1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår?
|
|
- Emma Bjerre
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ikon 1: Forberedelse 1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? Vedr.: Det er svært at når Beskriv den pædagogiske udfordring og den iagttagede adfærd. Vi har brug for at analysere problemet Derfor planlægger vi et team-møde og anvender ikon-analysemodellen som ramme for dialogen. Skal ledelse, ressourcepersoner eller andre med? Vi har brug for at vide, hvad der helt præcis sker i praksis Derfor planlægger vi X-antal pædagogiske iagttagelser: Hvem, hvad, hvornår og med hvilken metode? Vi vil gerne blive klogere på en episode, der allerede er sket Derfor formulerer vi en kort og afgrænset fortælling, som vores analyse kan tage udgangspunkt i. Vi tolker ikke og forholder os kun til den ene episode. Vi har brug for at blive klogere på problemets omfang Derfor aftaler vi at registrere udvalgte hændelser eller adfærd i en periode, så vi ved helt præcist hvor meget / hvor lidt problemet fylder. Vi har brug for at høre elevens stemme Derfor planlægger vi et elev-interview. Mål: Vi har brug for at høre de andre elevers stemmer Derfor planlægger vi samtaler med en række elever. Dette kan være i gruppe, par eller individuelt. Vi har brug for at få forældrene på banen Derfor tager vi kontakt til nogle/alle forældre. Vi overvejer, om der skal indkaldes til forældremøde. Vi har brug for særlig viden Derfor indhenter vi oplysninger m.m. fra interne og/eller eksterne samarbejdspartnere. Dette er en planlægningsopgave, der ikke skal tage lang tid. Planlæg kun det, der er relevant for den konkrete opgave. Alle de nævnte indsatser i sektion 2 behøver altså ikke at sættes i værk. Brug gerne ressourceark (de brune ark). Der er noget vi kan forsøge allerede nu Vi er ikke sikre på at det er løsningen, men vi gør forsøget. Vi aftaler præcist hvem der gør hvad, og vi holder øje med, hvordan det går.
2 ikon 2: Analysemodel 1. Problemformulering 2. Hypoteser 3. Invitationer Vedr.: Problemet kan hænge sammen med, at Opstil en række hypoteser der tager afsæt i hhv. individuelle og/eller kontekstuelle variabler. Se ressourceark. Det ville være hensigtsmæssigt, at Beskriv idéer til handlinger, der kan imødekomme den opstillede problemformulering og de valgte mål. Tænk gerne ud af boksen, -bordet fanger ikke før der formuleres et procesdesign. Det er svært at når Beskriv den pædagogiske udfordring og den iagttagede adfærd. Mål: Dette er en analysemodel, der bør bruges sammen med ressource-arket INSPIRATION TIL ANALYSEMODEL. Sektion 2 og 3 må gerne laves sammenhængende.
3 ikon 3: Procesdesign 1. Problemformulering 2. Hvem gør hvad? 3. Evaluering (tid / sted) I undervisningen Vedr.: Det er svært at når Beskriv den pædagogiske udfordring og den iagttagede adfærd. I frikvarter & SFO/Klub/m.m. AKT, faglig støtte, inklusionsvejleder eller anden ressource Mål: Hjemmet Eksterne Dette er den officielle arbejdsskabelon, som koordinerer arbejdet i praksis. Sørg for, at alle involverede har en kopi. Processen bør evalueres og justeres løbende. Derfor skal man regne med at lave et nyt/revideret procesdesign, hver gang man evaluerer processen.
4 ikon Inspiration til analysemodel - mulige variabler (ikke fuldstændig liste) Kontekst Individ Undervisningsledelse Opstart Overgange Afslutning Tydelige, faglige mål Tydelige mål for adfærd Tydelig og kort instruktion Positiv tone M.m. Miljø Temperatur Orden / rod / renlighed Akustik / ro / larm Fysisk organisering i rummet Fokus på adfærd Feedforward Feedback Positive forventninger Konkrete mål Registrering Evaluering Belønning / konsekvens Spilleregler Er de tydelige og kendte? Konsekvenser / handlemuligheder ved overtrædelse? Overvej hvilke af ovenstående variabler der spiller ind på det aktuelle problem. Udvælg de mest betydningsfulde og sørg for både at vælge individuelle og kontekstuelle variabler. Relationer Til de voksne Til de jævnaldrende Til andre Familieforhold Hvad sker der i familien? Øvrige, sociale relationer Foreninger På gaden M.m. Kultur Hvilke kulturelle normer retter eleven sig efter? Fortællinger om eleven Hvad fortælles der om eleven? Hvilket ry har eleven? Særlige rettigheder Har eleven eksempelvis lov til at bruge computer, forlade klassen eller andet. Professionelt arbejdsmiljø Er alle friske og glade? Er der stress? Er der stabilitet eller udskiftning? Systematik Arbejdes der systematisk og koordineret med udfordringer? Fokus Afledelighed Koncentration / fordybelse Opgaveløsning Selvstændighed Planlægning og overblik Systematik Robusthed ved modgang Vedholdenhed Motivation Fagligt niveau Omstillingsevne Selvbillede Tro på egne evner / værd Empati Forståelse for andres følelser. Attribuering Fejl forklares eksternalt (det er de andres skyld) eller internalt (det er mit ansvar). Sprog Impressivt niveau Ekspressivt niveau Motorik Finmotorik Grovmotorik Kropslig ro/uro Konfliktforståelse Forstår / forstår ikke egen andel i konflikter Kan bruge læring fra én konflikt til at undgå den næste Tillid Tillid til kendte / ukendte Basal forventning om noget godt/skidt på livets vej Personlig stil Temperamentsfuld, tilbageholdende, frembrusende, egoistisk, skrøbelig, undgående, omnipotent, loyal, intrigant eller andet. Social forståelse Forståelse af sociale spilleregler og normer Kontakt-adfærd Forståelse af egen placering i det sociale hierarki Belastning Er eleven på overarbejde? Er eleven stresset? Sygdom / psykiatri Medicinering Diagnostik Overskud / underskud
5 ikon Pædagogisk Iagttagelse Dato Hvad skal iagttages? Hvad rettes der særlig opmærksomhed på? Tid Iagttagelser Eventuelle overvejelser
6 ikon Pædagogisk Iagttagelse Tid Iagttagelser Eventuelle overvejelser
7 ikon Elev-interview Lad os tale om en konkret episode, hvor problemet viser sig. Hvornår skete det sidste gang? Elev: Interviewer: Hvilke tanker havde du i den episode? Brug gerne egne formuleringer. Brug gerne andre spørgsmål, hvis det er relevant. Vær ikke dømmende. Dette interview handler udelukkende om at forstå elevens egen problemoplevelse. Hvilke følelser havde du? Hvad kunne du mærke i din krop? Hvad gjorde du? Har du forslag til noget, der kunne hjælpe dig i en lignende situation?
8 ikon Registrering af problemadfærd Oppositionel og/eller truende adfærd Klasse: Voksen: Det er vigtigt, at alle i teamet anvender dette skema konsekvent. Taler uden at få lov / afbryder undervisningen Sørg for at give info til vikarer og/eller lærere/pædagoger med sporadisk tilknytning til teamet. Kommenterer negativt på andre elever eller underviseren Urolig og/eller forstyrrende adfærd Andet
9 ikon Registrering af ønsket adfærd Positiv attitude Klasse: Voksen: Det er vigtigt, at alle i teamet anvender dette skema konsekvent. Rækker hånden op og taler kun (højt), hvis der er givet lov til det Sørg for at give info til vikarer og/eller lærere/pædagoger med sporadisk tilknytning til teamet. Kommer til tiden Samarbejder på en god måde, både med voksne og børn Andet
10 ikon Konkret episode Overskrift: Vedr.: Fortæller: Hvornår fandt episoden sted? Beskriv en konkret episode, hvori den valgte problemstilling kommer til udtryk. Beskriv kun det, du selv så og hørte m.m. Der skal altså være tale om en førstehåndsberetning. Hvad skete der? Forklaringer og tolkninger er ikke relevante i denne sammenhæng.
11 ikon Forældre-interview Hvilken konkret formuleret problemstilling tager interviewet udgangspunkt i? Vedr.: Interviewer: Brug gerne egne formuleringer. Hvad er jeres umiddelbare tanker om den valgte problemstiling? Brug gerne andre spørgsmål, hvis det er relevant. Vær ikke dømmende. Dette interview handler udelukkende om at forstå forældrenes egen problemoplevelse. Sker der noget i familien pt., som skolen bør være opmærksom på? Hvordan arbejder I som familie med den valgte problemstilling? Hvilke mål kunne I tænke jer at opnå?
12 ikon Info fra eksterne samarbejdspartnere Psykolog / psykologis konsulent (PPR eller lign.) Vedr.: Ansvarlig: Indhent primært informationer, der relaterer sig til den valgte problemstilling. Læge / psykiatri Socialrådgiver Familiebehandler, terapeut, hjemmehos eller lign.
ikon RESURSE Pædagogisk Iagttagelse
ikon RESURSE Pædagogisk Iagttagelse Dato Hvad skal iagttages? Hvad rettes der særlig opmærksomhed på? Tid Iagttagelser Eventuelle overvejelser ikon RESURSE Pædagogisk Iagttagelse Tid Iagttagelser Eventuelle
Læs mere1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår?
ikon 1: Forberedelse 1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? Vedr.: Det er svært at når Beskriv den pædagogiske udfordring og den iagttagede adfærd.
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereGældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne have, at alle børn har det godt. Vi vil gerne give børn, personale
Læs mereGældende fra den Revurderet april Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Sparkær LBO Gældende fra den Revurderet april 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Det er vores mål, at vi gennem fokus på den enkeltes trivsel også kan skabe de optimale
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs mereSkolens kontakt informationer
AKT2 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf.: 99 66 88 00 AKT2: 20121580 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender Tlf.: 99 66 88 02 E mail:hst@vesthimmerland.dk
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereInklusion i børnehøjde
Inklusion i børnehøjde ERFARINGER FRA FORSKNING I GREVE KOMMUNE Det siger børn og unge om trivsel og læring side 3-8 To metoder, der styrker inklusion side 9-18 INKLUSION I BØRNEHØJDE 1 Det betyder rigtig
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereSkoleparathed i Aabenraa Kommune
Skoleparathed i Aabenraa Kommune I Aabenraa Kommune ser vi skoleparathed som noget, der foregår i samspil mellem barnet og dets omgivelser. Vurdering af skoleparathed er en individuel vurdering. I vurderingen
Læs mereSkolens kontakt informationer
AKT2 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf: 99 66 88 00 AKT2: 20121580 Viceskoleleder for AKT-afdelingen: Helle Stender Tlf: 99668802 E mail:hst@vesthimmerland.dk
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 7.0 August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 7.0 August 2016 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi
Læs mereTårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6
Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen
Læs mereAntimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Læs mereTrivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4
Trivselsplan Skolen på Islands Brygge 2018 Indhold Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 1 Trivselsplanens formål Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og de nationale
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs merePALS problemløsningsmodellen
PALS problemløsningsmodellen Pals problemløsningsmodellen beskriver to forskellige strategier til (op)løsning af problemstillinger; en løsningsorienteret og en analyserende strategi. Om den ene eller den
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereSkolens kontakt informationer
AKT5 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf: 99 66 88 00 AKT-5 tlf. 40426381 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Mejdahl Stender Tlf: 99668802 E mail:hmst@vesthimmerland.dk
Læs mereAnalysemodellen TOPI. Formålet med Analysemodellen. Hvem, hvad, hvornår?
Analysemodellen TOPI Formålet med Analysemodellen Analysemodellen er en model til undersøgelse af pædagogiske problemstillinger og skal medvirke til at give en forståelse af, hvad der udløser, påvirker
Læs mereVÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER
VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig
Læs mereUanmeldt tilsyn. Haderup Børnehus. Skolevænget 3, Haderup. Dorthe S Vestergaard. Pia Strandbygaard. Joan Dahl Nørgaard
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 19.1.016 Tilbud: Adresse: Leder: Haderup Børnehus Skolevænget 3, Haderup Dorthe S Vestergaard Tilsynsførende:
Læs mereInterviewguide Evaluering af reformen forår 2016
Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre
Læs mereGodt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 6.0 Marts 2015 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi
Læs mereOPGAVE 1 X min LEDER
OPGAVE 1 X min LEDER Marts 2018 1 BLIV INSPIRERET (X min - individuelt) Hvad vil du gerne opnå med arbejdsfællesskab? Inden du påbegynder arbejdet med arbejdsfællesskaber, kan du med fordel lade dig inspirere.
Læs mereTrin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher
Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereUanmeldt tilsyn. Kildebakken. soldalen 4, Vildbjerg John Furbo. Joan Nørgaard. Mia Mortensen
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 0-06-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Kildebakken soldalen 4, Vildbjerg John Furbo
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereIndsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd)
Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd) Navn: Mor: Dato for udfyldelse: dd.mm.åååå Institution/dagpleje Cpr: Far: Dato for evaluering: dd.mm.åååå Kontakt i PP: Kontakt i institution/dagpleje
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereDetailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering
Detailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: naturen og naturfænomener,
Læs mereFAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE
FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE INKLUSIONSVEJLEDER OG PÆDAGOG I SKOLEN LENE SCHNEIDER JAKOBSEN MIG Hvorfor står jeg her? 1 ROSS W. GREENE Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereGældende fra den August Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab
Antimobbestrategi for Suldrup Skole Gældende fra den August 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab Suldrup Skole
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereLÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog
LÆRINGSAFTALEN Vejledning til Læringsaftalen Elevernes hæfter Idé-katalog i forhold til emner/kompetencemål 1 Projekt Læringsaftalen Vejledning til arbejdet med Læringsaftalen Formål At der arbejdes systematisk
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereSkole/hjem samarbejde og kommunikationspolitik på Nyager Skole
R Ø D O V R E K O M M U N E Nyager Skole Skole/hjem samarbejde og kommunikationspolitik på Nyager Skole Skole/hjem samarbejdet og kommunikationspolitikken er formuleret for alle involverede skolens parter.
Læs mereAutisme. Socialt samspil og forståelse. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: NB: I dette skema referer man til eleven
NB: I dette skema referer man til eleven Autisme. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: Socialt samspil og forståelse Gennemgående problemer i forhold til: At kunne sætte pris på at være sammen
Læs mereGældende fra den 1. januar 2017
Antimobbestrategi for Tybjerg Privatskole Gældende fra den 1. januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med skolens antimobbestrategi, ønsker vi dels at beskrive den forebyggende indsats,
Læs mereVurdering og Handleplan
Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling og/eller kortlægning af jeres undervisningsmiljø. Dette værktøj hjælper jer til: 1. at
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereUanmeldt tilsyn. Molevitten. Vestergade 82, Herning Kirsten Andersen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Mortensen
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 26.0.16 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Molevitten Vestergade 82, Herning Kirsten Andersen
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30
Læs mereVærdiregelsæt for Vester Mariendal Skole
Værdiregelsæt for Vester Mariendal Skole Vester Mariendal er en skole med godt 500 elever fordelt på normal- og specialklasser, hvoraf ca. 13 % har en to-kulturel baggrund. På skolen opleves elevgruppens
Læs merePrimære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage
Sammenhængskraft mellem SFO og klub Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Overgangssamtale for børn i rød position Alle
Læs mereSammenhænge. Sammenhænge. ll l i ilj. Opretholdende. Opretholdende. Sammenhænge. Observeret adfærd. Sammenhænge. Opretholdende.
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med barnet? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Stikord
Læs mereUanmeldt tilsyn Natur og idrætsinstitutionen Klatretræet Ollingevej 55, Kibæk Nauja Ulsøe. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: 8.3.2016 Natur og idrætsinstitutionen Klatretræet Ollingevej
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereNærum Skoles overordnede samværsregler
Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,
Læs mereByskovskolens ANTI-mobbestrategi
Vedtaget af skolebestyrelsen januar 2017 - Revideres juni 2018 Formål Formålet med anti-mobbestrategien er at sikre, at Byskovskolen er et trygt sted, hvor eleverne trives, deltager aktivt i undervisningen
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereHandleplan for den nationale (elev-)trivselsmåling 2016/17. til Slangerup Skole
til Handleplan for den nationale (elev-)trivselsmåling 2016/17 Udarbejdet af skolebestyrelse, elevråd og medarbejdere ved Revideret april til Forberedelse til vurdering af resultater Hvem skal inddrages
Læs mereSkovbakkeskolen, Odder
Dagens program: Skovbakkeskolen, Odder 17.00 Velkomst 17.10-18.00:Oplæg om v/ Bente Sloth 18.00-18.15: Pause med frugt 18.15-18.30: Introduktion til arbejde i mindre grupper 18.30-19.45: Gruppearbejde
Læs mereAKT. Adfærd Kontakt Trivsel
AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale Klynge C 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereModul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen
Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i
Læs mereArtikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan?
Artikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i et af læreplanstemaerne Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde er
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereInkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs mereBørne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa
Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa 22.04.14 Ansøgning til udviklingspuljen: Supervision i forbindelse med et nyt inklusionsprojekt. Vestre Skole ansøger om 75.000 kr. til at dække udgifter
Læs mereRedskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse)
Redskab B 6 Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse) Faglig kompetence o Faglig kompetent o Detaljeret planlægning o Klare undervisningsmål Er der fremmende
Læs mereMål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereKollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.
Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt
Læs mereGældende fra den 1. august 2017
Antimobbestrategi for Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg Gældende fra den 1. august 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe, udvikle og vedligeholde vores skoler og SFO'er som et
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereSocial årsplan Ungemiljø
Juni 2015 Social Ungemiljø Arbejdet med social i Ungemiljøet tager udgangspunkt i UPV og Ungeprofilundersøgelsen fra SSP. I skoleåret 15/16 er uge 37 afsat til Trivselsuge, hvor alle klasser/ange igangsætter
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereTrivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.
Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme
Læs mereTRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK.
TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK. Formål med skolens trivsels -og antimobbepolitik Personale og elever skal oplyses om trivsels- og antimobbepolitikken på Ebberup skole. Vi tilstræber optimal trivsel for alle.
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne
Læs mereGældende fra den
Antimobbestrategi for Hældagerskolen Gældende fra den 01.09. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker en skole med god trivsel, og som bygger på positive relationer og høj faglighed.
Læs mere