Når mænd går i terapi

Transkript

1 oktober årgang Dansk Psykolog Forening Når mænd går i terapi Mange mænd har brug for en terapeutisk tilgang, der møder mandens behov for autonomi med hans trang til omsorg og trøst og nære relationer. Side 3

2 Leder Den europæiske udfordring Arbejdet med at sikre vores faglighed og profession på det europæiske plan nærmer sig en foreløbig kulmination. Samtidig er vi på vej ind i endnu et meget stort og langstrakt arbejde. EuroPsy, den europæiske certificering af psykologer, tog sin begyndelse for mere end ti år siden. Dansk Psykolog Forening har gennem hele processen deltaget i udarbejdelsen af dette kvalitetsmærke, der efter planen skal søsættes næste år. Herefter bliver det muligt for danske psykologer, der har gennemgået vores grunduddannelse og derefter arbejdet et år, at opnå EFPA s EuroPsycertificering. Det betyder, at muligheden for at opnå arbejde i et andet tilsluttet land forøges. Og det betyder, at vi nu får mulighed for en ensartet kvalitetsvurdering. Vi har grund til stor tilfredshed med en certificering, der faktisk endnu ikke er trådt i kraft! Niveau og længde af psykologstudiet varierer nemlig hen over Europa, med grunduddannelser på fire år i nogle lande. Man kan allerede nu konstatere, at universiteterne i Europa visse steder begynder at tilpasse sig de standarder, der er fastlagt i EuroPsy. Dette er i sig selv glædeligt set med europæiske øjne. Lige så glædeligt er det, at denne udvikling lægger en del andre landes planlægning under pres, så vi kan række frem mod de nødvendige standarder. Kernen er forholdet mellem mobilitet og kvalitet. EU har beklageligvis prioriteret mobilitet frem for kvalitet og uddannelseslængde. Men i løbet af det sidste år er der dukket eksempler op, hvor det ene EU-land ikke har kunnet acceptere det andet lands psykologer, fordi deres uddannelse ikke er tilstrækkelig. Lovgivninger og administrationer er kommet under pres, men den nøgterne sandhed er, at det nuværende system ikke dur, når det kommer til anerkendelse af andre landes uddannelser. Det er så her, EuroPsy kan komme til at vise sin betydning dog vel at mærke kun, hvis man i EU accepterer de fastlagte standarder. Endnu er det ikke muligt helt at sige, hvordan denne sag lander, men givet er det, at hverken Dansk Psykolog Forening eller EFPA vil acceptere, at mobilitet skal gå frem for kvalitet. Det vil være til stor skade for brugerne af vores ydelser, og opgaven bliver nu at klarlægge over for centralt placerede politikere og embedsmænd i EU-systemet, at princippet om mobilitet ikke kan trumfe princippet om kvalitet. EuroPsy Steering Group, bestående af eksperter for mange europæiske lande, herunder Danmark, har fuldført sit arbejde med at beskrive, hvordan de bedste kvalifikationer kan opnås, men meget arbejde forestår. Der skal opbygges en database, som kan sammenknytte umådelig mange forskellige interesser blandt EFPA s 34 medlemslande. Udfordringen er ikke så meget af teknisk art, men diversiteten i interesse sammen sætningen skaber udfordringer for arbejdet frem mod en fælles overordnet profil. Et eksempel: Jeg deltog for nylig i den kroatiske psykologforenings årsmøde og generalforsamling og kunne som EFPA-formand glæde mig over, at man også her ønsker at følge EuroPsy. Men dette harmoniseringsønske ændrer jo ikke ved, at økonomiske, historiske og kulturelle strukturer præger psykologvirksomheden der ligesom fx de særlige forudsætninger i Norden præger vores måde at udøve psykologvirke på. At gå i samme retning uden at give køb på forskelligheden er derfor både en balanceøvelse og en nødvendig proces. Det er gennem fællesskabet, vi kommer til at opnå synlige resultater i EU-systemet. Dette er forudsætningen for, at vi kan tilbyde vores rekvirenter den ydelse, vi faktisk kan levere også nationalt. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf [email protected] Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf [email protected] Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8169 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: BAM/Scanpix Jobannoncer 2008 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2008: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 21 3/11 21/ /11 5/ /12 19/12

3 fotos: bam/scanpix Kønsforskning Af Svend Aage Madsen Mænd i psykoterapi Der findes ikke en særlig mande-terapi men mange mænd ville have behov for en terapeutisk tilgang, der møder mandens behov for autonomi og for at kunne handle kombineret med hans trang til omsorg og trøst og nære rela tioner For to år siden holdt en gruppe psykologer et seminar i Dansk Psykolog Forening i København. Emnet var mænd og psykoterapi. Det blev vist nok det første faglige arrangement om det emne i danske psykolog- (og psykiatri-)kredse. På seminaret blev der præsenteret indlæg bredt om mænds psykologi og mænd og psykoterapi, om støtte til mænd, hvis partnere har fødselsdepression, om psykologarbejdet med mænd der begår partnervold, om gruppeterapi for mænd efter skilsmisse (Mikkelsen & Sindballe, 2006), om mænds sundhedspsykologi og om psykoterapi med mænd med fødselsdepression. I vores psykologiske arbejde på Rigshospitalet har vi Psykolog nyt

4 blandt vores kliniske og forskningsmæssige arbejdsområder i en årrække fokuseret på mænd og psykoterapi, specielt i forhold til mænd og depression, mænd og fødselsdepression, mænd og kriser, mænd som fædre, mænds sygdoms- og sundhedspsykologi, mænd og selvmord og ældre mænds psykiske trivsel. Hvorfor fokusere på mænd og psykologbehandling? Fordi de største sundhedsforskelle mellem mænd og kvinder findes i forhold til psykiske sygdomme. Der er fx registreret dobbelt så mange kvinder med en depression, og der er dobbelt så mange kvinder i behandling for lidelsen som mænd. Samtidig er der det paradoks, at der er næsten tre gange så mange mænd, der begår selvmord, selv om vi ved, at der er en nøje sammenhæng imellem depression og selvmord. Ser vi dertil på den hjælp, vores fag yder, er der nogle dramatiske forskelle imellem kønnene. I 2006 fik kvinder ydelser (kontakter) fra psykolog over Sygesikringen, mens mænd modtog ydelser. Det er næppe udtryk for, at kvinder har tre en halv gange så mange eller svære psykiske problemer. Snarere skal vi se på nogle særtræk ved køn og psykologi, ved mænds psykologi og mænds forhold til at få hjælp for at forstå disse forhold. Her skal præsenteres nogle af de faglige problemstillinger, der viser sig i psykologisk behandling af mænd. Gotland-erfaringen I den europæiske psykiatriske forskning blev Gotlanderfaringen en vigtig øjenåbner for synet på mænds og psykiske problemer. I det selvmordsforbyggende arbejde på den svenske ø Gotland lavede Rutz og kolleger (1995) på baggrund af en høj selvmordsrate et uddannelsesprogram for praktiserende læger. Uddannelsen skulle kvalificere lægerne til at opspore depression hos patienter og dermed forebygge selvmord. Programmet blev meget succesfyldt, og selvmordsraten faldt signifikant. Men stort set kun blandt kvinder. I dette resultat ligger der en række meget centrale forhold gemt vedrørende mænds psykiske helse. Dels at mænd har mindre kontakt med læger. Dels at mænd i kontakt med sundhedsvæsnet ikke så ofte får bragt deres psykiske problemer på banen. Dels at de få mænd, der er kendt af sundhedsvæsnet, før de begår selvmord, ikke anses for depressive og selvmordstruede. 4 Psykolog nyt

5 Årsagen til det sidste er ifølge Gotland-undersøgelsen disse mænds aggressive adfærd, manglende samarbejde med lægen og vanskeligheder ved at tage imod hjælp samt deres alkoholmisbrug. Ved nærmere analyse fandt forskerne, at disse mænd havde været præget af tilstande af hjælpeløshed, desperation og depression, men for det meste kombineret med aggressiv, udadreagerende (acting-out) adfærd og manglende impulskontrol. Det er jo også i langt de fleste tilfælde sådan, problemstillingen mænd og psykologisk behandling omtales, nemlig der, hvor mænd er et problem dvs. i forbindelse med vold mod andre, ved voldtægt, blufærdighedskrænkelse, misbrug af børn, vold og trusler, misbrug, spirituskørsel mv. Analyserne af Gotlanderfaringen førte til formodninger om eksistensen af en særlig mandlig depression, eller at der hos mænd hyppigere optræder symptomer og tilstande, der ikke traditionelt henføres til depression. Hidtil er selve depressionens væsen blevet defineret ved neddæmpede og indadvendte reaktioner med elementer af selvnedvurdering og skyldfølelse. På mange måder er sådanne tilstande forbundet med reaktioner, man hyppigere tillægger kvinder end mænd. Det var en af grundene til, at den danske psykiater Jytte Willadsen (1983) lod Depression, dit navn er kvinde være titlen på hendes bog om denne lidelse set i et kønsperspektiv. De særlige symptomer, man hyppigere (men ikke kun) ser hos mænd, er i den europæiske, psykiatriske forskningstradition defineret ved: Irritabilitet og nedtrykthed. Udadreageren (acting out), aggressivitet. Lav impulskontrol. Vredesudbrud. Tendenser til at bebrejde andre og være uforsonlig. Lav stresstærskel. Rastløshed. Risikoadfærd og socialt grænseoverskridende adfærd. Misbrug, specielt alkohol. Generel utilfredshed med sig selv og egen adfærd. Sådanne tilstande identificeres ofte ikke med depres sion/ psykiske vanskeligheder. Følgen er, at lidelsen ikke identificeres hos mænd, og at mænd derfor ikke får den behandling, de har brug for. Forekomsten af en male depression er blevet yderligere udforsket epidemiologisk og på psykiatriske patienter og diskuteret siden, og man kan med Kaspar et al. (2006) sammenfatte denne forsknings resultater til, at depression hos mænd kan manifestere sig med symptomer såsom aggression, vredesudbrud og misbrugsadfærd. Mænds kønsspecifikke adfærd, der indebærer mindre tendens til at søge hjælp kombineret med to-tre gange så høj selvmordsrate viser, at der behov for at være særligt opmærksom på opsporing af psykiske vanskeligheder hos mænd. Man kan til det føje: Samt at få mænd i behandling og få udviklet psykoterapeutiske tilbud, der er relevante for mænd. Amerikansk psykologisk kønsforskning I USA har udforskningen af mænds psyke i større udstrækning end i den omtalte europæiske (primært psykiatriske) forskning været knyttet til kønsforskningen generelt, og den er stærkt forankret den psykologiske faglighed. Den amerikanske psykologforening har et selskab for The Psychological Study of Men and Masculinity med eget tidsskrift, og der er igennem årene ud af og parallelt med denne tradition udkommet en række bøger med titler som: Men in Therapy(1990), A new Psychology of Men (1995), New Psychotherapy for Men (1998), A new psychotherapy for traditional men (1998), Men and Depression (2000), The New Handbook of Psychotherapy and Counselling with Men (2001), Deepening psychotherapy with men (2002), Men in the Room (2006). Journal of Clinical Psychology havde i 2005 et særnummer kaldt Men In (and Out of) Therapy: New Directions and Remaining Challenges (vol. 61, 6, 2005). I den mangfoldige amerikanske psykologiske maskulinitetsforskning har udforskningen af mænd og depression haft fokus på kønsspefikke forhold i samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge og ved socialisering og opvækst. Man har lagt vægt på, at i de funktioner, som mænd historisk har bestridt, har det været vigtigt at kunne holde angst og følelser på afstand for at kunne handle, forsvare, kæmpe, knokle for føden, jage mv. Det har medført en kanalisering af følelsesmæssige problemer ind i vrede, undgåelse af selvrefleksion, ignorering af egen tilstand, stumhed med hensyn til kommunikation af følelser. Drenge og mænd har derfor mødt sociale normer om, at store drenge græder ikke, at frygte svaghed, at man må klare sig selv, at det er vigtigt ikke at være afhængig osv. I den sammenhæng indgår også spørgsmålet om at kunne sætte ord på og tale om indre tilstande og følelser. I den amerikanske forskning har der været talt om begrebet aleksitymi, der betyder nedsat evne til at mærke og udtrykke følelser, og hvor grundideen er, at mænd socialiseres til at ignorere eller fortrænge store dele af deres emotionelle liv bortset Psykolog nyt

6 fakta Baggrund Artiklen har sit afsæt i forskning på Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning, Rigshospitalet, en selvstændig enhed, der betjener områderne graviditet, fødsler, pædiatri og herunder seksuelt misbrugte børn, gynækologi og herunder voldtægtsofre, og tilknyttede områder. I klinikken er ansat 15 psykologer, 12 socialrådgivere og 7 pædagoger. Klinikken gennemfører forskning inden for: medicinsk psykologi, patiensstøttepsykologi, klinisk psykologi, sundheds- og sygdomspsykologi, forældre-barn-psykologi og mænds psykologi. Desuden forskning inden for socialrådgivernes og pædagogernes arbejdsområder. fra nogle bestemte acceptable følelser såsom vrede og lyst. Dette fører igen til stumhed om emotioner hos mænd. Det er et emne, som efter min mening må behandles meget varsomt. Der er ingen tvivl om, at kvinder gennemsnitligt har lettere ved at tale om og beskrive følelser og relationer. Men denne forskel ses især i mødet mellem mænd og kvinder. Der er mange andre situationer, hvor mænd kan og vil udtrykke sig om de områder. Dvs. at denne stumhed langt hen ad vejen må ses som kontekstafhængig og dermed et forhold, som psykoterapeuten må forholde sig særligt til. Den nye Ødipus Disse kulturelle konstruktioner af det maskuline har været tæt sammenvævet med drengens socialisering, hvori moderen jo stadig er den centrale tilknytnings- og identifikationsperson i de tidligste år. Med udgangspunkt i tilknytningsteorier og i Nancy Chodorows (1978) beskrivelse af kønnenes forskellige socialisering, hvor drengen må opdage sit køn som negation af det feminine, har denne psykologiske maskulinitetsforskning peget på, at vi kan få en ny indsigt i drenges og mænds psyke igennem en nytolkning af Ødipus-myten. Ifølge Freud handlede myten om seksuel tiltrækning og et trekantsdrama drevet af sønnens seksuelt betonede kærlighed til moderen og følgende had til faderen. Set fra den lille dreng Ødipus perspektiv sker der det, at han, sønnen, får frataget moderens nære omsorg og sendt væk fra hjemmets tryghed efter forældrenes ønske og for at udfylde en skæbne, som han ikke forstår. Dermed bliver myten en fortælling om, at for at drengen kan blive dreng, må han trække sig fra moderen og afvikle nærhed til hende. Man kan sige, at den maskuline socialisering får desidentifikation og afvikling af nær tilknytning som principper fra det øjeblik, drengen opdager, at han er en dreng og ikke af samme køn som den, der hidtil har været nærmeste omsorgsgiver og identifikationsfigur. Set i den forståelse, må drenge og mænd hele tiden forsvare sig imod identifikation med det feminine, da det at være dreng er defineret ved det modsatte. For drenge og mænd bliver nære relationer synonyme med tab af det maskuline, som Chodorow beskrev det. Hvilket igen betyder, at drengen for at være dreng må lægge afstand til svaghed og blokere for alle stærke følelser som sorg, tvivl, skyld mv. Kun vrede og aggression er tilladte. Den tidlige desengagering, som drengen for at blive dreng må gennemgå i sit forhold til moderen, medfører ifølge blandt andre Pollacks (1995) tolkning dybtgående psykisk smerte og medfører ambivalens i forhold til afhængighed og selvstændighed. Den skaber en dyb, navnløs sorg og et savn, og den gør drenge/mænd mere sårbare over for tab og adskillelse og skilsmisse. Den kan gøre dem angste for intimitet, fordi angsten for at miste er latent, hvilket udvikler en såkaldt defensiv autonomi. Maskeret depression I en sådan maskulinitet er der ikke meget rum for at give sig selv plads og lov til at være ked af det, at være ambivalent eller i det hele taget at mærke efter tilstande hos sig selv. Reaktioner over for modsætningsfyldte eller smertefyldte forhold er derfor oftere handlinger, hvis formål er at undgå eller komme hurtigt over tvivl og smerte. Sådanne handlinger kan, når det drejer sig om psykiske problemer, være ekstrem adfærd, fx vold, at dulme smerten med alkohol og stoffer, eller selvmord (vel at mærke selvmord, der ikke er råb om hjælp, men udvej af et problem) og drab, fx jalousidrab. 6 Psykolog nyt

7 I udforskningen af mænds depressioner har disse overvejelser ført til begrebet om masked depression hos mænd (Cochran & Rabinowitz 2000; Pollack 2005). Fokus heri er, ved siden af de træk, der er beskrevet i den europæiske forskning, på de relationelle aspekter ved depression hos mænd. Det har foruden de tidligere nævnte ført til beskrivelse af følgende specifikke reaktions- og tilstandsmønstre, som optræder hyppigere hos mænd: Tilbagetrækning fra relationer. Overengagement i arbejdet. Benægtelse af smerte. Rigide krav om autonomi. Afvisning af at få hjælp. Hverken den psykiatriske/europæiske eller den psykologiske/amerikanske beskrivelse af tilstande, som ses hyppigere hos mænd, er endnu færdigafprøvet i forskning eller praksis. Også andre udforsker særlige skalaer for mænds depressioner, fx Magovcevic & Addis (2008), der med en Masculine Depression Scale søger at knytte de såkaldt mandlige depressionssymptomer til traditionelt orienterede mænd i forhold til maskulinitet. Men der er stadig behov for, at der arbejdes videre med at udvikle instrumenter til bedre at identificere depression hos mænd. Sådanne instrumenter vil givet også opdage kvinder, hvis lidelser heller ikke er blevet identificeret ved hjælp af de traditionelt accepterede symptomer. Psykoterapi for mænd At tage afsæt i, at der findes kønsspecifikke psykiske tilstande, reaktioner og symptomer (eller sådanne, der hyppigere ses hos det ene køn) formet af kultur og socialisering, synes at være en af de frugtbare veje til at identificere mænds psykiske vanskeligheder og dermed skabe mulighed for at tilbyde dem psykologisk behandling. Vi har fundet tænkemåden anvendelig i vores forskning på Rigshospitalet vedrørende mænd og fødselsdepressioner (Madsen & Juhl 2007). Men også når det gælder selve psykoterapien synes det at være frugtbart at have de kulturelle normer for det maskuline og drengens socialisering for øje. På grundlag af vores behandlingsarbejde med mænd ser det ud til at det er vigtigt at forholde sig til bl.a. følgende elementer i psykoterapi med mænd: a) Tilbagetrækning fra relationer: Mange mænd har en forestilling om, at løsningen på deres problemer ligger i tilbagetrækning fra relationer, ikke mindst de nære familierelationer. Hvis jeg bare kunne være i fred, er en sætning, vi hører igen og igen. For mange mænd ligger en løsning på de umiddelbare psykiske problemer og smerten i en distancering fra andre mennesker i at krænge alle de nære relationer af sig, fordi de kun opleves som forpligtelser og krav. Ikke som noget, der kan hjælpe. b) Trangen til hurtigt at komme væk fra smerte og svaghed: I mødet imellem kønnene er det vist en kendt sag, at mange kvinder ikke synes, at de kan piske en ordentlig snak om følelser og relationer ud af deres partner. Og at mange mænd synes, at deres partnere vil tale for ofte og for længe om problemer, og hvordan man har det med hinanden. Mænd har ofte mindre tendens til at dvæle ved problemer og forblive udforskende i smertefulde tilstande. Der er ofte hos mænd en optimistisk forestilling om, at problemer går over af sig selv og hvis ikke kan der opstå stor trang til at handle sig hurtigt ud af disse følelser. Her ser vi reaktionsmønstre som benægtelse, at dulme igennem bedøvelse, bagatellisering af problemer og modstand imod at overreagere. At have problemer fylder mange mænd med en følelse af svaghed, som kan give en følelse af kaos og lammelse, som igen kan føre til meget irrationelle handlinger. c) Tendenser til at udadreagere: Kaos og lammelse kan hos mange mænd medføre udadagerende tilstande, som dem Psykolog nyt

8 vi ser i den depressive mands vredesudbrud. Men de kan også vise sig i flugt fra nærhed, i desperation, i vold, og i at manden pludselig forlader familien, at han kører som en sindssyg i trafikken osv. Det er almindeligt at tænke, at mænd ikke har så stærke følelser, eller at de ikke føler så meget. Men det kan også være sådan, at somme tider er mænds følelser så stærke, at de har svært ved at kapere dem, at de oplever, de må forsvare sig over for dem, fordi de ikke kan udholde dem. Ambivalens mellem autonomi og tilknytning For mange mænd i psykoterapi udspiller de ovennævnte problemstillinger sig i et tema om en fortløbende livslang? ambivalens mellem nærhed, tilknytning og omsorg på den ene side og trang til frihed, autonomi og kontrol på den anden. Det er meget ofte en problemstilling, som er essentiel i samtalerne, og som det er nødvendigt at skabe refleksion over fra mange vinkler. Tankerne om, at friheden vil give lettelse i smerten, støder hele tiden på følelsen af, at det at være alene og på afstand bliver en smertefuld, ensom og såret tilstand. Vi ser derfor ofte et temaforløb i mange mænds liv, hvor de skiftevis søger nærhed med partner og familie for derefter at føle sig bundne og overvældede af relationer, hvorefter de søger frihed og frigørelse fra bånd og forpligtelser. I den position oplever de så ensomhed, forladthed og tomhed, hvilket får dem til at søge ind i nære relationer igen. De nære relationer er både dragende og kvælende. Denne problemstilling får også ofte et afledt udtryk i mange mænds modstand imod at være afhængig, ikke mindst som ulyst til at være afhængige af andres hjælp til løsning af psykiske problemer. Hvilket også ofte viser sig som vanskeligheder ved at gå til andre for 8 Psykolog nyt

9 at få hjælp, således som det er meningen med den terapeutiske situation. Fænomenet kommer desuden til udtryk i, at mange mænd kommer til psykoterapi med udgangspunkt i et pres eller endog et ultimatum fra fx partneren. Mange af vores mandlige patienter tilskyndes fra deres koner, fra hospitalspersonale eller fra sundhedsplejerske eller praktiserende læge. Det kan også være fra andre i hans omgivelser, fx arbejdsgiveren, venner eller retten. Det er forhold, der skal tages i betragtning i terapien, ikke mindst i den terapeutiske alliance. Brug for en særlig terapeutisk tilgang Der findes naturligvis ikke en særlig mande-terapi, og der skal heller ikke opfindes en sådan. Tværtimod ved vi fra effektundersøgelser, at mænd forbliver i terapi og får lige så stort udbytte som kvinder, når de først er begyndt. Men ud fra det foregående kan man sige, at mange mænd vil have behov for en terapeutisk tilgang, der møder mandens behov for autonomi og for at kunne handle kombineret med hans trang til omsorg og trøst og nære relationer. I det arbejde er en psykoterapi, der både forholder sig kognitivt til tænkemåder og psykodynamisk til relationer en mulighed. Som påpeget af Allen, Fonagy & Bateman (2008) er mentaliseringsbaseret psykoterapi en integration af de to former. De kønsspecifikke træk ved mænds psykiske vanskeligheder kræver en terapi, der er særligt egnet til at hjælpe med til refleksioner over emotioner og relationer. Uden at være en egentlig terapiform kan man sige, at mentaliseringsbaseret psykoterapi inddrager disse aspekter. I vores arbejde med behandling af mænd med fødselsdepression søger vi at arbejde ud fra sådanne terapeutiske overvejelser. Der er dog, foruden forbedret opsporing og øget behandling, stadig behov for opsamling af erfaringer med mænd i psykoterapi fra de mange steder, det udøves, for forskning, der giver forståelse og indsigt, for diskussion og udvikling af metoder og for terapeutisk uddannelse på baggrund heraf. Ikke mindst her i Danmark, hvor det at inddrage kønsperspektivet i arbejdet med at udvikle psykologiske behandlingsmetoder hidtil har været stort set fraværende i hvert fald når det gælder mænd og psykoterapi. Svend Aage Madsen, ph.d., chefpsykolog, leder af Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning, Rigshospitalet litteratur Brooks, G. (1998) A New Psychotherapy for Traditional Men. NY: Wiely. Cochran, S. & Rabinowitz, F. (2000) Men and Depression. NY: Academic Press. Englar-Carlson, M. & Stevens, M. (2006) In the Room With Men: A Casebook of Therapeutic Change. NY: APA Books. Good, G. & Brooks, G. (2001) The New Handbook of Psychotherapy and Counselling with Men. San Francisco: Jossey-Bass. Kasper S., Winkler D. & Pjrek E. (2006) Gender-specific symptoms of depression and anger attacks. Journal of Men s Health and Gender, Vol. 3 (1), Levant, R. & Pollack, W. (eds) (1995). A New Psychology of Men. New York: Basic Books. Meth, R., Pasick, R., Gordon, B., Allen, J., Feldman, L. & Gordon, S. (1990) Men in Therapy: The Challenge of Change. NY: Guildford. Mikkelsen, L.S., Sindballe, P. (2006) Når usårligheden lider et knæk. Psykolog Nyt 60 (11), 3-8. Pollack, W. & Levant, R. (1998) New Psychotherapy for Men. NY: Wiely. Rabinowitz, F. & Cochran, S. (2002) Deepening psychotherapy with men. NY: APA Books. Rutz, Wolfgang et al. 1995, Prevention of male suicides: lessons from Gotland study. Lancet 25; 345 (8948), 524. Willadsen, Jytte (1983) Depression, dit navn er kvinde. København: Lindhardt og Ringhof. Psykolog nyt

10 Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold til adfærdsændring. Metode Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Motivation er drivkraft for vores handlinger. Ikke blot er motivation afgørende for, om vi går i gang med en ændring, men også for om vi succesfuldt gennemfører ændringen. Men hvad er egentlig motivation? Er det noget, man har eller ikke har? Eller er det snarere noget, man finder, og i så fald hvordan? Motivation er ikke kun noget, vi finder i os selv, men en tilstand af parathed eller et ønske om forandring, der ændrer sig over tid og efter situationer og stemninger. Den opstår og styrkes i høj grad i samspil med andre mennesker. For eksempel kan det at tale med en ven, der er begyndt at ændre livsstil, være medvirkende til, at man selv får overvejelser om at gå i gang. Mange samtalemetoder arbejder med fokus på klienters problemer og fejlslagne forsøg på løsninger. Den motiverende samtale er en metode, som arbejder bevidst med fokus på løsninger og tager udgangspunkt i klientens positive forestillinger om en løsning. Samtalen orienteres omkring klientens ressourcer og succeser og stiller skarpt på, hvad klienten tidligere er lykkedes med. Klienten får dermed synliggjort sine styrker og kompetencer og styrkes i troen på egne evner. De vigtigste teknikker De vigtigste af de teknikker, der anvendes under samtalen, er: Åbne og lukkede spørgsmål. Anerkendelse. Reflekterende lytning. Opsummering. Åbne spørgsmål er velegnede til at få klienten til at fortælle mere. Typiske åbne spørgsmål er som bekendt sætninger, der begynder med: hvad, hvordan, hvornår, hvem, hvor osv. At møde klienten anerkendende handler om at give plads til den, man taler med. Som coach er det vigtigt at understøtte samtalen ved at være nærværende og signalere et åbent og imødekommende kropssprog. Dermed skabes den bedst mulige stemning for den, der fortæller. Det er også coachens opgave at skabe et rum, hvor klienten med sig selv kan diskutere, hvorvidt det vil være en god idé at ændre adfærd. Her er reflekterende lytning et velegnet redskab til at omformulere et andet menneskes udsagn. Det er hverken et spørgsmål eller en tolkning, men snarere en ny måde at udtrykke det, man har opfattet, at den anden har sagt. Endelig er det vigtigt jævnligt at give korte opsummeringer under samtalen. Ud over at skabe struktur og samle op tjener opsummeringer til at understrege såvel selvmotiverende udsagn dvs. de udsagn klienten, selv angiver til at ville ændre livsstil som ambivalens i form af klientens egen oplevelse af fordele og ulemper ved forandringen. En vigtig faktor for motivation er forventningen om og troen på at kunne ændre sin livsstil. Det hænger tæt sammen med de erfaringer, præstationer og succeser eller nederlag, vi har oplevet. Her spiller coachen en vigtig rolle som den, der kan øge klientens tro på, at ændring er mulig. Det sker ved at spørge ind til erfaring, egen succes, 10 Psykolog nyt

11 fotos: bam/scanpix som drivkraft Psykolog nyt

12 kendskab til andres succes og hjælpe klienten til at træne færdigheder. Forandringsudsagn Et af de punkter, hvor den motiverende samtale adskiller sig fra andre samtalemetoder, er i sit særlige fokus på det, der kaldes forandringsudsagn (engelsk: change talk). Forandringsudsagn er de af klientens egne udsagn, der taler for forandring. En del af den forskning, der i dag foretages på feltet, er rettet mod en øget forståelse for kategorisering af klientudsagn og fokuserer specifikt på sammenhængen mellem de udsagn, en klient giver under en samtale, og de forandringer klienten efterfølgende skaber. En række forsøg påviser en klar forbindelse mellem forandringsudsagn og konkrete forandringer. I den motiverende samtale inddeler man klientens udsagn i to hovedgrupper. I første hovedgruppe inddeler man forandringsudsagnene i klientudsagn, der udtrykker: Ønske om forandring (fx Jeg kunne godt tænke mig at holde op med at ryge.). Evne til at skabe forandring (fx Jeg tror godt, jeg vil kunne holde op med ryge.). fakta Mere om Hvad er den motiverende samtale? Den motiverende samtale er en coachende samtaleteknik, der ved at hjælpe en klient til at blive mere afklaret omkring sine værdier og livsstil søger at skabe motivation til at ændre adfærd eller livsstil. Metoden baserer sig på en række grundlæggende principper: At finde ressourcer til forandring hos klienten selv. At tage udgangspunkt i klientens egne holdninger. At undgå konfrontation og modstand. At hjælpe klienten med at afklare tvivl og ambivalens. At anerkende retten til selv at bestemme og udtrykke empati og accept. At styrke troen på, at forandring er mulig. Selskab for Evidensbaseret Coaching under Dansk Psykolog Forening afholder kurser i metoden. Evidensgrundlaget Læge Sune Rubak har præsenteret evidensgrundlaget i en artikel i Diætisten (2005). Heri gør han rede for metoden, der oprindelig er udviklet af de to amerikanske psykologer Miller og Rollnick i forbindelse med behandling af alkoholikere. Sune Rubak står også bag et review og en meta-analyse af Motivational Interviewing publiceret i British Journal of General Practice (2005). Heraf fremgår det, at tre ud af fire studier viser effekt af den motiverende samtale såvel over for psykologiske områder som fx misbrug som over for somatiske områder, fx diabetes og overvægt. Der henvises til litteraturlisten. 12 Psykolog nyt

13 Figur 1. Stages of Change Model Før overvejelsesstadiet Figur 2. Hvad er motivation? Et resultat af sammenhæng mellem vigtighed og tro på egne evner Vigtighed Vedligeholdelsesstadiet Tilbagefaldsstadiet Motivation Målet er nået Handlingsstadiet Forberedelsesstadiet Klientudsagn og ambivalens I den motiverende samtale ser man ambivalens som et helt normalt forhold ved det at være menneske. Vi er ambivalente omkring mange og ofte vigtige ting i tilværelsen: Vi ser fordele og ulemper ved de ting, vi foretager os i rela tion til vores livsstil, job, bolig, parforhold og meget andet; og det at være 100 procent afklaret om noget er nok snarere undtagelsen end reglen. Ambivalens er et udtryk for det at være motiveret i to uforenelige retninger samtidig. Ambivalens er derfor ikke er udtryk for, at man ikke er motiveret tværtimod er der så at sige dobbelt op på motivationen. Derfor er ambiva- Overvejelsesstadiet Tro på egne evner Grunde til forandring (fx Jeg ved at rygning er utroligt skadeligt for mit helbred.). Behov for forandring (fx Jeg er nødt til at holde op med at ryge af hensyn til mit helbred.) Denne form for udsagn kaldes før-forpligtelses-udsagn. De fører i retning af forandringen, men udløser ikke i sig selv forandring. I den anden hovedgruppe finder man klientudsagn, der udtrykker: Forpligtelse (fx Jeg kvitter smøgerne på fredag.). Allerede at tage et skridt (fx I går begyndte jeg at skære ned på cigaretterne.). Forskellen på disse to hovedgrupper er forskellen i styrken af udtrykkene. Sandsynligheden for reelle forandringer er størst for den klient, der udtrykker forpligtelsesudsagn. Bevidstgørelsen og forandringsprocessen begynder oftest med de såkaldte før-forpligtelses-udsagn. Klienten taler i en samtale om, hvad han vil (ønsker), hvorfor han vil skabe en forandring (grunde), hvordan han kan gøre det (evner), og hvor vigtig forandringen er (behov). Gradvis opbygges og styrkes forpligtelsen, og klienten begynder at tage små skridt i retning af forandringen. Forandringens led Den nævnte inddeling af klientudsagn i før-forpligtelse og forpligtelse kan sammenholdes med Prochaska og DiClimentes model for forandringens stadier (figur 1). Her vil før-forpligtelsesudsagn typisk komme på et tidspunkt, hvor klienten befinder sig tidligt i forløbet, fx overvejelsesstadiet til forberedelsesstadiet. Forpligtelsesudsagnene i en samtale vil typisk komme senere i forløbet, når klienten befinder sig et sted mellem forberedelsesstadiet og handlingsstadiet. Modellen kan bruges til at møde klienten der, hvor han er og matche samtalestrategierne til, hvor klar klienten er i forhold til en given forandring. Inddelingen i forandringsudsagn kan også sammenholdes med Miller og Rollnicks model om motivation, og hvor klar man er til forandring (figur 2). Modellen udtrykker, at der er to led i motivationsarbejdet, dels afklaring af vigtighed, dels udarbejdelse af en realistisk strategi for forandring, der styrker klientens tro på, at forandring er mulig. Hvis man kun hjælper klienten med at indse, hvor vigtig en forandring er, men ikke også har hjulpet ham til at se, at det er muligt, vil klienten ofte foretage en efterrationalisering, der risikerer at sætte forandringsprocessen i stå. Psykolog nyt

14 lens heller ikke noget, man nødvendigvis skal forsøge at undgå. Men når ambivalens fastholder en klient i en uholdbar situation i længere tid, vil afklaring af ambivalensen gå forud for ethvert forandringsarbejde med klienten. Et eksempel er den ambivalente arbejdsnarkoman, der på den ene side synes, det er fedt at arbejde, men på den anden side har bekymringer, der vedrører familien. Her handler motivationssamtalen om at hjælpe klienten til at blive afklaret omkring sit forhold til arbejde. Det handler om at afklare værdier, ønsker og behov, og om der eventuelt er diskrepans mellem holdninger og handlinger. Ved hjælp af metodens redskaber (åbne spørgsmål, anerkendende udsagn, reflekterende lytning og opsummering) er det muligt for coachen at hjælpe klienten til at blive klarere på egne værdier. Jo mere afklaret ambivalensen bliver, jo stærkere forandringsudsagn vil der fremkomme i samtalen. Ulla Schade, journalist, master i professionel kommunikation, certificeret kognitiv coach Ebbe Lavendt, cand.psych., erhvervspsykolog, formand for Selskab for Evidensbaseret Coaching litteratur Mabeck, Carl Erik. Introduktion til: Den motiverende samtale. Munksgaard Danmark Miller W.R., Rollnick S. Motivational Interviewing, preparing people to change addictive behaviour. New York. The Guildford press Rosdahl, Gregers. Temanummer om forandringsudsagn. Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale. Implement A/S. Forår Rubak, Sune et al. Motivational interviewing: a systematic review and meta-analysis. Review article. British Journal of General Practice. April Rubak, Sune. Den Motiverende Samtale evidensgrundlaget. Diætisten nr Nye muligheder i Ny Pensionsordning Har du også sagt ja til Ny Pensionsordning? Så træder dit valg i kraft 1. januar Efter denne dato har du mulighed for at vælge fleksible pensionsdækninger inden for rammerne af vores regler og paragraffer. Fx bliver det muligt at bruge op til en tredjedel af obligatoriske pensionsbidrag på rate- og kapitalpension, skrue op og ned for invalidedækningen eller fravælge børnedækningen ved invaliditet. Herudover kan du indbetale ekstra frivillige bidrag både til den almindelige livsvarige ordning og til rate- og kapitalpension. Ring og hør hvordan. Medlemmer, som er optaget i pensionskassen 1. januar 2008 og senere, er automatisk blevet optaget i Ny Pensionsordning. Med venlig hilsen MP Pension Lyngbyvej 20. DK-2100 København Ø. telefon [email protected] Psykolog nyt

15 Nye bøger Stig Kjerulf: Personlig handlekraft. Med mange eksempler giver bogen kød og blod til de psykologiske teorier bag handlekraft, dvs. ambitioner emotionel kapacitet, selvindsigt mv. Samtidig kobles den skelsættende nye handlekraftteori med teorien om positiv psykologi og giver den ekstra liv og indhold ved at gøre den handlingsrettet. Gyldendal Business, 2008, 260 sider, 299 kr. Rashmi Singla: Now and then Life trajectories, family relationships and Diasporic Identities: A follow-up study of young adults. Belyser psykosociale dynamikker mellem forskellige generationer og i parforhold med fokus på livsforløb. Et empirisk opfølgningsstudie af en række unge, der først blev undersøgt i midten af 1990 erne. Med udgangspunkt i narrativer fra yngre voksne med dansk baggrund og yngre voksne med sydasiatisk baggrund i Danmark udfordres stereotyper om voksenalderen og om at udvikle multiple identiteter. Bogen henvender sig til forskere og praktikere inden for psykologi, antropologi m.fl. Humanistisk Fakultet, Københavns Universitet, 2008, 212 sider, 230 kr. (Salg: [email protected]) Henning Kirk: Med hjernen i behold. Kognition, træning og seniorkompetencer. Hvordan kan forstanden fortsat vokse i en hjerne, der skrumper med årene? Dette paradoks er hovedtemaet i bogen, der beskriver de nyeste resultater fra den kombinerede biologiske og psykologiske udforskning af hjernen. Hjernen er et livslangt byggeprojekt, den formes og udvikles efter, hvordan den bruges. Akademisk Forlag, 2008, 231 sider, 249 kr. Michael A. West: Teamwork. Metoder til effektivt samarbejde. Beskriver, hvordan team bliver mere effektive ved at give teammedlemmerne mulighed for at anvende deres unikke evner og ressourcer klogt og på bedst mulig vis. Bogen belyser vigtigheden af, at teammedlemmer er udviklingsorienterede, samt at der i teamet og for teamet er opstillet visioner og mål for teamwork. 3. udgave med kapitler om dannelse af team, ledelse af team og konflikter i team. Dansk psykologisk Forlag, 2008, 275 sider, 328 kr. Inger Glavind Bo: At tænke socialpsykologisk. I socialpsykologien beskriver man, hvordan menneskers sociale relationer og samhandling er grundlag for skabelse af identitet, hverdagsliv og samfund. Det teoretiske omdrejningspunkt er mikrosociologi, hverdagslivsteori og symbolsk interaktionisme. Bogen er en introduktion til fagområdet og henvender sig især til studerende. Akademisk Forlag, 2008, 220 sider, 269 kr. Margrethe Brun Hansen: Rød stue kalder. Ny, ajourfør udgave af en klassiker for forældre til børn i førskolealderen med råd og vejledning til at få et sammenhængende liv ud af en tilværelse, der tidsmæssigt er delt mellem hjem og daginstitution. Med udgangspunkt i eksempler fra børnenes hverdag giver forfatteren praktiske råd og vejledning i, hvordan man kan sikre sit barn det bedste grundlag for en tryg og frugtbar tid i vuggestue og børnehave. Udkom første gang i Gyldendal, 2008, 205 sider, 199 kr. BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. Psykolog nyt

16 Et farvel til fordommene Arnhild Lauveng var som helt ung psykiatrisk patient, men blev helbredt og arbejder i dag som psykolog inden for psykiatrien i Norge. I en samtale med Psykolog Nyt nuancerer hun, hvad denne særlige forhistorie betyder for hendes arbejde som psykolog. Erfaringer Af Irene Christiansen I den danske presse er der fokus på krænkelser af institutionsanbragte klienter som aldrig før. Næsten hver måned erfarer vi om nye forfærdelige vilkår for de allermest sårbare i vores samfund. Af særlig relevans for psykologer dukker tillige norske psykolog Arnhild Lauvengs personlige beretning op i den nyoversatte bog I morgen var jeg altid en løve. Bogen, som er udgivet i flere lande, har også i Danmark affødt offentlig debat om forholdene i psykiatrien, uempatiske behandlere og sammenhængen imellem diagnoser og stigmatisering. Kombinationen af at have været psykiatrisk patient og nu arbejde som psykolog giver et særligt indblik i psykiatriske patienters situation, herunder hvad der blandt andet skal til for at forbedre psykologisk behandling. - Miseren synes allerede at starte i samfundet, hvor forventningerne til de unges præstationer er blevet skruet op til et helt og holdent urealistisk niveau, siger Arnhild Lauveng. - Jeg tror, det næsten er blevet endnu værre end dengang, jeg var ung. De unge skal være gode i skolen, få høje karakterer, spise sundt, dyrke motion og se godt ud. Der er et enormt pres på de unge i dag. Jeg arbejder selv med sådanne unge, som ikke kan klare presset. Der er ikke plads til at begå fejl, der er heller ikke megen omsorg til denne aldersgruppe, og mange unge går rundt med vildfarelsen om, at de skal klare det hele selv. Sproget om det normale Lauveng har oplevet på egen krop, hvad det vil sige at få holdt sin egne handlinger op imod den såkaldt sædvanlige målestok. Men hvordan opstår dette fælles billede af det normale eller sædvanlige? Ifølge hende bidrager de fleste af os hertil ved at præsentere os selv som noget bedre, end vi egentlig er. Vi dækker over os selv og oplæres samtidig i at sammenligne os med andre, holde vores præstationer op imod bestemte standarder og stræbe efter et utopisk ideal om det perfekte. Desværre kommer vi dermed til at glemme at mærke efter, om vi har det godt, pointerer hun. I det almindelige liv forårsager denne unuancerede formidling af det normale følelser af utilstrækkelighed, mindreværd og i sidste ende psykisk sårbarhed fx blandt unge, som Arnhild Lauveng er inde på. Men også blandt professionelle kan fagsproget om det patologiske være med til at cementere en rigid og fordomsfuld holdning til mennesker med psykiske lidelser. Selve diagnosen har det med at presse den professionelle ind i en ganske særlig måde at forstå på: - Der er så mange nuancer i det psykiatriske og ligeledes i det normale. Alligevel bliver alt, hvad den psykotiske siger, fortolket alt handler om diagnosen. Vi skal være mere nuancerede om måden, hvorpå vi taler om psykiske lidelser, og stræbe efter et sprog, som er ikke-moraliserende. 16 Psykolog nyt

17 Psykolog nyt fotos: nina lemvigh-müller

18 fakta Bogdata Lauveng, Arnhild: I morgen var jeg altid en løve. Akademisk Forlag, sider. 249 kr. - Jeg ønsker at sige tingene så enkelt som muligt og benytter mig fx næsten ikke af fagbegreber. Hvis vi intellektualiserer alle følelser, glemmer vi de små afgørende ting i det enkelte menneskes liv. Selv-tilkendegivelse i terapi Arnhild Lauveng praktiserer selv et nærværende sprog både mundtligt og i sin bog. Der er tale om et velovervejet valg i forbindelse med at lade sine egne erfaringer som psykiatrisk patient offentliggøre. Men hvordan virker Lauvengs forhistorie på de klienter, hun selv arbejder med? Hun fortæller, at hun indtil videre ikke har oplevet nogen problemer i forhold til sine klienter, som giver udtryk for, at det faktisk kan være lettere at åbne sig for et menneske, som selv har haft store problemer og gjort dumme ting i sit liv. Dertil kommer, at Arnhild Lauveng aldrig går på kompromis med princippet om, at det er patientens behov, der står i centrum i den behandling, hun varetager. Hvis det virker godt for patienten med selv-tilkendegivelse, er det fint, og ellers optræder det ikke i hendes arbejde. Men hvor meget selv-tilkendegivelse kan en given terapeutisk behandling tåle? Arnhild Lauveng har ikke et færdigt svar, men reflekterer over muligheder og begrænsninger: - Jeg fortæller fx ikke om mit privatliv her og nu. Men jeg arbejder på et lille sted. I små samfund ved alle jo noget om hinanden, så måske er total hemmeligholdelse af psykologens liv en del steder en umulighed. Det kan dog være et problem, at nogle klienter på grund af min forhistorie tror, at jeg har en form for trylleformular, der kan helbrede dem. - Alt i alt mener jeg, at selv-tilkendegivelse kan være med til at opløse følelsen af skam. Nogle mennesker siger, Hvis nogen får dette at vide, så dør jeg! Taber man ansigt, er det slut, mener de. Jeg viser dem og andre, at vi mennesker sagtens kan leve videre med pinagtige ting i vores bagage. Livet fortsætter faktisk, og vi kan bygge tingene op på ny. Det kan set i det lys være interessant at overveje, om psykologer måske er for tilbageholdende med at anvende elementer af selv-tilkendegivelse i deres arbejde. Måske kommer psykologer længere ved med sig selv som eksempel at normalisere, at livet går op og ned. Eller måske er det en myte blot, at klienter skulle blive påvirket af deres psykologs liv, når alt, de i bund og grund ønsker, er at tale om sig selv. Arnhild Lauveng oplever hyppigt, at klienter fuldstændig glemmer hendes baggrund som psykiatrisk patient. Ligeledes forholder det sig med kolleger, som i starten måske er lidt for høflige, men hurtigt går over til at behandle hende som alle andre. Fra fordomme til åbenhed Arnhild Lauvengs tidligere erfaringer som psykiatrisk patient har sat hendes eget arbejde som psykolog i relief: Hun forholder sig, i positiv forstand, ydmygt over for opgaverne i sin dagligdag. At leve inden for murene af en psykiatrisk institution, henholdsvis at leve i samfundet med perioder med medgang og modgang er to forskellige erfaringsmæssige universer. Annonce Mød cand.psych., dr.med. Jørn Beckmann på DPSP s seminar i København 27. november 2008 En morders psykologiske profil & Kunsten at elske sig selv Alt om arrangement og tilmelding se > Program Psykolog nyt

19 - Men der findes ikke nogen de eller os. Vi er alle kun mennesker, vi er forskellige, og vi er alle grundlæggende ens, konkluderer Lauveng. Hermed giver hun fordomme nådesstødet og inviterer til åbenhed i stedet: - Vi må være åbne for, at terapeutisk behandling til tider kan kræve lang tid. På samme måde slutter en kirurgisk operation også først, når lægen er helt færdig med sin patient. At gøre folk til statistik i det psykiatriske system er en blindgyde. Men statistik kan også bruges kreativt. Fx satser folk på lotto, hvor de er så godt som chanceløse i forhold til at opnå den store gevinst. Alligevel spiller de! Hvorfor kan den ene procents chance for at blive rask efter en skizofrenidiagnose ikke bruges på samme kreative vis som i lottospillet? - At formidle, at der er en chance for at blive rask eller få det bedre, er afgørende. Det handler om at repræsentere håb, tro og helt grundlæggende medmenneskelighed fra den professionelles side. Irene Christiansen, cand.psych. Autism+ International forskerkonference om autisme og relaterede diagnoser Tid: februar 2009 Sted: Herning Konferencecenter Tilmelding: Hovedoplægsholdere: Lorna Wing / Judith Gould Autism Plus - What Is the Core of ASD and What Is Extra Elkhonon Goldberg Autism Plus Does it make sense to distinguish between different kinds of cognitive disorders? Christopher Gillberg Autism Plus Medical Disorders: Implications for treatment and care Gary Mesibov Evidence Practice in ASD - What Works and What does not Work? Rita Jordan Autism Plus Challenging Behaviors; Causes, Prevention and Treatment Mohammad Ghaziuddin Autism Plus Psychiatric Disorders: A Lifespan Perspective Per Hove Thomsen Autism Plus OCD Maria Råstam Autism Plus eating disorders Richard Mills Autism Plus high risk and offending behaviour Olga Bogdashina Autism Plus Sensory Issues Eva Billstedt Quality of life in persons with autism Holger Kallehauge UN-convention - Perspectives for People with ASD Kjeld Høgsbro Ethical aspects of research Psykolog nyt

20 Rejsen bort fra misbruget Den traditionelle misbrugsbehandling slog ikke til, og Jonas liv var en hastig deroute på vej mod intetheden. Men så trådte familien og Communitá Cenacolo til. Optur Af Hans Ole Nielsen Irland. Uden for vinduet farer nøgne træer og forvitrede buske forbi, mens våde, grønne marker i horisonten følger togets retning, den rigtige retning, retningen mod Communitá Cenacolo, Knock, Irland. Min søn Jonas nåede Knock i foråret sammen med Ulla, hans stedmor. Hun tog hjem igen til Danmark, Jonas blev i Irland. Nu er Ulla atter på vej derover, denne gang sammen med mig og Jonas to børn. Uden for slår den irske vinterregn mod toget. Klara på 11 år og Kristian på 9 har ikke set deres far i ni måneder, deres øjne søger Ullas: Hvornår er vi der? Det regnede også for ni måneder siden, da Jonas og jeg blev kørt til lufthavnen i Kastrup. Jonas ansigt var smalt og blegt. Der gik gys af kulde gennem hans udmagrede krop, men der var svedperler på hans pande. Da jeg lagde armen om hans skuldre, var de benede og knoglede, og hans underarme og overarme gik i ét. Om ham var en stram sød lugt af tobak og hash, cigaretter og 5-10 joints om dagen, øl, cola. Tre måneder før havde Jonas ringet til mig: Jeg vil væk fra det hele! Hjælp mig far! Tiden forud havde været lang og tung: Et årelangt, stadigt stigende forbrug af hash og alkohol. Skilsmisse. Tab af arbejde. Ambulant og institutionel behandling. Ulla og jeg havde været i Medjugorje, et af jomfru Marias hellige steder i Bosnien-Herzegovina. Her havde vi besøgt et af Communitás huse og for første gang hørt om søster Elvira af Theresiaordenen i den katolske kirke, der i 1983 sammen med unge, forvildede og nedbrudte mænd byggede et simpelt hus i Italien med troen på Gud som et glødende centrum der samlede mændene til et fællesskab, hvor hensynet til den enkeltes vækst og udvikling var målet. Her genvandt mændene deres kraft og glæde. Fra dette moderhus har Communitá Cenacolo siden udviklet sig til nu at omfatte over 50 huse spredt over det meste af verden, alle selvkørende ved beboernes eget arbejde og ved donationer fra private ofte anonyme sponsorer. Alle husene er samlet som i én stor familie for mænd og kvinder, der har mistet meningen i deres liv, og hvor fortvivlelse og håbløshed sammen med opgiven og en dødelig afhængighed af alkohol og narkotiske stoffer har ført til en tilstand, der har modstået alle behandlingsforsøg i deres respektive lande. Indtil Jonas ringede, havde der mellem ham og mig hersket en gensidig vrede og foragt, længsel og håb, smerte, afmagt. I årevis havde der ligget en giftig tåge mellem os, 20 Psykolog nyt

21 illustrationer: lisbeth e. christensen men nu trængte et lysglimt gennem mørket: - Jeg vil væk fra det hele. Hjælp mig far! Inden i mig svarede det: Han dør, hvis han ikke får hjælp til liv nu. Og jeg dør også, hvis jeg kun kan vise ham veje til døden og ikke en vej til livet, en vej, som jeg med hele min sjæl tror på er den rigtige. Jeg fortalte Jonas om Communitá Cenacolo, han bad om mere information, video og brochurer, afviste så det hele for børnenes skyld! Ville så igen, ville ikke, men vi nærmede os hinanden. Da flyet lettede til Irland med Ulla og Jonas, blev jeg hjemme. Mit syn er stærkt nedsat, og jeg skulle opereres næste dag. Efter en uge vendte Ulla tilbage, Jonas havde afleveret sine kontanter, kreditkort, pas og mobiltelefon og havde accepteret rammerne for et længere ophold to-tre år i Cenacolo-fællesskabet, der udelukkende består af tidligere misbrugere fra den ansvarlige i huset til den sidst ankomne: Holde huset selvkørende ved fælles arbejde med de andre mænd kvinder og mænd er adskilte kraftig nedtoning af traditionelle materielle værdier og af kommunikationen med pårørende, de første tre-fire måneder ingen alkohol, ingen narkotika og ingen tobak. Og: ingen substitutionsmedicin under afvænningen eller senere, men støtte fra en guardian angel, som er en beboer, der de første måneder følger den nyankomne dag og nat og langsomt sluser ham ind i fællesskabet med de andre mænd. Nu er der gået ni måneder. Og trods to rømninger er Jonas stadig i fællesskabet i Irland. Gensyn, omsider Og nu er toget stoppet i Knock. - Er vi der nu farfar? Hvordan mon far ser ud nu? Vi bliver indkvarteret i et lille venligt pensionat. Vores værter præsenterer sig: Vi er venner af Cenacolo. Det er sent, vi beder Fadervor, og børnene sover ind. Den første morgen i Knock er fuld af klokkeklang. Vi går til messe. Et stykke foran os går en gruppe mænd, deres silhuetter flimrer i skarpt modlys, en af mændene vender sig, han begynder at løbe, hen mod os. Vi stopper op, så begynder børnene også at løbe, hen mod ham. De kaster sig ind til ham, han har brede skuldre og løfter dem op i stærke arme: Far! Der kommer andre gæster. Der er familiebesøg i Cenacolo. Beboerne arrangerer krybbespil live om aftenen. De har lavet mad til os alle, og vi spiser i deres små stuer. Snakken går, nogle kommer fra Italien, Mexico og USA, andre fra England og Irland, men snakken går. Da vi skal hjem til pensionatet, er det aften, og jeg snubler udenfor i mørket. En arm lægger sig om min skulder, jeg ser op i min søns smilende ansigt, jeg læner mig mod hans Psykolog nyt

22 skulder, det er første gang. På vej ud til bilen begynder vi at skændes om tidspunktet for afrejsen i morgen, og i skænderiet er der stadig spor af gammel bitterhed og kulde. Sidste dag, den tredje, besøger vi igen huset. Beboerne sover i firemandsstuer, de ligner dem, jeg sov i, da jeg var soldat, og da jeg sejlede til søs. Mændene, som bor her, er mænd, som vi var, men den dame, de har på væggene, er anderledes end pigerne, vi havde hængt op. Det kræver samarbejde, orden og ansvarlighed at bo og arbejde under så små forhold. Mændene er afslappede og venlige, og vi får talt med de fleste af dem. De holder fri fra hverdagen, som ellers begynder kl. 7, og kan se sådan ud: Først bøn og meditation og arbejdsfordeling, så morgenmad og arbejde til middag. Herefter åndelig fordybelse og samtale med udgangspunkt i oplæsning fra Bibelen, hvor andre perspektiveringer end netop den kristne er velkomne. Igen arbejde. Så følger vask af arbejdsstøj og tilberedelse af middagsmad. Om aftenen fri, ofte fodbold og anden sport, tv eller film efter aftale. Kl. 22 bøn og god nat. Der er hele tiden løbende opfølgning, i gruppen eller ved mere personlig kontakt, af hvordan mændene har levet op til fælles og personlige ansvarsområder, de i gruppen er blevet pålagt eller selv har påtaget sig, det kan være rent praktiske gøremål eller et personligt arbejde med ændringer i holdninger og adfærd, som den enkelte har indset til stadighed bringer ham i pinlige og uønskede situationer med sig selv og fællesskabet. Alle mændene har slikket bunden af truget, de er ligemænd. Og alle har viljen til kamp mod de nedbrydende og destruktive kræfter, der altid lurer, og redskaberne til kampen får de i Cenacolo! Andre redskaber er de allerede eksperter i: De kender hver eneste undskyldning for svigt, hver eneste løgn, fra den hvideste til den sorteste, som midler til at udbytte og udnytte den anden, hver eneste form for manipulation for at undgå forpligtelsen i det venskab og i den kærlighed, de både længes efter og frygter. Svært at snyde i Cenacolo Vi tager afsked med Jonas. Han vil følge den vej, han er slået ind på, og bliver i Cenacolo. Børnene er trygge nu, de ved, at deres far har det godt, og de er glade for ham og stolte, men: Hvornår igen, far? Ulla og jeg lover at følge dem igen, når der er besøg næste gang. På pensionatet møder vi to kvinder. De tilbyder os et lift til lufthavnen ved Dublin i morgen. De er venner af Cena- colo, har været med til at etablere huset i Irland, og der er mange venner af Cenacolo i det omliggende samfund, som er parat til både at yde naturalier og praktisk hjælp til huset, venner, der respekterer og beundrer mændenes kamp. Da vi skal i seng, kalder Klara og Kristian. De sidder med hver sin rosenkrans i hånden: Vi fik den af far. Vi tænker på far, når vi holder den i hånden. Tidlig morgen. Biltur til Dublin, fly til København, biltur til børnenes mor i Sverige. Hun breder armene ud: Mor! Vi fortæller om turen, forklarer om rosenkransen. Børnenes mor smiler og ler: Tak, fordi børnene er så glade. Ulla og jeg kører hjemad, ser på hinanden: Vi vil også være Cenacolos venner! Og så er vi tilbage i Danmark. Markante forskelle Danmark. Inden vi igen besøgte Jonas, talte Ulla og jeg tit om, hvad der var sket. Ja, der var jo sket det, at Jonas var rejst til Irland og i over et år ikke havde rørt alkohol, hash eller tobak, og at han havde genvundet sin fysiske styrke. Og det stod fast, at han ønskede at blive i Irland. Nogle markante forskelle mellem behandlingen i Danmark og i Cenacolo-fællesskaberne sprang os i øjnene: I Cenacolo er mænd og kvinder skilt ad i forskellige huse, og der er ikke kontakt mellem kønnene i den tid, behandlinger varer. Opholdet er gratis, idet beboerne i det enkelte hus selv sørger for deres eksistens og ikke modtager hjælp fra offentlige instanser. Mændene er døgnet rundt i stadig kontakt med hinanden. Der er daglige samtaler med udgangspunkt i tekster fra Bibelen og daglige bønner og meditationer med udgangspunkt i den kristne tradition. Mændene i fællesskabet kommer fra forskellige nationer med forskellige sprog og skikke og består udelukkende af tidligere misbrugere af narkotiske stoffer og alkohol; der inddrages således ikke bistand fra medicinsk, psykiatrisk, psykologisk eller pædagogisk sagkundskab, og der gives fx under opholdet ikke på noget tidspunkt substitutionsmedicin. Automatisk begyndte vi at fundere over, om nogle af disse nye tiltag i en eller anden forstand havde bevirket den positive udvikling hos Jonas. Men selv om vi her og der hørte om en succesrate på 80 % i Cenacolo, fandt vi hurtigt ud af, at denne vurdering ikke var baseret på traditionelle videnskabelige undersøgelser, idet der ikke forefindes offentliggjorte evidensundersøgelser af arbejdet i Cenacolo-fællesskaberne. 22 Psykolog nyt

23 Vi vovede så et kvalificeret gæt, baseret på casestudies, egen klinisk erfaring og måske lidt ønsketænkning på, at noget, der virkelig havde gjort en forskel for Jonas, var, dels at han var havnet i en livssituation, der var så pinefuld, at han bad om at komme væk fra det hele, dels at vi indså, at nu drejede det sig om at redde Jonas liv, og dels endelig at vi forstod, at vi kun kunne gøre dette på en eksperimenterende måde, efter at de metoder, der var godkendt i Danmark som evidente, i en eller anden grad var forsøgt uden held. Og vi ikke havde tid til at skaffe os viden om, hvorvidt der var andre steder i verden, der havde opnået evidensbaserede resultater i tilfælde som Jonas. Vi valgte at forstå hans ønske om at komme væk fra det hele som et ønske om nyt liv. Og vi fulgte ham så til Cenacolo i Irland, hvor det, vi havde hørt og læst om forholdene der, forekom os så fornuftigt, at vi sammen satsede på, at det var her, der var nyt liv for Jonas. Vi blev enige om, at det, vi indtil nu havde set og erfaret om holdninger og arbejdsmåder i Cenacolo i Irland, i nogen grad kunne berettige, at vi i straks efter hjemkomsten i munden på hinanden udbrød: Vi havde sgu ret! Nye mennesker, nye skikke Italien. Efter er lille års tid i Irland var Jonas flyttet til Norditalien for at møde nyt land og sprog, nye mennesker, nye skikke. Her besøgte vi ham i Cunio tæt ved Cenacolos hovedsæde i Saluzzo. Der var julefest. Over 2000 nuværende og tidligere beboere fra Cenacolos huse i Europa, USA, Sydamerika og Rusland deltog. Festen fandt sted i en kæmpe sportshal og blev ledet af søster Elvira og beboere fra husene. Mellem talerne vekslede et drønende rockorkesters kraft med et swingende kors soul og ånd, mens sanselig boblende livsglæde fyldte salen. En messe blev fejret, en rosen- Psykolog nyt

24 fakta På dansk grund I Danmark har en gruppe interesserede med kendskab til arbejdet med stofmisbrugere og alkoholikere dannet foreningen Cenacolos Venner. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til Communitá Cenacolo og undersøge, om der her eller et andet sted i Norden kan føjes endnu et hus til. Se krans blev bedt, og et klimaks blev uventet nået midt i et storslået krybbespil, da det lille jesusbarn i krybben pludselig gav et vræl fra sig, der rungede gennem hallen, og alle rejste sig og lo og klappede, mens rockorkestret satte i med Happy birthday to you. I pauserne fandt nuværende og tidligere beboere hinanden, nogle med familier, andre uden, der blev omfavnet, grædt og smilet. Og spist. Sulten var stor og mad og drikke blev indtaget med glubende appetit, ikke mindst af de mange børn, som hele tiden bevægede sig rundt i hallen i dette mylder af mennesker i en livsudfoldelse gående fra dyb koncentration og bøn til drønende rockmusik og hengivelse i bølgende kædedanse. Jonas og børnene forsvandt hurtigt, og Ulla og jeg fik talt med ledere fra Jonas hus. Der blev det klart, at Jonas i løbet af foråret efter ca. to års ophold i Cenacolo ville hjem og også var parat til at klare sig selv igen. Vi dansede med i en af kæderne og blev pludselig omfavnet begge to på én gang af Joshua, en kæmpemæssig amerikaner, vi havde truffet i Irland, jøde og buddhist, der nu arbejdede som kok i Australien. Da vi spurgte ham, hvordan det havde været for ham at bede kristne bønner og gå i kirke i Irland, grinede han: - Fedt mand. Det er sgu da fucking klart, at hvis du går ind i et fremmed hus for at få hjælp, må du følge dets anvisninger og skikke. Han tog en dyb slurk af sin cola og så lidt frem for sig: - Eller gå igen, hvis du ikke kan lide lugten. Det er der ingen, der forhindrer dig i, mand. Lidt efter talte vi med en af moderhusets ledere, en præst, der kendte Jonas godt. Da vi lidt bekymret spurgte ham, hvad han mente Jonas skulle foretage sig, når han kom hjem igen, smilede han: - Det han kan nu: Arbejde, elske, bede og leve sundt. Og da vi fremturede: Og hvad skal vi så gøre?, så han på os: - Lytte til ham og give ham udfordringer. Uden for hallen spillede to hold fodbold, en sport, der dyrkes i alle Cenacolos huse, hvor der også holdes skarpt øje i tv med turneringer i hele verden og især fra de lande, der er repræsenteret i Cenacolos huse, som også har løbende turneringer indbyrdes. Inde igen i hallen mødte vi børnene og Jonas. Vi skulle sige farvel nu. Jonas tog først mig i hånden og dansede en lille kort dans med mig. Først udtrykte den glæden ved vores møde, så smerten ved afskeden og til sidst glæden ved det kommende gensyn. Så blev det Ullas tur, så Klara og til sidst Kristian. Og så gik vi hjem til hotellet. Den følgende dag gik turen mod nord. Ulla og jeg kørte børnene gennem Europa hjem til Sverige, hvor også vi dansede afsked med dem. Herpå vendte vi hjem til Danmark. Hvad er der sket med Jonas? Danmark. Efter nogle måneder lander Jonas i Danmark. Nu bor han igen her, på et lille værelse, kommunen har skaffet ham, og hvor han kan have besøg af sine to børn. Han har planer om at udbrede kendskabet til Cenacolo her i Danmark og om at være i kontakt med vennerne derfra. Han kører taxa og har fået nye bekendtskaber af en helt anden art end dem, han havde før han rejste til Cenacolo. Han er i gang med at opbygge en positiv kontakt til sin ekskone og er i god kontakt med sine børn. Han tager én dag ad gangen og lader sig ikke uden videre slå ud af skuffelser af menneskelig eller materiel art. Hvad er der sket med Jonas? En nat vågner jeg, og en historie fra gamle dage dukker op: De store terapeuter var samlet for at redegøre for målet med deres terapi. De blev bedt om at gøre det kort. Jeg nøjes med at citere de tre, jeg kender bedst: Fritz Pearls lagde ud: - Mit mål, sagde han, er at lære folk at tørre sig selv i røven. Senere var det Freuds tur: - Ja, og når Dr. Pearls har gjort sit, så prøver jeg at lære folk at elske og arbejde. Til sidst kom Jung: - Og når Freud og Pearls har gjort deres, så prøver jeg at hjælpe folk med at få mening med det hele. Da jeg efterfølgende tænkte på, hvad der var sket med Jonas, dukkede Fritz Perls skæggede ansigt op: Jonas er så småt begyndt at tørre sig selv i røven! Og jeg tænkte på de trange boligforhold og hans tætte psykiske og fysiske nærhed med de andre mænd i fællesskabet: Lugten af lort registreres straks, og reaktionerne er hurtige og kontante. Ingen af de andre mænd står i kø for at tørre Jonas i røven. 24 Psykolog nyt

25 Det, de gør, er at fortælle ham, hvornår han lugter, og hvordan han skal holde op. Var det så alt? Nej, hviskede det i mit øre, og jeg opdagede, at Freud stod lidt bag Pearls: Han er også begyndt at kunne elske lidt, og måske arbejder han også af og til uden hele tiden at tænke på, hvad han får for det. Den levende nærhed i fællesskabet, hvor svedende mænd kæmper, sejrer, taber, hvor en hjælpende hånd, et smil, kan skabe lysten til selv at række en hånd frem til en, der trænger til hjælp. Være hos en, der græder, fordi man selv har grædt hvis man lige husker det. Og arbejdet i fællesskabet! Her får du chancen for at erfare, at det at arbejde ikke altid bare er for at fylde tiden ud eller for din egen fornøjelses skyld. Du får chancen for at se, mærke og føle, at dit arbejde også har betydning for dem, der sveder ved siden af dig. Og måske finder du ud af, at hvis du vil opnå noget, der skaber glæde, må du arbejde for det. Og måske oplever du den fryd, det er at gøre er arbejde færdigt. Helt færdigt. Nu rømmer Jung sig: Ja, Jonas fiksering på hash og alkohol som det centrale i livet har løsnet sig, og hvis han ikke vil havne i nye fikseringer, er han nødt til at begynde på at skabe sig en ny mening med sit liv. Og tænkte jeg: I de daglige samtaler og diskussioner ud fra Bibelen med andre mænd med vidt forskellige menneskelige udgangspunkter og fra vidt forskellige lande og kulturer har han fået chancen for indblik i mangeartede holdninger til livets mening, og han har fået tilgang til et sprog, der sætter ham i stand til at tale om problemer af åndelig og eksistentiel karakter på en måde, der både kan stille og besvare spørgsmål og åbne op for nye. De tre gamle kæmper svinder væk, mine øjne lukker sig, nu kan jeg sove Men nej! Søster Elvira viser sig, klart og skarpt: - Og glem nu ikke, Ole, at der i Cenacolo også er plads til troen på Gud. Og måske har Jonas grebet chancen. Og Jonas greb chancen Da jeg talte med Jonas for et stykke tid siden, røg det håbefuldt ud af mig: - Det er, som om du er forvandlet! Jonas fiskede en smøg frem og tændte den. Han så på mig og smilede: Ja, ja, far. Men jeg er sgu ikke blevet til en helgen! Han inhalerede dybt! Men noget er der altså sket! Søster Elvira og Pearls og Freud og Jung har givet mig nogle forslag til at forstå, hvad det er, men jeg ved jo godt, at der kan gives mangfoldige andre forslag. Og jeg ved også, at det, der kan ske, ikke altid sker! Men én ting står fast: Startskuddet til det, der er sket og vil ske, blev affyret, da Jonas så mig som den eneste mulighed for at finde et sted, hvor han kunne komme væk fra det hele og det blev lige så nødvendigt for mig som for ham at finde det sted. Vi fandt stedet, og Jonas greb chancen. Nu er det op til ham at holde fast og holde ud. Og skulle han slippe, er der et sted med plads til en omstart: Cenacolo Communicá, Knox, Irland. Hans Ole Nielsen, cand.psych. Konference Ensomme unge Mange unge føler sig ensomme og lever et liv uden jævnaldrende venner og fællesskaber. Det har alvorlige konsekvenser - og kan være svært at konstatere og håndtere for omgivelserne. De unge skjuler ofte disse trivselsproblemer for omverdenen og således også for behandlere og rådgivere. Denne konference er rettet mod alle, der arbejder med unge - og er en mulighed for at lære mere om ensomhedsproblematikken og dens omfang og konsekvenser. Ligesom der bliver præsenteret konkrete erfaringer med og redskaber til arbejdet med unges sociale trivsel. Indlæg ved: Mathias Lasgaard Ida Koch Anne Madsen Med flere Sted: Den Sociale Højskole, KBH Tid: 11. november kl. 9:00-16:30 Pris: 450,- inkl. frokost Se program og tilmelding på Konferencen er arrangeret af Ventilen Danmark Psykolog nyt

26 Ydernumre en debat værd! Der er et kraftigt ønske om ydernummer til alle kvalificerede psykologer. Men hvad vil det sige at være kvalificeret? Efterlysning Af Vibeke Lunding-Gregersen Siden 1995 har der blandt et flertal af de selvstændige psykologer været et ønske om at udvide praksisoverenskomsten, så at alle kvalificerede privatpraktiserende psykologer kan få tildelt et ydernummer. Sektionen for Selvstændige Psykologer har talrige gange haft sagen på sin dagsorden. Også Dansk Psykolog Forening bakker ønsket op, således som det fremgik af generalforsamlingen i maj i år. Ydernummer til alle det, som også kaldes: en liberalisering af overenskomsten vil være ensbetydende med, at alle de psykologer, der lever op til nogle på forhånd definerede kvalifikationskrav frit vil kunne nedsætte sig og modtage klienter, der henvises gennem Sygesikringen. Hvorfor liberalisering? Der er mange grunde til, at vi ønsker at liberalisere overenskomsten. Indadtil skaber den nuværende overenskomst en meget uheldig opdeling af de selvstændige psykologer i psykologer med og uden ydernummer, og det har været vanskeligt både for Dansk Psykolog Forening som helhed og for sektionen at varetage begge gruppers interesser. Der anvendes mange ressourcer på forhold, som vedrører overenskomsten. Desværre har dette resulteret i, at en forbedring af vilkårene for psykologer uden ydernummer er trådt i baggrunden. Det er problematisk både for de selvstændige psykologer uden ydernummer og for Dansk Psykolog Forening, der har til opgave at varetage alle medlemmernes interesser. Et andet forhold er de konkurrencemæssige fordele, den nuværende ordning giver til én gruppe af psykologer, nemlig ydernummerpsykologerne. Overenskomsten må betragtes som stærkt konkurrenceforvridende, hvad der støttes af Konkurrencestyrelsens rapport fra 2006, der netop anbefaler at liberalisere på området. En væsentlig følge af, at ikke alle psykologer har mulighed for at blive tilknyttet overenskomsten, er, at der blandt de selvstændige psykologer er udtalt modstand mod at få nye personkategorier ind under den nuværende overenskomst. Dette kom til udtryk ved sektionens generalforsamling i 2006, hvor medlemmerne stemte imod depression som ny henvisningskategori. Dette skyldes blandt andet en naturlig bekymring hos mange af psykologerne uden ydernummer for, hvilken betydning nye kategorier vil have for deres praksis og dermed for deres levebrød. Liberalisering af ydernummerordningen vil kunne skabe bedre forhold for og mere lige vilkår mellem selvstændige psykologer. Hensynet til brugerne En liberalisering af overenskomsten vil også have stor betydning for psykologernes brugere. Den vil give de borgere, der har brug for psykologhjælp, langt bedre muligheder, end de har i dag. Den nuværende begrænsning i antallet af ydernumre skaber flere steder i landet lange ventetider, medens en liberalisering omvendt giver kortere ventetider. Mindst lige så vigtigt er det, at borgerne vil få mulighed for frit at vælge mellem kvalificerede behandlere, i modsætning til nu, hvor valgmuligheder er begrænsede af overenskomsten. Endelig kan man håbe på, at liberalisering kombineret med indførelsen af høje maksimalpriser vil give opbakning til, at vi kan begynde at arbejde for nye kategorier, så at flere borgere kan få tilskud til psykologbehandling. 26 Psykolog nyt

27 illustration: henning christensen Hvad betyder kvalificeret? Så langt strækker enigheden men herefter hører den også op! For hvordan definerer vi en kvalificeret psykolog? Både i sektionsstyrelsen og i liberaliseringsudvalget har lige præcis dette spørgsmål givet anledning til megen debat. Vi vil derfor gerne invitere alle selvstændige psykologer til at deltage i debatten. I den nuværende overenskomst er der to krav, der vedrører psykologens kvalifikationer: Det ene er kravet om autorisation, det andet et krav om, at Psykologen skal besidde den nødvendige psykologfaglige kompetence, herunder erfaring med de af overenskomsten omfattede personer og med privat praksis. I forbindelse med kvalifikationer er det især nødvendigt, at kravet om psykologfaglige kompetencer konkretiseres. I dag foretages en konkret vurdering af hver enkelt ansøger. Da antallet af kvalificerede ansøgere er meget varierende, med flest ansøgere i de store byer, er der rundt om i landet stor forskel på ydernummerpsykologernes kvalifikationer. I København er langt de fleste ydernummerpsykologer specialister, medens der i andre dele af landet er ydernummerpsykologer, som alene har autorisation samt kendskab til personkategorierne. Der er tre forslag Op til sektionens generalforsamling har liberaliseringsudvalget udformet tre forslag med stigende krav til kvalifikationer. Alle forslagene kan ses på sektionens hjemmeside. Det første forslag tager udgangspunkt i den nuværende ordning, og kravet til psykologfaglige kompetencer søges konkretiseret gennem krav om mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse inden for klinisk praksis, herunder behandlingserfaring, samt at ansøgerens erhvervserfaring sandsynliggør kendskab til personkategorierne. I det andet forslag er der yderligere stillet krav om terapeutisk efteruddannelse af minimum 1 års varighed. Udgangspunktet for begge forslag er en grundlæggende tillid til, at universitetsuddannede psykologer, der har opnået autorisation, der har erfaring inden for det kliniske område, og til hvem der stilles krav om supervision og løbende vedligeholdelse af deres færdigheder (jf. vedtagelse på sidste generalforsamling i sektionen), er i stand til at varetage de opgaver, der stilles til ydernummerpsykologer sådan som mange allerede gør det i dag. I det tredje forslag stilles der krav om, at ydernummerpsykologerne skal have en specialistuddannelse i psykoterapi eller erfaring svarende hertil. Argumentet er, at psykoterapi er en specialistopgave, og at autorisationen i sig selv ikke er kompetencegivende nok til at have ansvar for udførelsen af en så alvorlig opgave som psykoterapi er blandt andet fordi der ikke stilles krav om egenterapi i forbindelse med autorisation. Endvidere anses det for at være et vigtigt signal til omverdenen, at psykoterapi er en specialistopgave. Sig frem på bloggen! Men hvad mener du? Hvis vi skal have vores forhandlingsparter, Danske Regioner, i tale, må vi i sektionen definere de krav, vi mener man bør stille til en ydernummerpsykolog. Hvis definitionen foretages af et tilfældigt og spinkelt flertal på en generalforsamling, har det ikke meget værdi. Derfor er en bred debat vigtig før beslutningen. Generalforsamlingen foregår lørdag 22. november Debatten må i gang længe inden og kan fx foregå på møder i kredsene og på en ny blog, styrelsen har fået etableret. På > Selvstændige Psykologers Sektion er alle generalforsamlingens forslag lagt frem til læsning og debat. Vi ser frem til at erfare, hvordan du stiller dig! Vibeke Lunding-Gregersen, Liberaliseringsudvalget Psykolog nyt

28 Når mor og far slår Inger Thormann og Anna Rosenbeck har endnu engang valgt at dele ud af deres mangeårige og solide viden om børns udvikling og forventede reaktion ved belastning Anmeldelse Af Susanne Bang Dahl Der er med Inger Thormann og Anna Rosenbecks Når mor og far slår tale om en ny bog til børn, skrevet som de to forrige af samme genre Når mor og far drikker og Mor er psykisk syg med det for øje at hjælpe med til kommunikation om et emne, som antagelig opleves belastende for barnet i dets dagligdag. Bogens genre er en højtlæsningsbog, hvor barnet kan få mulighed for at identificere genkendelige elementer fra historien eller genfinde personernes adfærd og følelser i sig selv. En sådan proces kan på samme måde som i legen, i tegningen eller andre projektive metoder hjælpe barnet til den heling, der kan følge med, at belastende oplevelser italesættes. På den måde er bogen ligeledes en arbejdsbog til den voksne, som søger at hjælpe barnet. I en sådan bog er det vigtigt, at man med fin balance skaber både det neutrale felt, hvor åbningen til projektion er stor og et indhold i historien, hvor barnet får mulighed for at genkende. Den konkrete bog, bogens figurer og bogens handling kan være en hjælp til at triangulere dialogen mellem den voksne og barnet. Denne triangulering vil udgøre grundlaget for et fælles genstandsmæssigt fokus i dialogen, som ligger udenfor, men alligevel er indeholdt i det relationelle. Den voksne og barnet deler i blandt andre Sterns terminologi fælles opmærksomhed de er sammen om noget af det, som den voksne gennem kendskabet til barnet har vurderet som betydningsfuldt for barnet. At en af den for barnet vigtige voksne så konkret vælger bogen, hvis indhold tegner barnets virkelighed, kan give barnet et lille element til opbygning af gode og måske nye erfaringer med interaktion med voksne. For børn med tilknytningsproblematikker i større eller mindre grad vil nye og anderledes erfaringer hver især kunne bidrage til at nye RIG s dannes (Repræsentationer af Interaktioner der er Generaliserede). Forhåbentlig erfaringer, som kan være med til at opbygge tillid til, at der er nogen i verden, der forstår noget af barnets indre verden. Bogens handling Bogen handler om Mathilde og Mathias, som sammen med deres mor og far introduceres, så vi ser den gennemsnitlige tidstypiske familie for os. Både mor og far arbejder, far mere end mor, og hele familien deles i små atomer om morgenen for at samles igen sidst på dagen. Familien er presset, og der er konflikter mellem mor og far, som børnene ikke forskånes for. Mor og far magter ikke at lade børnenes behov, fx behovet for tryghed, komme før deres egne behov for fx tilbagetrækning eller vredesudløsning. Forældrenes magtesløshed beskrives gennem deres voldelige reaktioner og gennem reaktioner som eksempelvis forskydning: Første gang hun skubbede ham, rejste han sig med det samme, men så sparkede hun til ham og skreg. Lad mig være din snothvalp. Vi følger begge børns reaktioner på og arbejdsmodeller for bedst mulig håndtering af de oplevelser, de har i familien. Mathilde inddrager sin magiske ven legetøjskatten. Hun tillægger den egenskaber, hun kan identificere sig med, og dermed giver hun sig selv mulighed for at flygte fra den realitet, at hun har svært ved at finde trøst hos de voksne, som skulle være hende nærmest. Hun skaber sin egen lille verden, fri for de barske konflikter. Hun vender tilbage til den tryghedsskabende, selvtrøstende tilstand, hvor forventningen til, at der er hjælp at hente hos andre, er lille. 28 Psykolog nyt

29 Anna Rosenbeck og Inger Thormann Når mor og far slår Illustreret af Ursula Seeberg Hans Reitzels Forlag Mathias mærker utrygheden ved det uforudsigelige i mors adfærd. Mor er stemningslabil og svinger fra ukontrolleret aggressiv til omsorgsfuld og kærlig. Mathias søger i første omgang at trøste mor for at afværge det ubehagelige, men afvises af mor i sit forsøg. Mathias vælger en anden arbejdsmodel han fraspalter sine følelser og bliver tom: Mathias sad uden at røre sig og sagde ikke et ord. Man skulle næsten tro, at han var et bord eller en stol. Samtidig ser vi den lille dreng, som ruller sig sammen som en lille snegl og trøster sig selv, når han bliver utryg. Børnene oplever, at mor handler og tager dem med på krisecenter. Her er der voksne, som forsøger at hjælpe ved at snakke med mor, Mathilde og Mathias, men børnene har ikke lyst til at snakke. Børnene tænker meget på deres mor, når hun ikke er der, og selv om de voksne på krisecenteret er søde, så er Mathias og Mathilde stadig utrygge ved alt det uvante. Børnene vil helst have, at alt skal blive, som det plejer, og bliver glade, da deres mor fortæller, at de skal hjem igen, hvor far venter dem. Hvordan det går derhjemme har forfatterne valgt at lade stå helt åbent. Fortælleren er den voksne, som evner at se og beskrive verden fra barneperspektivet: Når far er i godt humør, er hans ansigt helt glat. Samtidig er fortælleren den voksne, som giver børnene i historien adfærd, tanker og følelser, som er baseret på viden om børns udvikling og deres forventelige aldersspecifikke evne til at håndtere de oplevelser, de har. Den voksne forfatterne til bogen skaber på bedste måde mulighed for netop det at kunne identificere sig med og genkende noget i den fortalte historie. Anbefaling De ledsagende tegninger er på fineste vis med til at visualisere historien en god hjælp til barnet med vanskeligheder med opmærksomhed og koncentration og et dejligt visuelt fælles fokus for oplæser og barn. Skulle man finde en lille svaghed i bogen, kunne selve sproget få steder med fordel have været lidt mere tidstypisk. Hvilke børn er fx bekendte med udtrykket liflig musik? Det er en arbejdsbog, der kan anbefales. Den er gennemtænkt i forhold til de detaljer, der netop beskriver børns liv i miljøer med vold og utryghed. En voksen med selv gode fortælleevner vil ikke kunne give barnet så fine muligheder for identifikation og genkendelse, som bogen lægger op til. At der er tale om endog meget erfarne børnepsykologer, viser sig eklatant gennem den fine indføling i barnets univers, som bogen helt igennem udstråler. Jeg vil glæde mig til at bruge den og forventer, som med de to andre bøger, at den vil hjælpe mig dels til den bedst mulige kontakt med barnet om et ømtåleligt emne, dels som virksomt element i en terapeutisk proces. Susanne Bang Dahl bogdata Inger Thormann og Anna Rosenbeck: Når mor og far slår. Hans Reitzels Forlag, sider, illustreret (Ursula Seeberg), 168 kr. indb. Psykolog nyt

30 Møder og meddelelser Bestyrelsen Referat af bestyrelsesmøde 27. august 2008 Til stede: Roal Ulrichsen, Kirsten Bjerregaard, Arne Grønborg Johansen, Elise Nielsen, Rie Rasmussen, Ditte Söderhamn, Anne Thrane, Rebecca Savery Trojaborg, Vibeke Søndergaard (1. suppleant), Maja Nohr Christensen og Peter Salby Olsen. Fra sekretariatet: Marie Zelander, Lis Ethelberg og Ib Andersen samt Ole Anders Nielsen under punkt Nye medarbejdere. Konsulent Ebba Henker og servicechef Heidi Svane Hansen blev præsenteret for bestyrelsen. 1. Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referat. Referatet af bestyrelsesmødet 1. juli 2008 blev godkendt med et par mindre rettelser. 3. Referat af FU-møde. Ingen bemærkninger til referatet af møde i forretningsudvalget 18. august Introduktion for bestyrelsen. På baggrund af drøftelser i forretningsudvalget var der udarbejdet et forslag til et samlet introduktionsforløb for bestyrelsen fordelt over fire faser i efteråret Bestyrelsen kunne tilslutte sig ideen med et sammenhængende introduktionsforløb og kunne også godkende de øvrige faser i introduktionsforløbet. De bestyrelsesmedlemmer, der er formænd for faste udvalg, afholder i perioden frem til bestyrelsesmødet 6. oktober 2008 møder med den medarbejder i sekretariatet, der dækker det enkelte område. Bestyrelsen godkendte ligeledes, at der knyttes en ekstern konsulent til bestyrelsesseminaret oktober Konstituering, fortsat. I forlængelse af konstitueringerne på bestyrelsens 1. møde besluttede bestyrelsen følgende: Næstformand: Rie Rasmussen. Arbejdsgruppe om struktur: Der fremlægges forslag til kommissorium for strukturarbejdet på et kommende bestyrelsesmøde. Herefter bemandes gruppen. Arbejdsgruppe om arbejdsvilkår og arbejdsmiljø på det kommunale område: Tovholdere: Roal Ulrichsen og Rie Rasmussen. Arbejdsgruppe om psykologer i ledelse: Tovholder: Kirsten Bjerregaard. Arbejdsgruppe om organisationspsykologi: Tovholder: Vibeke Søndergaard. Arbejdsgruppe om føl og psykologer i uddannelsesstillinger: Tovholder: Rebecca Savery Trojaborg. For alle fire arbejdsgruppers vedkommende udarbejdes forslag til kommissorier i et samarbejde mellem de politisk udpegede tovholdere og sekretariatsmedarbejderne på de pågældende områder. Kommissorierne forelægges for bestyrelsen inden arbejdsgrupperne bemandes i øvrigt. Årsmødegruppen: Arbejdet fortsætter med uændret bemanding: Elise Nielsen, Susan Schlüter, Anne Line Dam Hansen og Thomas Iversen Arbejdsgruppe om certificering af psykologiske undersøgelser: Arbejdet fortsætter med uændret bemanding: Anne Thrane, Birgitte Brun, Jente Andresen og Thomas Iversen. Sygesikringens bedømmelsesudvalg: Kirsten Bjerregaard og Yvonne Kronberg. Landssamarbejdsudvalget: Roal Ulrichsen, Susanne Bærentzen og Birgitte Bräuner Jensen. Dansk psykologisk Forlags repræsentantskab: Maria Krarup Kristensen (spørges), Birgitte Brun og Vibeke Søndergaard. AAK s bestyrelse: Roal Ulrichsen. AAK s repræsentantskab: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen og Niels Kjeldsen (sekretariatet), sådan at Rie Rasmussen foreslås som medlem i stedet for Anne Line Dam Hansen, næste gang der er valg til AAK s repræsentantskab. ASE s bestyrelse: Kirsten Bjerregaard (subsidiært Anne Thrane), sådan at Kirsten Bjerregaard foreslås som medlem i stedet for Susan Schlüter næste gang, der er valg til ASE s bestyrelse. PTU: Susan Schlüter. Komiteen for Sundhedsoplysning, styrelsen: Roal Ulrichsen Komiteen for Sundhedsoplysning, det sagkyndige udvalg: Det blev foreslået, at sekretariatet bemander denne post. Psykolognævnet: Mariann Hansen og Line Thatt Jensen samt Ole V. Rasmussen som stedfortræder. 1 ledig stedfortræderplads besættes ikke p.t. Patientklagenævnet: Birgitte Bräuner Jensen og Louise Brückner Wiewe. På næste bestyrelsesmøde fortsættes konstitueringerne med henblik på øvrig bemanding af faste udvalg og arbejdsgrupper, sådan at arbejdet kan gå i gang. 6. Forretningsorden Bestyrelsen drøftede forslag fra Rie Rasmussen om, at ordstyrerfunktionen på bestyrelsesmøderne eventuelt skulle gå på skift, og om at bestyrelsesreferaterne kunne skrives og godkendes hurtigere, for at de kunne blive offentliggjort hurtigere. Bestyrelsen nåede frem til, at der ikke ændres ved, at formanden er ordstyrer på bestyrelsesmøderne, og at referaterne først offentliggøres efter godkendelse på næste bestyrelses-møde. Dog lægges referaterne snarest efter godkendelsen på hjemmesiden. Rie Rasmussens øvrige ændringsforslag indarbejdes i udkastet til forretningsorden, som færdigbehandles på næste bestyrelsesmøde. 7. Evaluering af generalforsamlingen. Bestyrelsen evaluerede generalforsamlingen i forhold til forberedelsen, dirigentkollegiets sammensætning, GFmaterialet/dagsordenen, tidsplanen, afviklingen, stedet og det tekniske forhold samt GF-referatet. Hovedsynspunkterne under evalueringsdrøftelsen var: - Det bør overvejes, hvordan formandskollegiet kan bruges mere aktivt i forberedelsen af generalforsamlinger. 30 Psykolog nyt

31 Møder og meddelelser - Det havde været rigtig godt med en ekstern og juridisk kyndig dirigent, også selv om tiden ikke kunne overholdes. Det er vigtigt, at en ekstern dirigent lever sig ind i tonen på Dansk Psykolog Forenings generalforsamlinger. - Forslagsarbejdsgruppen arbejdede rigtigt godt og bidrog i høj grad til, at behandlingen af de mange medlemsforslag kunne forløbe, så godt som den gjorde. - De indlagte summe- og gruppeøvelser tog nok tid fra selve generalforsamlingen, men var på den anden side med til at øge deltagernes engagement. - Det var ærgerligt, at personvalgene kom til at ligge så sent, at mange medlemmer var gået. - Den øgede sekretariatsdeltagelse bidrog positivt til afviklingen af generalforsamlingen. - Der var for mange tekniske/praktiske fejl og smuttere fra hotellets side. - Det var ærgerligt, at spisningen blev skubbet til så sent lørdag aften. Det er vigtigt, at der også er tid til den sociale side. - At begynde begge dage med en sang kunne være med til at give en god stemning fra starten. Bestyrelsen drøftede, hvordan de nedskrevne opsamlinger fra den indledende visionsdebat om lørdagen og gruppearbejdet om struktur om søndagen kan implementeres i det videre arbejde. Det blev tilkendegivet, at materialet kommer til at indgå som baggrundsmateriale og inspiration til bestyrelsesseminaret i oktober. 8. Regnskab efter 1. halvår Administrationschef Ole Anders Nielsen gennemgik hovedtallene i regnskabet efter 1. halvår De samlede indtægter udgør 17,3 mio. kr. og ligger meget tæt på det budgetterede, og medlemsfremgangen på netto cirka 200 nye medlemmer om året er fortsat som forventet. De samlede omkostninger er på 18,9 mio. kr. og svarer også nogenlunde til budgettet, men dækker over forskellige udsving. Således er der et lille merforbrug til aflønning af personale og et samlet mindreforbrug på projekterne. Udsvingene på projekterne dækker blandt andet over flere udgifter til generalforsamlingen og til bestyrelsen end budgetteret og samtidig færre udgifter til tilskud til decentrale enheder og flere indtægter til specialistuddannelsesområdet på grund af et meget stort antal ansøgninger i forbindelse med udløbet af gammel ordning. Psykolog Nyt er kommet ud af 1. halvår med et positivt resultat, som er kr. større end forventet, og kursusvirksomheden udviser også et pænt overskud, som er kr. større end forventet. Det samlede resultat for foreningen efter 1. halvår er et underskud på kr. mod det budgetterede underskud på 1,2 mio. kr., det vil sige en positiv afvigelse på knap kr. Bestyrelsen godkendte halvårsregnskabet. På et spørgsmål om, hvordan bestyrelsesmedlemmerne hæfter i forhold til foreningens økonomi, redegjorde Marie Zelander for, at det er foreningen som sådan, der hæfter for foreningens forpligtelser, da foreningen er en selvstændig juridisk enhed. Medlemmer hæfter således ikke personligt, hvilket også fremgår af vedtægternes Ny cand.pæd.psych.-uddannelse. Rækken af debatindlæg og svar til Psykolog Nyt om den nye psykologuddannelse var udsendt til bestyrelsen. Roal Ulrichsen redegjorde for sagen. Bestyrelsen drøftede, om man på et tidligere tidspunkt kunne have meldt foreningens holdning klarere ud. Forløbet havde været meget komplekst, og Dansk Psykolog Forening havde ikke været inddraget i det seneste forløb. Det havde hele tiden været foreningens klare holdning, at man selvfølgelig ikke kunne acceptere en ny psykologuddannelse med et lavere fagligt niveau end den tidligere cand.pæd.psych.- uddannel se. Den nye uddannelse så imidlertid ud til at leve op til disse krav og svarer dermed til den gamle cand. pæd.psych.-uddannelse, som er godkendt i psykologlovens forstand. Sagen tages op igen på næste bestyrelsesmøde. 9. a. Dansk psykologisk Forlag. Bestyrelsen drøftede en henvendelse fra Dansk psykologisk Forlag i anledning af, at forlaget Pearson har opsagt Dansk psykologisk Forlags rettigheder til en række test. Bestyrelsen drøftede situationen. Der var enighed om, at foreningens grundholdning og interesse er, at medlemmerne har adgang til test af høj kvalitet. Sagen blev i øvrigt behandlet fortroligt. Der holdes snarest et møde med forlaget, Pædagogisk Psykologisk Forening og relevante personer fra foreningen. Sagen tages op igen på næste bestyrelsesmøde. 10. Arbejdsmarkedsreform. Roal Ulrichsen orienterede om de forestående trepartsdrøftelser, hvor blandt andet dagpengeperiodens længde er i spil. AC deltager i drøftelserne. Bestyrelsen tog redegørelsen til efterretning. 11. Overførelse af overskud. Neuropsykologisk Selskab og Børneneuropsykologisk Selskab: dispensationsansøgning om overførsel af eventuelt overskud fra konference (udsat fra bestyrelsesmødet 1. juli 2008). Bestyrelsen besluttede ikke at imødekomme ansøgningen, da det ikke ville være i overensstemmelse med gældende praksis for, hvor store overskud en decentral enhed må overføre fra et år til et andet. 12. Arbejds- og organisationspsykologisk fagnævn. Bestyrelsen godkendte, at fagnævnet består af Pernille Forchhammer, Hanne Anthony, Kenneth Børgesen, Per Tranum Jensen, Trine Lindemark og Heidi Francke Olsen Bestyrelsen noterede sig samtidig, at Dorthe Knauer forventes at udtræde af fagnævnet, og at Edvin Grinderslevs rolle er uafklaret. Psykolog nyt

32 Møder og meddelelser 13. Om omvalg til MP Pension. Ingen bemærkninger. 14. ICP2008, Berlin juli Roal Ulrichsen redegjorde for kongressen og for generalforsamlingen i IUPsyS. Ingen bemærkninger. 15. Eventuelle indstillinger til priser i EFPA-regi: a) Aristotle Prize. b) Wilhelm Wundt- Villiam James Prize. Bestyrelsen godkendte, at eventuelle kandidater til de to priser kan indstilles uden yderligere bestyrelsesbehandling. 16. Mødeplan Mødeplanen blev godkendt. Det undersøges, hvordan nogle af bestyrelsesmøderne kan holdes andre steder i landet, eventuelt i forbindelse med medlemsmøder. 17. Nyt fra formanden. Ingen bemærkninger. 18. Nyt fra sekretariatet. Ingen bemærkninger. 19. Eventuelt. Intet til punktet. Referat af forretningsudvalgsmøde 18. august 2008 Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen, Elise Johanne Nielsen og Arne Grønborg Johansen. Fra sekretariatet: Marie Zelander. 1. Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen blev godkendt. 2. Udkast til 2. møde i bestyrelsen. Forretningsudvalget gennemgik og forbehandlede udkastet til dagsorden for bestyrelsesmødet. (Der henvises til punkterne i referatet af bestyrelsesmødet 27. august 2008 ovenfor, idet punkter, der er oversendt til behandling udelukkende i bestyrelsen, ikke omtales i nærværende referat. Red.) Ad 3) Godkendelse af referat af bestyrelsesmødet 1. juli Forretningsudvalget havde ingen bemærkninger ud over to sproglige præciseringer. Ad 5) Konstituering, fortsat. Forretningsudvalget gennemgik oversigten over de konstitueringer, der blev besluttet på bestyrelsens 1. møde. Næste skridt er at bemande de faste udvalg og arbejdsgrupper samt at træffe beslutning om udpegninger til de resterende eksterne repræsentationer. Der var enighed i forretningsudvalget om at foreslå bestyrelsen, at udvalgsformændene i samarbejde med sekretariatet kommer med forslag til de faste udvalgs og arbejdsgruppes sammensætning. I forbindelse hermed fandt forretningsudvalget, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i de arbejdsopgaver, der følger af handlingsprogrammet, for at udvalgene og arbejdsgrupperne kan sammensættes sådan, at de relevante kompetencer til at løfte opgaverne er til stede. Roal Ulrichsen tilkendegav, at der også bør tages kontakt til de medlemmer, som stod bag forslag til handlingsprogrammet, som var blevet vedtaget af generalforsamlingen. Rie Rasmussen fandt, at der bør være særlig fokus på medlemsgrupper, som ikke p.t. er sektionsdækkede og føler sig marginaliserede, fx de universitetsansatte psykologer. FU fandt, at det er en opgave, som bør drøftes i Løn- og stillingsstrukturudvalget. Roal Ulrichsen foreslog, at der også blev planlagt med løbende temadrøftelser i bestyrelsen af de overordnede politikområder med henblik på at ajourføre/fastlægge foreningens politik på alle væsentlige områder. Forretningsudvalget tilsluttede sig forslaget. Ad 7.a) Arbejdsmarkedsreformen. Roal Ulrichsen orienterede om, at der afholdes ekstraordinært møde i AC s bestyrelse 19. august 2008 i anledning af, at regeringen har indkaldt til trepartsdrøftelser om en fremrykket arbejdsmarkedsreform. Regeringen ønsker snarest muligt at iværksætte tiltag, som kan skaffe flere i arbejde. Hovedtemaerne er dagpengesystemets indretning, aktivering, tilbagetrækning og import af arbejdskraft. Et af omdrejningspunkterne forventes at blive dagpengeperiodens længde, og hvis den afkortes, eventuelt forhøjede satser. Forretningsudvalget drøftede foreningens holdning til en sådan dagsorden. Det var opfattelsen, at præmissen om, at en kortere dagpengeperiode eventuelt kombineret med højere satser hurtigt får flere i arbejde, er forkert. Problemet løses ikke på denne måde. For at bringe ledigheden yderligere ned er der i stedet brug for mere langsigtede tiltag som fx bedre muligheder for omskoling. Men såfremt det uundgåeligt går den vej, vil Dansk Psykolog Forening ikke sætte sig imod, at satserne forhøjes. Ad 8) Ny cand.pæd.psych.-uddannelse. Udkast til debatsvar fra Roal Ulrichsen på den række af debatindlæg til Psykolog Nyt om den nye cand.pæd. psych.- uddannelse blev omdelt og drøftet. Forretningsudvalget drøftede, om man på et tidligere tidspunkt kunne have informeret medlemmerne bedre om dette emne. Problemet var, at den nye uddannelse er kommet lige så meget bag på foreningen som på medlemmerne, fordi Dansk Psykolog Forening ikke var inviteret med i den arbejdsgruppe i Videnskabsministeriet, der har udarbejdet forslaget. Det er foreningens klare holdning, at man selvfølgelig ikke kan acceptere en ny psykologuddannelse med et lavere fagligt niveau end den tidligere cand.pæd. psych.-uddannelse. Dette kunne godt have været kommunikeret tydeligere. Noget af den kritik, der kommer til udtryk i debatindlæggene, er derfor forståelig. I lyset heraf var der forslag til enkelte rettelser i udkastet til Roal Ulrichsens svar. Ad 12) Nyt fagligt selskab for supervision. Forretningsudvalget kunne bakke op om initiativet til at oprette et nyt fagligt selskab for supervision. Når der foreligger vedtægter for selskabet, forelægges de for bestyrelsen til godkendelse. Ad 13) Ansøgning om støtte til etablering af akademikernetværk. Forretningsudvalget besluttede at 32 Psykolog nyt

33 Møder og meddelelser imødekomme ansøgningen om at støtte igangsættelsen af et akademikernetværk i Thy og Mors kommuner med kr. Begrundelsen var, at der er tale om et fornuftigt initiativ i et udkantområde, og at det er en engangsudgift. Det forudsættes, at netværket holder foreningen orienteret om sine aktiviteter. 3. Mødeplan: forretningsudvalget. Forretningsudvalgets medlemmer melder tilbage til sekretariatet, om de foreslåede mødedatoer passer. 4. Eventuelt. Intet til punktet. Kredse Kreds Nordjylland Generalforsamling og foredrag Kredsen afholder generalforsamling og foredrag i Aalborg tirsdag 18. november 2008 kl Program: Kl : Voksne med ADHD. Foredrag ved psykolog Dorthe Damm, specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi. Kl byder kredsen på et let traktement. Kl : Generalforsamling. Der er ingen tilmelding til denne aften, og man kan deltage i de enkelte arrangementer efter ønske. ADHD forbindes ofte med børn, og der har tidligere været antagelser om, at ADHD var resultatet af en umodenhed i hjernen, som efterhånden ville modnes. Det er dog de seneste år blevet mere og mere klart, at de vanskeligheder, der kendetegner ADHD hos børn, også findes hos voksne. De grundlæggende vanskeligheder ligner de vanskeligheder, børn har, men symptomerne kan fremtræde anderledes hos voksne. Voksne med ADHD har behov for varierende grad af støtte og hjælp afhængig af deres livssituation og graden af symptomer. Sted: Magisterforeningens lokaler, Østerågade 19, 3. Aalborg (over Danske Bank). Carina Thomsen og Maren Moltsen Sektioner Selvstændige Psykologers Sektion NB. Temadag og generalforsamling flytter! Som tidligere annonceret holder sektionen temadag og generalforsamling november På grund af renovering og støjgener på det oprindeligt aftalte sted må arrangementet flyttes geografisk til: Ledernes Konferencecenter i Odense, Rugårdsvej 590, 5210 Odense NV. Læs nærmere, og se kørselsvejledning på > Transport. Se desuden sektionens egen hjemmeside > Sektioner. Pia Callesen Ledersektionen Generalforsamling 2008 Generalforsamlingen afholdes 26. november 2008 kl Dagsorden ifølge sektionens vedtægter. I tidsrummet kl vil der blive serveret et let traktement og tidligere chefpsykolog Birgitte Brun tale over emnet: Hvordan skal psykologer takle pressen? Eksempler og gode råd! Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Der er fri adgang for sektionens medlemmer. Af hensyn til traktementet ser vi gerne, at du giver besked om din deltagelse på mail: [email protected]. Vi opfordrer sektionsmedlemmer, der ønsker at præge udviklingen for psykologer i ledelse, om at stille op til styrelsen. Henning Damkjær, formand Selskaber Børne- og Familiepsykologisk Selskab Fyraftensmøde Onsdag 12. november 2008 kl afholder selskabet fyraftensmøde i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 3. sal, København Ø (ring på på 3. sal!) Emne: Mindfulness i behandling af børn med GAD, ved psykolog Sabrina Justesen. Indhold: Tydeliggørelse af begrebet mindfulness i en psykologisk forståelsesramme. Hvordan kan vi forstå GAD hos børn i et udviklingspsykologisk perspektiv? Hvilke behandlingsmekanismer er relevante i en intervention, som inddrager mindfulness? Konkrete eksempler på mindfulness-inspirerede interventioner over for børn med GAD. Fællesdiskussion, erfaringsudveksling om emnet. Der er gratis adgang. Ingrid Busck Dansk Sundhedspsykologisk Selskab Fyraftensmøde Selskabet afholder fyraftensmøde med forfatteren og journalisten Kristian Ditlev Jensen med emnet Det bliver sagt også til psykologerne. I en voksen alder har forfatteren Kristian Ditlev Jensen været i terapi hos fire forskellige psykologer for at bearbejde det tre år lange misbrug. Han fortæller, hvordan det var at gå i terapi for det seksuelle misbrug hos fire forskellige psykologer, der anvendte fire forskellige metoder. Kristian har haft udbytte af alle de terapier, han har været i. Men hvad fik han ud af det? Hvad virkede? Og hvad virkede ikke? Dette og meget mere kan du høre om i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø onsdag den 12. november 2008 kl Entré for medlemmer 50 kr. Medlemskontingent: 300 kr. Medbring venligst lige penge. Der serveres kaffe, te og brød i pausen. Tilmelding bedes foretaget til: [email protected] Monica Tafdrup Notkin MM i øvrigt Dansk Selskab for Kreativitet og Innovation Dilemmaet som drivkraft for kreativitet Dilemmaer kan få os til at føle os låste og magtesløse, men netop som vi er ved at give op, kan der vise sig nye kreative muligheder for at komme vi- Psykolog nyt

34 Møder og meddelelser dere. Lektor, ph.d. Jens Berthelsen, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, vil fortælle om, hvordan dilemmaer kan være produktive og åbne muligheder for at tænke kreativt. Desuden vil deltagernes egne erfaringer blive inddraget for at belyse mulighederne i dilemmaer til at opnå nye erkendelser og nye handlemuligheder. Tid og sted: Torsdag 6. november 2008 kl i Kvarterhuset, lok. 407, 4. sal. Jemtelandsgade 3, København S. Deltagelse gratis, men tilmelding til Herluf Trolle nødvendig, tlf , [email protected]. Herluf Trolle Det Danske Sigmund Freud Selskab Foredrag Det Danske Sigmund Freud Selskab inviterer til foredrag: Freud og den jødiske mysticisme, ved psykolog og psykoanalytiker Gert Rønsby. Tid og sted: Tirsdag 4. november 2008 kl i Løngangstræde 37 B, 4. th., København K (elevator). Entré 70 kr., studerende 40 kr. Tilmelding nødvendig på freudselskabet@ gmail.com eller tlf Bente Petersen Jungforeningen, København Forum for analytisk psykologi Foredrag: Drøm, Mytologi, Tro og Kræft. Foredrag ved cand.psych., psykoanalytiker og jungiansk analytiker (IAAP) Hans Ole Nielsen, specialist i psykoterapi og supervision, medstifter og mangeårigt medlem af Jungforeningen. Foredragsholderen tager udgangspunkt i sin bog Tredje halvleg om en mands møde med kræften og sig selv, en meget personlig, usentimental og ærlig beretning om hans alvorlige kræftsygdom og om den fysiske og måske især den psykiske proces, han gennemgik. I sin kamp mod modløshed og angst spillede drømme og myter en stor rolle som forbindelsesled til psykiske lag, der gav kræfter og livsmod. Foredraget berører ud over det jungianske område også væsentlige sundhedspsykologiske og eksistentielle problematikker. Tid og sted: Torsdag 27. november 2008 kl i Medborgerhuset, Ahlefeldtsgade 33, København K. Tilmelding, program og yderligere oplysninger på tlf samt www. cg-jung.dk Tusse Weidlich HOPE Udviklingsprogram 2009 Personale fra sygehus- og sundhedsvæsenet ud i Europa Health Professionals in Europe: new roles, new skills. HOPE udvekslingsprogram 2009 afvikles 18. maj juni Programmet henvender sig til ansatte på sygehuse og i sundhedsforvaltninger, der beskæftiger sig med ledelse og ledelsesopgaver inden for det kliniske og administrative område. Udvekslingsprogrammet afvikles i et af de 27 EU-lande og afsluttes med en konference i Lissabon, Portugal, juni Information og materiale kan indhentes hos den danske nationale HOPEkoordinator, Danske Regioner, Niels Erik Sanden, Århus Universitetshospital Risskov, tlf , nes@hope. aaa.dk Ansøgningsfrist 31. oktober Niels Erik Sanden Skolepsykiatrisk Center, København Centereftermiddag Fredag 7. november 2008 kl afholder Skolepsykiatrisk Center møde på Gl. Kalkbrænderivej 13, København. Alle er velkomne. Emnet er Kost og hyperaktivitet (ADHD og DAMP): Hyperaktivitet indlæringsvanskeligheder ADHD DAMP ved Karen Nørby, ernæringsterapeut og forfatter. Mange forældre, lærere og pædagoger søger efter noget, de kan gøre for at hjælpe de skæve børn til en bedre dagligdag. Den behandling, forældrene tilbydes, inddrager sjældent kosten, selv om der efterhånden findes forskning, som underbygger, at kostændringer både er velbegrundede og effektfulde. Tilsætningsstoffer, sukker og fødevarereaktion kan påvirke denne gruppe af børn og unge samt mangel på livsvigtigt fedt og næringsstoffer. Et andet vigtigt område er, at nogle børn danner morfinlignende stoffer ud fra helt almindelige fødevarer som mælk og gluten. Karen vil give bud på forskellige behandlingsforslag og komme med helt konkrete råd til mad i hverdagen. Yderligere oplysninger kan fås på enten telefon eller på mail: [email protected]. Eva Rützou Seniortræf Foredrag: 30 år i Grønland Mødeforummet Seniortræf byder velkommen til det sidste af efterårets tre foredrag. Ernst Jensen fortæller om sin tid i Grønland og arbejdet som skoleinspektør og psykolog. Mødedato: Lørdag 15. november 2008 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø, kantinen. Af hensyn til oplysning om dørkode og bestilling af mad skal tilmelding ske senest tre dage før mødets afholdelse til sekretær Henny Maja Gregersen i Dansk Psykolog Forening, tlf Nina Koeller & Anne Wilhelm-Hansen 34 Psykolog nyt

35 Rubrikannoncer Dansk Psykolog Forening ÅRSMØDE 2009 Dansk Psykolog Forenings privatgruppe afholder gå-hjem-møde: Lønforhandling kan læres Dato og sted: Mandag den 24. november 2008, kl Studenterhuset, Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C., Preben Hornung Stuen. Baggrund og indhold: Mange er bange for at forhandle deres egen løn. De bryder sig ikke om at skulle sidde foran chefen og argumentere for, hvorfor de er mere værd. Men det behøver ikke være så slemt. Forhandling er en slags samtale, hvor der er regler og ritualer, som sagtens kan læres. Nogle (især kvinder) går skævt af forhandlinger, fordi forhandlingen er bygget op om mænds indbyrdes kommunikation. Man kan sige, at de to køns sprog støder sammen i det univers, der hedder forhandling. Det giver fordele og ulemper til både kvinder og mænd. Oplægsholder er journalist Solveig Schmidt. Hun vil afkode sproget i forhandlingerne og give praktiske redskaber, som klæder deltagerne på til selv at forberede og gennemføre en forhandling. Der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål. Der vil blive serveret sandwich, vand, kaffe og te. Målgruppe og tilmelding Målgruppe: alle privatansatte medlemmer af Dansk Psykolog Forening kan deltage. Deltagelse er gratis. Tilmeld dig senest 14. november 2008 på: [email protected]. Venligst angiv Lønforhandling for Privatansatte. Arrangementet vil blive gennemført i et samarbejde med Bibliotekarforbundet. FOLKE SUNDHED OG LIVSSTIL Dansk Psykolog Forening afholder Årsmøde fra den 14. maj kl til den 15. maj 2009 kl Sted: Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, Nyborg Årsmødet vil tematisere forskellige aspekter af det overordnede tema og vil være bygget op med en indledende og afsluttende plenumforelæsning, samt 6 forskellige workshops a hver 6 timer. Hver workshop er opbygget som et sammenhængende forløb, således at man tilmelder sig én workshop, som følges gennem hele Årsmødet. De 6 workshop vil blive søgt godkendt til specialistuddannelserne på Det tværgående modul (3.99: Øvrige) af de respektive fagnævn. Nærmere program m.m. vil blive oplyst senere. Årsmødegruppen Der vil i foråret 2009 blive afholdt et tilsvarende kursus i København. Psykolog nyt

36 Indmeldte og Nyt job Indmeldte Stud.psych. Sarah Al-Abboud Stud.psych. Katrine Arnkjær Stud.psych. Line Christensen Asdic Claessen Stud.psych. Meri Dandari Stud.psych. Charlotte Edelbo Stud.psych. Carina Astrid Emilie Hansen Stud.psych. Laila Faurshov Haubro Stud.psych. Laura Kirstine Jensen Dorthe Amby Jensen Stud.psych. Iben Kathrine Dalsgaard Jensen Stud.psych. Trine Jessen Stud.psych. Ida Knakkergaard Stud.psych. Line Rosenkilde Kristiansen Stud.psych. Anna Lee Stud.psych. Kristin Leifsdottír Mette Lilleøre Stud.psych. Anna Grete Kildal Lodberg Stud.psych. Meimei Claudi Mikkelsen Stud.psych. Lone Wiberg Mohr Cand.pæd.psych. Emannuel Netsey-Afedo Nyt Job Offentlig ansættelse Louise Dimitra Angeloú Behandlingsinst. Hald Ege Region Midtjylland Pr Sara Hansen Bork PPR Østerbro Københavns Kommune Pr Charlotte Elsnab Rehabiliteringsmedicin Orupsjukhuset Universitetssjukhuset i Lund Sverige Pr Louise Fransgaard Tværfagligt Smertecenter Region Nordjylland Pr Ophie Iuel-Brockdorff Sct. Stefans Rådgivningscenter Københavns Kommune Pr Gitte Bach Jensen PPR, Silkeborg Kommune Pr Ditte Sofie Jeppesen Autismecenter Vestsjælland Vordingborg Kommune Pr Karin Juul Døvblindecentret Aalborgskolen Region Nordjylland Pr Sarah Krarup Larsen Afsnit for Ambulant Psykiatri Psykiatrisk Center Region Nordsjælland Pr Anne Sofie Lerche PPR, Herning Kommune Pr Pia Meldgård Tværfagligt Smertecenter Sygehus Nord, Køge Region Sjælland Pr Anne-Kirsten Brinth-Odgaard Ungeteamet, Børn & Fam. Afd. Randers Kommune Pr Lars Bjerggaard Pedersen Restpsykiatrisk Afdeling Århus Psykiatriske Hospital Risskov, Region Midtjylland Pr Helena Vissing Ressourcecentret, Base 4 Holbæk Kommune Pr Privat ansættelse Susie Kjær COWI A/S, Kgs. Lyngby Pr Thomas Klint Mulighedernes Hus ApS. Odense Pr Rikke Mejlgaard Odense Psykologhus A/S Frederiksgade Odense C Pr Dorthe Mejlhede KIApro, Åstrupvej Hjørring Pr Paul Georges De Visme Kognitivt Psykologcenter Wattar Gruppen Pr Selvstændig virksomhed Trine Caspersen Tricas Holding ApS Langelinie København Ø. Pr Masja Dessau Byens Praksis for Psykologi Peder Skrams Gade 1, kld København K Pr Sigurdur Eyjolfsson Psykologcenter Fyn ApS Vestergade 82, Odense C. Pr Britta Grove Privat Praksis J. Chr. Juliussens Vej 2, 2.th Horsens Pr Cand.pæd.psych. Tusse Sidenius Jensen Privat Praksis Milnersvej Hillerød Pr Bjarne Konning Privat Praksis Krogsgade København Ø. Pr Pia Birk Lunn Psykologisk Klinik Gl. Ringstedvej Holbæk Pr Marianne Skak Lund Skak Lund Baldersbuen 49, Hedehusene Pr Cand.pæd.psych. Anne Falk Madsen Privat Praksis Egbjergvej Brabrand Pr. 1. juli 2008 Ditte Munch-Andersen Privat Praksis Rolighedsvej 11, Frederiksberg C Pr Cand.pæd.psych. Leif Lindhart Nielsen Psykologisk Klinik Vesterbrogade 62 A, København V. Pr Jeanet Heskjær Pedersen PsykologCentret-Silkeborg Søndergade 1 B, 2. tv Silkeborg Pr Flemming Schnedler Privat Praksis Krænhavssti Thisted Pr Lisbeth Stenning Psykologisk Klinik Eskilstrup Vestergade Eskilstrup Pr Christian Lykke Nielsen Danijela Nørlov Birthe Lykke Nielsen Ungdomspsykiatrisk Amb. Bispebjerg Hospital Region Hovedstaden Pr Cand.pæd.psych. Ulla Gottliebsen Psykologerne i Strømgade Strømgade Hjørring Pr Karin Skov Vognsen Arbejdspsykolog Karin Vognsen Oldenborggade 1C, Fredericia Pr Psykolog nyt

37 Rubrikannoncer Psykologisk Psykiatrisk Privatklinik Rosenborg ved speciallæge i psykiatri Nicolas Hasle Klinikken er bemandet med erfarne speciallæger og kan med kort ventetid bl.a. forestå Second opinion Vurdering af behov for medicinsk behandling Generel information om medicinsk behandling Rådgivning ved misbrugsproblemer Psykiatrisk behandling af psykiske lidelser Udfærdigelse af visse speciallægeerklæringer Rådgivning af pårørende, arbejdsplads m.fl. Klinikken er beliggende centralt i København i lyse og indbydende lokaler. Vi har ikke overenskomst med Sygesikringen. Tlf Institut for Psykologi Københavns Universitet MEDITATION, KROP OG SPIRITUALITET Perspektiver på mindfulness baserede metoder Torsdag den 6. november 2008 kl I auditoriet, Geologisk Museum, Øster Voldgade 5-7 Center for Humanistisk Sundhedsforskning ved Universitets psykologiske Klinik afholder en mini-konference med det formål at kvalificere den megen tale om meditation og mindfulness ved at give eksempler på nyere videnskabelig tænkning. Niels Viggo Hansen: Terapeutiske metaforer i kroppen Kay Worsfold: Kroppens tilstedeværelse i meditationen Antonia Sumbundu: Er der spiritualitet i programmer baseret på mindfulness Peter Elsass: Mindfulness i øst og vest. Deltagelse er gratis, men tilmelding skal foretages til [email protected] Supervisionsgruppe Vel mødt Peter Elsass Med henblik på autorisation og specialistuddannelse i psykoterapi eller børneneuropsykologi tilbydes supervision. Supervisor Jytte Gandløse, cand.psych.aut., supervisor og specialist i psykoterapi og børneneuropsykologi, samt mange års erfaring med systemisk og narrativ terapi. Tidspunkt: Fredage med opstart januar Varighed: I alt 60 timer fordelt på 12 x 5 timer Deltagerantal: 5 Pris: kr., kan betales over to rater. Sted: Psykologerne på gården, Høsterkøbvej 52, 2970 Hørsholm Tilmelding: Senest , du er først optaget, når betaling for 1. rate er modtaget. Yderligere oplysninger: Mail: [email protected] eller tlf Ny tværfaglig efteruddannelse, der følger det tværfaglige ministrielle udvalgs vejledende retningslinjer for efteruddannelser i psykoterapi PSYKOTERAPI ( året) Med familier, par og enkeltpersoner 2-årigt overbygningsforløb for professionelle, som allerede har genneført DISPUK s 3-årige efteruddannelse i systemisk og narrativ teori og praksis - eller et tilsvarende uddannelsesforløb. 4. år Opstart den 25. februar 2009 Snekkersten Ialt 24 dage pr. år Terapeutisk praksis med live-klient arbejde under direkte supervision Selvrefleksion/egenterapi indgår som en integreret del i undervisningens praktiske aspekter Supervision af egen praksis, hvor der medbringes DVD/video-optagelser af eget terapeutisk arbejde. Afsluttes med en skriftlig opgave på ca. 10 ideer, der bedømmes af ekstern censor. 5. år D I SPUK For Terapeutisk praksis med live-klient arbejde under direkte supervision. Supervision af egen praksis, hvor der medbringes DVD/video-optagelser af eget terapeutisk arbejde. Uddannelsen afsluttes med en mundtlig præsentation af og refleksion over eget terapeutisk arbejde samt en skriftlig opgave på ca. 10 sider. Begge præstationer bedømmes af ekstern censor. Uddannelsen følger Dansk Psykologforenings etikregler! Der afholdes personlige ansøgningssamtaler i efteråret med efteruddannelsens faste undervisere, cand.psych. Anne Saxtorph & cand.psych. Magnus Brammer Kursusnr behandlere, konsulenter og ledere Yderligere info og tilmeldning Snekkersten & Århus Telefon [email protected] 400_86x237_psykolognyt.indd :28:24 Psykolog nyt

38 Rubrikannoncer CAM Center for ACT og Mindfulness Leif Schwensen udbyder: Deepening the Relationship Between ACT and Mindfulness A 3½-day Workshop offered by Kelly G. Wilson, Ph.D., University of Mississippi, USA Tid: Mandag den torsdag den 14. maj dag fra kl , 2. og 3. dag fra kl og 4. dag fra kl Sted: Center for ACT og Mindfulness, Frederiks gade 75-77, opgang C, 8000 Århus C. Pris: kr bedes indbetalt på konto i Djurslands Bank reg. nr konto nr Skriv venligst tydeligt navn, adresse og titel. Tilmeldings-/betalingsfrist Prisen inkluderer formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe de 3 første dage og formiddagskaffe på den 4. dag samt alle kursusmaterialer. Det vil blive tilstræbt via aftale med forlaget New Harbinger, at Kelly Wilsons nye bog : Mindfulness for Two. The place for Mindfulness in Acceptance and Commitment Therapy, herudover vil kunne købes i forbindelse med Workshoppen. Der er tale om et eksternat. Kursussproget er engelsk. Although ACT has not typically involved explicit training in formal mindfulness meditation practice, it is clear, that mindfulness practice and ACT share a number of truly central concerns. Mindfulness Based Stress Reduction (MBSR) could be argued to be the greatest single wellspring to the use of mindfulness in western medicine. MBSR grew up in a medical setting. Jon Kabat-Zinn is, by training, a molecular biologist. ACT, by contrast, grew up inside academic psychology, steeped in the behaviour analytic tradition and the experimental analysis of behaviour. It is remarkable that such wildly different origins could produce methods that lead to such similar conclusions. Both ACT and MBSR rely heavily on experiential learning methods. Both approaches ask clients and teachers to look deeply at their own experience as the ultimate teacher. Both are interested in a holistic approach to human wellbeing. Both are deeply interested in the role of language and the products of the mind. Both have produced technologies that disentangle us from the words that fill our heads, and which stand in so convincingly for the world. Both ACT and MBSR seek to bring us more richly into contact with the present and with the wondrousness potential in each moment of life. In this workshop, we will explore in depth the connection between mindfulness practice and ACT. This will be an ACT workshop, not an MBSR workshop. However, the workshop will incorporate significant periods of meditation practice. We will use these periods of practice to expand our understanding of the relationship between these two bodies of work. Our examination of mindfulness practices will not be mere speculation; rather it will be an examination that is informed by direct interaction with mindfulness and with ACT principles and procedures. The workshop will begin with a brief introduction to the ACT model and a few comments on an ACT perspective on mindfulness. The balance of the workshop will be spent moving between experiential training in ACT and meditations designed to deepen ACT practice. The aim of the workshop will be to (1) foster integration of this work for those interested in the interface between the two, (2) to help us all to better understand ACT principles and the ways that mindfulness can inform them, and finally, (3) to improve our ability to serve the clients and trainees who come to us for help. Møblerede lokaler til leje på dagsbasis 30 m fra Nørreport Station, Kbh.K. Velegnet til fx.samtale,coaching mv. Se mere: Dukkehus med indbo og WAIS kuffert med indhold sælges: 2000,00 kr. Tlf Kliniklokale på delebasis i stor Østerbrolejlighed. Tlf Forskningsmetodologi 4 dages kursus til specialistuddannelse Forventes godkendt ny og gl. ordning. 12., 13. og 21., 22. januar 2009 i Gentofte v/københavn. Godkendte undervisere. Kr. 3600,00. For nærmere info: [email protected] Kelly G. Wilson, Ph.D., is an Associate Professor of Psychology at the University at Mississippi. He is Past President of the Association for Contextual Behavioral Science, and is one of the co-developers of Accentance and Commitment Therapy. He received his Ph.D. at the University of Nevada, Reno. He joined the faculty at the University of Mississipiin 2000, where he established the Mississippi Center for Contextual Psychology. Dr. Wilson has devoted himself to the development and dissemination of ACT and its underlying theory and philosophy for the past 19 years, publishing 33 articles, 24 chapters and 4 books including Acceptance and Commitment Therapy: An Experiential Approach to Behaviour Change and forthcoming Mindfulness for Two: The place for Mindfulness in Acceptance and Commitment Therapy. He has central interests in the application of behavioural principles to understanding topics such as purpose, meaning and values, therapeutic relationship, and present moment focused work. Dr. Wilson has presented workshops to more than 16 countries, and has participated as co-investigator in a wide range of research projects in the US, Sweden and the United Kingdom. 38 Psykolog nyt

39 Rubrikannoncer Nordiske børne- og ungdomspsykoanalytikere tilbyder kursus over 2 år i Begreber og metode i psykodynamisk børne- og ungdomspsykoterapi Kurset retter sig til børnepsykologer og børnepsykiatere, som vil uddanne sig i/vedligeholde en psykodynamisk tænkning. Udgangspunktet for undervisningen er den kliniske virkelighed, og formålet med kurset er at skabe forbindelse mellem denne og de psykodynamiske/analytiske teorier. Det pædagogiske undervisningsprincip er 'learning by doing', men der er også indspil i form af teoretiske oplæg. Deltagerne skal derfor være indstillet på at medbringe klinisk materiale og at læse, diskutere teoretiske artikler og at reflektere over teorierne i forhold til det kliniske materiale. I tilknytning til kurset er der mulighed for at deltage i gruppesupervision. For yderligere oplysninger: Kurset finder sted 8 fredage pr. år på Nordisk Lejrskole & Kursuscenter, Lejrskolevej 4, 3400 Hillerød, Første kursusdag: den 30. januar Pris: kr (inkluderer fuld forplejning). Betales i 4 rater a kr pr. semester. Kurset er godkendt af Dansk Psykolog Forenings Børnepsykologisk Fagnævn: Psykologiske undersøgelsesmetoder (18 timer) og Psykoterapeutiske metoder (78 timer) og Psykoterapeutisk Fagnævn: Grundlagsteori og klinisk teori (90 timer). Dansk Psykiatrisk Selskab har godkendt kurset som led i grunduddannelsen for psykiatere og børne- og ungdomspsykiatere. Yderligere oplysninger og tilmelding: [email protected] 3-årig efteruddannelse i Intensiv Dynamisk Korttidsterapi ved Patricia Coughlin Della Selva Start maj 2009 Uddannelsen søges godkendt af Dansk Psykolog Forening ift. Specialiseringsmodulet. Læs mere på eller ring til Malene Hinrichsen på Kursuslokaler udlejes Psykologhuset Vesterport, centralt beliggende ved Det Ny Teater og Vesterbros Torv, udlejer undervisnings- og kursuslokaler hverdagsaftener og weekender fra fredag aften til søndag aften. Se for yderligere information og fotos. Psykologcentret City Aut. psykologer (2) søges til velfungerende team på vores travle og centralt beliggende center ved Kgs. Have, Kbh. Ansøgning inkl. bilag sendes snarest til: [email protected] Dansk Selskab for ACT afholder workshops i Acceptance and Commitment Therapy En af de store retninger inden for den 3. bølge af kognitiv adfærdsterapi Introduktion til teori og metode Undervisere: og specialist i psykoterapi Ole Taggaard Nielsen. Medstifter af Dansk Selskab for ACT. Har i en årrække specialiseret sig i kognitive behandlingsformer, senest i Dialektisk Adfærdsterapi og Acceptance and Commitment Therapy. Er efteruddannet i Danmark og i udlandet. Susan Møller Rasmussen. Medstifter af Dansk Selskab for ACT. Specialiseret inden for kognitive behandlingsformer siden Arbejder ud fra en ACT og mindfulnessbaseret tilgang. Workshoppen vil tage udgangspunkt i den teori, som ligger til grund for ACT interventioner, RFT ( Relational Frame Theory), som baserer sig på grundforskning i sprog gennem mere end 20 år, og har skabt en ny model af menneskelig kognition med en ny terapeutisk hovedkomponent. I workshoppen vil der ligeledes blive arbejdet med de 6 kerneområder inden for ACT metodologi, som overordnet handler om adfærdsmæssige ændringsprocesser og acceptprocesser. Undervisningsformen vil veksle mellem didaktik og oplevelsesorienterede øvelser. Sted og dato: København d februar 2009 Deltagere: Psykologer og læger Pris: kr. 4500,- Tilmeldingsfrist d. 1./ Smertebehandling Ph.D. JoAnne Dahl er seniorforsker og professor i psykologi ved universitetet i Uppsala i Sverige. Hun er en internationalt anerkendt ACT forsker og klinisk psykolog med speciale i anvendelse af ACT i behandling af kroniske smerter og epilepsi. Hun er forfatter til bøgerne Acceptance og Commitment Therapy for Cronic Pain og Living Beyond your Pain. Tobias Lundgren er klinisk psykolog med specialisering i CBT og ansat ved universitetet i Uppsala. I samarbejde med JoAnne Dahl er han ligeledes en internationalt anerkendt forsker og forfatter. Workshoppen foregår på engelsk og tager udgangspunkt i, hvordan ACT kan anvendes til behandling af kroniske sygdomme. Fokus for workshoppen er psykologisk behandling af kroniske sygdomme med fokus på smerter. Workshoppen er oplevelsesorienteret, og deltagerne vil få anledning til at arbejde med hver af de 6 kerneprocesser i ACT-intervention: defusion, accept, kontakt til nuet, selvet som kontekst, værdier og engageret handling. Ved præsentation af interventionsmodellen for ACT vil underviserne anvende kliniske eksempler, rollespil og teoretiske diskussioner. Sted og dato: Århus d marts 2009 Deltagere: psykologer og læger Pris: kr. 4500,- Tilmeldingsfrist d. 15./ ACT med børn og unge Der er stigende evidens for anvendelse af 3. bølge terapiformer i behandlingen af børn. Workshoppen, som foregår på engelsk, er en introduktion til ACT i behandlingen af børn og unge. 1. dag er indholdet generel introduktion til ACT teori og metode 2. dag har fokus på ACT behandling tilpasset børn og unge Underviser: Rikard Wicksell, som er psykolog på Astrid Lindgrens hospital i Stockholm. Han er internationalt anerkendt som forsker og er medforfatter på bogen: Acceptance and Mindfulness Treatments for Children and Adolescents: A Practitioners Guide. Sted og dato: København d september 2009 Pris: kr. 4000,- Tilmeldingsfrist d. 1./ Yderligere oplysninger på Eller kontakt Susan Møller Rasmussen på [email protected] Psykolog nyt

40 Rubrikannoncer Kreds Sønderjylland afholder kursus: Mindfulness og mindfulnessbaseret kognitiv terapi Kursusleder: Morten Hecksher. Tid: 10. december 2008, kl Sted: Kursuscenter Oasen, Bevtoftvej 23, Gøttrup, 6541 Bevtoft Kursuspris: 700 kr. + moms (i alt kr. 875) inkl. forplejning. Mindfulness har rødder i buddhistisk tænkning og meditation som ligger tæt op ad den indiske meditationsform Vipassana, som betyder: at se virkeligheden, som den er. Træningen tager udgangspunkt i, at klienten lærer gennem erfaringsbaseret viden, det vil sige uddrager indsigt og forståelse gennem træning af egen opmærksomhed. Bliver klogere på dynamikken og sammenhængen mellem tanker, følelser og kropslige fornemmelser. Træningen foregår gennem vejledte meditationer, øvelser i kropslig opmærksomhed og hjemmeopgaver fra gang til gang. Hjemmearbejdet består af liggende og siddende meditationer, yoga og træning i at bringe fuld opmærksomhed ind i dagligdags aktiviteter. MBCT programmet forløber over 8 sessioner, og er udviklet på baggrund af et forskningsprojekt i forhold til patienter med tilbagevendende depressive episoder. Projektet og metoden er nøje gengivet i (Segal et al, 2002). Inden for de senere år har man desuden kunnet dokumentere effekt af metoden i forhold til en række andre symptomer, så som angst, stress, smerte, misbrug, og fysiske symptomer som bryst og prostatacancer. I 8-sessioners-programmet trænes centrale færdigheder, såsom koncentration, opmærksomhed og accept systematisk. Træningen er manualiseret og tæt knyttet til en logisk fremadskridende progression i overensstemmelse med de øvelser, der bliver introduceret. Kursusdagen vil bestå af introduktionsoplæg om mindfulness, filmindslag, og oplevelsesorienterede øvelser og meditationer. Deltagerne bedes medbringe liggeunderlag og pude, eventuelt tæppe. Tilmelding til Poul Hougaard, [email protected] senest 28. november Hvis der er ledige pladser, er medlemmer fra andre kredse velkomne. Poul Hougaard Kredsstyrelsen Fagligt Netværk for Psykologer i Palliation og Onkologi KURSUS I KOGNITIV TERAPI ACT Acceptance and Commitment Therapy Den 11. og 12. december 2008 kl på Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Århus. Kurset er en introduktion til den nye bølge inden for Kognitiv Terapi, der betegnes ACT. ACT tilhører en nyere udvidelse af den kognitive og adfærdsmæssige tilgang, hvor bl.a. Mindfulness indgår. ACT trækker linjer til både gestaltterapi, narrativ psykologi og en eksistentialistisk tilgang. Endvidere tager ACT afsæt i menneskets sprog og undersøger, hvorledes vores sproglige refleksive bevidsthed skaber både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre. Kursusdagene vil veksle mellem oplæg i plenum og arbejde i grupper. Der indgår øvelser, hvor deltagerne får praktiseret undervisningstemaerne. Målgruppen er primært psykologer, der arbejder inden for palliation og psyko-onkologi. Kurset vil bl.a. tage afsæt i cases vedr. arbejdet med mennesker med en livstruende sygdom. Undervisere: Camilla Grønlund, cand.psych.aut., specialiseret i kognitiv adfærdsterapi og medejer af Kognitiv Terapi Center, Århus. Susan Møller Rasmussen, cand.psych.aut., indehaver af Kognitiv klinik i Odense. Deltagerpris: Kr for medlemmer af selskabet. Kr for ikke-medlemmer. Deltagerantal: Max. 25. Hurtig tilmelding tilrådes. Medlemmer fra netværket har fortrinsret, men andre interesserede er velkomne, såfremt der er plads på kurset. Tilmelding: Sker ved mail eller pr. telefon til kursusleder samt ved indbetaling af kursusgebyr på konto: Lån og Spar Bank. Reg Kontonr Mrk.: Kursus december Husk at angive navn og adresse på arbejdssted. Tilmeldingsfrist: Den 28. november Kursusleder: Psykolog Mette Lund Jensen, tlf [email protected] 40 Psykolog nyt

41 Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser. Foreningen har visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer kan tiltræde i psykologstillinger. Reglerne fremgår nedenfor. Stillinger i Psykolog Nyt Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning: Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før DP s forhandling er afsluttet. Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation eller specialistud-dannelse, eller har særlig lang eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af en AC-overenskomst, vil dette fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast til os. Stillinger opslået andre steder Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er annonceret i Psykolog Nyt, kan søges. Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt/ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en procedure, som er beskrevet ovenfor under Stillinger i Psykolog Nyt.! Når du søger job Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. Der kan være et særligt behov for at søge rådgivning, hvis du er offentligt ansat på gammelt lønsystem eller behøver vejledning om efteruddannelsesaftaler. Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende: Stillingsopslaget. Din ansøgning. Dit curriculum vitae (CV/dataliste). Seneste lønseddel. En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget af dig til stillingen. Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen, du skal tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afsluttet, før du kan tiltræde. Bag initialerne står DPs faglige konsulenter holder øje med stillingsannoncerne i bladet. Stillingsmærker er altid forsynet med konsulentens initial eller tillidsrepræsentantens navn: J.An. Konsulent, cand.jur. Jørgen Andersen, [email protected] E.Br. Konsulent, cand.jur. Elisabeth Brinch, [email protected] L.E. Forhandlingschef, cand.rer.soc. Lis Ethelberg, [email protected] Ki.R. Konsulent, cand.scient.adm. Kim Røns holt, [email protected] Ni.K. Konsulent, cand.oecon. Niels Kjeldsen, [email protected] S.Kr. Konsulent, cand.jur. Sys Kromann, [email protected] AM.M. Konsulent, cand.scient.pol. Anne-Mette Marker, [email protected] Eb.H. Konsulent Ebba Henker, [email protected] Ch.F. Konsulent, cand.jur. Charlotte Fornø, [email protected] K.M.V. Konsulent, cand.scient.pol. Kim Morgan Voss, [email protected] Ma.L. Konsulent, cand.jur. Maria Liljeqvist, [email protected] Psykolognyt

42 Stillinger Ledende psykolog Ledende psykolog til Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus. Vi søger pr. 1. januar 2009 en ledende psykolog, som kan stå i spidsen for vores psykologgruppe og som ønsker at være med til at præge børne- og ungdomspsykiatrien i Odense og Region Syddanmark.Psykologgruppen består pt. af 13 velkvalificerede psykologer, som alle indgår i teams i vores i øvrigt rige tværfaglige og dynamiske miljø i DBUH. Den ledende psykologs arbejdsopgaver omfatter Faglig ledelse af psykologgruppen Koordinere og planlægge videre- og efteruddannelse Rådgive afdelingsledelsen i psykologfaglige spørgsmål Deltage i den rådgivende ledergruppe Iværksætte og forestå supervision af psykologerne og andre faggrupper Forestå og initiere forskning Undervisning Herudover skal du deltage i det daglige kliniske arbejde i et af vore teams. Den nærmere fastlæggelse af det kliniske tilhørsforhold vil afhænge af dine kompetencer og interesser, og vil aftales med afdelingsledelsen. Tidsforholdet mellem ledelsesfunktionen og klinikken forventes af være 40/60. Vi søger en specialist og supervisoruddannet person med grundig teoretisk, praktisk og forskningsmæssig erfaring indenfor børne- og ungeområdet. Erfaring med ledelse er ønskeligt, ligesom det forventes at du besidder gode samarbejdsevner og er udviklingsorienteret. Om Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus (DBUH)DBUH har Fyn, Langeland og Ærø som optageområde, og har derudover lands- og landslandsdelsfunktion. Vi varetager undersøgelse og behandling af børn og unge i aldersgruppen 0-17 år. Afdelingen er organiseret i teams, som varetager hvert sit funktionsområde: - Spæd- og småbørnsteam (0-6 år) - Skolebørnsområdet (7-12 år) er opdelt i et neuropsykiatrisk team og et alment team - I ungeområdet (13-17 år) er der et afdelingsteam og et ambulatorieteam - Spiseforstyrrelsesteam, som indgår i Center for Spiseforstyrrelser, OUH - Klinik for selvmordstruede børn og unge Hør mere om stillingen Du er meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Jan Jørgensen, tlf , [email protected]. Din ansøgning Sendes til [email protected] eller til Det børne- og ungdompsykiatriske Hus, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C, att. Ledende overlæge Jan Jørgensen Husk at oplyse stillingsnummer RSD Vi glæder os til at høre fra dig. Ansøgningsfristen er fredag d. 7. november Samtaler forventes afholdt i uge 47. Du kan læse mere om os på regionsyddanmark.dk Løn og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Dansk Psykologforening og Ny Løn. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder. Sdr. Boulevard Odense C [email protected] 42 Psykolog nyt

43 Stillinger Psykolog Børneafdelingen Psykolog Pædiatrisk afdeling søger psykolog. 30 timer/uge, evt. 37 timer/uge. pr. 1. december 2008 eller efter aftale. Vi er et hold med pædagoger, læger og fysioterapeuter der indgår i samarbejde om børn med psykosomatiske symptomer og udviklingsproblemer. I dette team skal du dels bidrage med den psykologfaglige vurdering af børnene, dels være med til at vende problemerne og tankerne om disse børn. Du er en del af diabetesteamet og arbejder med disse børn og deres familier og individuelt og som sparringspartner i teamet. Sparringspartner i de forskellige ambulatorier del med råd, dels med selvstændige forløb for kronisk syge børn og deres familier samt familier i krise. Det fulde stillingsopslag kan ses på dk eller RSD Ansøgningsfrist 31. oktober Ansøgning sendes til Ledende overlæge Margrethe Muff, Pædiatrisk område. Psykolog til Lokalpsykiatrisk Center i Augustenborg og i Tønder. Der er 2 fuldtids psykologstillinger ledige med spændende opgaver med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og personale i vores Lokalpsykiatriske Centre i hhv. Augustenborg og Tønder. Vi ønsker at få jer ansat, så I kan bidrage fagligt til de Lokalpsykiatriske Centres udvikling. Der er stor bredde i de faglige opgaver med mulighed for at yde og modtage uddannelse. Der er et spændende fagligt miljø med såvel andre psykologer som tværfagligt personale. Stillingerne er ledige til besættelse 1. december 2008 eller snarest derefter. Ansøgningen skal være Afdelingsledelsen på Almenpsykiatrisk afdeling, Augustenborg Sygehus, Storegade 2, 6440 Augustenborg, i hænde senest fredag d. 7. november 2008 med morgenposten. Se hele annoncen på Finsensgade Esbjerg Storegade Augustenborg [email protected] [email protected] Psykolog nyt

44 Stillinger Stillinger Århus Kommune VIDENCENTER FOR RÅDGIVNING OG SPECIALPÆDAGOGIK FAGLIG SEKTIONSLEDER - med koordinerende funktion I Driftsområdet Voksenhandicap er en fuldtidsstilling som koordinerende fagkonsulent ledig til besættelse snarest muligt. Stillingen ønskes besat af en person med relevant erfaringsmæssig baggrund og uddannelse som psykolog eller lignende. Driftområdet Voksenhandicap varetager driften af Århus Kommunes tilbud til voksne med handicap indenfor områderne: udviklingshæmmede, erhvervet hjerneskade, fysisk handicappede og gennemgribende udviklingsforstyrrelser (ADHD og ASF). Vi tilbyder en stilling med faglig udfordring og opgaver, som Faglig sparring med, samt evt. supervision/coaching af driftområdets øvrige fagkonsulenter Koordinerende opgaver i forhold til driftområdets konsulentydelser internt til områdets tilbud og eksternt i forhold til myndighedsområde.t. Være med til at skabe sammenhængskraft i organisationen og faglig udvikling af området Koordinerende opgaver og faglig sparring i forhold til Driftsområdechefen Tovholderfunktion i forbindelse med udviklingsopgaver og i processer der sikrer forankring i organisationen Opgaver omkring behovsanalyser, metodeudvikling, dokumentation og effektmåling. Vi søger en konsulent med Relevant faglig og metodemæssig erfaring og indsigt i den støttende og behandlende indsats på handicapområdet. Overblik og evne til at skabe klarhed i en kompleks organisation Visionær, med logistiske evner og flair for kvalitetssikring Positivt menneskesyn og gode samarbejdsevner Tydelig kommunikation og gennemslagskraft Lyst og evne for såvel skriftlig som mundtlig formidling Herudover lægges vægt på: Neuropsykologisk viden/erfaring Erfaring med dokumentation, projekt- og udviklingsarbejde Systemisk organisationsforståelse Erfaring indenfor nogle af de konkrete handicapområder. Stillingen aflønnes i henhold til den relevante overenskomst. Der gives et særligt funktionstillæg for opgaven. Hertil kan eventuel forhandles et kvalifi kationstillæg. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til driftsområdechef Asger Birger Klausen, tlf Ansøgning Ansøgningsfrist: 10/11. Samtaler forventes afholdt 24/11. Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse indsendes til Århus Kommune, Driftsområdet Voksenhandicap, Jægergården, Værkmestergade 15, Århus C. Driftsområdet Voksenhandicap er forankret i Århus Kommunes Socialforvaltning. Målgruppen er voksne med fysiske handicap, erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser samt udviklingshæmmede. Vores 14 tilbud med i alt 1495 pladser omfatter en bred vifte af bo- og dagtilbud samt undervisningstilbud m.v. Driftsområdet har et samlet budget på 300 mio. kr. SOCIALFORVALTNING BØRNEFAGKYNDIGE KONSULENTER TIL PIONEROPGAVE Århus Kommunes Socialforvaltning vil styrke den faglige indsats i forhold til børn i alderen 6 mdr. til 3 år, der fødes af forældre, som har vanskeligt ved at udfylde deres forældreansvar. Som led i dette særlige fokus, er det besluttet at etablere et Ekspertteam som en del af Rådgivningscentret. Opgaven er at yde faglig støtte til myndighedsudøvelsen. Ekspertteamet skal i alt bestå af 4-5 personer, der vidensmæssigt dækker det social- psykologisk- specialpædagogisk- og sundhedsfaglige felt. Der kan tilknyttes yderligere specialer på konsulentbasis. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til rådgivningschef Lise Færch tlf Se uddybende beskrivelse af Ekspertteamet og stillingerne på og aarhuskommune.dk/job. Ansøgning Ansøgningsfrist: 5/11 kl [email protected] [email protected] 44 Psykolog nyt

45 Stillinger SPECIALSEKTOREN Udadvendt og anerkendende leder med gennemslagskraft Rehabiliteringscenter for Flygtninge Rehabiliteringscenter for Flygtninge (RCF) i Region Nordjylland søger en leder, der vil tage lederskabet på sig. Hvis du både har gennemslagskraft og kan udvise rummelighed og empati over for medarbejdere og brugere, kan RCF blive din kommende arbejdsplads. Som leder for RCF har du ansvaret for den tværfagligt tilrettelagte behandling af traumatiserede flygtninge, som har symptomer på PTSD som følge af at have været udsat for krig, organiseret vold eller tortur, etnisk udrensning, ophold i fængsel eller fangelejre o.l. Du har desuden ansvaret for en række opgaver, der varetages for kommunerne - opgaver, der kræver RCFs specialiserede viden og indsats i forhold til flygtninge og indvandrere med særlige behov. RCF er kendetegnet ved værdier som tillid, ansvar, respekt, tryghed, rummelighed og ligeværd. Som leder bliver du en del af Specialsektoren med fokus på dynamik, fleksibilitet, synlighed og tilgængelighed. Yderligere oplysninger Kst. sektorchef Tove Z. Gjerlevsen, tlf , [email protected] AALBORG SYGEHUS Leder af psykologfunktionen Socialmedicinsk enhed Er du interesseret i individet i forhold til det omgivende samfund, faglig fordybelse og tværfagligt arbejde? Og vil du være med til at videreudvikle Socialmedicinsk Enheds tværfaglige ydelser? Så kan vi tilbyde en stilling som leder af psykologfunktionen på Socialmedicinsk enhed, Aalborg Sygehus. Socialmedicinsk Enhed har normeret 4 stillinger som klinisk psykolog, hertil en ledende psykolog, 12 lægestillinger og to sekretærer. Afdelingen ledes af den specialeadministrerende overlæge samt den ledende psykolog ved Socialmedicinsk Enhed og er administrativt en del af Arbejdsmedicinsk Klinik. Yderligere oplysninger Overlæge Jens Tølbøll Mortensen, tlf , ledende overlæge Sven Viskum, tlf eller TR Anna Winther Sørensen, tlf WWW. [email protected] [email protected] Psykolog nyt

46 Stillinger Psykolog og barselsvikar til PPR Varde Kommune: Har du mod på mennesker og hjerte og hjerne til at favne PPR s mange forskellige kunder? Så er du måske en af de to psykologer, PPR i Varde Kommune står og mangler. Vi skal bruge en psykolog til en fast stilling, og vi forventer at budgettet giver os plads til også at ansætte en barselsvikar begge med start 1. januar Hvad tilbyder vi? Du får et spændende job, hvor ikke to dage er ens, og hvor du i høj grad selv får indflydelse på både opgaver og hverdagens rammer. Dine opgaver vil veksle mellem traditionelle undersøgelsesopgaver, konsultative funktioner i forhold til skoler og daginstitutioner, og du får også mulighed for at binde an med lettere behandlingsopgaver. Vi støtter og guider hinanden og det skal du også kunne. Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau det skal du også gøre. Vi er alle fleksible, når det kræves det skal du også være. Du får til gengæld 7-8 meget engagerede og vidende kolleger af begge køn og i alle aldre. Vi har et godt arbejdsmiljø med faglig udvikling og fast intern supervision, og med plads til daglig begejstring i en uhøjtidelig og humoristisk omgangstone. Selv om du endnu ikke er helt færdiguddannet, er du stadig velkommen til at søge jobbet. Er du endnu ikke autoriseret, aftaler vi et autorisationsforløb i forbindelse med ansættelsen. Arbejdsstedet vil i begyndelsen være i Ølgod, men vi forventer at flytte til Varde inden for 1-2 år. Du får en god løn med fuldt udligningstillæg for nyuddannede, og vi tilbyder en vifte af personalegoder som fx internet og sundhedsforsikring på favorable vilkår. Ansøgningsfrist: Fredag 7. november 2008 kl. 12 samtaler afholdes torsdag 13. november Send din ansøgning på mail til [email protected] eller med almindelig post til PPR Varde, att. Ole Klüwer, Bytoften 2, 6800 Varde. Husk at angive hvilken stilling du søger. Vil du vide mere? Så er du velkommen til at ringe til ledende psykolog Ole Klüwer på eller [email protected] TR: Ole Skibsted Boesen, tlf Psykolog nyt

47 Stillinger Brænder du for at hjælpe familier i en vanskelig situation? Synes du også, at voldsramte børn og kvinder har krav på bedre behandling? Er du blandt de bedste på dit felt? 2 Børnepsykologer til behandling af voldsramte børn (Århus og København) Til vores projekt for voldsramte familier søger vi 2 dygtige og erfarne børnepsykologer Du får en central rolle i et spændende tværfagligt projekt i udvikling. Du får det faglige ansvar for den terapeutiske behandling og ansvaret for i samarbejde med en børnepædagog at tilrettelægge og gennemføre gruppebehandling for børn fra voldsramte familier. Vores ambition er at være blandt de bedste både til konkret at hjælpe voldsramte familier og til at udvikle og dokumentere effektive behandlingsmetoder. Vi arbejder efter performance management-tankegangen, så vi måler løbende, hvordan vores arbejde virker. Vi tilbyder uddannelse i at arbejde med dokumentation og effektmåling samt løbende faglig efteruddannelse og supervision. 1 Voksenpsykolog til behandling af voldsramte kvinder (København) Til vores projekt for voldsramte familier søger vi 1 dygtig og erfaren voksenpsykolog Du får en central rolle i et spændende tværfagligt projekt i udvikling. Du får det faglige ansvar for den terapeutiske behandling af voldsramte kvinder og ansvaret for i samarbejde med en socialrådgiver at tilrettelægge og gennemføre gruppebehandling for kvinderne. Vores ambition er at være blandt de bedste både til konkret at hjælpe voldsramte familier og til at udvikle og dokumentere effektive behandlingsmetoder. Vi arbejder efter performance management-tankegangen, så vi måler løbende, hvordan vores arbejde virker. Vi tilbyder uddannelse i at arbejde med dokumentation og effektmåling samt løbende faglig efteruddannelse og supervision. 1 Psykolog til generel psykologhjælp (Århus) Til vores åbne rådgivning i Århus søger vi en erfaren psykolog Du får ansvaret for at gennemføre korttidsterapeutiske behandlingsforløb for gravide og mødre, der ofte befinder sig i en kaotisk situation. I den forbindelse bliver du del af et spændende tværfagligt team. Vi leder efter en psykolog, der kan yde højt kvalificeret terapeutisk behandling til vanskeligt stillede gravide og børnefamilier. Du har erfaring med korttidsterapeutisk behandling og en vifte af andre behandlingsmetoder og evner at bruge de forskellige behandlingsmetoder tilpasset den enkelte klients behov. Vi tilbyder et fagligt stærkt og inspirerende miljø, hvor lysten til at hjælpe vanskeligt stillede gravide og mødre er vores drivkraft i hverdagen. Se stillingsopslagene i deres fulde længde og læs mere om Mødrehjælpen på klik på LEDIGE STILLINGER. Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation, der støtter og rådgiver udsatte børnefamilier og gravide og taler deres sag over for ministre, medier og myndigheder. Vi rådgiver hvert år ca børnefamilier og gravide om sociale forhold, uddannelse, økonomi, personlige problemer, skilsmisse, forældremyndighed, abort og meget andet. Psykolog Ved Langeland Kommunes Børne- og kulturafdeling er en psykologstilling ledig til besættelse snarest. Stillingen udgør minimum 30 timer ugentlig. Vi er en afdeling, som prioriterer et kvalificeret tværfagligt miljø, som vi håber, at du vil være med til at sætte dit præg på. Vi kan tilbyde et job med mange faglige udfordringer og stor selvstændighed i arbejdet. Du skal varetage psykologiske kerneopgaver, herunder undersøgelser, behandlings- og rådgivningsopgaver på børneog ungeområdet. Disse ansvarsopgaver varetages efter aftale med den psykologfaglige leder i tæt dialog med den socialfaglige leder på børne- og ungeområdet. Vi tilbyder gode kolleger i en udviklende organisation, hvor du kan være med til at forme organisationen et meget udviklende job, hvor du skal varetage opgaver i familieafdelingen samt i PPR regi at psykologen indgår i et tæt samarbejde med sundhedspleje, dagpleje, pædagoger, lærere, sagsbehandlere, talehørelærere, afspændingspædagog og psykologer løn efter overenskomst og forhandling Vi forventer, at du er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych. med autorisation kan sikre et højt fagligt niveau i Børn og kultur samt medvirke til at kvalificere det tværfaglige arbejde har erfaring med behandling og rådgivning af børn og familier har erfaring med brede psykologiske undersøgelser samt forældreevne-undersøgelser har indsigt og kompetence i forhold til vurdering og rådgivning inden for specialskole og meget gerne førskoleområdet er en god samarbejdspartner for institutioner og skoler har gode formidlingsevner er ansvarsbevidst, selvstændig og evner at strukturere dit arbejde Vi ser frem til at høre fra dig. Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at ringe til souschef Charlotte Jensen, tlf eller psykologfaglige leder Anne Marie Troensegaard, tlf Ansøgningen fremsendes til Langeland Kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing, att. Løn- og Personaleafdelingen. Ansøgningsfristen er 3. november 2008 kl. 12. [email protected] AC-TR: Else Wolsgård (DM), tlf Psykolog nyt

48 Stillinger Vil du vide mere om Ringsted Kommune, så klik ind på Behandlingshjemmet Nebs Møllegård Psykolog til døgnafdeling En stilling som psykolog ved behandlingshjemmet Nebs Møllegård med en ugentlig tjenestetid på 30 timer ønskes besat pr. 1. januar 2009 eller snarest. Arbejdstiden kan efter aftale fordeles på 4 dage Nebs Møllegård er Ringsted kommunes specialinstitution for børn og familier, hvis aktuelle situation kræver grundig afklaring, undersøgelse og behandling. Institutionen har 3 miljøafdelinger med hver 8 børn. Behandlingen er miljøterapeutisk med basis i en udviklingspsykologisk forståelse. Der er tale om normalt begavede børn i alderen 6 til ca. 16 år med omfattende personlighedsforstyrrelser, som følge af omsorgssvigt og alvorlige traumer i de første leveår. Nebs Møllegård bestræber sig på at skabe et terapeutisk miljø, som giver det enkelte barn muligheder for udvikling af øget personlighedsmæssig integration samt social og faglig udvikling. Psykologstillingen er tilknyttet en miljøafdeling, hvor personalegruppen består af 1 afdelingsleder, 8 pædagoger og 2 lærere (miljøterapeuter), socialrådgiver, psykolog og husassistent. Psykologen skal indgå i det tværfaglige samarbejde om behandlingsopgaven. Arbejdsopgaverne indbefatter bl.a., behandlingsplanlægning, projektiv og kognitiv testning og børneterapi Ud over de 3 døgnafdelinger har Nebs Møllegård i samarbejde med opholdssteder og anbringende kommuner har behandlingsansvaret for enkelte børn anbragt i professionelle opholdsteder. Endvidere varetager Nebs Møllegård ambulante undersøgelser og behandlingsopgaver i forhold til familier og børn med komplicerede problematikker. Herudover løser Nebs Møllegård opgaver for VISO. Kvalifikationer: Autorisation som psykolog. Der lægges vægt på, at ansøgere er i besiddelse af klinisk psykologisk erfaring, bred udviklingspsykologisk viden, interesse for personlighedstestning og længerevarende psykoterapi af børn, samt lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde. Vi tilbyder: En arbejdsplads hvor der er mulighed for fordybelse, refleksion og faglig udvikling. En faggruppe bestående af ledende psykolog og tre afdelingspsykologer. Der ydes ekstern og intern gruppesupervision, samt intern individuel supervision. Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst mellem Dansk Psykologforening og (regionale) kommunale område Ansøgningsfrist: Fredag d. 7. november Samtaler: Mandag d. 17. november Ansøgningen sendes og stiles til: Behandlingshjemmet Nebs Møllegård Nebs Møllevej Jystrup Yderligere oplysninger: Tlf Ledende psykolog Tine Heede eller viceforstander Toni Rytter. OASIS - behandling og rådgivning for flygtninge er et privat behandlingscenter, der tilbyder tværfaglig, psykosocial behandling til traumatiserede flygtninge. OASIS har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Læs mere på vores hjemmeside: www. oasis-rehab.dk acdbehandling og rådgivning for flygtninge Børne- og familiepsykolog til rehabiliteringscenter for flygtninge Ved OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge, er en fuldtidsstilling som børne- og familiepsykolog ledig pr Psykologen vil i en del af arbejstiden også skulle arbejde med individual terapi med voksne. OASIS er et center i vækst med mange spændende udviklingsmuligheder, bl.a. inden for børne-familie området. Vi forventer, at ansøgeren har klinisk psykologisk erfaring med: børnepsykologiske undersøgelser og testning børne- og legeterapi, forældresamtaler, familieterapi samt individuel voksenterapi. Du må endvidere være autoriseret klinisk psykolog, gerne på specialistniveau, og have erfaring med tværfagligt samarbejde. Erfaringer med tværkulturelt arbejde, supervision, undervisning og arbejde med traumatiserede klienter er en fordel. Som medarbejder i OASIS vil du indgå i et tværfagligt team bestående af psykologer, socialrådgivere, kropsbehandlere, tolke, lægekonsulenter og administrativt personale. Vi kan tilbyde en spændende og udfordrende arbejdsplads med et tværfagligt miljø og supervision. Løn og ansættelsesforhold iht. overenskomst med DP. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til behandlingsleder Erling Groth på tlf Skriftlig ansøgning vedlagt relevant dokumentation skal være OASIS i hænde senest d kl Ansættelsessamtalerne finder sted medio november. Send ansøgningen til: OASIS Nygade København K [email protected] TR: Tina Dam Kristensen, tlf Psykolog nyt

49 Stillinger A A R H U S U N I V E R S I T E T SYDDANSK UNIVERSITET STILLINGER DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Ph.d.-stipendier Ved Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole er et antal ph.d.-stipendier inden for økonomi og ledelse, jura, stats - kundskab, psykologi og samfundsvidenskab (herunder samfundsvidenskabernes didaktik og universitetspædagogik) ledige til besættelse pr. 1. februar 2009 eller snarest derefter. Yderligere informationer kan ses på adressen: Ansøgningsfrist: 17. november 2008 kl En komplet oversigt over aktuelle opslag samt opslagenes fulde ordlyd kan ses på men kan også fås ved henvendelse til Kirsten Dybdahl Sørensen, e-post [email protected] eller på tlf Aarhus Universitet har studerende, medarbejdere og en omsætning på 4,8 mia. kr. i Universitetsstrategi og udviklingskontrakt kan ses på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Frederiksberg Kommune søger 1 psykolog Stillingen er på 33 timer om ugen med forventet ansættelse pr. 1. december PPR tilbyder pædagogisk psykologisk rådgivning i tilknytning til kommunens opgaver på skoler og i daginstitutioner. Psyko logens arbejde har udgangspunkt fra PPR-kontoret på Thorvaldsensvej 26. [email protected] Adjunkturer inden for Ledelse og Organisation Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi Ved Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi ved Syddansk Universitet, campus Slagelse vil et antal adjunktstillinger være til besættelse pr. 1. januar 2009 eller efter nærmere aftale. Instituttet er netop i gang med at opbygge et nyt forskningsmiljø inden for området forandringsledelse, som fagligt tænkes at dække de klassiske ledelses- og organisationsdiscipliner, men også organisationspsykologi og -sociologi. Stillingerne opslås bredt inden for disse discipliner, men ansøgere med kvalifikationer inden for områderne motivationsteori, ledelse af menneskelige ressourcer (HRM), ledelse af teamwork og projektorganisering, belønningsledelse, konflikthåndtering, mægling m.v. vil blive foretrukket. Læs mere om forskningsprofilen og forskningsopbygningen på Stillingen kan ikke søges på grundlag af dette opslag, som er et uddrag af det fulde opslag, der kan ses på universitetets hjemmeside. ANSØGNINGSFRIST: 7. november 2008, kl Læs mere på [STILLINGSNR. 341/ ] [email protected] Stillingen kan søges af ansøgere med cand.pæd.psych.- eller cand.psych.-uddannelse Vi lægger vægt på, at ansøgeren har følgende kvalifikationer: erfaring fra arbejde ved skoler eller institutioner erfaring med tværfagligt samarbejde færdigheder i at rådgive, vejlede og yde konsultativ bistand erfaring i formidling af psykologiske helhedsbetragtninger på forhold i hverdagen for børn og unge erfaring med og færdigheder i psykologisk pædagogisk testning Yderligere oplysninger kan fås på Ansøgningsfrist fredag den 14. november [email protected] Psykolog nyt

50 Stillinger University College Vest søger... Timelærere til socialrådgiveruddannelsen i fagområdet psykologi og psykiatri. Arbejdsopgaver Undervise på fuldtids- og deltidsuddannelsen Undervise via elektronisk konferencesystem Vejlede i projektarbejde og afholde eksamen Deltage i udvikling af uddannelsen Arbejde tværfagligt. Ansøgningsfrist torsdag d. 6. november med morgenposten. Se det fulde stillingsopslag på Professionshøjskolen University College Vest er etableret den 1. januar 2008 med campus i Esbjerg. University College Vest samler 8 professionsbacheloruddannelser samt efter- og videreuddannelse og Center for Undervisningsmidler i det sydvestjyske område. UNIVERSITY COLLEGE VEST PROFESSIONSHØJSKOLE University College Vest Skolebakken 171 Postboks Esbjerg Ø Tlf [email protected] [email protected] Til tiltrædelse snarest søges psykolog, 37 t/uge. Kan fås ved henvendelse til forstander Rio Rotborg eller ledende psykolog Jens Henrik Thormann på tlf eller ved aftalt fremmøde. Iøvrigt henvises til Udby Behandlingshjem, Limosegyden 6, 5580 Nr. Åby. 3. november Psykologer til Børne- og Psykolog Unge Rådgivningen Faaborg-Midtfyn Kommune Vi søger 4 psykologer pr. 1. august Der er tale om faste stillinger og et vikariat. Vi søger psykolog på 30 timer til at betjene Faaborg- Midtfyn Kommunes heldagsskoletilbud med tjeneste ved Aastrup Skole og Rolfsted heldagsklasse indtil videre. Vi søger psykologer med interesse for såvel småbørn som unge. Gerne med erfaring for, eller interesse i helhedsorienteret arbejde med børn og unge. Yderligere oplysninger om stillingerne kan indhentes ved henvendelse til psykologfaglig leder Gøye Svendsen mob tlf eller Anna Kjeldgaard Du bliver en del af en tværfaglig sammensat personalegruppe, og du kan forvente et udfordrende og spændende arbejde, hvor der er mulighed for at være med til at præge den kommende udvikling inden for området. Ansøgningsfrist 11. juni 2007 inden kl. 12. Ansættelsessamtalerne forventes afholdt i uge 25. Ansøgningen sendes til: Du er uddannet cand.pæd.psych. Faaborg-Midtfyn eller cand.psych., Kommune og vi forestiller os, at du har viden og erfaring inden for arbejdet med adfærdsvanskelige elever, coaching og vejled- Att.: Mette Lykke Danielsen ning af lærere og pædagoger. Børne- og Unge Rådgivningen, Floravej 17, 5750 Ringe Hele stillingsopslaget kan læses på: Læs hele stillingsannoncen på Middelfart Kommune, Østergade 9-11, 5500 Middelfart Telefon Der er ansøgningsfrist mandag d. 10. november 2008 kl TR: Charlotte Kjær, tlf [email protected] 50 Psykolog nyt

51 Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Tlf Telefax Mail: Mandag-torsdag kl Fredag kl Direktør Marie Zelander Århus-kontoret Guldsmedgade 20B, 1., 8000 Århus C Tlf Fax BESTYRELSE Formand Mag.art. Roal Ulrichsen Fuglsbølle Skovvej 11, 5900 Rudkøbing Tlf (foreningen) Kirsten Bjerregaard Albaniensgade 5, st. tv København S. Tlf Arb.tlf Arne Grønborg Johansen Engelstrupvej 9, 4733 Tappernøje Tlf Arb.tlf Jørgen Kofoed Thorsvej 17, 6705 Esbjerg Ø. Tlf Arb.tlf Cand.pæd.psych. Elise Johanne Nielsen Toftevej 8, Alkestrup, 4682 Tureby Tlf Arb.tlf Rie Rasmussen Sandholmvej 4, 3450 Allerød Tlf Arb.tlf Ditte Söderhamn Skærvej 25, Nørreby, 5400 Bogense Tlf Arb.tlf Anne Thrane Sølvgade 93, 1. tv., 1307 København K. Tlf Arb.tlf Rebecca Savery Trojaborg Tlf Studenterrepræsentanter: Stud.psych. Maja Nohr Christensen Skelagervej 40 B, 8200 Århus N Tlf Stud.psych. Peter Salby Olsen Jagtvej 102, 1. th., 2200 København N. Tlf ETIKNÆVN Formand: Jørn Nielsen Øvrige medlemmer: Finn Christensen, Henning Damkjær, Svend Hjerrild, Lisbeth Sten Jensen. 1. og 2. suppleanter: Lisbeth Borregaard Thorsen, Annitta Nordkvist Permin. Telefonrådgivning Onsdag og fredag kl. 8-9 Tlf [email protected] Dette felt skal ALTID udfyldes! Skriv med BLOKBOGSTAVER Skemaet kan også udskives fra ændringsblanket Efternavn: cpr.nr.: medlemsnr.: NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen. fornavn(e): titel: Ændring pr. dato: Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer: Ændring af privat adresse, telefon og Adresse: P postnr. & by: Privat-tlf.: Mobil-tlf: Ændring af hovedbeskæftigelse: Ansættelsesmyndighed: Arbejdssted: A afdeling: Adresse: P postnr. & by: Tlf.: , arbejdssted: Ansættelsesdato: T timeantal pr. uge: Overenskomstansat Ny løn Privatansat Timelønnet Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse Tjenestemandsansat Gammel løn Selvstændig Andet: Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! Ændring af bibeskæftigelse: Ansættelsesmyndighed: Arbejdssted: A afdeling: Adresse: P postnr. & by: Tlf.: , arbejdssted: Ansættelsesdato: T timeantal pr. uge: Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! Anden ændring: (Sæt kryds) Jeg er dimitteret som psykolog den: NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges! Jeg er ledig fra den: NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges! Jeg har orlov fra: til: Orlovens art: Orlov med løn Udlandsmedlem Jeg er gået på efterløn fra den: Jeg er blevet pensionist fra den: Bemærkninger: Orlov uden løn Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk Psykolog Forening i henhold til persondataloven behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt. Dato: Underskrift: Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her Psykolog nyt

52 Indhold Mænd i psykoterapi Der findes ikke en særlig mande-terapi, men der er alligevel brug for en særlig terapeutisk tilgang, der tager højde for det kønsspecifikke. Den motiverende samtale Ingen forandring uden motivation. Den motiverende samtale har i coaching vist effekt i forhold til adfærdsændring. Side 3 Side 10 Et farvel til fordommene Hvilken betydning har forhistorien? Interview med den norske psykolog Arnhild Lauveng, der som ung var psykiatrisk patient. Side 16 Rejsen bort fra misbruget Den traditionelle misbrugsbehandling slog ikke til for Jonas, der var godt på vej mod tilintetgørelsen. Man han fandt et alternativ. Side 20 Faste rubrikker Møder og meddelelser side 30 Rubrikannoncer side 35 Stillinger side 41 udgiveradresseret maskinel magasinpost Al henvendelse til: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf