RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER

Transkript

1 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER UDVIKLINGSMULIGHEDER FOR DE 20 SÆRLIGE FERIESTEDER I DANMARK

2 2 Kolofon: Rammer for nøgleinvesteringer i naturbaserede turismeprojekter er udarbejdet i juni-november 2014 af Videncenter for Kystturisme i samarbejde med Arkitektfirma Hasløv & Kjærsgaard og landinspektørfirma LandSyd Redaktion: Jan Bjarni Bjarnason, Videncenter for Kystturisme Charlotte Buhl, arkitektfirma Hasløv & Kjærsgaard Dennis Larsen, arkitektfirma Hasløv & Kjærsgaard Projektleder: Charlotte Buhl Mail: cb@hogk.dk. Tlf

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning, formål og opgavekontekst 4 Baggrund og formål for opgaven 4 Dansk turismeplanlægning i perspektiv 6 Geografisk og anden opgaveafgrænsning 6 Kort over eksisterende uudnyttede arealreservationer 8 Behov for en pilotfase 9 Brug af ekspertgruppe og kommunal høringsrunde 9 Sammenhæng med regeringens forsøgsordning 10 Rapportopbygning 11 Brug af nærværende rapport 11 Allinge-Sandvig 12 Blokhus 18 Blåvand/Henne Strand 28 Ebeltoft 44 Fanø 50 Gilleleje 68 Hvide Sande 76 Klitmøller/Nr. Vorupør 82 Løkken/Lønstrup 92 Marielyst 104 Møn 122 Rømø 140 Rørvig 150 Skagen 158 Svendborg 172 Sønderborg 182 Søndervig Sammenfatning 202 Der er til fremstillingen af de enkelte kort benyttet data fra Danmarks Miljøportal, PlansystemDK samt FOT-data fra Geodatastyrelsen. Data er hentet i perioden fra juni - november 2014 fra de 3 datadistributionscentraler. Data er visuelt bearbejdet ved kortenes udfærdigelse. Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal er en infrastrukturcentral, hvor der er adgang til en lang række miljødata fra forskellige myndigheder, fx beskyttede naturområder, Natura2000- områder, fredede områder, klitfredningslinjer mv. I forbindelse med udfærdigelsen af de enkelte kort, er miljøportalens data benyttet. Der er ikke foretaget en kontrol i marken af, hvorvidt de enkelte stedfæstelser er foretaget korrekt. Der vil kunne forekomme enkelte tema af kortene, der ikke vil kunne genfindes ved en besigtigelse af de enkelte lokaliteter. PlansystemDK I PlansystemDK findes alle gældende kommuneplanrammer og lokalplaner for hele landet. Udstrækningen af de enkelte planer er indtastet af den enkelte planmyndighed. PlansystemDK indeholder tillige en oversigt over byzoner og sommerhusområder i Danmark. Der er ikke foretaget kontrol af planerne og zonernes udstrækning på PlansystemDK og udstrækningen beskrevet i de enkelte planer. FOT-data Kortene indeholder FOT-data fra Geodatastyrelsen og Danske Kommuner, downloadet i perioden juni - november Der er anvendt luftfoto som baggrund til de enkelte kort samt matrikelkort fra FOT. Skellenes beliggenhed er ikke konstateret i marken, og er derfor ikke nødvendigvis udtryk for den faktiske ejendomsgrænse.

4 INDLEDNING, FORMÅL OG OPGAVEKONTEKST BAGGRUND OG FORMÅL FOR OPGAVEN De kundetilfredshedsanalyser, som Videncenter for Kystturisme (CKT) har gennemført i 2013 og 2014 har vist, at selvom naturen er den helt store attraktionsmagnet, så efterspørger vore turister flere faciliteter og aktivitetsmuligheder på stranden og ved kysten. Udviklingen af faciliteter kommer imidlertid ofte til kort som følge af lovgivningsmæssige begrænsninger samt manglende adgang til kapital, hvilket er kommet klart til udtryk gennem CKTs konsultationer med kommuner og lokaldestinationer, hvor kommunerne ofte føler sig udfordret af den eksisterende lovgivning, specielt naturbeskyttelsesloven. Med henblik på at belyse barrierer og muligheder for at igangsætte udvikling ved kysten tog Videncenter for Kystturisme derfor initiativ til at etablere et dialog-arbejde for bedre faciliteter i naturen, bl.a. i form af dialogmøder med deltagelse af Naturstyrelsen, kommunale plan- og udviklingschefer fra de 17 kommuner, som CKT arbejder med omkring udviklingen af de 20 særlige feriesteder (se kort 1 på side 5), samt andre relevante nøglepersoner. På to dialogmøder afholdt i henholdsvis Varde i november 2013 og Svendborg i februar 2014, blev en række konkrete naturbaserede turismeprojekter præsenteret og diskuteret for at identificere, hvordan naturen kan udnyttes bedre i turismeudviklingen. Generelt mente flere kommuner, at lovmæssige barrierer ofte hindrer udvikling af turismefaciliteter ved kysten, og at de eksisterende uudnyttede arealreservationer til særlige ferieanlæg i mange tilfælde ikke er relevante. 4 Denne analyse af Rammer for nøgleinvesteringer for naturbaserede turismeprojekter udspringer direkte af CKTs dialog-arbejde med de kommunale plan- og udviklingschefer og Naturstyrelsen. De overordnede formål med analysen er: at få et overblik over benyttelsesgraden af de eksisterende uudnyttede kommuneplanrammer til særlige ferieanlæg, beliggende i kystnærhedszonen og den kystnære del af byzonerne, og deres egnethed for fremtidige turismeprojekter, at give de implicerede kommuner en lejlighed for at identificere helt nye arealer til turismerelaterede udviklingsprojekter og derigennem bidrage til at øge turismen i CKTs særlige feriesteder samt forbedre turisternes ferieoplevelse.

5 5 Kort 1: Videncenter for Kystturismes kort over de udpegede 20 særlige feriesteder.

6 DANSK TURISMEPLANLÆGNING I PERSPEKTIV Lige siden den første planlov blev vedtaget i 1974 har de enkelte amter og kommuner haft til opgave, at varetage den fysiske planlægning for turisme- og fritidsanlæg. Bestemmelserne i planlovgivningen medførte, at hver enkelt af de daværende 14 amter og hver enkelt af de daværende 275 kommuner (i dag 98), skulle gennemføre planlægning for de forskellige typer af ferie- og fritidsanlæg. Der har således ikke været tradition for en sektorplanlægning og landsplanlægning på turismeområdet på tværs af amter, regioner og kommuner. Denne lokalt forankrede planpraksis har igennem årene medført et stort antal af oftest mindre arealreservationer til ferie- og fritidsformål i de enkelte amter og kommuner. Reservationer som er foretaget uden tværgående behovsanalyser og som det har været svært at danne sig et samlet overblik over, både fra planlægger- og investorside. Denne rapport løfter lidt af sløret for det reelle plangrundlag for udvikling af kystturismen, der eksisterer i kommuneplanerne. Det er første gang, at der er lavet et så detaljeret kig ind i maskinrummet på dansk turisme, og første gang vi har et så detaljeret overblik over det samlede plangrundlag for udviklingen af dansk turisme. GEOGRAFISK OG ANDEN OPGAVEAFGRÆNSNING Udgangspunktet har været de eksisterende uudnyttede eller delvist benyttede kommuneplanrammer til ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen og den kystnære del af byzonerne langs de danske kyster. Disse planrammer er af kommunerne indrapporteret til Naturstyrelsen i første omgang af de 11 kommuner langs den jyske vestkyst. Senere er Naturstyrelsens registrering udbredt til resten af de danske kystkommuner med undtagelse af kommunerne langs Øresund fra Helsingør til Køge Bugt. 6 Mens materialet for de 11 Vestkystkommuner er offentliggjort (se kort 2 på side 8), så er registreringen af resten af landet endnu under analysebehandling. Et større turismeanlæg er i Naturstyrelsens registrering defineret som: 1. Feriecenter: Nyt feriehotel/center eller udvidelse, hvor kapaciteten kan øges med mere end 10 lejligheder/10 sengepladser 2. Campingpladser: Ny campingplads eller udvidelse, hvor kapaciteten kan øges med mere end 25 enheder 3. Oplevelsesanlæg: Ny eller udvidelse af fx museum, golfbane, zoo, rekreativt anlæg, forlystelsespark 4. Lystbådehavn: Ny lystbådehavn eller udvidelse, hvor kapaciteten kan øges med mere end 25 % 5. Andet: Fx ny feriekoloni - afhænger af størrelse og anvendelse og beror på en konkret vurdering

7 Videncenter for Kystturisme Opgørelse over eksisterende arealreservationer 25. november 2014 Antal Feriehotel/ Oplevelses- Lystbåde- Feriested Kommuner reservationer feriecenter Camping anlæg havn Andet Allinge-Sandvig Bornholms Kommune 1 1 Blokhus Jammerbugt Kommune 2 2 Blåvand Varde Kommune Ebeltoft Syddjurs Kommune 0 Fanø Fanø Kommune Gilleleje Gribskov Kommune 1 1 Henne Strand Varde Kommune 0 Hvide Sande Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1 Klitmøller/Nr. Vorupør Thisted Kommune 2 2 Løkken Hjørring Kommune Lønstrup Hjørring Kommune 0 Marielyst Guldborgsund Kommune Møn Vordingborg Rømø Tønder Kommune Rørvig Odsherred Kommune 1 1 Skagen Frederikshavn Kommune 4 4 Svendborg Svendborg Sønderborg Sønderborg Søndervig Ringkøbing-Skjern Kommune Tabel 1. Oversigt over eksisterende kommuneplanrammer til større turismeanlæg ved de 20 særlige feriesteder, som oplyst af kommunerne. 7 Denne analyse er begrænset til de 17 kommuner, CKT samarbejder med omkring de 20 særlige feriesteder, med undtagelse af Billund Kommune, som ikke har arealer i kystnærhedszonen. Desuden er analysen begrænset til de arealreservationer, som er beliggende i tilknytning til de særlige feriesteder. I alt er 47 eksisterede uudnyttede eller delvist benyttede arealer blevet analyseret. Som vist i tabellen ovenfor er 23 arealer reserveret for feriehoteller/feriecentre, 14 for campingpladser, 2 for oplevelsesanlæg, 4 for lystbådehavne og 4 arealer for andre formål.

8 8 Kort 1: Visualisering af de eksisterende uudnyttet arealreservationer for større turismeanlæg som rapporteret af kommunerne til Naturstyrelsen (Kilde: Naturstyrelsen) Kort 2: Kort over de eksisterende uudnytterde og delvist benyttede arealreservationer for større turismeanlæg i langs Vestkysten som rapporteret af kommunerne til Naturstyrelsen (Kilde: Naturstyrelsen). Arealreservationerne er beliggende inden for kystnærhedszonen og inden for de kystnære dele af byzonen.

9 Udover vurdering af de eksisterende uudnyttede eller delvist benyttede arealreservationer har analysen også åbnet mulighed for, at de deltagende kommuner har kunnet identificere helt nye arealer for naturbaserede turismeprojekter, som vil kunne medvirke til at forøge og forbedre kystturismen i Danmark. I alt er 21 nye arealer blevet identificeret og vurderet. BEHOV FOR EN PILOTFASE For at få afklaret hvordan analysen skulle begrænses med hensyn til arealreservationer, og hvilke forhold der skulle vurderes i hvilken detaljeringsgrad, var det nødvendigt af foretage en pilotanalyse af et par feriedestinationer. Pilotfasen omfattede tre feriesteder, nemlig Rømø i Tønder Kommune og Blåvand og Henne Strand i Varde Kommune. Pilotfasen blev desuden benyttet til at vurdere, hvilke ekspertiseområder der skulle involveres igennem studiet, og hvad deres opgaver skulle være. Endelig blev pilotstudiet benyttet til at identificere, hvordan vurderingen af de enkelte arealreservationer skulle præsenteres i analysen. BRUG AF EKSPERTGRUPPE OG KOMMUNAL HØRINGSRUNDE I forbindelse med udførelse af pilotfasen blev behovet for involvering af en bred vifte af ekspertise identificeret, således at konsulentholdets subjektive vurderinger af de enkelte arealreservationer og nye arealer kunne testes mod relevant ekspertise. Derfor blev en håndfuld eksperter inviteret til et seminar den 19. november 2014 for at diskutere validiteten af de overordnede vurderinger af arealreservationer. Eksperterne blev udvalgt med det sigte at dække et bredt spektrum i forbindelse med planlægning, udvikling og drift af turismeprojekter og aktiviteter. Man ønskede således at eksperterne skulle se på opgaven med udefrakommende øjne inden for hver deres specialeområde. Udover involvering af ekspertgruppen har der løbende været afholdt møder med Naturstyrelsen for bl.a. at sikre koordinering af analysearbejdet og indhold af denne analyse. 9 Samtidig blev de involverede kommuner bedt om at kommentere det foreløbige rapportudkast for så vidt angår de enkelte feriesteder og de specifikke eksisterende arealreservationer og nye arealer relateret til det enkelte feriested. Alle 16 kommuner har således benyttet sig af muligheden for at indsende kommentarer til rapportudkastet, som efterfølgende er blevet inkorporeret i den endelige rapport. Ekspertgruppe: John Ankjær, Senior Consultant, Nordic Hotel Consulting Niels-Henrik Larsen, chefkonsulent, Erhvervs og Vækstministeriet Peter Kvistgaard, ekstern lektor, Aalborg Universitet Steen Slaikjær, direktør, Hvidbjerg Camping Søren Birkelund, Regional Projekt Manager, Invest in Denmark Redaktion: Charlotte Buhl, Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma Dennis Larsen, Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma Jan Bjarni Bjarnason, Videncenter for Kystturisme

10 SAMMENHÆNG MED REGERINGENS FORSØGSORDNING Regeringen indgik medio 2014 aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om at igangsætte en forsøgsordning, der for udvalgte destinationer skal give mulighed for etablering af perspektivrige og bæredygtige fysiske turismeprojekter til fremme af dansk kyst- og naturturisme. Forsøgsordningen skal gøre det muligt på udvalgte steder inden for kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningen at etablere faciliteter og anlæg, som kan styrke kvaliteten i turismeproduktet i dansk kyst- og naturturisme under hensyntagen til naturen og landskabet. Kommunerne eller flere kommuner i fællesskab kan indsende ansøgninger om projekter til forsøgsordningen. Ansøgningerne skal være godkendt af kommunalbestyrelserne. På baggrund af ansøgningerne kan miljøministeren meddele op til 10 tilladelser til planlægning og til meddelelse af landzonetilladelse til konkrete fysiske projekter, hvis: Der skal være et potentiale for udvikling af kyst- og naturturismen, for øget tiltrækning af udenlandske turister, samt mulighed for at forløse dette potentiale med etableringen af forsøget. Etableringen af konkrete fysiske projekter skal ske i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter for at sikre størst mulig synergi og samspil med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunens planlægning for turisme for at understøtte en samlet udvikling i området. De fysiske projekter skal være bæredygtige, arkitektonisk indpasset og opført under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og landskab. 10 Der gennemføres ifølge ansøgningsvejledningen to ansøgningsrunder, hhv. den 15. januar 2015 og den 1. maj 2015, med mulighed for udvælgelse af op til 5 projekter i hver runde. Gennemførelsen af forsøgsordningen varetages af en arbejdsgruppe bestående af Erhvervs- og Vækstministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ansøgninger om forsøg vil blive behandlet i og vurderet af arbejdsgruppen og forelagt regeringen, inden miljøministeren meddeler tilladelse efter den nye forsøgshjemmel. Videncenter for Kystturisme finder, at forsøgsordningen kommer på det helt rigtige tidspunkt som direkte videreførelse af tankerne med nærværende analyseprojekt og det dialogarbejde, som Videncentret har haft med de kommunale plan- og udviklingschefer og Naturstyrelsen om netop sådanne projekter beliggende inden for kystnærhedszonen, som kunne være udfordret af strandbeskyttelseslinjen. Det er også klart fremgået af dialogen med kommunerne omkring de eksisterende arealreservationer og eventuelle nye arealer til turismeudvikling, at forsøgsordningen har skabt stor interesse, og adskillige kommuner har ytret ønske om at deltage i ansøgningen om dispensationsprojekter.

11 RAPPORTOPBYGNING På ovenstående baggrund er analysen opbygget omkring CKTs særlige feriesteder. Først illustreres turisternes vigtigste oplevelser i det pågældende feriested i henhold til CKTs 2014 gæsteanalyse. Samtidig gives en kort beskrivelse af hvert feriested som turistmål, suppleret af lokale fotos fra feriestedet. Hver uudnyttet eller delvist benyttet arealreservation er identificeret ved destinationsnavn og et nummer, formålet for hvilket arealet oprindeligt er reserveret, lokaliteten, samt plannummer, fx Rømø 1 Camping Toftum Beliggenheden og typen af den enkelte arealreservation vil være visualiseret på et mindre oversigtskort mens en highlight boks eller matrix beskriver relevante plandata, på basis af hvilke der gives en subjektiv vurdering og en separat konklusion, specielt mht. om reservationen er relevant eller ej, og hvad analysen ellers kan foreslå. Hver arealreservation vises også på et detailkort med referencenummer, ligesom der bringes en række fotos fra lokalområdet. Herefter følger en opsummering af den dialog, der har været ført med den pågældende kommune. Rigtigheden af de kortlagte arealreservationer verificeres, og eventuelle specielle bemærkninger fra kommunens side opsummeres, og der vises et oversigtskort, som viser de uudnyttede eller delvist benyttede arealreservationer, som er vurderet i analysen med angivelse af benyttelseskategori. Herudover vil dette afsnit afdække eventuelle præferencer fra kommune eller erhvervsoperatører om mulige andre arealer egnede til fremtidige turismeudviklingsprojekter. Såfremt der måtte være egnede arealer/projekter, som vurderes relevante, vil disse efterfølgende blive præsenteret. Afsnittet om hver feriedestination afsluttes med en overordnet konklusion. Her opsummeres analysens konklusioner for hver uudnyttet arealreservation i forhold til om, reservationen foreslås udviklet eller i modsat fald ikke længere bør betragtes som en uudnyttet arealreservation for turismerelaterede formål. Ligeledes opsummeres eventuelle andre arealmuligheder eller projektmuligheder. BRUG AF NÆRVÆRENDE RAPPORT Det er vort håb, at denne rapport og dens resultater vil blive benyttet både på landsplan og lokalt i forbindelse med den fremtidige udvikling af turismen, ikke mindst kystturismen, i Danmark. Rapporten danner således et udemærket plangrundlag for den kommende udarbejdelse af den fælles nationale turismestrategi under det nye Nationale Turismeforum, ligesom rapportens resultater vil kunne udnyttes af Dansk Kyst- og Naturturisme og dets to partnerskaber: Vestkystpartnerskabet og Østkystsamarbejdet. 11 Tilsvarende er det vort håb, at rapporten vil gavne de enkelte kommuner, ikke kun de 16 kommuner som er omfattet af analysen, men samtlige kommuner, i deres fremtidige identifikation og valg af kommuneplanrammer for turismerelaterede anlæg til sikring af den fremtidige udvikling af turismen.

12 FERIESTED ALLINGE-SANDVIG Turister i Allinge-Sandvig svarede således på spørgsmålet: Hvad er de vigtigste oplevelser for dig her i området? 12 CKTs ekspertpanel blev charmeret af Allinges havnemiljø, men savnede mere liv i Sandvig. Naturen på Nordbornholm er helt unik, men skal sættes meget mere i spil for at udnytte det store turismemæssige potentiale, påpeger ekspertpanelet.

13 FERIESTED ALLINGE-SANDVIG Allinge-Sandvig er det eneste af CKTs 20 særlige feriesteder som er beliggende på Bornholm. Feriestedet er hver juni vært for Folkemødet på Bornholm, som i 2014 havde over besøgende. Et andet tilløbsstykke er Allinge Jazz festival, der afholdes i juli. Andre årlige aktiviteter er Hammershusfestival, Vang Pier Beach Party, Bornholm Rock Climbing Festival, Skandia island explorer - Etape Bornholm og MBT STAGERACE Bornholm Der er mangfoldige overnatningsmuligheder i Allinge-Sandvig og der er et stort antal beskæftigede i overnatningsbranchen. Der blev i 2013 registreret 1,3 mio. overnatninger i Bornholm kommune og et turismeforbrug på 1,9 mia. kr. 55 % af de gæster der besøger Bornholm er danske. De primære overnatningsformer er feriehus med 49 % samt camping og hotel med hver 18%. 13 Der er registreret fem eksisterende uudnyttede eller delvist benyttede arealreservationer på Bornholm. Af disse er det kun et areal beliggende ved Vang, reserveret til et feriehotel/feriecenter, som er relevant for Allinge-Sandvig.

14 Allinge-Sandvig 1, Feriehotel/feriecenter, Plannummer 412.R.04 Nuværende reservationskategori som oplyst af Bornholms Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Landbrug Nuværende zonestatus By- og landzone Områdets areal 3 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Der er på den nordlige del af arealet tinglyst en deklaration fra 1969, der fastlægger den fremtidige anvendelse til parcelhuse til helårsbeboelse. Planlægningsmæssige barrierer - Allinge-Sandvig 1 Feriehotel/feriecenter 14 VURDERING Arealet er placeret i udkanten af havnebyen Vang, tæt på havn, restaurant, café og det tidligere granitbrud i Vang, der i år er åbnet som nyt rekreativ udflugtsmål med naturformidling, vandrestier, cykelstier, klatreaktiviteter og naturrum med lejrplads. Fra arealet er der let adgang til kyststien og cykelvejen til Ringebakkerne mod syd og de rekreative arealer Slotslyngen og Hammerknuden. Arealet hæver sig over ankomstvejen til Vang. Fra den østlige del er der smuk udsigt over Østersøen. Konklusion Området rummer potentiale for både hotel og et kompleks af ferieboliger med udsigt til Østersøen og bør indgå i den fremtidige planlægning for feriehoteller/ feriecentre i Allinge-Sandvig området. Der bør i den videre planlægning af området være fokus på at udvikle området med henblik på naturturisme og cykelturisme med mulighed for korte ophold. Såfremt arealet skal udvikles til feriehotel/feriecenter anbefales det også, at byggeriet holder sig i 1-2 etager, for at respektere den omkringliggende natur og de eksisterende bygninger. Oversigtskort over Allinge-Sandvig Fra arealet er der udsigt til granitbruddet i Vang Arealet set fra Vangvejen mod øst

15 Allinge-Sandvig 1, Feriehotel/feriecenter, Plannummer 412.R Matrikel nr: 14oa m. fl., Rutsker Arealet er meget kuperet Fra arealet er der udsigter og langstrakte landskaber

16 DIALOG MED BORNHOLMS KOMMUNE Bornholm Regionskommune har verificeret én arealreservation: Allinge-Sandvig, Feriehotel/feriecenter. Arealet er uudnyttet. Bornholm Regionskommune har oplyst, at der ikke er yderligere arealreservationer i tilknytning til feriestedet Allinge- Sandvig. Bornholm Regionskommune fokuserer overvejende på naturbaseret turisme, outdoorturisme og kulturarvsturisme. Kommunen har vedtaget, at alle boliger på øen kan anvendes som flexbolig eller sommerhus. Behovet for sommerhuse forventes derfor at være dækket, og kommunen ønsker i højere grad at fremme muligheden for weekendophold, miniferier og overnatningstilbud, der fremmer eksempelvis vandre- og cykelturisme, der er efterspurgt på øen. Bornholm har mange velbeliggende og relativt små byer, der er centreret omkring et havneanlæg. De mange havneanlæg har ledige arealer med et stort udviklingspotentiale til turismeformål og centerformål. Der er derfor et begrænset behov for yderligere arealudlæg til turismeformål uden for byerne. Det gælder også i Allinge-Sandvig området, hvor Allinge Havn har ledige arealer med stor herlighedsværdi. 16 Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Bornholm, udarbejdet inden for de sidste år: Ud over kanten - Potentialeplan for outdoorturisme på Bornhom

17 17 OVERSIGTSKORT OVER ALLINGE-SANDVIG - NORDBORNHOLM, MED DEN EKSISTERENDE AREALRESERVATION.

18 FERIESTED BLOKHUS Turister i Blokhus svarede således på spørgsmålet: Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området? 18 CKTs ekspertpanel vurderer, at Blokhus er en ferieby i rivende udvikling med et stort, socialt samlingspunkt midt i byen. Blokhus er et meget folkeligt sommerhit, men skal også værne om sit lokale særpræg, fastslår panelet. Hune kan bidrage med nogle af de ekstra kvaliteter, som Blokhus mangler.

19 FERIESTED BLOKHUS Blokhus ligger i Jammerbugt Kommune ved den nordvestlige Vesterhavskyst i Nordjylland og udgør et af CKTs 20 særlige feriesteder. Bortset fra oplevelsen af Blokhus som en typisk dansk badeby på den jyske Vestkyst med en af landets bedste sandstrande, er en af de store oplevelser Fårup Sommerland, der bl.a. vandt prisen som Nordens bedste sommerland i både 2012 og 2013 og havde et besøgstal på over i Blokhus er også vært for Danmarks største Hundefestival i oktober måned, der i år blev afholdt for tredje gang. En anden speciel event er den årlige Kartoffelfestival i den nærliggende St. Vildmose. Endelig har Blokhus som flere andre kystbyer oprettet en Træ- og Sandskulpturplads. Der blev i 2013 registeret knap 1,5 millioner overnatninger i Jammerbugt Kommune. Samtidig blev turismeomsætningen beregnet til knap DKK 1,4 mia., hvoraf danske turister stod for godt 60%. Andelen af udenlandske gæster var på 45 pct. i 2013, og de to primære overnatningsformer var feriehus (45%) og camping (37%). 19 Der er registeret 2 uudnyttede eller delvist udnyttede arealreservationer i nærheden af Blokhus, begge lokaliseret i Fårup og begge reserveret til campingpladser.

20 Blokhus 1, Fårup, camping, Plannummer 24.R4 Nuværende reservationskategori som oplyst af Jammerbugt Kommune: Camping FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Campingplads og landbrug. Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 23 ha heraf ca 15 ha til camping og 8 ha til landbrug. Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Planlægningsmæssige barrierer 20 VURDERING Arealets karakter og værdi Området er markarealer uden synlige kendetegn og karakter. Placeringen i nærheden af Fårup Sommerland giver dog arealet et potentiale som arealreservation. Med en helhedsplan der arbejder med opkoblingen til naboarealerne og forbindelser til Blokhus og Hume, kan der udvikles et stort campingområde. Blokhus 1 Camping Jammerbugt Konklusion Arealet er placeret på den anden side af en offentlig vej og det er derfor ikke umiddfelart muligt at lægge arealet for den eksisterende campingplads sammen med arealet for en udvidelse af campingpladsen. Gennem en helhedsplan der også tager areal nr 24.R5 med, er der dog mulighed for et stort udviklingsprojekt, hvor der kan placeres flere af de faciliteter, der efterspørges af turisterne. Oversigtskort over Fårup Den eksisterende campingplads med adgangsområde.

21 Blokhus 1, Fårup, camping, Plannummer 24.R4 21 Matrikel nr: 7bf m.fl. Fårup By, Saltum Arealet for udvidelsen af campingpladsen på den modstående side af vejen.

22 Blokhus 2, Fårup, camping, Plannummer 24.R5 Nuværende reservationskategori som oplyst af Jammerbugt Kommune: Camping FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Sommerhusområde og landbrug. Nuværende zonestatus Sommerhusområde og landzone Områdets areal 34 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Planlægningsmæssige barrierer Blokhus 2 Camping Jammerbugt 22 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet har en åben landskabskarakter med marker uden særlige karakteristika. Der er flere markskel, der kan arbejdes med i forbindelse med en helhedsplan med udgangspunkt i de gamle opdelinger. Der er en nem adgang til arealet fra nord fra den offentlige vej, som kobler arealet op på det øvrige sommerhusområde, hvilket er en fordel. Konklusion Arealet er beliggende som en del af den større arealreservation til et stort campingområde i Fårup. Det udviklignspotentiale skønnes at være interessant på længere sigt, i forbindelse med en helhedsplan og udvikling af 24R4. Oversigtskort over Fårup Arealet set mod syd. Arealet set mod nord med sommerhusområdet mod øst

23 Blokhus 1, Fårup, camping, Plannummer 24.R5 23 Matrikel nr: 7bf m.fl. Fårup By, Saltum Udsigt mod vest ud over arealet

24 DIALOG MED JAMMERBUGT KOMMUNE Jammerbugt kommune har verificeret 2 arealreservationer : Fårup 1/2, camping. Arealet er delvis udnyttet. Fårup 2/2, camping. Arealet er uudnyttet. Jammerbugt Kommunes overordnede tiltag: Generelt er Blokhus fuldt udbygget, og der har været brugt mange ressourcer på at udvikle by- og turismefunktioner, men man har stadig for lille hotelkapacitet. Der er i efteråret 2014 givet byggetilladelse til et hotel med 500 senge i Fårup Sommerland og igangsat et projekt for et vandrerhjem også i nærheden af Fårup Sommerland. Derudover ligger der i arealreservationerne to campingområder, der forventes at skulle udvikles for at løbende kunne servicere Fårup Sommerland og oplandet. Kommunen arbejder med at få byen ned til stranden, bl.a. er der iværksat et projekt for åbning af bækken, der giver mulighed for en ny promenade langs bækken til stranden. Deruover er der iværksat forskellige nye tiltag såsom nyt turistkontor, ny fodboldbane samt i den forbindelse arealer til offentlige funktioner. Gateway-Blokhus er også et udviklingsområde, der udbygges med faciliteter for bl.a. cykelturisiter. Blokhus er en del af bl.a. Panoramaruten og Vestkystruten. Jammerbugt Kommune har yderligere to arealer, som ønskes udviklet til naturbaserede turismeprojekter under feriemålet Blokhus: 24 Blokhus A. Der er Kommunens ønske at skabe bedre og flere forbindelser til stranden, bl.a hen over arealet ved Danland. Her kunne udvikles en sti med f.eks. et udsigtspunkt og opholdsarealer i klitterne. Blokhus B. I forbindelse med nedkørslen til stranden og den eksisterende café, ønskes mulighed for at udvikle yderligere funktioner og servicefaciliteter, såsom terrasser, caféfunktion og faciliteter for f.eks. havkajak. Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Blokhus, udarbejdet inden for de sidste år: Jammerbugt, visionskatalog for fremtidens Blokhus-Hune, 2008

25 Blokhus 2 Camping Jammerbugt Blokhus 1 Camping Jammerbugt 25 Blokhus A og B: Andet Jammerbugt OVERSIGTSKORT OVER BLOKHUS MED EKSISTERENDE OG FORSLAG TIL NYE AREALRESERVATIONER

26 Blokhus Ønsket reservationskategori som oplyst af Jammerbugt Kommune, plannummer 19.C1 Ny: Andet BLOKHUS A, Klitareal m.m. Ny stiforbindelse med opholdsmuligheder og udsigtspunkt Nuværende anvendelse Klitareal og kystområde Nuværende zonestatus og areal Byzone, ca 1,6 ha, Ejerforhold Privatejet VURDERING Den primære del af arealet er et nydannet klitområde, der har lukket byen og ferieboligerne inde bag klitter og beplantning. Arealet fremstår i dag uden rekreativ værdi. Derfor er ideen med at udvikle et forbindelsesforløb, en måde at øge oplevelsen og tilgængeligheden til stranden på. De store belagte arealer langs parkeringsområdet ved ferieboligerne vil kunne udvikles med egen belægning og identitet, som bindeled mellem strand og by. 26 Blokhus Strand med bagvedliggende bebyggelse Området hvor der ønskes bedre adgangsforhold til stranden Danlands ferielejligheder og relationen til klitlandskabet mellem byen og vandet

27 Blokhus Ønsket reservationskategori som oplyst af Jammerbugt Kommune, plannummer 19.C4: Andet BLOKHUS B, café Udvikling af eksisterende caféområde med faciliteter for strandfunktioner Nuværende anvendelse Klitareal, strand, kiosk Nuværende zonestatus og areal Byzone, ca 0,6 ha Ejerforhold Privatejet VURDERING Arealet med café og toiletfunktion er underprioriteret, som det ligger i dag, og ikke attraktiv som turistfunktion. Der bør kunne udvikles et langt større areal til ophold i læ og med gode faciliteter for badegæsterne. Åbning af bækken og etablering af en promenade, der skal forbinde byen med stranden, kan sammen med udvikling af cafeen, understøtte ønsket om at få byen og stranden bundet sammen. 27 Oversigtskort over Thisted Blokhus Strand ved nedkørslen til stranden, med den eksisterende café Den eksisterende café Klitter og sømærke ved caféen

28 FERIEDESTINATION BLÅVAND Turister på besøg i Blåvand svarede således på spørgsmålet: Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området? 28 CKTs ekspertpanel fandt, at en fantastisk natur og urbant miljø af høj kvalitet går op i en højere enhed i Blåvand. Når man nærmer sig Blåvand, får man lige så stille en sommerlig feriefølelse i maven. Feriehusene og skoven langs med vejen vækker følelsen af, at man er på vej på ferie. Det er en smuk og spændende intro til en ferieby. De stråtækte feriehuse lokker, mens hovedstrøget dog slet ikke formår at skabe hygge

29 FERIEDESTINATION BLÅVAND Ifølge Blåvandshuk Fyr Turistinformation finder man ved Blåvand ikke blot det barske Vesterhav, men også det mere milde vand i Ho bugt. Her er muligheder for alle og til ethvert temperament Blåvand er Danmarks vestligste turistdestination smukt udsmykket med et knejsende fyrtårn. Blåvand udgør sammen med Henne Strand de to vigtige turismedestinationer i Varde Kommune, som målt i feriehusovernatninger næst efter København er Danmarks største turismekommune og kommunen arbejder målrettet på at bevare denne position. I 2013 blev der registreret knap 3,4 mio. overnatninger ( ) i Varde kommune. 73 pct. af alle overnatninger stammer fra udenlandske besøgende, primært tyskere. Lejet feriehus (70 pct.) og camping (21 pct.) er de to primære overnatningsformer. Turismen i kommunen har en omsætning på over 2 mia. kr. og skaber fuldtidsjobs. Der er registreret fire eksisterende uudnyttede arealreservationer ved Blåvand. Tre af disse er reserverede til et feriehotel/feriecenter og et areal falder i kategorien andet. 29

30 Blåvand 1, andet, Oksbøl / landområde. Plannummer R03 Nuværende reservationskategori jf. Naturstyrelsens oversigt, oplyst af Varde Kommune: Andet FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Råstofudvinding, rekreativt område, friluftsaktiviteter Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 150 ha. Området er delvis udnyttet i henhold til reservationen. Ejerforhold Delvist privat ejet og delvist ejet af Varde Kommune Planlægningsforhold Der er vedtaget en lokalplan i lnden for lokalplanens rammer gives mulighed for enkelte bygninger til fiskehytter og restaurant, samt mindre servicebygninger i forbindelse med de rekreative aktiviteter. Blåvand 1 Oksbøl 30 Planlægningsmæssige barrierer I området findes 2 gravhøje, 3-områder og søer med søbeskyttelseslinier. VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er meget stort og indeholder mange forskellige landskabstyper som søer, bakker og overdrev. Arealet gennemskærers af en vej, der også fungerer som adgangsvej til de forskellige områder. Arealet vurderes at have stor værdi som rekreativt landskab med mange muligheder for turismefaciliteter. Konklusion Arealet udvikles i henhold til reservationen og de potentialer som rammerne i lokalplanen giver mulighed for. Udviklingen af arealet er underlagt takten for nedlægning af råstofindvindingen. Oversigtskort over Blåvand Arealet set mod øst.

31 Blåvand 1, andet, Oksbøl / landområde. Plannummer R03 31 Matrikel nr: 12a m.fl. Hesselmed Hgd., Ål Arealet set mod syd.

32 Blåvand 2, feriehotel/feriecenter, Oksbøl / Jegum. Plannummer R01 Nuværende reservationskategori jf. Naturstyrelsens oversigt, oplyst af Varde Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Beboelse, landbrug med dyrehold (stalde) og dyrkede marker. Der er et ikke realiseret privat projekt for 400 ferieboliger og et badeland. Blåvand 2, Feriehotel/feriecenter Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 45,5 ha Ejerforhold Flere private ejere Planlægningsforhold Der findes ingen lokalplan på området, der er udlagt i forbindelse med kommuneplanrevision 2012 Planlægningsmæssige barrierer Væridfuldt landskab, gravhøj, 3 overdrev, vandløb med åbeskyttelse. Jf. kommuneplanen skal spredningsmuligheder sikres langs vandløbet. 32 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet fremstår som dyrkede markarealer med enkelte landbrugsbygninger. Arealet har ingen særlige herlighedsværdier i forhold til turisme da det ligger uden sammenhæng med strand eller bystrukturer. Arealet ligger som nabo til et sommerhusområde og et mindre feriecenter mod øst. Google Maps Konklusion Arealet er ikke udnyttet i henhold til reservationen. Reservationen til feriehotel/feirecenter er ikke oplagt. Det foreslås at Varde Kommune udtager arealet af oversigten over mulige arealer til udvikling af feriehotel/ feriecenter. Oversigtskort over Blåvand Cookies hjælper os med at levere vores tjenester. Ved at bruge vores tjenester accepterer du vores brug af cookies. Få flere oplysninger OK Jegumvej Oksbøl omtrentlig adresse Jegumvej Side 1 af 1 Street View - aug Arealet set mod vest

33 Blåvand 2, feriehotel/feriecenter, Oksbøl / Jegum. Plannummer R01 33 Google Maps Side 1 af 1 Matrikel nr: 3b Jegum Gde., Ål m.fl Cookies hjælper os med at levere vores tjenester. Ved at bruge vores tjenester accepterer du vores brug af cookies. Få flere oplysninger OK Jegumvej 6840 Oksbøl omtrentlig adresse Jegumvej Street View - aug Arealet set mod nord

34 Blåvand 3, feriecenter/feriehotel, Blåvand. Plannummer R04 Nuværende reservationskategori jf. Naturstyrelsens oversigt, oplyst af Varde Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Campingplads Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal m² Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Der er netop vedtaget lokalplan. Andre forhold Arealet ligger i umiddelbar sammenhæng med andre turismefaciliteter. Planlægnings barrierer Arealet er delvist - ca 1/3 - omfattet af klitfredning, og kan derfor ikke bebygges. Dette har været en barriere, da det ikke vil blive muligt, at udnytte grundens fulde potentiale ifm en realisering. 34 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er i dag en del af Hvidbjerg Camping. Området ligger mellem campingpladsen og vejen langs stranden bag klitterne og fremstår uden særlige landskabstræk eller kendetegn. Nærheden til vandet og området med camping, badeland og wellness gør det egnet til udvikling med nye funktioner herunder feriehotel/ feriecenter. Blåvand 3, Feriehotel/feriecenter Blåvand Konklusion Arealet er endnu ikke udnyttet i henhold til arealreservatioen, men er velbeliggende for placering af feriehotel/feriecenter og forventes at blive udnyttet i henhold til arealreservationen. Det bør overvejes, om der skal gives yderligere mulighed for etablering af rekreative faciliteter i forbindelse med reservationen i tilknytning til den kommende pier og aktiviteterne omkring Hvidbjerg Camping. Det kunne være til promenadeforbindelser til og langs stranden,forbedrede toiletforhold og småhuse til kajakker, kiosk, brus og badehus. Oversigtskort over Blåvand Adgang til stranden set mod vest

35 Blåvand 3, feriecenter/feriehotel, Blåvand. Plannummer R04 35 Matrikel nr: 306a, 306b, 306c og 306d, Kongsmark, Rømø Området set fra nord ved Hvidbjerg Strandvej Relationen mellem Hvidbjerg Strandvej, parkeringsområdet mod nord og kanten af arealet.

36 Blåvand 4, feriehotel/feriecenter, Ho. Plannummer R04 Nuværende reservationskategori jf. Naturstyrelsens oversigt, oplyst af Varde Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Beboelse og græsmarker, tildligere delvis camping. Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 3 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Området skifter kategori fra økocamping til økoresort Vadehavet. Der er en lokalplan under udarbejdelse. Jf. kommuneplanen skal der friholdes en bufferzone på min. 10 m til skovbryn, beskyttet dige og hedeareal mod nord. Jf. kommuneplanen skal udbredelsen af Bilag IV-arter undersøges inden lokalplanlægning. Planlægningsmæssige barrierer Hele arealet er skov eller omfattet af skovbyggelinie. Der findes i området et beskyttet vandløb og et beskyttet dige. 36 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet ligger mellem store karakterfulde træplantninger og hegn, og er en del af de store naturarealer i området. På den modstående side af Skallingevej, ligger et område med forskellige turismefaciliteter og sommerhuse. Der er ca 3 km til Ho by, og 1 km til Nationalpark Vadehavet. Konklusion Arealet er uudnyttet og afventer færdiggørelse af lokalplan. En fremtidige anvendelse til økoresort jf. lokalplanarbejdet vil være en mulighed, hvis der kan udvikles et bæredygtigt koncept. Oversigtskort over Blåvand Blåvand 4, Feriehotel/feriecenter Ho Udsigt over Nationalpark Vadehavet

37 Blåvand 4, feriehotel/feriecenter, Ho. Plannummer R04 37 Matrikel nr: 37b Ho By, Ho Arealet set mod vest Arealet set mod nord/vest

38 FERIEDESTINATION HENNE STRAND Turister der besøgte Henne Strand svarede således på spørgsmålet: Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området? 38 CKTs ekspertpanel fandt, at der er god harmoni mellem byen og den fantastiske strand. Henne Strand føles som et turistpræget og relativt lille feriested. Hovedgaden virker ikke så bred som i Blåvand, hvilket ifølge ekspertpanelet får Henne Strand til at fremstå intim og hyggelig. Men desværre minder Henne Strand samtidig om så mange andre danske kystbyer, og panelet savner en betydelig stærkere identitet.

39 FERIESTED HENNE STRAND Henne Strand udgør sammen med Blåvand de to vigtige turismedestinationer i Varde kommune, som næst efter København er Danmarks største turismekommune, og kommunen arbejder målrettet på at bevare denne position Mange aktører bidrager til at fastholde og udvikle Varde Kommune, som Region Syddanmarks førende turistkommune, og arbejder for en positiv udvikling af områdets nye og bestående virksomheder. I 2013 blev der registreret knap 3,4 mio. overnatninger ( ) i Varde kommune. 73 pct. af alle overnatninger stammer fra udenlandske besøgende, primært tyskere. Lejet feriehus (70 pct.) og camping (21 pct.) er de to primære overnatningsformer. 39 Turismen i kommunen har en omsætning på over 2 mia. kr. og skaber fuldtidsjobs. Mens der ikke er registreret eksisterende uudnyttede arealreservationer ved Henne Strand, er der dog ifølge Varde Kommune et interessant areal, som kunne spille en vigtig rolle for destinationens fremtidige turismeudvikling.

40 BLÅVAND OG HENNE STRAND - DIALOG MED VARDE KOMMUNE Varde kommune har verifiseret rigtigheden af de anførte arealreservationer ved Blåvand. Der er ikke udlagt arealreservationer i Henne strand. Blåvand 1, Oksbøll, Andet. Arealet er delvis udnyttet. Blåvand 2, Jegum, Feriehotel/feriecenter. Arealet er uudnyttet. Blåvand 3, Hvidbjerg Strand, Feriehotel/feriecenter. Arealet er uudnyttet. Blåvand 4, Ho, Feriehotel/feriecenter. Arealet er uudnyttet. De fire eksisterende arealreservationer indgår i Kommuneplanen og er enten delvis under udvikling eller afventer financiering. Kommunen skønner, at der er behov for yderligere reservationer både til at udvikle støttefaciliteter for friluftsaktiviteter og til at udvikle nye overnatningsmuligheder, særligt i forbindelse med Blåvand By og Strand samt Henne Strand. Kodeordet er at få kvalitet ind i turistprodukterne. I Blåvand ønsker kommune og investorer at udvikle en boardwalk slags kysten, der kan forbinde Blåvand fyr med Hvidbjerg. Langs den skal der etableres faciliteter for ophold og støttefunktioner for strandaktiviteter. Der er planer for i fællesskab med lokale aktører at igangsætte et projekt til udvikling af aktiviteter/museum og overnatningshytter m.v. i forbindelse med Blåvand fyr, hvor der allerede er aktiviteter for turisterne. I Henne Strand er der primært fokus på at udvikle den store strandparkeringsplads som idag rummer en café, til også at rumme andre funktioner såsom sportfaciliter og støttepunkt for strand- og kystaktiviteter. 40 Blåvand A. Varde Kommune ønsker at udvikle den eksisterende grill/café med nye og mere indbydende faciliteter for badegæsterne. Det drejer sig om restuarant/café, udsigtsterrasse, toiletter m.v., Henne Strand A. Varde Kommune ser potentiale i at udvikle strandparkeringspladsen ved Henne Strand, et areal på kanten mellem by og strand. Området i dag er en stor, delvis asfaltbelagt parkingsplads. På en mindre del af arealet ligger der en velbeliggende café og en toiletfunktion. Den eksisterende grill/café/toiletbygning nord for Hvidbjerg/Blåvand Café og parkeringsområde ved Henne Strand Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for destinationen., udarbejdet inden for de sidste 2-3 år: Turismestrategi for Varde Kommune Udviklingsplan for BLÅVAND - den nye nordiske ferieby, Varde Kommune 2012

41 Henne Strand A, Oplevelsesanlæg Blåvand 2, Feriehotel/feriecenter Blåvand 1 Oplevelse 41 Blåvand A, Oplevelsesanlæg Blåvand 3, Feriehotel/feriecenter Blåvand 4, Feriehotel/feriecenter OVERSIGTSKORT OVER BLÅVAND MED EKSISTERENDE AREALRESERVATIONER OG PLACERING AF NYE AREALER. OVERSIGTSKORT OVER HENNE STRAND - SE AREALBESKRIVELSEN

42 Blåvand Ønsket reservationskategori som oplyst af Varde Kommune, plannummer R06 : Oplevelsesanlæg/støttepunkt BLÅVAND A, støttepunkt for strandfaciliteter Udvikling af cafefunktion, udsigtspunkt og støttefunktion Nuværende anvendelse Parkeringsplads og grill/toiletbygning Nuværende zonestatus Sommerhusområde, Ejerforhold Naturstyrelsen VURDERING Arealet er yderst velbeliggende mellem sommerhusområdet og stranden. Der er udført et meget stort parkeringsanlæg, som giver ekstra parkeringskapacitet på de travle sommerdage. Grill/kiosk og opholdsarealer fremstår derimod triste og virker nedslidte og ikke attraktive for turister. Den gode placering kunne indbyde til mere kvalitet i bygningen og nærarealerne med både caféefaciliteter, udsigtsterrasse og støttefunktioner for strandaktiviteter. 42 Blåvand, grill og toiletbygning samt parkeringsplads Grillen og toiletbygningen Opholdsarealerne bag bygningen mod vandet

43 Henne Strand Ønsket reservationskategori som oplyst af Varde Kommune, plannummer R02: Oplevelsesanlæg/støttepunkt HENNE STRAND A, støttepunkt for strandfaciliteter Udvikling af aktivitetsområde og turistfaciliteter Nuværende anvendelse Parkeringsplads og café/toiletbygning Nuværende zonestatus og areal Sommerhusområde, ca 1,3 ha. Restrummeligheden i forhold lokalplanen er under 100 m² Ejerforhold Privatejet og Varde Kommune VURDERING Potentialet for yderligere disponering af arealet er stort. Der kunne arbejdes med flere faciliteter for strandens gæster såsom kiosk, badehus og yderligere caféfunktioner. Derudover kunne der indrettes understøttende funktioner til strandaktiviteter, såsom småbygninger for havkajak, omklædning, legeredskaber, fitnessredskaber m.v. En øget tilgængelig til selve stranden ville også øge muligheden for mange mennesker til at bruge naturen, ligesom en mere udbygget stiforbindelse vil øge sammenhængen mellem by og strand. 43 Henne Strand, parkeringsplads og eksisterende café-bygning ved nedgangen til stranden Parkeringsplads og café i baggrunden Parkeringspladsens store flade dominerer området

44 FERIESTED EBELTOFT Turister i Ebeltoft svarede således på spørgsmålet: Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området? 44 CKTs ekspertpanel vurderer, at der gemmer sig en unik kombination af købstad, havnemiljø og strandliv i Ebeltoft. Men synes samtidig, at det er en skam, at byens mange oplevelser ikke bliver solgt bedre, og panelets samlede indtryk af byen er uklart. Panelet udtrykte endvidere, at Ebeltoft smager af kvalitet. Den smager mindre af fisk end Vestkysten, men det man kan smage, det er af kvalitet.

45 FERIESTED EBELTOFT Ebeltoft ligger på Djursland og er sammen med Sønderborg det eneste af CKTs 20 særlige feriesteder, som er beliggende på den jyske østkyst. På Djursland finder man ved Nimtofte et unikt oplevelsesområde med Djurs Sommerland og Golf Resort. Djursland er hjemsted for 2 dyreparker, Skandinavisk Dyrepark ved Kolind, lidt nord for Ebeltoft og Ree Park Safari ved Ebeltoft, som i dag indeholder ca. 80 dyrearter. Herudover er der Kattegatcentret i Grenå med hajer og andre af havets væsener. De nærliggende Mols Bjerge blev i 2009 udnævnt til nationalpark, som kan tilbyde en række aktiviteter, bl.a. kan man tage familien med på opdagelse i naturen og kulturen med guider i form af opgaver og udstyr. Der blev i 2013 registeret overnatninger i Syddjurs Kommune. Andelen af udenlandske gæster var på ca. 35 % i 2013 på hele Djursland, mens de primære overnatningsformer var feriehus (47 %) og camping (37 %). Den samlede turismeomsætning i Syddjurs Kommune blev i 2013 beregnet til knap DKK1,2 mia., hvoraf danske turister stod for over 71%. 45 Der er ikke registeret nogen uudnyttede eller delvist benyttede arealreservationer til større turismeformål i Syddjurs Kommune.

46 DIALOG MED SYDDJURS KOMMUNE Syddjurs kommune har ingen udpegede arealreservationer i Naturstyrelsens oversigt. Syddjurs Kommunes overordnede tiltag og ønsker til nye arealreservationer i nærheden af Ebeltoft: Syddjurs Kommune har flere projekter i støbeskeen langs kysterne. Det handler om besøgscenter/jagtcenter ved Kalø Vig, med fokus på Kalø-slotsruin revitalisering af ferieby i Femmøller, badehus og badebroer udvikling af campingpladser i området omkring Ebeltoft og Kalø Der er på Djursland mange offentlige og private attraktioner i området og de har mange og varierede tilbud. Der er generelt høje besøgstal. Feriecentre i området har det mindre godt, hvorimod lystbådehavne har haft vækst i Men begge områder skal understøttes gennem optimering og udvikling af eksisterende aktiviteter og gennem nye nedslagspunkter langs kysten. Campingområderne i Elsegårde og Kaløvig er i god udvikling og ønsker yderligere mulighed for at udvikle koncepter og samarbejder omkring turismeprodukter med andre aktører f.eks. lystbådehavne og Mols Bjerge. Syddjurs Kommune har to arealer inden for kystnærhedszonen, som på sigt kan udvikles til naturbaserede turismeprojekter under feriemålet Ebeltoft: 46 Ebeltoft A: Oplevelsesanlæg. Ebeltoft Kommune ønsker at etablere oplevelsespladser langs kysterne i Syddjurs. Pladserne skal udvikles med forskellige indhold såsom markedspladser, potonbroer, dykkerrev. Pladserne skal samtidig kunne formidle og invitere til oplevelser i naturen. Ebeltoft B. Feriehotel/feriecenter Der er overvejelser om at omdanne et eksisterende erhvervsareal til ferie/fritidsområde både pga. nærheden til vandet og til Ebeltoft by. Arealer langs kysten for oplevelsespladser Omdannelse af erhvervsareal til ferieog fritidsområde Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Ebeltoft, udarbejdet inden for de sidste år: Turisme- og potentialeplan for Ebeltoft udarbejdet oktober 2014 Turismepolitisk handleplan Stedet tæller plan for udvikling af Kalø Nationalpark og Jagtens Hus Plan for Ebeltoft Havn, analyser

47 Ebeltoft A Oplevelsesanlæg 47 Ebeltoft B Feriehotel/feriecenter OVERSIGTSKORT OVER EBELTOFT. EBELTOFT A - OPLEVELSESANLÆG ER EN ILLUS- TRATION AF IDEEN MED NEDSLAGSPUNKTER FOR AKTIVITETER OG IKKE DET REELLE BILLEDE AF EN PLACERING. ET EVT. KOMMENDE UDVIKLINGSOMRÅDE, EBELTOFT B, LIGGER UDEN FOR KORTET MOD SYD.

48 Kysten langs Syddjurs Ønsket reservationskategori som oplyst af Syddjurs Kommune, plannummer : Oplevelsesanlæg EBELTOFT A, Oplevelsesanlæg Nuværende anvendelse Kystarealer Nuværende zonestatus og areal - Ejerforhold - Planlægningsforhold og planlægningsmæssige barrierer Arealerne ligger inden for strandbeskyttelseslinjen VURDERING Det er en spændende idé at udvikle støttepunkter ud fra et fælles overordnet koncept, men med forskelligt indhold. Støttepunkterne kunne invitere mange slags turister med forskellige profiler til området, så der kan udvikles en bredde i tilbuddene, og som også giver mulighed for helårsbaserede oplevelser. De mange tilbud som findes på Mols og i Ebeltoftområdet kan få en yderligere dimension gennem udvikling af aktiviteter langs kysten. 48 Badebro der fungerer som støttepunkt for vandaktiviteter langs kysten

49 Ebeltoft Ønsket mulig for reservationskategori som oplyst af Syddjurs Kommune, hvis det bliver aktuelt: Ferie og fritidsområde EBELTOFT B, Feriehotel/feriecenter Nuværende anvendelse Landbrug og erhvervsområde Nuværende zonestatus og areal Delvis by/landzone, 32 ha. Ejerforhold Syddjurs Kommune og privatejet SVENDBORG B, Videbyøre Camping - Skansen, støttepunkt for udvikling af strandpark, renovering af sejlads, VURDERING sammenhæng med Svendborg by - færgeleje, blå forbindelsesbånd Arealet er smukt beliggende ca 3 km fra Ebeltoft. Arealet ligger mod syd ned til Nuværende anvendelse kysten, hvilket gør det interessant.det rekrative arealer er muligt at komme ind til byen via små veje og stier langs kysten, hvilket er Nuværende meget attraktivt. zonestatus og areal Ejerforhold Som arealet fremstår i dag er det dog noget ensomt beliggende. Planlægningsforhold og planlægningsmæssige barriererhvis arealet skal udnyttes fremadrettet til feriecenter, skal det afskærmes mod hovedvejen i øst, som virker ret trafikeret, særligt med trafik til og fra færgehavnen. 49 Erhvervsområdet syd/øst for Ebeltoft Arealet set fra vejen fra færgen mod Ebeltoft De åbne arealer tæt på vandet

50 FERIESTED FANØ Turister i Fanø svarede således på spørgsmålet: Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området? 50 CKTs ekspertpanel vurderer, at smukke byer og en storslået natur gør Fanø til et eksklusivt feriested i topklasse. Omvendt oplevede eksperterne havnefronten som kedelig ligesom bygningerne ved Fanø Bad forringer oplevelsen af øen.

51 FERIESTED FANØ Mens de fleste af de 20 særlige feriesteder, som Videncenter for Kystturisme har udvalgt, udgøres af geografisk begrænsede feriebyer, udgør feriestedet Fanø hele Fanø Kommune, som omfatter den geografiske ø Fanø. Fanø Kommune er beliggende i Region Syddanmark, og den næstmindste kommune i Danmark. Kommunen er den eneste kommune i landet, der er fuldt ud omringet af en enestående turistdestination, Nationalpark Vadehavet, som netop er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Fanø er kendt for flere store events inklusive dragefestivalen på Rindby Strand i juni med omkring drageflyvere og verdens største strikkefestival i september med mere end strikketurister fra ind- og udland. Der blev i 2012 registeret knap overnatninger i Fanø Kommune og et turismeforbrug på i alt 0,4 mia.kr. Langt de fleste overnatninger foretages af udlændinge med ca. 68%, med tyske turister som det største udlandsmarked. 51 Cirka 60% af turisterne rejser uden børn og 78% af turisterne bor i feriehuse, mens 14% benytter camping. Der er registreret fem eksisterende uudnyttede arealreservationer på Fanø. To af disse er reserverede for et feriehotel/feriecenter, mens tre arealer falder i kategorien andet.

52 FANØ 1, Nordby, Feriehotel/feriecenter, Plannummer 1.C.8 Nuværende reservationskategori som oplyst af Fanø Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Gammel skole benyttet som kulturhus. Realen. Pt lukket. Nuværende zonestatus Byzone Områdets areal 0,5 ha Ejerforhold Ejet af Fanø Kommune Planlægningsforhold Området er omfattet af lokalplan nr 104 fra 2013 Arealet er udlagt til blandede byfunktioner Fanø 1 Feriehotel/feriecenter Planlægningsmæssige barrierer - VURDERING 52 Arealets karakter og værdi Bygningen og det grønne område er velbeliggende i midten af Nordby. Trods bygningens store volumen falder den fint ind i omgivelserne. Selve bygningen er umiddelbart velholdt og med tidskarakteristisk ornamentik, der gør den værdifuld. Konklusion Det vurderes, at bygningen med den reelle form og byggestil kan anvendes til mange formål. Det vil også være muligt at udbygge dele af friarealet uden at spolere helheden og omgivelserne. Anvendelse som udlagt til feriehotel og feriecenter er en af mange muligheder. En indretning til f.eks. vandrerhjem, kunne måske supplere de andre typer af overnatningsmuligheder på øen. Oversigtskort over Fanø En del af de grønne områder ved bygningen

53 FANØ 1, Nordby, Feriehotel/feriecenter, Plannummer 1.C.8 53 Matrikel nr: 215b m.fl., Odden By, Nordby Bygningen set fra vest Forarealet

54 FANØ 2, Nordby, Feriehotel/feriecenter, Plannummer 1.E.3 Nuværende reservationskategori som oplyst af Fanø Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Grunden er netop ryddet, tidligere mejeri. Nuværende zonestatus Byzone Områdets areal 0,3ha Ejerforhold Delvis privatejet og delvis ejet af Fanø Kommune(vejareal) Planlægningsforhold Lokalplan nr 66 fra 2000 Arealet er udlagt til servicefunktioner. Fanø 2 Feriehotel/feriecenter Planlægningsmæssige barrierer - VURDERING 54 Arealets karakter og værdi Grunden, som tidligere indeholdt et mejeri, er velbelligende og meget tæt på centrum af Nordby. Der vil fra en fremtidig bygnings første sal være udsigt ud over vadehavet, hvilket gør arealet attraktiv. Konklusion Arealets udlæg som feriecenter/feriehotel er oplagt og bør fastholdes. Det er vigtigt i forbindele med et byggeri på grunden, at der arbejdes med at respektere hovedgadens udtryk af små volumner langs vejen. Det pitoreske og tætte udtryk er målet for turisternes slendretur gennem byen, og dette bør fastholdes. Oversigtskort over Fanø Arealet for placering af et feriehotel/feriecenter på hovedgaden i Nordby

55 FANØ 2, Nordby, Feriehotel/feriecenter, Plannummer 1.E.3 55 Matrikel nr: 82c m.fl., Rindby By, Nordby Arealet set fra vejen

56 FANØ 3, Nordby, Andet, Plannummer 3.R.3 Nuværende reservationskategori som oplyst af Fanø Kommune: Andet FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse 2 særskilte feriekolonier og tilhørende fælles opholdsområde af naturkarakter. De to bygninger er delvis under renovering. Nuværende zonestatus Sommerhusområde Områdets areal 2,5 ha Ejerforhold Privatejet - Kbh Lærerforening Planlægningsforhold - Området er ikke lokalplanlagt Fanø 3 Andet Planlægningsmæssige barrierer - VURDERING 56 Arealets karakter og værdi Arealet er beliggende i et meget blandet byområde i udkanten af Nordby. Der findes både natur, sommerhuse og erhverv. Området er uden den helt særlige landskabelige værdi pga naboskaberne til veje og erhvervsområde mod øst. Konklusion Arealerne er velbeliggende som feriekoloni og andet tilsvarende, og det vurderes, at en yderligere udvikling af arealerne til rekreative funktioner ifm feriekolonierne er relevant, med respekt for de dele af arealerne mod syd med de åbne landskabelige træk. Oversigtskort over Fanø Den eksisterende feriekoloni Vej og område ved den eksisterende feriekoloni

57 FANØ 3, Nordby, Andet, Plannummer 3.R.3 57 Matrikel nr: 208a m.fl., Rindby By, Nordby Arealet for en kommende udvidelse Arealet for en kommende udvidelse

58 FANØ 4, Nordby, andet, Plannummer 5.L.2, del 1 Nuværende reservationskategori som oplyst af Fanø Kommune: Andet FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Landbrug og beboelse, mindre erhverv Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 6 ha Ejerforhold Privat ejet. Planlægningsforhold Området er omfattet af Lokalplan nr 48 fra 1995 samt lokalplan 82 fra Arealet er udlagt til jordbrugsformål og turismeerhvervsformål Planlægningsmæssige barrierer - VURDERING Fanø 4, del 1 Andet 58 Arealets karakter og værdi Arealet er meget stort og delt op i mindre enheder. Dele af arealerne er bebyggede, andre ligger som marker, der er helt eller delvis udnyttede til outdoorturisme. Dele af arealerne er nabo til en campingplads, som kunne opnå forbedringer ved en mulg udvidelse. Konklusion Kun mindre dele af arealet er relevant i forhold til arealreservationen, og der bør derfor ske en oprydning i arealudlægget. Arealet bør udgå, da en stor del af arealet er udnyttet i henhold til reservationen eller bruges som dyrkningsområde. Oversigtskort over Fanø Del af arealet langs adgangsvejen En af arealerne der indgår i reservationen

59 FANØ 4, Nordby, andet, Plannummer 5.L.2, del 1 59 Matrikel nr: 45a m.fl., Odden By, Nordby Et view over en af de mange markearealer

60 FANØ 5(1), Nordby, andet, Plannummer 5.L.2, del 2 Nuværende reservationskategori som oplyst af Fanø Kommune: Andet FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Fiskesø, landbrud, golf. Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 17 ha Ejerforhold Privatejet. Mange ejere. Planlægningsforhold Lokalplan nr 48 fra 1995 Arealet er udlagt til feriecenter, fiskesø Planlægningsmæssige barrierer 60 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er landskabeligt vidstrakt med markskel og mindre grupperinger af træer og buske. Det samlede område er meget stort og indeholder en del forskellige funktioner, primært turismerelaterede. Konklusion En stor del af reservationen er udnyttet, og det bør overvejes at se, hvor stor en del af arealet, der reelt kan udnyttes fremadrettet. Arealet bør udgå, da så stor en del af arealet er udnyttet i henhold til reservationen eller bruges som dyrknings-område. Fanø 4, del 2 Andet Oversigtskort over Fanø Den eksisterende put and take-sø Det eksisterende udnyttede aktivitetsområde

61 FANØ 5(1), Nordby, andet, Plannummer 5.L.2, del 2 61 Matrikel nr: 69a m.fl., Odden By, Nordby Arealet med spredte beplatninger og hegn Markarealer med indhegning for dyrehold

62 FANØ 5(2), Nordby, andet, Plannummer 5.L.8 Nuværende reservationskategori som oplyst af Fanø Kommune: Andet FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Fodboldgolf Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 0,3 ha Ejerforhold Privatejet. Planlægningsforhold Lokalplan nr 48 fra 1995 Arealet er udlagt til jordbrugsformål og turismeerhvervsformål Planlægningsmæssige barrierer VURDERING Fanø 5 Andet 5.L Arealets karakter og værdi Arealet er en del af område 5.L.2. og er udnyttet til fodboldgolf, men er en potentiel reservation for en anden lignende udnyttelse. Arealet fremstår uden særlige beplatninger eller kendetegn. Konklusion Arealet er udnyttet i henhold til reservationen. Oversigtskort over Fanø Området set fra vejen Områdets nærhed til bebyggelse

63 FANØ 5(2), Nordby, andet, Plannummer 5.L.8 63 Matrikel nr: 7ch., Rindby, Nordby Området set fra vest

64 DIALOG MED FANØ KOMMUNE Fanø kommune har verificeret fem arealreservationer: Fanø 1, Feriehotel/feriecenter Arealet er delvis udnyttet. Fanø 2, Feriehotel/feriecenter. Arealet er uudnyttet. Fanø 3, Andet. Arealet er delvis udnyttet. Fanø 4, Andet. Arealet er udnyttet. Fanø 5(1,2), Andet. Arealet er udnyttet. Fanø Kommunes overordnede tiltag og ønsker til ny arealreservation på Fanø: Generelt har Fanø Kommune mange arealer til turismefaciliteter særligt out-door aktiviteter. Områderne er velbesøgte, og udvikler sig løbende med nye faciliteter og tiltag. Der er etableret en mindre nyere lystbådehavn tæt ved Nordby centrum, og der er ønsker om yderligere funktioner, da havnen er velbesøgt og godt beliggende. Kommunen ønsker at opgradere området ved Fanø Bad og skabe et mere autentisk miljø, som genopdager den gamle badebytradition, og har netop opnået fondsmidler til udvikling af et projekt omkring dette. Fanø Kommune har ét areal, som forslag til en ny arealreservation: 64 Fanø A. Oplevelsesanlæg. Kommunen ønsker at udvikle et støttepunkt for iværksættermiljøet omkring vind-aktiviteter kombineret med et konferencecenter og restaurant/café-miljø. Planen er derfor at etablere et vind- og kitecenter på stranden ved Rindby, som også skal kunne styrke helårsturismen og bredden i turismeproduktet på Fanø. Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Fanø, udarbejdet inden for de sidste år: Potentialeplan Fanø, , september 2014 World Center of Wind and Kite, 2013

65 65 Fanø A Oplevelsesanlæg OVERSIGTSKORT OVER FANØ MED DE EKSISTERENDE AREALRESERVATIONER. OG FORSLAG TIL PLACERING AF EN NY PÅ RINDBY STRAND

66 Rindby Strand Ønsket reservationskategori som oplyst af Fanø Kommune, plannummer: Oplevelsesanlæg FANØ A, Oplevelsesanlæg Nuværende anvendelse Strand, klitter og vådområde Nuværende zonestatus og areal Landzone/sommerhusområde, 330 ha Ejerforhold Arealet ejes af Naturstyrelsen og private lodsejere Planlægningsforhold og planlægningsmæssige barrierer Området er delvis omfattet af LP8 fra 1979, der har til formål at bevare klitarealet. Arealet er omfattet af KP-ramme 5.L.3 for landområder på Fanø. En del eller hele det påtænkte areal (evt. byggefelt) ligger udenfor Natura 2000, men er fredet. Vurdering Udviklingen af et surf- og kitecenter på stranden er et spændende projekt, som er helt unikt, både i sin placering og sit omfang. Her ønskes udviklet mange typer af aktiviteter og på et niveau,der skaber noget af internationalt format, og som vil kunne give Fanø en særlig position inden for viden og aktiviteter knyttet til vindsport. Projektet vil understøtte den positive udvikling som vindsporten har fået på Fanø gennem de sidste mange år. 66 Rindby Strand, del af strand og klitarealet som det ligger i dag Udsigt ud over havet ved Rindby Strand Den brede strand med både køremulighed og plads til aktiviteter

67 67

68 FERIESTED GILLELEJE Turister i Gilleleje svarede således på spørgsmålet: Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området? 68 CKTs ekspertpanel vurderer, at der er et usædvanligt godt samspil mellem en blandet handelsby og en mangfoldig fiskerihavn. Gilleleje har de ideelle rammer, men indholdet trænger til en akut kærlig hånd, fastslår ekspertpanelet. De mener, at Gilleleje tilbyder et godt afbræk fra sommerhuset. Man kan shoppe, spise en fiskefrikadelle fra fiskehandleren, nyde et måltid på en af byens restauranter og opleve stemningen på den levende erhvervshavn

69 FERIESTED GILLELEJE Gilleleje ligger i Gribskov Kommune ved Sjællands nordligste punkt og er udvalgt som et af de 20 særlige feriesteder. Gilleleje er en levende kystferieby med en lang tradition for turisme. Før som nu er den aktive erhvervshavn hjertet i Gilleleje. Havnen, der favnes af sandstrand mod øst og vest, danner samtidig en fin sammenhæng med den historiske bykerne, handelsgaden og det nye Kulturhavn Gilleleje. Gillelejes identitet er bundet op om fiskerikulturen, fortællingen om den første kystturisme og Gillelejes rolle under oktober Senest er Gilleleje udpeget som hovedportal for den internationale kystdestination Den danske Riviera. Fra Gilleleje er der ikke langt til turistattraktioner som Esrum Kloster, Munkeruphus, Tegners Museum, de nordsjællandske slotte og de mange andre turistattraktioner i Kongernes Nordsjælland. Der er i 2013 registeret overnatninger i Gribskov Kommune. Samtidig er turismeomsætningen i Gribskov Kommune beregnet til knap DKK 1,5 mia. i 2013, hvoraf danske turister stod for over 71%, mens udenlandske turister stod for godt 29% af den samlede omsætning. For hele Nordsjælland er den samlede antal overnatninger på 1,7 millioner og en samlet omsætning på DKK 7,7 mia. Omkring 75 pct. af alle overnatninger i hele Nordsjælland stammer fra danske besøgende. De to primære overnatningsformer i Nordsjælland er hotel (34 %) og camping (29%). 69 Der er registreret en enkelt eksisterende uudnyttet arealreservation til en campingplads ved Gilleleje. Gribskov Kommune har anført, at arealresevationen også omfatter feriecenter.

70 Gilleleje 1, Camping, Plannummer 2.R.08 Nuværende reservationskategori som oplyst af Gribskov Kommune: Camping (og ferieresort) FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Campingplads og landbrug, Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 30 ha Gilleleje 1 Camping Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Området er udlagt til rekreative formål som campingplads, feriecenter, turismefaciliteter, o.l. Området er delvis omfattet af lokalplan nr for ferieresort fra 2008 Planlægningsmæssige barrierer - VURDERING 70 Arealets karakter og værdi Det reserverede areal, hvoraf en mindre del er udnyttet, er beliggende langs hovedvejen, ca 3 km fra centrum af Gilleleje. Arealet ligger i forlængelse af kystkilen øst for Gilleleje. Landskabet er svagt faldende mod syd, og uden særlige karakteristika. Sydligst på arealet ligger den eksisterende campingplads. Mod øst ligger en golfbane. Mod vest ligger et område udlagt til rekreativt formål som friluftsanlæg, golfbane, friarealer o.lign. Konklusion Placeringen er ikke umiddelbart attraktiv for udvikling af campingpladsområde. Den store afstand til byen og vejforbindelsen, som går i kanten af et erhvervområde, gør ikke arealet velbeliggende. Samtidig er der ikke stier, der forbinder området med byen. Det vil kræve store investeringer at gøre campingpladsen attraktiv. Den lokalplanlagte del forventes fortsat udviklet som ferieresort med tilhørende hotelværelser og lejligheder. Oversigtskort over Gilleleje Arealet set mod nord vej hovedvejen Arealet set mod campingpladsen

71 Gilleleje 1, Camping, Plannummer 2.R Matrikel nr: 3f m.fl., Bregnerød By, Søborg Forpladsen til campingpladsen Fotografi fra den midterste del af arealet

72 DIALOG MED GRIBSKOV KOMMUNE Gribskov Kommune har verifiseret én arealreservation: Gilleleje 1, Camping. Arealet er delvis udnyttet. Gribskov Kommunes overordnede tiltag og ønsker til nye arealreservationer i Gilleleje: Gribskov Kommune ønsker at styrke det potentiale der ligger i kysten som vækstmotor; særligt med fokus på natur og kystturisme. Kommunen ønsker at fremtidige udviklingstiltag i langt højere grad sammentænker både beskyttelse af kysten og de rekreative værdier.derfor har kommunen igangsat et kystprogram, hvor der er afsat puljemidler til udvikling af kysten. En udvikling, som har fokus på at se kystsikring og kystturisme som to sider af samme sag. Kommunen arbejder sammen med Halsnæs og Helsingør Kommuner om et fælles kystsikringsprojekt med titlen: Nordkystens Fremtid. Projektet har fokus på, hvordan kysten kan beskyttes, samtidigt med at den udvikles rekreativt. Der er udarbejdet en potentialeplan for Gilleleje, som tager udgangspunkt i Gillelejes unikke historie. Planen forholder sig til Gilleleje i dag; en by som rummer helårsbeboere og landliggere, og som hvert år tiltrækker et stort antal besøgende med sin smukke strand og natur og sit levende havne-, handels- og kulturliv. Kommunen har fokus på at få bundet den nyere del af byen sammen med den ældre, bl.a. området omkring Gilleleje Kulturhavn. En åbning af kanalen og etablering af aktiviteter langs denne kan være med til at understøtte større sammenhæng i byen. Der fokuseres på oplevelse og historieformidlingen i byen. Der arbejdes blandt andet med at fastholde og understøtte den levende erhvervshavn som en del af byens DNA. 72 Gribskov Kommune har ét areal, som forslag til en ny arealreservation: Gilleleje A. Veststranden. Oplevelsesanlæg/ rekreativt område. Kommunen ønsker at udvikle strand og kystområdet, som i dag fremstår nedslidt. Området skal bindes sammen med resten af byen. Det er et ønske at sikre og udvikle området med sandfodring, anlæggelsen af rekreative moler eller piers, som samtidig kan tjene som støttepunkt for faciliteter for badende, vandsport m.v. Muligheden for at etablere et hotel eller oplevelsescenter i vandkanten er et ønske. Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Gilleleje, udarbejdet inden for de sidste år: Turismepotentialeplan for Gilleleje, Skitseprojekt: Nordkystens Fremtid

73 Gilleleje A Oplevelsesanlæg 73 OVERSIGTSKORT OVER GILLELEJ MED DEN EKSISTERENDE AREALRESERVATION OG MARKERING AF GILLELEJE VESTSTRAND, GILLELEJE A.

74 VESTSTRANDEN Ønsket reservationskategori som oplyst af Gribskov Kommune, plannummer 2.R.02: Rekreativt område GILLELEJE A, Veststranden Støttepunkt for udvikling af pier og strand med badefaciliteter Nuværende anvendelse Kystområde Nuværende zonestatus og areal Byzone, ca 2 ha Ejerforhold Gribskov Kommune, privat selskab VURDERING Forslaget til et areal for udvikling af stranden og de bagvedliggende arealer med klitter og grønning, kunne blive et stort aktiv til udviklingen af destinationen Gilleleje. Den tætte kontakt til havnen er unik og giver mange muligheder. Gilleleje markedsføres som portalen til den danske riviera, hvilket en attraktiv strand med mulighed for promenade og faciliteter som rammer for vinterbadende med sauna m.v. i tilknytning hertil vil understøtte. Som en del af kystsikringsprojektet arbejdes der med en bredere strand hvilket også kan give adgang for flere gæster og mere liv og omsætning i Gilleleje. 74 Veststranden, del af strandarealet som det ligger i dag Grønningen ved Veststranden Kysten langs Veststranden

75 75

76 FERIESTED HVIDE SANDE Turister i Hvide Sande svarede således på spørgsmålet: Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området? 76 CKTs ekspertpanel vurderer, at en unik blanding af fiskeindustri, natur og turisme gør Hvide Sande til et sandt eldorado af oplevelser. Men det er ærgerligt, at turisterne ikke bliver ledt bedre rundt i byen. Fisk er byens suveræne samlingspunkt, og man kommer til at tabe kæben, når man ser moleområdet. Det er et kanon sted at vise frem, man har bare svært ved at finde derhen.

77 FERIESTED HVIDE SANDE Hvide Sande er ét af to af CKTs i alt 20 særlige feriesteder, som er beliggende i Ringkøbing-Skjern Kommune. Hvide Sande har Livet på kanten som motto, beliggende på den smalle Holmslands Klit på kanten af det vilde Vesterhav på den ene side og den mildere Ringkøbing Fjord på den anden side. Feriestedet er et eldorado for surfere med hele tre surf-spots inden for få kilometers afstand og inklusive landets længste wake-bord kabelbane. Tilsvarende tilbydes lystfiskere et væld af fiskemuligheder fra molefiskeri efter sild, makrel og hornfisk, til laksefiskeri i Skjern Å, kystfiskeri langs de brede vesterhavsstrande, og torskepilkning fra turbåd på Vesterhavet. Hen over for-, hoved- og eftersommeren er Hvide Sande vært for en lang række events, som tiltrækker i tusindvis af udenlandske og danske gæster. Det gælder fx sildefestivalen, åben havn, beach maraton, m.fl. I 2013 blev der registreret knap 3,1 millioner overnatninger i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvilket kun overgås af Varde Kommune. Andelen af udenlandske gæster er beregnet til ca. 83% af samtlige turister og 17% danskere. Tyske turister dominerer med 77% af samtlige overnatninger. De primære overnatningsformer er lejet feriehus (70 %), ikke-kommercielle feriehuse (17%) og camping (5 %). Den samlede turismeomsætning i Ringkøbing-Skjern Kommune er beregnet til knap DKK 2,7 mia., hvilket kun overgås af Københavns Kommune. Udenlandske turister stod for godt 72%, mens danske turister stod for knap 28% af totalomsætningen. 77 Der er registreret en enkelt eksisterende uudnyttet eller delvist udnyttet arealreservation i Hvide Sande, reserveret til en udvidelse af lystbådehavnen.

78 Hvide Sande 1, Lystbådehavn, Plannummer 23rf036 Nuværende reservationskategori som oplyst af Ringkøbing-Skjern Kommune: Lystbådehavn FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Lystbådehavn og engareal Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 1,8 ha Ejerforhold Privatejet, Hvide Sande Havn Hvide Sande 1 Lystbådehavn Planlægningsforhold Lokalplan 79 fra Området vil med en fremtidig lokalplan blive udlagt til byzone Der er ikke i kommuneplanen udlagt et konkret rammeområde til denne reservation. Det fremgår alene at en reservation til 100 bådepladser og 10 overnatningshytter skal etableres i havnen, som lystbådehavnen er en del af. Planlægningsmæssige barrierer Arealet til en udbygning af havenen er omfattet af 3 strandengsfredning 78 VURDERING Arealets karakter og værdi Lystbådhavnen fremstår som en delvis naturhavn, der er næsten fuldt udbygget. Området virker meget helstøbt, og indgår som en del af de spændende omdannelsesarealer i havneområdet henvendt mod fjorden i Hvide Sande. Konklusion En yderligere udbygning af havnen vil kræve at der investeres i opbygning af ny(e) moler og uddybning. Det skønnes ikke at være økonomisk rentabelt, samtidig med at selve logistikken i den eksisterende havn skal ændres betydeligt. Kommunen bør overveje at lade arealet udgå af reservationsoversigten. Oversigtskort over Hvide Sande Den eksisterende lystbådehavn med forplads og klubhus til venste

79 Hvide Sande 1, Lystbådehavn, Plannummer 23rf Matrikel nr: 11pb m.fl. Søgård Hgd., Holmsland Klit Selve havnearealet Indsejlingen med fjorden i baggrunden

80 DIALOG MED RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE - OM HVIDE SANDE Ringkøbing-Skjern kommune har verificeret én arealreservation: Hvide Sande, lystbådehavn. Arealet er udnyttet. Ringkøbing Skjern Kommune har fokus på at opretholde en industrihavn og et stort område til vindmølleenergi i Hvide Sande. Samtidig understøttes og udvikles surferkulturen ind mod fjorden og adgangen til kysten og Vesthaven mod vest. Selve havneområdet er stort set udbygget og indeholder ikke nye arealer til udvikling af turisme. I dele af havnen er der ved at ske en omdannelse af de forladte fiskerhuse til små feriehuse, hvilket giver et helt særligt miljø, som skal udvikles i de kommende år. Der er i Hvide Sande realiseret den første del af et projekt for en forbedret adgang til vandet med en bred belagt promenade/passage og parkeringsareal. Ringkøbing-Skjern Kommune har bl.a. følgende to arealer, som forslag til nye arealreservationer: 80 Hvide Sande A. Oplevelsesanlæg syd for Hvide Sande. Området har udviklet sig til et stort kitesurferområde hvorfra der kan surfes ind mod fjorden. I området ligger flere småhuse og en legeplads. På den anden side af vejen en campingplads. Kommunen ønsker at videreudvikle arealet med etablering af et center for kitesurferne. Hvide Sande B. Oplevelsesanlæg nord for Hvide Sande. Med udgangspunkt i en kabelbane har der udviklet sig et aktivt område for mange typer af turismeaktiviteter for bl.a. cykelturisme og kitesurfing. Kommunen ønsker at understøtte en videreudvikling af arealet med fællesfaciliteter som bl.a. brus, toiletter og café. Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Hvide Sande og Søndervig, udarbejdet inden for de sidste år: Turismepotentialeplan for Hvide Sande & Søndervig, august 2014 Turismeplan, november 2014

81 Hvide Sande B Oplevelsesanlæg 81 Hvide Sande A Oplevelsesanlæg OVERSIGTSKORT OVER HVIDE SANDE MED FORSLAG TIL NYE AREALRESERVATIONER

82 FERIESTED KLITMØLLER / NR. VORUPØR Turister i Klitmøller og Nr. Vorupør svarede således på spørgsmålet: Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området? 82 CKTs ekspertpanel mener, at surferne og fiskerne i området sammen skaber et helt usædvanligt miljø. Klitmøller har rammerne til at blive en turistdestination i verdensklasse, vurderer ekspertpanelet, men det kræver penge og en koncentreret indsats. Nr. Vorupør supplerer med et fint bymiljø og oplevelser for børnefamilien. Panelet udtrykker endvidere, at Klitmøller har noget cool og ærligt, som ikke findes ret mange andre steder. Der er autenticitet og potentiale.

83 FERIESTED KLITMØLLER / NR. VORUPØR De to små fiskerbyer/kystbyer Nr. Vorupør og Klitmøller, som tilsammen udgør et af CKTs 20 særlige feriesteder, er begge lokaliseret i Thisted Kommune i det nordvestlige Jylland. Klitmøller er kendt som hovedstaden i Cold Hawaii. Cold Hawaii er en betegnelse for 31 registrerede surf spots, der alle ligger på Vestkysten i Thy fra Agger Tange til lidt nord for Hanstholm. Thy lagde i 2010 vind og bølger til den første udgave af Cold Hawaii PWA World Cup. Og PWA har været afholdt her siden Thy blev dermed hjemsted for en afdeling af det mest prestigefulde stævne i verden inden for windsurfing (waveperformance). Der blev i 2013 registeret knap overnatninger i Thisted Kommune, mens turismeomsætningen samtidig er beregnet til godt DKK 660 millioner, hvoraf danske turister stod for 60% og udenlandske turister 40%. Der er registreret to eksisterende uudnyttede eller delvist udnyttede arealreservationer til turismeformål ved Klitmøller/Nr.Vorupør, begge reserveret til feriehotel/feriecenter, mens der i hele Thisted Kommune er registreret 12 reservationer. 83

84 Klitmøller 1, Feriehotel/feriecenter, Kommuneplanramme nr 8.R.3. Nuværende reservationskategori som oplyst af Thisted Kommune: Feriehotel/Feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Landbrug/hede Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 17 ha Ejerforhold Privatejet Klitmøller 1 Feriehotel/feriecenter Planlægningsforhold I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan udlægges arealet til byzone. Området er udlagt til rekreativt område, nærmere bestemt feriecenter m.v. Planlægningsmæssige barrierer Størstedelen af arealet er inden for skovbyggelinien. Arealet er fortrinvist beskyttet natur - eng og hede. VURDERING 84 Arealets karakter og værdi Arealet ligger som nabo til den eksisterende campingplads mod nord-vest. Området er ret neutralt og uden helt særlige landskabeligt interessante steder; primært hede. Arealet opfattes som liggende i udkanten af byen, og der skal ske et stort greb for at gøre arealet spændende. Samtidig bør der ske en udvikling af stiforbindelser til byen og vandet, som kan understøtte arealet som feriecenter-område men også som en del af et attraktivt friluftsområde. Der er ca. 1 km. til vandet. Konklusion Udviklingen af et feriecenter som nabo til campingområdet kan give god mening og være med til at løfte kvalitetsniveauet og tilbuddet til gæsterne på den eksisterende campingplads, da der kan udvikles flere faciliteter, og arealerne kan drives sammen med stordriftsfordele.ved en påtænkt opgradering af Trøjborgvej og dennes forbindelse til kysten, kan området opnå større attraktion. Oversigtskort over Klitmøller/Nr. Vorupør Billeder viser naboskabet til campingpladsen set mod vest fra Trøjborgvej

85 Klitmøller 1, Feriehotel/feriecenter, Kommuneplanramme nr 8.R.3. Vangvej 85 Matrikel nr: 17a m fl. Klitmøller Huse, V. Vandet Foto taget fra Vangvej mod nord-vest View ud over arealet fra Vangvej

86 Nr. Vorupør 1, Feriehotel/feriecenter, Kommuneplanramme nr. 13.R15 Nuværende reservationskategori som oplyst af Thisted Kommune: Feriehotel/Feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Marker/hede Nuværende zonestatus Byzone Områdets areal 14,5 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Eksisterende lokalplan er fra Lokalplan Planlægningsmæssige barrierer Af de 14,5 ha er kun 3 ha uden begrænsninger. Beskyttet natur på ca. 273 af arealet. VURDERING 86 Arealets karakter og værdi Arealet er beliggende i kanten af Nr.Vorupør langs hovedadgangsvejen og langs Kystvejen. Området er delvist hedelandskab og delvis markareal. En del af arealet er 3-område. Arealet virker som et noget tilfældigt udlagt areal som ikke følger de naturlige linjer i landskabet. Store dele af arealet er præget af trafikstøj. Konklusion Arealet er ikke velbeliggende og har til trods for klithede på 2/3 del af arealet kun mindre herlighedsværdi. Nærheden til to travle trafikårer er ikke indbydende. Naboskabet til et industriområde på den anden side af vejen er heller ikke god. Hvorledes arealet skal koble sig op på byen er ikke tydeligt. Der er forholdsvis langt til selve byen, og afstanden må anses for at være en barriere for udvikling af arealet. Kommunen påtænker at overføre arealet til boligformål. Arealet bør derfor udgå som arealreservation. Nr. Vorupør 1 Feriehotel/feriecenter Oversigtskort over Klitmøller/Nr. Vorupør Billede fra Kystvejen/vesterhavsgade mod sydvest Udsigt over del af hedearealet mod syd/vest

87 Nr. Vorupør 1, Feriehotel/feriecenter, Kommuneplanramme nr. 13.R15 87 Matrikel nr: 32 bæ, Vorupør, Hundborg Billede mod nord-vest med industriområdet i bagggrunden

88 DIALOG MED THISTED KOMMUNE Thisted kommune har verificeret to arealreservationer (Klitmøller 1) og (Nr. Vorupør 1): Klitmøller 1, feriehotel/feriecenter. Arealet er ikke udnyttet. Nr. Vorupør 1, feriehotel/feriecenter. Arealet er ikke udnyttet. Thisted Kommunes overordnede tiltag og ønsker til nye arealreservationer: Generelt har Thisted kommune ikke et ønske om flere campingpladser, hvorimod andre typer af overnatningsmuligheder i høj kvalitet ville være velkomne. Især hoteller, badehoteller eller B&B. For Klitmøller er der meget fokus på at løse udfordringerne med at servicere surferne der kommer til byen i stort omfang samtidig med at have fokus på turisterne i al almindelighed. Det handler om infrastrukturen, så den lille by kan rumme de mange surfere/gæster, som kommer til stedet med store biler. Ofte holder brugerne en hel dag og optager p-pladser. Selve Klitmøller landingsplads har ikke de store udbygningsmuligheder, til trods for at der er brug for mere plads for at kunne servicere surfere med bl.a. parkering. Da surfing er en helårsaktivitet, er det vigtigt at kunne service brugerne, da de er med til at opretholde liv og omsætning i byen. Der mangler derfor både overnatningsfaciliteter og andre faciliteter såsom indendørs opholdsmuligheder, samt løsninger på infrastrukturen. I Nr. Vorupør har der været flere store projekter, der har forbedret de umiddelbare omgivelser ved landingspladsen. Der er netop indviet et havbad, hvor der gerne senere skulle komme yderligere støttefunktioner til. Også her er infrastrukturen en udfordring, hvor en ny vej der fører delvis uden om strandområderne vil være en stor fordel. Thisted Kommunen har to arealer, som ønskes udviklet til naturbaserede turismeprojekter under feriemålet Klitmøller og Nr. Vorupør: 88 Nr. Vorupør A. Feriehotel/feriecenter. Det overvejes at placere et feriehotel/feriecenter tæt på de nyrenoverede områder ved landingspladsen, mellem det nye havbad og by/sommerhusstrukturen. Der er generelt for få velbeliggende overnatningssteder i Nr. Vorupør. Samtidig skal der etableres en større p-plads for at tilgodese, at de mange nye turister kan komme så tæt på de attraktive faciliteter som muligt. Klitmøller A. Oplevelsesanlæg. For yderligere at understøtte surferne og andre turister, arbejdes der med at udvikle en matchmaking-zone - et hus med kontorfaciliteter med mulighed for at drive erhverv i kortere eller længere perioder. Huset skal være for både fastboende og gæster i området, og skal være med fokus på sparring og udvikling på tværs af aktørerne. Nr. Vorupørs nye havbad Hummerhuset i Klitmøller - det nye klubhus for både surfere og Biologisk Forening for Nordvestjylland. Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Klitmøller/Nr. Vorupør inden for de sidste 2-3 år: Mulighedernes land, afrapportering

89 Klitmøller A Oplevelsesanlæg Klitmøller 1 Feriehotel/feriecenter 89 Nr. Vorupør A Feriehotel/feriecenter Nr. Vorupør 1 Feriehotel/feriecenter OVERSIGTSKORT OVER KLITMØLLER OG NR. VORUPØR MED EKSISTERENDE AREALRESERVATIONER

90 Klitmøller Ønsket reservationskategori som oplyst af Thisted Kommune, Kommuneplanramme nr. 8.O.17: Oplevelsesanlæg KLITMØLLER A, Klitmøller Strand Støttepunkt for udvikling af surferfaciliteter Nuværende anvendelse Landingsplads, strand og kystområde Nuværende zonestatus og areal Delvis byzone, ca 0,9 ha Ejerforhold Thisted Kommune m.fl. VURDERING Arealet er den centrale del af surfernes aktivitetsområde. En stor del af området er udnyttet, på nær et areal ved Hummerhuset. Det betyder, at flere aktivitetstilbud må indpasses gennem ændrede anvendelser og indretninger. Det anbefales, at arealet indgår i den kommende planlægning med yderligere støttefunktioner for aktiviteter primært for surfere, men også for andre gæster. Derudover skal der tages stilling til, hvordan man løser parkeringsbehovet og infrastrukturen i området, herunder etablering af en parkeringsplads i nærområdet. 90 Klitmøller landingsplads og strand med bagvedliggende bebyggelse Den nye promenade fra Foreningsvejen langs vandet Adgangsområdet til vandet over promenaden

91 Nr. Vorupør Ønsket reservationskategori som oplyst af Thisted Kommune, Kommuneplanramme nr. 13.BE.28: Feriehotel/Feriecenter Nr. VORUPØR A, landingspladsen Udvikling af badehotel Etablering af parkeringsfaciliteter Nuværende anvendelse Klitareal, restaurant og depotbygninger Nuværende zonestatus og areal Byzone, ca ½ ha Ejerforhold Privatejet VURDERING For at understøtte den udvikling, der allerede er i gang i Nr. Vorupør med havbad, promenade og istandsættelse af centralt placerede bygninger, bør dette meget velbeliggende areal inddrages som et muligt udviklingsområde for yderligere faciliteter til turisterne. Der mangler velbeliggende overnatningsmuligheder, og et badehotel evt. kombineret med en restaurant på dette sted vil være meget velplaceret med alle de omkringliggende aktivitetsmuligheder, man kunne ønske sig. 91 Oversigtskort over Thisted Nr. Vorupør med del af landingspladsen med strand og bygninger for fiskerierhverv De eksisterende bygninger og omgivelser Bygninger og parkeringsplads

92 FERIESTED LØKKEN Turister i Løkken svarede således på spørgsmålet: Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området? 92 CKTs ekspertpanel vurderer, at Løkken er en charmerede og levende kystby, hvor adgangen til klitterne er suveræn. Det gør feriestedet meget attraktivt, at man kan få en naturoplevelse i klitterne så tæt på bylivet. De vurderer dog også, at der skal lidt mere fokus på strand, fiskermiljø og smagsoplevelser, før Løkken bliver lykken.

93 FERIESTED LØKKEN Løkken ligger i Hjørring Kommune og udgør et af CKTs 20 særlige feriesteder. Sammenhængen mellem by og hav, hvor man på få minutter kan gå fra det pulserende liv på torvet til skumsprøjt og havluft på spidsen af Løkken læmole giver byen en helt særlig karakter. Kystfiskeriet er en vigtig del af Løkkens identitet og et stort aktiv for turismen i byen. Større turistattraktioner i nærheden af Løkken inkluderer bl.a. Nordsøen Oceanarium som har status som et statsanerkendt zoologisk anlæg, Rubjerg Knude med verdens eneste tilsandede fyr, der formentlig vil styrte i havet om år, Børglum Kloster og ActionHouse. Løkken var tidligere kendt, eller berygtet, for sine ungdommelige og noget drikfældige turister. Dette har ændret sig med lukningen af et par bynære campingpladser, hvilket på den anden side også har mindsket omsætningen for mange handlede. Der er i 2013 registeret knap 1,4 millioner overnatninger i Hjørring Kommune. Andelen af udenlandske gæster er beregnet til knap halvdelen af samtlige turister og de to primære overnatningsformer er feriehus (35 %) og camping (28 %). 93 Samtidig er turismeomsætningen i Hjørring Kommune beregnet til knap DKK 1,4 mia., hvoraf udenlandske turister stod for knap 52%, mens danske turister stod for godt 48% af totalomsætningen. Der er registeret fire uudnyttede eller delvist udnyttede arealreservationer for større turismeanlæg ved Løkken. Tre af disse er reserveret til campingpladser og en til feriehotel/ feriecenter.

94 Løkken 1, camping, Plannummer Nuværende reservationskategori som oplyst af Hjørring Kommune: Camping FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Markarealer, campingplads, beboelse og b&b Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 5 ha Løkken 1 Camping Hjørring Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Området står i kommuneplanen som fremtidigt campingplads. Ejer er ved at lade arealet overgå til dyrkede markarealer. Planlægningsmæssige barrierer - 94 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er primært markarealer og lidt camping/b&b. Arealet er ved at ændre anvendelse, hvilket det bærer præg af. Ejeren af arealet ønsker at omlægge fra camping til landbrug. Arealet er derfor ikke yderligere vurderet. Kommunen ønsker et erstatniingsareal i forbindelse med at arealet ændrer anvendelse. Konklusion Arealet bør udgå som reservation. Oversigtskort over Løkken Del af campingpladsens faciliteter, der er under afvikling Den eksisterende campingplads

95 Løkken 1, camping, Plannummer Matrikel nr: 14a, Skøttrup, Børglum Den eksisterende campingplads Bygninger der tidligere har huset B&B

96 Løkken 2, camping, Plannummer Nuværende reservationskategori som oplyst af Hjørring Kommune: Camping FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Landbrugsjord og lidt camping Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 4,5 ha Løkken 2 Camping Hjørring Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Planlægningsmæssige barrierer 96 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er velbeliggende i forhold til at udvikle mere campingareal nær Løkken. Der kan let skabes forbindeler gennem sommerhusområdet til by og strand. Den eksisterende campingplads er dog meget nedslidt, og savner tidssvarende faclilteter. Ideen med at udvikle en del af arealet til hytter er oplagt, hvis disse er af en høj standard. Konklusion Der skal ske et meget stort kvalitetsløft af hele arealet, for at gøre det attraktivt. Oversigtskort over Løkken Den eksisterende campingplads Hytteområde på den eksisterende campingplads

97 Løkken 2, camping, Plannummer Matrikel nr: 10a, 6a, 6g. Furreby By, Furreby. Uudnyttet areal til camping som i dag er dyrkede marker Fællesfaciliteter på den eksisterende campingplads

98 Løkken 3, camping, Plannummer Nuværende reservationskategori som oplyst af Hjørring Kommune: Camping FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Markarealer. Arealet bruges til opmagasinering af Løkken strandhuse om vinteren Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 16,5 ha heraf 10 ha skovbevoksning Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Planlægningsmæssige barrierer En stor del af arealet er 3 eng 98 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet hænger sammen med arealet umiddelbart nord for, hvor der idag er et delvis udbygget feriehus/feriecenterområde. Arealet er mindre velbeliggende, da det ikke kobler sig på byen og ligger på den gale side af hovedvejen. Arealet indeholder et par store landskabstræk, men er ikke umiddelbart attraktivt for udvikling til campingplads. Det kunne overvejes om arealet kunne udvikles til et oplevelsesområde, og indgå som en del af de store skov- og hedearealer syd for. Konklusion Det vurderes at en udvikling af arealet har lange udsigter. Løkken 3 Camping Hjørring Oversigtskort over Løkken Område til kommende campingplads

99 Løkken 3, camping, Plannummer Matrikel nr: 2g m.fl. Åsendrup By, Vrensted. Arealet bruges om vinteren til Løkkens strandhuse Den ubenyttede del af arealet

100 Løkken 4, Feriehotel/feriecenter, Plannummer Nuværende reservationskategori som oplyst af Hjørring Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Feriecenter Nuværende zonestatus By/landzone Områdets areal 36 ha Ejerforhold Privatejet. Mange ejere Planlægningsforhold Dele af arealet er lokalplanlagt i 200? Lokalplan nr Planlægningsmæssige barrierer Mindre del af arealet er i dag registreret som 3 hede. Der er af Naturstyrelsen og Hjørring Kommune foretaget et 3 eftersyn af arelaerne. Det betyder, at større dele af restarealet registreres som 3 areal. 100 VURDERING Arealets karakter og værdi Området ligger ud til både en lokal vej og omfartsvejen. Dette præger indtrykket af egnetheden til yderligere udvikling. Arealet opfattes som liggende på den gale side af byen og Løkken-området. Selve bebyggelserne, som er lavet over forskellige etaper, er også præget af, at der kun er brugt få midler på at udvíkle de fælles udeområder, og at arealet derfor med sin disponering og kun få stiforbindelser til de omkringliggende områder, opfordrer til bilkørsel. Konklusion Det anbefales at det overvejes, hvordan man i dialogen med ejerne kan udvikle en helhedsplan der også medtager det sydlige areal. Helhedsplanen kan give et samlet bud på, hvordan arealet bindes på byen, og hvordan det kan åbne sig op mod omgivelserne, da det indeholder bl.a. ganske fine naturelementer. Samtidig kan en bearbejdning af udeområder og forarealer løfte herlighedsværdien, da bygningerne er ganske fine og varierede i udtryk. Løkken 4 Feriehotel/feriecenter Hjørring Oversigtskort over Løkken Det eksisterende feriecenter

101 Løkken 4, Feriehotel/feriecenter, Plannummer Matrikel nr: 5r m. fl., Åsendrup By, Vrensted. Naboarealerne der skal udvikles i de kommende år Arealer der vil forblive 3-areal

102 DIALOG MED HJØRRING KOMMUNE Hjørring kommune har verificeret 4 arealreservationer i Løkken. Der er ingen arealreservationer i Lønstrup: Løkken 1, camping. Arealet er under afvikling og forventes at overgå til landbrugsformål. Løkken 2, camping. Arealet er delvis udnyttet. Løkken 3, camping. Ligger umiddelbart syd for Løkken 4. Arealet er uudnyttet. Løkken 4, feriehotel/feriecenter. Ligger umiddelbart nord for Løkken 3. Arealet er delvis udnyttet. Hjørring Kommune overordnede tiltag: Der arbejdes med flere større udviklingsprojekter i Løkken, og der er udviklet helheds- og potentialeplaner for flere dele af byen. Planerne bruges som udgangspunkt for den kommende udvikling i byen. Generelt arbejdes der med udgangspunkt i byens store kulturarv på at udvikle byen til en urban kystby, med boligilbud til særlige befolkningssegmenter og turisttyper. Med baggrund i en analyserapport fra NHC (Nordic Hotel Consulting) er der ønske om at give mulighed for etablering af et hotel med en god beliggenhed og i umiddelbar tilknytning til centrum af Løkken. Hjørring Kommune igangsætter en proces for afklaring af kommunens prioritering i forhold til de muligheder, der åbnes ved Forsøgsordning for kyst- og naturturisme. Kommunen har fokus på turismeudviklingen i Løkken, der med sine 1900 indbyggere og mange turismeovernatninger er én af de største turistdestinationer i Nordjylland. Arealer hvor der igangsat en udvikling: 102 Løkken Moleleje. Hjørring Kommune har fokus på at udvikle området ved Løkken Læmole i en moderne udgave med høj arkitektonisk og landskabelig kvalitet. Området udvikles funktionelt til gavn både for kystfiskeriet, byens borgere og turisterne. Området forskønnes, der arbejdes med tilgængelighed for alle og med formidling af kystfiskeriet og områdets sårbare natur. Samtidig ønsker man at udvikle servicefunktioner: kiosk og café kombineret med vandsportskoler og udlejning og salg af grej. Faciliteterne ønskes etableret i klitfredet område, overfor erhvervsfiskernes hus. Sammenhængen mellem by og strand. Løkken er karakteriseret ved nærheden mellem byens centrum og havet. Der arbejdes med at forstærke sammenhængen og forskønne og forbedre adgangen til stranden fra byen og skabe grundlag for nye aktiviteter ved Løkken Moleleje. Del af forarealet ved nedkørslen og den eksisterende bygning ved klitten, der ønskes erstattet af flere og bedre servicefaciliteter. Arealet hvor Løkken Moleleje udvikles. Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Løkken, udarbejdet inden for de sidste 2-3 år: Potentaleplan for turismen i Lønstrup, november 2014 Områdefornyelsesplan Projekt Løkken Moleleje NCC - hotelanalyse Løkken, januar 2014

103 103 OVERSIGTSKORT OVER LØKKEN MED EKSISTERENDE AREALRESERVATIONER

104 FERIESTED MARIELYST Turister i Marielyst svarede således på spørgsmålet: Hvad er de vigtigste oplevelser for dig her i området? 104 CKTs ekspertpanel mener, at fest, farver og fabelagtig strand gør ferie i Marielyst sjov og underholdende. Ekspertpanelet roser feriestedets ærlighed og unikke markedsposition og anbefaler at rendyrke det i endnu højere grad. Stedet føles som et resort. Du køber en feriepakke og ved lige præcist, hvad du får.

105 FERIESTED MARIELYST Marielyst ligger i Guldborgsund Kommune og er udvalgt som et af CKTs 20 særlige feriesteder. Marielyst er en rigtig perle ved Østersøen med en 10 kilometer børnevenlig badestrand, som i tre år i træk ( ) blev kåret af Rejselivs læsere som Danmarks bedste strand. Byen har en ovor 100 års historie som attraktivt ferieområde med både feriehuse, gode campingpladser, hytter og hoteller. Der blev i 2013 registeret ca overnatninger i Guldborgsund Kommune. Omkring 60 pct. af alle overnatninger stammer fra danske besøgende, mens udenlandske overnatninger udgør 40%. Marielyst er med over sommerhuse et af Danmarks største ferieområder. Turismeomsætningen i Guldborgsund Kommune er beregnet til DKK 955 millioner i 2013, hvoraf danske turister stod for 56% og udenlandske turister 44%. Af de i alt 15 eksisterende uudnyttede eller delvist udnyttede arealreservationer for turismeformål, der er registreret i Guldborgsund Kommune, er seks beliggende ved Marielyst. Af disse er to reserveret for feriehotel/feriecenter, to for campingplads og to for oplevelsesanlæg. 105

106 Marielyst 1, Oplevelsesanlæg, Plannummer MARI R34 Nuværende reservationskategori som oplyst af Guldborgsund Kommune: Oplevelsesanlæg FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Friluftsaktiviteter og landbrug. Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 213 ha Ejerforhold Privatejet og Guldborgsund Kommune Planlægningsforhold Lokalplan nr SYD 61 fra 2005 og SYD 50 fra 2005 Planlægningsmæssige barrierer MARIELYST 1 OPLEVELSESANLÆG VURDERING 106 Arealets karakter og værdi Det meget store areal ligger ved ankomsten til Marielyst. Arealet er delvist lokalplanlagt og er anvendt til golfbaner og jagtterræn med anlagte søer. Den resterende del er opdyrket land. En del af arealet er omfattet af å-beskyttelse, og der ligger flere 3- beskyttede vandhuller. Konklusion Arealet er udnyttet ca. 50 %. De realiserede anlæg ligger spredt, og der er samlet set ikke arealer til større aktiviteter. Arealet bør fortsat indgå i kommunens reservation til større attraktioner og fritidsaktiviteter, der kan supplere det samlede turismetilbud i Marielyst. I den fremtidige planlægning af området bør man understøtte tiltag og muligheder, der fremmer naturoplevelser tæt på sommerhusområdet samt aktiviteter og attraktioner, der fremmer helårsturisme i Marielyst. Oversigtskort over Marielyst Arealet set mod syd fra Marielyst Strandvej

107 Marielyst 1, Oplevelsesanlæg, Plannummer MARI R Matrikel nr: Fun and Golfpark i området Arealet grænser op til ankomstporten til Marielyst

108 Marielyst 2, camping, Plannummer MARI R4 Nuværende reservationskategori som oplyst af Guldborgsund Kommune: Camping FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Camping og landbrug Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 10 ha Ejerforhold Privatejet MARIELYST 2 CAMPING Planlægningsforhold Omfattet af lokalplan nr SYD 17 fra 1984 Planlægningsmæssige barrierer 108 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er udnyttet til campingpladsen Marielyst Ny Camping og er mod øst, syd og vest omgivet af sommerhusbebyggelse. En del er ikke udnyttet, men ligger hen til udvidelser for campingpladsen. Konklusion Arealet er delvist udnyttet. Restarealet har en sådan størrelse at det ikke kan bruges til andre formål som feriecenter eller lignende. Oversigtskort over Marielyst Marielyst Ny Camping ligger inden for arealet

109 Marielyst 2, camping, Plannummer MARI R4 109 Matrikel nr: 11d.m fl., Bøtø Nor, Idestrup Ankomsten til campingpladsen

110 Marielyst 3, camping, Plannummer MARI R5 Nuværende reservationskategori som oplyst af Guldborgsund Kommune: Camping FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Landbrug Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 8,5 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold - Planlægningsmæssige barrierer VURDERING 110 Arealets karakter og værdi Arealet er opdyrket landbrugsland og ligger ud til Bøtø Ringvej, der er hovedforbindelsesåren i Marielyst. Overfor arealet ligger en tidligere forlystelsespark, der er omdannet til campingplads. Mod syd og vest er arealet omgivet af en ny udstykning til sommerhuse. Der ligger et beskyttet stendige i området. Konklusion Der er ikke behov for en arealreservation til camping. MARIELYST 3 FERIEHOTEL/FERIECENTER Oversigtskort over Marielyst Arealet set mod syd fra Godthåbs Allé

111 Marielyst 3, camping, Plannummer MARI R5 111 Matrikel nr: 8nd, Bøtø By, Væggerløse Marielyst Feriepark og Camping ligger lige overfor arealet. Arealet ligger i en ny udstykning til sommerhuse. Set fra Godhåbs Allé.

112 Marielyst 4, Feriehotel/feriecenter, Plannummer MARI R22 Nuværende reservationskategori som oplyst af Guldborgsund Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Feriecenter Nuværende zonestatus Byzone Områdets areal 26,5 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Omfattet af lokalplan nr 64 fra 2006 Anvendelse er fastlagt til feriecenter og beboelse Planlægningsmæssige barrierer MARIELYST 4 FERIEHOTEL/FERIECENTER 112 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er udstykket til ferieboliger omkring en sø. Arealet ligger umiddelbart vest for velkomstcenteret for Marielyst. Konklusion Området er fuldt udnyttet og bør ikke indgå som en del af kommunens arealreserve til turismeformål. Oversigtskort over Marielyst Arealet ligger ved Marielyst Velkomstcenter Arealet grænser op til en bowlinghal

113 Marielyst 4, Feriehotel/feriecenter, Plannummer MARI R Matrikel nr: 1a., Stovby By, Væggerløse Arealet er udstykket til ferieboliger Eksempel på områdets ferieboliger

114 Marielyst 5, Feriehotel/feriecenter, Plannummer MARI R31 Nuværende reservationskategori som oplyst af Guldborgsund Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Feriekoloni og grønne arealer Nuværende zonestatus Sommerhusområde Områdets areal 5,3 ha Ejerforhold Ballerup Kommune Planlægningsforhold - Planlægningsmæssige barrierer - VURDERING 114 Arealets karakter og værdi Arealet er anvendt til feriekoloni. I området ligger en større træbygning omgivet af park og boldbaner. Konklusion Området er fuldt udnyttet og bør ikke indgå som en del af kommunens arealreserve til turismeformål. MARIELYST 5 FERIEHOTEL/FERIECENTER Oversigtskort over Marielyst Arealet huser feriekolonien Bøtø Strandpark

115 Marielyst 5, Feriehotel/feriecenter, Plannummer MARI R Matrikel nr: 7dn., Bøtø By, Væggerløse Parken omkring feriekolonien Boldbaner i tilknytning til feriekolonien

116 Marielyst 6, oplevelsesanlæg, Plannummer MARI R32 Nuværende reservationskategori som oplyst af Guldborgsund Kommune: Oplevelsesanlæg FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Landbrug og fritidsaktiviteter Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 96 ha Ejerforhold Privatejet, flere ejere. Planlægningsforhold Del af lokalplaner nr 109 fra 2009, SYD 75 fra 2007, SYD 36 fra 1991, 153 fra 2011, 135 fra 2009 og SYD 38 fra Anvendelse fritidsformål og deponeringsanlæg Planlægningsmæssige barrierer - VURDERING 116 Arealet er delvist anvendt til campingplads og aqualand, go-cart bane, paint-ball bane, kommunal genbrugsplads. Størstedelen af arealet er opdyrket land. Campingpladsen fremstår med søer og store træer. Der ligger inden for arealer flere arealer, der omfattet af 3 beskyttelse. Inden for arealet ønsker campingpladsen at udvide med et areal forbeholdt autocampere, og der har været interesse for at anlægge en større forlystelses-/temapark. Konklusion Arealet er udnyttet ca. 20 %. Arealet bør fortsat indgå i kommunens reservation til større attraktioner og fritidsaktiviteter, der kan supplere det samlede turismetilbud i Marielyst. I den fremtidige planlægning af området bør man understøtte tiltag og muligheder, der fremmer naturoplevelser tæt på sommerhusområdet samt aktiviteter og attraktioner, der fremmer helårsturisme i Marielyst. MARIELYST 6 FERIEHOTEL/FERIECENTER Oversigtskort over Marielyst Foto 1, Go Cart bane inden for arealet Arealet set mod Nord fra Godhåbs Allé

117 Marielyst 6, oplevelsesanlæg, Plannummer MARI R Matrikel nr: 16f m. fl., Bøtø Nor, Væggerløse Campingplads og Aquapark inden for arealet Campingplads og Aquapark inden for arealet

118 DIALOG MED GULDBORGSUND KOMMUNE Guldborgsund Kommune har verificeret seks arealreservationer (Marielyst 1-6) Marielyst 1, Oplevelsesanlæg. Arealreservationen er ikke fuldt udnyttet Marielyst 2, Camping. Arealreservationen er ikke fuldt udnyttet Marielyst 3, Camping. Arealreservationen er ikke udnyttet Marielyst 4, Feriehotel/feriecenter. Arealreservationen er fuldt udnyttet Marielyst 5, Feriehotel/feriecenter. Arealreservationen er fuldt udnyttet Marielyst 6, Oplevelsesanlæg. Arealreservationen er delvist udnyttet Guldborgsund ønsker at styrke helårsturismen i Marielyst, og herunder skabe bedre vilkår for korte ophold og weekendophold. Der arbejdes for at understøtte og fastholde en positiv identitet for området, at skabe grundlag for at tiltrække investeringer til området og at udnytte kapaciteten bedre med flere aktivitetsmuligheder efterår og vinter. Et vigtigt element er at øge kvaliteten i det fysiske miljø og dermed gøre Marielyst mere attraktiv for sine gæster. Guldborgsund Byråd vedtog i januar 2012 en Helhedsplan for Marielyst som en samlet turistpolitisk plan. Et hovedelement i Helhedplanen er at styrke hovedstrøget, Marielyst Strandvej, som også leder til vandet. Det skal ske ved at etablere nye attraktive byrum og mødesteder. Første etape af planen, et nyt bytorv og strandstrøg i forbindelse hermed, er realiseret i et samarbejde mellem kommunen og Realdania. Arbejdet med selve Strandvejen er også gået igang. Derimod mangler et af de vigtigste fysiske elementer i Helhedsplanen, udvikling af stranden og anlæg af en pier ud i Østersøen. 118 Guldborgsund Kommune har yderligere et ønske til et område til naturbaserede turismeprojekter under feriemålet Marielyst: Marielyst A. Oplevelsesanlæg. Pier og aktiviteter i forlængelse af strandstrøg. Her ønskes udviklet nye turistattraktioner der skal supplere de tilbud, der i øvrigt er i Marielyst. Wellnesshus med bade og omklædningsfaciliteter, café, kiosk og toiletter. Pier og badebro, der kan benyttes til f.eks. ophold, vinterbadning, udspring, og hvor man har mulighed for at komme ud og nyde aftensolen over Marielyst. Pieren og badebroen vil også markere centrum af Marielyst på den lange kyststrækning. Nedgangen til stranden, hvor pieren skal ligge i forlængelse af Strandstrøget Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Marielyst., udarbejdet inden for de sidste år: Helhedsplan for det samlede Marielyst, herunder visionsplan for Marielyst by

119 MARIELYST A OPLEVELSESANLÆG 119 OVERSIGTSKORT OVER MARIELYST MED EKSISTERENDE AREALRESERVATIONER OG PLACERING AF NYT AREAL

120 Marielyst Strand Ønsket reservationskategori som oplyst af Guldborgsund Kommune, Oplevelsesanlæg, pier MARIELYST A, Marielyst strand Udviklingsareal for strandaktiviteter bl.a. pier Nuværende anvendelse Kystområde, søterritorie Nuværende zonestatus og areal Landzone, søterritorie, ca 0,4 ha Ejerforhold Offentligt, Det Falsterske Digelag VURDERING Der er udarbejdet et skitseforslag til en pier udformet som aktivitets- og promenadebro. Projektet kan være med til at aktivere stranden på en helt anden måde og tilføre Marielyst endnu en turismedimension til glæde for besøgende i området. Pieren kan bidrage til at genskabe oplevelsen af Marielyst som en af landets primære badebyer og ligger godt i forlængelse af omdannelsen af torvet og adgangen til stranden med badebystemning. 120 Arealet på Marielyst Strand, hvor der ønskes etableret en pier. Billede fra den eksisterende strand Udsigten mod det nye område mod øst for pier og strandfaciliteter

121 121

122 FERIESTED MØN Turister på Møn svarede således på spørgsmålet: Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området? 122 CKTs ekspertpanel mener, at Møn tilbyder respektindgydende natur, som er værnet om med stor kærlighed. De mener, at Møns Klint kan blive et naturressort i verdensklasse. Dog kræver det mere sammenhæng, nænsom udvikling og grundig oprydning for at fuldende Møn som feriemål.

123 FERIESTED MØN Møn er en del af Vordingborg Kommune og udvalgt som et af CKTs 20 særlige feriesteder. Møns Klint med Geocenter Møns Klint er øens største turistattraktion og omdrejningspunktet for feriestedet Møn. Møn har i de seneste år gjort sig bemærket ved afholdelse af flere spektakulære events som fx retrohundejagten i september 2013, som den første hundejagt siden 1966 med over 100 ryttere, og en stor Pink Floyd Projectkoncert i sensommeren Der er registeret overnatninger i Vordingborg Kommune. Sammenlagt er der 513 mio. kr. i omsætning i kommunen. Dette svarer til en lille vækst på + 0,1 pct. i perioden 2009 til pct. af alle overnatninger stammer fra danske besøgende. De to primære overnatningsformer er feriehus med 48% af overnatningerne og camping med 25 %. Mens der i hele Vordingborg Kommune er registeret 9 eksisterende uudnyttede eller delvist udnyttede arealreservationer, er syv af disse beliggende på Møn, heraf er fire reserverede for feriehotel/feriecenter, to for campingplads og en for lystbådehavn. 123

124 Møn 1, Feriehotel/feriecenter, Plannummer C Nuværende reservationskategori som oplyst af Vordingborg Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Industri og naturareal Nuværende zonestatus By- og landzone Områdets areal 3,4 ha - netto 2,4 ha Ejerforhold Privatejet og Vordingborg Kommune Planlægningsforhold Møn 1 Feriehotel/feriecenter Planlægningsmæssige barrierer 124 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er en del af et nedlagt fabriksanlæg, der med udgangspunkt i anlæggets særegne industrielle kulturmiljø er under omdannelse til ferieboliger, butikker, erhverv, fritidsaktiviteter og turistfaciliteter. Området ligger direkte ud til Stege Bugt, et fredet naturområde og tæt på bymidten i Stege, der er et vigtigt omdrejningspunkt for turismetilbuddet på Møn. En del af området ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Konklusion Arealets beliggenhed i Stege by gør det oplagt til etablering af feriehotel og bør derfor fastholdes som reservation. I den fremtidige planlægning af området bør man understøtte det særlige kulturmiljø samt understøtte kommunens vision om Møn som destination for naturturisme. Oversigtskort over Møn Arealet set mod syd med Stege Sukkerfabrik i baggrunden Arealet set mod nordvest med Stege Bugt i baggrunden

125 Møn 1, Feriehotel/feriecenter, Plannummer C Matrikel nr: 6a m. fl., Lendemarke, Stege Arealet set mod vest Arealet set mod nordøst med Stege by i baggrunden

126 Møn 2, Feriehotel/feriecenter, Plannummer E Nuværende reservationskategori som oplyst af Vordingborg Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Vandrerhjem Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 3,3 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Planlægningsmæssige barrierer Møn 2 Feriehotel/feriecenter E VURDERING 126 Arealets karakter og værdi Arealet rummer det tidligere pensionat Hunosøgård. Arealet er en del af Klintholm Gods, der som en del af initiativet Fremtidens Herregård har en vision om at gøre Hunosøgårds til en adgangsport til Møns Klint og gentænke gårdens historiske anvendelse og identitet som B&B, lokale fødevarer, ferie- og mødested og konferencevirksomhed, hvor aktiviteter i naturen er en del af produktet. Konklusion Arealet har været anvendt til pensionat/vandrerhjem de seneste 25 år og er under udvikling til nye turismeaktiviteter. Arealet bør derfor ikke indgå som en del af kommunens arealreserve til turismeformål. Oversigtskort over Møn Udsigten mod nordvest over den største af Møns søer Det tidligere pensionat Hunosøgård

127 Møn 2, Feriehotel/feriecenter, Plannummer E Matrikel nr: 12e m. fl., Magleby By, Magle. Hunosøgård set mod vest Nyere bygningsanlæg på arealet

128 Møn 3, Lystbådehavn, Plannummer H Nuværende reservationskategori som oplyst af Vordingborg Kommune: lystbådehavn, bådebro, slæbested FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Ingen, del af Stege Bugt Nuværende zonestatus Søterritoriet Områdets areal 0,7 ha Ejerforhold Offentligt areal, statsejet Planlægningsforhold Arealet administreres af Kystdirektoratet Planlægningsmæssige barrierer - Møn 3 Feriehotel/feriecenter H VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet ligger på søterritoriet og en reservation til en fremtidig lystbådehavn i tilknytning til en eksisterende lystbådehavn. Arealet ligger smukt overfor Stege Lystbådehavn ved indsejlingen til Stege Nor med udsigt til Stege by og Stege Bugt. På arealets landside ligger en mindre feriehusbebyggelse. Konklusion Arealet ligger ud for den tidligere Stege Sukkerfabrik, der er under omdannelse til boliger, hotel, butikker, kultur og fritidsformål. Flere bådpladser vil styrke området som turistmål. Arealet bør dermed fastholdes som en del af kommunens arealreserve til turismeformål. Oversigtskort over Møn Arealet set mod nordvest Den eksisterende lystbådehavn

129 Møn 3, Lystbådehavn, Plannummer H Lendemarke, Stege Jorder Arealet set mod syd med Stege i baggrunden

130 Møn 4, Feriehotel/feriecenter, Plannummer R Nuværende reservationskategori som oplyst af Vordingborg Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Nedlagt produktionsanlæg/stenmine Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 9,5 ha Ejerforhold Privatejet og Vordingborg Kommune Planlægningsforhold Planlægningsmæssige barrierer - VURDERING 130 Arealets karakter og værdi Arealer omfatter det tidligere Daneflint, hvor der har været indvundet og distribueret sten. Anlægget omfatter en lille havn og det samlede industrianlæg er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Inden for området ligger Hårbølle Batteri, et fredet forsvarsanlæg. En del af arealet er omfattet af strandbeskyttelse. Møn 4 Feriehotel/feriecenter Konklusion Arealet er endnu ikke udviklet til turismeformål og bør derfor fastholdes som en del af kommunens arealreserve til turismeformål. I den fremtidige planlægning af området bør man fastholde og understøtte områdets særlige kulturmiljø som attraktion og lokalt udflugtsmål på Møn. Oversigtskort over Møn Det karakteristiske produktionsanlæg i området Den tidligere udskibningshavn med udsigt over Grønsund

131 Møn 4, Feriehotel/feriecenter, Plannummer R Matrikel nr: 56cb m. fl., Hårbølle By, Fanefjord Den gamle stenmine udgør et bevaringsværdigt kulturmiljø Hårbølle Batteri ligger inden for arealet

132 Møn 5, Hjelm Bugt; Feriehotel/feriecenter, Plannummer R Nuværende reservationskategori som oplyst af Vordingborg Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Landbrugsdrift Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 20 ha Ejerforhold Privatejet og Vordingborg Kommune Planlægningsforhold Planlægningsmæssige barrierer 132 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet omfatter en gård med tilhørende marker. Arealet ligger ca. 300 meter fra stranden med udsigt over Hjelm Bugt. Arealet ligger meget isoleret. Møn 5 Feriehotel/feriecenter Konklusion Arealet er endnu ikke udviklet til turismeformål og bør derfor fastholdes som en del af kommunens arealreserve til turismeformål. I den videre planlægning af området bør der arbejdes for at skabe en turistdestination, der understøtter kommunens vision om Møn som destination for naturturisme. Herunder bør der skabes mulighed for weekendophold og korte ophold, der understøtter bl.a. vandre- og cykelferier samt turisme uden for højsæsonen. Oversigtskort over Møn Udsigten mod syd med Hjem Bugt i baggrunden Udsigten til Hjelm Bugt

133 Møn 5, Hjelm Bugt; Feriehotel/feriecenter, Plannummer R Matrikel nr: 12e m. fl., Svensmarke, Stege Jorder m.fl. Arealet set mod nordøst Arealet set mod vest

134 Møn 6, camping, Plannummer R Nuværende reservationskategori som oplyst af Vordingborg Kommune: Camping FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Landbrugsdrift Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 10,3 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Planlægningsmæssige barrierer VURDERING Møn 6 Camping 134 Arealets karakter og værdi Arealet er udlagt som en udvidelsesmulighed for en eksisterende campingplads og henligger i dag som opdyrket land. Arealet er meget kuperet og grænser op til skov. Arealet grænser op til et Natura 2000-område, og der ligger beskyttede vandhuller. Herudover er en del af arealet omfattet af et fredet fortidsminde. Konklusion Arealet muliggør udvikling af en eksisterende campingplads og bør dermed fastholdes som en del af kommunens arealreserve til turismeformål. Oversigtskort over Møn Arealet ligger ved ankomsten til Møns Klint Øst for arealet ligger den eksisterende campingplads

135 Møn 6, camping, Plannummer R Matrikel nr: 12b m. fl., Magleby By, Magle Arealet set mod syd med Klinteskoven og Hjelm Bug i baggrunden

136 Møn 7, camping, Plannummer R Nuværende reservationskategori som oplyst af Vordingborg Kommune: Camping FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Landbrugsdrift Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal ca. 7 ha. Ejerforhold Privatejet Møn 7 Camping Planlægningsforhold Planlægningsmæssige barrierer VURDERING 136 Arealets karakter og værdi Arealet ligger syd for en eksisterende sommerhusbebyggelse. Der er adgang til stranden gennem den eksisterende sommerhusbebyggelse. Arealet henligger i dag som opdyrket land. Der er udstykket nye sommerhusgrunde øst og vest for arealet. Konklusion Der ligger i dag en campingplads ved Ulvshale direkte ud til den attraktive badestrand. Endnu en campingplads ved Ulvshale vurderes ikke at styrke det eksisterende turismetilbud, så reservationen ønskes opgivet, hvis der kan findes andre udvidelsesmuligheder for den eksisterende campingplads Ulvshale Camping. Oversigtskort over Møn Arealet er udlagt til landbrug Arealet er nabo til et sommerhusområde

137 Møn 7, camping, Plannummer R Matrikel nr: 3a, 2a m.fl., Hovedskov, Stege Jorder Det eksisterende sommerhusområde blokerer for udsigten til vandet

138 DIALOG MED VORDINGBORG KOMMUNE Vordingborg Kommune har verificeret syv arealreservationer (Møn1-7) Møn 1, Feriehotel/feriecenter. Arealet er ikke udnyttet. Møn 2, Feriehotel/feriecenter. Arealet er udnyttet Møn 3, Lystbådehavn. Arealet er ikke udnyttet. Møn 4, Feriehotel/feriecenter. Arealet er ikke udnyttet. Møn 5, Feriehotel/feriecenter. Arealet er ikke udnyttet. Møn 6, Camping. Arealet er ikke udnyttet. Møn 7, Camping. Arealet er ikke udnyttet. Vordingborg Kommune arbejder for, at Møns turismeomsætning skal være fordoblet i Vordingborg Kommune har med Potentialeplan for Kystdestination Møns Klint vedtaget en vision om, at Møn skal være kendt som kystdestinationen med Danmarks Vildeste Natur. Møn skal med Møns Klint som det ikoniske udgangspunkt dyrke den vilde, uberørte, anderledes natur og alle de mange aspekter af betydningen vild natur, som øen har at byde på fra oplevelser til indlevelse. Visionen for Kystdestination Møns Klint skal realiseres med udgangspunkt i fire indsatsområder Det fysiske miljø skal styrkes via oprydning, forskønnelse og bedre forbindelser i natur og landskab. Møn skal kommunikeres som en samlet destination, Der skal med udgangspunkt i visionen udvikles et samlet oplevelseskoncept for Møn Der skal være større overnatningskapacitet, flere typer og en højere kvalitet i Møns overnatningstilbud 138 Vordingborg kommune har pt. ikke konkrete ønsker om nye arealreservationer på Møn. Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Møn, udarbejdet inden for de sidste år: Potentialeplan for Møns Klint, juni 2014

139 139 OVERSIGTSKORT OVER MØN MED EKSISTERENDE AREALRESERVATIONER

140 FERIESTED RØMØ Turister på besøg i Tønder svarede således på spørgsmålet: Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området? 140 CKTs ekspertpanel blev bogstavelig talt blæst bagover af begejstring over Rømøs fantastiske natur. Men helhedsoplevelsen af øen halter. Velkomsten, butikkernes fremtoning og bylivet trænger til et kærligt løft. Det første indtryk af Rømø er en smule trist, når man lige er kommet over diget. Man føler sig også temmelig desorienteret. Hvor skal man hen? Hvad skal man opleve? Ekspertpanelet oplevede således ikke, at de bliver inviteret indenfor på Rømø og ledt videre til øens seværdigheder.

141 FERIESTED RØMØ Mens de fleste af de 20 særlige feriesteder, som Videncenter for Kystturisme har udvalgt, udgøres af geografisk begrænsede feriebyer, udgør feriestedet Rømø hele den geografiske ø Rømø. Rømø er den primære turismedestination i Tønder kommune. Den er i sig selv placeret midt i en enestående turistdestination, Nationalpark Vadehavet, som nu er optaget på FNs Verdensarvsliste. Rømø & Tønder Turistbureau beskriver Rømø som havende livskvalitet, frihed og autentisk ferieliv for familier, singler eller par. Rømø er velvære og wellness for krop og sjæl og et paradis for entusiaster inden for vindsport, der kan føle sig som ét med naturens egen rå kraft med sejl eller drage Der blev i 2013 registreret knap 1,4 mio. overnatninger i hele Tønder Kommune. 65 pct. af alle overnatninger stammer fra udenlandske besøgende, primært tyskere. Lejet feriehus (60 pct.) og camping (23 pct.) er de to primære overnatningsformer generelt i kommunen og også på Rømø. 141 Turismen i kommunen har en omsætning på ca. 1,2 mia. kr. og skaber over fuldtidsjobs. Der er registreret tre eksisterende uudnyttede arealreservationer på Rømø, to for campingpladser og en for et feriehotel/feriecenter. de er entent udnyttede eller delvist udnyttede.

142 Rømø 1, camping, Toftum. Plannummer Nuværende reservationskategori j.f Naturstyrelsens oversigt, oplyst af Tønder Kommune: Camping FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Campingplads, græsmarker og aktivitetsområde Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 7,6 ha, heraf 4 ha er udnyttet til campingplads. Pladsen indeholder ca 375 pladser og 30 hytter. Minigolf og legeplads.der er en restrummelighed på arealet på ca 1/3 af det nuværende ibrugtagne område. Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Der er ikke udarbejdet lokalplan for området Planlægningsmæssige barrierer Ingen Rømø 1. Camping, Toftum VURDERING 142 Arealets karakter og værdi Arealet har karakter af et vidstrakt slettelandskab med udsigter ud i området. Området er omgivet af hegn og beplatninger langs markskel og grundgrænser. I dele af indhegningerne går der heste. Naturen i området indbyder til aktiviteter i forbindelse med sport og leg. Arealet ligger midt på Rømø og ikke i umiddelbar nærhed af en bystruktur. Tilkørslen til området foregår af mindre veje. Konklusion Arealet er næsten udnyttet i henhold til reservationen, og Tønder Kommune bør derfor lade arealet udgå af listen over uudnyttede reservationer. Restrummligheden kan udnyttes til mere areal til indretning af campingpladsen eller til udendørsfaciliteter i forbindelse med f.eks. ridning, cykling og orienteringsløb. Oversigtskort over Rømø Oversigtsskilt Foto af den del af området som bruges til udendørsaktiviteter

143 Rømø - 1, camping, Toftum. Plannummer Matrikel nr: 42, 852 og 1107, Juvre, Rømø Indgangsområdet til campingpladsen Fra området, minigolf

144 Rømø 2, camping, Lakolk 1/2. Plannummer Nuværende reservationskategori jf. Naturstyrelsens oversigt, oplyst af Tønder Kommune: Camping FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Camping Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 15,2 Ha. Der er ca 1200 pladser heraf 400 faste pladser og 14 hytter. Der er en minimal restrummlighed på arealet, som vurderes at kunne sikre mindre behov for yderligere faciliteter. Ejerforhold Grundarealet er ejet af Tønder Kommune, mens bygninger mv. er ejet af private, selskaber og kreditforeninger. Rømø 2. Camping, Lakolk Planlægningsforhold Der er ikke udarbejdet lokalplan. Planlægningsmæssige barrierer Den vestlige 1/3 er omfattet af klitfredning 144 Der er ikke mulighed for yderligere udvikling af campingpladsen, da området mod nord er omfattet af Natura VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er velbeliggende umiddelbart bag klitterne ved Rømø Strand og ligger som en stor flade. I området findes et mindre friareal med søer og græs. Campingarealet er placeret i forbindelse med torv, parkering, toiletter og butikker. Dele af disse arealer trænger til at blive forbedrede og fornyede - både bygninger og offentlige arealer. Samlet set er området hårdt udnyttet. Konklusion Arealet er udnyttet i henhold til arealreservationen. Den begrænsede restrummlighed kan bruges til små forbedringer/faciliteter i forbindelse med den nuværende anvendelse til camping. Det er interessant, at Tønder Kommune, bl.a. pga. den unikke placering tæt ved Rømø Strand og pga. manglen på hotelfaciliteter på øen, overvejer muligheden for at en del af det kystnære areal helt eller delvist udvikles til et strandhotel. Det vil i givet fald vil kræve dispensation fra Klitfredningslinjen. Oversigtskort over Rømø Centerområdet ved campingpladsen Centerområdet ved campingpladsen

145 Rømø 2, camping, Lakolk 1/2. Plannummer Matrikel nr: 1234 a og 1234 b, Kongsmark, Rømø Det samlede campingområde Afgrænsningen ud til vejen Indkørselsområdet mod nord-vest

146 Rømø 3, feriehotel/feriecenter, Lakolk 2/2. Plannummer Nuværende reservationskategori jf. Naturstyrelsens oversigt, oplyst af Tønder Kommune: Feriehotel/feriecenter. FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Hotel Nuværende zonestatus Sommerhusområde Områdets areal 1,3 ha. Der er 95 værelser af forskellig størrelse. Der er en restrummlighed på arealet, som vurderes at kunne sikre en udvidelse af feriecentret med i alt ca 500 m². Ejerforhold Ejet af et kommanditselskab siden 2001 Planlægningsforhold Der er i 2007 vedtaget en ny lokalplan - Lokalplan for hele rammeområdet. Lokalplanen giver mulighed for at bygge yderligere 2 værelsesfløje på i alt ca. 500 m². Rømo 3. Feriehotel/feriecenter Lakolk 146 Planlægningsmæssige barrierer Byggeri i kystnærhedszonen med en højde over 8,5 m forudsætter jf. planloven en særlig begrundelse og skal visualiseres. Byggeri i 2 etager kan være til gene for de nærmeste sommerhuse mht udsigt og indblik. VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er beliggende i et sommerhusområde og karakteriseret som et strandhotel. Dele af grunden er mod vest kuperet og med spredte beplatninger. P-arealet og indgangsområdet foran hotellet og arkitekturen er utidssvarende. Det vurderes, at et arkitektonisk løft kombineret med flere værelser, vil give hotellet flere herlighedsværdier og dermed øget omsætning for investor. Konklusion Arealet er anvendt i henhold til reservationen og er næsten udnyttet. Det kunne overvejes at tillade yderligere byggeri ud over restrummeligheden ved generelt at bygge i 2 etager. Dette kunne betyde, at hotellet kunne udnytte den kystnære beliggenhed (udsigt) og samtidig øge antallet af værelser/m², for derigennem at få bedre økonomi til driften. Oversigtskort over Rømø Udsigt fra hotellets haveareal mod vest

147 Rømø 3, feriehotel/feriecenter, Lakolk 2/2. Plannummer Matrikel nr: 306a, 306b, 306c og 306d, Kongsmark, Rømø Gæstefløj mod vest Hovedbygning med p-plads Hovedbygning/gæstefløj mod syd

148 DIALOG MED TØNDER KOMMUNE Tønder kommune har verificeret rigtigheden af de anførte arealreservationer på Rømø Rømø 1, camping, Toftum. Arealet er delvis udnyttet Rømø 2, camping, Lakolk. Arealet er udnyttet. Rømø 3, feriehotel/feriecenter, Lakolk Hotel. Arealet er udnyttet. Tønder Kommune vurderer behovet for at udvikle nye arealer til overnatningsmuligheder på Rømø til at være til stede både på kort og langt sigt, i takt med at turismen på øen udvikles. Der findes allerede på Rømø flere projekter, som har udviklingspotentiale til feriehotel eller ferielejligheder. Disse projekter er planlagte og afventer finansiering m.v. En af mulighederne, som overvejes, er at benytte arealet ved Lakolk Camping helt eller delvist til et nyt hotel, pga. arealets unikke beliggenhed umiddelbart bag ved klitterne ned til Rømø Strand. Inden for kvalitetsudvikling af turismeområdet på Rømø, er der et stort ønske om flere faciliteter på stranden og i tilknytning til stranden, forbedrede adgangsforhold til stranden, ridestier m.v. i naturen og kvalitetsudvikling af allerede eksisterende turistområder samt bedre skiltning. Kvalitetsudviklingen af faciliteter på stranden og i tilknytning til stranden vurderes meget nødvendige, hvis potentialet i den nære tilknytning til det tyske marked skal udnyttes. 148 Bycentret ved Lakolk Camping Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for destinationen udarbejdet inden for de sidste 2-3 år: Turisme og potentialeplan for Lakolk, udarbejdet af VCK, sep 2014 Turisme- og oplevelsesplan for Havneby på Rømø,

149 RØMØ 1 CAMPING, TOFTUM RØMØ 2, CAMPING, LAKOLK 149 RØMØ 3,FERIEHOTEL/ FERIECENTER, LAKOLK OVERSIGTSKORT OVER RØMØ MED EKSISTERENDE AREALRESERVATIONER

150 FERIESTED RØRVIG Turister i Rørvig svarede således på spørgsmålet: Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området? 150 CKTs ekspertpanel vurderer, at Rørvig havn er en smuk og intim perle, der er unik i kraft af sit milde og nære miljø, og røgeriet er super delikat og moderne. Området tilbyder sommerhusferie i rolige omgivelser med en alsidig natur og en charmerede færgehavn. Rørvig har mange kvaliteter, men ikke mange aktiviteter, konstaterer eksperterne. Ligeledes tilbyder Nykøbing Sjælland handelsliv og ikke meget andet.

151 FERIESTED RØRVIG Rørvig udgør et af CKTs 20 særlige feriesteder og er beliggende i Odsherred Kommune lidt nordøst for Nykøbing Sjælland, som er kommunens største bysamfund. Odsherred Kommune er med over sommerhuse landets største fritidshuskommune og frekventeres i sommerhalvåret af over landliggere og feriegæster. I modsætning til Vestkysten udlejes kun en mindre del af sommerhusene. Rørvig er en rigtig ferieby med havnen som det naturlige samlingspunkt for lokale og turister. Om sommeren ser man på gode dage hundredevis af børn ligge på maven på molerne for at fange krabber. Andre aktiviteter inkluderer Nakkefestivalen, Makrelfestivalen og landliggerkampen mellem kendis-hold. I Odsherred er der derudover også flere andre festivaller, bl.a. Geopark Festival og Vig Festival. Der er registeret overnatninger i Odsherred Kommune i Turismeomsætningen er for samme år beregnet til knap DKK 1,2 mia., hvoraf danske turister stod for over 84%, mens udenlandske turister kun stod for ca. 16%. 66 pct. af alle overnatninger stammer fra danske besøgende, og de primære overnatningsformer er feriehus (61%) og camping (28 %). 151 I Rørvig er registeret 1 eksisterende uudnyttet arealreservation. Reservationen er udnyttet.

152 Rørvig 1, Feriehotel/feriecenter, Plannummer 4R5 Nuværende reservationskategori som oplyst af Odsherred Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Kursuscenter, netop solgt til ny investor Nuværende zonestatus Sommerhusområde Områdets areal ca. 1,6 ha Rørvig 1 Feriehotel/feriecenter Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold I forhold til Kommuneplanen gælder en max højde på 12 m. Planlægningsmæssige barrierer Området ligger inden for søbeskyttelseslinje og 3 hede m.v. 152 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er beliggende i et kuperet terræn med markante beplantninger. Området omkring bygningerne er en blanding af naturområde og sommerhusområde. Der er ca 1 km til vandet og området har forbindelse til det overordnede stisystem via Højsandsstien. Tilstanden af hovedbygning og sidebygninger er generelt ikke god, men der er et stort potentiale i at udvikle bygningerne inden for feriehotel/fericenter. På sigt bør der ske en renovering af bygningerne. Renovering og evt. nybyggeri bør respektere det markante og smukke udtryk som hovedbygningen gemmer på, og som er en del af stedets særkende. Konklusion Arealet er fuldt udbygget, og kommuen bør overveje at lade reservationen udgå. Oversigtskort over Rørvig Den ekeisterende hovedbygning Området ved indkørslen

153 Rørvig 1, Feriehotel/feriecenter, Plannummer 4R5 153 Matrikel nr: 7e m.fl., Rørvig By, Rørvig Arealet set fra nordvest Udsigten fra området ud over Dybesø

154 DIALOG MED ODSHERRED KOMMUNE Odsherred Kommune har verifiseret én arealreservation: Rørvig 1, Feriehotel/feriecenter, arealet er udnyttet Odsherred Kommunes overordnede tiltag og ønsker til ny arealreservation i Rørvig: Generelt har kommunen fokus på mange tiltag i Rørvig-området. Der arbejdes med en strandudviklingsplan for hele kommunen, hvor ideen er, at der skal etableres tema-strande som f.eks. familiestrand, sportsstrand, nudiststrand m.v. I den forbindelse ønskes etableret en naturlegeplads ved nordstranden/telegrafvej (Kabelhuset). Kommunen er netop ved at opføre en ny type servicebygninger, der har fået tilladelse til placering inden for strandbeskytteleseslinjen, og som indeholder toiletter, brus, garderobe, samt en udsigtsterrasse. Bygningen skal på sigt blive Odsherred Kommunes signatur for servicebygninger ved stranden. I Rørvig Havn er der udarbejdet en helhedsplan, der viser flere nye og ændrede udnyttelser af havneområdet. Det betyder, at man nu arbejder med: Opgradering af Rørvig havn (og by) med fokus på at skabe et mere oplevelsesrigt og mangfolding havnemiljø Supplering med flere funktioner og faciliteter, så havnen bliver en stærkere attraktion Samtænkning med Hundested som samlet oplevelsestilbud Fastholdelse af autencitet og kulturhistoriske værdier, samt fastholde badeby-stemning I Klint kalkbrud er der udarbejdet et forslag til en plan for kalkbruddet og den lille havn med fokus på at udvikle et rekreativt område med stier og udsigtsplatforme. Odsherred Kommune har ét areal som forslag til en ny arealreservation: 154 Rørvig A. Feriehotel/feriecenter. Arealet som er nabo til Frederiksberg feriekoloni og Nordstrand Camping (Skærby), ønskes disponeret til feriecenter, der kan tænkes bebygget, udviklet og drevet sammen med campingpladsen. Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Rørvig, udarbejdet inden for de sidste år: Turismepotentialeplan for Rørvig, november 2014 Helhedsplan for Rørvig Havn, Visionsplan 2025 for Klint

155 Rørvig A Feriehotel/feriecenter 155 OVERSIGTSKORT OVER RØRVIG MED DEN EKSISTERENDE AREALRESERVATION OG MARKERING AF DET NYE AREAL VED NORDSTRANDEN

156 Rørvig Nordstrand Ønsket reservationskategori som oplyst af Odsherred Kommune, plannummer - del af 3R11 og 3R13: Feriehotel/fericenter RØRVIG A, Nordstrand Udvikling af feriecenterområde med både camping og feriecenter Nuværende anvendelse Feriekoloni Nuværende zonestatus og areal Sommerhusområde, 1,2 ha Ejerforhold Odsherred Kommune og Dansk Camping Union Planlægningsforhold og planlægningsmæssige barrierer Vurdering Arealet er allerede udlagt til feriekoloni og ligger som nabo til den grønne kile. Det anbefales, at ny bebyggelse placeres åbent mellem bevoksningerne og arealet derved bevarer sin grønne åbne karakter. En fælles drift med campingpladsen er en god ide. Det kan betyde, at man kan tilbyde flere typer af overnatninger og aktiviteter på arealerne. En åben sammenhæng til Frederiksberg feriekolonis bygninger og naturarealer mod øst, vil også være et tilskud til det samlede område. 156 Kort viser området med naboarealer Aealet set fra øst. Feriekolonien og nabo til arealet.

157 157

158 FERIESTED SKAGEN Turister i Skagen svarede således på spørgsmålet: Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området? 158 CKTs ekspertpanel vurderer Skagen til at være en klassisk købstad med et unikt havne-miljø, der tilbyder mange muligheder til et stort publikum. Panelet vurderer, at Skagen er sublimt iscenesat, men mangler forbindelser mellem byens områder og oplevelser.

159 FERIESTED SKAGEN Skagen ligger som den nordligste spids af Jylland i Frederikshavn Kommune og udgør et af CKTs 20 særlige feriesteder. Skagen er vel nok Danmarks mest kendte feriedestination og tilbyder et væld af kulturhistoriske og naturbaserede oplevelser. Skagensmalerne Michael og Anna Ancher, P.S. Krøyer, Carl Locher og mange flere kan bl.a. nydes på Skagen Museum, Anchers Hus mm. Det var i Skagen, Holger Drachmann komponerede Midsommervisen, og det er her han er begravet. Få, om nogen dansk naturattraktion, modtager så mange gæster som Grenen, hvor de to have mødes. En anden oplevelse man skal unde sig selv, når man besøger Skagen, er Råbjerg Mile, Danmarks største vandreklit. Den dækker et areal på cirka en kvadratkilometer, er 20 meter høj og indeholder omkring 3,5 millioner kubikmeter sand. Det er ingen overdrivelse at kalde den Danmarks største sandkasse. Dernæst er den tilsandende kirke også en unik oplevelse. Sct. Laurentii Kirke, som den egentlig hedder, blev opført i slutningen af 1300-tallet og var på det tidspunkt den største i hele Nordjylland. Der blev i 2013 registeret lidt over 1,3 millioner overnatninger i Frederikshavn Kommune. 159 Andelen af udenlandske gæster i udgør ca. 50%, og de mest populære overnatningsformer er feriehus (35 %) og camping (28%). Ud af de i alt 13 uudnyttede eller delvist udnyttede arealreservationer, der er registreret til turismeformål i hele Frederikshavn Kommune, er fire af relevans for feriestedet Skagen, alle reserveret til feriehotel/feriecenter.

160 Skagen 1, Feriehotel/feriecenter, Plannummer SKA.F Nuværende reservationskategori som oplyst af Frederikshavn Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Feriecenter og markarealer Nuværende zonestatus Byzone Skagen 1 Feriehotel/feriecenter Områdets areal 6,5 ha Ejerforhold Privatejet Frederikshavn Kommune ejer matr. nr 270 e (græsmark) Planlægningsforhold Der er to lokalplaner for området: SKA.91-B fra 1988 og SKA.202-C fra 2006 Arealet er udlagt til hotel og erhvervsområde Planlægningsmæssige barrierer VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er delvis udnyttet til feriecenter og indeholder derudover et større markområde uden særlige landskabelige træk og kendetegn. Markerne er omkranset af beplantning og ligger som nabo til det eksisterende feriecenter. Arealet ligger forholdsvis langt fra centrum af Skagen, og ønskes udviklet som et del af det eksisterende feriecenter. Konklusion Den næste etape, som udvikles af ejeren af det eksisterende feriecenter, omfatter det udbebyggede areal. Det anbefales at få udarbejdet en sammenhængende plan, der tager stilling til hvorledes arealet indgår i omgivelserne og kan få en mere tydelig forbindelse til bycentrum. Den eksisterende bebyggelse vurderes at trænge til en opgradering af ude- og friarealer. Oversigtskort over Skagen Det eksisterende feriecenter Dele af det eksisterende feriecenters udearealer

161 Skagen 1, Feriehotel/feriecenter, Plannummer SKA.F Matrikel nr: 270 m.fl., Skagen Markjorder Arealet for en kommende udvidelse Arealet for en kommende udvidelse

162 Skagen 2, Feriehotel/feriecenter, Plannummer SKA.F Nuværende reservationskategori som oplyst af Frederikshavn Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Arealet er ubenyttet, med flere ruinlignende bygninger på grunden. Tidligere kaserneareal. Skagen 2 Feriehotel/feriecenter Nuværende zonestatus Byzone Områdets areal 2,5 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Der er udarbejdet lokalplan i 2013; SKA.F Anvendelse til 75 ferielejligheder og 20 hotellejligheder Planlægningsmæssige barrierer VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er uudnytttet men fremstår forladt og med rester efter tidligere kaserne-aktiviteter. Udlægget til feriehotel/feriecenter er ikke velvalgt, da naboskabet til et almindeligt parcelhuskvarter vil begrænse mulighederne for at udvikle et holdbart projekt. Samtidig er der forholdsvis langt til Skagen centrum, hvilket gør at selve forbindelsen til byen bliver problematisk. Konklusion Arealet er ikke velbeliggende for feriehotel/feriecenter. og det anbefales, at kommunen lader arealet udgå af arealreservationen. Oversigtskort over Skagen Det eksisterende ubenyttede areal

163 Skagen 2, Feriehotel/feriecenter, Plannummer SKA.F Matrikel nr: 133d m.fl., Skagen Markjorder Arealet med eksisterende bygning

164 Skagen 3, Kandestederne, Feriehotel/feriecenter, Plannummer SKA.F Nuværende reservationskategori som oplyst af Frederikshavn Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Hotel, hede og marker Nuværende zonestatus Sommerhusområde Områdets areal 6,5 ha Ejerforhold Privatejet Skagen 3 Feriehotel/feriecenter Planlægningsforhold Der er udarbejdet lokalplan i 1988; SKA.80-S.31 Anvendelse til hotel og sommerhusbebyggelse Planlægningsmæssige barrierer Dele af arealet er inden for 3 område VURDERING 164 Arealets karakter og værdi Arealet er smukt beliggende i en spændende og varieret natur. Arealet er delvis udnyttet, men har potentiale til at udvikle flere velbeliggende hotelbygninger med direkte naboskab til naturen. Arealet fremstår lidt forsømt. Konklusion Den isolerede beliggenhed vurderes at være en fordel, da områdets natur og uberørthed vil tiltale et særligt segment af turister. De eksisterende bygninger fungerer fint i samspil med hinanden og naturen. Der er en restrummlighed på arealerne, og der er igangsat en foroffentlighedsproces ifm udvikling af hotel- og sommerhusområdet på baggrund af private investorer. Oversigtskort over Skagen Fotos af de eksisterende bygninger

165 Skagen 3, Kandestederne, Feriehotel/feriecenter, Plannummer SKA.F Matrikel nr: 2ce m.fl., Starholm Skagen Fotos fra arealet for en kommende udvidelse

166 Skagen 4, Feriehotel/feriecenter, Plannummer SKA.F Nuværende reservationskategori som oplyst af Frederikshavn Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Feriehotel og markarealer med træbeplantninger Skagen 4 Feriehotel/feriecenter Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 20 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Der er udarbejdet to lokalplaner; SKA.64-S.25 fra 1987 og SKA-235.L fra 2008 Anvendelse til hotel og feriecenter Planlægningsmæssige barrierer Dele af arealet er inden for 3 område VURDERING 166 Arealets karakter og værdi En stor del af arealet er udnyttet og indeholder et feriecenter med ferielejligheder og tilhørende udearealer. Området indeholder en del sports- og opholdsfaciliteter, der sammen med de frodige arealer gør, at arealet virker attraktivt. Der er forholdsvis langt til selve Skagen, men arealet er beliggende i et attraktivt område tæt på stranden. Konklusion Arealet er delvis udnyttet. Umiddelbart synes en yderligere udvidelse af området ikke at kunne bibringe arealet merværdi, og det vil blive svært at få arealerne til at hænge naturligt sammen. Det vurderes at arealet kun har mindre potentiale til yderligere udvikling. Oversigtskort over Skagen De eksisterende ferieboliger Foto fra området

167 Skagen 4, Feriehotel/feriecenter, Plannummer SKA.F Matrikel nr: 4k m.fl., Skagen Markjorder Arealet for en kommende udvidelse Arealet for en kommende udvidelse

168 DIALOG MED FREDERIKSHAVN KOMMUNE Frederikshavn kommune har verifiseret fire arealreservationer: Skagen 1. Feriehotel/feriecenter, delvis udnyttet Skagen 2, Feriecenter/feriehotel, uudnyttet Skagen 3, Feriecenter/feriehotel, delvis udnyttet Skagen 4, Feriecenter/feriehotel, delvis udnyttet Frederikshavn Kommunes overordnede tiltag og ønsker til nye arealreservationer i Skagen: Frederikshavn Kommune arbejder på flere områder for at opgradere faciliteterne for turisterne på Skagen. Det drejer sig om udendørsfaciliteter såsom golf og vandre- og cykelturisme. De eksisterende arealreservationer er ikke alle velbeliggende og har været svære at få investorer til. Kommunen arbejder derfor med bl.a. en afgrænset del af Grenen som fremtidigt potentiale for turisme. 168 Skagen A. Hedeboskolen. Feriehotel/fericenter. Kommunen ønsker at udvikle den tidligere skole og arealerne omkring til turismeformål, feriehotel/feriecenter. Der er udarbejdet et prospekt med flere modeller for en ændret udnyttelse, der spænder fra indretning i det eksisterende byggeri, til nedrivning eller delvis nedrivning af bygningerne til nybygning af ferielejligheder. Skagen B. Grenen. Oplevelsesanlæg/badehotel. Frederikshavn Kommune arbejder på muligheden for at genopføre det tidligere badehotel på Grenen med café, restaurant og udstilling. Samtidig har man igangsat et projekt med at inddrage det omkringliggende klitlandskab til ophold og udvikle området med bl.a. rekreative stier, der forbinder de forskellige landskaber på Grenen. Den store hal er en del af Hedeboskolen Området ved Grenen der ønskes udviklet Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Skagen, udarbejdet inden for de sidste år: Turismepotentialeplan for Skagen, oktober 2014 Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen, juli 2014

169 Skagen A, Feriehotel/feriecenter Skagen B, Feriehotel/feriecenter 169 OVERSIGTSKORT OVER SKAGEN MED EKSISTERENDE AREALRESERVATIONER OG PLACERING AF NYE AREALER

170 Hedeboskolen Ønsket reservationskategori som oplyst af Frederikshavn Kommune, plannummer LP SKA.129-B.58: Feriehotel/feriecenter SKAGEN A, Hedeboskolen Udvikling af feriehotel/feriecenter Nuværende anvendelse Skole, lukket Nuværende zonestatus og areal Byzone ca. 8 ha. Ejerforhold Frederikshavn Kommune VURDERING Generelt er det en udfordring at arealet ikke er velbeliggende for turismeformål. Naboskabet til et erhvervskvarter og en stor indfaldsvej kan gøre, at det kan være svært at finde investorer. Selve bygningerne skal gennem store ombygninger for at rumme feriecenter med et nutidigt indhold. En mulighed var at udvikle et mere rekreativt koncept med f.eks. vandland og andre funktioner, der knytter sig til dette, og så bygge et mindre feriecenter, der kan servicere turisterne til centret. 170 Arealet med Hedeboskolen beliggende med store grønne arealer Den lukkede skole og friarealer Indgangsområdet ved skolen

171 Grenen Ønsket reservationskategori som oplyst af Frederikshavn Kommune: Badehotel m.v. SKAGEN B, Grenen Støttepunkt Feriehotel/feriecenter Nuværende anvendelse Restaurant, klitter og parkering/tilkørsel Nuværende zonestatus og areal Landzone, 1 ha Ejerforhold Privatejet og Frederikshavn kommune SVENDBORG B, Videbyøre Camping - Skansen, støttepunkt for udvikling af strandpark, renovering af sejlads, VURDERING sammenhæng med Svendborg by - færgeleje, blå forbindelsesbånd Ideen med at udvikle et badehotel og offentlige funktioner på den øverste del Nuværende anvendelse af Skagen er meget interessant og fuld af rekrative arealer muligheder for at etablere noget spektakulært. Bygningen kunne ligge som et ikon Nuværende i landskabet zonestatus og blive det og nye areal fixpunkt i Skagen og for Grenen. Ejerforhold Samtidig indgår der i forslaget ideer om at Planlægningsforhold etablere stier og oplevelser og planlægningsmæssige i landskabet barriereromkring Grenen. Et spændende tiltag for at udvikle naturturisme, samtidig med at der gennem pleje og udvikling passes på området. 171 Området omkring den eksisterende bygning med restaurant og galleri Det eksisterende byggeri ved Grenen Parkeringsområderne ved Grenen

172 FERIESTED SVENDBORG Turister til Sydfyn svarede således på spørgsmålet: Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området? 172 CKTs ekspertpanel oplever Svendborg som en rigtig smuk købstad, som har utrolig meget at byde på: godt bymiljø, shopping, pittoreske gader og en levende og ægte havn, men som dog vender ryggen til et mangfoldigt havnemiljø og en rigdom af syd-fynske øer. Svendborg har meget mere at byde på, end byen selv formår at skilte med.