Præmis/metahistorie: At skabe en forældrefri zone, hvor børn kan udfolde deres egen verden uden forældres indblanding.

Transkript

1 Analyse af cross media koncept: DR Ultra Pendlerkids Pendlerkids er som udgangspunkt en fiktionsserie produceret til DR Ultra. Det er en komediemusical-serie for børn, der på nuværende tidspunkt kører på anden sæson, med tredje sæson in-the-making, hvert afsnit varer 15 min. Serien udspiller sig fortrinsvist i børnetoget mellem København og Kolding. Børnevognen er en DSB-ordning for skilsmissefamilier, der bor i hver sin ende af landet. Et afsnit sættes i gang med et dilemma på start perronen, som udspiller sig undervejs i toget og afsluttes på endestationen. Musikalsk talent er seriens omdrejningspunkt. Hvert afsnit indeholder en musikscene, der udspringer af handlingen. Sangene er originale numre skrevet af UFO, Nikolaj Peyk og Bossy Bo. Præmis/metahistorie: At skabe en forældrefri zone, hvor børn kan udfolde deres egen verden uden forældres indblanding. Der er potentiale til worldbuilding omkring konceptet, men på nuværende tidspunkt finder det sted i meget lille grad. Der er ikke decideret worldbuilding, fordi hele historien fortælles gennem tv-serien og der ikke tillægges mere handling til historien igennem de tilhørende medieprodukter. Der mange facetter i diskussionen om hvorvidt der er tale om worldbuilding, som vi vil tage hul i gennemgangen af Jenkins 7 principper. Det der gør Pendlerkids til et crossmedia koncept er, at konceptet spredes ud på flere platforme. Vi vil i det følgende gennemgå følgende. Liste over de medieprodukter der er en del af konceptet: 1. Website på dr.dk

2 Indeholder: - On demand tjeneste - Musikmaskinen - hvor du kan lave dit eget beat - Karaoke - indspil dig selv, mens du synger sangene fra Pendlerkids - Blog (forældrefri blog om Pendlerkids) hvor børnene bl.a. bliver opfordret til at forholde sig til karakterernes dilemmaer og skrive deres svar på bloggen. - Karaktergalleri, med billeder og info om samtlige karaktere og indbyrdes relationer. 2. Officiel Pendlerkids facebookside Indeholder bl.a.: - Trailers - Indbydelser til debat på bloggen - Billeder fra optagelserne - Invitationer til oplevelser med Pendlerkids (eks. livechat)

3 Pendlerkids 3. Musikken fra serien 4. DVD med alle afsnit og cd med alle sangene.

4 Illustration af cross media koncept af i forhold til de tre elementer: Analyse - samspil mellem konceptelementer Tv-serien er tentpole, og konceptet gør både brug af touchpoints, entrypoints og tie-ins. I det følgende afsnit vil vi kigge på samspillet imellem de forskellige elementer, samt vurdere dem i forhold til konceptet.

5 Facebook Pendlerkids facebookside (videre kaldet FB-siden) har en del trafik og har over likes, det får os til at formode at denne er en stor spiller i det samlede koncept. Vi vil kigge lidt nærmere på hvordan siden bruges. Først og fremmest kan vi fastslå at FB-siden kun i begrænset omfang benytter sig af konceptuel tværmedialitet, hvilket er selve Facebooks svaghed, det er altså begrænset hvor meget Pendlerkids logo og deres grafiske elementer kan overføres til Facebook. Eks. bruges Pendlerkids logo som profilbillede, det er konceptuel tværmedialitet, men alt i alt betyder det, at det på Facebook kan være svært at genkende den officielle side fra div. fansites, der også eksisterer. Facebook siden bruges bl.a. som entrypoint til bloggen, ved at gøre opmærksom på nye indlæg fra bloggen på facebooksiden. Der linkes direkte, og det er med til at undgå overlap mellem funktioner af FB-siden og bloggen. Eksempelvis diskuteres seriens dilemmaer ikke på FB-siden, da det ville underminere selv bloggens grundlag. Samtidig bruges FB-siden til at skabe touchpoint, det gøres via de trailers der lægges op på facebooksiden, der reklamerer for et afsnit, når det har premiere på tv.

6 Børnene inviteres til koncert på FB, der egentlig er optagelser til en kommende sæson, men som også tilbyder samtidig en merværdi for de mange fans. Det vil vi komme ind på senere i en snak om performance. Livechat med Pendlerkids. Her fungerer chatten som et touch point for serien. Websiden Pendlerkids websiden er en anden vigtig faktor i hele konceptet. Der er en skabt platform der er lagt meget arbejde i, modsat FB-siden der er en meget let platform for afsenderen at tage i brug. Her er der flere muligheder for brugeren til at interagere. Websiden skaber konceptuel tværmedialitet ved at skabe et grafisk univers der lægger sig op ad seriens look. Websiden skaber direkte entrypoint til serien, der kan ses on demand på dr.dk. På websiden er der ingen entrypoints til hverken FB-siden, Instagram eller andet. Intet andet end at man kan dele elementer fra websiden på sin egen FB-siden. Muligvis er det fordi afsenderen regner med at børnene selv finder ind til Pendlerkids egen FB-side. Men derved kan vi konkludere, at der ikke er flow fra websiden til FB-siden, hvilket der er den anden vej. Musikken fra Pendlerkids kan købes på CD og på itunes. Det fungerer som en tie-in, altså noget der skaber tilknytning til serien. Man kan også bruges Anja Bechmanns begreb translativ tværmedialitet, da der er tale om musikken som en metaforisk henvisning til serien.

7 SWOT på vurdering af konceptet i relation til at skabe brugerinvolvering og deltagelse. Styrker: Symbolske medieformater Storytelling Identifikation (eks.: skilsmissebørn der burger skilsmissetoget, unge sanger aspiranter - Popstars/X-Factor kultur/fænomen) Korte afsnit fungere godt til målgruppen stærkt afgrænset univers - Persongalleri og indbyrdes relationer - mulighed for at lære karaktererne bedre at kende og et voksenfrit univers. Musikscenerne i serien kan stå alene i form af musikvideoer der lever videre efter serien er sendt Det er ikke vigtigt for DR om serien bliver set som flow-tv eller on demand. Svagheder: Ingen deltagelse ift. at udvikle/påvirke historien Castet bliver ældre med det bliver målgruppen ikke Man skal tage hensyn til skuespillerne i forhold til udvikling af andre medier. Muligheder: Multiple platforms (tv, online tv, blog, podcast) øger deltagelse og brugerinvolvering Interaktion (høj grad af brugerinvolvering og deltagelse - karaoke, musikmaskine, blog) Trusler: Mulighed for at interaktiviteten kan ekspandere bliver hurtigt udtømt - der kommer ikke nye elementer til. Musikken, der produceres i Beatmaskinen, må ikke bruges udenfor Pendlerkids universet og har derfor kun sit liv der. Universet i togvognen sætter begrænsninger.

8 Brugerkontrol: Bloggen stiller spørgsmål åbent ud til brugerne og spørger om deres råd til, hvad karakterne skal gøre, og hvad brugerne havde gjort i den situation. Den benyttes flittigt og brugerne spørger også hinanden til råds. Mindre grad af brugerkontrol (det er ikke muligt at påvirke fortællingen, men kun at udøve de samme aktiviteter som karaktererne i serien eks.: producere sin egen musik på Beatmaskinen som en af hovedpersonerne) Interaktive elementer: Beatmaskinen/Musikmaskinen - ved hjælp af animerede musikinstrumenter og mixer er det muligt for brugerne at lave musik på samme måde som karakterene gør i serien. Karaoke elementet er det andet interaktive element der henvender sig til de brugere der gerne vil synge med på sangene fra serien. + lave musikvideoer. Gennemgang af Jenkins principper. I det følgende vil vi analysere konceptet i forhold til Jenkins 7 principper. Flere af elementer fra konceptet vil blive nævnt gentagne gange, i forbindelse med forskellige begreber. Spreadabillity & Drillabillity I hvert afsnit af Pendlerkids indeholder et musiknummer, der er klippet som en lille musikvideo, hvilket gør den enormt dele-venlig, altså opstår der spreadabillity. Disse musikvideoer er blevet lagt på Youtube og spredt via de sociale medier. Derudover er der blevet lavet en separat musikvideo til hver sæson. Dette er i høj grad med til at øge opmærksomheden omkring serien. Seriens Facebookside og webside giver drillabillity, hvor brugeren kan nørde omkring serien. På Pendlerkids Facebook blev der gennem første sæson jævnligt lagt billeder, videoer og screenshots fra serien op. På websiden er der mulighed for at dyrke i universet endnu mere. Der er et persongalleri, hvor man kan læse om de forskellige karakterer og deres relationer til hinanden. Derudover ligger der instrumentaludgaver af sangene, så man selv kan synge, og der er mulighed for selv at lave musik. Det, der har fungeret klart bedst, er den fiktive blog, hvor karaktererne fra serien lægger dilemmaer op, som brugerne kan debattere. F.eks: Hjælp Kasper med et godt råd Skal han bare sige det som det er, eller bare lade som ingenting?

9 Continuity & Multiplicity Karaktererne lever, indtil videre, kun i selve serien. Det er et bevidst valg fra producenten og DR s side for at beskytte skuespillerne. Der er en lille mulighed for continuity på websiden under galleriet. Det eneste sted karaktererne ellers optræder er på bloggen, hvor der også opstilles dilemmaer uden for seriens rammer. Der har været enkelte begivenheder, hvor der har været mulighed for at livechatte med skuespillerne. Derudover optrådte karakterene til Vilde Vulkaner, men dette var dog også en del af optagelserne. Der findes ingen eksempler på multipicity. Immersion & Extractabillity Seriens målgruppe (9-12 år) er en meget illoyale og er svære at fange med flow tv. Derfor var der stor bevidsthed om, at der skulle skabes et univers udover serien, som kunne dyrkes. Da karaktererne blev skabt kom en del af inspirationen fra The Breakfast Club 1. En masse forskellige typer blev tvunget til at være sammen. På den måde kan seerne identificere sig med en eller flere af karaktererne og dermed få et større tilhørsforhold. På hjemmesiden og Facebooksiden er der mulighed for at dykke ned i universet og diskuterer med andre seere og skaber immersion. En af præmisserne i serien er frikvarteret fra de voksne på togturen mellem Sjælland og Jylland. Den dyrkes især på bloggen som også kaldes forældrefrit. Identifikationen bliver særligt stor, hvis man selv er et pendlerbarn. Der er extractabillity i konceptet, da der er lavet lidt klistermærker og t-shirts, men ellers er det eneste reelle produkt en cd med sangene og en dvd med serien. Worldbuilding Det er en lille, men meget koncentreret verden i Pendlerkids, da det meste udspiller i børnevognen fra København til Kolding. Det er et mikrokosmos, hvor børnene får et frikvarter fra de voksne. Her handler det om børnenes egne problemstillinger og ikke dem som forældrene skaber. I selve serien er der i høj grad tale om en verden, men i forhold til begrebet worldbuilding har afsenderen af serien valgt ikke at skabe en verden omkring den fortalte historie i serien. Det ville f.eks. være worldbuilding, hvis der blev fortalt historier om hvorfor forældrene er blev skilt på et særskilt medie. 1 oplysninger indhentet gennem interview med Nikolaj Peyk, producent og forfatter på Pendlerkids.

10 Seriality Hvert afsnit opstiller et dilemma på togperronen, som bliver løst i løbet af turen og afsluttet på endestationen. Men serien kører stadig med flere overordnede plots. Der er altså ingen mulighed for selv at sætte stumper sammen i vilkårlig rækkefølge. Subjectivity På websiden kan man gå ind og læse om de forskellige karakterer i et karaktergalleri, det er teknisk set subjektivity, men vi mener at det er lidt sløvt produceret, og vi tvivler på hvor meget det bliver brugt. Pil figuren har en instagramprofil, hvilket også giver et lille element af subjectivity. Ellers er det meget sparsomt. Performance Der er generelt meget performance omkring Pendlerkids. På websiden kan man lave musik og synge sangene, deltage i debat og på FB-siden diskutere karaktererne og generelt samles om serien. Serien er cultural attractor, og eksempelvis karaoke elementet på websiden er cultural attractor. Der er i forbindelse med al performance tale om implicit-strategi, dvs. der bliver ikke i serien snakket om hvad de medieprodukter der er i forbindelse med serien.

11 Mål og succeskriterier Fra DR s side 2 er det vigtigt, at seerne kan dyrke universet. En times fjernsyn skal give mange timers leg. Der har været fokus på at skabe noget, som børnene kunne have for sig selv. Det skal være cool, og det betyder også forældrefrit. Tanken er, at børnene skal have det for sig selv inde på værelset. Det lægges der også op til i seriens handling som udspiller sig i togvognen, hvor der ikke er voksne. Det var samtidig vigtigt, at det hele foregik på børnenes banehalvdel, så man skulle være der, hvor de søgte hen. Interaktionen på Facebooksiden voksede sig hurtigt meget stor, og børnene tog karaktererne til sig og diskuterede dem livligt. Musik har også været vigtig del af serien. Det har også vist sig i f.eks. MGP, at det er noget målgruppen dyrker og tager til sig. Samtidig har serien haft et råt sprogbrug, som har skabt debat om børns sprog generelt. Igen har det været et mål at være i børnehøjde og bruge deres sprog, i stedet for det politisk korrekte. Det skulle gå til kanten. DR har skabt en hjemmeside og en Facebookside til brugerne, men der kunne sagtens have blevet gjort mere i form af mere aktivitet, en app, mulighed for at komme med rim og tekster til musiknumrene. Især mellem sæsonerne har der været ret dødt. Konklusion Det crossmedia, der er skabt i konceptet handler i høj grad om at lede publikum over på serien, som er tentpole i konceptet. Det virker ikke som om afsenderen har haft nogen ambitioner om at eksperimentere med crossmedia, for at skabe merhistorie end det man finder i selve serien. Konceptet bag serien viser sig at skabe en masse synergieffekt. Eks. bruges bloggen af målgruppen til at søge råd hos hinanden. Det har ikke været den oprindelige idé med bloggen, men brugerne skaber selv merværdi. Det er det samme med de mange fan-instagramprofiler og fan FB-sider, det er altså skabt af andre afsendere end dem bag Pendlerkids. Det er med til at skabe et fan-univers omkring serien, noget som afsenderen af serien kun har kunnet håbe på vil opstå. 2 oplysninger indhentet gennem interview med Nikolaj Peyk, producent og forfatter på Pendlerkids.