Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder
|
|
- Frederik Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen samtidig med, at kommunens tilbud til borgerne får en større effekt og bliver mere omkostningseffektivt. Flere socialt udsatte borgere får dermed den helhedsorienterede hjælp de har brug for og krav på både økonomisk og socialfagligt. På langt sigt forventes det, at flere socialt udsatte borgere har genvundet, udviklet eller vedligeholdt deres funktionsevne, i et omfang så den svarer til deres egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfuldt liv. Kompetenceudvikling af relevante kommunale medarbejdere og værestedsmedarbejdere En forudsætning for samarbejdsmodellens implementering er kompetenceudvikling af relevante medarbejdere og ledere fra de deltagende kommuner og væresteder. De fremskudte sagsbehandlere, misbrugsbehandlere, støtte- og kontaktpersoner/bostøttemedarbejdere og relevante kommunale ledere skal kompetenceudvikles i forhold til værestedernes tilgang, metoder (herunder de små skridt ), organisering, drift og målgruppen herunder kontaktskabelse med målgruppen. Landsorganisationen for væresteder (LVS) forestår denne opkvalificering. Derudover skal gruppen kompetenceudvikles i rehabiliteringstilgangen, kommunens strategi og forandringsteori for området. Medarbejdere og ledere på væresteder skal kompetenceudvikles både indenfor det kommunale område, herunder i forhold til relevant lovgivning, den kommunale organisering, den kommunale rehabiliteringstilgang, implementeringen af samarbejdsmodellen mv. og i forhold til systematisk arbejde med forandringsfokusset herunder i relation til holddannelser, superbrugere mv. Kompetenceforløbene af henholdsvis de kommunale medarbejdere og værestedsmedarbejderene bør med fordel tænkes sammen med henblik på at samarbejdet mellem de to medarbejdergrupper opstartes i komptetenceudviklingsfasen. Medlemmerne af de lokale implementeringsteams skal kompetenceudvikles indenfor samarbejde, dialog, god mødeafholdelse mm. med henblik på at sætte fælles rammer for samarbejdet i disse teams, således at samarbejdet bliver styrket. Kompetenceudviklingen skal ligge i den indledende fase af udviklingen af samarbejdsmodellen i kommunerne (indenfor de første 3 måneder efter projektet er gået i drift). Relevant opfølgning på kompetenceforløbene skal foregå undervejs i projektperioden.
2 Projektkommunerne opfordres til at tænke i fælles afholdelse af de kompetenceforløb, som ikke dækkes af LVS, ligesom Socialstyrelsen gerne er behjælpelig med at pege på relevante kompetenceforløb. Der skal afsættes midler i rammeansøgningernes budgetter til de kompetenceforløb, som ikke dækkes af LVS (både ift. løn og drift). Derudover skal der afsættes midler til dækning af lønudgifter mm. i forbindelse med deltagelse i kompetenceforløb afholdt af LVS. Opgradering af værestederne i de deltagende kommuner Værestederne i de deltagende kommuner skal med henblik på at sikre en succesfuld implementering af samarbejdsmodellen løbende opgraderes videns- og kulturmæssigt. Det er erfaringen, at ikke alle væresteder arbejder lige målrettet og fokuseret i forhold til deres brugeres progression, ligesom ikke alle væresteder er lige godt klædt på til et reelt og ligeværdigt samarbejde med det kommunale system. Som en del af kompetenceudviklingen af medarbejdere og ledere fra de deltagende væresteder skal LVS derfor løbende levere sparring og støtte til værestederne i relation til disse fokusområder. Dette indeholder blandt andet afholdelse af opfølgende temadage for de deltagende væresteder. Netværk Som en del af opfølgningen på kompetenceudviklingen i regi af LVS oprettes der et fagligt netværk for medarbejdere og projektledere fra de deltagende kommuner og væresteder. Netværket mødes én gang årligt. Netværket oprettes og faciliteres af LVS, og Socialstyrelsen deltager i netværksmøderne. Derudover opretter og faciliterer Socialstyrelsen, som en del af processtøtten, et netværk for projektledere og udvalgte ledelsesrepræsentanter fra de lokale implementeringsteams. Socialstyrelsen afholder møder med dette netværk to gange årligt, og LVS deltager i netværksmøderne. Faste og flydende elementer i samarbejdsmodellen I samarbejdsmodellen er der en række faste elementer, som alle kommuner skal implementere i samarbejde med værestederne og en række elementer, som kan tilpasses og justeres efter den enkelte kommunes og værestedernes organisering, strategi og lokale forhold. De faste elementer er det, der kendetegner samarbejdsmodellen på tværs af kommunerne og væresteder, og det er dermed de elementer, der vil blive evalueret. Samtidig er der naturlige forskelle kommunerne imellem, og der er derfor mulighed for at tilpasse dele af elementerne til de lokale, kommunale forhold. Under hensyntagen til lokale forhold implementeres der således i hver projektkommune følgende faste elementer:
3 1. Implementeringsteams 2. Fremskudt misbrugsindsats på væresteder 3. Fremskudt sagsbehandling på væresteder 4. Holdbaserede aktiviteter blandt brugere på værestederne 5. En styrket Støtte- og kontaktperson (SKP) ordning med inspiration fra Personligt ombud. Derudover kan kommunerne og værestederne inkludere eksisterende eller nye projekter/ideer/strategier i samarbejdsmodellen. Med andre ord er der nogle faste elementer i samarbejdsmodellen, som går på tværs af projektkommunerne, og nogle mere flydende elementer, som er lokale tilpasninger. Projektmidlerne skal primært anvendes til aktiviteter og implementeringen af de fem faste elementer, der er en del af samarbejdsmodellen. Den kommunale strategi For hver projektkommune laves der én samlet strategi for værestedsområdet, som inkluderer de faste elementer sat ind i en lokal kontekst. I strategien indgår en samarbejdsplan, der inkluderer både kommunens og værestedernes rolle i forhold til de enkelte elementer i samarbejdsmodellen. Kommunerne og værestederne udarbejder i fællesskab strategien for området, og det er implementeringsteamet, som har ansvaret for, at strategien udarbejdes i fællesskab. Da strategien skal politisk godkendes og dermed er en kommunal strategi, er det kommunerne, der er forpligtigede på at lave strategien i projektet. Det er dog vigtigt, at de deltagende væresteder inddrages, involveres og aktivt medvirker til udformningen og udarbejdelsen af strategien på lige fod med kommunen, så langt dette kan lade sig gøre. Modellen for samarbejdet kan illustreres således:
4
5 Nedenstående oplister de faste og de flydende elementer for henholdsvis implementeringsteamet, fremskudt misbrugsindsats, fremskudt sagsbehandling og en styrket SKP ordning med elementer fra personligt ombud. De faste elementer skal indgå i samarbejdsmodellen, de flydende elementer er muligheden for lokale tilpasninger. Det er de lokale implementeringsteams, som er ansvarlige for den endelige udvikling og efterfølgende implementering af aktiviteterne i samarbejdsmodellen og den politiske strategi, samt den løbende opfølgning på og evaluering af samarbejdet. FASTE ELEMENTER Implementeringsteam De deltagende kommuner skal først i planlægnings-/udviklingsfasen nedsætte et lokalt, forpligtende implementeringsteam, hvor alle relevante parter skal være repræsenteret. Fokus for implementeringsteamet er det ligeværdige samarbejde mellem kommune og væresteder. På ledelsesniveau indgår som minimum central(e) leder(e) af social myndighed, sociale tilbud, misbrugsbehandlingen, SKP og de lokale værestedsledere, samt formanden for kommunens udsatteråd. For at sikre repræsentation af eventuelle væresteder med en fælles leder (som ikke har sin daglige gang på de enkelte væresteder), skal væresteder med en sådan ledelsesmæssig konstruktion repræsenteres i teamet ved både den fælles leder og én udpeget medarbejder fra de enkelte væresteder. Den kommunale projektleder står for processen på fællesmøderne i implementeringsteamet. Hvis relevant afsættes der midler til kompetenceudvikling i opkvalificering af projektlederens proceskendskab. Teamet skal mødes med jævne mellemrum gennem hele projektperioden for at sikre det fælles ansvar for projektets fremdrift og implementering (minimum kvartalsvist). Teamet er ansvarligt for udviklingen af den lokale strategi og implementeringen af den. Teamet skal fungere som et centralt FLYDENDE ELEMENTER Implementeringsteamet kan vælge at organisere sig således, at der nedsættes mindre arbejdsgrupper blandt medlemmerne hvor relevant.
6 samarbejdsforum med henblik på at styrke samarbejdet mellem de deltagende parter. Teamet skal kontinuerligt følge op på og understøtte monitoreringen og evalueringen af den samarbejdsmodel og de fremskudte indsatser, der som en del af strategien afprøves på tværs af kommunerne. Teamet skal have fokus på, at alle relevante parter i forhold til borgernes problemstillinger involveres og bidrager til gavn for borgerne. Disse parter kan identificeres både internt i kommunen, på værestederne eller i øvrige sammenhænge med relevans for borgerne. Teamet skal have fokus på, hvorledes allerede eksisterende indsatser/tilbud samarbejder med væresteder i kommunen. Teamet skal være bindeleddet mellem Socialstyrelsen og medarbejdere og borgere i forbindelse med evalueringsmæssige aktiviteter i projektet, ligesom teamet og den lokale projektleder efter aftale skal indsende nødvendige oplysninger om projektets fremdrift til Socialstyrelsen. Implementeringsteamet skal forholde sig til identificerede uhensigtsmæssigheder i systemet /forandringspotentialer og håndtere disse. Uhensigtsmæssighederne/forandringspotential erne kan identificeres og indmeldes af alle medlemmer af implementeringsteamet, hvor også SKP erne er ledelsesmæssigt repræsenteret. Implementeringsteamet skal tage stilling til en evt. afprøvning af øvrige indsatser ud over de faste elementer i samarbejdsmodellen, herunder evt. oprettelsen af en egentlig Personligt Ombuds funktion i kommunen, såfremt der identificeres et konkret lokalt behov for dette (fx målgruppemæssigt eller organisatorisk behov). Fremskudt misbrugsindsats på væresteder
7 Der indgås aftale mellem misbrugscenter og væresteder om formen for samarbejdet. Det er centralt at misbrugsmedarbejderens rolle skal være i respekt med værestedernes og brugernes ønsker. Værestedernes rolle indtænkes både før, under og efter misbrugsbehandlingen. Kerneelementet er, at værestederne er brobygger til eksisterende misbrugsbehandling. Medarbejderen fra det lokale misbrugscenter kommer fast på værestederne. Medarbejderen er ansat på det kommunale misbrugscenter og skal have beslutningskompetence ift. behandling. På hvilke væresteder i kommunen skal ordningen implementeres? Hvilken funktion har værestedsmedarbejderne og/eller frivillige? (Værestedsmedarbejderne og/eller frivillige kan fx have en motiverende og/eller fastholdende funktion ift. igangværende behandling.) Hvilken funktion har misbrugsmedarbejderen? Hvor ofte kommer misbrugsmedarbejderen på værestedet? Hvor mange misbrugsmedarbejdere kommer på værestedet? Hvem er målgruppen for tilbuddet? Fremskudt sagsbehandling på værestederne En eller flere sagsbehandlere med myndighedsfunktion kommer fast på værestederne. I samarbejde med værestederne aftales det, hvordan funktionen bedst muligt implementeres. Den fremskudte sagsbehandler skal have fokus på hele den udsatte borgers situation herunder også beskæftigelses- og sundhedsmæssige elementer. Det er derfor vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem alle relevante parter internt i kommunen. Medarbejdere på værestederne hjælper med at kvalificere borgerens handleplan og forandringsmål i samarbejde med den fremskudte sagsbehandler og borgeren, og under forudsætning af, at borgeren giver sin accept heraf. Borgeren skal være en aktiv medspiller i udarbejdelsen af handlingsplanen, så borgeren selv tror på handleplanen, og handleplanen stemmer overens med borgerens ønsker. Hvor mange timer? Hvem - fra hvilke(n) forvaltning (fx socialforvaltning, jobcenter, ydelseskontor)? Skal der differentieres mellem den fremskudte sagsbehandlers funktioner (borger-nærhed) i relation til forskellige sagstyper? Hvordan sikres, at den fremskudte sagsbehandler kan koordinere sagen med øvrige sagsbehandlere fx jobcentersagsbehandlere? Hvordan kan de nuværende IT-systemer understøtte den fremskudte sagsbehandler? Hvordan håndteres udskiftning af sagsbehandler/overdragelse af sagen? Hvordan håndterer den fremskudte sagsbehandler regler om tavshedspligt? Hvordan sikres ledelsesmæssig opbakning og prioritering i og på tværs af forvaltninger og sektorer til de fremskudte sagsbehandleres indsats? Det fælles ansvar: Hvem har ansvar for at informere hvem, hvornår skal det ske
8 og hvordan? Hvordan reagerer man som fremskudt sagsbehandler på henvendelser fra andre systemer - jobcenter, psykiatri, boligselskab, arbejdsplads, pårørende mv.? Fremskudt sagsbehandler-funktionen: Hvordan skaber vi fælles fodslag og håndterer uenighed om roller, opgaver og kompetencer? Tydeliggørelse af redskaber til fremskudt sagsbehandling: Hvordan sikres, at de gode (fælles) redskaber og procedurer, der allerede findes, bruges? Samordning af planer: Borgeren kan have mange planer, der skal anvendes og koordineres af den fremskudte sagsbehandler - hvordan? Videndeling på tværs af sektorer og forvaltninger: Ved ændringer i borgerens situation, fx i forbindelse med indlæggelse og udskrivning skal der være åbenhed og aktiv videndeling Fagpersoners kendskab til hinanden: Organisatoriske og juridiske rammer, metoder, faglighed på tværs af sektorer, fag og forvaltninger. Kommunikation: Hvornår og hvordan sikres god kommunikation mellem den fremskudte sagsbehandler og andre myndigheder og leverandører? Borgerinddragelse: Hvordan kommunikerer man som fremskudt sagsbehandler med borgere med sindslidelser og inddrager dem i eget sagsforløb? Holdbaserede aktiviteter med progressionsfokus på værestederne Der arbejdes aktivt med holdbaserede aktiviteter på værestederne, som brugerne kan samles om på de enkelte væresteder. Fokus er på brugernes progression. Det frivillige element indtænkes i aktiviteterne på værestederne, fx aktiviteter baseret på de Indholdet i aktiviteterne fastlægges på de enkelte væresteder afhængigt af den konkrete målgruppes behov, ønsker og ressourcer. Implementeringsgruppen inddrages som sparringspart i fastlæggelsen af
9 frivilliges faglige baggrund (socialrådgivere, sundhedspersonale, idrætstrænere etc). Der kan laves en superbruger-ordning, hvor værestedsbrugere træner andre værestedsbrugere i specifikke aktiviteter og dermed indtager en rollemodels funktion. LVS yder som en del af kompetenceudviklingen støtte og sparring til forandringsarbejdet, herunder til udviklingen af de holdbaserede aktiviteter. indholdet. Indholdet kan fx være idræt, socialøkonomisk virksomhed, madlavning, IT, sociale arrangementer mv. Strukturen for aktiviteterne planlægges på de enkelte væresteder. En styrket SKP ordning med elementer fra personligt ombud I dette projekt inddrages elementer fra den svenske personligt ombuds model (PO) 1,2,3 i den danske SKP ordning, og den styrkede SKP ordning afprøves, som et fast element af samarbejdsmodellen. SKP en skal benytte værestederne som en af arenaerne, hvori arbejdet udføres. SKP en er uafhængig af myndighedsafdelingen/- kontoret, således at der bedre kan skabes tillid i relationen til borgeren. SKP en er brobygger og dermed en slags formidler for borgeren. SKP en har fokus på borgerens behov. SKP en vælges aktivt af borgeren. Dette indebærer, at borgeren får mulighed for at vælge mellem en gruppe SKP ere, og ikke som i den nuværende SKP-ordning alene kan vælge at sige nej til en SKP er efter et kommunalt matchningsforsøg. SKP en hjælper borgeren til at afdække behov, skaber kontakt til myndighedssagsbehandler og bidrager, hvor det ønskes, med input til handleplanen. SKP en skal støtte og bistå borgeren, samt gøre implementeringsgruppen opmærksomme på uhensigtsmæssigheder/forandringspotentialer i systemet med henblik på at skabe viden om og forudsætninger for at kunne udvikle systemernes arbejde. SKP en vil skulle videregive Kommunen og værestederne skal implementerer de faste elementer, men samtidig indrette funktionen efter lokale forhold, ønsker og den politiske strategi. Omfanget af de konkrete væresteder som arena i SKP arbejdet, herunder hvordan konkret værestederne skal indgå i SKP arbejdet. SKP ens arbejdsmetodik. De værdier SKP ens arbejde skal tage udgangspunkt i. Antal borgerne pr. SKP. I den svenske PO model har en PO cirka 15 klienter årligt. Samarbejdet mellem 85 bostøtte og SKP.
10 uhensigtsmæssigheder/forandringspotentialer til implementeringsgruppen, således at denne kan handle på disse. SKP en gør opmærksom på dette på både borger og organisatorisk niveau. SKP en skal have et godt kendskab til sociallovgivningen, borgerens rettigheder, systemets opgaver og spilleregler, målgruppen, samt mestre konflikthåndtering, kommunikation og forhandling. Implementeringsteamet har til opgave at bane vejen for SKP ens arbejde, bidrage til at løse problemer og hindre konflikter i at opstå. Implementeringsteamet kan således influere på SKP erens arbejde. Inddragelse af eksisterende eller nye projekter/ideer/strategier i kommunen for værestedsområdet fx gældsrådgivning, ICM-metoden, brobyggerfunktionen, efterværn og personligt ombud Socialstyrelsen (2008): A New Profession is Born Personligt ombud, PO. 3 Socialstyrelsen (2003): Mål och metoder. Att arbeta som Personligt ombud.
Styrket social indsats på væresteder resultater og erfaringer
17. november 2016 Styrket social indsats på væresteder resultater og erfaringer Ulf Hjelmar Forskningsprogramleder Ph.d. KORA rapporten Rapporten er udarbejdet for Socialstyrelsen i samarbejde med Haderslev
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereVejen til uddannelse og beskæftigelse
Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte
Læs mereImplementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereStyrket social indsats på væresteder
Styrket social indsats på væresteder En praktisk implementeringsguide UDARBEJDET AF KORA FOR SOCIALSTYRELSEN 2 Samarbejde mellem kommuner og væresteder nytter Udsatte borgere får bedre hjælp, og deres
Læs mereVejledning til implementering af styringsgrundlaget
Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt
Læs mereBilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer
Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal
Læs mereImplementeringsvejledning. Signs of Safety
Implementeringsvejledning Signs of Safety 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl: Det
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereSAMARBEJDSMODEL. Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere
SAMARBEJDSMODEL Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere Socialt Udviklingscenter SUS SAMARBEJDSMODEL Socialt Udviklingscenter SUS, 2014
Læs mereImplementeringsvejledning. Familierådslagning
Implementeringsvejledning Familierådslagning Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens formål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereRamme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn
Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereForebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri
Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske
Læs mereROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN
ROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN Dato 29.06.2012 Til Fra Projektkommuner i projekt unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Socialstyrelsen og Rambøll Management 1.
Læs mereSBH ledermøde den 1. november 2014
SBH ledermøde den 1. november 2014 2020 mål Udbredelse af Hjemløsestrategien 110 kerneopgaver i implementeringen af Housing First princippet? 2020 mål hjemløse To mål for hjemløseområdet 1) antallet af
Læs mereCritical Time Intervention
Critical Time Intervention CTI Hvor stammer det fra? CTI har til formål at styrke støtten i overgangsperioden CTI Målgrupper Hjemløse borgere med komplekse sociale problemstillinger, der flytter ud i egen
Læs mereVærestedsstrategien i praksis hvordan gør vi
Værestedsstrategien i praksis hvordan gør vi Til brug for implementeringsprocessen vedr. at bringe projekt SIV til drift efter 1. januar 2017, uddybes værestedernes rolle i overensstemmelse med værestedsstrategien
Læs mereBørn og Families Strategiplan
Børn og Families Strategiplan 2017-2019 KERNEOPGAVEN Kerneopgaven i Børn og Familie er at skabe udvikling, sundhed, læring og trivsel for børn og unge i Ringkøbing- Skjern Kommune på et højere niveau,
Læs mereImplementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser
Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet
Læs mereGenerelle oplysninger
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Skabelonen uploades under projektkommunens side på ministeriets puljeportal under min tilskudssag under ekstra informationer bemærk at der kan uploades ét dokument
Læs mereAktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):
Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereFrist for indsendelse af ansøgning: 7. august kl Se desuden vejledning til ansøgningsskemaet på Socialstyrelsens hjemmeside 1.
Enhed Center for Data, Analyse og Metode Sagsnr. 2018-1700 Skema til ansøgning om processtøtte og uddannelse fra Socialstyrelsen til metoderne Critical Time Intervention (CTI), Social Færdighedstræning
Læs mereRetningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud
Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4
Læs mereFavrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse
NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet
Læs mereDen koordinerende indsatsplan. - en introduktion
Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereHer skrives navnet på den juridisk ansvarlige for ansøgningen. Der må kun anføres én person. Leif Gjørtz Christensen
Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Styrket SKP-indsats til isolerede sindslidende Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Vælg fra listen. Viborg Ansøger type
Læs mereEn sammenhængende indsats kræver koordinering
EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige
Læs mereStyrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats i kommunerne
Ulf Hjelmar, Hans Skov Kloppenborg og Patricia Thor Larsen Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats i kommunerne En evaluering af erfaringer fra tre kommuner med en samarbejdsmodel Styrkelse
Læs mereInformationsmøde - Udvikling af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge. Den 30. september 2019
Informationsmøde - Udvikling af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge Den 30. september 2019 Dagens program 1. Baggrund og formål med projektet 2. Hvad indebærer deltagelse i et modningsprojekt?
Læs mereBeskrivelse af CTI-metoden
Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv
Læs mereKvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen. jf. Servicelovens 99
Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 5 Revideret: Januar
Læs mereEvaluering af puljen Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats
Ulf Hjelmar og Patricia Thor Larsen Evaluering af puljen Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats Internt statusnotat, april 2016 Det Nat ionale Inst it ut f or Kommuners og Regioners Analyse
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN
VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereTag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Læs mereSelvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.
Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereMål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse
Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereKompetenceprofiler for
Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger
Læs mereTværsektorielt projekt: Styrket indsats for dobbeltdiagnosticerede. Status for tværsektorielt projekt: Styrket indsats for dobbeltdiagnosticerede
Status for tværsektorielt projekt: Styrket indsats for dobbeltdiagnosticerede Dagsordenspunkt til møde i Tværgående Samarbejdsforum for Psykiatri Den 22. januar 2015 Indhold 1. Kort om projekt Styrket
Læs mereUnge med autisme og overgangen til et selvstændigt liv Læringsforløb for unge med autisme i egen bolig
August 2019 Unge med autisme og overgangen til et selvstændigt liv Læringsforløb for unge med autisme i egen bolig Indhold 1. Vidensgrundlag 2. Målgruppe, formål og lovgrundlag 3. Samlet oversigt over
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs mereVejledning til ansøgning om et Task Force forløb
Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb Ansøgningsfrist 8. februar 2019 Indhold Indledning... 1 Forventede resultater... 1 Om Task Force forløbet... 2 Analysefasen... 2 Udviklingsfasen... 3 Afslutning
Læs mereForslag til organisering af hjerneskadeindsatsen
NOTAT Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen Hidtidig indsats For (statslige) puljemidler har der i perioden 2012-2014 været gennemført et hjerneskadeprojekt i Frederikssund Kommune. I projektperioden
Læs mereinspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis
De inddragende metoder inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis Bytur? Neglede lige 500 J Få inspiration og gode råd! Book en konsulent det er gratis! Har du brug for inspiration til arbejdet
Læs merePROJEKT - UDSATTE FAMILIER
PROJEKT - UDSATTE FAMILIER Målgruppe: Udsatte familier som modtager familiebehandling eller har anbragte børn og som samtidig har en beskæftigelsessag i BSF. Ca. 420 familier, med ca. 1.100 individer,
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereSkema til udarbejdelse af praktikplan
Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mereRådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet
Rådet for Socialt Udsattes anbefalinger til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådets anbefalinger til: Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling
Læs mereImplementering af Åben Dialog. Implementeringsstøtte og uddannelse
Implementering af Åben Dialog Implementeringsstøtte og uddannelse juni 2018 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb Ansøgningsfrist d. 14. december 2016
Læs mereGenerelle oplysninger
Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Projekt Åben Dialog Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Ballerup Navn på tilskudsansvarlig Skriv navnet på
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereDet forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af
Læs mereOvergangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på
Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Therese Marie Dyrby Fuldmægtig i Socialstyrelsen, Social- og Integrationsministeriet Overgange på dagsordenen Mange kommuner
Læs mereKrav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper
Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereHandleplan for implementering af indsatser overfor misbrug i Psykiatrien i Region Nordjylland 2014
Handleplan for implementering af indsatser overfor misbrug i Psykiatrien i Region Nordjylland 2014 Region Nordjylland ønsker at styrke den behandlingsmæssige indsats for psykiatriske patienter med samtidigt
Læs mereKort og klart Viden til gavn
Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse Kort og klart Viden til gavn INDHOLD Introduktion til retningslinjerne... 3 1. Forebyggelse af
Læs merePulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft
Ansøgningsskema for Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft Finanslovskonto 17.46.41.60 Projektets navn: Ansøger Kommune(r) Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon,
Læs mereWorkshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler
Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,
Læs mereMÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereVejledning til ansøgning om støtte fra puljen Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats Ansøgningsfrist d.
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats 15.75.23.20 Ansøgningsfrist d. 6-12-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereIndholdsfortegnelse. Enhed CDAM. Sagsnr Dato
Vejledning til ansøgning om støtte fra Socialstyrelsen til implementering af metoderne Critical Time Intervention (CTI), Social Færdighedstræning (SFT) og Åben Dialog (ÅD) Enhed CDAM Indholdsfortegnelse
Læs mereUDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato
UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...
Læs mereAfprøvning af En vej ind. Informationsmøde for kommuner. 10. august 2016
Afprøvning af En vej ind Informationsmøde for kommuner 10. august 2016 Oplæg v. Faglig leder Birgit Mortensen og specialkonsulent Stine Trøjborg Thomsen Center for Børn, Unge og Familier, Socialstyrelsen
Læs merePuljeopslag: Indsatser til inklusion og fastholdelse af særligt sårbare patienter med diabetes i behandlings- og rehabiliteringsforløb
Dato 12-06-2018 Sagsnr. 4-1611-128/5 Puljeopslag: Indsatser til inklusion og fastholdelse af særligt sårbare patienter med diabetes i behandlings- og rehabiliteringsforløb Hermed inviteres kommuner, regioner
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mere1.Egen bolig/støtte i egen bolig
.Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge
Læs mereSammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem
Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereMødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983.
Mødrehjælpen En frivillig social organisation fra 1983. Rådgivning af sårbare og udsatte børnefamilier - social, uddannelse og beskæftigelse, økonomi og sundhed. Fortaler for sårbare og udsatte børnefamilier.
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere
Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende
Læs mereBilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,
Læs mereLæringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.
Læs mereFAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Egedal. og Egedal kommune 15. MAY RødeKors.dk
FAMILIENETVÆRK 15. MAY 2019 Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Egedal og Egedal kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen/anden samarbejdspart...3 2 Data vedrørende
Læs mere