Prædiken til 21. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: // v v. 6

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Prædiken til 21. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: // v v. 6"

Benjamin Thøgersen
7 år siden
Visninger:

1 Prædiken til 21. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: // v v. 6 Hver søndag bekender vi troen på Gud Fader, den almægtige. Men hvad betyder det at Gud er almægtig? Betyder det at Gud simpelthen vil kunne alt? Og betyder det at alt hvad der sker i vores liv, på den en eller anden måde er forårsaget af Gud? Sådan tror jeg ofte vi tænker os Guds almagt. Så for det første tænker vi: Gud kan alt, Gud er omnipotent. Og for andet: Gud er den skjulte, bagvedliggende årsag til alt hvad der sker. Jeg kan bare ikke have med sådan en Gud at gøre. En Gud som styrer hele tilværelsens sceneri og trækker i trådene, og når jeg måske en dag falder ned af mit æbletræ eller får en tagsten i hovedet, så ved jeg at det skyldes Gud. Det er for mig uhyrligt at tænke sådan. Vi gør jo Gud til et uhyre. Og hvis jeg som præst skulle møde familier i stor ulykke og sorg med sådan en gudsopfattelse, ville jeg få problemer. For det er jo ikke en Gud man stole på. Det kan man på den Gud Jesus har vist os. Det er en Gud som møder os med en faderlig omsorg, og som derfor altid vil os det godt. Jesus siger altid far til Gud. Det er en Gud man kan have tillid til. Og det er en Gud som er os helt nær, og som vil hjælpe os i den ulykke vi er stedt i. Men det er ikke en Gud som er årsag til og ønsker at det onde skal ske, at vi f.eks. kommer ud for at miste vores kære alt for tidligt. Og hvis det virkelig var Gud som stod bag de enkelte begivenheder, bag trafikuheldet, canceren, jordskælvet, så ville det næste spørgsmål jo være: Hvorfor i alverden skulle dette ske? Hvorfor blev disse mennesker ramt og ikke andre? Skyldtes det en særlig brist hos dem, at de var syndere, som Gud ville straffe? Spørgsmål som mennesker til alle tider har stillet. I dag stiller vi dem også: Når jeg nu er blevet syg, har fået kræft, skyldes det mon så noget i mig selv? At jeg har levet forkert? Sådan er der mange der tænker og spørger. Men det er altså en tankegang som Jesus afviser blandt andet

2 i det uddrag af Lukas- evangeliet som vi hørte. Der var sket det, at den romerske guvernør Pilatus på det grusomste var gået til angreb på nogle folk fra Galilæa, som var i færd med at ofre i templet. Hvorfor ved vi ikke. Måske har Pilatus med sin ugerning og hån imod deres gudstjeneste villet jage en skræk i livet på galilæerne generelt, fordi de gik for at være særlig oprørske. Nu kommer der så nogle folk til Jesus og spørger ham hvorfor det netop var de mennesker det gik ud over. Var det Guds straf over deres syndige liv? "Nej", siger Jesus. "Mener I de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? Og han fortsætter: Jeg siger jer, hvis I ikke omvender jer, skal I omkomme ligesom de." (det svar skal jeg nok vende tilbage til) Og Jesus fremdrager så en anden aktuel og tragisk ulykke, hvor tårnet i Siloa var styrtet ned og havde dræbt 18 personer. Var de måske mere skyldige, end alle andre i Jerusalem? Naturligvis var de ikke det. Jesus afviser deres tanker og spørgsmål? Fordi det ikke er muligt at komme bag om de ulykkelige tildragelser, og finde en bagvedliggende guddommelig mening med at de er sket. Ja han afviser dem, fordi det ikke er sådan Gud er. Jesus taler ikke om Gud som årsag til det onde. Og Jesus taler ikke om Gud som en almægtig Gud som havde muligheden for at gribe ind, men ikke gjorde det. I det hele taget er tanken om Guds almagt så at sige ikke til stede i Bibelen. Det har udenlandske forskere igennem en årrække gjort opmærksom på, men nu kan man læse om det i en alment tilgængelig og meget klar fremstilling, som Lars Sandbeck, en af de yngre forskere på Det teologiske Fakultet, har lagt frem i sin lille nye bog. Afsked med almagten hedder den. Lars Sandbeck er klar i mælet: Almagtsforestillingen har ikke belæg i Bibelen. De steder i Det gamle Testamente hvor der tales om Gud, den Almægtige, er det det hebræiske ord El Shaddai, som ligger til grund, og det ved man ikke ved hvad betyder. Sprogligt kan det have forbindelse med ordet bjerg og med ordet bryst. Altså: Gud som bor på bjerget, eller Gud som bringer frugtbarhed og liv.

3 Men der er intet der peger på en al- kunnen, en almagt. Og i Det nye Testamente der finder man i stedet som gudstitel det græske ord pantokrator, som igennem oversættelsen til latin er blevet til omnipotens, på dansk almægtig. Men pantokrator det betyder ikke den almægtige. Det betyder al- herskeren eller den der hersker i alt. Gud er altså ikke den som magtfuldt som står bag alt hvad der sker, Gud er derimod til stede i alt, Gud vil kunne være hos os, og herske og råde i det liv vi nu får. Eller: Gud sender os ikke ud i nød, men i vores nød er Gud hos os og viser os nye veje til kærlighed og liv. Men har vi så ikke taget magten fra Gud? Kan Gud over hovedet noget? vil nogen måske spørge. Ja da. Det er faktisk altafgørende at Gud er der som den der forvandler og åbner vores liv indefra. Gud ånder i os, vækker os, bevæger os, åbner vores blik, får os til at se hinanden på ny. Og Gud drager omsorg for os, trøster os, giver os håb. Gud inspirerer os til kærlighed og hjælper os med at blive fri af alt det livsødelæggende som binder os. Selvretfærdighed, selvmedlidenhed, hovmod, utaknemmelighed f.eks. Eller når jeg bliver ved med at granske i hvorfor livet har været hårdt mod mig. Er det mon min skyld, eller Guds, eller en skæbne jeg ikke kan slippe ud af igen? Så er det Gud eller Jesus, som vi hørte det, siger: Omvend dig! For at det ikke skal gå dig lige så slemt som dem vi hørte om. Det er den form for magt Gud udøver i vores liv. Gud appellerer til os og trækker i os. Gud viser os muligheden for at vende om. For bliver du hængende i dit eget, går du til! Gud er på den måde, har Lars Sandbeck tidligere sagt, ikke en sublim magt, en voldsom magt. Men hans magt er subtil. Ordet subtil kommer fra det latinske ord, subtilis, et fint og tyndt vævet klædestykke. Det subtile står i modsætning til det grove, brutale og voldsomme, sådan som man godt kan opleve Gud i Det gamle Testamente. Den subtile Gud er en Gud som umærkeligt betyder alt i vores liv. Som et kys kan forandre og betyde alt. Men et kys betyder vel at mærke kun noget hvis vi tager det til

4 os, og giver det den betydning det har. Sådan er Guds subtile magt. Den tvinger sig ikke igennem, men kalder på en lydhørhed, en undren, en åbenhed for og sans for Guds nærvær i det smertelige og svære liv. Ja Gud kalder os til besindelse på det liv vi har. Måske har vi ikke forvaltet det så godt. Og måske har det ikke båret frugt. Men Gud mister ikke sin tro på os, han giver os endnu en chance: En dag, en uge, et år. Det er det den lille lignelse om figentræet handler om. I tre år har det ikke båret frugt, og ejeren beslutter sig for at hugge det om, det står jo bare dér og tager plads til ingen nytte. Men havens gartner går i brechen for figentræet. For selv om han til ingen verdens nytte har plejet det i de tre år, så ligger træet ham på hjerte. Giv det en chance, bønfalder han ejeren. Lad det stå et år til, så skal jeg grave omkring det og give det gødning! Netop sådan er Gud. Gud drager som gartneren omsorg for os. Han giver os den næring der skal til for at vi kan leve vores liv. Han giver os et liv at tage fat i, at vokse i. Og han er meget tålmodig med os han giver os tiden til at finde ud af hvad det drejer om, så vi måske kan bære frugt. Og ligesom hvert lille figentræ ligger gartneren på hjerte, sådan ligger vi Gud på hjerte. Og når vi engang segner eller hugges om, så er Gud der stadig. Med en kærlighed som døden og al den ondskab vi kommer ud for, ikke kan gøre til ingenting. Deri består Guds magt. Han har I Jesus givet sig hen til os, givet sig selv helt ind i døden. Og vi kan da tro og stole på, at kærligheden er det der i sidste ende holder og bærer vores liv. Guds kærlighed som beskytter vores sjæl, graver op om den, nærer den, for at vi ikke skal gå til når onde og livsødelæggende kræfter huserer i vores liv. Guds kærlighed som i døden vil forløse os og fylde os, så Gud bliver alt i os alle. Al- herskeren. Eller Den almægtige som aldrig slipper os, men har den sidste afgørende, subtile men alligevel frelsende og dødsovervindende magt. Amen.

5 Herre vor Gud,himmelske Fader. Tak for det vidunderlige og svære du lader os stå op til hver eneste dag. Tak for hvert menneske du har givet os at leve med. Tak for alle de muligheder vi har fået for at være til glæde og gøre gavn. Og når vi alligevel forspilder dem, når vi glædesløse er som det golde og ufrugtbare træ, og når verden omkring bliver til ørken, så vær du selv som kilden fra Paradiset. Hold beskyttende om vore rødder, blæs varme vinde om vores kolde liv, så vi kan blomstre og sætte frugt til gavn for andre og til ære for dig. Og når vi hænger fast i det som skete, og ikke kan forstå hvorfor, så vend os om, mod det liv og de mennesker som kommer til os nu. Vi beder for alle dem som står vort hjerte nær, hvad enten de er iblandt os eller langt herfra. Vær hos vor dronning Margrethe den 2., hos regering og folketing, og giv mod og dømmekraft og omsorg for den enkelte hos alle som skal træffe beslutninger og udøve magt. Lær os at tænke stort og se langt og turde gøre det der skal til for at de kommende generationer også kan leve på en klode med vrimlende liv. Hjælp os at være hos den ensomme, den lidende, den sørgende og den forfulgte. Vær selv hos os som lys i vort mørke og som liv i vor død. Vi beder dig for den uge som kommer, og for de mennesker der i glæde og sorg får deres gang i kirken. Trøst de sørgende, le med de glade, lad os mærke din nærhed og gør sammen os til et levende fællesskab med håb. Amen.

Relaterede dokumenter

Bøn: Vor Gud og Far Giv os ikke løn som fortjent, men giv os nåde til hver levet dag. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Giv os ikke løn som fortjent, men giv os nåde til hver levet dag. Amen 21. trin. II 16. oktober 2016 Toreby 9, Sundkirken 10 Salmer: 743 Nu rinder solen op 743 308 Helligånd, vor sorg 522 Nåden er Vintræ og grene 368 367 Vi rækker vore hænder 367 476 Kornet, som dør 375 Alt