ejere, certificering samt tilskudsordning stiller Fastlæggelse af krav-specifikationer til konceptet Udpegning af eksterne krav (fra certificering og tilskudsordning) til indhold og metode i driftsplanen Vurdering af ejernes ønsker til indhold i i driftsplanen Udarbejdelse af operationelle retningslinier for naturnær skovdrift, for beskyttelse af kulturspor og landskab samt for friluftsliv Behov for anvendelse af eksisterende eksterne registreringer i driftsplanen Behov for registreringer i skoven Behov for zonering Behov og niveau for lokaliseret planlægning 1.1 Skriftlige krav-specifikationer udarbejdet. 1.2 Udarbejdelse af konceptet Udvikling af PC-kort/Plankat Udarbejdelse af paradigme for plantekst og -bilag Udarbejdelse af lay-out Konceptet placeres på Skovdyrkerne s intranet. 1.2 Koncept tilgængeligt på intra-nettet. 2. Gennem afprøvning at få udviklet konceptet til et praksisnært redskab 2.1 Afprøvning af koncept Identifikation af fire pilotejendomme samt aftale med ejere om udarbejdelse af grøn driftsplan Introduktion til konceptet over for planlæggerne Udarbejdelse af fire grønne driftsplaner Spørgeskema-undersøgelse af planlæggernes erfaringer med plankonceptet Spørgeskema-undersøgelse af de fire ejeres holdninger til den grønne driftsplan Samlet vurdering af driftsplan-konceptet 2.1 Fire pilotplaner udarbejdet og vurdering af konceptet gennemført. 2.2 Revision af konceptet 2.2 Revideret, endeligt koncept tilgængeligt på intra-nettet Side 1

8 Bilag 1 Projektmål Aktiviteter Indikatorer og resultater 3.1 Afholdelse af temadag(e) om grøn driftsplan 3.1 Foreningernes driftsplanlæggere uddannet i brug af konceptet for grønne driftsplaner 3. At opgradere planlæggernes kompetancer samt forøge skovejeres kendskab til grønne driftsplaner 3.2 Udarbejdelse af informationsmaterialer om naturnær skovdrift og om grønne driftsplaner Planlægning af informationsmaterialernes indhold, layout og produktion Udarbejdelse af manuskripter for informationsmaterialerne Trykning af materialerne 3.3 Generel informationskampagne om naturplaner Planlægning og forberedelse af kampagnen Gennemførelse af kampagnen 3.4 Informationskampagne med udgangspunkt i pilotejendommene Planlægning og forberedelse af kampagnen Gennemførelse af kampagnen 3.2 Informationsmaterialer (produktblad og faktablade) 3.3 Artikler i lokale blade, grønne driftsplaner et emne på AGROMEK-udstilling, information på hjemmeside samt tem-nummer af Skovdyrker-Nyt 3.4 Markvandinger på pilotejendomme, hvor naturnær skovdrift og grønne driftsplaner er på dagsordenen. Side 2

9

10

11